Skift
sprog
Play audiofile
Adam Oehlenschläger - en dansk digter
DA BM FO SV IS
2
Adam Oehlenschläger - en dansk dikter

Lone Friis

Oversat til bokmål af Connie Isabell Kristiansen
Indlæst på dansk af Julie Koldkjær Christensen
Indlæst på bokmål af Brose Theodor Coleman Karlsen
3
4

Adam Gottlob Oehlenschläger er en af nordens største digtere. Han blev også kaldt for Nordens digterkonge.
Play audiofile

Adam Gottlob Oehlenschlager er en av nordens største diktere. Han ble også kalt for Nordens dikterkonge.
Play audiofile

5
6

Oehlenschläger blev født den 14. november 1779 på Vesterbro i København. Hans far var organist og blev senere godsforvalter på Frederiksberg Slot, hvor Adam voksede op.
Play audiofile

Oehlenschläger ble født den 14. november 1779 på Vesterbro i København. Hans far var organist og ble senere godsforvalter på Frederiksberg Slott, hvor Adam vokste opp.
Play audiofile

7
8

Da Oehlenschläger var færdig med skolen kom han i lære som købmand. Det var hans fars ønske. Han var der dog kun en dag, så kom han ind på Det Kongelige Teater, for han ville være skuespiller.
Play audiofile

Da Oehlenschläger var ferdig med skolen kom han i lære som kjøpmann. Det var hans fars ønske. Han var der kun en dag, så kom han inn på Det Kongelige Teater fordi han ønsket å bli skuespiller.
Play audiofile

9
10

Men heller ikke det synes han om, så han begyndte derfor at læse jura. Mens han læste, fandt han ud af, at han hellere ville skrive, og så begyndte han at digte.
Play audiofile

Men heller ikke det syntes han om, så han begynte å lese juss. Mens han leste, fant han ut at han heller ville skrive, og dermed begynte han å dikte.
Play audiofile

11
12

Adam Oehenschläger skrev sin første salme, da han var 9 år gammel.
Play audiofile

Oehlenschläger skrev sin første salme, da han var 9 år gammel.
Play audiofile

13
14

Han skrev også små komedier, som han opførte sammen med sin søster Sofie og en legekammerat i den kongelige spisesal på Frederiksberg Slot.
Play audiofile

Han skrev også små komedier, som han oppførte sammen med sin søster Sofie og en lekekamerat i den kongelige spisesal på Frederiksberg slott.
Play audiofile

15
16

Oehlenschläger regnes for at være Danmarks første romantiske forfatter. Han er mest kendt for Danmarks nationalsang “Der er et yndigt land” og for digtet “Guldhornene”.
Play audiofile

Oehlenschläger regnes for å være Danmarks første romantiske forfatter. Han er mest kjent for Danmarks nasjonalsang “Der er et yndigt land” og for diktet “Guldhornene”.
Play audiofile

17
18

Da Oehenschläger skrev “Guldhornene” var det på den tid, hvor alle navneord blev skrevet med stort. Man havde ikke bogstaverne Æ-Ø-Å endnu, men brugte Ö-Ä.
Play audiofile

Da Oehenschläger skrev “Guldhornene” ble alle substantiv skrevet med stor forbokstav. Man hadde ikke bokstavene Æ-Ø-Å ennå, men brukte Ö-Ä.
Play audiofile

19
20

Her er første vers af “Guldhornene”:
"De higer og söger i gamle Böger,
i oplukte Höie med speidinde Öie,
på Sværd og Skiolde i muldne Volde,
paa Runestene blandt smuldnede Bene."
Play audiofile

Her er første verset av “Guldhornene”:
"De higer og søker i gamle Bøker,
i vidåpne Høyder med speidende Øyner,
på Sverd og Skjold i gjørmete Voll,
på Runestein blant smuldrende Bein."
Play audiofile

21
22

I år 1800 blev han forlovet med Christine Heger. 10 år senere blev de gift og fik hurtigt 4 børn. Han døde 71 år gammel og blev begravet på Frederiksberg Kirkegård i København.
Play audiofile

I år 1800 ble han forlovet med Christine Heger. 10 år senere ble de gift og fikk raskt 4 barn. Han døde 71 år gammel og ble begravd på Frederiksberg Kirkegård i København.
Play audiofile

23
24

Hvis du kommer til København, kan du se statuer af Adam Oehlenschläger på Sankt Annæ Plads, i Søndermarken eller foran Det Kongelige Teater.
Play audiofile

Hvis du kommer til København, kan du se statuer av Adam Oehlenschläger på Sankt Annæ Plads, i Søndermarken eller foran Det Kongelige Teater.
Play audiofile

25
26

Kender du andre nordiske digtere?
Play audiofile

Kjenner du andre nordiske diktere?
Play audiofile

27
Adam Oehlenschläger - en dansk digter

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1: Commons.wikimedia.org
S4: J.P. Trap - commons. wikimedia.org
S6: Daniel Stello - commons.wikimedia.org
S8: Axel Kuhlmann - commons.wikimedia.org
S10: Saddhiyama - commons.wikimedia.org
S12: Peter Madsen Faxøe - commons.wikimedia.org
S14: Adam Oehlenschläge
S16: Per Palmkvist Knudsen - commons.wikimedia.org
S18: Tomasz Sienicki - commons.wikimedia.org
S20: Nationalmuseet - commons.wikimedia.org
S22: ChristianRK - commons.wikimedia.org
S24: Daderot - commons.wikimedia.org
S26: Antonio Litterio - commons.wikimedia.org
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Carl Milles - en svensk skulptør
SV IS DA
2
Carl Milles - en svensk skulptør

Åk 4 på Frösakullsskolan

3
4

Millesgården er et kunstmuseum og en skulpturpark på Lidingö. Det var kunstneren og skulptøren Carl Milles og hans hustru Olgas hjem, atelier og have.

5
6

I 1906 købte Carl og Olga Milles en grund på Lidingö. I 1936 blev Millesgården lavet om til en stiftelse, som blev givet som gave til det svenske folk. På Millesgården findes der mange kunstværker af Milles.

7
8

Carl Emil Wilhelm Milles blev født den 23. juni 1875 i Knivsta Kommune. Han døde den 19. september 1955. Han var en af Sveriges mest berømte skulptører. I 1899 havde han for første gang en udstilling i Paris-salonen, og fortsatte med at udstille der hvert år frem til 1906.

9
10

Olga Milles blev født i 1874 i Graz i Østrig. Hun var portrætkunstner. Olga giftede sig med Carl Milles i 1905. De fik ingen børn.

11
12

Carl Milles lavede det meste af sin kunst i Europa, men senere også i USA. Han er kendt for sine fontæner og sine andre værker der er imponerende store. På billedet ses Aganippe-fontænen.

13
14

Poseidon er havets gud i den græske mytologi. Carl fik i 1920erne opgaven at skabe en fontæne på Götapladsen i Göteborg. Poseidon er syv meter høj og er et af Göteborgs mest kendte vartegn.

15
16

I 1921 fik Carl Milles opgaven, at komme med et forslag til en brønd til torvet i Halmstad. Fem år senere var statuen færdig, og den hedder “Europa og tyren”. Rundt omkring den svømmer mænd med fiskehaler, som er en del af Poseidons følge.

17
18

“Genius” kaldes også for “Den lyrespillende engel”. Den mandlige engel bøjer sig mod marken samtidig med, at han holder en lyre mod himlen. Første gang den blev vist var i 1923 og i dag står den på Gösta Ekmans grav.

19
20

Carl Milles skabte “Folke Filbyter” i 1927 til Linköping, hvor skulpturen er en del af fontænen “Folkungabrunn”. Carl Milles ven skrev bogen “Folkungaträdet” og Carl valgte et afsnit fra bogen til at skabe “Folke Filbyter”.

21
22

Carl fik af en engelsk Lord til opgave at skabe “Vildsvinene” i 1929. En af dem ses på billedet her. Det svenske kongehus har købt skulpturerne og de findes i dag på Ulriksdals Slot.

23
24

“Mennesket og Pegasus” fra 1949 er en skulptur, som er løftet op på en høj søjle, som står i Iowa, USA. Pegasus har kraftige vinger og flyver skråt op mod himlen. Det er et symbol på menneskets muligheder og fantasiens kraft.

25
26

Statuen “Guds hånd” er en lille mand i en stor hånd. Manden balancerer på den store hånds tommel- og pegefinger. Carl Milles arbejdede med “Guds hånd” i fire år. Den blev lavet til byen Eskilstuna.

27
28

“Skøjteprinsessen” blev skabt i 1949. Carl Milles fik sin idé fra en dygtig skøjteløber på Rockerfeller Plaza i New York. Skøjteprinsessen har armene udstrakt og den korte kjole svinger i en piruet.

29
30

“Spirit of Transportation” er noget af Carl Milles sidste arbejde, som forestiller en indianer, som bærer en kano på skulderen. Statuen blev lavet i 1952. Carl blev inspireret af den måde, indianerne bevægede sig i vand og på land.

31
32

Den 19. september 1955 dør Carl Milles i sit hjem på Millesgården og blev begravet i Skovkapellet. Efter Carl Milles død levede Olga Milles sine sidste år i Graz, hvor hun døde i 1967, 93 år gammel. Olga Milles ligger begravet på Millesgården sammen med Carl Milles.

33
34

Kender du til nogle skulptører fra dit land?

35
Carl Milles - en svensk skulptør

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1: Holger Ellgaard - commons.wikimedia.org
S4+6+8+12+14+18-34: Lisa Borgstörm
S10: commons.wikimedia.org
S16: Ghostrider - commons.wikimedia.org

Se mere:
www.millesgarden.se
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Kender du Akureyri?
IS DA SV
2
Kender du Akureyri?

Helga Dögg Sverrisdóttir


Indlæst på dansk af Anton Malthe Rich Krægpøth
3
4

Akureyri er Islands fjerde største by og ligger i Nordisland. Akureyri er en havneby og ligger ved Eyjafjord.Play audiofile

5
6

Man mener, den første bosætter i Akureyri var Helgi magri Eyvindarson, som kom i år 890. Han kom med sin kone, som hed Thorunn Hyrna.Play audiofile

7
8

Der bor i dag omkring 20.000 mennesker her. Der er mange skoler: ti folkeskoler, to gymnasier og ét universitet.Play audiofile

9
10

Byens erhverv er mest handel, fiskeindustri og statslige arbejdspladser. Turismen vokser også meget i Akureyri.Play audiofile

11
12

Akureyris byvåben er et blåt skjold med en hvid fugl. På brystet er der et skjold med et kornneg. Den blå farve symboliserer himlen og fjeldene. Kornet henviser til byens navn og fuglen er en skytsengel fra Heimskringlu (Den islandsk saga).Play audiofile

13
14

Akureyrarkirken er en af byens vartegn og kan tydeligt ses i byen. Den blev indviet i 1940. Der er knap 100 trapper op til kirken.Play audiofile

15
16

Der er et rigt dyreliv i Akureyri. Der lever både svaner, ænder og drosler. Men man kan også se sæler og hvaler i fjorden. På billedet ses en næbhval.Play audiofile

17
18

Man kan gå til mange forskellige slags sportsgrene i byen. Byens to største klubber hedder KA (Knattspyrnufélag Akureyrar) og Thor.Play audiofile

19
20

Herreholdet i fodbold fra KA spiller i den bedste islandske liga ´Urvalsdeild´. De blev mestre i 1989.Play audiofile

21
22

De to klubber har et fælles kvindefodboldhold Thor/KA, som vandt mesterskabet i 2012 og 2017.Play audiofile

23
24

Akureyri er kendt for digteren Matthías Jochumsson, som boede her. Han skrev Islands nationalsang ,,Ó guðs vors lands”. Han blev født i byen Skógum í Torskefjord som er på Vestfjordene i Island.Play audiofile

25
26

Nordlyset ses tit i Akureyri om vinteren, og mange turister kommer til byen for at se det.Play audiofile

27
28

Akureyris nordiske venskabsbyer er Ålesund i Norge, Lahti i Finland, Randers i Danmark, Vágur på Færøerne, Västerås i Sverige og Narsaq i Grønland.Play audiofile

29
30

Hvem er venskabsbyer med din by?Play audiofile

31
Kender du Akureyri?

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1+8+16+20+26+28+30: Sigurður Arnarson
S4: Marin Kardjilov - commons.wikimedia.org
S6+10: Bjarki Sigursveinsson - commons.wikimedia.org
S8: Síðuskóli, Akureyri
S12: www.akureyri.is
S14: Stefán Birgir Stefáns - flickr.com
S18: Knattspyrnufélag Akureyrar + Þór Akureyri
S22: Lára Einarsdóttir
S24: Matthías Jochumsson 1913 - commons.wikimedia.org
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Carl Milles - en svensk skulptør
SV IS DA
2
Carl Milles - en svensk skulptør

Åk 4 på Frösakullsskolan

3
4

Millesgården er et kunstmuseum og en skulpturpark på Lidingö. Det var kunstneren og skulptøren Carl Milles og hans hustru Olgas hjem, atelier og have.

5
6

I 1906 købte Carl og Olga Milles en grund på Lidingö. I 1936 blev Millesgården lavet om til en stiftelse, som blev givet som gave til det svenske folk. På Millesgården findes der mange kunstværker af Milles.

7
8

Carl Emil Wilhelm Milles blev født den 23. juni 1875 i Knivsta Kommune. Han døde den 19. september 1955. Han var en af Sveriges mest berømte skulptører. I 1899 havde han for første gang en udstilling i Paris-salonen, og fortsatte med at udstille der hvert år frem til 1906.

9
10

Olga Milles blev født i 1874 i Graz i Østrig. Hun var portrætkunstner. Olga giftede sig med Carl Milles i 1905. De fik ingen børn.

11
12

Carl Milles lavede det meste af sin kunst i Europa, men senere også i USA. Han er kendt for sine fontæner og sine andre værker der er imponerende store. På billedet ses Aganippe-fontænen.

13
14

Poseidon er havets gud i den græske mytologi. Carl fik i 1920erne opgaven at skabe en fontæne på Götapladsen i Göteborg. Poseidon er syv meter høj og er et af Göteborgs mest kendte vartegn.

15
16

I 1921 fik Carl Milles opgaven, at komme med et forslag til en brønd til torvet i Halmstad. Fem år senere var statuen færdig, og den hedder “Europa og tyren”. Rundt omkring den svømmer mænd med fiskehaler, som er en del af Poseidons følge.

17
18

“Genius” kaldes også for “Den lyrespillende engel”. Den mandlige engel bøjer sig mod marken samtidig med, at han holder en lyre mod himlen. Første gang den blev vist var i 1923 og i dag står den på Gösta Ekmans grav.

19
20

Carl Milles skabte “Folke Filbyter” i 1927 til Linköping, hvor skulpturen er en del af fontænen “Folkungabrunn”. Carl Milles ven skrev bogen “Folkungaträdet” og Carl valgte et afsnit fra bogen til at skabe “Folke Filbyter”.

21
22

Carl fik af en engelsk Lord til opgave at skabe “Vildsvinene” i 1929. En af dem ses på billedet her. Det svenske kongehus har købt skulpturerne og de findes i dag på Ulriksdals Slot.

23
24

“Mennesket og Pegasus” fra 1949 er en skulptur, som er løftet op på en høj søjle, som står i Iowa, USA. Pegasus har kraftige vinger og flyver skråt op mod himlen. Det er et symbol på menneskets muligheder og fantasiens kraft.

25
26

Statuen “Guds hånd” er en lille mand i en stor hånd. Manden balancerer på den store hånds tommel- og pegefinger. Carl Milles arbejdede med “Guds hånd” i fire år. Den blev lavet til byen Eskilstuna.

27
28

“Skøjteprinsessen” blev skabt i 1949. Carl Milles fik sin idé fra en dygtig skøjteløber på Rockerfeller Plaza i New York. Skøjteprinsessen har armene udstrakt og den korte kjole svinger i en piruet.

29
30

“Spirit of Transportation” er noget af Carl Milles sidste arbejde, som forestiller en indianer, som bærer en kano på skulderen. Statuen blev lavet i 1952. Carl blev inspireret af den måde, indianerne bevægede sig i vand og på land.

31
32

Den 19. september 1955 dør Carl Milles i sit hjem på Millesgården og blev begravet i Skovkapellet. Efter Carl Milles død levede Olga Milles sine sidste år i Graz, hvor hun døde i 1967, 93 år gammel. Olga Milles ligger begravet på Millesgården sammen med Carl Milles.

33
34

Kender du til nogle skulptører fra dit land?

35
Carl Milles - en svensk skulptør

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1: Holger Ellgaard - commons.wikimedia.org
S4+6+8+12+14+18-34: Lisa Borgstörm
S10: commons.wikimedia.org
S16: Ghostrider - commons.wikimedia.org

Se mere:
www.millesgarden.se
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
De islandske julemænd
2
Islandske julenisser

Helga Dögg Sverrisdóttir

Oversat til bokmål af Ellen Birgitte Johnsrud
Indlæst på dansk af Oliver Dahl Jensen
3
4

De islandske julemænd er i familie med trolde. Der er 13 i alt. Før i tiden skræmte de børn og stjal fra folk. I dag giver de børnene noget i skoen f. eks. en mandarin, slik eller legetøj. Børn sætter skoen i vinduet 13 dage før jul. Hvis de er uartige, får de en kartoffel i skoen.
Play audiofile

De islandske julenissene er i familie med troll. De er 13 i alt. Før i tiden skremte de barn og stjal fra folk. I dag gir de barna noe i skoen f. eks. en mandarin, godteri eller leker. Barn setter skoen i vinduet 13 dager før jul. Hvis barna er slemme, får de en potet i skoen.

5
6

Julemændenes far og mor hedder Leppalúði og Grýla. Det siges at Grýla spiser uartige børn. Julekatten, som Leppalúði holder, tager børn, som ikke får nyt tøj til jul.
Play audiofile

Julenissenes far heter Leppalúði og mora heter Grýla. Det sies at Grýla spiser slemme barn. Julekatten som Leppalúði eier, tar barn som ikke får nye klær til jul.

7
8

Den 12. december begynder julemændene at komme til beboede områder. Den første hedder Stekkjastaur. Før i tiden prøvede han at suge mælken af fårene i stalden hos landmændene.
Play audiofile

Den 12. desember begynner julenissene å komme til bygda. Den første heter Stekkjastaur. Før i tiden prøvde han ofte å suge melken fra sauene i fjøset hos bøndene.

9
10

Den 13. december kommer Giljagaur. Før malkemaskinens tid listede han ind i stalden og stjal skummet i mælkespandene.
Play audiofile

Den 13. desember kommer Giljagaur. Før melkemaskinens tid listet han seg inn i fjøset og stjal skummet i melkespannene.

11
12

Julemanden, som kommer den 14. december, hedder Stúfur fordi han er den mindste. Han stjæler folks stegepander og spiser resterne i dem.
Play audiofile

Julenissen som kommer den 14. desember heter Stúfur fordi han er den minste. Han stjeler folks stekepanner og spiser restene i dem.

13
14

Den 15. december kommer Thvörusleikir oppe fra fjeldet. Han slikker grydeskeen, som gryden blev skrabet med.
Play audiofile

Den 15. desember kommer Thvörusleikir oppe fra fjellet. Han slikker sleiva som gryten ble skrapt med.

15
16

Den 16. december kommer Pottasleikir på besøg. Han prøver at finde gryder, som ikke er vasket op for at slikke resterne.
Play audiofile

16. desember kommer Pottasleikir på besøk. Han prøver å finne gryter som ikke er vasket opp, for å slikke restene ut av dem.

17
18

Askasleikir kommer den 17. december. Han gemmer sig under sengen. Hvis nogen, i gamle dage, satte deres trækar med mad på gulvet, greb han det og slikkede alt, som var i det.
Play audiofile

Askasleikir kemur 17. desember. Hann faldi sig undir rúmi og ef einhver setti ask sinn á gólfið þá greip hann askinn og sleikti allt innan úr honum.

19
20

Hurðaskellir kommer til husene 18. december. Han går rundt og smækker med døre, så folk ikke kan sove.
Play audiofile

Hurðaskellir kommer til husene 18. desember. Han går rundt og smeller med dørene, så folk ikke får sove.

21
22

Julemanden, som kommer 19. december hedder Skyrgámur. Han elsker skyr. Han listede sig ind i spisekammeret og åd skyr fra et kar.
Play audiofile

Han som kommer 19. desember heter Skyrgámur. Han elsker skyr. Han listet sig inn i spiskammerset og spiste skyr fra et kar.

23
24

Bjúgnakrækir kommer på besøg den 20. december. Han elsker at spise tykke lammepølser og stjæler dem, han kan finde.
Play audiofile

Bjúgnakrækir besøker oss 20. desember. Han liker best å spise tykke lammepølser og stjeler dem der han kan finne dem.

25
26

Den 21. december kommer Gluggagæir på besøg. Han er ikke så grådig med mad, som nogle af hans brødre, men han er nysgerrig og kigger ind af vinduerne.
Play audiofile

21. desember kommer Gluggagæir på besøk. Han er ikke like grådig som noen av brødrene, men han er nysgjerrig og kikker inn gjennom vinduene.

27
28

Gáttathefur kommer den 22. december. Han har en stor næse og synes godt om duften af tynde ´løvbrød´ (laufabrauð) og andre kager, når der bages før julen.
Play audiofile

Gáttathefur kommer den 22. desember. Han har en stor nese og liker særlig duften av tynne julebrød (laufabrauð) og andre gode kaker når det bakes før jul.

29
30

Lillejuleaften, den 23. december, kommer Ketkrókur, som er sulten efter kød. Han bruger alle kneb for at finde kød.
Play audiofile

Lillejuleaften, 23. desember, kommer Ketkrókur, som er sulten på kjøtt. Han bruker alle knep for å få i seg kjøtt.

31
32

Kertasnikir kommer juleaftensdag 24. december. I gamle dage var lys sjældne og værdifulde, og derfor var det en stor glæde, når børnene fik deres eget lys til jul. Derfor ville Kertasnikir også have et lys.
Play audiofile

Kertasníkir kommer julaftensdag, 24. desember. I gamle dager var stearinlys sjeldne og dyrebare. Å få et lys var en stor glede for barn i julen. Kertasníkir ville også snike til seg stearinlys.

33
34

Hvordan er historien om julemanden i dit land?
Play audiofile

Hvordan er fortellingene om julenisser i ditt land?

35
De islandske julemænd

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1-34: Þjóminjasafn Íslands

www.thjodminjasafn.is
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
De islandske julemænd
2
Islandske julenisser

Helga Dögg Sverrisdóttir

Oversat til bokmål af Ellen Birgitte Johnsrud
Indlæst på dansk af Oliver Dahl Jensen
3
4

De islandske julemænd er i familie med trolde. Der er 13 i alt. Før i tiden skræmte de børn og stjal fra folk. I dag giver de børnene noget i skoen f. eks. en mandarin, slik eller legetøj. Børn sætter skoen i vinduet 13 dage før jul. Hvis de er uartige, får de en kartoffel i skoen.
Play audiofile

De islandske julenissene er i familie med troll. De er 13 i alt. Før i tiden skremte de barn og stjal fra folk. I dag gir de barna noe i skoen f. eks. en mandarin, godteri eller leker. Barn setter skoen i vinduet 13 dager før jul. Hvis barna er slemme, får de en potet i skoen.

5
6

Julemændenes far og mor hedder Leppalúði og Grýla. Det siges at Grýla spiser uartige børn. Julekatten, som Leppalúði holder, tager børn, som ikke får nyt tøj til jul.
Play audiofile

Julenissenes far heter Leppalúði og mora heter Grýla. Det sies at Grýla spiser slemme barn. Julekatten som Leppalúði eier, tar barn som ikke får nye klær til jul.

7
8

Den 12. december begynder julemændene at komme til beboede områder. Den første hedder Stekkjastaur. Før i tiden prøvede han at suge mælken af fårene i stalden hos landmændene.
Play audiofile

Den 12. desember begynner julenissene å komme til bygda. Den første heter Stekkjastaur. Før i tiden prøvde han ofte å suge melken fra sauene i fjøset hos bøndene.

9
10

Den 13. december kommer Giljagaur. Før malkemaskinens tid listede han ind i stalden og stjal skummet i mælkespandene.
Play audiofile

Den 13. desember kommer Giljagaur. Før melkemaskinens tid listet han seg inn i fjøset og stjal skummet i melkespannene.

11
12

Julemanden, som kommer den 14. december, hedder Stúfur fordi han er den mindste. Han stjæler folks stegepander og spiser resterne i dem.
Play audiofile

Julenissen som kommer den 14. desember heter Stúfur fordi han er den minste. Han stjeler folks stekepanner og spiser restene i dem.

13
14

Den 15. december kommer Thvörusleikir oppe fra fjeldet. Han slikker grydeskeen, som gryden blev skrabet med.
Play audiofile

Den 15. desember kommer Thvörusleikir oppe fra fjellet. Han slikker sleiva som gryten ble skrapt med.

15
16

Den 16. december kommer Pottasleikir på besøg. Han prøver at finde gryder, som ikke er vasket op for at slikke resterne.
Play audiofile

16. desember kommer Pottasleikir på besøk. Han prøver å finne gryter som ikke er vasket opp, for å slikke restene ut av dem.

17
18

Askasleikir kommer den 17. december. Han gemmer sig under sengen. Hvis nogen, i gamle dage, satte deres trækar med mad på gulvet, greb han det og slikkede alt, som var i det.
Play audiofile

Askasleikir kemur 17. desember. Hann faldi sig undir rúmi og ef einhver setti ask sinn á gólfið þá greip hann askinn og sleikti allt innan úr honum.

19
20

Hurðaskellir kommer til husene 18. december. Han går rundt og smækker med døre, så folk ikke kan sove.
Play audiofile

Hurðaskellir kommer til husene 18. desember. Han går rundt og smeller med dørene, så folk ikke får sove.

21
22

Julemanden, som kommer 19. december hedder Skyrgámur. Han elsker skyr. Han listede sig ind i spisekammeret og åd skyr fra et kar.
Play audiofile

Han som kommer 19. desember heter Skyrgámur. Han elsker skyr. Han listet sig inn i spiskammerset og spiste skyr fra et kar.

23
24

Bjúgnakrækir kommer på besøg den 20. december. Han elsker at spise tykke lammepølser og stjæler dem, han kan finde.
Play audiofile

Bjúgnakrækir besøker oss 20. desember. Han liker best å spise tykke lammepølser og stjeler dem der han kan finne dem.

25
26

Den 21. december kommer Gluggagæir på besøg. Han er ikke så grådig med mad, som nogle af hans brødre, men han er nysgerrig og kigger ind af vinduerne.
Play audiofile

21. desember kommer Gluggagæir på besøk. Han er ikke like grådig som noen av brødrene, men han er nysgjerrig og kikker inn gjennom vinduene.

27
28

Gáttathefur kommer den 22. december. Han har en stor næse og synes godt om duften af tynde ´løvbrød´ (laufabrauð) og andre kager, når der bages før julen.
Play audiofile

Gáttathefur kommer den 22. desember. Han har en stor nese og liker særlig duften av tynne julebrød (laufabrauð) og andre gode kaker når det bakes før jul.

29
30

Lillejuleaften, den 23. december, kommer Ketkrókur, som er sulten efter kød. Han bruger alle kneb for at finde kød.
Play audiofile

Lillejuleaften, 23. desember, kommer Ketkrókur, som er sulten på kjøtt. Han bruker alle knep for å få i seg kjøtt.

31
32

Kertasnikir kommer juleaftensdag 24. december. I gamle dage var lys sjældne og værdifulde, og derfor var det en stor glæde, når børnene fik deres eget lys til jul. Derfor ville Kertasnikir også have et lys.
Play audiofile

Kertasníkir kommer julaftensdag, 24. desember. I gamle dager var stearinlys sjeldne og dyrebare. Å få et lys var en stor glede for barn i julen. Kertasníkir ville også snike til seg stearinlys.

33
34

Hvordan er historien om julemanden i dit land?
Play audiofile

Hvordan er fortellingene om julenisser i ditt land?

35
De islandske julemænd

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1-34: Þjóminjasafn Íslands

www.thjodminjasafn.is
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Vandfald i Island
IS DA BM NN SV
2
Islandske fosser

Svanhvít Hreinsdóttir

Oversat til bokmål af Ellen Birgitte Johnsrud
Indlæst på dansk af Hjalte Aaby Salling Sørensen
3
4

I Island er der meget vand. Der er meget grundvand, det sner og regner. Der kommer også vand, når gletsjerne smelter, mest om sommeren. I Island er der bjerge og bakker og derfor mange vandfald.
Play audiofile

I Island er det mye vann. Det er mye grunnvann, og det snør og regner. Det kommer også vann når isbreene smelter, mest om sommeren. I Island er det fjell og bakker og derfor mange fosser.

5
6

Nogle af elvene er bjergelve og de er klare og rene. Gletsjer-elvene kommer fra gletsjerne og de bærer en masse ler og sand med sig. Ofte mødes disse elve, og det er interessant at se dem blande sig sammen.
Play audiofile

Noen av elvene kommer fra fjellvann og de er klare og rene. Breelvene kommer fra isbreene og de tar mye leire og sand med seg. Ofte møtes disse elvene, og det er spennende å se dem blande seg sammen.

7
8

Dettifoss er Islands kraftigste vandfald og det er 100 meter bredt og 45 meter højt. Elven, den ligger i, hedder Jökulsá á Fjöllum. Tæt på Dettifoss er to mindre vandfald - Hafragilsfoss og Selfoss.
Play audiofile

Dettifoss er Islands største foss, 100 meter bred og 45 meter høy. Elven den ligger i heter Jökulsá á Fjöllum. Rett ved Dettifoss er det to mindre fosser - Hafragilsfoss og Selfoss.

9
10

Gullfoss er det mest berømte og mest besøgte vandfald i Island. Gullfoss ligger i elven Hvítá og den kommer fra Langjökull. Vandfaldet er i alt 32 meter, som er fordelt på to vandfald.
Play audiofile

Gullfoss er den mest berømte og mest besøkte fossen i Island. Gullfoss ligger i elven Hvítá og den kommer fra Langjökull. Fossen er i alt 32 meter, fordelt på to fosser.

11
12

Nedenfor Eyjafjallajökull er Seljalandsfoss. Det er 62 meter højt og populært hos turister. Det er muligt at gå om bagved vandfaldet, som mange synes er helt specielt.
Play audiofile

Nedenfor Eyjafjallajökull ligger Seljalandsfoss. Den er 62 meter høy og populær hos turistene. Det er mulig å gå bak fossen, noe mange synes er helt spesielt.

13
14

Skógafoss er et 60 meter højt og 25 meter bredt vandfald i Skógá. Det er det sidste i rækken af mange vandfald i Skógá og det smukkeste. Et sagn siger, at i grotten bagved vandfaldet, er der en guldkiste.
Play audiofile

Skógafoss er en 60 meter høy og 25 meter bred foss i Skógá. Det er den siste og vakreste i en rekke av mange fosser i Skóg. Et sagn sier at det finnes en gullkiste i en grotte bak fossen.

15
16

Dynjandi ligger på Vestfjordene og øverst er vandfaldet 30 meter bredt men 60 meter nederst. Det er 100 meter højt og der er flere vandfald længere nede.
Play audiofile

Dynjandi ligger i Vestfjordene. Øverst er fossen 30 meter bred, men 60 meter nederst. Den er 100 meter høy, og det er flere fosser lengre nede.

17
18

I nationalparken i Skaftafell ligger Svartifoss. Der er meget smukt søjlebasalt omkring vandfaldet.
Play audiofile

I nasjonalparken i Skaftafell ligger Svartifoss. Rundt fossen er det en svært vakker steinsort som heter søylebasalt.

19
20

Hraunfossar (lavavandfaldet) ligger ikke i en elv, men vandet kommer direkte fra lavaen i mange små vandfald, som falder i Hvítá i Borgarfjörður.
Play audiofile

Hraunfossar (lavafossen) ligger ikke i en elv, men vannet kommer direkte fra lavaen i mange små fosser som renner ut i Hvítá i Borgarfjörður.

21
22

Goðafoss (Gudernes vandfald) er i Skjálfandafljót og er 12 meter højt. Det siges at lagmanden Thorgeir kastede sine hedenske gudestatuer i vandfaldet, da Island valgte kristendommen i år 1000. Derfor har vandfaldet fået dette navn.
Play audiofile

Goðafoss (Gudenes foss) ligger i Skjálfandafljót og er 12 meter høy. Det sies at lagmannen Thorgeir kastet sine hedenske gudestatuer i fossen da Island valgte kristendommen i år 1000. Derfor har fossen fått dette navnet.

23
24

Ikke alle vandfalde er store, men i Elliðaárdal i Reykjavík, Islands hovedstad, er der et lille vandfald, som børn elsker at hoppe i, når vejret er godt.
Play audiofile

Alle fossene er ikke store. I Elliðaárdal i Reykjavík, Islands hovedstad, er det en liten foss som barn elsker å hoppe i når været er fint.

25
26

Findes der vandfald i dit land?
Play audiofile

Finnes det fosser i ditt land?

27
Vandfald i Island

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1+16: Diego delso - commons.wikimedia.org
S4: Jacqueline Macou - pixabay.com
S6: www.ferlir.is
S8: Txetxu - flickr.com
S10: Gamene - flickr.com
S12+20+22: 12019 - pixabay.com
S14: Jeremy Goldberg - commons.wikimedia.org
S18: Andrés Nieto Porras - flickr.com
S24: Svanhvít Hreinsdóttir
S26: Marshall Sisterson - pixabay.com
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Vandfald i Island
IS DA BM NN SV
2
Islandske fosser

Svanhvít Hreinsdóttir

Oversat til bokmål af Ellen Birgitte Johnsrud
Indlæst på dansk af Hjalte Aaby Salling Sørensen
3
4

I Island er der meget vand. Der er meget grundvand, det sner og regner. Der kommer også vand, når gletsjerne smelter, mest om sommeren. I Island er der bjerge og bakker og derfor mange vandfald.
Play audiofile

I Island er det mye vann. Det er mye grunnvann, og det snør og regner. Det kommer også vann når isbreene smelter, mest om sommeren. I Island er det fjell og bakker og derfor mange fosser.

5
6

Nogle af elvene er bjergelve og de er klare og rene. Gletsjer-elvene kommer fra gletsjerne og de bærer en masse ler og sand med sig. Ofte mødes disse elve, og det er interessant at se dem blande sig sammen.
Play audiofile

Noen av elvene kommer fra fjellvann og de er klare og rene. Breelvene kommer fra isbreene og de tar mye leire og sand med seg. Ofte møtes disse elvene, og det er spennende å se dem blande seg sammen.

7
8

Dettifoss er Islands kraftigste vandfald og det er 100 meter bredt og 45 meter højt. Elven, den ligger i, hedder Jökulsá á Fjöllum. Tæt på Dettifoss er to mindre vandfald - Hafragilsfoss og Selfoss.
Play audiofile

Dettifoss er Islands største foss, 100 meter bred og 45 meter høy. Elven den ligger i heter Jökulsá á Fjöllum. Rett ved Dettifoss er det to mindre fosser - Hafragilsfoss og Selfoss.

9
10

Gullfoss er det mest berømte og mest besøgte vandfald i Island. Gullfoss ligger i elven Hvítá og den kommer fra Langjökull. Vandfaldet er i alt 32 meter, som er fordelt på to vandfald.
Play audiofile

Gullfoss er den mest berømte og mest besøkte fossen i Island. Gullfoss ligger i elven Hvítá og den kommer fra Langjökull. Fossen er i alt 32 meter, fordelt på to fosser.

11
12

Nedenfor Eyjafjallajökull er Seljalandsfoss. Det er 62 meter højt og populært hos turister. Det er muligt at gå om bagved vandfaldet, som mange synes er helt specielt.
Play audiofile

Nedenfor Eyjafjallajökull ligger Seljalandsfoss. Den er 62 meter høy og populær hos turistene. Det er mulig å gå bak fossen, noe mange synes er helt spesielt.

13
14

Skógafoss er et 60 meter højt og 25 meter bredt vandfald i Skógá. Det er det sidste i rækken af mange vandfald i Skógá og det smukkeste. Et sagn siger, at i grotten bagved vandfaldet, er der en guldkiste.
Play audiofile

Skógafoss er en 60 meter høy og 25 meter bred foss i Skógá. Det er den siste og vakreste i en rekke av mange fosser i Skóg. Et sagn sier at det finnes en gullkiste i en grotte bak fossen.

15
16

Dynjandi ligger på Vestfjordene og øverst er vandfaldet 30 meter bredt men 60 meter nederst. Det er 100 meter højt og der er flere vandfald længere nede.
Play audiofile

Dynjandi ligger i Vestfjordene. Øverst er fossen 30 meter bred, men 60 meter nederst. Den er 100 meter høy, og det er flere fosser lengre nede.

17
18

I nationalparken i Skaftafell ligger Svartifoss. Der er meget smukt søjlebasalt omkring vandfaldet.
Play audiofile

I nasjonalparken i Skaftafell ligger Svartifoss. Rundt fossen er det en svært vakker steinsort som heter søylebasalt.

19
20

Hraunfossar (lavavandfaldet) ligger ikke i en elv, men vandet kommer direkte fra lavaen i mange små vandfald, som falder i Hvítá i Borgarfjörður.
Play audiofile

Hraunfossar (lavafossen) ligger ikke i en elv, men vannet kommer direkte fra lavaen i mange små fosser som renner ut i Hvítá i Borgarfjörður.

21
22

Goðafoss (Gudernes vandfald) er i Skjálfandafljót og er 12 meter højt. Det siges at lagmanden Thorgeir kastede sine hedenske gudestatuer i vandfaldet, da Island valgte kristendommen i år 1000. Derfor har vandfaldet fået dette navn.
Play audiofile

Goðafoss (Gudenes foss) ligger i Skjálfandafljót og er 12 meter høy. Det sies at lagmannen Thorgeir kastet sine hedenske gudestatuer i fossen da Island valgte kristendommen i år 1000. Derfor har fossen fått dette navnet.

23
24

Ikke alle vandfalde er store, men i Elliðaárdal i Reykjavík, Islands hovedstad, er der et lille vandfald, som børn elsker at hoppe i, når vejret er godt.
Play audiofile

Alle fossene er ikke store. I Elliðaárdal i Reykjavík, Islands hovedstad, er det en liten foss som barn elsker å hoppe i når været er fint.

25
26

Findes der vandfald i dit land?
Play audiofile

Finnes det fosser i ditt land?

27
Vandfald i Island

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1+16: Diego delso - commons.wikimedia.org
S4: Jacqueline Macou - pixabay.com
S6: www.ferlir.is
S8: Txetxu - flickr.com
S10: Gamene - flickr.com
S12+20+22: 12019 - pixabay.com
S14: Jeremy Goldberg - commons.wikimedia.org
S18: Andrés Nieto Porras - flickr.com
S24: Svanhvít Hreinsdóttir
S26: Marshall Sisterson - pixabay.com
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Nordens flag
Flagg i Norden

Stefan Åge Hardonk Nielsen

Oversat til bokmål af Connie Isabell Kristiansen
Indlæst på dansk af Aleksander Nielsen
Indlæst på bokmål af Brose Theodor Coleman Karlsen
3
4

Her er Sveriges flag. Det er blåt med et gult kors. Det stammer tilbage fra 1500-tallet.
Play audiofile

Her er Sverige sitt flagg. Det er blått med et gult kors. Det stammer helt tilbake fra 1500-tallet.
Play audiofile

5
6

Her er Norges flag. Det er både rødt, hvidt og blåt. Det stammer fra år 1821.
Play audiofile

Her er Norge sitt flagg. Det er rødt, hvitt og blått. Det stammer fra år 1821.
Play audiofile

7
8

Islands flag er mest blå. Det har et rødt og et hvidt kors. Det har været officielt flag i Island siden 1915.
Play audiofile

Island sitt flagg er mest blått. Det har et rødt og et hvitt kors. Det har vært et offisielt flagg på Island siden 1915.
Play audiofile

9
10

Her er Danmarks flag. Det er rødt og hvidt. Det hedder Dannebrog.
Play audiofile

Her er Danmark sitt flagg. Det er rødt og hvitt. Det heter Dannebrog.
Play audiofile

11
12

Færøerne har også et flag. Det er rødt, hvidt og blåt. Flaget hedder Merkið, som betyder "Mærket". Det blev første gang anvendt i 1919.
Play audiofile

Færøyene har også sitt eget flagg. Det er rødt, hvitt og blått. Flagget heter “Merkið”, som betyr “Merket”. Det ble tatt i bruk for første gang i 1919.
Play audiofile

13
14

Grønlands flag kaldes Erfalasorput, som betyder “Vores flag”. Det har en sol i midten, som stiger op fra havet. Flaget er rødt og hvidt.
Play audiofile

Grønlands flagg kalles Erfalasorput, som betyr “Vårt flagg”. Det har en sol i midten som stiger opp fra havet. Flagget er rødt og hvitt.
Play audiofile

15
16

Her er flaget fra Finland. Det er hvidt og blåt. Det kaldes Siniristilippu, som betyder "blå korsflag".
Play audiofile

Her er flagget til Finland. Det er hvitt og blått.Det kalles Siniristilippu, som betyr “blå korsflagg”.
Play audiofile

17
18

Der er blå, gul og rød i Ålands flag. Det er fra 1953. Det ligner det svenske flag med et rødt kors i midten for at vise sine svenske rødder, selvom man hører til Finland.
Play audiofile

Åland sitt flagg har fargene blått, gult og rødt. Det er fra 1953. Det ligner på det svenske flagget med et rødt kors i midten for å vise sine svenske røtter, selv om de tilhører Finland.
Play audiofile

19
20

Her er det samiske flag, som bruges af samere i Norge, Sverige, Finland og Rusland. Det har været anerkendt siden 1992.
Play audiofile

Her er det samiske flagget som brukes av samer i Norge, Sverige, Finland og Russland. Det har vært anerkjent siden 1992.
Play audiofile

21
22

Kan du tegne andre flag?
Play audiofile

Kan du tegne andre flagg?
Play audiofile

23
Nordens flag

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1: Søren Sigfusson - norden.org
S4: Håkan Dahlström
S6: Connie Isabell Kristiansen
S8: Worldislandinfo.com
S10: Kenneth Friis Christensen
S12: Thordis Dahl Hansen
S14: Anna Aleksandrova
S16: Iago Laz
S18: Mark A. Wilson
S20: Connie Isabell Kristiansen
S22: ACME Squares
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Du mit underskønne land - den færøske nationalsang
2
Du vakre landet mitt- Færøyenes nasjonalsang

5. flokkur í Skúlanum við Streymin

Oversat til bokmål af Ellen Birgitte Johnsrud
Indlæst på dansk af Anders Skov Elgaard
3
4

Den færøske nationalsang hedder “Du mit underskønne land”.
Play audiofile

Færøyenes nasjonalsang heter “Du vakre landet mitt.”

5
6

Símun av Skarði digtede nationalsangen den 1. februar 1906.
Play audiofile

Símun av Skarði diktet nasjonalsangen den 1. februar 1906.

7
8

Símun av Skarði levede fra 1872 til 1942. Han digtede mange fædrelandssange.
Play audiofile

Símun av Skarði levde fra 1872 til 1942. Han diktet mange fedrelandssanger.

9
10

Petur Alberg har skrevet melodien til nationalsangen.
Play audiofile

Petur Alberg har skrevet melodien til nasjonalsangen.

11
12

Nationalsangen blev sunget offentligt første gang den 26. december, 2. juledag, 1907.
Play audiofile

Nasjonalsangen ble sunget offentlig første gang den 26. desember, 2. juledag, 1907.

13
14

Nationalsangen har tre vers.
Play audiofile

Nasjonalsangen har tre vers.

15
16

Første vers i nationalsangen lyder således:
Play audiofile

Første vers i nasjonalsangen lyder slik:

17
18

"Du mit underskønne land,
mit kæreste eje!
Play audiofile

“Du vakre landet mitt,
mitt kjæreste eie!
Play audiofile

19
20

om vinteren så hvidbræmmet,
om sommeren med havblik,
Play audiofile

om vinteren så hvitbremmet,
om sommeren med havblikk,
Play audiofile

21
22

du omfavner mig,
så tæt i din favn.
Play audiofile

du tar meg til deg
så tett i din favn.
Play audiofile

23
24

I øer så mægtige,
Gud velsigne det navn,
Play audiofile

De mektige øyer,
Gud signe deres navn.
Play audiofile

25
26

som forfædrene gav jer,
da de opdagede jer.
Play audiofile

som forfedrene ga dere
når de først så dere
Play audiofile

27
28

Ja, Gud velsigne Færøerne, mit land!"
Play audiofile

Ja, Gud signe Færøyene, mitt land!”
Play audiofile

29
30

Hvad ved du om jeres nationalsang?
Play audiofile

Hva vet du om din nasjonalsang?

31
Du mit underskønne land - den færøske nationalsang

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1+4+16: David Reinert Hansen
S6: Thordis Dahl Hansen + Símun av Skarði - commons.wikimedia.org
S8: Símun av Skarði - commons.wikimedia.org
S10: Petur Alberg (1885–1940) - commons.wikimedia.org
S12+14+18+20+22+24+26+28+30: Thordis Dahl Hansen
Forrige side Næste side

Pages