Skipta um
tungumál
Play audiofileda
Show sign languageda
Dansk jul
Ziemassvētki Dānijā

Laura Høj Christensen og Mikkeline Askebjerg Meyer Mærsk - Vonsild Skole

þýtt á lettneska frá Daniels Tīde
Táknmál: Lone Kjær Nielsen - Specialcenter Vonsild
3
4

Vi fejrer jul i Danmark den 24. december om aftenen for at fejre Jesu fødsel. Dagen før Juledag.


Play audiofileShow sign language

Dānijā Ziemassvētkus svin 24. decembra vakarā, lai atzīmētu Jēzus piedzimšanu. Dienu pirms Ziemassvētkiem.

5
6

Ordet jul blev først brugt i vikingetiden som jól. Jól var en fest, hvor man fejrede midvinter (årets korteste dag). Omkring år 1100 indførte kirken ´julefred´ i Danmark, som blev julen, der fejrer Jesu fødsel.


Play audiofileShow sign language

Vārds “Ziemassvētki” pirmo reizi tika lietots vikingu laikmetā, apzīmējot Ziemas saulgriežus (jól). Ziemas saulgrieži (jól) bija svētki, kuros svinēja ziemas vidu (īsāko dienu gadā). Aptuveni 1100. gadā baznīcas Dānijā iepazīstināja ar “Ziemassvētku mieru”, tie bija Ziemassvētki, kuros svinēja Jēzus dzimšanu.

7
8

Op til jul tænder mange kalenderlys. Det sker fra 1. til 24. december. Det er en nyere juletradition. I starten af 1900-tallet blev det almindeligt, at man i skolerne talte dagene til jul.


Play audiofileShow sign language

Līdz pat Ziemassvētkiem tiek iedegtas daudzas kalendārsvecītes. Tas notiek no 1. līdz 24. decembrim. Tā nav sena Ziemassvētku tradīcija. Skolās 1900. gadu sākumā tas kļuva par ieradumu - skaitīt dienas līdz Ziemassvētkiem.

9
10

I skolerne har man hvert år en klippedag i starten af december. Så bliver skolerne pyntet med stjerner, engle, juletræer og guirlander.


Play audiofileShow sign language

Katru gadu decembra sākumā skolās ir rokdarbu diena. Pēc tam skolas tiek izdekorētas ar zvaigznītēm, eņģelīšiem, Ziemassvētku eglītēm un virtenēm.

11
12

Den 13. december går mange elever Sankta Lucia-optog på skolerne. Det er en tradition som startede i Danmark under 2. verdenskrig. Traditionen kommer fra Sverige.


Play audiofileShow sign language

13. decembrī liela daļa skolēnu apmeklē Svētās Lūcijas dienas pasākumus skolā. Tā ir tradīcija, kas aizsākās Dānijā Otrā pasaules kara laikā. Šī tradīcija radusies Zviedrijā.

13
14

I julemåneden bager man ofte vaniljekranse, pebernødder, klejner, brunkager og jødekager.


Play audiofileShow sign language

Ziemassvētku mēnesī bieži tiek cepti vaniļas cepumiņi, piparkūku cepumiņi, piparkūkas un ebreju kūciņas.

15
16

Til jul pynter mange op med f.eks. juletræ, lys, julekugler, engle, stjerner, nisser, snemænd, nissehuer og rensdyr.


Play audiofileShow sign language

Ziemassvētkos viss tiek rotāts ar, piemēram, Ziemassvētku eglēm, svecēm, Ziemassvētku eglīšu bumbām, eņģeļiem, zvaigznēm, rūķiem, sniegavīriem, rūķu cepurēm un ziemeļbriežiem.

17
18

Til jul kommer julemanden. Han kommer nogle steder med gaver til børnene. I mange byer kan man møde ham i december måned.


Play audiofileShow sign language

Ziemassvētkos nāk Ziemassvētku vecītis. Dažās vietās viņš ierodas ar dāvanām bērniem. Daudzās pilsētās viņu var satikt decembra mēnesī.

19
20

Mange skoler går i kirke op til jul og mange mennesker går juleaften. Denne ene dag om året er kirkerne ofte fyldte i Danmark i hele landet.


Play audiofileShow sign language

Daudzu skolu skolēni baznīcu apmeklē līdz pat Ziemassvētkiem, un daudzi cilvēki (baznīcu) apmeklē Ziemassvētku vakarā. Šī ir vienīgā diena gadā, kad visās Dānijas baznīcās ir tik daudz cilvēku.

21
22

Juleaften spiser man tit and eller flæskesteg med kogte kartofler, brun sovs, rødkål og brune kartofler, som er vendt på panden i sukker. Til dessert spiser mange ris-a-la-mande med en mandel i. Den der får mandlen vinder en gave.


Play audiofileShow sign language

Ziemassvētku vakarā bieži tiek ēsts pīles vai cūkgaļas cepetis ar vārītiem kartupeļiem, brūno mērci, sarkanajiem kāpostiem un brūnajiem kartupeļiem, kurus pannā apcep cukurā. Desertā daudzi ēd rīsu pudiņu ar mandeli. Tas, kurš šo mandeli atrod, saņem dāvanu.

23
24

Det første juletræ blev tændt i Danmark i 1811. Traditionen kom fra Tyskland. Man danser om juletræet og synger f.eks. ”Højt fra træets grønne top” eller “Et barn er født i Betlehem”.


Play audiofileShow sign language

Pirmā Ziemassvētku eglīte tika iedegta Dānijā 1811. gadā. Šī tradīcija radās Vācijā. Cilvēki dejoja apkārt Ziemassvētku eglītei un dziedāja, piemēram, “Augstu no eglītes zaļās galotnes” vai “Bētlemē ir piedzimis bērns”.

25
26

Juleaften får man gaver. De skal ligge under juletræet. Når man har danset rundt om træet, er det tid til at åbne gaver. De fleste voksne køber gaver og de fleste børn laver hjemmelavede gaver.


Play audiofileShow sign language

Ziemassvētku vakarā visi saņem dāvanas. Tām jāatrodas zem Ziemassvētku eglītes. Kad jau ir pietiekami dejots ap eglīti, ir laiks atvērt dāvanas. Lielākā daļa pieaugušo dāvanas pērk un lielākā daļa bērnu veido paštaisītas dāvanas.

27
28

Ikke alle i Danmark fejrer jul, og julen kan fejres meget forskelligt. Holder I jul i din familie? Hvis I gør, hvordan holder I jul i din familie?


Play audiofileShow sign language

Ne visi Dānijā svin Ziemassvētkus, un tos var svinēt ļoti dažādi. Vai jūsu ģimene svin Ziemassvētkus? Ja to darāt, tad kā jūs svinat šos svētkus?

29
Dansk jul

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh/ Nuotraukos/ Photo:
S1+24: Malene Thyssen - commons.wikimedia.org
S4+6+8+16+26: pxhere.com
S10: Mikkeline Askebjerg Meyer Mærsk
S12+18+28: Stefan Nielsen
S14: Sindum - commons.wikimedia.org
S20: Vonsild kirke - Bococo - commons.wikimedia.org
S22: Nillerdk - commons.wikimedia.org
Forrige side Næste side
X