Skift
sprog
Play audiofile
Adam Oehlenschläger - en dansk digter
DA BM FO SV IS
2
Adam Oehlenschläger - eitt danskt skald

Lone Friis

Oversat til færøsk af June-Eyð Joensen
Indlæst på dansk af Julie Koldkjær Christensen
3
4

Adam Gottlob Oehlenschläger er en af nordens største digtere. Han blev også kaldt for Nordens digterkonge.
Play audiofile

Adam Gottlob Oehlenschläger er ein av størstu norðurlendsku skøldunum. Hann varð eisini nevndur skaldakongurin í Norðurlondum.

5
6

Oehlenschläger blev født den 14. november 1779 på Vesterbro i København. Hans far var organist og blev senere godsforvalter på Frederiksberg Slot, hvor Adam voksede op.
Play audiofile

Oehlenschläger varð føddur 14. november 1779 á Vesturbrúgv í Keypmannahavn. Pápi hansara var organistur og bleiv seinni fyristøðumaður á Frederiksbergs slotti, har Adam vaks upp.

7
8

Da Oehlenschläger var færdig med skolen kom han i lære som købmand. Det var hans fars ønske. Han var der dog kun en dag, så kom han ind på Det Kongelige Teater, for han ville være skuespiller.
Play audiofile

Tá ið Oehlenschläger var liðugur við skúlan, fór hann í læru sum keypmaður. Tað ynskti pápi hansara. Har var bara í ein dag, so kom hann inn á Kongaliga leikhúsið, tí hann vildi vera sjónleikari.

9
10

Men heller ikke det synes han om, så han begyndte derfor at læse jura. Mens han læste, fandt han ud af, at han hellere ville skrive, og så begyndte han at digte.
Play audiofile

Men hetta dámdi honum heldur ikki, og tí byrjaði hann at lesa løgfrøði. Meðan hann las, fann hann útav, at hann heldur vildi skriva, og so byrjaði hann at yrkja.

11
12

Adam Oehenschläger skrev sin første salme, da han var 9 år gammel.
Play audiofile

Oehlenschläger skrivaði fyrsta sálm sín, tá ið hann var 9 ára gamal.

13
14

Han skrev også små komedier, som han opførte sammen med sin søster Sofie og en legekammerat i den kongelige spisesal på Frederiksberg Slot.
Play audiofile

Hann skrivaði eisini smáar skemtileikir, sum hann framførdi saman við systur síni, Sofíu, og einum vinmanni í kongaliga matsalinum á Frederiksbergs slotti.

15
16

Oehlenschläger regnes for at være Danmarks første romantiske forfatter. Han er mest kendt for Danmarks nationalsang “Der er et yndigt land” og for digtet “Guldhornene”.
Play audiofile

Oehlenschläger verður hildin at vera fyrsti romantiski rithøvundurin í Danmark. Hann er mest kendur fyri danska tjóðsangin “Har er eitt vakurt land” og yrkingina “Gullhornini”.

17
18

Da Oehenschläger skrev “Guldhornene” var det på den tid, hvor alle navneord blev skrevet med stort. Man havde ikke bogstaverne Æ-Ø-Å endnu, men brugte Ö-Ä.
Play audiofile

Tá ið Oehlenschläger skrivaði “Guldhornini”, var tað í teimum døgum, tá ið øll navnorð vórðu skrivað við stórum. Bókstavirnar Æ-Ø-Å hevði man ikki enn, men brúkti Ö-Ä.

19
20

Her er første vers af “Guldhornene”:
"De higer og söger i gamle Böger,
i oplukte Höie med speidinde Öie,
på Sværd og Skiolde i muldne Volde,
paa Runestene blandt smuldnede Bene."
Play audiofile

Her er fyrsta ørindi av “Gullhornunum”:
"Tey leingjast og leita í gomlum bókum,
í opnum hæddum við skimandi eygum,
á svørðum og skjøldrum í mórutum verjugørðum,
á rúnasteinum millum molnað bein."

21
22

I år 1800 blev han forlovet med Christine Heger. 10 år senere blev de gift og fik hurtigt 4 børn. Han døde 71 år gammel og blev begravet på Frederiksberg Kirkegård i København.
Play audiofile

Í ár 1800 varð hann trúðlovaður við Christine Heger. 10 ár seinni blivu tey gift og fingu skjótt 4 børn. Hann doyði 71 ára gamal og varð jarðaður á Frederiksbergs kirkjugarði í Keypmannahavn.

23
24

Hvis du kommer til København, kan du se statuer af Adam Oehlenschläger på Sankt Annæ Plads, i Søndermarken eller foran Det Kongelige Teater.
Play audiofile

Kemur tú til Keypmannahavnar, kanst tú síggja standmyndir av Adam Oehlenschläger á Sankta Annæ plássinum, í Søndermarkini ella framman fyri Kongaliga leikhúsið.

25
26

Kender du andre nordiske digtere?
Play audiofile

Kennir tú onnur norðurlendsk skøld?

27
Adam Oehlenschläger - en dansk digter

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1: Commons.wikimedia.org
S4: J.P. Trap - commons. wikimedia.org
S6: Daniel Stello - commons.wikimedia.org
S8: Axel Kuhlmann - commons.wikimedia.org
S10: Saddhiyama - commons.wikimedia.org
S12: Peter Madsen Faxøe - commons.wikimedia.org
S14: Adam Oehlenschläge
S16: Per Palmkvist Knudsen - commons.wikimedia.org
S18: Tomasz Sienicki - commons.wikimedia.org
S20: Nationalmuseet - commons.wikimedia.org
S22: ChristianRK - commons.wikimedia.org
S24: Daderot - commons.wikimedia.org
S26: Antonio Litterio - commons.wikimedia.org
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Carl Milles - en svensk skulptør
SV IS DA
2
Carl Milles - en svensk skulptør

Åk 4 på Frösakullsskolan

3
4

Millesgården er et kunstmuseum og en skulpturpark på Lidingö. Det var kunstneren og skulptøren Carl Milles og hans hustru Olgas hjem, atelier og have.

5
6

I 1906 købte Carl og Olga Milles en grund på Lidingö. I 1936 blev Millesgården lavet om til en stiftelse, som blev givet som gave til det svenske folk. På Millesgården findes der mange kunstværker af Milles.

7
8

Carl Emil Wilhelm Milles blev født den 23. juni 1875 i Knivsta Kommune. Han døde den 19. september 1955. Han var en af Sveriges mest berømte skulptører. I 1899 havde han for første gang en udstilling i Paris-salonen, og fortsatte med at udstille der hvert år frem til 1906.

9
10

Olga Milles blev født i 1874 i Graz i Østrig. Hun var portrætkunstner. Olga giftede sig med Carl Milles i 1905. De fik ingen børn.

11
12

Carl Milles lavede det meste af sin kunst i Europa, men senere også i USA. Han er kendt for sine fontæner og sine andre værker der er imponerende store. På billedet ses Aganippe-fontænen.

13
14

Poseidon er havets gud i den græske mytologi. Carl fik i 1920erne opgaven at skabe en fontæne på Götapladsen i Göteborg. Poseidon er syv meter høj og er et af Göteborgs mest kendte vartegn.

15
16

I 1921 fik Carl Milles opgaven, at komme med et forslag til en brønd til torvet i Halmstad. Fem år senere var statuen færdig, og den hedder “Europa og tyren”. Rundt omkring den svømmer mænd med fiskehaler, som er en del af Poseidons følge.

17
18

“Genius” kaldes også for “Den lyrespillende engel”. Den mandlige engel bøjer sig mod marken samtidig med, at han holder en lyre mod himlen. Første gang den blev vist var i 1923 og i dag står den på Gösta Ekmans grav.

19
20

Carl Milles skabte “Folke Filbyter” i 1927 til Linköping, hvor skulpturen er en del af fontænen “Folkungabrunn”. Carl Milles ven skrev bogen “Folkungaträdet” og Carl valgte et afsnit fra bogen til at skabe “Folke Filbyter”.

21
22

Carl fik af en engelsk Lord til opgave at skabe “Vildsvinene” i 1929. En af dem ses på billedet her. Det svenske kongehus har købt skulpturerne og de findes i dag på Ulriksdals Slot.

23
24

“Mennesket og Pegasus” fra 1949 er en skulptur, som er løftet op på en høj søjle, som står i Iowa, USA. Pegasus har kraftige vinger og flyver skråt op mod himlen. Det er et symbol på menneskets muligheder og fantasiens kraft.

25
26

Statuen “Guds hånd” er en lille mand i en stor hånd. Manden balancerer på den store hånds tommel- og pegefinger. Carl Milles arbejdede med “Guds hånd” i fire år. Den blev lavet til byen Eskilstuna.

27
28

“Skøjteprinsessen” blev skabt i 1949. Carl Milles fik sin idé fra en dygtig skøjteløber på Rockerfeller Plaza i New York. Skøjteprinsessen har armene udstrakt og den korte kjole svinger i en piruet.

29
30

“Spirit of Transportation” er noget af Carl Milles sidste arbejde, som forestiller en indianer, som bærer en kano på skulderen. Statuen blev lavet i 1952. Carl blev inspireret af den måde, indianerne bevægede sig i vand og på land.

31
32

Den 19. september 1955 dør Carl Milles i sit hjem på Millesgården og blev begravet i Skovkapellet. Efter Carl Milles død levede Olga Milles sine sidste år i Graz, hvor hun døde i 1967, 93 år gammel. Olga Milles ligger begravet på Millesgården sammen med Carl Milles.

33
34

Kender du til nogle skulptører fra dit land?

35
Carl Milles - en svensk skulptør

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1: Holger Ellgaard - commons.wikimedia.org
S4+6+8+12+14+18-34: Lisa Borgstörm
S10: commons.wikimedia.org
S16: Ghostrider - commons.wikimedia.org

Se mere:
www.millesgarden.se
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Kender du Akureyri?
IS DA SV
2
Kender du Akureyri?

Helga Dögg Sverrisdóttir


Indlæst på dansk af Anton Malthe Rich Krægpøth
3
4

Akureyri er Islands fjerde største by og ligger i Nordisland. Akureyri er en havneby og ligger ved Eyjafjord.Play audiofile

5
6

Man mener, den første bosætter i Akureyri var Helgi magri Eyvindarson, som kom i år 890. Han kom med sin kone, som hed Thorunn Hyrna.Play audiofile

7
8

Der bor i dag omkring 20.000 mennesker her. Der er mange skoler: ti folkeskoler, to gymnasier og ét universitet.Play audiofile

9
10

Byens erhverv er mest handel, fiskeindustri og statslige arbejdspladser. Turismen vokser også meget i Akureyri.Play audiofile

11
12

Akureyris byvåben er et blåt skjold med en hvid fugl. På brystet er der et skjold med et kornneg. Den blå farve symboliserer himlen og fjeldene. Kornet henviser til byens navn og fuglen er en skytsengel fra Heimskringlu (Den islandsk saga).Play audiofile

13
14

Akureyrarkirken er en af byens vartegn og kan tydeligt ses i byen. Den blev indviet i 1940. Der er knap 100 trapper op til kirken.Play audiofile

15
16

Der er et rigt dyreliv i Akureyri. Der lever både svaner, ænder og drosler. Men man kan også se sæler og hvaler i fjorden. På billedet ses en næbhval.Play audiofile

17
18

Man kan gå til mange forskellige slags sportsgrene i byen. Byens to største klubber hedder KA (Knattspyrnufélag Akureyrar) og Thor.Play audiofile

19
20

Herreholdet i fodbold fra KA spiller i den bedste islandske liga ´Urvalsdeild´. De blev mestre i 1989.Play audiofile

21
22

De to klubber har et fælles kvindefodboldhold Thor/KA, som vandt mesterskabet i 2012 og 2017.Play audiofile

23
24

Akureyri er kendt for digteren Matthías Jochumsson, som boede her. Han skrev Islands nationalsang ,,Ó guðs vors lands”. Han blev født i byen Skógum í Torskefjord som er på Vestfjordene i Island.Play audiofile

25
26

Nordlyset ses tit i Akureyri om vinteren, og mange turister kommer til byen for at se det.Play audiofile

27
28

Akureyris nordiske venskabsbyer er Ålesund i Norge, Lahti i Finland, Randers i Danmark, Vágur på Færøerne, Västerås i Sverige og Narsaq i Grønland.Play audiofile

29
30

Hvem er venskabsbyer med din by?Play audiofile

31
Kender du Akureyri?

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1+8+16+20+26+28+30: Sigurður Arnarson
S4: Marin Kardjilov - commons.wikimedia.org
S6+10: Bjarki Sigursveinsson - commons.wikimedia.org
S8: Síðuskóli, Akureyri
S12: www.akureyri.is
S14: Stefán Birgir Stefáns - flickr.com
S18: Knattspyrnufélag Akureyrar + Þór Akureyri
S22: Lára Einarsdóttir
S24: Matthías Jochumsson 1913 - commons.wikimedia.org
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Carl Milles - en svensk skulptør
SV IS DA
2
Carl Milles - en svensk skulptør

Åk 4 på Frösakullsskolan

3
4

Millesgården er et kunstmuseum og en skulpturpark på Lidingö. Det var kunstneren og skulptøren Carl Milles og hans hustru Olgas hjem, atelier og have.

5
6

I 1906 købte Carl og Olga Milles en grund på Lidingö. I 1936 blev Millesgården lavet om til en stiftelse, som blev givet som gave til det svenske folk. På Millesgården findes der mange kunstværker af Milles.

7
8

Carl Emil Wilhelm Milles blev født den 23. juni 1875 i Knivsta Kommune. Han døde den 19. september 1955. Han var en af Sveriges mest berømte skulptører. I 1899 havde han for første gang en udstilling i Paris-salonen, og fortsatte med at udstille der hvert år frem til 1906.

9
10

Olga Milles blev født i 1874 i Graz i Østrig. Hun var portrætkunstner. Olga giftede sig med Carl Milles i 1905. De fik ingen børn.

11
12

Carl Milles lavede det meste af sin kunst i Europa, men senere også i USA. Han er kendt for sine fontæner og sine andre værker der er imponerende store. På billedet ses Aganippe-fontænen.

13
14

Poseidon er havets gud i den græske mytologi. Carl fik i 1920erne opgaven at skabe en fontæne på Götapladsen i Göteborg. Poseidon er syv meter høj og er et af Göteborgs mest kendte vartegn.

15
16

I 1921 fik Carl Milles opgaven, at komme med et forslag til en brønd til torvet i Halmstad. Fem år senere var statuen færdig, og den hedder “Europa og tyren”. Rundt omkring den svømmer mænd med fiskehaler, som er en del af Poseidons følge.

17
18

“Genius” kaldes også for “Den lyrespillende engel”. Den mandlige engel bøjer sig mod marken samtidig med, at han holder en lyre mod himlen. Første gang den blev vist var i 1923 og i dag står den på Gösta Ekmans grav.

19
20

Carl Milles skabte “Folke Filbyter” i 1927 til Linköping, hvor skulpturen er en del af fontænen “Folkungabrunn”. Carl Milles ven skrev bogen “Folkungaträdet” og Carl valgte et afsnit fra bogen til at skabe “Folke Filbyter”.

21
22

Carl fik af en engelsk Lord til opgave at skabe “Vildsvinene” i 1929. En af dem ses på billedet her. Det svenske kongehus har købt skulpturerne og de findes i dag på Ulriksdals Slot.

23
24

“Mennesket og Pegasus” fra 1949 er en skulptur, som er løftet op på en høj søjle, som står i Iowa, USA. Pegasus har kraftige vinger og flyver skråt op mod himlen. Det er et symbol på menneskets muligheder og fantasiens kraft.

25
26

Statuen “Guds hånd” er en lille mand i en stor hånd. Manden balancerer på den store hånds tommel- og pegefinger. Carl Milles arbejdede med “Guds hånd” i fire år. Den blev lavet til byen Eskilstuna.

27
28

“Skøjteprinsessen” blev skabt i 1949. Carl Milles fik sin idé fra en dygtig skøjteløber på Rockerfeller Plaza i New York. Skøjteprinsessen har armene udstrakt og den korte kjole svinger i en piruet.

29
30

“Spirit of Transportation” er noget af Carl Milles sidste arbejde, som forestiller en indianer, som bærer en kano på skulderen. Statuen blev lavet i 1952. Carl blev inspireret af den måde, indianerne bevægede sig i vand og på land.

31
32

Den 19. september 1955 dør Carl Milles i sit hjem på Millesgården og blev begravet i Skovkapellet. Efter Carl Milles død levede Olga Milles sine sidste år i Graz, hvor hun døde i 1967, 93 år gammel. Olga Milles ligger begravet på Millesgården sammen med Carl Milles.

33
34

Kender du til nogle skulptører fra dit land?

35
Carl Milles - en svensk skulptør

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1: Holger Ellgaard - commons.wikimedia.org
S4+6+8+12+14+18-34: Lisa Borgstörm
S10: commons.wikimedia.org
S16: Ghostrider - commons.wikimedia.org

Se mere:
www.millesgarden.se
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
De islandske julemænd
2
Íslendsku jólasveinarnir

Helga Dögg Sverrisdóttir

Oversat til færøsk af June-Eyð Joensen
Indlæst på dansk af Oliver Dahl Jensen
3
4

De islandske julemænd er i familie med trolde. Der er 13 i alt. Før i tiden skræmte de børn og stjal fra folk. I dag giver de børnene noget i skoen f. eks. en mandarin, slik eller legetøj. Børn sætter skoen i vinduet 13 dage før jul. Hvis de er uartige, får de en kartoffel i skoen.
Play audiofile

Íslendsku jólasveinarnir eru í ætt við trøll og eru 13 í tali. Fyrr í tíðini ræddu teir børn og stjólu frá fólki. Nú á døgum geva teir børnunum okkurt í skógvin t.d. eina mandarin, góðgæti ella leikur. Børn seta skógvin í vindeygað 13 dagar fyri jól. Hava børnini skikkað sær illa, fáa tey eitt epli í skógvin.

5
6

Julemændenes far og mor hedder Leppalúði og Grýla. Det siges at Grýla spiser uartige børn. Julekatten, som Leppalúði holder, tager børn, som ikke får nyt tøj til jul.
Play audiofile

Pápi jólasveinarnar eitur Leppalúði og mamma teirra eitur Grýla. Søgan sigur, at Grýla át óskikkilig børn. Jólakøtturin, sum Leppalúði heldur í, tók børn, sum ikki fingu nýggj klæðir til jóla.

7
8

Den 12. december begynder julemændene at komme til beboede områder. Den første hedder Stekkjastaur. Før i tiden prøvede han at suge mælken af fårene i stalden hos landmændene.
Play audiofile

12. desember koma jólasveinarnir fyrstu ferð til bygda. Tann fyrsti eitur Stekkjastaur. Fyrr í tíðini royndi hann ofta at súgva mjólk undan ónunum í seyðahúsunum hjá bóndunum.

9
10

Den 13. december kommer Giljagaur. Før malkemaskinens tid listede han ind i stalden og stjal skummet i mælkespandene.
Play audiofile

13. desember kemur Giljagaur. Í tíðini áðrenn mjólkimaskinurnar, sníkti hann seg inn í fjósini at stjala froðuna oman av mjólkini.

11
12

Julemanden, som kommer den 14. december, hedder Stúfur fordi han er den mindste. Han stjæler folks stegepander og spiser resterne i dem.
Play audiofile

Jólasveinurin, sum kemur 14. desember, eitur Stúfur, tí hann er tann minsti. Hann stjól steikipannurnar frá fólki og át avlopið.

13
14

Den 15. december kommer Thvörusleikir oppe fra fjeldet. Han slikker grydeskeen, som gryden blev skrabet med.
Play audiofile

15. desember kemur Þvörusleikir oman úr fjøllunum. Hann sleikti sleivina, sum varð brúkt at skava grýtuna við.

15
16

Den 16. december kommer Pottasleikir på besøg. Han prøver at finde gryder, som ikke er vasket op for at slikke resterne.
Play audiofile

16. desember kemur Pottasleikir á vitjan. Hann royndi at sleppa fram at grýtum, sum enn ikki vóru vaskaðar upp, fyri at sleikja restirnar innan úr teimum.

17
18

Askasleikir kommer den 17. december. Han gemmer sig under sengen. Hvis nogen, i gamle dage, satte deres trækar med mad på gulvet, greb han det og slikkede alt, som var i det.
Play audiofile

Askasleikir kemur 17. desember. Hann goymdi seg undir songini, og um onkur setti trogið hjá sær á gólvið, rippaði hann trogið til sín og sleikti alt innan úr tí.

19
20

Hurðaskellir kommer til husene 18. december. Han går rundt og smækker med døre, så folk ikke kan sove.
Play audiofile

Hurðaskellir kemur til húsa 18. desember. Hann gekk og gartaði og klamsaði hurðarnar, so fólk ikki fekk sovið.

21
22

Julemanden, som kommer 19. december hedder Skyrgámur. Han elsker skyr. Han listede sig ind i spisekammeret og åd skyr fra et kar.
Play audiofile

Hann, sum kemur 19. desember, eitur Skyrgámur. Honum dámdi so væl skyr, at hann sníkti seg inn í kovan og át skyr úr karinum.

23
24

Bjúgnakrækir kommer på besøg den 20. december. Han elsker at spise tykke lammepølser og stjæler dem, han kan finde.
Play audiofile

Bjúgnakrækir vitjar okkum 20. desember. Honum dámdi best at eta bjúgu (tjúkka lambspylsu) og aðrar pylsur og stjól tær, sum hann kom framá.

25
26

Den 21. december kommer Gluggagæir på besøg. Han er ikke så grådig med mad, som nogle af hans brødre, men han er nysgerrig og kigger ind af vinduerne.
Play audiofile

21. desember kemur Gluggagæir á vitjan. Hann var ikki líka grammur at eta sum brøðurnir, men hann er forvitin og hyggur inn ígjøgnum vindeyguni.

27
28

Gáttathefur kommer den 22. december. Han har en stor næse og synes godt om duften af tynde ´løvbrød´ (laufabrauð) og andre kager, når der bages før julen.
Play audiofile

Gáttaþefur kemur 22. desember. Hann hevur stóra nøs, og honum dámdi væl góða roykin av laufabrauði (ísl. flatbreyði) og øðrum køkum, tá ið bakað varð til jóla.

29
30

Lillejuleaften, den 23. december, kommer Ketkrókur, som er sulten efter kød. Han bruger alle kneb for at finde kød.
Play audiofile

Á tollaksmessu, 23. desember, kemur Ketkrókur, sum er svangur eftir kjøti. Hann brúkti allar snildir fyri at fatur á kjøti.

31
32

Kertasnikir kommer juleaftensdag 24. december. I gamle dage var lys sjældne og værdifulde, og derfor var det en stor glæde, når børnene fik deres eget lys til jul. Derfor ville Kertasnikir også have et lys.
Play audiofile

Kertasnýkir kemur jólaaftansdag, 24. desember. Í gomlum døgum vóru kertuljós so forkunnug og virðismikil, at størsta gleðin hjá børnum á jólum var at fáa sítt egna kertuljós. Og Kertasníkur vildi eisini hava eitt kertuljós.

33
34

Hvordan er historien om julemanden i dit land?
Play audiofile

Hvørjar søgur eru um jólamannin í tínum landi?

35
De islandske julemænd

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1-34: Þjóminjasafn Íslands

www.thjodminjasafn.is
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
De islandske julemænd
2
Íslendsku jólasveinarnir

Helga Dögg Sverrisdóttir

Oversat til færøsk af June-Eyð Joensen
Indlæst på dansk af Oliver Dahl Jensen
3
4

De islandske julemænd er i familie med trolde. Der er 13 i alt. Før i tiden skræmte de børn og stjal fra folk. I dag giver de børnene noget i skoen f. eks. en mandarin, slik eller legetøj. Børn sætter skoen i vinduet 13 dage før jul. Hvis de er uartige, får de en kartoffel i skoen.
Play audiofile

Íslendsku jólasveinarnir eru í ætt við trøll og eru 13 í tali. Fyrr í tíðini ræddu teir børn og stjólu frá fólki. Nú á døgum geva teir børnunum okkurt í skógvin t.d. eina mandarin, góðgæti ella leikur. Børn seta skógvin í vindeygað 13 dagar fyri jól. Hava børnini skikkað sær illa, fáa tey eitt epli í skógvin.

5
6

Julemændenes far og mor hedder Leppalúði og Grýla. Det siges at Grýla spiser uartige børn. Julekatten, som Leppalúði holder, tager børn, som ikke får nyt tøj til jul.
Play audiofile

Pápi jólasveinarnar eitur Leppalúði og mamma teirra eitur Grýla. Søgan sigur, at Grýla át óskikkilig børn. Jólakøtturin, sum Leppalúði heldur í, tók børn, sum ikki fingu nýggj klæðir til jóla.

7
8

Den 12. december begynder julemændene at komme til beboede områder. Den første hedder Stekkjastaur. Før i tiden prøvede han at suge mælken af fårene i stalden hos landmændene.
Play audiofile

12. desember koma jólasveinarnir fyrstu ferð til bygda. Tann fyrsti eitur Stekkjastaur. Fyrr í tíðini royndi hann ofta at súgva mjólk undan ónunum í seyðahúsunum hjá bóndunum.

9
10

Den 13. december kommer Giljagaur. Før malkemaskinens tid listede han ind i stalden og stjal skummet i mælkespandene.
Play audiofile

13. desember kemur Giljagaur. Í tíðini áðrenn mjólkimaskinurnar, sníkti hann seg inn í fjósini at stjala froðuna oman av mjólkini.

11
12

Julemanden, som kommer den 14. december, hedder Stúfur fordi han er den mindste. Han stjæler folks stegepander og spiser resterne i dem.
Play audiofile

Jólasveinurin, sum kemur 14. desember, eitur Stúfur, tí hann er tann minsti. Hann stjól steikipannurnar frá fólki og át avlopið.

13
14

Den 15. december kommer Thvörusleikir oppe fra fjeldet. Han slikker grydeskeen, som gryden blev skrabet med.
Play audiofile

15. desember kemur Þvörusleikir oman úr fjøllunum. Hann sleikti sleivina, sum varð brúkt at skava grýtuna við.

15
16

Den 16. december kommer Pottasleikir på besøg. Han prøver at finde gryder, som ikke er vasket op for at slikke resterne.
Play audiofile

16. desember kemur Pottasleikir á vitjan. Hann royndi at sleppa fram at grýtum, sum enn ikki vóru vaskaðar upp, fyri at sleikja restirnar innan úr teimum.

17
18

Askasleikir kommer den 17. december. Han gemmer sig under sengen. Hvis nogen, i gamle dage, satte deres trækar med mad på gulvet, greb han det og slikkede alt, som var i det.
Play audiofile

Askasleikir kemur 17. desember. Hann goymdi seg undir songini, og um onkur setti trogið hjá sær á gólvið, rippaði hann trogið til sín og sleikti alt innan úr tí.

19
20

Hurðaskellir kommer til husene 18. december. Han går rundt og smækker med døre, så folk ikke kan sove.
Play audiofile

Hurðaskellir kemur til húsa 18. desember. Hann gekk og gartaði og klamsaði hurðarnar, so fólk ikki fekk sovið.

21
22

Julemanden, som kommer 19. december hedder Skyrgámur. Han elsker skyr. Han listede sig ind i spisekammeret og åd skyr fra et kar.
Play audiofile

Hann, sum kemur 19. desember, eitur Skyrgámur. Honum dámdi so væl skyr, at hann sníkti seg inn í kovan og át skyr úr karinum.

23
24

Bjúgnakrækir kommer på besøg den 20. december. Han elsker at spise tykke lammepølser og stjæler dem, han kan finde.
Play audiofile

Bjúgnakrækir vitjar okkum 20. desember. Honum dámdi best at eta bjúgu (tjúkka lambspylsu) og aðrar pylsur og stjól tær, sum hann kom framá.

25
26

Den 21. december kommer Gluggagæir på besøg. Han er ikke så grådig med mad, som nogle af hans brødre, men han er nysgerrig og kigger ind af vinduerne.
Play audiofile

21. desember kemur Gluggagæir á vitjan. Hann var ikki líka grammur at eta sum brøðurnir, men hann er forvitin og hyggur inn ígjøgnum vindeyguni.

27
28

Gáttathefur kommer den 22. december. Han har en stor næse og synes godt om duften af tynde ´løvbrød´ (laufabrauð) og andre kager, når der bages før julen.
Play audiofile

Gáttaþefur kemur 22. desember. Hann hevur stóra nøs, og honum dámdi væl góða roykin av laufabrauði (ísl. flatbreyði) og øðrum køkum, tá ið bakað varð til jóla.

29
30

Lillejuleaften, den 23. december, kommer Ketkrókur, som er sulten efter kød. Han bruger alle kneb for at finde kød.
Play audiofile

Á tollaksmessu, 23. desember, kemur Ketkrókur, sum er svangur eftir kjøti. Hann brúkti allar snildir fyri at fatur á kjøti.

31
32

Kertasnikir kommer juleaftensdag 24. december. I gamle dage var lys sjældne og værdifulde, og derfor var det en stor glæde, når børnene fik deres eget lys til jul. Derfor ville Kertasnikir også have et lys.
Play audiofile

Kertasnýkir kemur jólaaftansdag, 24. desember. Í gomlum døgum vóru kertuljós so forkunnug og virðismikil, at størsta gleðin hjá børnum á jólum var at fáa sítt egna kertuljós. Og Kertasníkur vildi eisini hava eitt kertuljós.

33
34

Hvordan er historien om julemanden i dit land?
Play audiofile

Hvørjar søgur eru um jólamannin í tínum landi?

35
De islandske julemænd

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1-34: Þjóminjasafn Íslands

www.thjodminjasafn.is
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Vandfald i Island
Vandfald i Island

Svanhvít Hreinsdóttir


Indlæst på dansk af Hjalte Aaby Salling Sørensen
3
4

I Island er der meget vand. Der er meget grundvand, det sner og regner. Der kommer også vand, når gletsjerne smelter, mest om sommeren. I Island er der bjerge og bakker og derfor mange vandfald.Play audiofile

5
6

Nogle af elvene er bjergelve og de er klare og rene. Gletsjer-elvene kommer fra gletsjerne og de bærer en masse ler og sand med sig. Ofte mødes disse elve, og det er interessant at se dem blande sig sammen.Play audiofile

7
8

Dettifoss er Islands kraftigste vandfald og det er 100 meter bredt og 45 meter højt. Elven, den ligger i, hedder Jökulsá á Fjöllum. Tæt på Dettifoss er to mindre vandfald - Hafragilsfoss og Selfoss.Play audiofile

9
10

Gullfoss er det mest berømte og mest besøgte vandfald i Island. Gullfoss ligger i elven Hvítá og den kommer fra Langjökull. Vandfaldet er i alt 32 meter, som er fordelt på to vandfald.Play audiofile

11
12

Nedenfor Eyjafjallajökull er Seljalandsfoss. Det er 62 meter højt og populært hos turister. Det er muligt at gå om bagved vandfaldet, som mange synes er helt specielt.Play audiofile

13
14

Skógafoss er et 60 meter højt og 25 meter bredt vandfald i Skógá. Det er det sidste i rækken af mange vandfald i Skógá og det smukkeste. Et sagn siger, at i grotten bagved vandfaldet, er der en guldkiste.Play audiofile

15
16

Dynjandi ligger på Vestfjordene og øverst er vandfaldet 30 meter bredt men 60 meter nederst. Det er 100 meter højt og der er flere vandfald længere nede.Play audiofile

17
18

I nationalparken i Skaftafell ligger Svartifoss. Der er meget smukt søjlebasalt omkring vandfaldet.Play audiofile

19
20

Hraunfossar (lavavandfaldet) ligger ikke i en elv, men vandet kommer direkte fra lavaen i mange små vandfald, som falder i Hvítá i Borgarfjörður.Play audiofile

21
22

Goðafoss (Gudernes vandfald) er i Skjálfandafljót og er 12 meter højt. Det siges at lagmanden Thorgeir kastede sine hedenske gudestatuer i vandfaldet, da Island valgte kristendommen i år 1000. Derfor har vandfaldet fået dette navn.Play audiofile

23
24

Ikke alle vandfalde er store, men i Elliðaárdal i Reykjavík, Islands hovedstad, er der et lille vandfald, som børn elsker at hoppe i, når vejret er godt.Play audiofile

25
26

Findes der vandfald i dit land?Play audiofile

27
Vandfald i Island

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1+16: Diego delso - commons.wikimedia.org
S4: Jacqueline Macou - pixabay.com
S6: www.ferlir.is
S8: Txetxu - flickr.com
S10: Gamene - flickr.com
S12+20+22: 12019 - pixabay.com
S14: Jeremy Goldberg - commons.wikimedia.org
S18: Andrés Nieto Porras - flickr.com
S24: Svanhvít Hreinsdóttir
S26: Marshall Sisterson - pixabay.com
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Vandfald i Island
Vandfald i Island

Svanhvít Hreinsdóttir


Indlæst på dansk af Hjalte Aaby Salling Sørensen
3
4

I Island er der meget vand. Der er meget grundvand, det sner og regner. Der kommer også vand, når gletsjerne smelter, mest om sommeren. I Island er der bjerge og bakker og derfor mange vandfald.Play audiofile

5
6

Nogle af elvene er bjergelve og de er klare og rene. Gletsjer-elvene kommer fra gletsjerne og de bærer en masse ler og sand med sig. Ofte mødes disse elve, og det er interessant at se dem blande sig sammen.Play audiofile

7
8

Dettifoss er Islands kraftigste vandfald og det er 100 meter bredt og 45 meter højt. Elven, den ligger i, hedder Jökulsá á Fjöllum. Tæt på Dettifoss er to mindre vandfald - Hafragilsfoss og Selfoss.Play audiofile

9
10

Gullfoss er det mest berømte og mest besøgte vandfald i Island. Gullfoss ligger i elven Hvítá og den kommer fra Langjökull. Vandfaldet er i alt 32 meter, som er fordelt på to vandfald.Play audiofile

11
12

Nedenfor Eyjafjallajökull er Seljalandsfoss. Det er 62 meter højt og populært hos turister. Det er muligt at gå om bagved vandfaldet, som mange synes er helt specielt.Play audiofile

13
14

Skógafoss er et 60 meter højt og 25 meter bredt vandfald i Skógá. Det er det sidste i rækken af mange vandfald i Skógá og det smukkeste. Et sagn siger, at i grotten bagved vandfaldet, er der en guldkiste.Play audiofile

15
16

Dynjandi ligger på Vestfjordene og øverst er vandfaldet 30 meter bredt men 60 meter nederst. Det er 100 meter højt og der er flere vandfald længere nede.Play audiofile

17
18

I nationalparken i Skaftafell ligger Svartifoss. Der er meget smukt søjlebasalt omkring vandfaldet.Play audiofile

19
20

Hraunfossar (lavavandfaldet) ligger ikke i en elv, men vandet kommer direkte fra lavaen i mange små vandfald, som falder i Hvítá i Borgarfjörður.Play audiofile

21
22

Goðafoss (Gudernes vandfald) er i Skjálfandafljót og er 12 meter højt. Det siges at lagmanden Thorgeir kastede sine hedenske gudestatuer i vandfaldet, da Island valgte kristendommen i år 1000. Derfor har vandfaldet fået dette navn.Play audiofile

23
24

Ikke alle vandfalde er store, men i Elliðaárdal i Reykjavík, Islands hovedstad, er der et lille vandfald, som børn elsker at hoppe i, når vejret er godt.Play audiofile

25
26

Findes der vandfald i dit land?Play audiofile

27
Vandfald i Island

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1+16: Diego delso - commons.wikimedia.org
S4: Jacqueline Macou - pixabay.com
S6: www.ferlir.is
S8: Txetxu - flickr.com
S10: Gamene - flickr.com
S12+20+22: 12019 - pixabay.com
S14: Jeremy Goldberg - commons.wikimedia.org
S18: Andrés Nieto Porras - flickr.com
S24: Svanhvít Hreinsdóttir
S26: Marshall Sisterson - pixabay.com
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Nordens flag
Norðurlendsk fløgg

Stefan Åge Hardonk Nielsen

Oversat til færøsk af June-Eyð Joensen
Indlæst på dansk af Aleksander Nielsen
3
4

Her er Sveriges flag. Det er blåt med et gult kors. Det stammer tilbage fra 1500-tallet.
Play audiofile

Her er svenska flaggið. Tað er blátt við gulum krossi. Tað stavar frá 16. øld.

5
6

Her er Norges flag. Det er både rødt, hvidt og blåt. Det stammer fra år 1821.
Play audiofile

Her er norska flaggið. Tað er bæði reytt, hvítt og blátt. Tað stavar frá 1821.

7
8

Islands flag er mest blå. Det har et rødt og et hvidt kors. Det har været officielt flag i Island siden 1915.
Play audiofile

Íslendska flaggið er mest blátt. Tað hevur ein reyðan og ein hvítan kross. Tað hevur verið alment flagg í Íslandi síðani 1915.

9
10

Her er Danmarks flag. Det er rødt og hvidt. Det hedder Dannebrog.
Play audiofile

Her er danska flaggið. Tað er reytt og hvítt. Tað eitur Danabrók.

11
12

Færøerne har også et flag. Det er rødt, hvidt og blåt. Flaget hedder Merkið, som betyder "Mærket". Det blev første gang anvendt i 1919.
Play audiofile

Føroyar hava eisini eitt flagg. Tað er reytt, hvítt og blátt. Flaggið eitur Merkið. Tað varð fyrstu ferð brúkt í 1919.

13
14

Grønlands flag kaldes Erfalasorput, som betyder “Vores flag”. Det har en sol i midten, som stiger op fra havet. Flaget er rødt og hvidt.
Play audiofile

Grønlendska flaggið verður nevnt Erfalasorput, sum merkir “okkara flagg”. Tað hevur eina sól í miðjuni, sum rísur úr sjónum. Flaggið er reytt og hvítt.

15
16

Her er flaget fra Finland. Det er hvidt og blåt. Det kaldes Siniristilippu, som betyder "blå korsflag".
Play audiofile

Her er finska flaggið. Tað er hvítt og blátt. Tað nevnist Siniristilippu, sum merkir “blátt krossflagg”.

17
18

Der er blå, gul og rød i Ålands flag. Det er fra 1953. Det ligner det svenske flag med et rødt kors i midten for at vise sine svenske rødder, selvom man hører til Finland.
Play audiofile

Tað er blátt, gult og reytt í álendska flagginum. Tað er frá 1953. Tað líkist svenska flagginum við einum reyðum krossi í miðjuni fyri at vísa sínar svensku røtur, hóast man hoyrir til Finnland.

19
20

Her er det samiske flag, som bruges af samere i Norge, Sverige, Finland og Rusland. Det har været anerkendt siden 1992.
Play audiofile

Her er sámiska flaggið, sum sámarnir í Noregi, Svøríki, Finnlandi og Russlandi brúka. Tað hevur verið viðurkent síðani 1992.

21
22

Kan du tegne andre flag?
Play audiofile

Dugir tú at tekna onnur fløgg?

23
Nordens flag

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1: Søren Sigfusson - norden.org
S4: Håkan Dahlström
S6: Connie Isabell Kristiansen
S8: Worldislandinfo.com
S10: Kenneth Friis Christensen
S12: Thordis Dahl Hansen
S14: Anna Aleksandrova
S16: Iago Laz
S18: Mark A. Wilson
S20: Connie Isabell Kristiansen
S22: ACME Squares
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Du mit underskønne land - den færøske nationalsang
2
Tú alfagra land mítt- føroyski tjóðsangurin

5. flokkur í Skúlanum við Streymin


Indlæst på dansk af Anders Skov Elgaard
Indlæst på færøsk af David Æðustein Busk/ 5.klasse i Skúlanum við Streymin
3
4

Den færøske nationalsang hedder “Du mit underskønne land”.
Play audiofile

Føroyski tjóðsangurin eitur “Tú alfagra land mítt”.
Play audiofile

5
6

Símun av Skarði digtede nationalsangen den 1. februar 1906.
Play audiofile

Símun av Skarði hevur yrkt tjóðsangin 1. februar í 1906.
Play audiofile

7
8

Símun av Skarði levede fra 1872 til 1942. Han digtede mange fædrelandssange.
Play audiofile

Símun av Skarði livdi frá 1872 til 1942. Hann gjørdi nógvar fosturlandsyrkingar.
Play audiofile

9
10

Petur Alberg har skrevet melodien til nationalsangen.
Play audiofile

Petur Alberg hevur gjørt lagið til tjóðsangin.
Play audiofile

11
12

Nationalsangen blev sunget offentligt første gang den 26. december, 2. juledag, 1907.
Play audiofile

Tjóðsangurin varð fyrstu ferð sungin millum manna 26. desember - 2. jóladag - 1907.
Play audiofile

13
14

Nationalsangen har tre vers.
Play audiofile

Tjóðsangurin hevur trý ørindi.
Play audiofile

15
16

Første vers i nationalsangen lyder således:
Play audiofile

Fyrsta ørindi í tjóðsanginum er soleiðis:
Play audiofile

17
18

"Du mit underskønne land,
mit kæreste eje!
Play audiofile

"Tú alfagra land mítt,
mín dýrasta ogn!
Play audiofile

19
20

om vinteren så hvidbræmmet,
om sommeren med havblik,
Play audiofile

á vetri so randhvítt,
á sumri við logn,
Play audiofile

21
22

du omfavner mig,
så tæt i din favn.
Play audiofile

tú tekur meg at tær
so tætt í tín favn.
Play audiofile

23
24

I øer så mægtige,
Gud velsigne det navn,
Play audiofile

Tit oyggjar so mætar,
Guð signi tað navn,
Play audiofile

25
26

som forfædrene gav jer,
da de opdagede jer.
Play audiofile

sum menn tykkum góvu,
tá teir tykkum sóu.
Play audiofile

27
28

Ja, Gud velsigne Færøerne, mit land!"
Play audiofile

Ja, Guð signi Føroyar, mítt land!"
Play audiofile

29
30

Hvad ved du om jeres nationalsang?
Play audiofile

Hvat veitst tú um tykkara tjóðsang?
Play audiofile

31
Du mit underskønne land - den færøske nationalsang

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1+4+16: David Reinert Hansen
S6: Thordis Dahl Hansen + Símun av Skarði - commons.wikimedia.org
S8: Símun av Skarði - commons.wikimedia.org
S10: Petur Alberg (1885–1940) - commons.wikimedia.org
S12+14+18+20+22+24+26+28+30: Thordis Dahl Hansen
Forrige side Næste side

Pages