Skift
sprog
Play audiofile
Sápmi/ Samerland
Sámaland

Tone Marie Larsen & Anita Dunfjeld Aagård

Oversat til færøsk af June-Eyð Joensen
Indlæst på dansk af Marie List Hansen
Indlæst på færøsk af Malan Foldbo
3
4

Saepmie (Sápmi) er området, hvor samerne traditionelt har boet i Norge, Sverige, Finland og Rusland.
Play audiofile

Sámaland er tað økið, har sámarnir leingi hava búð í Noregi, Svøríki, Finnlandi og Russlandi.
Play audiofile

5
6

Samerne er et urfolk, der boede i det område, hvor konger og statsledere lavede grænserne mellem landene i norden. I Norges grundlov står der, at staten Norge er dannet til to befolkningsgrupper - nordmænd og samere.
Play audiofile

Sámar eru upprunafólk, tí teir búðu í økinum, tá ið kongar og ríkisleiðarar settu landamørkini millum londini í Norðurlondum. Í norsku grundlógini stendur, at Noregs ríki er stovnað á landaøkinum hjá tveimum tjóðum, norðmonnum og sámum.
Play audiofile

7
8

Man ved ikke, hvor mange samere der er i verden, men man tror, der findes ca. 50-80.000 samere. Ud af dem er der ca. 2000 i Rusland, 7000 i Finland, 17.000 i Sverige og 40.000 i Norge.
Play audiofile

Óvist er, hvussu nógvir sámar eru í heiminum, men hildið verður, at tað eru umleið 50-80.000 sámar. Av teimum eru uml. 2000 í Russlandi, 7000 í Finnlandi, 17.000 í Svøríki og 40.000 í Noregi.
Play audiofile

9
10

Der findes 9 forskellige samiske sprog. Der er så stor forskel på sprogene, at det kun er de nærmeste, som forstår hinanden. Forskellen mellem sydsamisk og nordsamisk er lidt som forskellen mellem norsk og islandsk.
Play audiofile

Tað eru 9 ymisk sámisk mál. Tað er stórur munur á málunum, so at bert tey, ið liggja tættast upp at hvørjum øðrum, skilja hvønn annan. Munurin á suðursámiskum og norðursámiskum er sum munurin á norskum og íslendskum.
Play audiofile

11
12

Samernes tøj, kofter, viser, hvor de kommer fra eller hvor deres familie kommer fra. Samerne bruger kofterne både når de fejrer noget, når nogen bliver begravet, til møder og når de vil vise, hvem de er.
Play audiofile

Klæðini hjá sámum, troyggjurnar, vísa hvaðani teir eru ella hvaðani familjan er. Sámar brúka troyggjurnar bæði tá ið teir hátíðarhalda okkurt, tá ið onkur fer til gravar, á fundum og tá ið teir vilja vísa, hvørjir teir eru.
Play audiofile

13
14

Det samiske flag er fælles for alle samere. De fire farver viser, at samerne bor i fire lande. Den røde farve symboliserer ild, den grønne natur, den gule solen og den blå, vandet. Cirklen symboliserer solen og månen.
Play audiofile

Sámiska flaggið er felags fyri allar sámar. Teir fýra litirnir vísa, at sámarnir búgva í fýra londum. Reyði liturin ímyndar eldin, grønt náttúru, gult ímyndar sólina og blái liturin vatn. Sirkulin ímyndar sólina og mánan.
Play audiofile

15
16

Samerfolkets dag er den 6. februar. Denne dag blev valgt, fordi den 6. februar 1917 var den første gang at samere fra hele Norge og nogle fra Sverige var samlet til et landsmøde i Trondhjem for at diskutere samiske rettigheder.
Play audiofile

Tjóðardagur hjá sámum er 6. februar. Hesin dagur varð valdur, tí 6. februar 1917 savnaðust sámar úr øllum Noregi og nakrir úr Svøríki á fyrsta sinni til landsfundar fyri at skifta orð um rættindi hjá sámum.
Play audiofile

17
18

I begyndelsen af 1900-tallet havde samere ikke samme rettigheder, som de har i dag. I Norge forsøgte myndighederne at gøre samerne norske, fordi de mente, at så kunne alle tale samme sprog, blive ét folk og have fælles kultur i Norge.
Play audiofile

Fyrst í 1900-árunum høvdu sámar ikki somu rættindini, sum teir hava í dag. Í Noregi royndu mynduleikarnir at gera sámarnar norskar, tí teir hildu, at tað bara kundi vera eitt mál, ein tjóð og ein mentan í Noregi.
Play audiofile

19
20

Nu lærer mange samiske børn samisk i skolen og man kan høre samisk musik i radioen. På billedet åbner Kong Harald og Kronprins Håkon Magnus Samertinget i Norge.
Play audiofile

Nú á døgum læra nógv sámisk børn sámiskt í skúlanum, og sámiskur tónleikur spælir í útvarpinum. Á myndini setir Haraldur kongur og Hákun Magnus krúnprinsur sámatingið í Noregi.
Play audiofile

21
22

Der findes samerting i både Norge, Sverige, Finland og Rusland. Samertingene arbejder for at udvikle samernes sprog, kultur og samfundsliv.
Play audiofile

Tað eru sámating bæði í Noregi, Svøríki, Finnlandi og Russlandi. Sámatingini virka fyri, at sámarnir fáa tryggjað og ment síni mál, sína mentan og sítt samfelagslív.
Play audiofile

23
24

Kan du huske hvor Sápmi (Samerland) er?
Play audiofile

Minnist tú, hvar Sámaland er?
Play audiofile

25
Sápmi/ Samerland

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/Guvvieh:
S1: Yevgeny Pashnin - commons.wikimedia.org + Anita Dunfjeld Aagård
S1+24: Annamari Molnar - flickr.com
S4: Bff - commons.wikimedia.org
S6: Julia Velkova - commons.wikimedia.org
S8: Karin Beate Nøsterud - commons.wikimedia.org
S12+20: Sámediggi Sametinget - flickr.com
S10: Ningyou - commons.wikimedia.org
S14: Jeltz - commons.wikimedia.org
S16: Schrøderarkivet/Sverresborg - commons.wikimedia.org
S18: Nasjonalbiblioteket - commons.wikimedia.org
S22: Illustratedjc - commons.wikimedia.org
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Danmark
Danmark

Boline Lindberg-Christensen, Nina Zachariassen, Søren Mikkelsen, Signe Elmstrøm, Kirsten Meyer, Jacob Fuchs & Ida Geertz


Indlæst på dansk af Pernille Marie Hesselholt Sanvig
3
4

Danmark er et lille land med 5,7 mio. indbyggere. Danmark består af 443 øer og 7314 km kystlinje. Danmarks højeste punkt er Yding Skovhøj på 172,5 m.Play audiofile

5
6

Der har boet mennesker i Danmark i 14.000 år siden sidste istid. Danskerne er et folk, som kaldtes danerne. De kom fra Sverige for ca. 1500 år siden. Her erobrede de det, vi i dag kalder Danmark - de kaldte det Danernes Mark.Play audiofile

7
8

Danmark var engang et stort rige, der i 1400-tallet herskede over hele Norden i det, der hed Kalmarunionen. Siden 1645 har Danmark tabt næsten alle sine krige og i dag et lille land.Play audiofile

9
10

Danmark har altid været et landbrugsland, som producerer mad nok til 15 mio. mennesker om året. Der produceres f.eks. 29 mio. svin om året. I dag arbejder kun 2,5 % af befolkningen med landbrug.Play audiofile

11
12

Danmark har mange store internationale virksomheder indenfor forskellige brancher. Nogle af de største er Mærsk, Novo Nordisk, Arla Foods, Carlsberg, Danish Crown, Vestas, Danfoss og Lego.Play audiofile

13
14

Det danske monarki kan spores helt tilbage til ca. år 958. I 1660 blev der indført enevældigt styre i Danmark. I dag ledes monarkiet af Dronning Margrethe 2.Play audiofile

15
16

Danmark er et demokratisk folkestyre, hvor man har stemmeret, når man bliver 18 år. Folketinget har 179 medlemmer og holder til på Christiansborg i København.Play audiofile

17
18

I 1844 blev den første højskole grundlagt efter inspiration fra Grundtvig, der ønskede at uddanne bønderne. Senere opstod efterskolerne, hvor man kan gå i 8.-10. klasse og bo på skolen. Her kan man fordyber sig i f.eks. gymnastik, teater eller musik.Play audiofile

19
20

“Rød grød med fløde”.
På dansk staves ordene ofte på én måde og udtales på en anden måde. Der er ca. 32 dialekter fordelt på tre geografiske områder: jysk, ømål og bornholmsk.Play audiofile

21
22

Af kendte historiske danskere kan nævnes: Fysikeren og kemikeren H.C. Ørsted, forfatteren H.C. Andersen, astronomen Tycho Brahe og filosoffen Søren Kierkegaard.Play audiofile

23
24

Af nulevende danske berømtheder kan nævnes: Tennisspilleren Caroline Wozniacki, skuespilleren Mads Mikkelsen, fodboldspilleren Christian Eriksen og Lukas Graham.Play audiofile

25
26

Danmark forbindes ofte med ordet “hygge”. Hvad forstår du ved ordet hygge?Play audiofile

27
Danmark

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1: Sharon Ang - Pixabay.com
S4+10: Pxhere.com
S6: Gordon Johnson - pixabay.com
S8: Ssolbergj - commons.wikimedia.org
S12: Manolo Franco + Michael Schwarzenberger / pixabay.com
S14: Casper Tybjerg - commons.wikimedia.org
S16: Peter Leth - flickr.com
S18: Wilhelm Marstrand - 1862 - commons.wikimedia.org
S20: Ida Geertz-Jensen
S22: J.P Trap + Frederik Ferdinand Petersen + Ukendt + Niels Christian Kierkegaard
- commons.wikimedia.org
S24: Richard Thorpe + Georges Biard +
Дмитрий Голубович + Warner Bros. Records - commons.wikimedia.org
S26: Sven Lachmann - pixabay.com
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Norge
Norge

Mari Gjengstø Mostad

3
4

Norge grænser op til Sverige, Finland og Rusland og har søgrænse til Danmark. Norge hører til Skandinavien. Der bor omtrent 5 millioner mennesker her. Hovedstaden er Oslo, hvor der bor over 700.000 mennesker.

5
6

Det norske flag er rødt, hvidt og blåt. Norges nationaldag er den 17. maj, fordi Norge fik sin egen grundlov den 17. maj 1814. Norge blev da løsrevet fra Danmark efter 400 år i union. I 1905 blev landet også løsrevet fra Sverige.

7
8

Norge er et monarki i lighed med Sverige og Danmark. Norges kongepar er Kong Harald 5. og Dronning Sonja. Kronprinsparret hedder Håkon og Mette-Marit.

9
10

Norges største indtægtskilde er olie. Der findes mange store olieplatforme i Nordsøen, som pumper olie op.

11
12

Norge har en meget smuk natur, noget som gør landet populært blandt turister, som kommer for at opleve den. Det er vældig populært at tage “Hurtigruten” (norsk krydstogtsskib) for at se den norske kyst.

13
14

Norge er særlig kendt for smukt nordlys i de nordligste dele af landet.

15
16

Den norske opera og ballet ligger i Oslo og er en af Norges mest kendte bygninger.

17
18

Kendte personer/grupper fra Norge er bl.a. Edvard Munch (kunstner), Henrik Ipsen (forfatter), Thor Heyerdahl (opdagelsesrejsende), AHA (popgruppe), Kygo (artist) og Jens Stoltenberg (NATO-chef).

19
20

Skisport er stort i Norge. En af vores bedste udøvere er Marit Bjørgen, som både har vundet OL- og VM guld mange gange.

21
22

Ved du mere om Norge?

23
Norge

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1: Peter Arvell + Monika Neumann - pixabay.com + Pxhere
S4: Peggy und Marco Lachmann-Anke - pixabay.com
S6: Morten Johnsen - commons.wikimedia.org
S8: Jørgen Gomnæs / Det kongelige hoff
S10: Hannes Grobe - commons.wikimedia.org
S12: Kerstin Riemer - pixabay.com
S14: Noel Bauza - goodfreephotos.com
S16: Maxpixel.freegreatpicture.com
S18: Edvard Munch “Skrik” (1883–1944)
S18: Henrik Ibsen af Henrik Olrik (1830-1890)
S18: A-HA - Jamesbond Raul - commons.wikimedia.org
S18: Thor Heyerdal - Shyamal - commons.wikimedia.org
S18: KYGO - Marco Verch - flickr.com
S18: Jens Stoltenberg - Magnus Fröderberg - commons.wikimedia.org
S20: Bjarte Hetland - commons.wikimedia.org
S22: M. Maggs - pixabay.com
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Naturen omkring Akureyri
2
Naturen omkring Akureyri

Helga Dögg Sverrisdóttir

3
4

Kløften i Glerá er en dyb og skøn kløft i Akureyri. Der er mange planter langs åen, som løber i bunden af kløften. Langs den nederste del af Glerá er gangstier.

5
6

Fra Akureyri kan man sejle ud på fjorden og se på hvaler og fiske. På båden Huni får elever lov at fiske med en stang.

7
8

På båden bliver vist, hvordan fisk skæres op.

9
10

Hlíðarfjall er et skiområde i Akureyri. Om vinteren er der mange, som står på ski. Hlíðarfjall lokker folk ud og der er gode faciliteter for gæster.

11
12

Kjarnaskoven er et udendørs paradis for lokale og gæster. ´Foreningen for Skovdyrkning´ planter træer i skoven og har fået den fredet.

13
14

I Kjarnaskoven findes der mange legepladser og grillpladser. Skoler tager ofte sine elever med derud om foråret og efteråret.

15
16

Krossanesborgir er et pænt sted. Der findes gode gangstier, hvor man kan gå rundt og nyde naturen. På billedet ses Hundesøen.

17
18

Det findes mange fuglearter her. Fra skuret kan man studere fuglene ved Hundesøen.

19
20

Den Botanisk Have åbnede i 1912. Den er åben fra 1. juni til 30. september. Alle kan komme og kigge på planter i haven.

21
22

I haven findes mange forskellige arter, som tåler det islandske vejr. Man har gjort sig umage for at finde og vælge de planter, som er i haven.

23
24

Byens svømmehal er meget brugt, både af de lokale og gæster. I 2017 kom en ny rutsjebane, som er en af landet største. Man bruger jordvarmen til opvarmning.

25
26

Kan du nyde naturen, hvor du bor?

27
Naturen omkring Akureyri

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1: Bob T - commons.wikimedia.org
S4+14+16:Helga Dögg Sverrisdóttir
S6+10+12+18+20+24+26: Sigurður Arnarson
S8: Kaffið/Ingólfur Stefánsson
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Sápmi/ Samerland
Sámaland

Tone Marie Larsen & Anita Dunfjeld Aagård

Oversat til færøsk af June-Eyð Joensen
Indlæst på dansk af Marie List Hansen
Indlæst på færøsk af Malan Foldbo
3
4

Saepmie (Sápmi) er området, hvor samerne traditionelt har boet i Norge, Sverige, Finland og Rusland.
Play audiofile

Sámaland er tað økið, har sámarnir leingi hava búð í Noregi, Svøríki, Finnlandi og Russlandi.
Play audiofile

5
6

Samerne er et urfolk, der boede i det område, hvor konger og statsledere lavede grænserne mellem landene i norden. I Norges grundlov står der, at staten Norge er dannet til to befolkningsgrupper - nordmænd og samere.
Play audiofile

Sámar eru upprunafólk, tí teir búðu í økinum, tá ið kongar og ríkisleiðarar settu landamørkini millum londini í Norðurlondum. Í norsku grundlógini stendur, at Noregs ríki er stovnað á landaøkinum hjá tveimum tjóðum, norðmonnum og sámum.
Play audiofile

7
8

Man ved ikke, hvor mange samere der er i verden, men man tror, der findes ca. 50-80.000 samere. Ud af dem er der ca. 2000 i Rusland, 7000 i Finland, 17.000 i Sverige og 40.000 i Norge.
Play audiofile

Óvist er, hvussu nógvir sámar eru í heiminum, men hildið verður, at tað eru umleið 50-80.000 sámar. Av teimum eru uml. 2000 í Russlandi, 7000 í Finnlandi, 17.000 í Svøríki og 40.000 í Noregi.
Play audiofile

9
10

Der findes 9 forskellige samiske sprog. Der er så stor forskel på sprogene, at det kun er de nærmeste, som forstår hinanden. Forskellen mellem sydsamisk og nordsamisk er lidt som forskellen mellem norsk og islandsk.
Play audiofile

Tað eru 9 ymisk sámisk mál. Tað er stórur munur á málunum, so at bert tey, ið liggja tættast upp at hvørjum øðrum, skilja hvønn annan. Munurin á suðursámiskum og norðursámiskum er sum munurin á norskum og íslendskum.
Play audiofile

11
12

Samernes tøj, kofter, viser, hvor de kommer fra eller hvor deres familie kommer fra. Samerne bruger kofterne både når de fejrer noget, når nogen bliver begravet, til møder og når de vil vise, hvem de er.
Play audiofile

Klæðini hjá sámum, troyggjurnar, vísa hvaðani teir eru ella hvaðani familjan er. Sámar brúka troyggjurnar bæði tá ið teir hátíðarhalda okkurt, tá ið onkur fer til gravar, á fundum og tá ið teir vilja vísa, hvørjir teir eru.
Play audiofile

13
14

Det samiske flag er fælles for alle samere. De fire farver viser, at samerne bor i fire lande. Den røde farve symboliserer ild, den grønne natur, den gule solen og den blå, vandet. Cirklen symboliserer solen og månen.
Play audiofile

Sámiska flaggið er felags fyri allar sámar. Teir fýra litirnir vísa, at sámarnir búgva í fýra londum. Reyði liturin ímyndar eldin, grønt náttúru, gult ímyndar sólina og blái liturin vatn. Sirkulin ímyndar sólina og mánan.
Play audiofile

15
16

Samerfolkets dag er den 6. februar. Denne dag blev valgt, fordi den 6. februar 1917 var den første gang at samere fra hele Norge og nogle fra Sverige var samlet til et landsmøde i Trondhjem for at diskutere samiske rettigheder.
Play audiofile

Tjóðardagur hjá sámum er 6. februar. Hesin dagur varð valdur, tí 6. februar 1917 savnaðust sámar úr øllum Noregi og nakrir úr Svøríki á fyrsta sinni til landsfundar fyri at skifta orð um rættindi hjá sámum.
Play audiofile

17
18

I begyndelsen af 1900-tallet havde samere ikke samme rettigheder, som de har i dag. I Norge forsøgte myndighederne at gøre samerne norske, fordi de mente, at så kunne alle tale samme sprog, blive ét folk og have fælles kultur i Norge.
Play audiofile

Fyrst í 1900-árunum høvdu sámar ikki somu rættindini, sum teir hava í dag. Í Noregi royndu mynduleikarnir at gera sámarnar norskar, tí teir hildu, at tað bara kundi vera eitt mál, ein tjóð og ein mentan í Noregi.
Play audiofile

19
20

Nu lærer mange samiske børn samisk i skolen og man kan høre samisk musik i radioen. På billedet åbner Kong Harald og Kronprins Håkon Magnus Samertinget i Norge.
Play audiofile

Nú á døgum læra nógv sámisk børn sámiskt í skúlanum, og sámiskur tónleikur spælir í útvarpinum. Á myndini setir Haraldur kongur og Hákun Magnus krúnprinsur sámatingið í Noregi.
Play audiofile

21
22

Der findes samerting i både Norge, Sverige, Finland og Rusland. Samertingene arbejder for at udvikle samernes sprog, kultur og samfundsliv.
Play audiofile

Tað eru sámating bæði í Noregi, Svøríki, Finnlandi og Russlandi. Sámatingini virka fyri, at sámarnir fáa tryggjað og ment síni mál, sína mentan og sítt samfelagslív.
Play audiofile

23
24

Kan du huske hvor Sápmi (Samerland) er?
Play audiofile

Minnist tú, hvar Sámaland er?
Play audiofile

25
Sápmi/ Samerland

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/Guvvieh:
S1: Yevgeny Pashnin - commons.wikimedia.org + Anita Dunfjeld Aagård
S1+24: Annamari Molnar - flickr.com
S4: Bff - commons.wikimedia.org
S6: Julia Velkova - commons.wikimedia.org
S8: Karin Beate Nøsterud - commons.wikimedia.org
S12+20: Sámediggi Sametinget - flickr.com
S10: Ningyou - commons.wikimedia.org
S14: Jeltz - commons.wikimedia.org
S16: Schrøderarkivet/Sverresborg - commons.wikimedia.org
S18: Nasjonalbiblioteket - commons.wikimedia.org
S22: Illustratedjc - commons.wikimedia.org
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Naturen omkring Akureyri
2
Naturen omkring Akureyri

Helga Dögg Sverrisdóttir

3
4

Kløften i Glerá er en dyb og skøn kløft i Akureyri. Der er mange planter langs åen, som løber i bunden af kløften. Langs den nederste del af Glerá er gangstier.

5
6

Fra Akureyri kan man sejle ud på fjorden og se på hvaler og fiske. På båden Huni får elever lov at fiske med en stang.

7
8

På båden bliver vist, hvordan fisk skæres op.

9
10

Hlíðarfjall er et skiområde i Akureyri. Om vinteren er der mange, som står på ski. Hlíðarfjall lokker folk ud og der er gode faciliteter for gæster.

11
12

Kjarnaskoven er et udendørs paradis for lokale og gæster. ´Foreningen for Skovdyrkning´ planter træer i skoven og har fået den fredet.

13
14

I Kjarnaskoven findes der mange legepladser og grillpladser. Skoler tager ofte sine elever med derud om foråret og efteråret.

15
16

Krossanesborgir er et pænt sted. Der findes gode gangstier, hvor man kan gå rundt og nyde naturen. På billedet ses Hundesøen.

17
18

Det findes mange fuglearter her. Fra skuret kan man studere fuglene ved Hundesøen.

19
20

Den Botanisk Have åbnede i 1912. Den er åben fra 1. juni til 30. september. Alle kan komme og kigge på planter i haven.

21
22

I haven findes mange forskellige arter, som tåler det islandske vejr. Man har gjort sig umage for at finde og vælge de planter, som er i haven.

23
24

Byens svømmehal er meget brugt, både af de lokale og gæster. I 2017 kom en ny rutsjebane, som er en af landet største. Man bruger jordvarmen til opvarmning.

25
26

Kan du nyde naturen, hvor du bor?

27
Naturen omkring Akureyri

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1: Bob T - commons.wikimedia.org
S4+14+16:Helga Dögg Sverrisdóttir
S6+10+12+18+20+24+26: Sigurður Arnarson
S8: Kaffið/Ingólfur Stefánsson
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Sápmi/ Samerland
Sámaland

Tone Marie Larsen & Anita Dunfjeld Aagård

Oversat til færøsk af June-Eyð Joensen
Indlæst på dansk af Marie List Hansen
Indlæst på færøsk af Malan Foldbo
3
4

Saepmie (Sápmi) er området, hvor samerne traditionelt har boet i Norge, Sverige, Finland og Rusland.
Play audiofile

Sámaland er tað økið, har sámarnir leingi hava búð í Noregi, Svøríki, Finnlandi og Russlandi.
Play audiofile

5
6

Samerne er et urfolk, der boede i det område, hvor konger og statsledere lavede grænserne mellem landene i norden. I Norges grundlov står der, at staten Norge er dannet til to befolkningsgrupper - nordmænd og samere.
Play audiofile

Sámar eru upprunafólk, tí teir búðu í økinum, tá ið kongar og ríkisleiðarar settu landamørkini millum londini í Norðurlondum. Í norsku grundlógini stendur, at Noregs ríki er stovnað á landaøkinum hjá tveimum tjóðum, norðmonnum og sámum.
Play audiofile

7
8

Man ved ikke, hvor mange samere der er i verden, men man tror, der findes ca. 50-80.000 samere. Ud af dem er der ca. 2000 i Rusland, 7000 i Finland, 17.000 i Sverige og 40.000 i Norge.
Play audiofile

Óvist er, hvussu nógvir sámar eru í heiminum, men hildið verður, at tað eru umleið 50-80.000 sámar. Av teimum eru uml. 2000 í Russlandi, 7000 í Finnlandi, 17.000 í Svøríki og 40.000 í Noregi.
Play audiofile

9
10

Der findes 9 forskellige samiske sprog. Der er så stor forskel på sprogene, at det kun er de nærmeste, som forstår hinanden. Forskellen mellem sydsamisk og nordsamisk er lidt som forskellen mellem norsk og islandsk.
Play audiofile

Tað eru 9 ymisk sámisk mál. Tað er stórur munur á málunum, so at bert tey, ið liggja tættast upp at hvørjum øðrum, skilja hvønn annan. Munurin á suðursámiskum og norðursámiskum er sum munurin á norskum og íslendskum.
Play audiofile

11
12

Samernes tøj, kofter, viser, hvor de kommer fra eller hvor deres familie kommer fra. Samerne bruger kofterne både når de fejrer noget, når nogen bliver begravet, til møder og når de vil vise, hvem de er.
Play audiofile

Klæðini hjá sámum, troyggjurnar, vísa hvaðani teir eru ella hvaðani familjan er. Sámar brúka troyggjurnar bæði tá ið teir hátíðarhalda okkurt, tá ið onkur fer til gravar, á fundum og tá ið teir vilja vísa, hvørjir teir eru.
Play audiofile

13
14

Det samiske flag er fælles for alle samere. De fire farver viser, at samerne bor i fire lande. Den røde farve symboliserer ild, den grønne natur, den gule solen og den blå, vandet. Cirklen symboliserer solen og månen.
Play audiofile

Sámiska flaggið er felags fyri allar sámar. Teir fýra litirnir vísa, at sámarnir búgva í fýra londum. Reyði liturin ímyndar eldin, grønt náttúru, gult ímyndar sólina og blái liturin vatn. Sirkulin ímyndar sólina og mánan.
Play audiofile

15
16

Samerfolkets dag er den 6. februar. Denne dag blev valgt, fordi den 6. februar 1917 var den første gang at samere fra hele Norge og nogle fra Sverige var samlet til et landsmøde i Trondhjem for at diskutere samiske rettigheder.
Play audiofile

Tjóðardagur hjá sámum er 6. februar. Hesin dagur varð valdur, tí 6. februar 1917 savnaðust sámar úr øllum Noregi og nakrir úr Svøríki á fyrsta sinni til landsfundar fyri at skifta orð um rættindi hjá sámum.
Play audiofile

17
18

I begyndelsen af 1900-tallet havde samere ikke samme rettigheder, som de har i dag. I Norge forsøgte myndighederne at gøre samerne norske, fordi de mente, at så kunne alle tale samme sprog, blive ét folk og have fælles kultur i Norge.
Play audiofile

Fyrst í 1900-árunum høvdu sámar ikki somu rættindini, sum teir hava í dag. Í Noregi royndu mynduleikarnir at gera sámarnar norskar, tí teir hildu, at tað bara kundi vera eitt mál, ein tjóð og ein mentan í Noregi.
Play audiofile

19
20

Nu lærer mange samiske børn samisk i skolen og man kan høre samisk musik i radioen. På billedet åbner Kong Harald og Kronprins Håkon Magnus Samertinget i Norge.
Play audiofile

Nú á døgum læra nógv sámisk børn sámiskt í skúlanum, og sámiskur tónleikur spælir í útvarpinum. Á myndini setir Haraldur kongur og Hákun Magnus krúnprinsur sámatingið í Noregi.
Play audiofile

21
22

Der findes samerting i både Norge, Sverige, Finland og Rusland. Samertingene arbejder for at udvikle samernes sprog, kultur og samfundsliv.
Play audiofile

Tað eru sámating bæði í Noregi, Svøríki, Finnlandi og Russlandi. Sámatingini virka fyri, at sámarnir fáa tryggjað og ment síni mál, sína mentan og sítt samfelagslív.
Play audiofile

23
24

Kan du huske hvor Sápmi (Samerland) er?
Play audiofile

Minnist tú, hvar Sámaland er?
Play audiofile

25
Sápmi/ Samerland

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/Guvvieh:
S1: Yevgeny Pashnin - commons.wikimedia.org + Anita Dunfjeld Aagård
S1+24: Annamari Molnar - flickr.com
S4: Bff - commons.wikimedia.org
S6: Julia Velkova - commons.wikimedia.org
S8: Karin Beate Nøsterud - commons.wikimedia.org
S12+20: Sámediggi Sametinget - flickr.com
S10: Ningyou - commons.wikimedia.org
S14: Jeltz - commons.wikimedia.org
S16: Schrøderarkivet/Sverresborg - commons.wikimedia.org
S18: Nasjonalbiblioteket - commons.wikimedia.org
S22: Illustratedjc - commons.wikimedia.org
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Sápmi/ Samerland
Sámaland

Tone Marie Larsen & Anita Dunfjeld Aagård

Oversat til færøsk af June-Eyð Joensen
Indlæst på dansk af Marie List Hansen
Indlæst på færøsk af Malan Foldbo
3
4

Saepmie (Sápmi) er området, hvor samerne traditionelt har boet i Norge, Sverige, Finland og Rusland.
Play audiofile

Sámaland er tað økið, har sámarnir leingi hava búð í Noregi, Svøríki, Finnlandi og Russlandi.
Play audiofile

5
6

Samerne er et urfolk, der boede i det område, hvor konger og statsledere lavede grænserne mellem landene i norden. I Norges grundlov står der, at staten Norge er dannet til to befolkningsgrupper - nordmænd og samere.
Play audiofile

Sámar eru upprunafólk, tí teir búðu í økinum, tá ið kongar og ríkisleiðarar settu landamørkini millum londini í Norðurlondum. Í norsku grundlógini stendur, at Noregs ríki er stovnað á landaøkinum hjá tveimum tjóðum, norðmonnum og sámum.
Play audiofile

7
8

Man ved ikke, hvor mange samere der er i verden, men man tror, der findes ca. 50-80.000 samere. Ud af dem er der ca. 2000 i Rusland, 7000 i Finland, 17.000 i Sverige og 40.000 i Norge.
Play audiofile

Óvist er, hvussu nógvir sámar eru í heiminum, men hildið verður, at tað eru umleið 50-80.000 sámar. Av teimum eru uml. 2000 í Russlandi, 7000 í Finnlandi, 17.000 í Svøríki og 40.000 í Noregi.
Play audiofile

9
10

Der findes 9 forskellige samiske sprog. Der er så stor forskel på sprogene, at det kun er de nærmeste, som forstår hinanden. Forskellen mellem sydsamisk og nordsamisk er lidt som forskellen mellem norsk og islandsk.
Play audiofile

Tað eru 9 ymisk sámisk mál. Tað er stórur munur á málunum, so at bert tey, ið liggja tættast upp at hvørjum øðrum, skilja hvønn annan. Munurin á suðursámiskum og norðursámiskum er sum munurin á norskum og íslendskum.
Play audiofile

11
12

Samernes tøj, kofter, viser, hvor de kommer fra eller hvor deres familie kommer fra. Samerne bruger kofterne både når de fejrer noget, når nogen bliver begravet, til møder og når de vil vise, hvem de er.
Play audiofile

Klæðini hjá sámum, troyggjurnar, vísa hvaðani teir eru ella hvaðani familjan er. Sámar brúka troyggjurnar bæði tá ið teir hátíðarhalda okkurt, tá ið onkur fer til gravar, á fundum og tá ið teir vilja vísa, hvørjir teir eru.
Play audiofile

13
14

Det samiske flag er fælles for alle samere. De fire farver viser, at samerne bor i fire lande. Den røde farve symboliserer ild, den grønne natur, den gule solen og den blå, vandet. Cirklen symboliserer solen og månen.
Play audiofile

Sámiska flaggið er felags fyri allar sámar. Teir fýra litirnir vísa, at sámarnir búgva í fýra londum. Reyði liturin ímyndar eldin, grønt náttúru, gult ímyndar sólina og blái liturin vatn. Sirkulin ímyndar sólina og mánan.
Play audiofile

15
16

Samerfolkets dag er den 6. februar. Denne dag blev valgt, fordi den 6. februar 1917 var den første gang at samere fra hele Norge og nogle fra Sverige var samlet til et landsmøde i Trondhjem for at diskutere samiske rettigheder.
Play audiofile

Tjóðardagur hjá sámum er 6. februar. Hesin dagur varð valdur, tí 6. februar 1917 savnaðust sámar úr øllum Noregi og nakrir úr Svøríki á fyrsta sinni til landsfundar fyri at skifta orð um rættindi hjá sámum.
Play audiofile

17
18

I begyndelsen af 1900-tallet havde samere ikke samme rettigheder, som de har i dag. I Norge forsøgte myndighederne at gøre samerne norske, fordi de mente, at så kunne alle tale samme sprog, blive ét folk og have fælles kultur i Norge.
Play audiofile

Fyrst í 1900-árunum høvdu sámar ikki somu rættindini, sum teir hava í dag. Í Noregi royndu mynduleikarnir at gera sámarnar norskar, tí teir hildu, at tað bara kundi vera eitt mál, ein tjóð og ein mentan í Noregi.
Play audiofile

19
20

Nu lærer mange samiske børn samisk i skolen og man kan høre samisk musik i radioen. På billedet åbner Kong Harald og Kronprins Håkon Magnus Samertinget i Norge.
Play audiofile

Nú á døgum læra nógv sámisk børn sámiskt í skúlanum, og sámiskur tónleikur spælir í útvarpinum. Á myndini setir Haraldur kongur og Hákun Magnus krúnprinsur sámatingið í Noregi.
Play audiofile

21
22

Der findes samerting i både Norge, Sverige, Finland og Rusland. Samertingene arbejder for at udvikle samernes sprog, kultur og samfundsliv.
Play audiofile

Tað eru sámating bæði í Noregi, Svøríki, Finnlandi og Russlandi. Sámatingini virka fyri, at sámarnir fáa tryggjað og ment síni mál, sína mentan og sítt samfelagslív.
Play audiofile

23
24

Kan du huske hvor Sápmi (Samerland) er?
Play audiofile

Minnist tú, hvar Sámaland er?
Play audiofile

25
Sápmi/ Samerland

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/Guvvieh:
S1: Yevgeny Pashnin - commons.wikimedia.org + Anita Dunfjeld Aagård
S1+24: Annamari Molnar - flickr.com
S4: Bff - commons.wikimedia.org
S6: Julia Velkova - commons.wikimedia.org
S8: Karin Beate Nøsterud - commons.wikimedia.org
S12+20: Sámediggi Sametinget - flickr.com
S10: Ningyou - commons.wikimedia.org
S14: Jeltz - commons.wikimedia.org
S16: Schrøderarkivet/Sverresborg - commons.wikimedia.org
S18: Nasjonalbiblioteket - commons.wikimedia.org
S22: Illustratedjc - commons.wikimedia.org
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Sápmi/ Samerland
Sámaland

Tone Marie Larsen & Anita Dunfjeld Aagård

Oversat til færøsk af June-Eyð Joensen
Indlæst på dansk af Marie List Hansen
Indlæst på færøsk af Malan Foldbo
3
4

Saepmie (Sápmi) er området, hvor samerne traditionelt har boet i Norge, Sverige, Finland og Rusland.
Play audiofile

Sámaland er tað økið, har sámarnir leingi hava búð í Noregi, Svøríki, Finnlandi og Russlandi.
Play audiofile

5
6

Samerne er et urfolk, der boede i det område, hvor konger og statsledere lavede grænserne mellem landene i norden. I Norges grundlov står der, at staten Norge er dannet til to befolkningsgrupper - nordmænd og samere.
Play audiofile

Sámar eru upprunafólk, tí teir búðu í økinum, tá ið kongar og ríkisleiðarar settu landamørkini millum londini í Norðurlondum. Í norsku grundlógini stendur, at Noregs ríki er stovnað á landaøkinum hjá tveimum tjóðum, norðmonnum og sámum.
Play audiofile

7
8

Man ved ikke, hvor mange samere der er i verden, men man tror, der findes ca. 50-80.000 samere. Ud af dem er der ca. 2000 i Rusland, 7000 i Finland, 17.000 i Sverige og 40.000 i Norge.
Play audiofile

Óvist er, hvussu nógvir sámar eru í heiminum, men hildið verður, at tað eru umleið 50-80.000 sámar. Av teimum eru uml. 2000 í Russlandi, 7000 í Finnlandi, 17.000 í Svøríki og 40.000 í Noregi.
Play audiofile

9
10

Der findes 9 forskellige samiske sprog. Der er så stor forskel på sprogene, at det kun er de nærmeste, som forstår hinanden. Forskellen mellem sydsamisk og nordsamisk er lidt som forskellen mellem norsk og islandsk.
Play audiofile

Tað eru 9 ymisk sámisk mál. Tað er stórur munur á málunum, so at bert tey, ið liggja tættast upp at hvørjum øðrum, skilja hvønn annan. Munurin á suðursámiskum og norðursámiskum er sum munurin á norskum og íslendskum.
Play audiofile

11
12

Samernes tøj, kofter, viser, hvor de kommer fra eller hvor deres familie kommer fra. Samerne bruger kofterne både når de fejrer noget, når nogen bliver begravet, til møder og når de vil vise, hvem de er.
Play audiofile

Klæðini hjá sámum, troyggjurnar, vísa hvaðani teir eru ella hvaðani familjan er. Sámar brúka troyggjurnar bæði tá ið teir hátíðarhalda okkurt, tá ið onkur fer til gravar, á fundum og tá ið teir vilja vísa, hvørjir teir eru.
Play audiofile

13
14

Det samiske flag er fælles for alle samere. De fire farver viser, at samerne bor i fire lande. Den røde farve symboliserer ild, den grønne natur, den gule solen og den blå, vandet. Cirklen symboliserer solen og månen.
Play audiofile

Sámiska flaggið er felags fyri allar sámar. Teir fýra litirnir vísa, at sámarnir búgva í fýra londum. Reyði liturin ímyndar eldin, grønt náttúru, gult ímyndar sólina og blái liturin vatn. Sirkulin ímyndar sólina og mánan.
Play audiofile

15
16

Samerfolkets dag er den 6. februar. Denne dag blev valgt, fordi den 6. februar 1917 var den første gang at samere fra hele Norge og nogle fra Sverige var samlet til et landsmøde i Trondhjem for at diskutere samiske rettigheder.
Play audiofile

Tjóðardagur hjá sámum er 6. februar. Hesin dagur varð valdur, tí 6. februar 1917 savnaðust sámar úr øllum Noregi og nakrir úr Svøríki á fyrsta sinni til landsfundar fyri at skifta orð um rættindi hjá sámum.
Play audiofile

17
18

I begyndelsen af 1900-tallet havde samere ikke samme rettigheder, som de har i dag. I Norge forsøgte myndighederne at gøre samerne norske, fordi de mente, at så kunne alle tale samme sprog, blive ét folk og have fælles kultur i Norge.
Play audiofile

Fyrst í 1900-árunum høvdu sámar ikki somu rættindini, sum teir hava í dag. Í Noregi royndu mynduleikarnir at gera sámarnar norskar, tí teir hildu, at tað bara kundi vera eitt mál, ein tjóð og ein mentan í Noregi.
Play audiofile

19
20

Nu lærer mange samiske børn samisk i skolen og man kan høre samisk musik i radioen. På billedet åbner Kong Harald og Kronprins Håkon Magnus Samertinget i Norge.
Play audiofile

Nú á døgum læra nógv sámisk børn sámiskt í skúlanum, og sámiskur tónleikur spælir í útvarpinum. Á myndini setir Haraldur kongur og Hákun Magnus krúnprinsur sámatingið í Noregi.
Play audiofile

21
22

Der findes samerting i både Norge, Sverige, Finland og Rusland. Samertingene arbejder for at udvikle samernes sprog, kultur og samfundsliv.
Play audiofile

Tað eru sámating bæði í Noregi, Svøríki, Finnlandi og Russlandi. Sámatingini virka fyri, at sámarnir fáa tryggjað og ment síni mál, sína mentan og sítt samfelagslív.
Play audiofile

23
24

Kan du huske hvor Sápmi (Samerland) er?
Play audiofile

Minnist tú, hvar Sámaland er?
Play audiofile

25
Sápmi/ Samerland

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/Guvvieh:
S1: Yevgeny Pashnin - commons.wikimedia.org + Anita Dunfjeld Aagård
S1+24: Annamari Molnar - flickr.com
S4: Bff - commons.wikimedia.org
S6: Julia Velkova - commons.wikimedia.org
S8: Karin Beate Nøsterud - commons.wikimedia.org
S12+20: Sámediggi Sametinget - flickr.com
S10: Ningyou - commons.wikimedia.org
S14: Jeltz - commons.wikimedia.org
S16: Schrøderarkivet/Sverresborg - commons.wikimedia.org
S18: Nasjonalbiblioteket - commons.wikimedia.org
S22: Illustratedjc - commons.wikimedia.org
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Alfred Nobel - en svensk opfinder
SV IS DA
2
Alfred Nobel - en svensk opfinder

Viggo Näckdal och Jakob Norberg

3
4

Alfred Nobel blev født den 21. oktober 1833 i Stockholm. Da han var lille, flyttede hans familie til Skt. Petersborg. Hans far var opfinder og Alfred ville også være opfinder.

5
6

Alfred Nobel rejste ofte til andre lande. Han arbejdede som kemiker på laboratorier i udlandet. Han startede flere fabrikker rundt om i verden på grund af sine opfindelser.

7
8

I 1866 lavede han sin første opfindelse: dynamitten. Hans opfindelser blev brugt til krig, men han ville have fred. Alfred Nobel synes godt om videnskab og kunst, men synes også om at skrive digte.

9
10

Alfred Nobels opfindelser gjorde ham meget rig. Han havde ingen kone eller børn, så han skabte en pris, som skulle belønne kreative personer. Nobels testamente blev til Nobelprisen.

11
12

Nobelprisen kan man få i fysik, kemi, fysiologi og medicin, litteratur eller fredsarbejde. Nobelprisen er den bedste og fineste pris, man kan få.

13
14

Priserne uddeles i Sveriges hovedstad Stockholm, på nær Fredsprisen som uddeles i Norges hovedstad Oslo. Prisen deles ud på Nobels dødsdag den 10. december.

15
16

Nobel bestemte, at Fredsprisen skulle deles ud i Norge. Da han levede var Sverige og Norge i union med hinanden.

17
18

Hver pristager får en guldmedalje med Nobels ansigt på forsiden, et diplom og en sum penge (9 millioner i 2017). Prisen kan deles af højst tre personer.

19
20

Nobel er en af Sveriges mest berømte personer gennem tiden, mest på grund af at han lavede Nobelprisen. Han døde den 10. december 1896. Den første pris blev uddelt i 1901.

21
22

Hvis du var en opfinder, hvad ville du så opfinde?

23
Alfred Nobel - en svensk opfinder

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1+12+18: Okänt - commons.wikimedia.org
S4: Emil Österman (1870-1927)
S6: Gösta Florman (1831–1900)
S8: Hans Grimm - commons.wikimedia.org
S10: Erik Lindberg (1902)/ Jonathunder - commons.wikimedia.org
S14: Jean-Pierre Dalbéra - flickr.com
S16: Arnold Platon - commons.wikimedia.org
S20: Bengt Oberger + Tomas Eriksson - commons.wikimedia.org
S22: Solis Invicti - flickr.com
Forrige side Næste side

Pages