Skift
sprog
Svensk verdensarv
SV DA IS
2
Svensk verdensarv

Sanna Åberg och Selma von Hofsten

3
4

Der findes 15 verdensarv (2018) i Sverige udpeget af UNESCO. Foreningen “Verdensarv i Sverige” er en interesseorganisation, som arbejder sammen med UNESCO.

5
6

Drottningholms slottsområde ligger på Lovön i Mälaren. Det er Sveriges første verdensarv og blev optaget på verdensarvslisten i 1991.

7
8

Helleristningen i Tanum, Bohuslän, som er fra bronzealderen, er endnu en verdensarv, som blev optaget på listen i 1994.

9
10

Gammelstads kirkeby ligger i Luleå. I Gammelstad findes Norrlands største stenkirke fra 1492. Gammelstads kirkeby blev optaget på verdensarvslisten i 1996.

11
12

Skovkirkegården i Stockholm blev skabt af Erik Gunnar Asplund og Sigurd Lewerentz. Skovkirkegården har fungeret som forbillede for skovkirkegårde over hele verden. Skovkirkegården blev optaget på verdensarvslisten i 1999.

13
14

Höga Kusten (“Høje kyst”) er et kystområde i Ångermanland. Det er en af de steder på jorden, hvor hævningen i landskabet er skabt af indlandsisen. Höga Kusten blev optaget på verdensarvslisten i år 2000.

15
16

Falun og Stora Kopparberget er et minde over Sveriges industritid. Falun og Stora Kopparberget blev optaget på verdensarvslisten i år 2001.

17
18

Radiostationen Grimeton ligger i Varberg. Bygningen er et unikt monument, som viser udvikling af bl.a. radiotransmission. Grimeton blev optaget på verdensarvslisten i 2004.

19
20

Hälsingegårdarna består af syv gårde fra 1800-tallet. De rigt dekorerede festrum anvendes kun til særlige lejligheder. Hälsingegårdarna blev optaget på verdensarvslisten i 2012.

21
22

Nu har du læst om otte forskellige verdensarv i Sverige, men der findes syv mere. De hedder Laponia, Struves meridianbue, Engelsbergs bruk, Birka og Hovgården, Hansestaden Visby, Søndre Ølands kulturlandskab og Orlogsbyen Karlskrona.

23
24

Findes der verdensarv, hvor du bor?

25
Svensk verdensarv

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1: Ann Louise Hagevi - commons.wikimedia.org (Engelsbergs bruk)
S4: Bengt A Lundberg / Riksantikvarieämbetet - commons.wikimedia.org (Gammelstads kyrkstad)
S6+12: Holger Ellgaard - commons.wikimedia.org
S8: Bjoertvedt - commons.wikimedia.org
S10: Gabriel Hildebrand / Riksantikvarieämbetet - commons.wikimedia.org
S14: Ö1anho1103 - commons.wikimedia.org
S16: Falu koppargruva ca 1907 - commons.wikimedia.org
S18: Chrumps - commons.wikimedia.org
S20: Sara Mörtsell - commons.wikimedia.org
S22: M. Klüber - commons.wikimedia.org (Laponia)
S24: Patrik Nylin - commons.wikimedia.org (Kungsholms Fort, Karlskrona)
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Christian Eriksen - en dansk fodboldspiller
DA IS SV FO
2
Christian Eriksen - ein danskur fótbóltsleikari

Markus Hansen, Emil Dreyer, Jonatan Hansen og Magnus Hansen - 7b Vestegnens Privatskole

Oversat til færøsk af 4. flokkur í Skúlanum við Streymin
Indlæst på dansk af Jonatan Hansen
Indlæst på færøsk af Hóri við Streym Jóhansson
3
4

Christian Dannemann Eriksen er født den 14. februar 1992. Han er fra Middelfart på Fyn.
Play audiofile

Christian Dannemann Eriksen er føddur 14. februar 1992. Hann er úr Middelfart á Fjóni.
Play audiofile

5
6

Christian Eriksen begyndte i Middelfart G&BK. Derefter kom han til OB (Odense Boldklub), hvor han spillede i 3 år som ungdomsspiller.
Play audiofile

Christian Eriksen byrjaði í Middelfart G&BK. Síðani fór hann til OB (Odense bóltfelag), har hann spældi í 3 ár sum unglingaleikari.
Play audiofile

7
8

I 2008 skiftede Eriksen fra OB til AJAX Amsterdam i Holland. Han spillede på ungdomsholdet i to år og rykkede op på seniorholdet, hvor han spillede frem til 2013.
Play audiofile

Í 2008 skifti Eriksen frá OB til AJAX Amsterdam í Hollandi. Hann spældi á unglingaliðnum í tvey ár og flutti síðani upp á fyrstaliðið, sum hann spældi fyri til 2013.
Play audiofile

9
10

I 2013 skiftede Eriksen til Tottenham Hotspur i London, hvor han har spillet siden (2018). Han spiller mest offensiv midtbane.
Play audiofile

Í 2013 skifti Eriksen til Tottenham Hotspur í London, sum hann hevur spælt fyri síðani (2018). Hann spælir mest álopssinnaður miðvallaleikari.
Play audiofile

11
12

Eriksen blev i 2010, som 18-årig, udtaget til sin første landskamp med Danmarks A-landshold. Landsholdet spillede en træningskamp mod Østrig. Til VM i Sydafrika i 2010 var han den yngste spiller.
Play audiofile

Eriksen varð í 2010, sum 18 ára gamal, úttikin til sín fyrsta landsdyst við danska A-landsliðnum. Landsliðið spældi venjingardyst móti Eysturríki. Til HM í Suðurafrika í 2010 var hann tann yngsti leikarin.
Play audiofile

13
14

I 2010-2012 spillede Eriksen 30 landskampe og scorede kun 2 mål. I 2015-2017 spillede han 26 landskampe og scorede 16 mål.
Play audiofile

Í 2010-2012 spældi Eriksen 30 landsdystir og skoraði bara 2 mál. Í 2015-2017 spældi hann 26 landsdystir og skoraði 16 mál.
Play audiofile

15
16

Christian Eriksen er en spiller, der er meget ydmyg, og han er ofte stille. Eriksen får tit ros af trænerne. I 2017 udtalte landstræner Åge Hareide, at Eriksen var blandt de top 10 bedste spillere i verden.
Play audiofile

Christian Eriksen er ein leikari, sum er ógvuliga eyðmjúkur, og hann er ofta friðarligur. Eriksen fær ofta rós frá venjarunum. Í 2017 segði landsliðsvenjarin, Åge Hareide, at Eriksen var millum 10 teir bestu leikararnir í heiminum.
Play audiofile

17
18

Christian Eriksen har fået prisen som “Årets spiller” i Danmark i 2011, 2013, 2014 og 2017.
Play audiofile

Christian Eriksen varð kosin “Ársins leikari” í Danmark í 2011, 2013, 2014 og 2017.
Play audiofile

19
20

Hans lillesøster hedder Louise Eriksen og hun blev i 2017 udtaget til det danske kvindelandshold. Til daglig spiller hun for KoldingQ (2018).
Play audiofile

Lítlasystir hansara eitur Louise Eriksen, og hon varð úttikin til danska kvinnulandsliðið í 2017. Til dagligt spælir hon fyri KoldingQ (2018).
Play audiofile

21
22

Hvem, mener du, er verdens bedste fodboldspiller?
Play audiofile

Hvør, heldur tú, er heimsins besti fótbóltsleikari?
Play audiofile

23
Christian Eriksen - en dansk fodboldspiller

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1: Дмитрий Голубович - commons.wikimedia.org
S4+18: Новикова Юлия - commons.wikimedia.org
S6: OB.dk + MG&BK Fodbold
S8: Scarafax - commons.wikimedia.org
S10: @cfcunofficial (Chelsea Debs) London - flickr.com
S12: Martin Nikolaj Bech - flickr.com
S14: Dmitriy Neymyrok - commons.wikimedia.org
S16: Holger Motzkau - commons.wikimedia.org
S20: KoldingQ.dk
S22: Robci95 - pixabay.com
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Kender du Húsavík?
IS DA SV
2
Kender du Húsavík?

Helga Dögg Sverrisdóttir

3
4

Husavik ligger i Nordisland og der bor ca. 3000 mennesker.

5
6

I Husavik findes en grundskole og et gymnasium. Hvis de unge vil studere videre, må de flytte fra byen. Mange arbejder indenfor storindustri og fiskeri.

7
8

Byens største erhverv er fiskeri. Mange har en lille båd og sejler ud fra Husavik. De sælger fiskene til frysehusene.

9
10

Egebåde bruges til hvalsafari. I dag findes der ikke mange egebåde i Island, fordi man ofte brændte dem efter, de var brugt som fiskerbåde.

11
12

Hvalsafari er populært fra Husavik og mange tusinde turister kommer for at tage på hvalsafari. Byen kaldes ,,Verdens hvalhovedstad.”

13
14

Hvalmuseet i Husavík startede i 1997. Målet er at indsamle genstande og viden om hvaler.

15
16

På museet kan man se skeletter af hvaler, sæler, fugle og historier om dyrene. Elever kan komme på besøg og lære om hvaler og deres liv i havet.

17
18

Kirken er en tre-farvet trækirke. Arkitekten Rögnvaldur Ólafsson tegnede kirken og den blev indviet den 2. juni 1907. Den er en speciel oplevelse, for dem som besøger byen.

19
20

Husaviks venskabsbyer er Karlskoga í Svergie, Fredrikstad í Norge, Riihimäki í Finland, Aalborg í Danmark, Qeqertarsuaq på Grønland og Fuglafjørður på Færøerne.

21
22

Kender du en anden by, som har hvalsafari?

23
Kender du Húsavík?

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1: Okras + Chensiyuan - commons.wikimedia.org + Pxhere
S4: Marin Kardjilov - commons.wikimedia.org
S6+10: Chris 73 - commons.wikimedia.org
S8: Asa Brandis - pixabay.com
S12: MindsEye_PJ - flickr.com
S14: Juhász Péter - commons.wikimedia.org
S16: Wolfgang Sauber - commons.wikimedia.org
S18: Andreas Tille - commons.wikimedia.org
S20: Ane Cecilie Blichfeldt - norden.org
S22: eGuide Travel - flickr.com
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Svensk verdensarv
SV DA IS
2
Svensk verdensarv

Sanna Åberg och Selma von Hofsten

3
4

Der findes 15 verdensarv (2018) i Sverige udpeget af UNESCO. Foreningen “Verdensarv i Sverige” er en interesseorganisation, som arbejder sammen med UNESCO.

5
6

Drottningholms slottsområde ligger på Lovön i Mälaren. Det er Sveriges første verdensarv og blev optaget på verdensarvslisten i 1991.

7
8

Helleristningen i Tanum, Bohuslän, som er fra bronzealderen, er endnu en verdensarv, som blev optaget på listen i 1994.

9
10

Gammelstads kirkeby ligger i Luleå. I Gammelstad findes Norrlands største stenkirke fra 1492. Gammelstads kirkeby blev optaget på verdensarvslisten i 1996.

11
12

Skovkirkegården i Stockholm blev skabt af Erik Gunnar Asplund og Sigurd Lewerentz. Skovkirkegården har fungeret som forbillede for skovkirkegårde over hele verden. Skovkirkegården blev optaget på verdensarvslisten i 1999.

13
14

Höga Kusten (“Høje kyst”) er et kystområde i Ångermanland. Det er en af de steder på jorden, hvor hævningen i landskabet er skabt af indlandsisen. Höga Kusten blev optaget på verdensarvslisten i år 2000.

15
16

Falun og Stora Kopparberget er et minde over Sveriges industritid. Falun og Stora Kopparberget blev optaget på verdensarvslisten i år 2001.

17
18

Radiostationen Grimeton ligger i Varberg. Bygningen er et unikt monument, som viser udvikling af bl.a. radiotransmission. Grimeton blev optaget på verdensarvslisten i 2004.

19
20

Hälsingegårdarna består af syv gårde fra 1800-tallet. De rigt dekorerede festrum anvendes kun til særlige lejligheder. Hälsingegårdarna blev optaget på verdensarvslisten i 2012.

21
22

Nu har du læst om otte forskellige verdensarv i Sverige, men der findes syv mere. De hedder Laponia, Struves meridianbue, Engelsbergs bruk, Birka og Hovgården, Hansestaden Visby, Søndre Ølands kulturlandskab og Orlogsbyen Karlskrona.

23
24

Findes der verdensarv, hvor du bor?

25
Svensk verdensarv

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1: Ann Louise Hagevi - commons.wikimedia.org (Engelsbergs bruk)
S4: Bengt A Lundberg / Riksantikvarieämbetet - commons.wikimedia.org (Gammelstads kyrkstad)
S6+12: Holger Ellgaard - commons.wikimedia.org
S8: Bjoertvedt - commons.wikimedia.org
S10: Gabriel Hildebrand / Riksantikvarieämbetet - commons.wikimedia.org
S14: Ö1anho1103 - commons.wikimedia.org
S16: Falu koppargruva ca 1907 - commons.wikimedia.org
S18: Chrumps - commons.wikimedia.org
S20: Sara Mörtsell - commons.wikimedia.org
S22: M. Klüber - commons.wikimedia.org (Laponia)
S24: Patrik Nylin - commons.wikimedia.org (Kungsholms Fort, Karlskrona)
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Vilde dyr i Island
IS DA KL SV FO
2
Vill djór í Íslandi

Svanhvít Hreinsdóttir

Oversat til færøsk af June-Eyð Joensen
Indlæst på dansk af Benjamin Bendix Hansen
Indlæst på færøsk af Anja Grunnveit Thomassen
3
4

I Island er der ikke mange vilde dyr i forhold til andre lande. Grunden til det er, at Island er en ø langt fra andre lande og derfor er det svært for dyrene at komme til landet.
Play audiofile

Í Íslandi eru fá vill djór samanborið við onnur lond. Orsøkin er, at Ísland er ein oyggj langt frá øðrum londum, og tí er trupult hjá djórunum at koma higar.
Play audiofile

5
6

I havet langs Island er to typer af sæler, spættet sæl og gråsæl. Spættet sæl findes omkring hele Island og den er 1,5-2 meter lang og vejer omkring 100 kilo. Gråsælen er mere sjælden og den er større. Førhen fangede man en masse sæler, spiste kødet og brugte skindet.
Play audiofile

Í sjónum við Ísland eru tvey kópasløg, steinkópur og láturkópur. Steinkópur er allastaðni við Ísland, hann er 1,5-2 metrar langur og vigar um 100 kilo. Láturkópur er sjáldsamari, og hann er eisini størri. Fyrr varð nógvur kópur veiddur, kjøtið varð etið og skinnið nýtt.
Play audiofile

7
8

Ræven er det eneste pattedyr, som fandtes i Island før menneskene. Sandsynligvis har ræven været her siden slutningen af sidste istid. Den hedder også polarræv eller fjeldræv.
Play audiofile

Revurin er einasta súgdjórið, sum var í Íslandi undan fólkunum. Sannlíkast hevur revurin verið her síðani síðst í farnu ístíð. Hann verður eisini nevndur hvítrevur og fjallrevur.
Play audiofile

9
10

Ræven findes over hele Island. Nogle ræve er brune hele året, mens andre er gråbrune om sommeren og hvide om vinteren. Ræven laver en hule med flere end én udgang. Der føder den 4-10 unger af gangen.
Play audiofile

Revurin er allastaðni í Ísland. Summir revar eru brúnir alt árið, meðan aðrir eru grábrúnir á sumri og hvítir á vetri. Revurin ger sær holu við fleiri útgongdum. Har føðir hann 4-10 ungar í senn.
Play audiofile

11
12

Minken kommer oprindeligt fra Nordamerika. Den kom først til Island i 1931 fordi nogen ville opdrætte mink i bure og sælge skindet. Minkene slap ud og sprede sig over hele landet. Minken er aggressiv og god til fange sit bytte.
Play audiofile

Minkurin kemur upprunaliga úr Norðuramerika. Hann kom til Íslands í 1931, tí menn ætlaðu at ala minkar í búrum og selja skinnini. Nógvir minkar sluppu leysir og spjaddu seg um alt landið. Minkurin er ágangandi og dugir væl at veiða sær føði.
Play audiofile

13
14

Rotter eller brunrotter kom først til Island omkring år 1750 og sås først i Reykjavik. De er sikkert kommet med skibe fra Europa. I dag findes de over hele landet og lever mest ved havet og på lossepladser.
Play audiofile

Rotta ella brún rotta kom til Íslands umleið 1750 og var fyrst at síggja í Reykjavík. Hon er uttan iva komin við skipum úr Evropa. Í dag er hon allastaðni og mest við strendurnar og á ruskplássum.
Play audiofile

15
16

I Island findes der to typer mus. Husmusen, som bor tæt på mennesker og æder alt, som den kan fordøje og ødelægger mad. Skovmusen bor i naturen men også tæt på folks boliger. Den spiser frø og insekter. Mus er ca. 6-12 cm. og får mange unger.
Play audiofile

Í Íslandi eru tvey músasløg. Heimamúsin heldur til nær fólki, etur alt, ið hon kann sodna, og oyðileggur ofta mat. Hagamúsin heldur til í náttúruni eins væl og í bygdum øki. Hon etur fræ og smákykt. Mýs eru uml. 6-12 cm. og leggja nógvar ungar.
Play audiofile

17
18

Rensdyr blev først fragtet til Island i 1771 fra Norge og nogle år senere kom flere dyr. I dag er der ca. 3000-4000 rensdyr og de holder til i Østlandet. Om sommeren er dyrene i højlandet, men om vinteren er de tættere på folks beboelse.
Play audiofile

Reindjór vórðu fyrstu ferð flutt til Íslands í 1771 úr Noregi, og nøkur ár seinni komu fleiri. Í dag eru um 3000-4000 djór, og tey halda til á Eysturlandinum. Á sumri eru reindjórini í fjøllunum, men á vetri koma tey oman í bygdirnar.
Play audiofile

19
20

Om efteråret er det tilladt at skyde et bestemt antal rensdyr, ellers bliver de for mange. Man skal betale for at få lov til at skyde rensdyr.
Play audiofile

Á heysti er loyvt at skjóta ávíst tal av reindjórum, tí annars verða tey ov nógv í tali. Fólk skulu gjalda fyri at veiða reindjór.
Play audiofile

21
22

Hvilke vilde dyr, tror du, der er i havet omkring Island?
Play audiofile

Hvørji vill djór, heldur tú, eru í sjónum við Ísland?
Play audiofile

23
Vilde dyr i Island

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1: Tanya Simms - pixabay.com
S4: Commons.wikimedia.org
S6: Kai Kalhh - pixabay.com
S8: Skeeze - pixabay.com
S10: Diapicard - pixabay.com
S12: Mwanner - commons.wikimedia.org
S14: Silvia - pixabay.com
S16: Laurana Serres-Giardi - commons.wikimedia.org
S18: Alexandre Buisse - commons.wikimedia.org
S20+22: Pxhere.com
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Andreas Mogensen - en dansk astronaut
DA IS SV FO
2
Andreas Mogensen - ein danskur rúmdarfari

Emilie Nielsen, Elvira Bøgelund, Laura Dalsgaard og Nida Ellahi - 7. b Vestegnens Privatskole

Oversat til færøsk af Halda S. Hansen
Indlæst på dansk af Nida Ellahi
Indlæst på færøsk af Levi á Marknagili Debes
3
4

Den 2. september 2015 blev Andreas Mogensen den første dansker i rummet. Han blev sendt afsted fra Kasakhstan af ESA (European Space Agency).
Play audiofile

2. september 2015 varð Andreas Mogensen tann fyrsti danin í rúmdini. Hann varð sendur avstað frá Kasakhstan av ESA (European Space Agency).
Play audiofile

5
6

Han var ude i rummet i 9 dage, 20 timer og 14 minutter. Han var på besøg på rumstationen ISS i 8 dage.
Play audiofile

Hann var í rúmdini í 9 dagar, 20 tímar og 14 minuttir. Hann var og vitjaði á rúmdarstøðini ISS í 8 dagar.
Play audiofile

7
8

Det tog lidt over tre timer at komme fra rumstationen ISS til Jorden igen, hvor han landede sammen med to andre astronauter - fra Kasakhstan og Rusland.
Play audiofile

Tað tók eitt sindur meira enn 3 tímar at koma frá rúmdarstøðini ISS niður á jørðina aftur, har hann lendi saman við tveimum øðrum rúmdarfarum - úr Kasakhstan og Russlandi.
Play audiofile

9
10

Da han kom hjem fik Den Kongelige Belønningsmedalje af første grad af Dronning Margrethe 2.
Play audiofile

Tá hann kom heim, fekk hann kongaligt heiðursmerki á fyrsta stigi frá Margrethu drotning 2.
Play audiofile

11
12

Andreas Enevold Mogensen blev født d. 2 november 1976. Han har gået i skole og gymnasium i Hellerup.
Play audiofile

Andreas Enevold Mogensen er føddur 2. november 1976. Hann hevur gingið í skúla og miðnám í Hellerup.
Play audiofile

13
14

Andreas Mogensen har studeret rumteknologi i London. Han har også taget en ph.d.-grad i rumfart i Texas, USA.
Play audiofile

Andreas hevur lisið rúmdartøkni í London. Hann hevur eisini tikið ph.d.tign í rúmdarferðing í Texas, Usa.
Play audiofile

15
16

I Tyskland har han været ansat som ingeniør hos HE Space Operations og senere i England ved Surrey Space Center.
Play audiofile

Í Týsklandi hevur hann arbeitt sum verkfrøðingur hjá HE space Operations og seinni eisini hjá Surrey Space Center.
Play audiofile

17
18

Han har skrevet to bøger: “Vil du med i rummet?” og “Min rejse til rummet”.
Play audiofile

Hann hevur skrivað tvær bøkur: “Vilt tú við út í rúmdina?” og “Mín ferð út í rúmdina”.
Play audiofile

19
20

Andreas Mogensen har blogget om sine dage i rummet. Han er også meget aktiv på de sociale medier, som Twitter og Facebook.
Play audiofile

Andreas Mogensen hevur bloggað um dagarnar úti í rúmdini. Hann er eisini sera virkin á sosialu miðlunum, eitt nú Twitter og Facebook.
Play audiofile

21
22

Hvordan tror du, det er at være i rummet?
Play audiofile

Hvussu heldur tú, tað er at vera úti í rúmdini?
Play audiofile

23
Andreas Mogensen - en dansk astronaut

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1+8+14+16+20: NASA/ Johnson - flickr.com
S4: NASA/ Carla Cioffi - commons.wikimedia.org
S6: NASA - commons.wikimedia.org
S10: © Sara Rosenkilde Kristiansen - Kongehuset.dk
S12: Andreas Schepers - flickr.com
S18: Brigitte Bailliul - flickr.com
S22: Roscosmos/Spacepatches.nl/Jorge Cartes - commons.wikimedia.org
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Andreas Mogensen - en dansk astronaut
DA IS SV FO
2
Andreas Mogensen - ein danskur rúmdarfari

Emilie Nielsen, Elvira Bøgelund, Laura Dalsgaard og Nida Ellahi - 7. b Vestegnens Privatskole

Oversat til færøsk af Halda S. Hansen
Indlæst på dansk af Nida Ellahi
Indlæst på færøsk af Levi á Marknagili Debes
3
4

Den 2. september 2015 blev Andreas Mogensen den første dansker i rummet. Han blev sendt afsted fra Kasakhstan af ESA (European Space Agency).
Play audiofile

2. september 2015 varð Andreas Mogensen tann fyrsti danin í rúmdini. Hann varð sendur avstað frá Kasakhstan av ESA (European Space Agency).
Play audiofile

5
6

Han var ude i rummet i 9 dage, 20 timer og 14 minutter. Han var på besøg på rumstationen ISS i 8 dage.
Play audiofile

Hann var í rúmdini í 9 dagar, 20 tímar og 14 minuttir. Hann var og vitjaði á rúmdarstøðini ISS í 8 dagar.
Play audiofile

7
8

Det tog lidt over tre timer at komme fra rumstationen ISS til Jorden igen, hvor han landede sammen med to andre astronauter - fra Kasakhstan og Rusland.
Play audiofile

Tað tók eitt sindur meira enn 3 tímar at koma frá rúmdarstøðini ISS niður á jørðina aftur, har hann lendi saman við tveimum øðrum rúmdarfarum - úr Kasakhstan og Russlandi.
Play audiofile

9
10

Da han kom hjem fik Den Kongelige Belønningsmedalje af første grad af Dronning Margrethe 2.
Play audiofile

Tá hann kom heim, fekk hann kongaligt heiðursmerki á fyrsta stigi frá Margrethu drotning 2.
Play audiofile

11
12

Andreas Enevold Mogensen blev født d. 2 november 1976. Han har gået i skole og gymnasium i Hellerup.
Play audiofile

Andreas Enevold Mogensen er føddur 2. november 1976. Hann hevur gingið í skúla og miðnám í Hellerup.
Play audiofile

13
14

Andreas Mogensen har studeret rumteknologi i London. Han har også taget en ph.d.-grad i rumfart i Texas, USA.
Play audiofile

Andreas hevur lisið rúmdartøkni í London. Hann hevur eisini tikið ph.d.tign í rúmdarferðing í Texas, Usa.
Play audiofile

15
16

I Tyskland har han været ansat som ingeniør hos HE Space Operations og senere i England ved Surrey Space Center.
Play audiofile

Í Týsklandi hevur hann arbeitt sum verkfrøðingur hjá HE space Operations og seinni eisini hjá Surrey Space Center.
Play audiofile

17
18

Han har skrevet to bøger: “Vil du med i rummet?” og “Min rejse til rummet”.
Play audiofile

Hann hevur skrivað tvær bøkur: “Vilt tú við út í rúmdina?” og “Mín ferð út í rúmdina”.
Play audiofile

19
20

Andreas Mogensen har blogget om sine dage i rummet. Han er også meget aktiv på de sociale medier, som Twitter og Facebook.
Play audiofile

Andreas Mogensen hevur bloggað um dagarnar úti í rúmdini. Hann er eisini sera virkin á sosialu miðlunum, eitt nú Twitter og Facebook.
Play audiofile

21
22

Hvordan tror du, det er at være i rummet?
Play audiofile

Hvussu heldur tú, tað er at vera úti í rúmdini?
Play audiofile

23
Andreas Mogensen - en dansk astronaut

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1+8+14+16+20: NASA/ Johnson - flickr.com
S4: NASA/ Carla Cioffi - commons.wikimedia.org
S6: NASA - commons.wikimedia.org
S10: © Sara Rosenkilde Kristiansen - Kongehuset.dk
S12: Andreas Schepers - flickr.com
S18: Brigitte Bailliul - flickr.com
S22: Roscosmos/Spacepatches.nl/Jorge Cartes - commons.wikimedia.org
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Andreas Mogensen - en dansk astronaut
DA IS SV FO
2
Andreas Mogensen - ein danskur rúmdarfari

Emilie Nielsen, Elvira Bøgelund, Laura Dalsgaard og Nida Ellahi - 7. b Vestegnens Privatskole

Oversat til færøsk af Halda S. Hansen
Indlæst på dansk af Nida Ellahi
Indlæst på færøsk af Levi á Marknagili Debes
3
4

Den 2. september 2015 blev Andreas Mogensen den første dansker i rummet. Han blev sendt afsted fra Kasakhstan af ESA (European Space Agency).
Play audiofile

2. september 2015 varð Andreas Mogensen tann fyrsti danin í rúmdini. Hann varð sendur avstað frá Kasakhstan av ESA (European Space Agency).
Play audiofile

5
6

Han var ude i rummet i 9 dage, 20 timer og 14 minutter. Han var på besøg på rumstationen ISS i 8 dage.
Play audiofile

Hann var í rúmdini í 9 dagar, 20 tímar og 14 minuttir. Hann var og vitjaði á rúmdarstøðini ISS í 8 dagar.
Play audiofile

7
8

Det tog lidt over tre timer at komme fra rumstationen ISS til Jorden igen, hvor han landede sammen med to andre astronauter - fra Kasakhstan og Rusland.
Play audiofile

Tað tók eitt sindur meira enn 3 tímar at koma frá rúmdarstøðini ISS niður á jørðina aftur, har hann lendi saman við tveimum øðrum rúmdarfarum - úr Kasakhstan og Russlandi.
Play audiofile

9
10

Da han kom hjem fik Den Kongelige Belønningsmedalje af første grad af Dronning Margrethe 2.
Play audiofile

Tá hann kom heim, fekk hann kongaligt heiðursmerki á fyrsta stigi frá Margrethu drotning 2.
Play audiofile

11
12

Andreas Enevold Mogensen blev født d. 2 november 1976. Han har gået i skole og gymnasium i Hellerup.
Play audiofile

Andreas Enevold Mogensen er føddur 2. november 1976. Hann hevur gingið í skúla og miðnám í Hellerup.
Play audiofile

13
14

Andreas Mogensen har studeret rumteknologi i London. Han har også taget en ph.d.-grad i rumfart i Texas, USA.
Play audiofile

Andreas hevur lisið rúmdartøkni í London. Hann hevur eisini tikið ph.d.tign í rúmdarferðing í Texas, Usa.
Play audiofile

15
16

I Tyskland har han været ansat som ingeniør hos HE Space Operations og senere i England ved Surrey Space Center.
Play audiofile

Í Týsklandi hevur hann arbeitt sum verkfrøðingur hjá HE space Operations og seinni eisini hjá Surrey Space Center.
Play audiofile

17
18

Han har skrevet to bøger: “Vil du med i rummet?” og “Min rejse til rummet”.
Play audiofile

Hann hevur skrivað tvær bøkur: “Vilt tú við út í rúmdina?” og “Mín ferð út í rúmdina”.
Play audiofile

19
20

Andreas Mogensen har blogget om sine dage i rummet. Han er også meget aktiv på de sociale medier, som Twitter og Facebook.
Play audiofile

Andreas Mogensen hevur bloggað um dagarnar úti í rúmdini. Hann er eisini sera virkin á sosialu miðlunum, eitt nú Twitter og Facebook.
Play audiofile

21
22

Hvordan tror du, det er at være i rummet?
Play audiofile

Hvussu heldur tú, tað er at vera úti í rúmdini?
Play audiofile

23
Andreas Mogensen - en dansk astronaut

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1+8+14+16+20: NASA/ Johnson - flickr.com
S4: NASA/ Carla Cioffi - commons.wikimedia.org
S6: NASA - commons.wikimedia.org
S10: © Sara Rosenkilde Kristiansen - Kongehuset.dk
S12: Andreas Schepers - flickr.com
S18: Brigitte Bailliul - flickr.com
S22: Roscosmos/Spacepatches.nl/Jorge Cartes - commons.wikimedia.org
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Grindehvalen
FO DA IS SV
2
Grindahvalur

2. flokkur í Skúlanum við Streymin


Indlæst på dansk af Elias Nielsen
Indlæst på færøsk af Hallgerð Mote
3
4

Grindehvalen er en tandhval, som tilhører delfinfamilien og er derfor i familie med f.eks. skækhuggeren og øresvinet.
Play audiofile

Grindahvalur er ein tannhvalur, sum verður roknaður upp í delfinættina, og er tí í ætt við eitt nú bóghvítuhval og hvessing.
Play audiofile

5
6

Den art grindehval, som lever ved Færøerne, kaldes “langluffet grindehval”. Denne art har længere luffer end den “kortluffede grindehval”.
Play audiofile

Grindahvalur, sum livir undir Føroyum, nevnist langbøkslutur grindahvalur. Hetta slagið hevur longri bøksl enn stuttbøkslutur grindahvalur.
Play audiofile

7
8

Den langluffede grindehval lever både på den sydlige og nordlige halvkugle. Man regner med, at der er omkring 800.000 grindehvaler i de nordlige have.
Play audiofile

Langbøksluti grindahvalur livir bæði á sunnaru og norðaru hálvu. Hildið verður, at tað eru okkurt um 800.000 grindahvalir í norðurhøvum.
Play audiofile

9
10

Grindehvalen er et pattedyr. Grindehvalernes unger dier mælk fra deres mor i mindst halvandet år. De får tænder, når de er 6 måneder gamle.
Play audiofile

Grindahvalur er eitt súgdjór. Leiftrarnir súgva mjólk frá mammu síni í minsta lagi hálvtannað ár. Teir fáa tenn, tá ið teir eru 6 mánaðir gamlir.
Play audiofile

11
12

Grindehvalen spiser omkring 50 kg føde om dagen. Den foretrækker at spise blæksprutter, men ved Færøerne spiser den også blåhvilling og guldlaks, hvis der er for få blæksprutter.
Play audiofile

Grindahvalur etur umleið 50 kg av føði um dagin. Hann etur fyrst og fremst høgguslokk, men undir Føroyum eisini svartkjakft og gullaks, um lítið er til av høgguslokki.
Play audiofile

13
14

Man siger, at grindehvalen “ser” med ørerne. Grindehvalen sender lydbølger ud gennem spækket i hovedet. Når de f.eks. rammer en blækspruttestime, sendes lyden tilbage (ekko), og på den måde ved hvalen, hvad der er forude.
Play audiofile

Sagt verður, at grindahvalur “sær” við oyrunum. Grindahvalur sendir ljóðbylgjur út ígjøgnum kúlusiggið. Tá ið tær eitt nú raka eina høgguslokkatorvu, verður ljóðið kastað aftur, og á henda hátt veit hvalurin, hvat er fyri framman.
Play audiofile

15
16

Grindehvalen trækker vejret gennem dens åndehul. En vandsky ses næsten en meter op i luften, når den ånder ud.
Play audiofile

Grindahvalur andar ígjøgnum blástrið. Eitt vætuskýggj sæst ein slakan metur upp í loft, tá ið hann andar út.
Play audiofile

17
18

Grindehvalen færdes i flok, og det er hunnerne, der styrer grindeflokken og har magten. Hunnerne lever også længere end hannerne og bliver op til 60-65 år gamle.
Play audiofile

Grindahvalur gongur í flokki, og tað eru kvennhvalirnir, sum stýra grindini og hava ræðið. Kvennhvalirnir liva eisini longur enn kallhvalirnir og verða upp í 60-65 ára gamlir.
Play audiofile

19
20

Hannerne er større end hunnerne. De bliver omkring 6,5 meter lange og vejer 2,5 ton.
Play audiofile

Kallhvalurin er størri enn kvennhvalurin. Hann verður einar 6,5 metrar langur og vigar 2,5 tons.
Play audiofile

21
22

Færinge jager grindehvaler for at spise dem. Man mener, at man har gjort det siden folk bosatte sig på øerne i 800-tallet.
Play audiofile

Føroyingar veiða grind til matna. Hildið verður, at tað hevur verið gjørt her á landi, síðani fólk búsettust á oyggjunum í 9. øld.
Play audiofile

23
24

Der er meget hvalkød og spæk på en grindehval. Det, som man ikke spiser ferskt, saltes og tørres, så holdbarheden øges. En delikatesse er at spise tørret hvalkød og spæk sammen med tørret fisk og kolde kartofler.
Play audiofile

Nógv tvøst og spik er á einum grindahvali. Tað, sum ikki verður etið feskt, verður saltað og turkað fyri at halda sær longur. Ein forkunnungur rættur er at eta turra grind og spik saman við turrum fiski og køldum eplum.
Play audiofile

25
26

Myndighederne fraråder, at færinger spiser grind, fordi der er for mange tungmetaller i maden. Men traditionen at jage og spise grind, lever stadig blandt færinge.
Play audiofile

Mynduleikarnir mæla føroyingum frá at eta grind, tí ov nógv tungmetal er í matinum. Men siðvenjan at veiða og eta grind livir enn væl millum føroyingar.
Play audiofile

27
28

Har du nogensinde set en grindehval?
Play audiofile

Hevur tú nakrantíð sæð ein grindahval?
Play audiofile

29
Grindehvalen

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1: U.S. Fish and Wildlife Service Northeast Region- flickr.com
S4+20: Barney Moss - commons.wikimedia.org
S6: Chris huh - commons.wikimedia.org
S8: Pcb21 - commons.wikimedia.org
S10+18: Mmo iwdg - commons.wikimedia.org
S12: © Hans Hillewaert - commons.wikimedia.org
S14: Shung - commons.wikimedia.org
S16: 2315319 - pixabay.com
S22+26: Eileen Sandá - commons.wikimedia.org
S24: Arne List - flickr.com
S28: NOAA Photo Library - commons.wikimedia.org
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Færøerne
FO DA IS SV
2
Føroyar

Thordis Hansen, Sonni Djurhuus, Anni Joensen og June-Eyð Joensen - Skúlin við Streymin


Indlæst på dansk af Frederik Skovby
Indlæst på færøsk af Hallgerð Mote
3
4

Færøerne er 18 øer, der ligger i Nordatlanten mellem Norge, Island og Skotland. Færøerne er i rigsfællesskab med Danmark og Grønland.
Play audiofile

Føroyar eru 18 oyggjar, sum liggja í Norðuratlantshavinum millum Noreg, Ísland og Skotland. Føroyar eru í ríkisfelagskapi við Danmark og Grønland.
Play audiofile

5
6

Færøerne er en nation, og vores flag hedder Merkið. Det blev tegnet i 1919, men blev først anerkendt d. 25. april 1940. Siden 1947 er d. 25. april blevet fejret som færingernes flagdag.
Play audiofile

Føroyar eru ein tjóð, og flagg okkara eitur Merkið. Tað varð teknað í 1919, men varð ikki viðurkent fyrr enn 25. apríl 1940. Síðani 1947 hevur 25. apríl verið hildin sum flaggdagur føroyinga.
Play audiofile

7
8

Færøernes nye våbenskjold er en vædder på et blåt skjold, som bruges af lagmanden, ministerier og ambassader. Vædderen har været lagmandens segl siden middelalderen og var også på det første færøske flag, som man kender til.
Play audiofile

Nýggja skjaldramerki Føroya er av einum veðri á bláum skjøldri, sum løgmaður, stjórnarráð og sendistovur brúka. Veðrurin hevur verið innsigli hjá løgmanni síðani miðøldina og var eisini á tí fyrsta føroyska flagginum, sum vit vita um.
Play audiofile

9
10

Thorshavn er hovedstad på Færøerne og blandt de mindste hovedstæder i verden. Her ligger Lagtinget, den offentlige administration og meget andet, som man normalt finder i en by.
Play audiofile

Tórshavn er høvuðsstaður í Føroyum og millum minstu høvuðsstaðir í heiminum. Her er løgtingið, almenna umsitingin og mangt annað, sum vanligt er í einum býi.
Play audiofile

11
12

Der bor omkring 50.000 mennesker på Færøerne. Første gang befolkningstallet oversteg 50.000 var i 2017. Mange færinge bor også i andre lande, både i Norden og ude i verden.
Play audiofile

Tað búgva okkurt um 50.000 fólk í Føroyum. Fyrstu ferð fólkatalið fór upp um 50.000 var í 2017. Nógvir føroyingar búgva eisini í øðrum londum, bæði í Norðurlondum og úti í heimi.
Play audiofile

13
14

På Færøerne taler vi færøsk. Selv om færøsk er et lille sprog, så er det et sprog med mange dialekter. Bogstavet “ð” (edd) findes kun i færøsk og islandsk skriftsprog. Dog har “ð” ingen udtale på færøsk længere.
Play audiofile

Í Føroyum tosa vit føroyskt. Hóast føroyskt er eitt lítið mál, so er tað eitt mál við nógvum málførum. Bókstavurin “ð” er bara til í føroyskum og íslendskum skriftmáli. Tó hevur “ð” onga úttalu á føroyskum longur.
Play audiofile

15
16

Olej er vores nationalfest. Den holdes 28.-29. juli i Thorshavn. Til olej åbnes Lagtinget, og mange færinge samles til forskellige arrangementer.
Play audiofile

Ólavsøka er tjóðarhátíð okkara. Hon verður hildin 28.-29. juli í Tórshavn. Á ólavsøku verður tingið sett, og nógvir føroyingar koma saman hesar dagarnar til ymisk tiltøk.
Play audiofile

17
18

Den færøske klædedragt er vores nationaldragt. Den færøske klædedragt bruges ved mange forskellige lejligheder, f.eks. til olej, bryllupper og færøsk kædedans.
Play audiofile

Føroysku klæðini eru tjóðbúni okkara. Føroysk klæði verða brúkt til nógv ymisk høvi, eitt nú á ólavsøk, til brúdleyp og føroyskan dans.
Play audiofile

19
20

Den færøske kædedans stammer fra middelalderen. Det er en dans uden instrumenter, i stedet synger vi kvad. Kvadene fortæller ofte historier om helte fra gamle dage.
Play audiofile

Føroyskur dansur stavar úr miðøldini. Hetta er ein dansur uttan ljóðføri, ístaðin kvøða vit. Kvæðini siga ofta søgur um hetjur úr gomlum døgum.
Play audiofile

21
22

Der er et meget rigt fugleliv på Færøerne. Cirka 54 fuglearter yngler her om sommeren. En af dem er strandskaden, som er vores nationalfugl. Man siger, at strandskaderne kommer til gregoriusdag, 12. marts, og denne dag fejrer vi også.
Play audiofile

Fuglalívið í Føroyum er ríkt. Umleið 54 fuglasløg eiga her um summarið. Eitt teirra er tjaldrið, sum er tjóðfuglur okkara. Sagt verður, at tjøldrini koma á grækarismessu 12. mars, og hesin dagurin verður eisini hildin.
Play audiofile

23
24

Den mest almindelige vækst er græs. Der vokser omkring 400 plantearter på Færøerne. En af dem er engkabbelejen, som også er vores nationalblomst. Den blomstrer i maj og juni.
Play audiofile

Vanligasti vøksturin er graslendi. Tað vaksa okkurt um 400 plantusløg í Føroyum. Eitt teirra er sóljan, sum eisini er tjóðarblóma okkara. Hon blómar í mai og juni.
Play audiofile

25
26

Turismen er i vækst. Mange turister kommer til Færøerne for at opleve naturen, kulturen og maden. De største industrier er dog fiskeri og fiskeopdræt.
Play audiofile

Ferðavinnan er í vøkstri. Nógv ferðafólk leita sær til Føroya at uppliva náttúruna, mentanina og matin. Størstu vinnurnar eru tó fiskivinnan og alivinnan.
Play audiofile

27
28

Hvad ved du mere om Færøerne?
Play audiofile

Hvat annað veitst tú um Føroyar?
Play audiofile

29
Færøerne

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1: EileenSanda + Erik Christensen commons.wikimedia.org + RAV_ - pixabay.com
S1+10+24+28: Thordis Dahl Hansen
S4+14+26: Postverk Føroya - Philatelic Office - commons.wikimedia.org
S6: Birgir Kruse
S8: Marmelad - commons.wikimedia.org
S12: Erik Fløan - commons.wikimedia.org
S16+20: Eileen Sandá - commons.wikimedia.org
S18: Erik Christensen - commons.wikimedia.org
S22: Silas Olofson
Forrige side Næste side

Pages