Skift
sprog
Play audiofile
De Dansk Vestindiske Øer - en dansk historie
2
De Dansk Vestindiske Øyene - en dansk historie

Kathrine Lysen, Katrine Skov & Sophus Lorentzen

Oversat til bokmål af Isabell Kristiansen
Indlæst på dansk af Melanie Corydon
Indlæst på bokmål af Isabell Kristiansen
3
4

Danmark var i 1600-1800 tallet kolonimagt. Danmark havde bl.a. kolonier i Grønland, Vestafrika, Indien og Caribien (Vestindien).
Play audiofile

På 1600-1800 tallet var Danmark en kolonimakt. Danmark hadde bl.a. kolonier i Grønland, Vest-Afrika, India og Karibia (Vestindia).
Play audiofile

5
6

Dansk Vestindien bestod af tre øer: Sankt Thomas, Sankt Jan og Sankt Croix. De var danske fra 1691-1917.
Play audiofile

Dansk Vestindia bestod av tre øyer: Sankt Thomas, Sankt Jan og Sankt Croix. De var danske fra 1691-1917.
Play audiofile

7
8

I 1672 blev der startet en koloni på Sankt Thomas, og i 1718 erobrede Danmark Sankt Jan, som ellers tilhørte England. I 1733 købte Danmark Sankt Croix af Frankrig.
Play audiofile

I 1672 ble det startet en koloni på Sankt Thomas og i 1718 erobret Danmark Sankt Jan, som ellers tilhørte England. I 1733 kjøpte Danmark Sankt Croix av Frankrike.
Play audiofile

9
10

Dansk Vestindien var en del af den berømte “Trekantshandel”. Danmark byttede tøj og våben til slaver i Afrika, som de sejlede til Vestindien. Her byttede man dem for sukker, tobak og bomuld, som blev sejlet til Danmark.
Play audiofile

Dansk Vestindia var en del av den berømte “Trekantshandelen”. Danmark byttet klær og våpen til slaver i Afrika, som de fraktet til Vestindia. Her byttet man dem for sukker, tobakk og bomull, som ble fraktet til Danmark.
Play audiofile

11
12

Slaverne blev bortført fra deres hjem. De arbejdede hårdt dagen lang og boede under forfærdelige forhold. Nogle slaver flygtede fra plantagerne.
Play audiofile

Slavene ble bortført fra hjemmene sine. De arbeidet hardt dagen lang og bodde under forferdelige forhold. Noen slaver flyktet fra plantasjene.
Play audiofile

13
14

Hvis man blev fanget, havde det store konsekvenser. Nogle blev pisket, andre det der var meget værre.
Play audiofile

Hvis man ble fanget, resulterte det i alvorlige konsekvenser. Noen ble pisket, og for andre vanket det enda verre straff.
Play audiofile

15
16

Den 3. juli 1848 ophævede den danske generalguvernør, Peter von Scholten, slaveriet i Vestindien.
Play audiofile

Den 3. juli 1848 opphevde den danske generalguvernøren, Peter von Scholten, slaveriet i Vestindia.
Play audiofile

17
18

På det gamle Dansk Vestindien kan man bl.a. se Fort Christian og Fort Frederik, der begge ligger i gamle danske byer.
Play audiofile

I gamle Dansk Vestindia kan man bl.a. se Fort Christian og Fort Frederik, som begge ligger i gamle danske byer.
Play audiofile

19
20

De tre øer blev solgt til USA i 1917 for 25 millioner dollar. De fleste indbyggere er efterkommere af slaverne. Øerne hedder i dag Jomfruøerne (US Virgin Islands).
Play audiofile

De tre øyene ble solgt til USA i 1917 for 25 millioner dollar. De fleste innbyggerne er etterkommere av slavene. Øyene heter i dag Jomfruøyene (US Virgin Islands).
Play audiofile

21
22

Hovedstaden på Jomfruøerne hedder Charlotte Amalie, og der findes stadig mange vejnavne på dansk.
Play audiofile

Hovedstaden på Jomfruøyene heter Charlotte Amalie, og det finnes fortsatt mange gatenavn på dansk.
Play audiofile

23
24

I dag lever Jomfruøerne af turisme. Der kommer mere end 2 millioner besøgende om året.
Play audiofile

I dag lever Jomfruøyene av turisme. Det kommer mer enn 2 millioner besøkende hit hvert år.
Play audiofile

25
26

Har man haft kolonier i dit lands historie?
Play audiofile

Har det vært kolonier i ditt lands historie?
Play audiofile

27
De Dansk Vestindiske Øer - en dansk historie

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1+24: Sanni Craft
S4: George Webster/ 1800 - commons.wikimedia.org
S6+26: Martin Lie - commons.wikimedia.org
S8+18+22: Lars Lykke Olesen
S10: Sémhur - commons.wikimedia.org
S12: http://ctlsites.uga.edu
S14: Brantz Mayer/ 1854 - commons.wikimedia.org
S16: www.virgin-islands-history.org
S20: Jerry Woody - commons.wikimedia.org
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
17. mai. Norges nasjonaldag
2
17. mai. Norges nasjonaldag

6.trinn, Tanem oppvekstsenter


Indlæst på bokmål af Jenny Mathea Schei Nilsen
Indlæst på bokmål af Jenny Mathea Schei Nilsen
3
4

17. mai er Norges nasjonaldag.
Play audiofile

17. mai er Norges nasjonaldag.
Play audiofile

5
6

Norges grunnlov ble vedtatt på Eidsvoll, 17. mai 1814. Derfor er Norges nasjonaldag satt til denne dagen.
Play audiofile

Norges grunnlov ble vedtatt på Eidsvoll, 17. mai 1814. Derfor er Norges nasjonaldag satt til denne dagen.
Play audiofile

7
8

Norge har vært et demokratisk land siden 1814. Demokrati er et annet ord for folkestyre.
Play audiofile

Norge har vært et demokratisk land siden 1814. Demokrati er et annet ord for folkestyre.
Play audiofile

9
10

Før 1814 var det danskekongen som bestemte over Norge. Danmark styrte Norge i over 400 år før landet ble en selvstendig land.
Play audiofile

Før 1814 var det danskekongen som bestemte over Norge. Danmark styrte Norge i over 400 år før landet ble en selvstendig land.
Play audiofile

11
12

Norges nasjonaldag blir feiret ekstra mye, i forhold til andre lands nasjonaldager. Man går blant annet i barnetog denne dagen.
Play audiofile

Norges nasjonaldag blir feiret ekstra mye, i forhold til andre lands nasjonaldager. Man går blant annet i barnetog denne dagen.
Play audiofile

13
14

17. mai kalles også “barnas dag” fordi skolebarn og musikkorps synger og spiller musikk i barnetog, over hele landet.
Play audiofile

17. mai kalles også “barnas dag” fordi skolebarn og musikkorps synger og spiller musikk i barnetog, over hele landet.
Play audiofile

15
16

Barna synger og spiller norske nasjonalsanger og andre 17. mai- sanger i toget. Barnetoget i Oslo går forbi slottet, der kongefamilien vinker til barna.
Play audiofile

Barna synger og spiller norske nasjonalsanger og andre 17. mai- sanger i toget. Barnetoget i Oslo går forbi slottet, der kongefamilien vinker til barna.
Play audiofile

17
18

Russen feirer at de snart er ferdige på videregående skole. De går også i eget tog, som vi kaller for russetoget.
Play audiofile

Russen feirer at de snart er ferdige på videregående skole. De går også i eget tog, som vi kaller for russetoget.
Play audiofile

19
20

Den første nasjonalsangen til Norge heter “Vi ere en nasjon vi med” og er skrevet av forfatteren Henrik Wergeland.
Play audiofile

Den første nasjonalsangen til Norge heter “Vi ere en nasjon vi med” og er skrevet av forfatteren Henrik Wergeland.
Play audiofile

21
22

“Ja, vi elsker dette landet” er nasjonalsangen som vi forbinder mest til 17. mai. Den er skrevet av Bjørnstjerne Bjørnson og begynner slik:
Play audiofile

“Ja, vi elsker dette landet” er nasjonalsangen som vi forbinder mest til 17. mai. Den er skrevet av Bjørnstjerne Bjørnson og begynner slik:
Play audiofile

23
24

“Ja, vi elsker dette landet
som det stiger frem
furet, værbitt over vannet,
med de tusen hjem…”
Play audiofile

“Ja, vi elsker dette landet
som det stiger frem
furet, værbitt over vannet,
med de tusen hjem…”
Play audiofile

25
26

Etter barnetoget arrangeres det leker og aktiviteter for både barn og voksne.
Play audiofile

Etter barnetoget arrangeres det leker og aktiviteter for både barn og voksne.
Play audiofile

27
28

Potetløp, sekkeløp og tautrekking er typiske aktiviteter som gjennomføres denne dagen.
Play audiofile

Potetløp, sekkeløp og tautrekking er typiske aktiviteter som gjennomføres denne dagen.
Play audiofile

29
30

Is, pølser og brus er veldig vanlig å spise mye av på 17. mai.
Play audiofile

Is, pølser og brus er veldig vanlig å spise mye av på 17. mai.
Play audiofile

31
32

Det er vanlig å pynte seg denne dagen. Mange tar på seg bunad eller festdrakt.
Play audiofile

Det er vanlig å pynte seg denne dagen. Mange tar på seg bunad eller festdrakt.
Play audiofile

33
34

Hvordan feires nasjonaldagen i ditt land?
Play audiofile

Hvordan feires nasjonaldagen i ditt land?
Play audiofile

35
17. mai. Norges nasjonaldag

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1: Anniken Bye
S4: Søren Sigfusson
S6: Jechstra - Nasjonalbiblioteket.no
S8: Stortingsarkivet
S10: Thorvaldsensmuseum.dk
S12+32+34: Isabell Kristiansen
S14: Jan Davis
S16: Morten Johnsen
S18: Sean Hayford Oleary
S20+22+24: Nasjonalbibliotekets bildesamling
S26: Jarl Andreas Andersson
S28: Frøydis Cecilie Kristiansen
S30: Tormod Ulsberg
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
De Dansk Vestindiske Øer - en dansk historie
2
De Dansk Vestindiske Øyene - en dansk historie

Kathrine Lysen, Katrine Skov & Sophus Lorentzen

Oversat til bokmål af Isabell Kristiansen
Indlæst på dansk af Melanie Corydon
Indlæst på bokmål af Isabell Kristiansen
3
4

Danmark var i 1600-1800 tallet kolonimagt. Danmark havde bl.a. kolonier i Grønland, Vestafrika, Indien og Caribien (Vestindien).
Play audiofile

På 1600-1800 tallet var Danmark en kolonimakt. Danmark hadde bl.a. kolonier i Grønland, Vest-Afrika, India og Karibia (Vestindia).
Play audiofile

5
6

Dansk Vestindien bestod af tre øer: Sankt Thomas, Sankt Jan og Sankt Croix. De var danske fra 1691-1917.
Play audiofile

Dansk Vestindia bestod av tre øyer: Sankt Thomas, Sankt Jan og Sankt Croix. De var danske fra 1691-1917.
Play audiofile

7
8

I 1672 blev der startet en koloni på Sankt Thomas, og i 1718 erobrede Danmark Sankt Jan, som ellers tilhørte England. I 1733 købte Danmark Sankt Croix af Frankrig.
Play audiofile

I 1672 ble det startet en koloni på Sankt Thomas og i 1718 erobret Danmark Sankt Jan, som ellers tilhørte England. I 1733 kjøpte Danmark Sankt Croix av Frankrike.
Play audiofile

9
10

Dansk Vestindien var en del af den berømte “Trekantshandel”. Danmark byttede tøj og våben til slaver i Afrika, som de sejlede til Vestindien. Her byttede man dem for sukker, tobak og bomuld, som blev sejlet til Danmark.
Play audiofile

Dansk Vestindia var en del av den berømte “Trekantshandelen”. Danmark byttet klær og våpen til slaver i Afrika, som de fraktet til Vestindia. Her byttet man dem for sukker, tobakk og bomull, som ble fraktet til Danmark.
Play audiofile

11
12

Slaverne blev bortført fra deres hjem. De arbejdede hårdt dagen lang og boede under forfærdelige forhold. Nogle slaver flygtede fra plantagerne.
Play audiofile

Slavene ble bortført fra hjemmene sine. De arbeidet hardt dagen lang og bodde under forferdelige forhold. Noen slaver flyktet fra plantasjene.
Play audiofile

13
14

Hvis man blev fanget, havde det store konsekvenser. Nogle blev pisket, andre det der var meget værre.
Play audiofile

Hvis man ble fanget, resulterte det i alvorlige konsekvenser. Noen ble pisket, og for andre vanket det enda verre straff.
Play audiofile

15
16

Den 3. juli 1848 ophævede den danske generalguvernør, Peter von Scholten, slaveriet i Vestindien.
Play audiofile

Den 3. juli 1848 opphevde den danske generalguvernøren, Peter von Scholten, slaveriet i Vestindia.
Play audiofile

17
18

På det gamle Dansk Vestindien kan man bl.a. se Fort Christian og Fort Frederik, der begge ligger i gamle danske byer.
Play audiofile

I gamle Dansk Vestindia kan man bl.a. se Fort Christian og Fort Frederik, som begge ligger i gamle danske byer.
Play audiofile

19
20

De tre øer blev solgt til USA i 1917 for 25 millioner dollar. De fleste indbyggere er efterkommere af slaverne. Øerne hedder i dag Jomfruøerne (US Virgin Islands).
Play audiofile

De tre øyene ble solgt til USA i 1917 for 25 millioner dollar. De fleste innbyggerne er etterkommere av slavene. Øyene heter i dag Jomfruøyene (US Virgin Islands).
Play audiofile

21
22

Hovedstaden på Jomfruøerne hedder Charlotte Amalie, og der findes stadig mange vejnavne på dansk.
Play audiofile

Hovedstaden på Jomfruøyene heter Charlotte Amalie, og det finnes fortsatt mange gatenavn på dansk.
Play audiofile

23
24

I dag lever Jomfruøerne af turisme. Der kommer mere end 2 millioner besøgende om året.
Play audiofile

I dag lever Jomfruøyene av turisme. Det kommer mer enn 2 millioner besøkende hit hvert år.
Play audiofile

25
26

Har man haft kolonier i dit lands historie?
Play audiofile

Har det vært kolonier i ditt lands historie?
Play audiofile

27
De Dansk Vestindiske Øer - en dansk historie

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1+24: Sanni Craft
S4: George Webster/ 1800 - commons.wikimedia.org
S6+26: Martin Lie - commons.wikimedia.org
S8+18+22: Lars Lykke Olesen
S10: Sémhur - commons.wikimedia.org
S12: http://ctlsites.uga.edu
S14: Brantz Mayer/ 1854 - commons.wikimedia.org
S16: www.virgin-islands-history.org
S20: Jerry Woody - commons.wikimedia.org
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
De Dansk Vestindiske Øer - en dansk historie
2
De Dansk Vestindiske Øyene - en dansk historie

Kathrine Lysen, Katrine Skov & Sophus Lorentzen

Oversat til bokmål af Isabell Kristiansen
Indlæst på dansk af Melanie Corydon
Indlæst på bokmål af Isabell Kristiansen
3
4

Danmark var i 1600-1800 tallet kolonimagt. Danmark havde bl.a. kolonier i Grønland, Vestafrika, Indien og Caribien (Vestindien).
Play audiofile

På 1600-1800 tallet var Danmark en kolonimakt. Danmark hadde bl.a. kolonier i Grønland, Vest-Afrika, India og Karibia (Vestindia).
Play audiofile

5
6

Dansk Vestindien bestod af tre øer: Sankt Thomas, Sankt Jan og Sankt Croix. De var danske fra 1691-1917.
Play audiofile

Dansk Vestindia bestod av tre øyer: Sankt Thomas, Sankt Jan og Sankt Croix. De var danske fra 1691-1917.
Play audiofile

7
8

I 1672 blev der startet en koloni på Sankt Thomas, og i 1718 erobrede Danmark Sankt Jan, som ellers tilhørte England. I 1733 købte Danmark Sankt Croix af Frankrig.
Play audiofile

I 1672 ble det startet en koloni på Sankt Thomas og i 1718 erobret Danmark Sankt Jan, som ellers tilhørte England. I 1733 kjøpte Danmark Sankt Croix av Frankrike.
Play audiofile

9
10

Dansk Vestindien var en del af den berømte “Trekantshandel”. Danmark byttede tøj og våben til slaver i Afrika, som de sejlede til Vestindien. Her byttede man dem for sukker, tobak og bomuld, som blev sejlet til Danmark.
Play audiofile

Dansk Vestindia var en del av den berømte “Trekantshandelen”. Danmark byttet klær og våpen til slaver i Afrika, som de fraktet til Vestindia. Her byttet man dem for sukker, tobakk og bomull, som ble fraktet til Danmark.
Play audiofile

11
12

Slaverne blev bortført fra deres hjem. De arbejdede hårdt dagen lang og boede under forfærdelige forhold. Nogle slaver flygtede fra plantagerne.
Play audiofile

Slavene ble bortført fra hjemmene sine. De arbeidet hardt dagen lang og bodde under forferdelige forhold. Noen slaver flyktet fra plantasjene.
Play audiofile

13
14

Hvis man blev fanget, havde det store konsekvenser. Nogle blev pisket, andre det der var meget værre.
Play audiofile

Hvis man ble fanget, resulterte det i alvorlige konsekvenser. Noen ble pisket, og for andre vanket det enda verre straff.
Play audiofile

15
16

Den 3. juli 1848 ophævede den danske generalguvernør, Peter von Scholten, slaveriet i Vestindien.
Play audiofile

Den 3. juli 1848 opphevde den danske generalguvernøren, Peter von Scholten, slaveriet i Vestindia.
Play audiofile

17
18

På det gamle Dansk Vestindien kan man bl.a. se Fort Christian og Fort Frederik, der begge ligger i gamle danske byer.
Play audiofile

I gamle Dansk Vestindia kan man bl.a. se Fort Christian og Fort Frederik, som begge ligger i gamle danske byer.
Play audiofile

19
20

De tre øer blev solgt til USA i 1917 for 25 millioner dollar. De fleste indbyggere er efterkommere af slaverne. Øerne hedder i dag Jomfruøerne (US Virgin Islands).
Play audiofile

De tre øyene ble solgt til USA i 1917 for 25 millioner dollar. De fleste innbyggerne er etterkommere av slavene. Øyene heter i dag Jomfruøyene (US Virgin Islands).
Play audiofile

21
22

Hovedstaden på Jomfruøerne hedder Charlotte Amalie, og der findes stadig mange vejnavne på dansk.
Play audiofile

Hovedstaden på Jomfruøyene heter Charlotte Amalie, og det finnes fortsatt mange gatenavn på dansk.
Play audiofile

23
24

I dag lever Jomfruøerne af turisme. Der kommer mere end 2 millioner besøgende om året.
Play audiofile

I dag lever Jomfruøyene av turisme. Det kommer mer enn 2 millioner besøkende hit hvert år.
Play audiofile

25
26

Har man haft kolonier i dit lands historie?
Play audiofile

Har det vært kolonier i ditt lands historie?
Play audiofile

27
De Dansk Vestindiske Øer - en dansk historie

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1+24: Sanni Craft
S4: George Webster/ 1800 - commons.wikimedia.org
S6+26: Martin Lie - commons.wikimedia.org
S8+18+22: Lars Lykke Olesen
S10: Sémhur - commons.wikimedia.org
S12: http://ctlsites.uga.edu
S14: Brantz Mayer/ 1854 - commons.wikimedia.org
S16: www.virgin-islands-history.org
S20: Jerry Woody - commons.wikimedia.org
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Ein fjørutúrur við flokkinum
FO DA BM SV
2
En strandtur med klassen

4. flokkur í Skúlanum við Streymin

Oversat til bokmål af Isabell Kristiansen
Indlæst på færøsk af Silrið Mørkøre Kruse
3
4

Tá tað er stór fjøra, er tað stuttligt at fanga krabbar og annað gott í fjøruni.
Play audiofile

Når der er mye fjære, er det morsomt å fange krabber og andre kryp i fjæra.

5
6

Tað er spennandi at venda steinum og vita, hvat rørir seg undir teimum.
Play audiofile

Det er spennende å vende steinene og se hva som rører seg under dem.

7
8

Her er ein lítil krabbi.
Play audiofile

Her er en liten krabbe.

9
10

Og her er ein stórur krabbi. Hesin eitur fjørukrabbi. Skelin kann verða umleið 8 cm breið.
Play audiofile

Og her er en stor krabbe. Den heter strandkrabbe. Skallet kan være ca. 8 cm bredt.

11
12

Hetta er ein kvennfjørukrabbi. Tað síggja vit, tí hann hevur rogn undir afturkroppinum.
Play audiofile

Dette er en strandkrabbe-hunn. Det kan vi se, fordi hun har rogn under bakkroppen.

13
14

Vit funnu eisini ein trælsrass, sum er eitt slag av tindadýri, sum livir á havbotninum.
Play audiofile

Vi fant også en brunpølse, som er et slags pinnsvin som lever på havbunnen.

15
16

Hetta er ein fliða. Fliða er ein snigil, sum á flóð skríður runt. Tá ið tað fjarar, sýgur hon seg fasta, so at hon ikki tornar upp.
Play audiofile

Dette er et albusnegl. Albusnegl er en snegle, som kommer ut når det er flo. Ved fjære suger den seg fast, slik at den ikke tørker ut.

17
18

Hetta eru egg hjá purpurkúvingi. Niðast á myndini sæst eisini ein purpurkúvingur.
Play audiofile

Dette er egg fra purpursneglen. Nederst på bildet ses også en purpursnegl.

19
20

Her er ein langskel. Hon kann gerast 10 til 15 cm lang. Tá ið tað fjarar, grevur hon seg niður í sandin.
Play audiofile

Her er et knivskjell. Den kan bli 10-15 cm lang. Når det er fjære graver den seg ned i sanda.

21
22

Gjar er eitt lítið krabbadýr, sum situr fast á steini ella hellu. Krabbin liggur á rygginum inni í skelini. Ovast uppi á skelini er ein lúka, sum hann letur upp og stingur beinini út ígjøgnum, tá hann fær sær at eta.
Play audiofile

Fjærerur er et veldig lite krabbedyr, som sitter fast på steiner eller klipper. Krabben ligger på ryggen inne i skallet. På toppen har den en liten luke, som krabben åpner og stikker beina ut av, når den skal ha noe å spise.

23
24

Hetta er slýleggur. Her á myndini liggur hann niðri. Tá tað fløðir aftur, reisir hann seg og stendur í sjónum. Hann er góður hjá kombikkum, marflugum og øðrum dýrum at krógva seg í. Slýleggur kann gerast 30 cm langur.
Play audiofile

Dette er tarmgrønske. På bildet ligger den flatt. Når det blir flo, reiser den seg og står i vannet. Tarmgrønske er et godt gjemmested for stiklingsfisk, tanglopper og andre småkryp. Tarmgrønske kan bli 30 cm lang.

25
26

Hetta er bløðrutur skúvtari. Flotbløðrurnar, sum eru í taranum, gera, at hann flýtur. Bløðrutarin veksur ovarlaga í fjøruni. Hann kann gerast 6-8 ár.
Play audiofile

Dette er blæretang. Blærene som er på tangen gjør at den flyter. Blæretang vokser øverst i tidevannsonen. Den kan bli 6-8 år.

27
28

Hetta er tarablað. Tarablað verður umleið 1 til 5 m langt.
Play audiofile

Dette er fingertare. Fingertare blir ca. 1-5 meter langt.

29
30

Tá ið tað fjarar, fer alt undir aftur, og vit fara heim. Kennir tú nøkur onnur dýr, sum eru í fjøruni?
Play audiofile

Når havvannet stiger, forsvinner alt under vann og vi går hjem. Kjenner du noen andre dyr som lever i fjæra?

31
Ein fjørutúrur við flokkinum

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1-30: Thordis Dahl Hansen
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
De Dansk Vestindiske Øer - en dansk historie
2
De Dansk Vestindiske Øyene - en dansk historie

Kathrine Lysen, Katrine Skov & Sophus Lorentzen

Oversat til bokmål af Isabell Kristiansen
Indlæst på dansk af Melanie Corydon
Indlæst på bokmål af Isabell Kristiansen
3
4

Danmark var i 1600-1800 tallet kolonimagt. Danmark havde bl.a. kolonier i Grønland, Vestafrika, Indien og Caribien (Vestindien).
Play audiofile

På 1600-1800 tallet var Danmark en kolonimakt. Danmark hadde bl.a. kolonier i Grønland, Vest-Afrika, India og Karibia (Vestindia).
Play audiofile

5
6

Dansk Vestindien bestod af tre øer: Sankt Thomas, Sankt Jan og Sankt Croix. De var danske fra 1691-1917.
Play audiofile

Dansk Vestindia bestod av tre øyer: Sankt Thomas, Sankt Jan og Sankt Croix. De var danske fra 1691-1917.
Play audiofile

7
8

I 1672 blev der startet en koloni på Sankt Thomas, og i 1718 erobrede Danmark Sankt Jan, som ellers tilhørte England. I 1733 købte Danmark Sankt Croix af Frankrig.
Play audiofile

I 1672 ble det startet en koloni på Sankt Thomas og i 1718 erobret Danmark Sankt Jan, som ellers tilhørte England. I 1733 kjøpte Danmark Sankt Croix av Frankrike.
Play audiofile

9
10

Dansk Vestindien var en del af den berømte “Trekantshandel”. Danmark byttede tøj og våben til slaver i Afrika, som de sejlede til Vestindien. Her byttede man dem for sukker, tobak og bomuld, som blev sejlet til Danmark.
Play audiofile

Dansk Vestindia var en del av den berømte “Trekantshandelen”. Danmark byttet klær og våpen til slaver i Afrika, som de fraktet til Vestindia. Her byttet man dem for sukker, tobakk og bomull, som ble fraktet til Danmark.
Play audiofile

11
12

Slaverne blev bortført fra deres hjem. De arbejdede hårdt dagen lang og boede under forfærdelige forhold. Nogle slaver flygtede fra plantagerne.
Play audiofile

Slavene ble bortført fra hjemmene sine. De arbeidet hardt dagen lang og bodde under forferdelige forhold. Noen slaver flyktet fra plantasjene.
Play audiofile

13
14

Hvis man blev fanget, havde det store konsekvenser. Nogle blev pisket, andre det der var meget værre.
Play audiofile

Hvis man ble fanget, resulterte det i alvorlige konsekvenser. Noen ble pisket, og for andre vanket det enda verre straff.
Play audiofile

15
16

Den 3. juli 1848 ophævede den danske generalguvernør, Peter von Scholten, slaveriet i Vestindien.
Play audiofile

Den 3. juli 1848 opphevde den danske generalguvernøren, Peter von Scholten, slaveriet i Vestindia.
Play audiofile

17
18

På det gamle Dansk Vestindien kan man bl.a. se Fort Christian og Fort Frederik, der begge ligger i gamle danske byer.
Play audiofile

I gamle Dansk Vestindia kan man bl.a. se Fort Christian og Fort Frederik, som begge ligger i gamle danske byer.
Play audiofile

19
20

De tre øer blev solgt til USA i 1917 for 25 millioner dollar. De fleste indbyggere er efterkommere af slaverne. Øerne hedder i dag Jomfruøerne (US Virgin Islands).
Play audiofile

De tre øyene ble solgt til USA i 1917 for 25 millioner dollar. De fleste innbyggerne er etterkommere av slavene. Øyene heter i dag Jomfruøyene (US Virgin Islands).
Play audiofile

21
22

Hovedstaden på Jomfruøerne hedder Charlotte Amalie, og der findes stadig mange vejnavne på dansk.
Play audiofile

Hovedstaden på Jomfruøyene heter Charlotte Amalie, og det finnes fortsatt mange gatenavn på dansk.
Play audiofile

23
24

I dag lever Jomfruøerne af turisme. Der kommer mere end 2 millioner besøgende om året.
Play audiofile

I dag lever Jomfruøyene av turisme. Det kommer mer enn 2 millioner besøkende hit hvert år.
Play audiofile

25
26

Har man haft kolonier i dit lands historie?
Play audiofile

Har det vært kolonier i ditt lands historie?
Play audiofile

27
De Dansk Vestindiske Øer - en dansk historie

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1+24: Sanni Craft
S4: George Webster/ 1800 - commons.wikimedia.org
S6+26: Martin Lie - commons.wikimedia.org
S8+18+22: Lars Lykke Olesen
S10: Sémhur - commons.wikimedia.org
S12: http://ctlsites.uga.edu
S14: Brantz Mayer/ 1854 - commons.wikimedia.org
S16: www.virgin-islands-history.org
S20: Jerry Woody - commons.wikimedia.org
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Danske sommerhuse
DA SV BM
2
Danske sommerhus

Jette Laursen

Oversat til bokmål af Isabell Kristiansen
Indlæst på dansk af Lukas Hastrup
3
4

Der er mere end 200.000 sommerhuse langs den danske kyststrækning.
Play audiofile

Det er mer enn 200 000 sommerhus langs den danske kyststrekning.

5
6

De første sommerhuse i Danmark blev bygget i 1800-tallet af rige mennesker.
Play audiofile

De første sommerhusene i Danmark ble bygget på 1800-tallet, av rike mennesker.

7
8

I 1938 fik alle ret til to ugers ferie, og mange blev interesserede i små billige sommerhuse.
Play audiofile

I 1938 fikk alle rett til to ukers ferie, og mange ble interessert i små billige sommerhus.

9
10

En stor del af de danske sommerhuse er bygget i 60´erne og 70´erne.
Play audiofile

En stor del av de danske sommerhusene er bygget på 60- og 70-tallet.

11
12

Danskerne bruger deres sommerhuse i weekender og ferier.
Play audiofile

Danskene drar til sommerhusene i helger og ferier.

13
14

Sommerhusene bliver også lejet ud til især tyske turister.
Play audiofile

Sommerhusene blir også utleid til andre, spesielt tyske turister.

15
16

De fleste sommerhuse er bygget af træ.
Play audiofile

De fleste sommerhus er bygget av tre.

17
18

Nogle sommerhuse har stråtag.
Play audiofile

Noen sommerhus har stråtak.

19
20

Andre har tagpap på taget.
Play audiofile

Andre har takpapp på taket.

21
22

Mange sommerhuse er sorte og har hvide vinduer.
Play audiofile

Mange sommerhus er sort og med hvite vinduer.

23
24

De fleste sommerhuse har en lys indretning.
Play audiofile

De fleste sommerhus har en lys innredning.

25
26

Der er ofte træbeklædning indvendig, og der er tit køjesenge i et sommerhus.
Play audiofile

Det er ofte trebekledning innvendig, og det er vanlig med køyesenger i sommerhusene.

27
28

Har du prøvet at bo i sommerhus?
Play audiofile

Har du prøvd å bo i et sommerhus?

29
Danske sommerhuse

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1-28: Jette Laursen
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Årstiderne i Danmark
DA SV NN BM IS
2
Årstidene i Danmark

4. a Vonsild Skole - KM

Oversat til bokmål af Mari Gjengstø Mostad
Indlæst på dansk af Sara Madsen
3
4

Om foråret er der i gennemsnit ca. 7 grader om dagen. Når solen skinner, begynder bladene igen at vokse på træerne. De springer ud.
Play audiofile

Om våren er det i gjennomsnitt ca. 7 grader om dagen. Når solen skinner begynner bladene å vokse ut på trærne igjen. De springer ut.

5
6

Planterne begynder at spire og blomster springer ud. Om foråret har vi en højtid, som hedder påske.
Play audiofile

Plantene begynner å spire og blomster springer ut. om våren har vi en høytid som heter påske.

7
8

I det sene forår begynder dyrene at parre sig. Dyrene får unger i de kommende måneder. Mange husdyr kommer ud af staldene. Trækfuglene begynder at flyve tilbage fra syden til Danmark.
Play audiofile

Mot slutten av våren begynner dyrene å parre seg. Dyrene får unger i de kommende månedene. Mange husdyr kommer ut av stallene. Trekkfuglene begynner å fly tilbake fra syden til Danmark.

9
10

Dagene bliver længere om sommeren. Og man kan tage på stranden og bade. Danmark har mange sandstrande. Temperaturen om sommeren ligger mellem 10 og ca. 36 grader.
Play audiofile

Dagene blir lengre om sommeren. Og man kan dra til stranden og bade. Danmark har mange sandstrender. Temperaturen om sommeren ligger mellom 10 og ca. 36 grader.

11
12

I sensommeren begynder landmændene at høste deres marker. Der kommer også frugt på træerne.
Play audiofile

På sensommeren begynner bøndene å høste åkrene sine. Det kommer også frukt på trærne.

13
14

Om efteråret skifter bladene farve. Nogle planter er grønne hele året rundt f.eks. græs og grantræer. Det bliver koldere om efteråret.
Play audiofile

Om høsten skifter bladene farge. Noen planter er grønne hele året rundt f.eks gress og grantrær. Det blir kaldere på høsten.

15
16

Nogle dyr samler mad ind til om vinteren. De samler forråd, mens andre dyr går i hi. I Danmark går pindsvinet i hi.
Play audiofile

Noen dyr samler inn mat til vinteren. De samler inn forsyninger, men andre dyr går i hi. I Danmark går pinnsvinet i hi.

17
18

Om vinteren dør nogle dyr af kulde. Trækfuglene flyver sydpå for at overvintre, mens andre bliver her i Danmark som standfugle.
Play audiofile

Om vinteren dør noen dyr av kulde. Trekkfuglene flyr sørover for å overvintre, mens andre blir her i Danmark som stamfugler.

19
20

Om vinteren ligger højtiden jul. Her fejrer man, at Jesus blev født. Efter jul holder man nytår. Der samles man med venner og familie og skyder raketter af.
Play audiofile

Om vinteren kommer høytiden jul. Her feirer man at Jesus blev født. Etter jul feirer man nyttår. Da samles man med venner og familie og skyter opp raketter.

21
22

Er årstiderne anderledes i dit land?
Play audiofile

Er årstidene annerledes i ditt land?

23
Årstiderne i Danmark

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1: Roman Káčerek - pixabay.com + Stefan Nielsen + Kristoffer Trolle - flickr.com
S4: Antonio Romagnolo - pixabay.com
S6: Jacob Bøtter - commons.wikimedia.org
S8: Pia - pixabay.com
S10: Thomas Rousing - commons.wikimedia.org
S12: Luftsegen - pixabay.com
S14: PublicDomainPictures - pixabay.com
S16: Artur Żugaj - pixabay.com
S18: Wilhelm Guggenberger - pixabay.com
S20: Kurt Duschek - pixabay.com
S22: Heiko Stein - pixabay.com
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Danske sommerhuse
DA SV BM
2
Danske sommerhus

Jette Laursen

Oversat til bokmål af Isabell Kristiansen
Indlæst på dansk af Lukas Hastrup
3
4

Der er mere end 200.000 sommerhuse langs den danske kyststrækning.
Play audiofile

Det er mer enn 200 000 sommerhus langs den danske kyststrekning.

5
6

De første sommerhuse i Danmark blev bygget i 1800-tallet af rige mennesker.
Play audiofile

De første sommerhusene i Danmark ble bygget på 1800-tallet, av rike mennesker.

7
8

I 1938 fik alle ret til to ugers ferie, og mange blev interesserede i små billige sommerhuse.
Play audiofile

I 1938 fikk alle rett til to ukers ferie, og mange ble interessert i små billige sommerhus.

9
10

En stor del af de danske sommerhuse er bygget i 60´erne og 70´erne.
Play audiofile

En stor del av de danske sommerhusene er bygget på 60- og 70-tallet.

11
12

Danskerne bruger deres sommerhuse i weekender og ferier.
Play audiofile

Danskene drar til sommerhusene i helger og ferier.

13
14

Sommerhusene bliver også lejet ud til især tyske turister.
Play audiofile

Sommerhusene blir også utleid til andre, spesielt tyske turister.

15
16

De fleste sommerhuse er bygget af træ.
Play audiofile

De fleste sommerhus er bygget av tre.

17
18

Nogle sommerhuse har stråtag.
Play audiofile

Noen sommerhus har stråtak.

19
20

Andre har tagpap på taget.
Play audiofile

Andre har takpapp på taket.

21
22

Mange sommerhuse er sorte og har hvide vinduer.
Play audiofile

Mange sommerhus er sort og med hvite vinduer.

23
24

De fleste sommerhuse har en lys indretning.
Play audiofile

De fleste sommerhus har en lys innredning.

25
26

Der er ofte træbeklædning indvendig, og der er tit køjesenge i et sommerhus.
Play audiofile

Det er ofte trebekledning innvendig, og det er vanlig med køyesenger i sommerhusene.

27
28

Har du prøvet at bo i sommerhus?
Play audiofile

Har du prøvd å bo i et sommerhus?

29
Danske sommerhuse

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1-28: Jette Laursen
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
De Dansk Vestindiske Øer - en dansk historie
2
De Dansk Vestindiske Øyene - en dansk historie

Kathrine Lysen, Katrine Skov & Sophus Lorentzen

Oversat til bokmål af Isabell Kristiansen
Indlæst på dansk af Melanie Corydon
Indlæst på bokmål af Isabell Kristiansen
3
4

Danmark var i 1600-1800 tallet kolonimagt. Danmark havde bl.a. kolonier i Grønland, Vestafrika, Indien og Caribien (Vestindien).
Play audiofile

På 1600-1800 tallet var Danmark en kolonimakt. Danmark hadde bl.a. kolonier i Grønland, Vest-Afrika, India og Karibia (Vestindia).
Play audiofile

5
6

Dansk Vestindien bestod af tre øer: Sankt Thomas, Sankt Jan og Sankt Croix. De var danske fra 1691-1917.
Play audiofile

Dansk Vestindia bestod av tre øyer: Sankt Thomas, Sankt Jan og Sankt Croix. De var danske fra 1691-1917.
Play audiofile

7
8

I 1672 blev der startet en koloni på Sankt Thomas, og i 1718 erobrede Danmark Sankt Jan, som ellers tilhørte England. I 1733 købte Danmark Sankt Croix af Frankrig.
Play audiofile

I 1672 ble det startet en koloni på Sankt Thomas og i 1718 erobret Danmark Sankt Jan, som ellers tilhørte England. I 1733 kjøpte Danmark Sankt Croix av Frankrike.
Play audiofile

9
10

Dansk Vestindien var en del af den berømte “Trekantshandel”. Danmark byttede tøj og våben til slaver i Afrika, som de sejlede til Vestindien. Her byttede man dem for sukker, tobak og bomuld, som blev sejlet til Danmark.
Play audiofile

Dansk Vestindia var en del av den berømte “Trekantshandelen”. Danmark byttet klær og våpen til slaver i Afrika, som de fraktet til Vestindia. Her byttet man dem for sukker, tobakk og bomull, som ble fraktet til Danmark.
Play audiofile

11
12

Slaverne blev bortført fra deres hjem. De arbejdede hårdt dagen lang og boede under forfærdelige forhold. Nogle slaver flygtede fra plantagerne.
Play audiofile

Slavene ble bortført fra hjemmene sine. De arbeidet hardt dagen lang og bodde under forferdelige forhold. Noen slaver flyktet fra plantasjene.
Play audiofile

13
14

Hvis man blev fanget, havde det store konsekvenser. Nogle blev pisket, andre det der var meget værre.
Play audiofile

Hvis man ble fanget, resulterte det i alvorlige konsekvenser. Noen ble pisket, og for andre vanket det enda verre straff.
Play audiofile

15
16

Den 3. juli 1848 ophævede den danske generalguvernør, Peter von Scholten, slaveriet i Vestindien.
Play audiofile

Den 3. juli 1848 opphevde den danske generalguvernøren, Peter von Scholten, slaveriet i Vestindia.
Play audiofile

17
18

På det gamle Dansk Vestindien kan man bl.a. se Fort Christian og Fort Frederik, der begge ligger i gamle danske byer.
Play audiofile

I gamle Dansk Vestindia kan man bl.a. se Fort Christian og Fort Frederik, som begge ligger i gamle danske byer.
Play audiofile

19
20

De tre øer blev solgt til USA i 1917 for 25 millioner dollar. De fleste indbyggere er efterkommere af slaverne. Øerne hedder i dag Jomfruøerne (US Virgin Islands).
Play audiofile

De tre øyene ble solgt til USA i 1917 for 25 millioner dollar. De fleste innbyggerne er etterkommere av slavene. Øyene heter i dag Jomfruøyene (US Virgin Islands).
Play audiofile

21
22

Hovedstaden på Jomfruøerne hedder Charlotte Amalie, og der findes stadig mange vejnavne på dansk.
Play audiofile

Hovedstaden på Jomfruøyene heter Charlotte Amalie, og det finnes fortsatt mange gatenavn på dansk.
Play audiofile

23
24

I dag lever Jomfruøerne af turisme. Der kommer mere end 2 millioner besøgende om året.
Play audiofile

I dag lever Jomfruøyene av turisme. Det kommer mer enn 2 millioner besøkende hit hvert år.
Play audiofile

25
26

Har man haft kolonier i dit lands historie?
Play audiofile

Har det vært kolonier i ditt lands historie?
Play audiofile

27
De Dansk Vestindiske Øer - en dansk historie

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1+24: Sanni Craft
S4: George Webster/ 1800 - commons.wikimedia.org
S6+26: Martin Lie - commons.wikimedia.org
S8+18+22: Lars Lykke Olesen
S10: Sémhur - commons.wikimedia.org
S12: http://ctlsites.uga.edu
S14: Brantz Mayer/ 1854 - commons.wikimedia.org
S16: www.virgin-islands-history.org
S20: Jerry Woody - commons.wikimedia.org
Forrige side Næste side

Pages