Skift
sprog
Play audiofile
Blomster langs vejen
FO DA IS SV
2
Blómur fram við vegnum

5. flokkur í Skúlanum við Streymin


Indlæst på dansk af Nicolai Barros
Indlæst på færøsk af Heidi Gleðisheygg
3
4

Engkabbeleje blomstrer i maj og juni. Planten kan blive 10 til 50 cm høj. Planten gror i grøfter, langs åbredden og i sumpet terræn.
Play audiofile

Mýrisólja blómar í mai og juni. Hon kann gerast 10 til 50 cm høg. Hon veksur í veitum, eftir áarbakkanum og í mýrum.
Play audiofile

5
6

Tusindfryd er en lille plante, ca. 5 til 15 cm høj. Tusindfryd er så robust, at den gror året rundt, også om vinteren. Når sneen tør, stikker den hovedet frem.
Play audiofile

Summardáin er lítil á vøkstri, einar 5 til 15 cm til støddar. Hann er so lívseigur, at hann veksur alt árið. Eisini um veturin, tá ið kavin toyar, setur hann høvdið uppundan.
Play audiofile

7
8

Smalbladet kæruld blomstrer i maj og juni. Planten bliver 20 til 40 cm høj. Planten gror, hvor der er lidt vådt. Den gror kun på den nordlige halvkugle.
Play audiofile

Mýrufípan blómar í mai og juni. Hon kann gerast 20 til 40 cm høg. Hon veksur, har tað er eitt sindur vátt. Veksur bert á norðaru hálvkúlu.
Play audiofile

9
10

Mælkebøtten bliver 10-30 cm. Den blomstrer i maj-juni. Det er en farveplante, der giver farven gul.
Play audiofile

Vár hagasólja gerst 10-30 cm. Blomstrar í mai-juni. Litingarurt, sum hevur litin gult.
Play audiofile

11
12

Plettet gøgeurt kaldes også “kåbekone” på færøsk, sikkert fordi blomsten kan minde om en kone i en fin kåbe. Plettet gøgeurt blomstrer tidligt på sommeren i juni og juli. Planten bliver 10 til 30 cm høj. Planten gror i haver og på marker.
Play audiofile

Børkubóndi verður eisini nevndur kápukona. Hetta helst tí, at um tú hyggur nær at honum, líkist hann eini konu í fínum kjóla. Hann blómar tíðliga á sumri, í juni og juli. Hann gerst 10 til 30 cm høgur. Hann veksur í bø og í haga.
Play audiofile

13
14

Skovstorkenæb blomstrer i juni og juli. Planten bliver 15 til 60 cm høj og bruges til at farve garn med. Farven er gul. Skovstorkenæb gror, hvor jorden er god og hvor der er godt med sollys.
Play audiofile

Litingarsortugras blómar í juni og juli. Tað gerst 15 - 60 cm høgt, og verður brúkt at lita tógv við. Tað gevur gulan lit. Tað veksur, har tað er góð jørð og góður sólargangur.
Play audiofile

15
16

Trævlekrone blomstrer i juli. Planten bliver 20 til 30 cm høj. Trævlekrone ses ofte i sumpet terræn, i haver og i vejkanten.
Play audiofile

Reyðakkuleyða blómar í juli. Hon gerst 20 til 30 cm høg. Hon er vanlig í vátlendi, í bønum og við vegjaðarin.
Play audiofile

17
18

Høgeurt bliver 20 til 60 cm høj. Planten blomstrer fra juli til september. Høgeurt gror, hvor jorden er stenet og tør.
Play audiofile

Smyrilsurt er 20 til 60 cm høg. Hon blómar frá juli til september. Smyrilsurt veksur, har tað er grýtut og turt.
Play audiofile

19
20

Hvidkløver bliver 10 til 25 cm høj. Planten ses ofte i haver og langs vejen. Hvidkløver kaldes også “fåre-kløver" på Færøerne.
Play audiofile

Smæra verður 10 til 25 cm høg. Hon er ofta at síggja í bønum og fram við vegnum. Smæra verður eisini nevnd seyðasmæra.
Play audiofile

21
22

Tormentil bliver 5-20 cm høj. Den blomstrer i juni og juli. Den gror på marker og i kløfter.
Play audiofile

Børkuvísa gerst 5-20 cm høg. Blomstrar í juni og juli. Veksur í hagalendi og í gjáum.
Play audiofile

23
24

Kender du nogle af blomsterne, der gror i vejkanten, hvor du bor?
Play audiofile

Kennir tú nakrar av blómunum, sum vaksa fram við vegnum, har tú býrt?
Play audiofile

25
Blomster langs vejen

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1-24: Thordis Dahl Hansen
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Johann Svarfdælingur - Islands højeste mand
Johann Svarfdælingur - Islands højeste mand

Helga Dögg Sverrisdóttir


Indlæst på dansk af Benjamin Visbech Ankjær Degn
3
4

Johann Kristinn Petursson blev født den 9. februar 1913 i Svarfadardal ved Dalvik. Derfor bliver han kaldt Johann Svarfdælingur. Han var tredje barn ud af ni søskende. Familien var meget fattig.Play audiofile

5
6

Johann var 18 mark (4,5 kg), da han blev født. Man mener, at han er den højeste islænding nogensinde. Alt hans tøj skulle specialsyes og hans sko var størrelse 62. Alt det, som Johann brugte, skulle speciallaves.Play audiofile

7
8

Han sagde selv, at han var 2.25 m høj, da han var 25 år gammel. På billedet er han sammen med den tidligere islandske præsident Kristjan Eldjarn.Play audiofile

9
10

Johann blev tit kaldt kæmpe, men det kunne han ikke lide. I et cirkus blev han målt til 2.34 m og vejede 136 kg. Det var en sygdom i skjoldbruskkirtlen, som gjorde, at han blev så høj.Play audiofile

11
12

Johann flyttede til Danmark og arbejdede i et cirkus. Der var fremvisning af ham, så han måtte ikke gå udendørs. Derfor var han indelukket. Billedet er fra 1937.Play audiofile

13
14

Han rejste til Frankrig, England og Tyskland. I 1939 blev han arbejdsløs da 2. verdenskrig startede.Play audiofile

15
16

Johann tog igen til Danmark, men blev lukket inde. Så han tog hjem i 1945. Johann fik et barn, da han boede i Danmark.Play audiofile

17
18

I Island holdt han filmforevisninger om sit eget liv. Det var svært for Johann at få job i Island og derfor flyttede han til USA i 1948.Play audiofile

19
20

I USA arbejdede Johann i cirkus og spillede med i nogle film. I 1981 lavede man en dokumentarfilm om ham.Play audiofile

21
22

Johann fortalte, at han var ked af sit job med at vise sig frem. Han savnede sin familie, mens han boede i udlandet.Play audiofile

23
24

Johann flyttede tilbage til Dalvík. Han døde den 26. november 1984. Han boede på plejehjemmet Dalbæ. Han blev 71 år gammel.Play audiofile

25
26

På museet Hvoll i Dalvik findes “Johanns stue”. Der kan man se hans ting og billeder.Play audiofile

27
28

Ved du, hvem der er det højeste menneske i dit land?Play audiofile

29
Johann Svarfdælingur - Islands højeste mand

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1: Julli.is + commons.wikimedia.org
S4+16: Julli.is
S6+10+12+14+20+22+28: Thetallestman.com
S8: Commons.wikimedia.org - Fair use
S18: Lemurinn.is
S24: Helga Dögg Sverrisdóttir
S26: Árni Hjartarson - commons.wikimedia.org
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Svenske talemåder
Svenske talemåder

Åk 4 på Frösakullsskolan


Indlæst på dansk af Emma Grønne
3
4

I Sverige anvender vi talemåder (idiomer) for at sige noget kort.Play audiofile

5
6

“At sætte hjertet i halsen” betyder, at man bliver bange.Play audiofile

7
8

“At have en ræv bag øret” betyder, at være snu og udspekuleret.Play audiofile

9
10

“At have ild i enden” betyder, at man har travlt.Play audiofile

11
12

“Klog som en ugle” betyder, at man er klog og dygtig.Play audiofile

13
14

“At give nogen et håndtag” betyder, at man hjælper nogen.Play audiofile

15
16

“Et hjerte af sten” betyder, at man ikke føler empati (medfølelse).Play audiofile

17
18

“At tabe hovedet” betyder, at man mister kontrollen.Play audiofile

19
20

“At stå på egne ben” betyder, at man klarer sig selv og er selvstændig.Play audiofile

21
22

“Rig som en trold” betyder, at man har mange penge.Play audiofile

23
24

“At have sommerfugle i maven” betyder, at man er nervøs.Play audiofile

25
26

“Et hjerte af guld” betyder, at man er betænksom og sød.Play audiofile

27
28

“Nisser på loftet” betyder, at man er lidt skør.Play audiofile

29
30

“At have is i maven” betyder, at være helt rolig.Play audiofile

31
32

“Stærk som en okse” betyder, at man er stærk.Play audiofile

33
34

“Vred som en bi” betyder, at man er rasende og vred.Play audiofile

35
36

“At lægge næsen i blød” betyder, man blander sig i noget, som man ikke har noget med at gøre.Play audiofile

37
38

Genkender du dig selv i en af talemåderne?Play audiofile

39
Svenske talemåder

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1: Hanna Field Eriksson S4: Ellie Stache
S6: Lisa Anderberg S8: Jennifer Anderlöf
S10: Olivia Höglind S12: Selma von Hofsten
S14: Felicia Wahlström S16: Ingrid Mattsson Andreas
S18: Noel Bergman S20: Selma Lindquist
S22: Stella Näckdal S24: Elvira Börjesson
S26: Julia Westerberg S28: Sanna Åberg
S30: Truls Åkesson S32: Oliver Kristiansson
S34: Elliot Nilsson S36: Carl Landh
S38: Alice Kimström
Frösakullsskolan
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Svenske talemåder
Svenske talemåder

Åk 4 på Frösakullsskolan


Indlæst på dansk af Emma Grønne
3
4

I Sverige anvender vi talemåder (idiomer) for at sige noget kort.Play audiofile

5
6

“At sætte hjertet i halsen” betyder, at man bliver bange.Play audiofile

7
8

“At have en ræv bag øret” betyder, at være snu og udspekuleret.Play audiofile

9
10

“At have ild i enden” betyder, at man har travlt.Play audiofile

11
12

“Klog som en ugle” betyder, at man er klog og dygtig.Play audiofile

13
14

“At give nogen et håndtag” betyder, at man hjælper nogen.Play audiofile

15
16

“Et hjerte af sten” betyder, at man ikke føler empati (medfølelse).Play audiofile

17
18

“At tabe hovedet” betyder, at man mister kontrollen.Play audiofile

19
20

“At stå på egne ben” betyder, at man klarer sig selv og er selvstændig.Play audiofile

21
22

“Rig som en trold” betyder, at man har mange penge.Play audiofile

23
24

“At have sommerfugle i maven” betyder, at man er nervøs.Play audiofile

25
26

“Et hjerte af guld” betyder, at man er betænksom og sød.Play audiofile

27
28

“Nisser på loftet” betyder, at man er lidt skør.Play audiofile

29
30

“At have is i maven” betyder, at være helt rolig.Play audiofile

31
32

“Stærk som en okse” betyder, at man er stærk.Play audiofile

33
34

“Vred som en bi” betyder, at man er rasende og vred.Play audiofile

35
36

“At lægge næsen i blød” betyder, man blander sig i noget, som man ikke har noget med at gøre.Play audiofile

37
38

Genkender du dig selv i en af talemåderne?Play audiofile

39
Svenske talemåder

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1: Hanna Field Eriksson S4: Ellie Stache
S6: Lisa Anderberg S8: Jennifer Anderlöf
S10: Olivia Höglind S12: Selma von Hofsten
S14: Felicia Wahlström S16: Ingrid Mattsson Andreas
S18: Noel Bergman S20: Selma Lindquist
S22: Stella Näckdal S24: Elvira Börjesson
S26: Julia Westerberg S28: Sanna Åberg
S30: Truls Åkesson S32: Oliver Kristiansson
S34: Elliot Nilsson S36: Carl Landh
S38: Alice Kimström
Frösakullsskolan
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Svenske talemåder
Svenske talemåder

Åk 4 på Frösakullsskolan


Indlæst på dansk af Emma Grønne
3
4

I Sverige anvender vi talemåder (idiomer) for at sige noget kort.Play audiofile

5
6

“At sætte hjertet i halsen” betyder, at man bliver bange.Play audiofile

7
8

“At have en ræv bag øret” betyder, at være snu og udspekuleret.Play audiofile

9
10

“At have ild i enden” betyder, at man har travlt.Play audiofile

11
12

“Klog som en ugle” betyder, at man er klog og dygtig.Play audiofile

13
14

“At give nogen et håndtag” betyder, at man hjælper nogen.Play audiofile

15
16

“Et hjerte af sten” betyder, at man ikke føler empati (medfølelse).Play audiofile

17
18

“At tabe hovedet” betyder, at man mister kontrollen.Play audiofile

19
20

“At stå på egne ben” betyder, at man klarer sig selv og er selvstændig.Play audiofile

21
22

“Rig som en trold” betyder, at man har mange penge.Play audiofile

23
24

“At have sommerfugle i maven” betyder, at man er nervøs.Play audiofile

25
26

“Et hjerte af guld” betyder, at man er betænksom og sød.Play audiofile

27
28

“Nisser på loftet” betyder, at man er lidt skør.Play audiofile

29
30

“At have is i maven” betyder, at være helt rolig.Play audiofile

31
32

“Stærk som en okse” betyder, at man er stærk.Play audiofile

33
34

“Vred som en bi” betyder, at man er rasende og vred.Play audiofile

35
36

“At lægge næsen i blød” betyder, man blander sig i noget, som man ikke har noget med at gøre.Play audiofile

37
38

Genkender du dig selv i en af talemåderne?Play audiofile

39
Svenske talemåder

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1: Hanna Field Eriksson S4: Ellie Stache
S6: Lisa Anderberg S8: Jennifer Anderlöf
S10: Olivia Höglind S12: Selma von Hofsten
S14: Felicia Wahlström S16: Ingrid Mattsson Andreas
S18: Noel Bergman S20: Selma Lindquist
S22: Stella Näckdal S24: Elvira Börjesson
S26: Julia Westerberg S28: Sanna Åberg
S30: Truls Åkesson S32: Oliver Kristiansson
S34: Elliot Nilsson S36: Carl Landh
S38: Alice Kimström
Frösakullsskolan
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Danske talemåder 2
2
Danske talemåder 2

3. b Vonsild Skole


Indlæst på dansk af Philip Biltoft
3
4

“At være i lommen på en” betyder:
at man ikke bestemmer selv.Play audiofile

5
6

“At tage tyren ved hornene” betyder:
at man gør noget, selv om man ikke har lyst til det.Play audiofile

7
8

“At have et hjerte af guld” betyder:
at man er et kærligt menneske.Play audiofile

9
10

“At have ben i næsen” betyder:
at man er modig.Play audiofile

11
12

“At få blod på tanden” betyder:
at man får meget lyst til at gøre noget.Play audiofile

13
14

“At tale med store bogstaver” betyder:
at man skælder ud.Play audiofile

15
16

“At gå i baglås” betyder:
at man ikke vil gøre, det man skal.Play audiofile

17
18

“At have en kort lunte” betyder:
at man let bliver sur.Play audiofile

19
20

“At gå under jorden” betyder:
at man gemmer sig for nogen.Play audiofile

21
22

Kender du andre talemåder fra dit land?Play audiofile

23
Danske talemåder 2

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1: Commons.wikimedia.org
S4: Lody Akram Al-Badry
S6+16: Martha Hylleqvist Weile
S8: Victor Degn-Karholt
S10: Andreas Hansen
S12: Amalie Guldberg Poulsen
S14: Emma Grønne
S18: Tobias Tønning Nyrup Johs
S20: Mikkeline Askebjerg Meyer Mærsk
S22: Mercedes Mina Khaksar
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Flatey - en lille islandsk ø
IS DA SV
2
Flatey - en lille islandsk ø

Helga Dögg Sverrisdóttir

3
4

Flatey ligger i Breiðafjord, som er i Vestisland. Man skal sejle for at komme til øen.

5
6

Det siges at den første bosætter på Flatey var Thrandur Tyndben. Før i tiden var øen et stort handelssted for øerne rundt om.

7
8

For at kommer ud til øen skal man sejle med færgen Baldur fra Stykkisholm. Mange turister besøger øen hvert år.

9
10

På Flatey er der en butik, hvor turisterne kan købe det, de mangler. Man kan også overnatte på øen.

11
12

Der findes ingen biler på øen. Derfor bruger man traktor med vogn til at fragte varere og mennesker rundt. Før i tiden boede der over 100 mennesker på øen.

13
14

Husene er vedligeholdte og de er i mange farver. Der bor to familier hele året på Flatey, men mange flere om sommeren. Landsbyen er velholdt.

15
16

Flatey opstod efter et vulkanudbrud for 11-12 millioner år siden. Øen er ca. to km. lang, omkring 400 meter bred, hvor den er bredest og 20 meter bred, hvor den er smallest.

17
18

Flatey er den størst ø af de 40 øer og holme som den tilhører. Beboerne fisker omkring øen.

19
20

Da er meget fugleliv på øen, fordi der ikke findes katte, mus eller rotter. Fuglene trives godt og der findes søpapegøjer, måger, strandskader og ryler, som du ser på billedet.

21
22

Det er fundet omkring 150 planter på Flatey. Turister må kun gå på stierne, så de ikke ødelægger planterne.

23
24

Mange kunstnere har fundet inspiration på øen, bl.a. Matthias Jochumsson, som skrev Islands nationalsang. Øen er også populær at bruge i film. Serien om Nonna og Manna blev filmet på Flatey.

25
26

Kender du en anden ø, hvor der bor så få mennesker?

27
Flatey - en lille islandsk ø

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1: Brian Gratwicke - flickr.com
S4-14+18+22-26: Helga Dögg Sverrisdóttir
S16: ©Mats Wibe Lund
S20: Elma - flickr.com
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Danske talemåder 2
2
Danske talemåder 2

3. b Vonsild Skole


Indlæst på dansk af Philip Biltoft
3
4

“At være i lommen på en” betyder:
at man ikke bestemmer selv.Play audiofile

5
6

“At tage tyren ved hornene” betyder:
at man gør noget, selv om man ikke har lyst til det.Play audiofile

7
8

“At have et hjerte af guld” betyder:
at man er et kærligt menneske.Play audiofile

9
10

“At have ben i næsen” betyder:
at man er modig.Play audiofile

11
12

“At få blod på tanden” betyder:
at man får meget lyst til at gøre noget.Play audiofile

13
14

“At tale med store bogstaver” betyder:
at man skælder ud.Play audiofile

15
16

“At gå i baglås” betyder:
at man ikke vil gøre, det man skal.Play audiofile

17
18

“At have en kort lunte” betyder:
at man let bliver sur.Play audiofile

19
20

“At gå under jorden” betyder:
at man gemmer sig for nogen.Play audiofile

21
22

Kender du andre talemåder fra dit land?Play audiofile

23
Danske talemåder 2

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1: Commons.wikimedia.org
S4: Lody Akram Al-Badry
S6+16: Martha Hylleqvist Weile
S8: Victor Degn-Karholt
S10: Andreas Hansen
S12: Amalie Guldberg Poulsen
S14: Emma Grønne
S18: Tobias Tønning Nyrup Johs
S20: Mikkeline Askebjerg Meyer Mærsk
S22: Mercedes Mina Khaksar
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Carl Milles - en svensk skulptør
SV IS DA
2
Carl Milles - en svensk skulptør

Åk 4 på Frösakullsskolan

3
4

Millesgården er et kunstmuseum og en skulpturpark på Lidingö. Det var kunstneren og skulptøren Carl Milles og hans hustru Olgas hjem, atelier og have.

5
6

I 1906 købte Carl og Olga Milles en grund på Lidingö. I 1936 blev Millesgården lavet om til en stiftelse, som blev givet som gave til det svenske folk. På Millesgården findes der mange kunstværker af Milles.

7
8

Carl Emil Wilhelm Milles blev født den 23. juni 1875 i Knivsta Kommune. Han døde den 19. september 1955. Han var en af Sveriges mest berømte skulptører. I 1899 havde han for første gang en udstilling i Paris-salonen, og fortsatte med at udstille der hvert år frem til 1906.

9
10

Olga Milles blev født i 1874 i Graz i Østrig. Hun var portrætkunstner. Olga giftede sig med Carl Milles i 1905. De fik ingen børn.

11
12

Carl Milles lavede det meste af sin kunst i Europa, men senere også i USA. Han er kendt for sine fontæner og sine andre værker der er imponerende store. På billedet ses Aganippe-fontænen.

13
14

Poseidon er havets gud i den græske mytologi. Carl fik i 1920erne opgaven at skabe en fontæne på Götapladsen i Göteborg. Poseidon er syv meter høj og er et af Göteborgs mest kendte vartegn.

15
16

I 1921 fik Carl Milles opgaven, at komme med et forslag til en brønd til torvet i Halmstad. Fem år senere var statuen færdig, og den hedder “Europa og tyren”. Rundt omkring den svømmer mænd med fiskehaler, som er en del af Poseidons følge.

17
18

“Genius” kaldes også for “Den lyrespillende engel”. Den mandlige engel bøjer sig mod marken samtidig med, at han holder en lyre mod himlen. Første gang den blev vist var i 1923 og i dag står den på Gösta Ekmans grav.

19
20

Carl Milles skabte “Folke Filbyter” i 1927 til Linköping, hvor skulpturen er en del af fontænen “Folkungabrunn”. Carl Milles ven skrev bogen “Folkungaträdet” og Carl valgte et afsnit fra bogen til at skabe “Folke Filbyter”.

21
22

Carl fik af en engelsk Lord til opgave at skabe “Vildsvinene” i 1929. En af dem ses på billedet her. Det svenske kongehus har købt skulpturerne og de findes i dag på Ulriksdals Slot.

23
24

“Mennesket og Pegasus” fra 1949 er en skulptur, som er løftet op på en høj søjle, som står i Iowa, USA. Pegasus har kraftige vinger og flyver skråt op mod himlen. Det er et symbol på menneskets muligheder og fantasiens kraft.

25
26

Statuen “Guds hånd” er en lille mand i en stor hånd. Manden balancerer på den store hånds tommel- og pegefinger. Carl Milles arbejdede med “Guds hånd” i fire år. Den blev lavet til byen Eskilstuna.

27
28

“Skøjteprinsessen” blev skabt i 1949. Carl Milles fik sin idé fra en dygtig skøjteløber på Rockerfeller Plaza i New York. Skøjteprinsessen har armene udstrakt og den korte kjole svinger i en piruet.

29
30

“Spirit of Transportation” er noget af Carl Milles sidste arbejde, som forestiller en indianer, som bærer en kano på skulderen. Statuen blev lavet i 1952. Carl blev inspireret af den måde, indianerne bevægede sig i vand og på land.

31
32

Den 19. september 1955 dør Carl Milles i sit hjem på Millesgården og blev begravet i Skovkapellet. Efter Carl Milles død levede Olga Milles sine sidste år i Graz, hvor hun døde i 1967, 93 år gammel. Olga Milles ligger begravet på Millesgården sammen med Carl Milles.

33
34

Kender du til nogle skulptører fra dit land?

35
Carl Milles - en svensk skulptør

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1: Holger Ellgaard - commons.wikimedia.org
S4+6+8+12+14+18-34: Lisa Borgstörm
S10: commons.wikimedia.org
S16: Ghostrider - commons.wikimedia.org

Se mere:
www.millesgarden.se
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
De islandske julemænd
2
Íslendsku jólasveinarnir

Helga Dögg Sverrisdóttir

Oversat til færøsk af June-Eyð Joensen
Indlæst på dansk af Oliver Dahl Jensen
3
4

De islandske julemænd er i familie med trolde. Der er 13 i alt. Før i tiden skræmte de børn og stjal fra folk. I dag giver de børnene noget i skoen f. eks. en mandarin, slik eller legetøj. Børn sætter skoen i vinduet 13 dage før jul. Hvis de er uartige, får de en kartoffel i skoen.
Play audiofile

Íslendsku jólasveinarnir eru í ætt við trøll og eru 13 í tali. Fyrr í tíðini ræddu teir børn og stjólu frá fólki. Nú á døgum geva teir børnunum okkurt í skógvin t.d. eina mandarin, góðgæti ella leikur. Børn seta skógvin í vindeygað 13 dagar fyri jól. Hava børnini skikkað sær illa, fáa tey eitt epli í skógvin.

5
6

Julemændenes far og mor hedder Leppalúði og Grýla. Det siges at Grýla spiser uartige børn. Julekatten, som Leppalúði holder, tager børn, som ikke får nyt tøj til jul.
Play audiofile

Pápi jólasveinarnar eitur Leppalúði og mamma teirra eitur Grýla. Søgan sigur, at Grýla át óskikkilig børn. Jólakøtturin, sum Leppalúði heldur í, tók børn, sum ikki fingu nýggj klæðir til jóla.

7
8

Den 12. december begynder julemændene at komme til beboede områder. Den første hedder Stekkjastaur. Før i tiden prøvede han at suge mælken af fårene i stalden hos landmændene.
Play audiofile

12. desember koma jólasveinarnir fyrstu ferð til bygda. Tann fyrsti eitur Stekkjastaur. Fyrr í tíðini royndi hann ofta at súgva mjólk undan ónunum í seyðahúsunum hjá bóndunum.

9
10

Den 13. december kommer Giljagaur. Før malkemaskinens tid listede han ind i stalden og stjal skummet i mælkespandene.
Play audiofile

13. desember kemur Giljagaur. Í tíðini áðrenn mjólkimaskinurnar, sníkti hann seg inn í fjósini at stjala froðuna oman av mjólkini.

11
12

Julemanden, som kommer den 14. december, hedder Stúfur fordi han er den mindste. Han stjæler folks stegepander og spiser resterne i dem.
Play audiofile

Jólasveinurin, sum kemur 14. desember, eitur Stúfur, tí hann er tann minsti. Hann stjól steikipannurnar frá fólki og át avlopið.

13
14

Den 15. december kommer Thvörusleikir oppe fra fjeldet. Han slikker grydeskeen, som gryden blev skrabet med.
Play audiofile

15. desember kemur Þvörusleikir oman úr fjøllunum. Hann sleikti sleivina, sum varð brúkt at skava grýtuna við.

15
16

Den 16. december kommer Pottasleikir på besøg. Han prøver at finde gryder, som ikke er vasket op for at slikke resterne.
Play audiofile

16. desember kemur Pottasleikir á vitjan. Hann royndi at sleppa fram at grýtum, sum enn ikki vóru vaskaðar upp, fyri at sleikja restirnar innan úr teimum.

17
18

Askasleikir kommer den 17. december. Han gemmer sig under sengen. Hvis nogen, i gamle dage, satte deres trækar med mad på gulvet, greb han det og slikkede alt, som var i det.
Play audiofile

Askasleikir kemur 17. desember. Hann goymdi seg undir songini, og um onkur setti trogið hjá sær á gólvið, rippaði hann trogið til sín og sleikti alt innan úr tí.

19
20

Hurðaskellir kommer til husene 18. december. Han går rundt og smækker med døre, så folk ikke kan sove.
Play audiofile

Hurðaskellir kemur til húsa 18. desember. Hann gekk og gartaði og klamsaði hurðarnar, so fólk ikki fekk sovið.

21
22

Julemanden, som kommer 19. december hedder Skyrgámur. Han elsker skyr. Han listede sig ind i spisekammeret og åd skyr fra et kar.
Play audiofile

Hann, sum kemur 19. desember, eitur Skyrgámur. Honum dámdi so væl skyr, at hann sníkti seg inn í kovan og át skyr úr karinum.

23
24

Bjúgnakrækir kommer på besøg den 20. december. Han elsker at spise tykke lammepølser og stjæler dem, han kan finde.
Play audiofile

Bjúgnakrækir vitjar okkum 20. desember. Honum dámdi best at eta bjúgu (tjúkka lambspylsu) og aðrar pylsur og stjól tær, sum hann kom framá.

25
26

Den 21. december kommer Gluggagæir på besøg. Han er ikke så grådig med mad, som nogle af hans brødre, men han er nysgerrig og kigger ind af vinduerne.
Play audiofile

21. desember kemur Gluggagæir á vitjan. Hann var ikki líka grammur at eta sum brøðurnir, men hann er forvitin og hyggur inn ígjøgnum vindeyguni.

27
28

Gáttathefur kommer den 22. december. Han har en stor næse og synes godt om duften af tynde ´løvbrød´ (laufabrauð) og andre kager, når der bages før julen.
Play audiofile

Gáttaþefur kemur 22. desember. Hann hevur stóra nøs, og honum dámdi væl góða roykin av laufabrauði (ísl. flatbreyði) og øðrum køkum, tá ið bakað varð til jóla.

29
30

Lillejuleaften, den 23. december, kommer Ketkrókur, som er sulten efter kød. Han bruger alle kneb for at finde kød.
Play audiofile

Á tollaksmessu, 23. desember, kemur Ketkrókur, sum er svangur eftir kjøti. Hann brúkti allar snildir fyri at fatur á kjøti.

31
32

Kertasnikir kommer juleaftensdag 24. december. I gamle dage var lys sjældne og værdifulde, og derfor var det en stor glæde, når børnene fik deres eget lys til jul. Derfor ville Kertasnikir også have et lys.
Play audiofile

Kertasnýkir kemur jólaaftansdag, 24. desember. Í gomlum døgum vóru kertuljós so forkunnug og virðismikil, at størsta gleðin hjá børnum á jólum var at fáa sítt egna kertuljós. Og Kertasníkur vildi eisini hava eitt kertuljós.

33
34

Hvordan er historien om julemanden i dit land?
Play audiofile

Hvørjar søgur eru um jólamannin í tínum landi?

35
De islandske julemænd

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1-34: Þjóminjasafn Íslands

www.thjodminjasafn.is
Forrige side Næste side

Pages