da
Takaisin hakuun
Vaihtaa
kieltä
kieltä
daDanskit Indiaaqqat qeqertaataat - danskit oqaluttuaataat
De Dansk Vestindiske Øer - en dansk historie
Kathrine Lysen, Katrine Skov & Sophus Lorentzen
4
Danmarki 1600- 1800-mut nunasiaateqarpoq. Danmarkip nunasiaatigai uku. Kalaallit nunaat, Afrikap kitaa, India, Caribia (Indiaaqqat).
Danmark var i 1600-1800 tallet kolonimagt. Danmark havde bl.a. kolonier i Grønland, Vestafrika, Indien og Caribien (Vestindien).
6
Indiaaqqat pingasunik qeqertartaqarput: Sankt Thomas, Sankt Jan aamma Sankt Croix. Danskiupput 1691-miit 1917- mut.
Dansk Vestindien bestod af tre øer: Sankt Thomas, Sankt Jan og Sankt Croix. De var danske fra 1691-1917.
8
1672- mi Sankt Thomas aamma 1718- mi Sankt Jan Danmarkip nunasiaatigilerpai, taakku Englandimit pigineqarsimagaluarput. 1733- mi Danmarkip Sankt Croix Frankrigimit pisiarivaa.
I 1672 blev der startet en koloni på Sankt Thomas, og i 1718 erobrede Danmark Sankt Jan, som ellers tilhørte England. I 1733 købte Danmark Sankt Croix af Frankrig.
10
Indiaaqqat niuernerni tusaamasaasuni ilaavoq. Danmarki Afrikamut atisat aallaasillu inussiaatinut paarlaattarpaat, inussiaatillu Indiaaqqamukaanneqartarput. Tassani sioraasanik, tupanik bomuldinillu paarlaassissutigineqartarput. Pisiallu Danmarkiliaanneqartarput.
Dansk Vestindien var en del af den berømte “Trekantshandel”. Danmark byttede tøj og våben til slaver i Afrika, som de sejlede til Vestindien. Her byttede man dem for sukker, tobak og bomuld, som blev sejlet til Danmark.
12
Inussiaatit angerlarsimaffiiniit aallarunneqartarput. Ulloq naallugu sulisitaasarput, ajortorujussuarnilu ineqartinneqartarlutik. Inussiaatit ilaat naasorissaasoqarfinniit qimaasarput.
Slaverne blev bortført fra deres hjem. De arbejdede hårdt dagen lang og boede under forfærdelige forhold. Nogle slaver flygtede fra plantagerne.
14
Qimaasut tigusarineqaraangamik pillarterujussuartarput. Ilaat iperartorneqartarput ilaallu ajornerujussuarmik pillartittarput.
Hvis man blev fanget, havde det store konsekvenser. Nogle blev pisket, andre det der var meget værre.
16
Julip pingajuani 1848 sakkutuut naalaanerata Peter von Scholtenip Indiaaqqani inussiaateqarneq atorunnaarsippaa.
Den 3. juli 1848 ophævede den danske generalguvernør, Peter von Scholten, slaveriet i Vestindien.
18
Indiaaqqani takuneqarsinnaapput soorlu makku: Fort Christian aamma Fort Frederik. (illussaarsuit) Danskit illoqarfigisakuini napasut.
På det gamle Dansk Vestindien kan man bl.a. se Fort Christian og Fort Frederik, der begge ligger i gamle danske byer.
20
1917- mi USA- mut 25 millioner dollarsilerlugit tunineqarput. Innutaasa amerlanersaat inussiaatinik kingoqqisuupput. Maannakkut qeqertaaqqat ateqalernikuupput, Jomfruøerne (US Virgin Islands).
De tre øer blev solgt til USA i 1917 for 25 millioner dollar. De fleste indbyggere er efterkommere af slaverne. Øerne hedder i dag Jomfruøerne (US Virgin Islands).
22
Jomfruøernip illoqarfiisa pingaarnersaat ateqarpoq, Charlotte Amalie, sulilu danskit taaguutaannik arlalinni naammattuugassaqarpoq.
Hovedstaden på Jomfruøerne hedder Charlotte Amalie, og der findes stadig mange vejnavne på dansk.
24
Ullumikkut Jomfruøerne takornariaqarnermik inuussutissarsiuteqarput. Ukiumut 2 millioner sinnerlugit takornariarneqartarput.
I dag lever Jomfruøerne af turisme. Der kommer mere end 2 millioner besøgende om året.
26
Danskit Indiaaqqat qeqertaataat - danskit oqaluttuaataat
Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh/ Nuotraukos/ Photo:
S1+24: Sanni Craft
S4: George Webster/ 1800 - commons.wikimedia.org
S6+26: Martin Lie - commons.wikimedia.org
S8+18+22: Lars Lykke Olesen
S10: Sémhur - commons.wikimedia.org
S12: http://ctlsites.uga.edu
S14: Brantz Mayer/ 1854 - commons.wikimedia.org
S16: www.virgin-islands-history.org
S20: Jerry Woody - commons.wikimedia.org
© 2020 atlantbib.org
X