Skift
språk
Play audiofileda
Tjóðsangirnir í Norðurlondum
2
Nordens nationalsange

Atlantbib

Omsett til dansk av Stefan Nielsen
Lese opp på dansk av Pernille Marie Sanvig
3
4

Øll menniskju kenna seg knýtt at einum landi ella einum fólkaslagi. Ofta kennir ein seg knýttan at einum flaggi, einum máli og einum tjóðsangi. Her kanst tú lesa um norðurlendsku tjóðsangirnar.

Alle mennesker har en tilknytning til et land eller en befolkningsgruppe. Ofte har man et flag, et sprog og en nationalsang, som man føler sig knyttet til. Her kan du læse om nordens nationalsange.


Play audiofile 5
6

Finski tjóðsangurin eitur “Maamme” (Okkara land). Upprunaliga var hann skrivaður á svenskum. Johan Ludvig Runeberg yrkti í 1848, Paavo Cajander týddi hann til finskt í 1889. Lagið er tað sama sum til estiska tjóðsangin.

Finlands nationalsang hedder “Maamme” (Vort land). Den er oprindeligt skrevet på svensk af Johan Ludvig Runeberg i 1848 og oversat til finsk i 1889 af Paavo Cajander. Melodien er den samme som Estlands nationalsang.


Play audiofile 7
8

Í Álandi hava tey sungið “Ålänningens sång” síðani 9. juni 1922, tá Áland fekk sjálvstýri. John Grandell hevur yrkt tjóðsangin.

På Åland har man siden selvstyret d. 9. juni 1922 sunget “Ålänningens sång” (Ålændernes sang) denne dag. Den er skrevet af John Grandell.


Play audiofile 9
10

Í Svøríki eitur tjóðsangurin “Du gamla, du fria, du fjeldhøga nord”. Richard Dybeck yrkti í 1844.

I Sverige hedder nationalsangen “Du gamla du fria” (Du gamle, du frie). Den er skrevet af Richard Dybeck i 1844.


Play audiofile 11
12

“Ja, vi elsker dette landet” verður nýttur sum tjóðsangur í Noregi. Hann er kortini ongantíð viðurkendur sum tjóðsangur í Noregi. Bjørnstjerne Bjørnson yrkti í 1860-unum.

“Ja, vi elsker dette landet” (Ja, vi elsker dette land) bliver brugt som Norges nationalsang. Den er dog aldrig blevet anerkendt som nationalsang i Norge. Den er skrevet af Bjørnstjerne Bjørnson i 1860érne.


Play audiofile 13
14

Isak Saba yrkti í 1906 tjóðsangin, sum sámar hava í felag. Hann var yrktur á norðursámiskum. Seinni er hann týddur til hini sámisku málini. Hann eitur “Sámi soga lávlla” (Sangurin hjá sámum)”. Ikki fyrr enn í 1986 varð hann valdur til tjóðsang hjá sámum.

Samernes fælles nationalsang er skrevet af Isak Saba i 1906 på nordsamisk. Den er senere oversat til de andre samiske sprog. Den hedder “Sámi soga lávlla” (Samerfolkets sang). Først i 1986 blev den valgt som samernes nationalsang.


Play audiofile 15
16

Mest nýtti tjóðsangur í Danmark er “Der er et yndigt land”. Adam Oehlenschläger yrkti í 1819. Hin tjóðsangurin er “Kong Christian stod ved højen mast”. Johannes Ewald yrkti í 1778.

I Danmark er den mest brugte nationalsang “Der er et yndigt land”. Den er skrevet af Adam Oehlenschläger i 1819. Den anden hedder “Kong Christian stod ved højen Mast” af Johannes Ewald fra 1778.


Play audiofile 17
18

“Nunarput Utoqqarsuanngoravit” (Okkara elligamla land) hevur verið grønlendski tjóðsangurin síðani 1916. Grønlendingurin Henrik Lund yrkti.

“Nunarput Utoqqarsuanngoravit” (Vort ældgamle land) har siden 1916 været Grønlands nationalsang. Den er skrevet af grønlænderen Henrik Lund.


Play audiofile 19
20

Símun av Skarði yrkti føroyski tjóðsangin í 1906. Hann eitur “Tú alfagra land mítt”.

På Færøerne er nationalsangen skrevet i 1906 af Símun av Skarði. Den hedder “Mítt alfagra land” (Du, mit meget skønne land).


Play audiofile 21
22

Íslendski tjóðsangurin er ein sálmur, sum Matthias Jochumsson yrkti í 1874. Hann eitur “Lofsöngur”. Ikki fyrr enn í 1983 varð hann alment góðkendur sum tjóðsangur íslands.

På Island er nationalsangen en salme fra 1874 skrevet af Matthías Jochumsson. Den hedder “Lofsöngur” (Lovsang). Først i 1983 blev den officielt anerkendt som Islands nationalsang.


Play audiofile 23
24

Dugir tú at syngja onkur av løgunum til tjóðsangirnar?

Kan du synge med på nogle af nationalmelodierne?


Play audiofile 25
Tjóðsangirnir í Norðurlondum

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1: Eileen Sandá - commons.wikimedia.org
S4: commons.wikimedia.org
S6-22: norden.org
S24: Ane Cecilie Blichfeldt - norden.org
Forrige side Næste side
X