Takaisin hakuun
Vaihtaa
kieltä
kieltä
Åarjel-saemiej skuvle - sydsamernes skole
Åarjel-saemiej skuvle -”lulli sámpmelažžaid skuvla”
5.- 7. kl Åarjel-saemiej skuvlesne
Käännetty: Mina Eira Åhren, Maja Buljo Åhren, Jonas Buljo Åhren & Anne Laila Buljo Åhren
4
Åarjel-saemiej skuvle lea sámi skuvla Snåasas ja Snåasa lea gaska Norggas.
6
Åarjel-saemiej skuvle er en lille skole. I efteråret 2019 var der 17 elever på skolen. 1.-4. klasse er i samme klasseværelse og 5.-7. klasse er i et andet klasseværelse.
Åarjel-saemiej skuvla lea unna skuvllaš. Čákčat 2019`gis ledje 17 oahppi skuvllas . 1-4 luohkkat leat seamma luohkka lánjas ja 5-7 luohkkat leat ges eara luohkkalánjas.
8
Eleverne kommer fra forskellige steder i Norge og nogle også fra Sverige. Derfor bor nogle elever på en kostafdeling, mens de går på skolen. Kostafdelingen er som et hjem for børnene. Der har de sit eget værelse og får mad og omsorg.
Oahppit bohtet iešguđetge báikiin miehta Norgga ja Ruoŧa. Dalle muhtin mánát orrot internáhtas go leat skuvllas. Internáhta šadda dego ruoktu mánáide. Juohkehaččas lea iežas látnja ja doppe ožžot biepmu ja ovdamorraša.
10
I 1961 blev det besluttet, at der skulle åbne en samisk skole i Snåsa. Kostafdelingen stod færdig i 1968. De første år havde man klasseværelse på Vinje Skole.
Jági 1961`as mearriduvvui ahte galget sámi skuvlla Snåasai ásahit. Internáhta válbmanii 1968`is. Vuostaš jágiid ledje luohkkalánjat Vinjeskuvllas.
12
Den 2. december 1977 stod Åarjel-saemiej skuvle færdig, og vi (samerne) fik vores egen skolen. Siden er både skolen og kostafdelingen blevet udbygget.
Juovlamánu nuppibeaivve 1977`as lei Åarjel-saemiej skuvle válmmas, ja mii oaččuimet iežamet skuvlla. Mánjel lea sihkke skuvla ja internáhta stuoriduvvon.
14
Ella Holm Bull var den første skoleleder på Åarjel-samiej skuvle. Ella arbejdede med sydsamisk sprog hele sit liv, og hun skrev mange skolebøger og sange. I 1989-1993 var hun valgt ind i Samertinget.
Ella Holm Bull lei vuosttaš rektor Åarjel-saemiej skuvllas. Ella barggai lullisámegielain olles eallenági ja čáli máŋga oahppogirjji ja lávlaga. Jágiid 1989-1993 lei son sámediggelahttu.
16
Udover de almindelige fag som matematik, idræt, norsk og engelsk, har vi sydsamisk som første- eller andetsprog. Nogle elever har også nordsamisk. Vores lærere taler både samisk og norsk. ´Duetie´ er samisk håndværk.
Lassin dábálaš fágaide nu go matemahtihkka,lášmmohallan, dárogiella ja eŋgelasgiella, de lea mis lullisámegiella juogo vuostaš dahje nubbin giellan. Muhtin ohppiin lea maid davvisámegiella. Min oahpaheadjit hupmet sihkke dárogiela ja sámegiela. Duedtie lea sámi giehta duodji.
18
Åariel-saemiej skuvle tilbyder også fjernundervisning i samisk til elever, som går på andre skoler. Disse elever kommer på skolen, når vi har besøgsuger.
Åarjel-saemiej skuvla fállá sámegiel gáiddusoahpahusa ohppiide geat vázzet eara skuvllain. Dat oahppit bohtet min skuvlii go mis leat guossevahkkut.
20
Hvert år har vi fire besøgsuger; to før jul og to efter jul. Der har vi temauger om f.eks. forårsflytning af rener, samisk sløjd, eventyr og avisuge.
Juohke jági leat mis 4 guossevahkku, 2 ovdal juovllaid ja 2 maŋŋel juovllaid. Dalle mii bargat iešguđetgelágan fáddáidguin nu go ovdamearka dihte. giđđajohttin, duodji, muitalusat ja áviisaidguin.
22
Næsten hver dag spiser vi frokost på kostafdelingen. Der får vi fisk, pandekager, pasta, renkød og meget andet.
Measta juohke beaivvi mii borrat beaiveborramuša internáhtas. Dalle mii guossut guoli, bánnogáhkuid, pasta, bohccobierggu ja ollu eara.
24
Om efteråret tager vi på tur til renindhegningerne, når der er renslagtning. Eleverne er med og hjælper til med at skaffe renkød til skolen.
Čákčat mii mannat njuovvagárddiide iešguđetbáikiin. Mii oahppit veahkehit njuovvat niestebohcco skuvlii.
26
Hvert år plejer vi at have en hel maddag. Der laver vi samisk mad eller international mad. Så inviterer vi forældre og søskende på middag.
Juohke jági lea mis okta biebmobeaivi. Dalle mii málestit juogo sámiborramušaid dahje eara riikaid biepmuid. Dalle mii maid bovdet váhnemiid, oappáid ja vieljaid mállásiidda.
28
Hver andet efterår tager vi til Røros til den samiske kulturfestival ´Raasten Rasteh´. Der kan vi vælge mellem forskellige workshops; håndværk, sport, sproglege, musik med mere.
Juohkenuppi čávčča mii vuolgit Plassjii “Raasten Rastah” kultur festiválai. Doppe mii beassat váljjet leat mielde iešguđetgelágan bargobájiin nu go duodji, lášmohallan, giellain stoahkat, musihkka ja nu ain viidaset.
30
I skolens kælder ligger den samiske børnehave, som hedder ´Suaja maanagïerte´. Skolen og børnehaven laver forskellige ting sammen. Vi tager for eksempel på tur, fejrer samernes nationaldag osv.
Skuvlla vuolit gearddis lea sámi mánáidgárdi man namma lea Suaja maanagïerte. Skuvlas ja mánáidgárddis leat muhtin barggut ovttas. Nu go ovdamearka dihte mis leat oktasaš olgotuvrrat, sámi álbmotbeaivvi doalut jnv.
32
I 2018 havde Åarjel-saemiej skuvle et stort jubilæum, da skolen blev 50 år. Der kom både gamle elever, lærere og andre gæster. Det var en stor fest med koncert, udstilling, god mad og meget andet.
Jági 2018 gis lei skuvllas stuora ávvudeapmi go ávvudii ahte skuvla šaddai 50 jági. Dalle bohte guossin sihke ovddeš oahppit, oahpaheadjit ja eara guosit. Stuora ávvudeapmi lei konseartain, čájáhusain, njálgga biepmuiguin ja vel ollu eara.
34
Muitat go makkár gielaid mii oahppat min skuvllas?
Åarjel-saemiej skuvle - sydsamernes skole
Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh/ Nuotraukos/ Photo::
S1-34: Åarjel-saemiej skuvle
S12: Jens Søraa
© 2019 atlantbib.org
X