da
Atgal į paiešką
Mainīt
valodu
valodu
daFår på Færøerne
Sauer på Færøyene
1. og 2. flokkur í Skúlanum við Streymin
Tulkojums uz norvēģu (būkmols) valodu Isabell Kristiansen
4
Et gammelt færøsk ordsprog hedder: “Uld er Færøernes guld”. Der findes ca. 70.000 får på Færøerne. Får har altid haft stor betydning for færinge, fordi de både bruges til mad og tøj.
“Ull er Færøyenes gull” er et gammelt færøysk ordtak.Det er ca. 70 000 sauer på Færøyene. Sauer har alltid hatt stor betydning for færøyinger, fordi de kan brukes både til mat og klær.
6
Allerede da nordboerne kom til Færøerne i 800-tallet fandtes der mange får på øerne. Den oprindelige fårerace var lille og mindede om de specielle Soay-får, som endnu lever på den skotske øgruppe St. Kilda.
Allerede da nordboerne kom til Færøyene på 800-tallet, fantes det sauer på øyene. De opprinnelige sauerasene var små og ligner på de spesielle Soay-sauene, som fortsatt lever på den skotske øygruppa St. Kilda.
8
På Færøernes Nationalmuseum kan du se de såkaldte Dimon-får. De sidste oprindelige får opholdt sig på øen Lille Dimon men blev aflivet omkring år 1860.
På Færøyenes Nasjonalmuseum kan du se de såkalte Dimon-sauene. De siste av denne type sau, oppholdt seg på øya Lille Dimon men ble avlivet rundt år 1860.
10
Der var mange får som døde i 1600-tallet. Det gjorde, at man importerede andre fåreracer fra Island, Shetlandsøerne og Orkneyøerne.
Det var mange sauer som døde på 1600-tallet. Det førte til at man importerte andre saueraser fra Island, Shetlandsøyene og Orkenøyene.
12
De færøske får minder om en fårerace i Norge, som kaldes for “Spælsau”. Fårene i Island er også nært beslægtede med dem. Det specielle ved denne fårerace er, at de har korte haler.
Færøyske sauer minner om en norsk sauerase, som kalles for spælsau. Sauene på Island er også nær beslektet med dem. Det spesielle med denne sauerasen er at de har korte haler.
14
Får trives godt på Færøerne. Vintrene er milde, og selv når der ligger sne, kan de skrabe sig ned til noget at spise.
Sauer trives godt på Færøyene. Vintrene er milde, og selv når det ligger snø kan de skape seg ned til noe å spise.
16
Får spiser græs og de kaldes drøvtyggere. Det vil sige, at de først sluger græsset for derefter at gylpe det op igen for at tygge på det.
Sauer spiser gress og kalles for drøvtyggere Det vil si at de først sluker gresset, for deretter å gulpe det opp igjen for å tygge det.
18
Lemning (fødslen) sker om foråret. Lammene dier hos deres mor den første tid, men begynder derefter at spise græs og vokser sig hurtigt store. Allerede om efteråret samme år slagtes de fleste.
Lamminga (fødselen) skjer på våren. Lammene dier moren sin den første tiden, men begynner etterhvert med å spise gress og vokser raskt. Allerede våren etter slaktes de fleste.
20
Man kan spise næsten det hele på et får. Også indvolde, blod og fårehovedet. De fleste opskårne kroppe hænges i forrådshuse, så kødet fermenterer og tørrer, og så kan man spise det de følgende måneder.
Man kan spise nesten alt på sauen. Innvoller, blod og sauehodet blir spist. De fleste oppskårne kroppene henges opp i stabburet, så kjøttet fermenteres og tørkes. Deretter er kjøttet klart til å spises de neste månedene.
22
Fåreuld kan man spinde til garn. Færøsk uld er meget varm at have på og indeholder også meget lanolin, som gør, at den er selvrensende.
Saueull kan man spinne til garn. Færøysk ull er veldig varmt å ha på seg og inneholder lanolin som gjør at den er selvrensende.
24
Vædderne har horn, mens fårene er hornløse. Hvis et får får horn, er de meget mindre end på vædderen.
Værene har horn, mens søyene er hornløse. Hvis en søye får horn er de mye mindre enn værens horn.
26
Får på Færøerne
Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh/ Nuotraukos/ Photo:
S1+14: Erik Christensen - commons.wikimedia.org
S4+10+18: Arne List - flickr.com/ commons.wikimedia.org
S6: Owen Jones - commons.wikimedia.org
S8: Northerner - commons.wikimedia.org
S12: Thomas Mues - commons.wikimedia.org
S16+22: Lisa Borgström
S20: Jan Thomsen
S24+26: Jóannes S. Hansen
© 2019 atlantbib.org
X