Skift
sprog
Play audiofile
Kender du Haderslev?
DA BM SV FO IS
2
Kennir tú Haderslev?

Betina Bek Faaborg

Oversat til færøsk af June-Eyð Joensen
Indlæst på dansk af Kathrine Lysen
Indlæst på færøsk af Eyðrið Gunnarsdóttir
3
4

Haderslev er en by i Sønderjylland. Der bor ca. 22.000 mennesker. Om vinteren kan man køre med veterantoget dertil.
Play audiofile

Haderslev er ein býur í Suðurjútlandi. Har búgva umleið 22.000 fólk. Um veturin kanst tú koyra við ellistoki higar.
Play audiofile

5
6

Haderslev har ikke altid været dansk. Fra 1864 -1920 var Haderslev en tysk by. Her er et mindesmærke fra da, Haderslev blev dansk igen.
Play audiofile

Haderslev hevur ikki altíð verið danskur. Frá 1864-1920 var Haderslev ein týskur býur. Her er ein minnisvarði frá tí, at Haderslev gjørdist danskur aftur.
Play audiofile

7
8

Det røde vandtårn er byens vartegn. Taget er lavet af kobber. Kobber bliver grønt, når det bliver gammelt.
Play audiofile

Tað reyða vatntornið er býarmerkið í býnum. Tekjan er úr kopari. Kopar verður grønt, tá ið tað eldist.
Play audiofile

9
10

Når det er jul står juletræet på byens torv blandt de gamle huse. Sidste lørdag i november samles folk på torvet og vækker julemanden.
Play audiofile

Á jólum stendur jólatræið á býartorginum millum tey gomlu húsini. Síðsta leygardag í november koma fólk saman á torginum fyri at vakja jólamannin.
Play audiofile

11
12

Haderslev er en domkirkeby. Kirken hedder Vor Frue Kirke og kan let ses fra hele byen.
Play audiofile

Í Haderslev er ein dómkirkja. Kirkjan eitur “Vor Frue Kirke” og sæst úr øllum býnum.
Play audiofile

13
14

På havnen ligger Streetdome. Har kan man skate og lave parkour både ude og inde. På den gamle silo kan man klatre og rapelle.
Play audiofile

Á keiini er “Streetdome”. Har kanst tú standa á rennifjøl og gera “parkour” bæði úti og inni. Á gomlu korngoymsluni kanst tú klintra og síga.
Play audiofile

15
16

På kasernen bor der soldater. Den 4. maj samles mange mennesker på pladsen foran kasernen til lysfest for at fejre Danmarks befrielse efter 2. verdenskrig.
Play audiofile

Í hermannabúðunum búgva hermenn. 4. mai koma nógv fólk saman á økinum framman fyri hermannabúðirnar til ljóssýning fyri at hátíðarhalda leysgevingina av Danmark eftir 2. verðaldarbardaga.
Play audiofile

17
18

Om sommeren kan man sejle med hjuldamperen Helene ud på Haderslev Fjord.
Play audiofile

Um summarið kanst tú sigla við hjóldamparanum, Helenu, úti á fjørðinum.
Play audiofile

19
20

Haderslev dyrehave er Danmarks næststørste. I dyrehaven bor krondyr og dådyr. To af hjortene er meget specielle, da de er helt hvide. De kaldes albinoer.
Play audiofile

Djóragarðurin í Haderslev er tann næststørsti í Danmark. Í djóragarðinum liva krúnhjørtir og dádýr. Tveir hjørtir eru ógvuliga serligir, av tí at teir eru púra hvítir. Teir verða nevndir litloysingar.
Play audiofile

21
22

Haderslev (Vojens) er kendt for deres ishockeyhold SønderjyskE. Men de er også gode til fodbold og håndbold.
Play audiofile

Haderslev (Vojens) er kent fyri teirra íshockeylið, SønderjyskE. Men tey eru eisini góð í fótbólti og hondbólti.
Play audiofile

23
24

Kløften er i dag en park. I gamle dage drev bønderne deres køer til marked herigennem. Om sommeren er her en stor musikfestival.
Play audiofile

Kluftin er í dag ein stórur garður. Í gomlum døgum róku bøndurnir kýrnar hjá sær til marknaðin henda vegin. Um summarið er ein stórur tónleikafestivalur her.
Play audiofile

25
Kender du Haderslev?

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1: Haderslev Kommune
S4+20+22: Kenneth Faaborg
S6+8+10+14+24: Betina Bek Faaborg
S12: Claude David
S16: JEK - commons.wikimedia.org
S18: Visithaderslev.dk
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Danske sommerhuse
2
Danske sommerhuse

Jette Laursen


Indlæst på dansk af Lukas Hastrup
3
4

Der er mere end 200.000 sommerhuse langs den danske kyststrækning.Play audiofile

5
6

De første sommerhuse i Danmark blev bygget i 1800-tallet af rige mennesker.Play audiofile

7
8

I 1938 fik alle ret til to ugers ferie, og mange blev interesserede i små billige sommerhuse.Play audiofile

9
10

En stor del af de danske sommerhuse er bygget i 60´erne og 70´erne.Play audiofile

11
12

Danskerne bruger deres sommerhuse i weekender og ferier.Play audiofile

13
14

Sommerhusene bliver også lejet ud til især tyske turister.Play audiofile

15
16

De fleste sommerhuse er bygget af træ.Play audiofile

17
18

Nogle sommerhuse har stråtag.Play audiofile

19
20

Andre har tagpap på taget.Play audiofile

21
22

Mange sommerhuse er sorte og har hvide vinduer.Play audiofile

23
24

De fleste sommerhuse har en lys indretning.Play audiofile

25
26

Der er ofte træbeklædning indvendig, og der er tit køjesenge i et sommerhus.Play audiofile

27
28

Har du prøvet at bo i sommerhus?Play audiofile

29
Danske sommerhuse

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1-28: Jette Laursen
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Du mit underskønne land - den færøske nationalsang
2
Tú alfagra land mítt- føroyski tjóðsangurin

5. flokkur í Skúlanum við Streymin


Indlæst på dansk af Anders Skov Elgaard
Indlæst på færøsk af David Æðustein Busk/ 5.klasse i Skúlanum við Streymin
3
4

Den færøske nationalsang hedder “Du mit underskønne land”.
Play audiofile

Føroyski tjóðsangurin eitur “Tú alfagra land mítt”.
Play audiofile

5
6

Símun av Skarði digtede nationalsangen den 1. februar 1906.
Play audiofile

Símun av Skarði hevur yrkt tjóðsangin 1. februar í 1906.
Play audiofile

7
8

Símun av Skarði levede fra 1872 til 1942. Han digtede mange fædrelandssange.
Play audiofile

Símun av Skarði livdi frá 1872 til 1942. Hann gjørdi nógvar fosturlandsyrkingar.
Play audiofile

9
10

Petur Alberg har skrevet melodien til nationalsangen.
Play audiofile

Petur Alberg hevur gjørt lagið til tjóðsangin.
Play audiofile

11
12

Nationalsangen blev sunget offentligt første gang den 26. december, 2. juledag, 1907.
Play audiofile

Tjóðsangurin varð fyrstu ferð sungin millum manna 26. desember - 2. jóladag - 1907.
Play audiofile

13
14

Nationalsangen har tre vers.
Play audiofile

Tjóðsangurin hevur trý ørindi.
Play audiofile

15
16

Første vers i nationalsangen lyder således:
Play audiofile

Fyrsta ørindi í tjóðsanginum er soleiðis:
Play audiofile

17
18

"Du mit underskønne land,
mit kæreste eje!
Play audiofile

"Tú alfagra land mítt,
mín dýrasta ogn!
Play audiofile

19
20

om vinteren så hvidbræmmet,
om sommeren med havblik,
Play audiofile

á vetri so randhvítt,
á sumri við logn,
Play audiofile

21
22

du omfavner mig,
så tæt i din favn.
Play audiofile

tú tekur meg at tær
so tætt í tín favn.
Play audiofile

23
24

I øer så mægtige,
Gud velsigne det navn,
Play audiofile

Tit oyggjar so mætar,
Guð signi tað navn,
Play audiofile

25
26

som forfædrene gav jer,
da de opdagede jer.
Play audiofile

sum menn tykkum góvu,
tá teir tykkum sóu.
Play audiofile

27
28

Ja, Gud velsigne Færøerne, mit land!"
Play audiofile

Ja, Guð signi Føroyar, mítt land!"
Play audiofile

29
30

Hvad ved du om jeres nationalsang?
Play audiofile

Hvat veitst tú um tykkara tjóðsang?
Play audiofile

31
Du mit underskønne land - den færøske nationalsang

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1+4+16: David Reinert Hansen
S6: Thordis Dahl Hansen + Símun av Skarði - commons.wikimedia.org
S8: Símun av Skarði - commons.wikimedia.org
S10: Petur Alberg (1885–1940) - commons.wikimedia.org
S12+14+18+20+22+24+26+28+30: Thordis Dahl Hansen
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Jutlandia - en dansk historie
Jutlandia - en dansk historie

Stefan Nielsen


Indlæst på dansk af Oliver Hall Svensson (sang: Anne-Katrine Klitgaard & Emmelie Beldringe)
3
4

M/S Jutlandia var et skib, som blev bygget på Nakskov Skibsværft på Lolland som passagerskib og fragtskib i 1934.Play audiofile

5
6

M/S betyder motorskib. Jutlandia betyder “Jylland” på latin. Frem til 1951 fungerede det som passager- og fragtskib.Play audiofile

7
8

M/S Jutlandia er kendt i Danmark, fordi det fungerede som hospitalsskib under Koreakrigen, som aktivt varede fra 1950 til 1953. Men krigen er faktisk ikke afsluttet endnu mellem Nordkorea og Sydkorea (2017).Play audiofile

9
10

I 1951 blev Jutlandia sendt afsted til Korea og sejlede under tre forskellige flag. Dannebrog, FN-flag og Røde Kors-flag. Tjenesten varede i 999 dage - frem til 1953.Play audiofile

11
12

Jutlandia nåede at behandle næsten 5000 sårede soldater og ca. 6000 civile koreanere på de tre år.Play audiofile

13
14

I 1960 blev Jutlandia brugt som kongeskib under den thailandske konges besøg i Norden. I 1963 brugte Dronning Margrethe 2. skibet på en længere rejse.Play audiofile

15
16

Jutlandia blev ophugget i Bilbao, Spanien i 1965.Play audiofile

17
18

På Langelinje i København står der en mindesten for hospitalsskibet Jutlandia. Teksten står både på dansk og koreansk. Der står:Play audiofile

19
20

“23. januar 1951 – 16. oktober 1953. Danmarks bidrag til De Forenede Nationers Enhedskommando under Korea-Krigen. Denne sten fra Korea er givet i taknemmelighed af koreanske veteraner.”Play audiofile

21
22

Musikeren Kim Larsen har gjort historien om Jutlandia kendt for de fleste i Danmark. Den blev udgivet i 1986 og er stadig en af de mest spillede live-numre.Play audiofile

23
24

Mange danske skoleelever synger Kim Larsen & Bellamis sang “Jutlandia” i skolerne.Play audiofile

25
26

Sangen “Jutlandia”.Play audiofile

27
28

Hvad ved du om Nordkorea og Sydkorea?Play audiofile

29
Jutlandia - en dansk historie

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1+14: Svend Lehmann Nielsen- commons.wikimedia.org
S4+6+12: www.nakskovlokalarkiv.dk
S10: Madden + Wilfried Huss - commons.wikimedia.org/ ©Røde Kors
S16: mystampworld.net
S18: Leif Jørgensen - commons.wikimedia.org
S20: Ngchikit - commons.wikimedia.org
S22: Hreinn Gudlaugsson - commons.wikimedia.org
S24: Jørund Føreland Pedersen - commons.wikimedia.org
S26: www.discogs.com
S27: Tekst/ musik: Kim Larsen (Forklædt som voksen -1986)
S28:Darwinek - commons.wikimedia.org
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Vandfald i Island
Vandfald i Island

Svanhvít Hreinsdóttir


Indlæst på dansk af Hjalte Aaby Salling Sørensen
3
4

I Island er der meget vand. Der er meget grundvand, det sner og regner. Der kommer også vand, når gletsjerne smelter, mest om sommeren. I Island er der bjerge og bakker og derfor mange vandfald.Play audiofile

5
6

Nogle af elvene er bjergelve og de er klare og rene. Gletsjer-elvene kommer fra gletsjerne og de bærer en masse ler og sand med sig. Ofte mødes disse elve, og det er interessant at se dem blande sig sammen.Play audiofile

7
8

Dettifoss er Islands kraftigste vandfald og det er 100 meter bredt og 45 meter højt. Elven, den ligger i, hedder Jökulsá á Fjöllum. Tæt på Dettifoss er to mindre vandfald - Hafragilsfoss og Selfoss.Play audiofile

9
10

Gullfoss er det mest berømte og mest besøgte vandfald i Island. Gullfoss ligger i elven Hvítá og den kommer fra Langjökull. Vandfaldet er i alt 32 meter, som er fordelt på to vandfald.Play audiofile

11
12

Nedenfor Eyjafjallajökull er Seljalandsfoss. Det er 62 meter højt og populært hos turister. Det er muligt at gå om bagved vandfaldet, som mange synes er helt specielt.Play audiofile

13
14

Skógafoss er et 60 meter højt og 25 meter bredt vandfald i Skógá. Det er det sidste i rækken af mange vandfald i Skógá og det smukkeste. Et sagn siger, at i grotten bagved vandfaldet, er der en guldkiste.Play audiofile

15
16

Dynjandi ligger på Vestfjordene og øverst er vandfaldet 30 meter bredt men 60 meter nederst. Det er 100 meter højt og der er flere vandfald længere nede.Play audiofile

17
18

I nationalparken i Skaftafell ligger Svartifoss. Der er meget smukt søjlebasalt omkring vandfaldet.Play audiofile

19
20

Hraunfossar (lavavandfaldet) ligger ikke i en elv, men vandet kommer direkte fra lavaen i mange små vandfald, som falder i Hvítá i Borgarfjörður.Play audiofile

21
22

Goðafoss (Gudernes vandfald) er i Skjálfandafljót og er 12 meter højt. Det siges at lagmanden Thorgeir kastede sine hedenske gudestatuer i vandfaldet, da Island valgte kristendommen i år 1000. Derfor har vandfaldet fået dette navn.Play audiofile

23
24

Ikke alle vandfalde er store, men i Elliðaárdal i Reykjavík, Islands hovedstad, er der et lille vandfald, som børn elsker at hoppe i, når vejret er godt.Play audiofile

25
26

Findes der vandfald i dit land?Play audiofile

27
Vandfald i Island

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1+16: Diego delso - commons.wikimedia.org
S4: Jacqueline Macou - pixabay.com
S6: www.ferlir.is
S8: Txetxu - flickr.com
S10: Gamene - flickr.com
S12+20+22: 12019 - pixabay.com
S14: Jeremy Goldberg - commons.wikimedia.org
S18: Andrés Nieto Porras - flickr.com
S24: Svanhvít Hreinsdóttir
S26: Marshall Sisterson - pixabay.com
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Vandfald i Island
Vandfald i Island

Svanhvít Hreinsdóttir


Indlæst på dansk af Hjalte Aaby Salling Sørensen
3
4

I Island er der meget vand. Der er meget grundvand, det sner og regner. Der kommer også vand, når gletsjerne smelter, mest om sommeren. I Island er der bjerge og bakker og derfor mange vandfald.Play audiofile

5
6

Nogle af elvene er bjergelve og de er klare og rene. Gletsjer-elvene kommer fra gletsjerne og de bærer en masse ler og sand med sig. Ofte mødes disse elve, og det er interessant at se dem blande sig sammen.Play audiofile

7
8

Dettifoss er Islands kraftigste vandfald og det er 100 meter bredt og 45 meter højt. Elven, den ligger i, hedder Jökulsá á Fjöllum. Tæt på Dettifoss er to mindre vandfald - Hafragilsfoss og Selfoss.Play audiofile

9
10

Gullfoss er det mest berømte og mest besøgte vandfald i Island. Gullfoss ligger i elven Hvítá og den kommer fra Langjökull. Vandfaldet er i alt 32 meter, som er fordelt på to vandfald.Play audiofile

11
12

Nedenfor Eyjafjallajökull er Seljalandsfoss. Det er 62 meter højt og populært hos turister. Det er muligt at gå om bagved vandfaldet, som mange synes er helt specielt.Play audiofile

13
14

Skógafoss er et 60 meter højt og 25 meter bredt vandfald i Skógá. Det er det sidste i rækken af mange vandfald i Skógá og det smukkeste. Et sagn siger, at i grotten bagved vandfaldet, er der en guldkiste.Play audiofile

15
16

Dynjandi ligger på Vestfjordene og øverst er vandfaldet 30 meter bredt men 60 meter nederst. Det er 100 meter højt og der er flere vandfald længere nede.Play audiofile

17
18

I nationalparken i Skaftafell ligger Svartifoss. Der er meget smukt søjlebasalt omkring vandfaldet.Play audiofile

19
20

Hraunfossar (lavavandfaldet) ligger ikke i en elv, men vandet kommer direkte fra lavaen i mange små vandfald, som falder i Hvítá i Borgarfjörður.Play audiofile

21
22

Goðafoss (Gudernes vandfald) er i Skjálfandafljót og er 12 meter højt. Det siges at lagmanden Thorgeir kastede sine hedenske gudestatuer i vandfaldet, da Island valgte kristendommen i år 1000. Derfor har vandfaldet fået dette navn.Play audiofile

23
24

Ikke alle vandfalde er store, men i Elliðaárdal i Reykjavík, Islands hovedstad, er der et lille vandfald, som børn elsker at hoppe i, når vejret er godt.Play audiofile

25
26

Findes der vandfald i dit land?Play audiofile

27
Vandfald i Island

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1+16: Diego delso - commons.wikimedia.org
S4: Jacqueline Macou - pixabay.com
S6: www.ferlir.is
S8: Txetxu - flickr.com
S10: Gamene - flickr.com
S12+20+22: 12019 - pixabay.com
S14: Jeremy Goldberg - commons.wikimedia.org
S18: Andrés Nieto Porras - flickr.com
S24: Svanhvít Hreinsdóttir
S26: Marshall Sisterson - pixabay.com
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Færøske pengesedler
2
Føroyskir pengaseðlar

Thordis Dahl Hansen


Indlæst på dansk af Katrine Skov
Indlæst på færøsk af Tanja Johansen
3
4

Siden 1951 har Den Danske Nationalbank trykt pengesedler med færøsk tekst. De færøske pengesedlers værdi er den samme som på de danske. Størrelsen er også den samme.
Play audiofile

Síðan 1951 hevur Danski tjóðbankin prentað føroyskar pengaseðlar við føroyskum teksti. Virðið á føroysku pengaseðlunum er tað sama sum á teimum donsku pengaseðlunum. Støddin er eisini tann sama.
Play audiofile

5
6

Hovedmotiverne på de færøske pengesedler udgivet i 2012, er færøske dyr og natur. På den ene side er der dyr og på den anden side et landskabsbillede.
Play audiofile

Høvuðsevnini á teimum pengaseðlunum, sum komu í 2012, eru føroysk djór og føroysk náttúra. Á eini síðu eru djór og á hinari síðuni er ein landslagsmynd.
Play audiofile

7
8

Den færøske kunstner Zacharias Heinesen har malet akvarellerne på pengesedlerne udgivet i 2012. Motiverne er med til at give sedlerne liv og variation.
Play audiofile

Tað er føroyski listamaðurin Zacharias Heinesen, sum hevur gjørt vatnlitsmyndirnar á teimum seðlunum, íð komu út í 2012. Myndevnini eru við til at geva seðlunum lív og ymiskleika.
Play audiofile

9
10

Dette er en 50-kroneseddel. På den ene side er der et vædderhorn og på den anden side “Beinisvørð” (et kendt fuglefjeld).
Play audiofile

Hetta er ein 50-krónu seðil. Á aðrari síðuni er eitt veðrahorn, og hinari er Beinisvørð.
Play audiofile

11
12

Dette er en 100-kroneseddel. Motiverne er en del af en torsk og på den anden side “Klaksvík”, der er Færøerne næststørste by.
Play audiofile

Hetta er ein 100-krónu seðil. Á aðrari síðuni er eitt petti av einum toski, og hinari er ein mynd av Klaksvík, sum er Føroya næst størsti býur.
Play audiofile

13
14

Dette er en 200-kroneseddel. Motiverne er en natsværmer og på den anden side “Tindhólmur”.
Play audiofile

Hetta er ein 200-krónuseðil. Á aðrari síðuni er ein náttfirvaldur, og á hinari er ein mynd av Tindhólmi.
Play audiofile

15
16

Dette er en 500-kroneseddel. Motiverne er en strandkrabbe og på den anden side er bygden “Hvannasund”.
Play audiofile

Hetta er ein 500-krónuseðil. Á aðrari síðuni er ein fjørukrabbi, og á hinari síðuni er bygdin Hvannasund.
Play audiofile

17
18

Dette er en 1000-kroneseddel. Motiverne er en sortgrå ryle og på den anden side, øerne “Koltur” og “Hestur”.
Play audiofile

Hetta er ein 1000-krónuseðil. Á aðrari síðuni er ein grágrælingur, og hinari eru oyggjarnar Koltur og Hestur.
Play audiofile

19
20

Mønterne, der bruges på Færøerne, er de samme som i Danmark.
Play audiofile

Myntirnar í Føroyum eru tær somu sum í Danmark.
Play audiofile

21
22

Hvad ved du om pengesedlerne, der anvendes i jeres land?
Play audiofile

Hvat veitst tú um pengaseðlarnar, sum vera brúktir í tykkara landi?
Play audiofile

23
Færøske pengesedler

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva:
S1+4+10-20: Thordis Dahl Hansen / Nationalbanken
S6: Jóannes Símunarson Hansen
S8: Birgir Kruse
S22: Martaposemuckel - pixabay.com
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Færøske pengesedler
2
Føroyskir pengaseðlar

Thordis Dahl Hansen


Indlæst på dansk af Katrine Skov
Indlæst på færøsk af Tanja Johansen
3
4

Siden 1951 har Den Danske Nationalbank trykt pengesedler med færøsk tekst. De færøske pengesedlers værdi er den samme som på de danske. Størrelsen er også den samme.
Play audiofile

Síðan 1951 hevur Danski tjóðbankin prentað føroyskar pengaseðlar við føroyskum teksti. Virðið á føroysku pengaseðlunum er tað sama sum á teimum donsku pengaseðlunum. Støddin er eisini tann sama.
Play audiofile

5
6

Hovedmotiverne på de færøske pengesedler udgivet i 2012, er færøske dyr og natur. På den ene side er der dyr og på den anden side et landskabsbillede.
Play audiofile

Høvuðsevnini á teimum pengaseðlunum, sum komu í 2012, eru føroysk djór og føroysk náttúra. Á eini síðu eru djór og á hinari síðuni er ein landslagsmynd.
Play audiofile

7
8

Den færøske kunstner Zacharias Heinesen har malet akvarellerne på pengesedlerne udgivet i 2012. Motiverne er med til at give sedlerne liv og variation.
Play audiofile

Tað er føroyski listamaðurin Zacharias Heinesen, sum hevur gjørt vatnlitsmyndirnar á teimum seðlunum, íð komu út í 2012. Myndevnini eru við til at geva seðlunum lív og ymiskleika.
Play audiofile

9
10

Dette er en 50-kroneseddel. På den ene side er der et vædderhorn og på den anden side “Beinisvørð” (et kendt fuglefjeld).
Play audiofile

Hetta er ein 50-krónu seðil. Á aðrari síðuni er eitt veðrahorn, og hinari er Beinisvørð.
Play audiofile

11
12

Dette er en 100-kroneseddel. Motiverne er en del af en torsk og på den anden side “Klaksvík”, der er Færøerne næststørste by.
Play audiofile

Hetta er ein 100-krónu seðil. Á aðrari síðuni er eitt petti av einum toski, og hinari er ein mynd av Klaksvík, sum er Føroya næst størsti býur.
Play audiofile

13
14

Dette er en 200-kroneseddel. Motiverne er en natsværmer og på den anden side “Tindhólmur”.
Play audiofile

Hetta er ein 200-krónuseðil. Á aðrari síðuni er ein náttfirvaldur, og á hinari er ein mynd av Tindhólmi.
Play audiofile

15
16

Dette er en 500-kroneseddel. Motiverne er en strandkrabbe og på den anden side er bygden “Hvannasund”.
Play audiofile

Hetta er ein 500-krónuseðil. Á aðrari síðuni er ein fjørukrabbi, og á hinari síðuni er bygdin Hvannasund.
Play audiofile

17
18

Dette er en 1000-kroneseddel. Motiverne er en sortgrå ryle og på den anden side, øerne “Koltur” og “Hestur”.
Play audiofile

Hetta er ein 1000-krónuseðil. Á aðrari síðuni er ein grágrælingur, og hinari eru oyggjarnar Koltur og Hestur.
Play audiofile

19
20

Mønterne, der bruges på Færøerne, er de samme som i Danmark.
Play audiofile

Myntirnar í Føroyum eru tær somu sum í Danmark.
Play audiofile

21
22

Hvad ved du om pengesedlerne, der anvendes i jeres land?
Play audiofile

Hvat veitst tú um pengaseðlarnar, sum vera brúktir í tykkara landi?
Play audiofile

23
Færøske pengesedler

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva:
S1+4+10-20: Thordis Dahl Hansen / Nationalbanken
S6: Jóannes Símunarson Hansen
S8: Birgir Kruse
S22: Martaposemuckel - pixabay.com
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Fåreslagtning i skolen
FO DA BM SV IS
2
Fletting í skúlanum

Thordis Dahl Hansen


Indlæst på dansk af Noah Holbech Brems Schoop
Indlæst på færøsk af Hanna Klein Poulsen
3
4

At drive fårene sammen og slagt dem er en del af den færøske kultur. Derfor er det helt naturligt, at der slagtes et lam i skolen og at eleverne er en del af det.
Play audiofile

At fara á fjall og at fletta er ein partur av Føroysku mentanini. Tí fellur tað natúrligt at fletta ein seyð í skúlanum og at næmingarnir hjálpa til.
Play audiofile

5
6

Så har vi fået lammet til skolen, og vi er klar til at gå igang med slagtningen.
Play audiofile

Lambið er komið í skúlan, og vit eru klár at fletta.
Play audiofile

7
8

Når lammet er slagtet, skal blodet løbe ud. Der skal røres hele tiden, så der ikke kommer klumper i blodet. Blodet skal bruges til blodpølse.
Play audiofile

Tá ið lambið er dripið, verður tað svævað. Dúgliga má rørast, so klumpar ikki koma í blóðið. Blóðið verður brúkt til blóðpylsu.
Play audiofile

9
10

Så skal skindet af. Denne proces kaldes for at “tumma”.
Play audiofile

Síðani verður skinnið loyst frá krovinum. Tað eitur at tumma.
Play audiofile

11
12

Inden kroppen åbnes, bindes spiserøret, så at maveindholdet ikke løber ud.
Play audiofile

Áðrenn krovið verður opað, bindur flettarin fyri vælindið, soleiðis at gorið ikki rennur út.
Play audiofile

13
14

Her ses mavesækken.
Play audiofile

Her kemur vombin undan.
Play audiofile

15
16

Så er man klar til at trække tyndtarmen ud. Denne proces kaldes for at trække “vil”.
Play audiofile

Nú er klárt at draga vil, t.e. at draga vilini úr seyðinum.
Play audiofile

17
18

Her er mavesækken taget ud af kroppen, og så skal mavesækken tømmes og vaskes.
Play audiofile

Vombin er tikin úr krovinum, og um eina løtu verður hon tømd og vaskað.
Play audiofile

19
20

Dette er slaget. Det skal bruges til at lave rullepølse af.
Play audiofile

Hetta er fótamørurin. Hann verður brúktur til at gera rullupylsu burturúr.
Play audiofile

21
22

Her er talgen, som kom ud af kroppen. Noget af talgen skal bruges til blodpølsen.
Play audiofile

Her er tálgin, sum kom út úr krovinum. Ein partur av tálgini verður brúktur til blóðpylsu.
Play audiofile

23
24

Her er blæren. For det meste bliver blæren smidt ud, men nogle blæser den op og hænger den til tørre, for siden at sprænge den til nytår.
Play audiofile

Her er bløðran. Sum oftast verður hon burturbeind, men summi blása hana upp, heingja hana at turka og bresta hana á nýggjárinum.
Play audiofile

25
26

Her ses resten af indvoldene - lunger, lever og nyrer.
Play audiofile

Her sæst restin av innvølinum: lungu, livur og nýru.
Play audiofile

27
28

Her hænger “mørur”. Det vil sige luftrør med lever, lunger, hjerte, mellemgulv og mørbrad hængende sammen.
Play audiofile

Her hongur mørurin. Tað eru livur, lungu, hjarta, tind og stundum lundir.
Play audiofile

29
30

Kroppen ridses ned langs rygraden, så ribbenene løsnes, og den kan hænges fladt op. Processen kaldes at “skiva”.
Play audiofile

Krovið verður skivað, t.e. at skera niður við rygginum báðumegin og loysa rivini.
Play audiofile

31
32

Nu er slagtningen færdig.
Play audiofile

Nú eru vit liðug at fletta.
Play audiofile

33
34

Den opskårne krop skal vejes. Gennemsnitsvægten for en krop er cirka 16 kg.
Play audiofile

Krovið verður vigað. Miðalvektin fyri eitt krov er umleið 16 kg.
Play audiofile

35
36

Til sidst skal kroppen hænges i “tremmehuset” for at modnes og tørre.
Play audiofile

At enda verður krovið hongt í hjallin.
Play audiofile

37
38

Mavesækken vaskes og klippes i passende stykker, der kan syes sammen til at lave blodpølse i.
Play audiofile

Vombin verður vaskað, so hon er klár at klippa sundur og seymað til indur at kóka blóðpylsu í.
Play audiofile

39
40

Har du været med til at slagte et dyr?
Play audiofile

Hevur tú nakrantíð flett?
Play audiofile

41
Fåreslagtning i skolen

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva:
S1+34: June-Eyð Joensen
S4: Jóanis Nielsen
S6-38: Thordis Dahl Hansen
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
10 danske attraktioner
2
10 danske attraktioner

Katrine Bjernemose, Melanie Beldringe, Amalie Jespersen, Inge-Lise Iversen & Julie Christensen - Vonsild Skole


Indlæst på dansk af Mads Skov Elgaard
3
4

I Danmark findes der mange attraktioner og seværdigheder. I denne bog kan du læse om nogle af de mest besøgte.Play audiofile

5
6

Tivoli er den mest besøgte forlystelsespark i Danmark med 4 millioner besøgende om året. Den har mange forlystelser og koncerter. Tivoli ligger midt inde i København. Manden bag hed Georg Carstensen. Den åbnede i 1843.Play audiofile

7
8

Den næstmest besøgte seværdighed er Dyrehavsbakken. Bakken ligger nord for København. Den har omkring 2,5 millioner gæster om året. Det er verdens ældste forlystelsespark fra 1583.Play audiofile

9
10

I Billund ligger Legoland. Rundt i parken er der små modelhuse og andet, som er bygget af Lego. Der er også over 50 forlystelser. Legoland åbnede i 1968. Der er brugt mere end 60 millioner legoklodser i parken.Play audiofile

11
12

Zoologisk Have i København er en af de ældste zooer i hele Europa fra 1859. Den er den femte mest besøgte attraktion i Danmark. Zooen på Frederiksberg har over 3.000 dyr, og har et årligt besøgstal på 1,2 millioner mennesker.Play audiofile

13
14

Den Blå Planet ligger i København. Det er et kæmpe akvarium. Her kan man se mange forskellige fisk og andre dyr, der lever under vand. Der er ca. 143 forskellige fiskearter. Man kan også røre ved fiskene og fodre dem.Play audiofile

15
16

Djurs Sommerland er Nordens største forlystelsespark. Den ligger på Djursland. Djurs Sommerland har nogle af de største rutsjebaner i hele Danmark. Der er over 60 forlystelser for både store og små.Play audiofile

17
18

Rundetårn ligger i København. Det var Christian 4. der designede Rundetårn. I 1642 var man færdig med at bygge det. Rundetårn er 34,8 meter højt. Indvendigt er der i alt kun 59 trappetrin, da resten er spiralgang.Play audiofile

19
20

I Århus ligger Den Gamle By. Det er et slags museum. Her går man rundt mellem gamle huse. Der er 75 gamle huse. De er kopieret fra forskellige byer rundt i Danmark.Play audiofile

21
22

Af gratis-attraktioner er Den Lille Havfrue den mest besøgte. Hun sidder på Langelinje i København. Hun sidder på en sten i vandkanten. Det var H.C. Andersen, der skrev eventyret om Den Lille Havfrue. Play audiofile

23
24

I København ligger også Amalienborg. Det er et slot, hvor Dronning Margrethe 2. af Danmark bor. I midten af Amalienborg er der en statue af Frederik 5., som er grundlægger af Amalienborg.Play audiofile

25
26

Kender du nogle seværdigheder i dit land?Play audiofile

27
10 danske attraktioner

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1: Mark S. Jobling - commons.wikimedia.org
S4: David Mark - pixabay.com
S6: Joe deSousa - flickr.com
S8: Erkan - commons.wikimedia.org
S10: MPD01605 - commons.wikimedia.org
S12: Björn Söderqvist - flickr.com
S14: Villy Fink Isaksen - commons.wikimedia.org
S16: Stinaah - commons.wikimedia.org
S18: Erik Christensen - commons.wikimedia.org
S20: Roger W - flickr.com
S22: Sharon Ang - pixabay.com
S24: Mariusz Paździora - commons.wikimedia.org
S26: Piedro di Maria - pixabay.com
Forrige side Næste side

Pages