da
Ujaasiffimmut uterit
Oqaatsit
allanngortiguk
allanngortiguk
daAlt um tenn
Alt om tænder
Sara Alawad, Nilla Haga och Masa Ismail - Östergårdsskolan, Halmstad
Nutserisoq: Mette Hansen
4
Tað hvíta á tonnunum kallast emalja. Emaljan er tað, sum er tað harðasta í kroppinum. Emaljan syrgir fyri, at tennirnar ikki slítast, og hon verjir tannbeinið.
Det hvide på dine tænder kaldes emalje. Emaljen er det hårdeste materiale i din krop. Emaljen sørger for, at dine tænder ikke bliver slidte, som en beskyttelse for tandbenet.
6
Tannbeinið er nógv harðari enn beinagrindin. Emaljan og tannbeinið er tað vit kalla tonn.
Tandbenet er meget hårdere end dit skelet. Emaljen og tandbenet er det, vi kalder tanden.
8
Inni í tonnini er tannkyka, ið er úr nerva- og bindivevnaði og blóðæðrum. Tannkykan er viðbrekin, tí er tað, tú hevur tørv á doyving, tá tú ert hjá tannlækna.
Inde i tanden findes pulpa, som består af nerve-bindevæv og blodkar. Pulpa er følsomt, og det er derfor, du har brug for bedøvelse, når du er ved tandlægen.
10
Tenninar eru fastar í kjálkabeininum og hava tvær ella tríggjar røtur. Tær eru ikki heilt fastar, tí kunnu tær flytast seg eitt lítið sindur.
Tænderne sidder fast i kæbebenet med to eller tre rødder. De sidder ikke helt fast, så de kan røre lidt på sig.
12
Tá tú vart fødd/ur, vóru tenninar sum smá fræ í kjálkabeininum. Áðrenn tú fylti eitt ár, komu tær fyrstu tenninar fram. Hesar verða róptar mjólkatenn.
Når du fødes, er dine tænder som små frø i dit kæbeben. Inden du fylder 1 år, kommer dine første tænder. Tænderne kaldes mælketænder.
14
Tá tú verður áleið 12-13 ár, hevur tú mist tær flestu mjólktenninar. Tú fært nýggjar tenn. Aftast í munninum veksa fýra jagslar, ið verða róptir vísdómstenn. Tær nýggju tenninar hevur tú restina av lívinum.
Når du bliver cirka 12-13 år gammel, har du næsten tabt alle dine mælketænder. Du får nye tænder. Bagerst i munden vokser der fire tænder, som kaldes visdomstænder. De nye tænder har du resten af livet.
16
Um tú ikki heldur tenninar reinar, gevur tú bakteriunum høvi til at oyðileggja tenninar. Tí tá tú etur, niðurbróta bakteriurnar og sýra emaljuna, og tú fært hol í tenninar. Tað eitur karius.
Hvis du ikke holder dine tænder rene, giver du bakterierne en chance for at ødelægge dine tænder. For når du spiser noget, nedbryder bakterierne emaljen ved hjælp af en syre, og du får huller i tænderne. Det kaldes for caries.
18
Um tú etur alla tíðina eitt sindur, sleppa bakteriurnar at arbeiða óhindraðar. Tenninar hava best av, at tú etur máltíðirnar fastar tíðir á degnum, og at tú bustar tenn bæði morgun og kvøld.
Hvis du småspiser ofte, kan bakterierne arbejde uforstyrret. Dine tænder har bedst af, at du spiser dine måltider på faste tidspunkter, og børster dem både morgen og aften.
20
Hvilke tidspunkter på døgnet børster du normalt dine tænder?
Alt um tenn
Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh/ Nuotraukos/ Photo:
S1+16+20: ㏄ - Authoritydental.org
S4: Dozenist - commons.wikimedia.org
S6+8: Sam Fentress - commons.wikimedia.org
S10: Descriptive anatomy of the human teeth" (1902) - flickr.com
S12: David Shankbone - commons.wikimedia.org
S14: Tomas Gunnarsson - commons.wikimedia.org
S18: Natalia Ovcharenko - pixabay.com
© 2022 atlantbib.org
X