Skift
sprog
Play audiofile
Kender du Skagen?
DA SV BM FO IS
2
Kjenner du til Skagen?

Emilie Margrethe Bek Faaborg

Oversat til bokmål af Connie Isabell Kristiansen
Indlæst på dansk af Markus Selch Bek Faaborg
Indlæst på bokmål af Kristina Kolstad Eggen
3
4

Skagen er den nordligste by i Danmark. Der bor cirka 8200 indbyggere i byen. Om sommeren kommer der mange turister.
Play audiofile

Skagen er den nordligste byen i Danmark. Det bor cirka 8200 innbyggere i byen. Om sommeren kommer det mange turister hit.
Play audiofile

5
6

Grenen er det nordligste punkt. Her kan man stå med fødderne i to have: Kattegat og Skagerrak.
Play audiofile

Grenen er det nordligste punktet. Her kan man stå med føttene i to hav: Kattegat og Skagerrak.
Play audiofile

7
8

Hvis man ikke vil gå ud til Grenen, kan man køre med Sandormen. Det er en traktor med vogn bagefter.
Play audiofile

Hvis man ikke vil gå ut til Grenen, kan man kjøre med Sandormen. Det er en traktor med en vogn bak seg.
Play audiofile

9
10

På strandene ved Skagen er der mange bunkere. De er bygget under 2. verdenskrig, så tyskerne kunne holde øje med de danske have. De er sjove at klatre på.
Play audiofile

På strendene ved Skagen er det mange bunkere. De er bygget under 2. verdenskrig, fordi tyskerne ville holde øye med de danske havene. Bunkere er morsomme å klatre på.
Play audiofile

11
12

Du kan se det gamle vippefyr. Det brugte man i gamle dage for at advare skibene om ikke at sejle for tæt på kysten og gå på grund.
Play audiofile

Du kan også se et gammelt vippefyr. Det brukte man i gamle dager for å advare skipene om å ikke seile for nært kysten og unngå grunnstøting.
Play audiofile

13
14

Skagen er en gammel fiskerby. På havnen står der en statue af en fisker i redningsudstyr. Han spejder ud over havet.
Play audiofile

Skagen er en gammel fiskeby. På havna står det en statue av en fisker i redningsutstyr. Han speider ut over havet.
Play audiofile

15
16

Skagen er også berømt for sin kunstnerkoloni af skagensmalere fra år 1870 - 1900. Du kan se nogle af deres malerier på Skagen Kunstmuseum. Dette maleri er malet af P.S. Krøyer.
Play audiofile

Skagen er også berømt for sin kunstnerkoloni av skagensmalere fra år 1870 - 1900. Du kan se noen av deres malerier på Skagen Kunstmuseum. Dette maleriet er malt av P.S. Krøyer.
Play audiofile

17
18

Lyset i Skagen siges at være meget specielt. Mange af husene er malet gule. Man kalder farven for “skagengul”.
Play audiofile

Lyset i Skagen sies å være veldig spesielt. Mange av husene er gulmalt. Man kaller fargen for “skagengul”.
Play audiofile

19
20

I Bolcheriet kan man se dem lave bolcher på gammeldags facon. De har en danmarksrekord på 21 bogstaver i ét bolcher.
Play audiofile

I Bolcheriet kan man se dem lage drops på gammelmåten. De har en dansk rekord: 21 bokstaver i et drops.
Play audiofile

21
22

Tæt på Skagen ligger Råbjerg Mile, som er en vandreklit. Det betyder, at blæsten flytter sandet, så klitterne flytter sig. Det er sjovt at lege i klitterne.
Play audiofile

I nærheten av Skagen ligger Råberg Mile som er en sanddyne. Det betyr at vinden flytter på sanden, slik at sanddynene beveger seg. Det er gøy å leke i sanden.
Play audiofile

23
24

Man kan også se Den Tilsandede Kirke. Engang var der en hel kirke, men den sandede til fordi blæsten flyttede sandet. Nu er der kun tårnet tilbage.
Play audiofile

Man kan også se Den Tilsandede Kirke. Før i tiden var den en hel kirke, da måtte kirken graves frem fra flyvesanden når den skulle brukes. Nå er det kun tårnet som står igjen.
Play audiofile

25
26

Kender du andre byer, hvor der kommer mange turister om sommeren?
Play audiofile

Kjenner du til andre byer, hvor det kommer mange turister om sommeren?
Play audiofile

27
Kender du Skagen?

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1: John Nuttall - commons.wikimedia.org
S4: wikipedia.org
S6+22: Stefan Åge Hardonk Nielsen
S8+12+14+18: Betina Faaborg
S10: Kenneth Faaborg
S16: Peder Severin Krøyer - 1899
S20: Bolcheriet (R) - commons.wikimedia.org
S24: Malene Thyssen - commons.wikimedia.org
S26: Tno - commons.wikimedia.org
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Lille Peter Edderkop
SV DA BM FO IS
2
Lille Petter Edderkopp

Åk 1 på Frösakullsskolan

Oversat til bokmål af Jenny Nilsen, Andrine Morken og Siren Jensen
Indlæst på dansk af Celina Laisbo
Indlæst på bokmål af Tiril Sandvik Kapstad
3
4

Lille Peter Edderkop er en børnesang. Forfatteren og komponisten er ukendt.
Play audiofile

Lille Petter Edderkopp er en barnevise. Forfatteren og kompositøren er ukjent.
Play audiofile

5
6

Man bruger fagter til sangen. Sangen findes på mange forskellige sprog.
Play audiofile

Man benytter seg av bevegelser i visen. Visen finnes på mange ulike språk.
Play audiofile

7
8

"Lille Peter Edderkop kravled´ op af muren."
Play audiofile

"Lille Petter Edderkopp han klatret på min hatt."
Play audiofile

9
10

"Så kom regnen,"
Play audiofile

"Så begynte det å regne,"
Play audiofile

11
12

"og skylled´ Peter ned."
Play audiofile

"og Petter ned han datt."
Play audiofile

13
14

"Så kom solen,"
Play audiofile

"Så kom solen"
Play audiofile

15
16

"og tørred´ Peters krop."
Play audiofile

"og skinte på min hatt."
Play audiofile

17
18

"Lille Peter Edderkop kravled´ atter op."
Play audiofile

"Da ble det liv i Petterkopp som klatret på min hatt."
Play audiofile

19
20

"Lille Peter Edderkop kravled' op ad muren.
Så kom regnen og skylled' Peter ned.
Så kom solen og tørred' Peters krop.
Lille Peter Edderkop kravled' atter op."
Play audiofile

“Lille Petter Edderkopp han klatret på min hatt.
Så begynte det og regne og Petter ned han datt.
Så kom solen og skinte på min hatt.
Da ble det liv i Petterkopp som klatret på min hatt.”
Play audiofile

21
22

Kender I børnesangen Lille Peter Edderkop?
Play audiofile

Kjenner du til barnevisen Lille Petter Edderkopp?
Play audiofile

23
Lille Peter Edderkop

Foto/ Myndir:
S1: Brigitte Werner - Pixabay.com
S4: Heiko Stein - Pixabay.com
S6+8+10+12+14+16+18+20: Lisa Borgström
S22: Petr Kratochvil - Publicdomainpictures.net
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Dyr rundt om vores skole
SV DA BM FO IS
2
Dyr i nærheten av skolen vår

Förskoleklass - Frösakullsskolan

Oversat til bokmål af Connie Isabell Kristiansen
Indlæst på dansk af Julie Koldkjær Christensen
Indlæst på bokmål af Vilde Pollestad
3
4

Pindsvinet går i hi og den er et natdyr. Pindsvinet spiser regnorme, insekter og snegle.
Play audiofile

Pinnsvinet går i dvale og den er et nattdyr. Pinnsvinet spiser mark, insekter og snegler.
Play audiofile

5
6

Rådyret er Sveriges mindste hjort. Den spiser planter.
Play audiofile

Rådyret er Sveriges minste hjortedyr. Den spiser planter.
Play audiofile

7
8

Den mest almindelige myre kaldes rød skovmyre.
Play audiofile

Den vanligste mauren kaller vi for rød skogsmaur.
Play audiofile

9
10

Skovharen spiser græs og planter. Skovharen findes i hele Sverige undtagen i Skåne.
Play audiofile

Skogsharen spiser gress og planter. Skogsharen finnes i hele Sverige, bortsett fra Skåne.
Play audiofile

11
12

Den spidssnudet frø går i hi om efteråret og vågner om foråret. De lægger æg i vandet.
Play audiofile

Spisssnutefrosken går i dvale på høsten og våkner på våren. Den legger egg i vannet.
Play audiofile

13
14

Ræven spiser markmus, insekter og harer. Ræven bor i en hule, som også kaldes en rævegrav .
Play audiofile

Reven spiser markmus, insekter og harer. Reven bor i en hule, som også kalles for revehi.
Play audiofile

15
16

Når solsorten synger, er foråret nær. Solsorten spiser regnorme og om vinteren spiser den bær og frø.
Play audiofile

Når svarttrosten synger er våren nær. Svarttrosten spiser mark og på vinteren spiser den bær og frø.
Play audiofile

17
18

Elgen er Sveriges største pattedyr. Elgtyren mister sit gevir om efteråret og nye vokser ud om foråret.
Play audiofile

Elgen er Sveriges største pattedyr. Elgoksen feller sitt gevir på høsten, og nye vokser ut på våren.
Play audiofile

19
20

Egernet findes i hele landet og bor i træer. Egernet spiser gran og frø fra fyrretræer, nødder og svampe.
Play audiofile

Ekorn finnes i hele landet og bor oppe i trær. Ekorn spiser kongler, nøtter og sopp.
Play audiofile

21
22

Den mest almindelige mariehøne i Sverige hedder den syvprikkede mariehøne. Den spiser bladlus og beskadiget planter
Play audiofile

Den vanligste marihøna i Sverige heter sjuprikket marihøne. Den spiser bladlus og skadde planter.
Play audiofile

23
24

Hvilke dyr findes rundt om din skole?
Play audiofile

Hvilke dyr finnes i nærheten av din skole?
Play audiofile

25
Dyr rundt om vores skole

Foto/ Myndir:
S1+24: Lisa Borgström
S4: Thomasz Proszek - Pixabay.com
S6: Christiane - Pixabay.com
S8: vlada11 - Pixabay.com
S10: Kim Hansen - commons.wikimedia.org
S12: Erik Stålfors - commons.wikimedia.org
S14: Jonn Leffmann - commons.wikimedia.org
S16: gris379 - Pixabay.com
S18: David Mark - Pixabay.com
S20: Elli Stattaus - Pixabay.com
S22: Dominik Stodulski - commons.wikimedia.org
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Jutlandia - en dansk historie
DA IS BM NN SV
2
Jutlandia - en dansk historie

Stefan Nielsen

Oversat til bokmål af Ellen Birgitte Johnsrud
Indlæst på dansk af Oliver Hall Svensson
3
4

M/S Jutlandia var et skib, som blev bygget på Nakskov Skibsværft på Lolland som passagerskib og fragtskib i 1934.
Play audiofile

M/S Jutlandia ble bygget på Nakskog skipsverft på Lolland som passasjerskip og lasteskip i 1934.

5
6

M/S betyder motorskib. Jutlandia betyder “Jylland” på latin. Frem til 1951 fungerede det som passager- og fragtskib.
Play audiofile

M/S betyr motorskip. “Jutlandia” betyr “Jylland” på latin. Fram til 1951 fungerte skipet som passasjer- og lasteskip.

7
8

M/S Jutlandia er kendt i Danmark, fordi det fungerede som hospitalsskib under Koreakrigen, som aktivt varede fra 1950 til 1953. Men krigen er faktisk ikke afsluttet endnu mellem Nordkorea og Sydkorea (2017).
Play audiofile

M/S Jutlandia er berømt i Danmark fordi det var sykehusskip under Korea-krigen. Korea-krigen var aktiv mellom 1950 og 1953. Men krigen mellom Nord-Korea og Sør-Korea varer fortsatt (2017).

9
10

I 1951 blev Jutlandia sendt afsted til Korea og sejlede under tre forskellige flag. Dannebrog, FN-flag og Røde Kors-flag. Tjenesten varede i 999 dage - frem til 1953.
Play audiofile

1951 ble Jutlandia sendt av gårde til Korea og seilte under tre forskellige flag. Det danske “Dannebrog”, FN-flagget og Røde Kors-flagget. Tjenesten varte i 999 dager - fram til 1953.

11
12

Jutlandia nåede at behandle næsten 5000 sårede soldater og ca. 6000 civile koreanere på de tre år.
Play audiofile

Jutlandia klarte å behandle nesten 5000 sårede soldater og ca. 6000 sivile koreanere i løpet av de tre årene.

13
14

I 1960 blev Jutlandia brugt som kongeskib under den thailandske konges besøg i Norden. I 1963 brugte Dronning Margrethe 2. skibet på en længere rejse.
Play audiofile

I 1960 ble Jutlandia brukt som kongeskip under den Thailandske kongens besøk i Norden. I 1963 brukte dronning Margrethe den 2. skipet på en lengre reise.

15
16

Jutlandia blev ophugget i Bilbao, Spanien i 1965.
Play audiofile

Jutlandia ble hugget opp i Bilbao i Spania i 1965.

17
18

På Langelinje i København står der en mindesten for hospitalsskibet Jutlandia. Teksten står både på dansk og koreansk. Der står:
Play audiofile

På Langelinje i København står det en minnesten for sykehusskipet Jutlandia. Teksten står både på dansk og koreansk. Det står:

19
20

“23. januar 1951 – 16. oktober 1953. Danmarks bidrag til De Forenede Nationers Enhedskommando under Korea-Krigen. Denne sten fra Korea er givet i taknemmelighed af koreanske veteraner.”
Play audiofile

23. januar 1951 – 16. oktober 1953. Danmarks bidrag til De Forente Nasjoners Enhetskommando under Korea-Krigen. Denne steinen fra Korea er gitt i takknemlighet av koreanske veteraner.

21
22

Musikeren Kim Larsen har gjort historien om Jutlandia kendt for de fleste i Danmark. Den blev udgivet i 1986 og er stadig en af de mest spillede live-numre.
Play audiofile

Musikeren Kim Larsen har gjort historien om Jutlandia kjent for de fleste i Danmark. Den ble utgitt i 1986 og er stadig et av de mest spilte live-numrene.

23
24

Mange danske skoleelever synger Kim Larsen & Bellamis sang “Jutlandia” i skolerne.
Play audiofile

Mange danske skoleelever synger Kim Larsen & Bellamis sang “Jutlandia” på skolen.

25
26

Hvad ved du om Nordkorea og Sydkorea?
Play audiofile

Hva vet du om Nord-Korea og Sør-Korea?

27
Jutlandia - en dansk historie

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1+14: Svend Lehmann Nielsen- commons.wikimedia.org
S4+6+12: www.nakskovlokalarkiv.dk
S10: Madden + Wilfried Huss - commons.wikimedia.org/ ©Røde Kors
S16: mystampworld.net
S18: Leif Jørgensen - commons.wikimedia.org
S20: Ngchikit - commons.wikimedia.org
S22: Hreinn Gudlaugsson - commons.wikimedia.org
S24: Jørund Føreland Pedersen - commons.wikimedia.org
S26: www.discogs.com
S28:Darwinek - commons.wikimedia.org
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Kender du Troms?
2
Kjenner du til Troms?

Connie Isabell Kristiansen


Indlæst på dansk af Jeppe Munk Siefert
Indlæst på bokmål af Kristina Kolstad Eggen
3
4

Troms er en region, som ligger i Nordnorge.
Play audiofile

Troms er et fylke som ligger langt nord i Norge.
Play audiofile

5
6

Troms er kendt for sine høje fjelde og frodige fjorde.
Play audiofile

Troms er kjent for sine høye fjell og frodige fjorder.
Play audiofile

7
8

Der er et meget varieret klima i Troms. I løbet af et år kan det variere op til 60 grader fra den laveste til den højeste temperatur.
Play audiofile

Det er svært variert klima i Troms. Det kan variere opp til 60 grader fra laveste til høyeste temperatur, i løpet av et år.
Play audiofile

9
10

I cirka to måneder om året er det mørkt i Troms. Det betyder, at store dele af døgnet er helt mørklagt, og at solen ikke ses mellem fire til otte uger i streg.
Play audiofile

I omtrent to måneder i året, er det mørketid i Troms. Det betyr at store deler av døgnet er mørklagt, og sola blir borte mellom fire og åtte uker i strekk.
Play audiofile

11
12

Når det er mørkt udenfor, kan man se nordlys på himlen. Nordlys opstår, når partikler fra solen rammer atmosfæren på jorden.
Play audiofile

Når det er mørkt ute kan man se nordlys på himmelen. Nordlys oppstår når partikler fra sola treffer atmosfæren på jorda.
Play audiofile

13
14

Når solen vender tilbage, fejrer man det med en solfest. Så spiser man solboller og synger sange om solen.
Play audiofile

Når sola vender tilbake, feirer man med en solfest. Da spiser man solboller og synger soltrall.
Play audiofile

15
16

Om sommeren er der midnatssol i hele regionen. Det betyder, at solen er over horisonten hele døgnet.
Play audiofile

På sommeren er det midnattsol i hele fylket. Det betyr at sola er over horisonten hele døgnet.
Play audiofile

17
18

Tromsø er den største by i Troms. Der bor cirka 72.000 mennesker der. Byen bliver også kaldt for Nordens Paris.
Play audiofile

Tromsø er den største byen i Troms. Det bor cirka 72 000 mennesker her. Byen blir også kalt for Nordens Paris.
Play audiofile

19
20

Du kan møde en bjørn, hvis du tager langt ind i Troms skove. Bjørnen er Norges største rovdyr.
Play audiofile

Du kan møte på bjørn hvis du reiser inn i Troms sine dype skoger. Bjørnen er Norges største rovdyr.
Play audiofile

21
22

Der findes mange elge i Troms. Det er Norges største pattedyr.
Play audiofile

Det finnes mye elg i Troms. Det er Norges største pattedyr.
Play audiofile

23
24

Lossen er et kattedyr, som findes i Troms. De er meget sky, og det eneste vildtlevende kattedyr i Nordeuropa.
Play audiofile

Gaupe er et kattedyr som vandrer i Troms. De er veldig sky, og det eneste viltlevende kattedyret i Nord-Europa.
Play audiofile

25
26

Kender du andre regioner i Norge?
Play audiofile

Kjenner du til andre fylker i Norge?
Play audiofile

27
Kender du Troms?

Foto/ Myndir:
S1+14+18+26: Kurt Kristiansen
S4: Wikipedia.org
S6+8+10+16: Rune Thorleif Kristiansen
S12: Connie Isabell Kristiansen
S20: Robert Balog - Pixabay.com
S22: David Mark - Pixabay.com
S24: Werner Moser - Pixabay.com
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Margrete 1. - Nordens dronning
DA IS SV BM NN
2
Margrete den 1. - Nordens dronning

Annemarie Carstensen, Elias Jeppesen og Marcus Plauborg Idorn - 6. kl. Filipskolen

Oversat til bokmål af Ellen Birgitte Johnsrud
Indlæst på dansk af Stine Bakmann Nexø Hansen
3
4

Margrete 1. var Danmarks første kvindelige regent. Hun levede i en tid, hvor kvinder ikke havde noget at skulle have sagt. Men andre lærte hurtigt, at Margrete var snu og klog.
Play audiofile

Margrete den 1. var Danmarks første kvinnelige regent. Hun levde i en tid hvor kvinner ikke hadde noe de skulle ha sagt. Men mange lærte raskt at Margrete var både slu og klok.

5
6

Hun blev født i marts 1353. Hun voksede op på Vordingborg Slot, som hendes far Valdemar Atterdag fik bygget.
Play audiofile

Hun ble født i mars 1353. Hun vokste opp på Vordingborg slott, bygget av hennes far, Valdemar Atterdag.

7
8

Som 6-årig blev hun forlovet med den norske konge Håkon. Som 10-årig blev hun gift og flyttede til Akershus i Oslo for at lære at blive norsk dronning.
Play audiofile

Som 6-åring ble hun forlovet med den norske kong Håkon. Som 10-åring ble hun gift og flyttet til Akershus i Oslo for å lære å bli norsk dronning.

9
10

Som 17-årig fødte Margrete en søn. Han skulle regere Norge, når Håkon døde. Men da Margretes far døde uden en søn, der kunne overtage tronen, skulle der findes en arving til Danmark.
Play audiofile

Som 17-åring fødte Margrete en sønn som het Olav. Han skulle herske over Norge når Håkon døde. Men da Margretes far døde uten en sønn som kunne overta tronen, måtte de finne en arving til Danmark.

11
12

Margrete skyndte sig til Danmark og fik gjort Oluf til tronarving. Men Oluf var kun et barn, så indtil han blev gammel nok, styrede Margrete landet.
Play audiofile

Margrete skyndte seg til Danmark og fikk gjort Olav til tronarving. Men Olav var bare et barn, så til han ble gammel nok styrte Margrete landet.

13
14

Oluf døde desværre allerede som 16-årig i Skåne. I stedet adopterede Margrete sin søsters barnebarn, Bugislav af Pommern, og ændrede hans navn til Erik af Pommern.
Play audiofile

Olav døde dessverre allerede som 16-åring i Skåne. I stedet adopterte Margrete da sin søsters barnebarn, Bugislav af Pommern, og endret hans navn til Erik av Pommern.

15
16

Erik skulle krones. Kroningen skete i Kalmar i Sverige. Der blev også holdt et møde, hvor Margrete ønskede at forene Norge, Sverige og Danmark i én union. Den hed Kalmarunionen.
Play audiofile

Erik skulle krones. Kroningen skjedde i Kalmar i Sverige. Det ble også holdt et møte hvor Margrete ønsket å forene Norge, Sverige og Danmark i én union. Den het Kalmarunionen.

17
18

Det lykkedes! Til mødet i 1397 blev der skrevet et unionsbrev, som var en slags grundlov, hvor der stod, hvordan unionen skulle styres fremover. Fordi Erik stadig var mindreårig, var det Margrete, der var regent for hele Norden.
Play audiofile

Det lyktes! Til møtet i 1397 ble det skrevet et unionsbrev som var en slags grundlov, hvor det stod hvordan unionen skulle styres framover. Fordi Erik fortsatt var mindreårig, var det Margrete som ble regent for hele Norden.

19
20

I år 1412 døde Margrete af pest på et skib ud for Flensborg i Nordtyskland. Hun ligger begravet i Roskilde Domkirke.
Play audiofile

I år 1412 døde Margrete av pest på et skip utenfor Flensburg i Nord-Tyskland. Hun ligger begravet i Roskilde Domkirke.

21
22

Erik var ikke en god konge. Hvis han mødte den mindste modstand, trak han sværdet. Kalmarunionen faldt langsomt sammen. Først i 1520 med det Stockholmske blodbad og endelig i 1523 da Gustav Vasa blev konge i Sverige.
Play audiofile

Erik var ikke en god konge. Hvis han møtte den minste motstand trakk han sverdet. Kalmarunionen falt langsomt sammen. Først i 1520 med det Stockholmske blodbad, og endelig i 1523, da Gustav Vasa ble konge i Sverige.

23
24

Hvordan er historien om Margrete 1. i dit land?
Play audiofile

Hvordan er historien om Margrete den 1. i ditt land?

25
Margrete 1. - Nordens dronning

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1+20 Stefan Nielsen:
S4: Hans Peter Hansen - 1884
S6: Johan Thomas Lundbye - 1842
S8: maxpixel.freegreatpicture.com
S10: Hans Knieper - 1580
S12: Johannes Steenstrup - 1900 - commons.wikimedia.org
S14: Zamek Książąt Pomorskich - Wystawa Muzeum
S16: Commons.wikimedia.org
S18: Rigsarkivet - 1397 - flickr.com
S22: Kort Steinkamp & Hans Kruse - 1524 - commons.wikimedia.org
S24: Jacob Truedson Demitz - commons.wikimedia.org
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Du mit underskønne land - den færøske nationalsang
2
Du vakre landet mitt- Færøyenes nasjonalsang

5. flokkur í Skúlanum við Streymin

Oversat til bokmål af Ellen Birgitte Johnsrud
Indlæst på dansk af Anders Skov Elgaard
3
4

Den færøske nationalsang hedder “Du mit underskønne land”.
Play audiofile

Færøyenes nasjonalsang heter “Du vakre landet mitt.”

5
6

Símun av Skarði digtede nationalsangen den 1. februar 1906.
Play audiofile

Símun av Skarði diktet nasjonalsangen den 1. februar 1906.

7
8

Símun av Skarði levede fra 1872 til 1942. Han digtede mange fædrelandssange.
Play audiofile

Símun av Skarði levde fra 1872 til 1942. Han diktet mange fedrelandssanger.

9
10

Petur Alberg har skrevet melodien til nationalsangen.
Play audiofile

Petur Alberg har skrevet melodien til nasjonalsangen.

11
12

Nationalsangen blev sunget offentligt første gang den 26. december, 2. juledag, 1907.
Play audiofile

Nasjonalsangen ble sunget offentlig første gang den 26. desember, 2. juledag, 1907.

13
14

Nationalsangen har tre vers.
Play audiofile

Nasjonalsangen har tre vers.

15
16

Første vers i nationalsangen lyder således:
Play audiofile

Første vers i nasjonalsangen lyder slik:

17
18

"Du mit underskønne land,
mit kæreste eje!
Play audiofile

“Du vakre landet mitt,
mitt kjæreste eie!
Play audiofile

19
20

om vinteren så hvidbræmmet,
om sommeren med havblik,
Play audiofile

om vinteren så hvitbremmet,
om sommeren med havblikk,
Play audiofile

21
22

du omfavner mig,
så tæt i din favn.
Play audiofile

du tar meg til deg
så tett i din favn.
Play audiofile

23
24

I øer så mægtige,
Gud velsigne det navn,
Play audiofile

De mektige øyer,
Gud signe deres navn.
Play audiofile

25
26

som forfædrene gav jer,
da de opdagede jer.
Play audiofile

som forfedrene ga dere
når de først så dere
Play audiofile

27
28

Ja, Gud velsigne Færøerne, mit land!"
Play audiofile

Ja, Gud signe Færøyene, mitt land!”
Play audiofile

29
30

Hvad ved du om jeres nationalsang?
Play audiofile

Hva vet du om din nasjonalsang?

31
Du mit underskønne land - den færøske nationalsang

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1+4+16: David Reinert Hansen
S6: Thordis Dahl Hansen + Símun av Skarði - commons.wikimedia.org
S8: Símun av Skarði - commons.wikimedia.org
S10: Petur Alberg (1885–1940) - commons.wikimedia.org
S12+14+18+20+22+24+26+28+30: Thordis Dahl Hansen
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Du mit underskønne land - den færøske nationalsang
2
Du vakre landet mitt- Færøyenes nasjonalsang

5. flokkur í Skúlanum við Streymin

Oversat til bokmål af Ellen Birgitte Johnsrud
Indlæst på dansk af Anders Skov Elgaard
3
4

Den færøske nationalsang hedder “Du mit underskønne land”.
Play audiofile

Færøyenes nasjonalsang heter “Du vakre landet mitt.”

5
6

Símun av Skarði digtede nationalsangen den 1. februar 1906.
Play audiofile

Símun av Skarði diktet nasjonalsangen den 1. februar 1906.

7
8

Símun av Skarði levede fra 1872 til 1942. Han digtede mange fædrelandssange.
Play audiofile

Símun av Skarði levde fra 1872 til 1942. Han diktet mange fedrelandssanger.

9
10

Petur Alberg har skrevet melodien til nationalsangen.
Play audiofile

Petur Alberg har skrevet melodien til nasjonalsangen.

11
12

Nationalsangen blev sunget offentligt første gang den 26. december, 2. juledag, 1907.
Play audiofile

Nasjonalsangen ble sunget offentlig første gang den 26. desember, 2. juledag, 1907.

13
14

Nationalsangen har tre vers.
Play audiofile

Nasjonalsangen har tre vers.

15
16

Første vers i nationalsangen lyder således:
Play audiofile

Første vers i nasjonalsangen lyder slik:

17
18

"Du mit underskønne land,
mit kæreste eje!
Play audiofile

“Du vakre landet mitt,
mitt kjæreste eie!
Play audiofile

19
20

om vinteren så hvidbræmmet,
om sommeren med havblik,
Play audiofile

om vinteren så hvitbremmet,
om sommeren med havblikk,
Play audiofile

21
22

du omfavner mig,
så tæt i din favn.
Play audiofile

du tar meg til deg
så tett i din favn.
Play audiofile

23
24

I øer så mægtige,
Gud velsigne det navn,
Play audiofile

De mektige øyer,
Gud signe deres navn.
Play audiofile

25
26

som forfædrene gav jer,
da de opdagede jer.
Play audiofile

som forfedrene ga dere
når de først så dere
Play audiofile

27
28

Ja, Gud velsigne Færøerne, mit land!"
Play audiofile

Ja, Gud signe Færøyene, mitt land!”
Play audiofile

29
30

Hvad ved du om jeres nationalsang?
Play audiofile

Hva vet du om din nasjonalsang?

31
Du mit underskønne land - den færøske nationalsang

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1+4+16: David Reinert Hansen
S6: Thordis Dahl Hansen + Símun av Skarði - commons.wikimedia.org
S8: Símun av Skarði - commons.wikimedia.org
S10: Petur Alberg (1885–1940) - commons.wikimedia.org
S12+14+18+20+22+24+26+28+30: Thordis Dahl Hansen
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Svalbard
BM SV DA KL IS
2
Svalbard

Marita Flataunet-Jensen & Johan Alexander Kristiansen


Indlæst på dansk af Mille Schou
3
4

Svalbard er en fællesbetegnelse for de norske ishavsøer, som ligger midt imellem det norske fastland og Nordpolen.
Play audiofile

Svalbard er en fellesbetegnelse for norske ishavsøyer, som ligger midt i mellom det norske fastland og Nordpolen.

5
6

På Svalbard bor der ca. 2150 personer. De største beboelser er i Longyearbyen, Barentsburg og Ny-Ålesund.
Play audiofile

På Svalbard bor det ca. 2150 personer. De største bosetningene er Longyearbyen, Barentsburg og Ny-Ålesund.

7
8

Svalbard består af flere øer. Longyearbyen ligger på øen Spitsbergen, og er det administrative center for øgruppen.
Play audiofile

Svalbard består av flere øyer. Longyearbyen ligger på øya Spitsbergen, og er det administrative senteret for øygruppen.

9
10

Landskabet på Svalbard består af ca. 61% gletchere. En gletcher er en ismasse, som ikke smelter væk i løbet af sommeren.
Play audiofile

Landskapet på Svalbard består av ca. 61% isbreer. En isbre er ismasser som ikke smelter bort i sommerens løp.

11
12

Inde i gletchere findes der grotter. Der kan man gå ind og se på spændende sten- og isformationer, som er skabt af naturen.
Play audiofile

Inne i isbreeer finnes det grotter. Der kan man gå inn og se på spennende stein- og isformasjoner skapt av naturen selv.

13
14

Gletcherne på Svalbard smelter og bliver mindre for hvert år. Det sker fordi klimaet er blevet varmere de sidste 100 år.
Play audiofile

Isbreene på Svalbard smelter og blir mindre for hvert år. Det skjer fordi klimaet er blitt varmere de siste 100 årene.

15
16

Når solen er mere end 6° under horisonten og det er fuldstændig mørkt, kaldes det for polarnat. Der er polarnat på Svalbard fra ca. den 11. nov. til den 30. jan. På denne tid er det normalt, at himmelen lyses op af nordlys.
Play audiofile

Når sola er mer enn 6° under horisonten og det er fullstendig mørkt, kalles det for polarnatt. Det er polarnatt på Svalbard omtrent fra 11. november til 30. januar. På denne tiden er det vanlig at himmelen lyses opp av nordlys.

17
18

Isbjørne er en fredet dyreart, som er et af verdens største rovdyr. Der lever ca. 5000 isbjørne i Svalbardområdet.
Play audiofile

Isbjørn er en fredet dyreart, som er et av verdens største rovdyr. Det lever omtrent 5000 isbjørner i Svalbardområdet.

19
20

Det kan få store konsekvenser for isbjørnen, at gletcherne smelter på Svalbard. Isen er et vigtigt jagtområde for den, og mindre is gør det vanskeligt for bjørnen at skaffe nok mad.
Play audiofile

Det kan få store konsekvenser for isbjørnen at isbreene smelter på Svalbard. Isen er et viktig jaktområde for den, og mindre is gjør det vanskelig for bjørnen å skaffe seg nok mat.

21
22

Der har været minedrift på Svalbard i over hundrede år. Det er en vigtig del af indtægterne på Svalbard, sammen med turisme og forskning.
Play audiofile

Det har vært gruvedrift på Svalbard i over hundre år. Det er en viktig del av næringslivet på Svalbard, sammen med reiseliv og forskning.

23
24

På Svalbard kan du tage på snescootersafari. Det er en fin og hurtig måde at opleve øsamfundet på.
Play audiofile

På Svalbard kan du dra på snøscootersafari. Det er en fin og fartsfylt måte å oppleve øysamfunnet på.

25
26

Hvad ville du lave, hvis du skulle besøge Svalbard?
Play audiofile

Hva ville du ha gjort hvis du skulle besøkt Svalbard?

27
Svalbard

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva:
S1+12+16+24: Noel Bauza - pixabay.com
S4: Comonist - commons.wikimedia.org
S6: Oona Räisänen - commons.wikimedia.org
S8: Bjørn Christian Tørrissen - commons.wikimedia.org
S10: Niels Elgaard Larsen, commons.wikimedia.com
S14: Andreas Weith, commons.wikimedia.com
S18: Robynm - pixabay.com
S20: Arturo de Frias Marques, commons.wikimedia.com
S22: Bjørtvedt - commons.wikimedia.org
S26: Xiaomingyan - commons.wikimedia.org
Forrige side Næste side

Pages