Skift
sprog
Play audiofile
Danmarks nationalsang
Danmarks nationalsang

Stefan Åge Hardonk Nielen


Indlæst på dansk af Mathilde Schrøder Petersen
3
4

“Der er et yndigt land” er den ene af Danmarks to nationalsange.Play audiofile

5
6

Den er skrevet i 1823 af Adam Oehlenschläger. Play audiofile

7
8

Han var dansk digter og forfatter fra København. Han levede i 1779 - 1850.Play audiofile

9
10

Melodien er lavet af H. E. Krøyer. Første vers lyder sådan: Play audiofile

11
12

“Der er et yndigt land,
Det står med brede bøge,Play audiofile

13
14

nær salten østerstrand
nær salten østerstrand.Play audiofile

15
16

Det bugter sig i bakke, dal,
det hedder gamle Danmark,Play audiofile

17
18

og det er Frejas sal,
og det er Frejas sal.”Play audiofile

19
20

Hvornår synger du dit lands nationalsang?Play audiofile

21
Danmarks nationalsang

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1: David Mark
S4+10: Stefan Åge Hardonk Nielsen
S6: Friedrich Carl Grøger
S8: Det Kongelige Bibliotek
S12: Elisabeth Karen Nielsen
S14: Werner Detjen
S16: Dirk Brechmann
S18: Ane Cecilie Blichfeldt/ norden.org
S20: Kobby Barda
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Ólavsøka – tjóðarhátíð føroyinga
2
Ólavsøka – tjóðarhátíð føroyinga

Thordis Dahl Hansen

3
4

28. og 29. juli er ólavsøka í Tórshavn.

5
6

Ólavsøkan er til minnis um Ólav Heilaga, sum varð dripin á Stiklastøðum í Noregi.

7
8

Ólavsøkuaftan, 28. juli, verður ólavsøkan sett. Til setanina ganga ítróttarfólk og hornarorkestur skrúðgongu.

9
10

28. juli endar føroyameistarakappingin í kappróðrið.

11
12

Ólavsøkudag, 29. juli, ganga løgtingslimir, landsstýrisfólk, prestar og ríkisumboðið skrúðgongu úr Tinghúsinum oman í Havnar kirkju til guðstænastu.

13
14

Eftir guðstænastuna fer skrúðgongan niðan aftur til tinghúsið, har eitt stórt ólavsøkukór syngur á Tinghúsvøllinum og har nógv fólk er samankomið.

15
16

Eftir sangin fara tingfólkini og landsstýrisfólkini inn í Tinghúsið, har løgmaður setur tingið og eitt nýtt tingár byrjar.

17
18

Ein stórur partur av teimum, sum koma á ólavsøku, eru í føroyskum klæðum.

19
20

Á ólavsøku er sera nógv at fara. t.d. listaframsýningar, tivoli, fólkafundir, konsertir og fótbóltur.

21
22

Men hóast tað er nógv at fara til, so eru tað nógv, sum bert ganga oman og niðan og práta við fólk.

23
24

Og so er tað mittnáttarsagnurin 29. juli. Fyri fleiri er hetta hæddarpunktið, tá ið fleiri túsund fólk eru samlað til felagssang á Vaglinum.

25
26

Kennir tú til aðrar tjóðarhátíðir í Norðurlondum?

27
Ólavsøka – tjóðarhátíð føroyinga

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1+10+12+16: Sigmar Mørkøre
S4+8+24: Birgir Kruse
S6: Peter Nicolai Arbo
S14: Heini Nygaard
S18: Noomi Káradóttir Rasmussen
S20: Guðrið Reinert Joensen
S22: Jóanis Nielsen
S26: Jens Pauli Nolsø
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Vårt fritids
2
Vårt fritids

Frösakullsskolans Fritidshem


Indlæst på svensk af Simon Tellander
3
4

Fritids öppnar 6:30 varje dag och då bjuds det på frukost i cafét. På fritids går det 68 barn i åldrarna 6-11 år.Play audiofile

5
6

Vi har många aktivitetslådor som vi leker med. Tex hund/kattlåda, skönhetsvårdslåda, dektektivlåda och cirkuslåda.Play audiofile

7
8

En populär låda bland tjejerna är att bygga med Lego Friends.Play audiofile

9
10

I Händelsen kan man leka och springa. Där spelar vi gärna olika bollspel.Play audiofile

11
12

Ute är vi varje dag. Idag har vi gått på påsktipspromenad runt skolgården.Play audiofile

13
14

I cafét brukar vi pyssla, rita och spela spel.Play audiofile

15
16

Vi äter lunch i våra baser (klassrum). Idag fick vi stekt fisk med potatis och spenatsås.Play audiofile

17
18

Gogos är små plastleksaker som man kan spela och leka med. Väldigt poppis på fritids just nu.Play audiofile

19
20

Vi får smörgås, yoghurt med flingor och dricker mjölk eller vatten till mellanmål.Play audiofile

21
22

Vi erbjuder barnen en speciell aktivitet varje dag under ett visst antal veckor. Det kan vara bild/skapande, bygglek, slöjd, yoga och naturdag.Play audiofile

23
24

Vi har en underbar skolgård med mycket träd och buskar och en stor grusplan där vi spelar fotboll och leker olika lekar.Play audiofile

25
26

Kl 16 äter vi frukt tillsammans i cafèt innan barnen går hem. Fritids stänger klockan 18:00.Play audiofile

27
28

Många barn i Sverige går på fritids efter skolan. Är det vanligt hos er?Play audiofile

29
Vårt fritids

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1-28: Lisa Borgström
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Nordens penge
Nordens penge

Stefan Åge Hardonk Nielsen


Indlæst på dansk af Liv Alberte Bagger Thomsen
3
4

I Norden har de fleste lande haft deres egen valuta længe. Valuta betyder “værdi” men bruges om et lands penge. Her er en gammel islandsk seddel fra 1928.Play audiofile

5
6

Fælles for de fleste nordiske lande er, at man bruger Kroner og Ører. Engang havde man fælles valuta i Norden, men i dag er de ikke ens og ikke lige meget værd.Play audiofile

7
8

I Danmark og Grønland bruges Danske Kroner (DKK). Man har værdier fra 50 øre i mønter op til 1000 kr i sedler.Play audiofile

9
10

Færøske Kroner (DKK) er ikke en selvstændig valuta, men er bundet til den Danske Krone og har samme værdi. På Færøerne bruger man Færøske Kroner i sedler, mens mønterne er de samme som i Danmark.Play audiofile

11
12

I Sverige bruger man Svenske kronor (SEK). Man har mønter fra 1 kr. op til 1000 kr. sedler. I 2011 fik man nye sedler med billeder af svenske kulturpersonligheder og svensk natur.Play audiofile

13
14

I Norge bruger man Norske Kroner (NOK). I Norge har man brugt Kroner siden 1875. Man har mønter fra 1 kr. til 1000 kr. i sedler.Play audiofile

15
16

I Island hedder pengene Islandske Kroner (ISK). Der findes mønter fra 1 krone op til 10.000 kroner i sedler.Play audiofile

17
18

I Finland og på Åland har man brugt Euro (€ - EUR) siden 2002. Tidligere brugte man finske mark. Der findes mønter fra 2 cent til € 500. Euro bruges i de fleste europæiske lande. De er en del mere værd end kroner er.Play audiofile

19
20

Sedler fortæller ofte en historie om landet. Hvad er der på pengesedlerne i dit land?Play audiofile

21
Nordens penge

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1: ASSY - pixabay.com
S4: Central Bank of Iceland
S6: Ukendt
S8+20: Stefan Åge Hardonk Nielsen
S10: Thordis Dahl Hansen
S12: Lisa Borgström
S14: Connie Isabell Kristiansen
S16: Margrét Þóra Einarsdóttir
S18: Avij - commons.wikimedia.org
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Nordens penge
Nordens penge

Stefan Åge Hardonk Nielsen


Indlæst på dansk af Liv Alberte Bagger Thomsen
3
4

I Norden har de fleste lande haft deres egen valuta længe. Valuta betyder “værdi” men bruges om et lands penge. Her er en gammel islandsk seddel fra 1928.Play audiofile

5
6

Fælles for de fleste nordiske lande er, at man bruger Kroner og Ører. Engang havde man fælles valuta i Norden, men i dag er de ikke ens og ikke lige meget værd.Play audiofile

7
8

I Danmark og Grønland bruges Danske Kroner (DKK). Man har værdier fra 50 øre i mønter op til 1000 kr i sedler.Play audiofile

9
10

Færøske Kroner (DKK) er ikke en selvstændig valuta, men er bundet til den Danske Krone og har samme værdi. På Færøerne bruger man Færøske Kroner i sedler, mens mønterne er de samme som i Danmark.Play audiofile

11
12

I Sverige bruger man Svenske kronor (SEK). Man har mønter fra 1 kr. op til 1000 kr. sedler. I 2011 fik man nye sedler med billeder af svenske kulturpersonligheder og svensk natur.Play audiofile

13
14

I Norge bruger man Norske Kroner (NOK). I Norge har man brugt Kroner siden 1875. Man har mønter fra 1 kr. til 1000 kr. i sedler.Play audiofile

15
16

I Island hedder pengene Islandske Kroner (ISK). Der findes mønter fra 1 krone op til 10.000 kroner i sedler.Play audiofile

17
18

I Finland og på Åland har man brugt Euro (€ - EUR) siden 2002. Tidligere brugte man finske mark. Der findes mønter fra 2 cent til € 500. Euro bruges i de fleste europæiske lande. De er en del mere værd end kroner er.Play audiofile

19
20

Sedler fortæller ofte en historie om landet. Hvad er der på pengesedlerne i dit land?Play audiofile

21
Nordens penge

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1: ASSY - pixabay.com
S4: Central Bank of Iceland
S6: Ukendt
S8+20: Stefan Åge Hardonk Nielsen
S10: Thordis Dahl Hansen
S12: Lisa Borgström
S14: Connie Isabell Kristiansen
S16: Margrét Þóra Einarsdóttir
S18: Avij - commons.wikimedia.org
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Ólavsøka – tjóðarhátíð føroyinga
2
Ólavsøka – tjóðarhátíð føroyinga

Thordis Dahl Hansen

3
4

28. og 29. juli er ólavsøka í Tórshavn.

5
6

Ólavsøkan er til minnis um Ólav Heilaga, sum varð dripin á Stiklastøðum í Noregi.

7
8

Ólavsøkuaftan, 28. juli, verður ólavsøkan sett. Til setanina ganga ítróttarfólk og hornarorkestur skrúðgongu.

9
10

28. juli endar føroyameistarakappingin í kappróðrið.

11
12

Ólavsøkudag, 29. juli, ganga løgtingslimir, landsstýrisfólk, prestar og ríkisumboðið skrúðgongu úr Tinghúsinum oman í Havnar kirkju til guðstænastu.

13
14

Eftir guðstænastuna fer skrúðgongan niðan aftur til tinghúsið, har eitt stórt ólavsøkukór syngur á Tinghúsvøllinum og har nógv fólk er samankomið.

15
16

Eftir sangin fara tingfólkini og landsstýrisfólkini inn í Tinghúsið, har løgmaður setur tingið og eitt nýtt tingár byrjar.

17
18

Ein stórur partur av teimum, sum koma á ólavsøku, eru í føroyskum klæðum.

19
20

Á ólavsøku er sera nógv at fara. t.d. listaframsýningar, tivoli, fólkafundir, konsertir og fótbóltur.

21
22

Men hóast tað er nógv at fara til, so eru tað nógv, sum bert ganga oman og niðan og práta við fólk.

23
24

Og so er tað mittnáttarsagnurin 29. juli. Fyri fleiri er hetta hæddarpunktið, tá ið fleiri túsund fólk eru samlað til felagssang á Vaglinum.

25
26

Kennir tú til aðrar tjóðarhátíðir í Norðurlondum?

27
Ólavsøka – tjóðarhátíð føroyinga

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1+10+12+16: Sigmar Mørkøre
S4+8+24: Birgir Kruse
S6: Peter Nicolai Arbo
S14: Heini Nygaard
S18: Noomi Káradóttir Rasmussen
S20: Guðrið Reinert Joensen
S22: Jóanis Nielsen
S26: Jens Pauli Nolsø
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Nordens penge
Nordens penge

Stefan Åge Hardonk Nielsen


Indlæst på dansk af Liv Alberte Bagger Thomsen
3
4

I Norden har de fleste lande haft deres egen valuta længe. Valuta betyder “værdi” men bruges om et lands penge. Her er en gammel islandsk seddel fra 1928.Play audiofile

5
6

Fælles for de fleste nordiske lande er, at man bruger Kroner og Ører. Engang havde man fælles valuta i Norden, men i dag er de ikke ens og ikke lige meget værd.Play audiofile

7
8

I Danmark og Grønland bruges Danske Kroner (DKK). Man har værdier fra 50 øre i mønter op til 1000 kr i sedler.Play audiofile

9
10

Færøske Kroner (DKK) er ikke en selvstændig valuta, men er bundet til den Danske Krone og har samme værdi. På Færøerne bruger man Færøske Kroner i sedler, mens mønterne er de samme som i Danmark.Play audiofile

11
12

I Sverige bruger man Svenske kronor (SEK). Man har mønter fra 1 kr. op til 1000 kr. sedler. I 2011 fik man nye sedler med billeder af svenske kulturpersonligheder og svensk natur.Play audiofile

13
14

I Norge bruger man Norske Kroner (NOK). I Norge har man brugt Kroner siden 1875. Man har mønter fra 1 kr. til 1000 kr. i sedler.Play audiofile

15
16

I Island hedder pengene Islandske Kroner (ISK). Der findes mønter fra 1 krone op til 10.000 kroner i sedler.Play audiofile

17
18

I Finland og på Åland har man brugt Euro (€ - EUR) siden 2002. Tidligere brugte man finske mark. Der findes mønter fra 2 cent til € 500. Euro bruges i de fleste europæiske lande. De er en del mere værd end kroner er.Play audiofile

19
20

Sedler fortæller ofte en historie om landet. Hvad er der på pengesedlerne i dit land?Play audiofile

21
Nordens penge

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1: ASSY - pixabay.com
S4: Central Bank of Iceland
S6: Ukendt
S8+20: Stefan Åge Hardonk Nielsen
S10: Thordis Dahl Hansen
S12: Lisa Borgström
S14: Connie Isabell Kristiansen
S16: Margrét Þóra Einarsdóttir
S18: Avij - commons.wikimedia.org
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Nordens penge
Nordens penge

Stefan Åge Hardonk Nielsen


Indlæst på dansk af Liv Alberte Bagger Thomsen
3
4

I Norden har de fleste lande haft deres egen valuta længe. Valuta betyder “værdi” men bruges om et lands penge. Her er en gammel islandsk seddel fra 1928.Play audiofile

5
6

Fælles for de fleste nordiske lande er, at man bruger Kroner og Ører. Engang havde man fælles valuta i Norden, men i dag er de ikke ens og ikke lige meget værd.Play audiofile

7
8

I Danmark og Grønland bruges Danske Kroner (DKK). Man har værdier fra 50 øre i mønter op til 1000 kr i sedler.Play audiofile

9
10

Færøske Kroner (DKK) er ikke en selvstændig valuta, men er bundet til den Danske Krone og har samme værdi. På Færøerne bruger man Færøske Kroner i sedler, mens mønterne er de samme som i Danmark.Play audiofile

11
12

I Sverige bruger man Svenske kronor (SEK). Man har mønter fra 1 kr. op til 1000 kr. sedler. I 2011 fik man nye sedler med billeder af svenske kulturpersonligheder og svensk natur.Play audiofile

13
14

I Norge bruger man Norske Kroner (NOK). I Norge har man brugt Kroner siden 1875. Man har mønter fra 1 kr. til 1000 kr. i sedler.Play audiofile

15
16

I Island hedder pengene Islandske Kroner (ISK). Der findes mønter fra 1 krone op til 10.000 kroner i sedler.Play audiofile

17
18

I Finland og på Åland har man brugt Euro (€ - EUR) siden 2002. Tidligere brugte man finske mark. Der findes mønter fra 2 cent til € 500. Euro bruges i de fleste europæiske lande. De er en del mere værd end kroner er.Play audiofile

19
20

Sedler fortæller ofte en historie om landet. Hvad er der på pengesedlerne i dit land?Play audiofile

21
Nordens penge

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1: ASSY - pixabay.com
S4: Central Bank of Iceland
S6: Ukendt
S8+20: Stefan Åge Hardonk Nielsen
S10: Thordis Dahl Hansen
S12: Lisa Borgström
S14: Connie Isabell Kristiansen
S16: Margrét Þóra Einarsdóttir
S18: Avij - commons.wikimedia.org
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Ólavsøka – tjóðarhátíð føroyinga
2
Ólavsøka – tjóðarhátíð føroyinga

Thordis Dahl Hansen

3
4

28. og 29. juli er ólavsøka í Tórshavn.

5
6

Ólavsøkan er til minnis um Ólav Heilaga, sum varð dripin á Stiklastøðum í Noregi.

7
8

Ólavsøkuaftan, 28. juli, verður ólavsøkan sett. Til setanina ganga ítróttarfólk og hornarorkestur skrúðgongu.

9
10

28. juli endar føroyameistarakappingin í kappróðrið.

11
12

Ólavsøkudag, 29. juli, ganga løgtingslimir, landsstýrisfólk, prestar og ríkisumboðið skrúðgongu úr Tinghúsinum oman í Havnar kirkju til guðstænastu.

13
14

Eftir guðstænastuna fer skrúðgongan niðan aftur til tinghúsið, har eitt stórt ólavsøkukór syngur á Tinghúsvøllinum og har nógv fólk er samankomið.

15
16

Eftir sangin fara tingfólkini og landsstýrisfólkini inn í Tinghúsið, har løgmaður setur tingið og eitt nýtt tingár byrjar.

17
18

Ein stórur partur av teimum, sum koma á ólavsøku, eru í føroyskum klæðum.

19
20

Á ólavsøku er sera nógv at fara. t.d. listaframsýningar, tivoli, fólkafundir, konsertir og fótbóltur.

21
22

Men hóast tað er nógv at fara til, so eru tað nógv, sum bert ganga oman og niðan og práta við fólk.

23
24

Og so er tað mittnáttarsagnurin 29. juli. Fyri fleiri er hetta hæddarpunktið, tá ið fleiri túsund fólk eru samlað til felagssang á Vaglinum.

25
26

Kennir tú til aðrar tjóðarhátíðir í Norðurlondum?

27
Ólavsøka – tjóðarhátíð føroyinga

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1+10+12+16: Sigmar Mørkøre
S4+8+24: Birgir Kruse
S6: Peter Nicolai Arbo
S14: Heini Nygaard
S18: Noomi Káradóttir Rasmussen
S20: Guðrið Reinert Joensen
S22: Jóanis Nielsen
S26: Jens Pauli Nolsø
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Kender du Skagen?
2
Kender du Skagen?

Emilie Margrethe Bek Faaborg


Indlæst på dansk af Markus Selch Bek Faaborg
3
4

Skagen er den nordligste by i Danmark. Der bor cirka 8200 indbyggere i byen. Om sommeren kommer der mange turister.Play audiofile

5
6

Grenen er det nordligste punkt. Her kan man stå med fødderne i to have: Kattegat og Skagerrak.Play audiofile

7
8

Hvis man ikke vil gå ud til Grenen, kan man køre med Sandormen. Det er en traktor med vogn bagefter.Play audiofile

9
10

På strandene ved Skagen er der mange bunkere. De er bygget under 2. verdenskrig, så tyskerne kunne holde øje med de danske have. De er sjove at klatre på.Play audiofile

11
12

Du kan se det gamle vippefyr. Det brugte man i gamle dage for at advare skibene om ikke at sejle for tæt på kysten og gå på grund.Play audiofile

13
14

Skagen er en gammel fiskerby. På havnen står der en statue af en fisker i redningsudstyr. Han spejder ud over havet.Play audiofile

15
16

Skagen er også berømt for sin kunstnerkoloni af skagensmalere fra år 1870 - 1900. Du kan se nogle af deres malerier på Skagen Kunstmuseum. Dette maleri er malet af P.S. Krøyer.Play audiofile

17
18

Lyset i Skagen siges at være meget specielt. Mange af husene er malet gule. Man kalder farven for “skagengul”.Play audiofile

19
20

I Bolcheriet kan man se dem lave bolcher på gammeldags facon. De har en danmarksrekord på 21 bogstaver i ét bolcher.Play audiofile

21
22

Tæt på Skagen ligger Råbjerg Mile, som er en vandreklit. Det betyder, at blæsten flytter sandet, så klitterne flytter sig. Det er sjovt at lege i klitterne.Play audiofile

23
24

Man kan også se Den Tilsandede Kirke. Engang var der en hel kirke, men den sandede til fordi blæsten flyttede sandet. Nu er der kun tårnet tilbage.Play audiofile

25
26

Kender du andre byer, hvor der kommer mange turister om sommeren?Play audiofile

27
Kender du Skagen?

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1: John Nuttall - commons.wikimedia.org
S4: wikipedia.org
S6+22: Stefan Åge Hardonk Nielsen
S8+12+14+18: Betina Faaborg
S10: Kenneth Faaborg
S16: Peder Severin Krøyer - 1899
S20: Bolcheriet (R) - commons.wikimedia.org
S24: Malene Thyssen - commons.wikimedia.org
S26: Tno - commons.wikimedia.org
Forrige side Næste side

Pages