Skift
sprog
Play audiofile
De Dansk Vestindiske Øer - en dansk historie
2
Vesturindisku oyggjarnar - ein donsk søga

Kathrine Lysen, Katrine Skov & Sophus Lorentzen

Oversat til færøsk af June-Eyð Joensen
Indlæst på dansk af Melanie Corydon
3
4

Danmark var i 1600-1800 tallet kolonimagt. Danmark havde bl.a. kolonier i Grønland, Vestafrika, Indien og Caribien (Vestindien).
Play audiofile

Danmark var í 1600-1800-árunum eitt hjálandaveldi. Danmark hevði millum annað sett seg niður í Grønlandi, Vesturafrika, India og Karibia (Vesturindia).

5
6

Dansk Vestindien bestod af tre øer: Sankt Thomas, Sankt Jan og Sankt Croix. De var danske fra 1691-1917.
Play audiofile

Vesturindisku oyggjarnar vóru tær tríggjar oyggjarnar: Sankt Thomas, Sankt Jan og Sankt Croix. Tær vóru danskar frá 1691-1917.

7
8

I 1672 blev der startet en koloni på Sankt Thomas, og i 1718 erobrede Danmark Sankt Jan, som ellers tilhørte England. I 1733 købte Danmark Sankt Croix af Frankrig.
Play audiofile

Í 1672 settu danir seg niður á Sankt Thomas, og í 1718 yvirtók Danmark Sankt Jan, sum annars hoyrdi til Ongland. Í 1733 keypti Danmark Sankt Croix frá Fraklandi.

9
10

Dansk Vestindien var en del af den berømte “Trekantshandel”. Danmark byttede tøj og våben til slaver i Afrika, som de sejlede til Vestindien. Her byttede man dem for sukker, tobak og bomuld, som blev sejlet til Danmark.
Play audiofile

Vesturindisku oyggjarnar vóru partur av víðgitna “Tríkantshandlinum”. Danmark býtti klæðir og vápn um við trælir í Afrika, sum síðani vórðu sigldir til Vesturindia. Her vórðu teir býttir um við sukur, tubbak og bummull, sum varð siglt til Danmarkar.

11
12

Slaverne blev bortført fra deres hjem. De arbejdede hårdt dagen lang og boede under forfærdelige forhold. Nogle slaver flygtede fra plantagerne.
Play audiofile

Trælirnir vórðu tiknir og fluttir burtur úr heimum teirra. Teir arbeiddu hart allan dagin og búðu undir ræðuligum umstøðum. Summir trælir flýddu úr plantasjunum.

13
14

Hvis man blev fanget, havde det store konsekvenser. Nogle blev pisket, andre det der var meget værre.
Play audiofile

Vart tú fangaður, hevði tað stórar avleiðingar. Summir vórðu fleingdir, aðrir tað, ið var uppaftur verri.

15
16

Den 3. juli 1848 ophævede den danske generalguvernør, Peter von Scholten, slaveriet i Vestindien.
Play audiofile

3. juli 1848 legði danski ríkisumboðsmaðurin, Peter von Scholten, trælahaldið niður í Vesturindia.

17
18

På det gamle Dansk Vestindien kan man bl.a. se Fort Christian og Fort Frederik, der begge ligger i gamle danske byer.
Play audiofile

Í gamla Vesturindia ber til at síggja Fort Christian og Fort Frederik, sum bæði eru í gomlum donskum býum.

19
20

De tre øer blev solgt til USA i 1917 for 25 millioner dollar. De fleste indbyggere er efterkommere af slaverne. Øerne hedder i dag Jomfruøerne (US Virgin Islands).
Play audiofile

Tær tríggjar oyggjarnar vórðu seldur til USA í 1917 fyri 25 milliónir dollarar. Flestu fólkini, sum búgva har, eru eftirkomarar frá trælunum. Oyggjarnar eita í dag Virginoyggjarnar (US Virgin Islands).

21
22

Hovedstaden på Jomfruøerne hedder Charlotte Amalie, og der findes stadig mange vejnavne på dansk.
Play audiofile

Høvuðsstaðurin í Virginoyggjunum eitur Charlotte Amalie, og tað eru enn nógvir vegir við donskum nøvnum.

23
24

I dag lever Jomfruøerne af turisme. Der kommer mere end 2 millioner besøgende om året.
Play audiofile

Í dag er ferðavinna høvðusvinna í Virginoyggjunum. Har vitja fleiri enn 2 milliónir ferðafólk um árið.

25
26

Har man haft kolonier i dit lands historie?
Play audiofile

Hevur landið, haðani tú kemur, nakrantíð havt nakað hjáveldi?

27
De Dansk Vestindiske Øer - en dansk historie

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1+24: Sanni Craft
S4: George Webster/ 1800 - commons.wikimedia.org
S6+26: Martin Lie - commons.wikimedia.org
S8+18+22: Lars Lykke Olesen
S10: Sémhur - commons.wikimedia.org
S12: http://ctlsites.uga.edu
S14: Brantz Mayer/ 1854 - commons.wikimedia.org
S16: www.virgin-islands-history.org
S20: Jerry Woody - commons.wikimedia.org
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
17. mai. Norges nasjonaldag
BM DA SV FO
2
17. mai - tjóðdagur í Noregi

6.trinn, Tanem oppvekstsenter

Oversat til færøsk af June-Eyð Joensen
Indlæst på bokmål af Jenny Mathea Schei Nilsen
3
4

17. mai er Norges nasjonaldag.
Play audiofile

17. mai er tjóðdagur í Noregi.

5
6

Norges grunnlov ble vedtatt på Eidsvoll, 17. mai 1814. Derfor er Norges nasjonaldag satt til denne dagen.
Play audiofile

Grundlógin í Noregi varð samtykt á Eidsvoll 17. mai 1814. Tí er tjóðdagur Noregs ásettur at vera hendan dagin.

7
8

Norge har vært et demokratisk land siden 1814. Demokrati er et annet ord for folkestyre.
Play audiofile

Noregi hevur verið eitt demokratiskt land síðani 1814. Demokrati er eitt annað orð fyri fólkastýri.

9
10

Før 1814 var det danskekongen som bestemte over Norge. Danmark styrte Norge i over 400 år før landet ble en selvstendig land.
Play audiofile

Áðrenn 1814 var tað danski kongurin, sum hevði valdið í Noregi. Danmark stýrdi Noregi í meira enn 400 ár, áðrenn landið varð eitt sjálvstøðugt land.

11
12

Norges nasjonaldag blir feiret ekstra mye, i forhold til andre lands nasjonaldager. Man går blant annet i barnetog denne dagen.
Play audiofile

Nógv verður gjørt burtur úr tjóðdegnum í Noregi í mun til í øðrum londum. Millum annað ganga børnini skrúðgongu hendan dagin.

13
14

17. mai kalles også “barnas dag” fordi skolebarn og musikkorps synger og spiller musikk i barnetog, over hele landet.
Play audiofile

17. mai verður eisini nevndur “dagur barnanna”, tí skúlanæmingar og hornorkestur syngja og spæla tónleik í barnaskrúðgongum um alt landið.

15
16

Barna synger og spiller norske nasjonalsanger og andre 17. mai- sanger i toget. Barnetoget i Oslo går forbi slottet, der kongefamilien vinker til barna.
Play audiofile

Børn syngja og spæla norskar tjóðsangir og aðrar sangir, sum hoyra 17. mai til. Barnaskrúðgongan í Oslo gongur fram við kongsborgini, har kongsfamiljan veittrar til børnini.

17
18

Russen feirer at de snart er ferdige på videregående skole. De går også i eget tog, som vi kaller for russetoget.
Play audiofile

Studentarnir hátíðarhalda, at teir skjótt eru lidnir við miðnámsskúlan. Teir hava sína egnu skrúðgongu, sum verður nevnd studentaskrúðgongan.

19
20

Den første nasjonalsangen til Norge heter “Vi ere en nasjon vi med” og er skrevet av forfatteren Henrik Wergeland.
Play audiofile

Fyrsti norski tjóðsangurin ber heitið “Vi ere en nasjon vi med”, og hann hevur rithøvundurin, Henrik Wergeland, skrivað.

21
22

“Ja, vi elsker dette landet” er nasjonalsangen som vi forbinder mest til 17. mai. Den er skrevet av Bjørnstjerne Bjørnson og begynner slik:
Play audiofile

“Ja, vi elsker dette landet” er tann tjóðsangurin, sum vit mest seta í samband við 17. mai. Hann hevur Bjørnstjerne Bjørnson skrivað, og hann byrjar soleiðis:

23
24

“Ja, vi elsker dette landet
som det stiger frem
furet, værbitt over vannet,
med de tusen hjem…”
Play audiofile

“Ja, vi elsker dette landet
som det stiger frem
furet, værbitt over vannet,
med de tusen hjem…”

25
26

Etter barnetoget arrangeres det leker og aktiviteter for både barn og voksne.
Play audiofile

Aftaná barnaskrúðgonguna verður skipað fyri spølum og virksemi fyri bæði børn og vaksin.

27
28

Potetløp, sekkeløp og tautrekking er typiske aktiviteter som gjennomføres denne dagen.
Play audiofile

Á hesum degi er virksemi sum eplarenning, posarenning og togtogan púra vanlig.

29
30

Is, pølser og brus er veldig vanlig å spise mye av på 17. mai.
Play audiofile

17. mai er tað eisini púra vanligt at eta nógvar ísar og pylsur og at drekka nógv sodavatn.

31
32

Det er vanlig å pynte seg denne dagen. Mange tar på seg bunad eller festdrakt.
Play audiofile

Tað er vanligt at lata seg pent í hendan dagin. Nógv lata seg í búna ella veitsluklæði.

33
34

Hvordan feires nasjonaldagen i ditt land?
Play audiofile

Hvussu verður tjóðdagurin hildin í tínum landi?

35
17. mai. Norges nasjonaldag

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1: Anniken Bye
S4: Søren Sigfusson
S6: Jechstra - Nasjonalbiblioteket.no
S8: Stortingsarkivet
S10: Thorvaldsensmuseum.dk
S12+32+34: Isabell Kristiansen
S14: Jan Davis
S16: Morten Johnsen
S18: Sean Hayford Oleary
S20+22+24: Nasjonalbibliotekets bildesamling
S26: Jarl Andreas Andersson
S28: Frøydis Cecilie Kristiansen
S30: Tormod Ulsberg
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
De Dansk Vestindiske Øer - en dansk historie
2
Vesturindisku oyggjarnar - ein donsk søga

Kathrine Lysen, Katrine Skov & Sophus Lorentzen

Oversat til færøsk af June-Eyð Joensen
Indlæst på dansk af Melanie Corydon
3
4

Danmark var i 1600-1800 tallet kolonimagt. Danmark havde bl.a. kolonier i Grønland, Vestafrika, Indien og Caribien (Vestindien).
Play audiofile

Danmark var í 1600-1800-árunum eitt hjálandaveldi. Danmark hevði millum annað sett seg niður í Grønlandi, Vesturafrika, India og Karibia (Vesturindia).

5
6

Dansk Vestindien bestod af tre øer: Sankt Thomas, Sankt Jan og Sankt Croix. De var danske fra 1691-1917.
Play audiofile

Vesturindisku oyggjarnar vóru tær tríggjar oyggjarnar: Sankt Thomas, Sankt Jan og Sankt Croix. Tær vóru danskar frá 1691-1917.

7
8

I 1672 blev der startet en koloni på Sankt Thomas, og i 1718 erobrede Danmark Sankt Jan, som ellers tilhørte England. I 1733 købte Danmark Sankt Croix af Frankrig.
Play audiofile

Í 1672 settu danir seg niður á Sankt Thomas, og í 1718 yvirtók Danmark Sankt Jan, sum annars hoyrdi til Ongland. Í 1733 keypti Danmark Sankt Croix frá Fraklandi.

9
10

Dansk Vestindien var en del af den berømte “Trekantshandel”. Danmark byttede tøj og våben til slaver i Afrika, som de sejlede til Vestindien. Her byttede man dem for sukker, tobak og bomuld, som blev sejlet til Danmark.
Play audiofile

Vesturindisku oyggjarnar vóru partur av víðgitna “Tríkantshandlinum”. Danmark býtti klæðir og vápn um við trælir í Afrika, sum síðani vórðu sigldir til Vesturindia. Her vórðu teir býttir um við sukur, tubbak og bummull, sum varð siglt til Danmarkar.

11
12

Slaverne blev bortført fra deres hjem. De arbejdede hårdt dagen lang og boede under forfærdelige forhold. Nogle slaver flygtede fra plantagerne.
Play audiofile

Trælirnir vórðu tiknir og fluttir burtur úr heimum teirra. Teir arbeiddu hart allan dagin og búðu undir ræðuligum umstøðum. Summir trælir flýddu úr plantasjunum.

13
14

Hvis man blev fanget, havde det store konsekvenser. Nogle blev pisket, andre det der var meget værre.
Play audiofile

Vart tú fangaður, hevði tað stórar avleiðingar. Summir vórðu fleingdir, aðrir tað, ið var uppaftur verri.

15
16

Den 3. juli 1848 ophævede den danske generalguvernør, Peter von Scholten, slaveriet i Vestindien.
Play audiofile

3. juli 1848 legði danski ríkisumboðsmaðurin, Peter von Scholten, trælahaldið niður í Vesturindia.

17
18

På det gamle Dansk Vestindien kan man bl.a. se Fort Christian og Fort Frederik, der begge ligger i gamle danske byer.
Play audiofile

Í gamla Vesturindia ber til at síggja Fort Christian og Fort Frederik, sum bæði eru í gomlum donskum býum.

19
20

De tre øer blev solgt til USA i 1917 for 25 millioner dollar. De fleste indbyggere er efterkommere af slaverne. Øerne hedder i dag Jomfruøerne (US Virgin Islands).
Play audiofile

Tær tríggjar oyggjarnar vórðu seldur til USA í 1917 fyri 25 milliónir dollarar. Flestu fólkini, sum búgva har, eru eftirkomarar frá trælunum. Oyggjarnar eita í dag Virginoyggjarnar (US Virgin Islands).

21
22

Hovedstaden på Jomfruøerne hedder Charlotte Amalie, og der findes stadig mange vejnavne på dansk.
Play audiofile

Høvuðsstaðurin í Virginoyggjunum eitur Charlotte Amalie, og tað eru enn nógvir vegir við donskum nøvnum.

23
24

I dag lever Jomfruøerne af turisme. Der kommer mere end 2 millioner besøgende om året.
Play audiofile

Í dag er ferðavinna høvðusvinna í Virginoyggjunum. Har vitja fleiri enn 2 milliónir ferðafólk um árið.

25
26

Har man haft kolonier i dit lands historie?
Play audiofile

Hevur landið, haðani tú kemur, nakrantíð havt nakað hjáveldi?

27
De Dansk Vestindiske Øer - en dansk historie

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1+24: Sanni Craft
S4: George Webster/ 1800 - commons.wikimedia.org
S6+26: Martin Lie - commons.wikimedia.org
S8+18+22: Lars Lykke Olesen
S10: Sémhur - commons.wikimedia.org
S12: http://ctlsites.uga.edu
S14: Brantz Mayer/ 1854 - commons.wikimedia.org
S16: www.virgin-islands-history.org
S20: Jerry Woody - commons.wikimedia.org
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
De Dansk Vestindiske Øer - en dansk historie
2
Vesturindisku oyggjarnar - ein donsk søga

Kathrine Lysen, Katrine Skov & Sophus Lorentzen

Oversat til færøsk af June-Eyð Joensen
Indlæst på dansk af Melanie Corydon
3
4

Danmark var i 1600-1800 tallet kolonimagt. Danmark havde bl.a. kolonier i Grønland, Vestafrika, Indien og Caribien (Vestindien).
Play audiofile

Danmark var í 1600-1800-árunum eitt hjálandaveldi. Danmark hevði millum annað sett seg niður í Grønlandi, Vesturafrika, India og Karibia (Vesturindia).

5
6

Dansk Vestindien bestod af tre øer: Sankt Thomas, Sankt Jan og Sankt Croix. De var danske fra 1691-1917.
Play audiofile

Vesturindisku oyggjarnar vóru tær tríggjar oyggjarnar: Sankt Thomas, Sankt Jan og Sankt Croix. Tær vóru danskar frá 1691-1917.

7
8

I 1672 blev der startet en koloni på Sankt Thomas, og i 1718 erobrede Danmark Sankt Jan, som ellers tilhørte England. I 1733 købte Danmark Sankt Croix af Frankrig.
Play audiofile

Í 1672 settu danir seg niður á Sankt Thomas, og í 1718 yvirtók Danmark Sankt Jan, sum annars hoyrdi til Ongland. Í 1733 keypti Danmark Sankt Croix frá Fraklandi.

9
10

Dansk Vestindien var en del af den berømte “Trekantshandel”. Danmark byttede tøj og våben til slaver i Afrika, som de sejlede til Vestindien. Her byttede man dem for sukker, tobak og bomuld, som blev sejlet til Danmark.
Play audiofile

Vesturindisku oyggjarnar vóru partur av víðgitna “Tríkantshandlinum”. Danmark býtti klæðir og vápn um við trælir í Afrika, sum síðani vórðu sigldir til Vesturindia. Her vórðu teir býttir um við sukur, tubbak og bummull, sum varð siglt til Danmarkar.

11
12

Slaverne blev bortført fra deres hjem. De arbejdede hårdt dagen lang og boede under forfærdelige forhold. Nogle slaver flygtede fra plantagerne.
Play audiofile

Trælirnir vórðu tiknir og fluttir burtur úr heimum teirra. Teir arbeiddu hart allan dagin og búðu undir ræðuligum umstøðum. Summir trælir flýddu úr plantasjunum.

13
14

Hvis man blev fanget, havde det store konsekvenser. Nogle blev pisket, andre det der var meget værre.
Play audiofile

Vart tú fangaður, hevði tað stórar avleiðingar. Summir vórðu fleingdir, aðrir tað, ið var uppaftur verri.

15
16

Den 3. juli 1848 ophævede den danske generalguvernør, Peter von Scholten, slaveriet i Vestindien.
Play audiofile

3. juli 1848 legði danski ríkisumboðsmaðurin, Peter von Scholten, trælahaldið niður í Vesturindia.

17
18

På det gamle Dansk Vestindien kan man bl.a. se Fort Christian og Fort Frederik, der begge ligger i gamle danske byer.
Play audiofile

Í gamla Vesturindia ber til at síggja Fort Christian og Fort Frederik, sum bæði eru í gomlum donskum býum.

19
20

De tre øer blev solgt til USA i 1917 for 25 millioner dollar. De fleste indbyggere er efterkommere af slaverne. Øerne hedder i dag Jomfruøerne (US Virgin Islands).
Play audiofile

Tær tríggjar oyggjarnar vórðu seldur til USA í 1917 fyri 25 milliónir dollarar. Flestu fólkini, sum búgva har, eru eftirkomarar frá trælunum. Oyggjarnar eita í dag Virginoyggjarnar (US Virgin Islands).

21
22

Hovedstaden på Jomfruøerne hedder Charlotte Amalie, og der findes stadig mange vejnavne på dansk.
Play audiofile

Høvuðsstaðurin í Virginoyggjunum eitur Charlotte Amalie, og tað eru enn nógvir vegir við donskum nøvnum.

23
24

I dag lever Jomfruøerne af turisme. Der kommer mere end 2 millioner besøgende om året.
Play audiofile

Í dag er ferðavinna høvðusvinna í Virginoyggjunum. Har vitja fleiri enn 2 milliónir ferðafólk um árið.

25
26

Har man haft kolonier i dit lands historie?
Play audiofile

Hevur landið, haðani tú kemur, nakrantíð havt nakað hjáveldi?

27
De Dansk Vestindiske Øer - en dansk historie

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1+24: Sanni Craft
S4: George Webster/ 1800 - commons.wikimedia.org
S6+26: Martin Lie - commons.wikimedia.org
S8+18+22: Lars Lykke Olesen
S10: Sémhur - commons.wikimedia.org
S12: http://ctlsites.uga.edu
S14: Brantz Mayer/ 1854 - commons.wikimedia.org
S16: www.virgin-islands-history.org
S20: Jerry Woody - commons.wikimedia.org
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Ein fjørutúrur við flokkinum
2
Ein fjørutúrur við flokkinum

4. flokkur í Skúlanum við Streymin


Indlæst på færøsk af Silrið Mørkøre Kruse
Indlæst på færøsk af Silrið Mørkøre Kruse
3
4

Tá tað er stór fjøra, er tað stuttligt at fanga krabbar og annað gott í fjøruni.
Play audiofile

Tá tað er stór fjøra, er tað stuttligt at fanga krabbar og annað gott í fjøruni.
Play audiofile

5
6

Tað er spennandi at venda steinum og vita, hvat rørir seg undir teimum.
Play audiofile

Tað er spennandi at venda steinum og vita, hvat rørir seg undir teimum.
Play audiofile

7
8

Her er ein lítil krabbi.
Play audiofile

Her er ein lítil krabbi.
Play audiofile

9
10

Og her er ein stórur krabbi. Hesin eitur fjørukrabbi. Skelin kann verða umleið 8 cm breið.
Play audiofile

Og her er ein stórur krabbi. Hesin eitur fjørukrabbi. Skelin kann verða umleið 8 cm breið.
Play audiofile

11
12

Hetta er ein kvennfjørukrabbi. Tað síggja vit, tí hann hevur rogn undir afturkroppinum.
Play audiofile

Hetta er ein kvennfjørukrabbi. Tað síggja vit, tí hann hevur rogn undir afturkroppinum.
Play audiofile

13
14

Vit funnu eisini ein trælsrass, sum er eitt slag av tindadýri, sum livir á havbotninum.
Play audiofile

Vit funnu eisini ein trælsrass, sum er eitt slag av tindadýri, sum livir á havbotninum.
Play audiofile

15
16

Hetta er ein fliða. Fliða er ein snigil, sum á flóð skríður runt. Tá ið tað fjarar, sýgur hon seg fasta, so at hon ikki tornar upp.
Play audiofile

Hetta er ein fliða. Fliða er ein snigil, sum á flóð skríður runt. Tá ið tað fjarar, sýgur hon seg fasta, so at hon ikki tornar upp.
Play audiofile

17
18

Hetta eru egg hjá purpurkúvingi. Niðast á myndini sæst eisini ein purpurkúvingur.
Play audiofile

Hetta eru egg hjá purpurkúvingi. Niðast á myndini sæst eisini ein purpurkúvingur.
Play audiofile

19
20

Her er ein langskel. Hon kann gerast 10 til 15 cm lang. Tá ið tað fjarar, grevur hon seg niður í sandin.
Play audiofile

Her er ein langskel. Hon kann gerast 10 til 15 cm lang. Tá ið tað fjarar, grevur hon seg niður í sandin.
Play audiofile

21
22

Gjar er eitt lítið krabbadýr, sum situr fast á steini ella hellu. Krabbin liggur á rygginum inni í skelini. Ovast uppi á skelini er ein lúka, sum hann letur upp og stingur beinini út ígjøgnum, tá hann fær sær at eta.
Play audiofile

Gjar er eitt lítið krabbadýr, sum situr fast á steini ella hellu. Krabbin liggur á rygginum inni í skelini. Ovast uppi á skelini er ein lúka, sum hann letur upp og stingur beinini út ígjøgnum, tá hann fær sær at eta.
Play audiofile

23
24

Hetta er slýleggur. Her á myndini liggur hann niðri. Tá tað fløðir aftur, reisir hann seg og stendur í sjónum. Hann er góður hjá kombikkum, marflugum og øðrum dýrum at krógva seg í. Slýleggur kann gerast 30 cm langur.
Play audiofile

Hetta er slýleggur. Her á myndini liggur hann niðri. Tá tað fløðir aftur, reisir hann seg og stendur í sjónum. Hann er góður hjá kombikkum, marflugum og øðrum dýrum at krógva seg í. Slýleggur kann gerast 30 cm langur.
Play audiofile

25
26

Hetta er bløðrutur skúvtari. Flotbløðrurnar, sum eru í taranum, gera, at hann flýtur. Bløðrutarin veksur ovarlaga í fjøruni. Hann kann gerast 6-8 ár.
Play audiofile

Hetta er bløðrutur skúvtari. Flotbløðrurnar, sum eru í taranum, gera, at hann flýtur. Bløðrutarin veksur ovarlaga í fjøruni. Hann kann gerast 6-8 ár.
Play audiofile

27
28

Hetta er tarablað. Tarablað verður umleið 1 til 5 m langt.
Play audiofile

Hetta er tarablað. Tarablað verður umleið 1 til 5 m langt.
Play audiofile

29
30

Tá ið tað fjarar, fer alt undir aftur, og vit fara heim. Kennir tú nøkur onnur dýr, sum eru í fjøruni?
Play audiofile

Tá ið tað fjarar, fer alt undir aftur, og vit fara heim. Kennir tú nøkur onnur dýr, sum eru í fjøruni?
Play audiofile

31
Ein fjørutúrur við flokkinum

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1-30: Thordis Dahl Hansen
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
De Dansk Vestindiske Øer - en dansk historie
2
Vesturindisku oyggjarnar - ein donsk søga

Kathrine Lysen, Katrine Skov & Sophus Lorentzen

Oversat til færøsk af June-Eyð Joensen
Indlæst på dansk af Melanie Corydon
3
4

Danmark var i 1600-1800 tallet kolonimagt. Danmark havde bl.a. kolonier i Grønland, Vestafrika, Indien og Caribien (Vestindien).
Play audiofile

Danmark var í 1600-1800-árunum eitt hjálandaveldi. Danmark hevði millum annað sett seg niður í Grønlandi, Vesturafrika, India og Karibia (Vesturindia).

5
6

Dansk Vestindien bestod af tre øer: Sankt Thomas, Sankt Jan og Sankt Croix. De var danske fra 1691-1917.
Play audiofile

Vesturindisku oyggjarnar vóru tær tríggjar oyggjarnar: Sankt Thomas, Sankt Jan og Sankt Croix. Tær vóru danskar frá 1691-1917.

7
8

I 1672 blev der startet en koloni på Sankt Thomas, og i 1718 erobrede Danmark Sankt Jan, som ellers tilhørte England. I 1733 købte Danmark Sankt Croix af Frankrig.
Play audiofile

Í 1672 settu danir seg niður á Sankt Thomas, og í 1718 yvirtók Danmark Sankt Jan, sum annars hoyrdi til Ongland. Í 1733 keypti Danmark Sankt Croix frá Fraklandi.

9
10

Dansk Vestindien var en del af den berømte “Trekantshandel”. Danmark byttede tøj og våben til slaver i Afrika, som de sejlede til Vestindien. Her byttede man dem for sukker, tobak og bomuld, som blev sejlet til Danmark.
Play audiofile

Vesturindisku oyggjarnar vóru partur av víðgitna “Tríkantshandlinum”. Danmark býtti klæðir og vápn um við trælir í Afrika, sum síðani vórðu sigldir til Vesturindia. Her vórðu teir býttir um við sukur, tubbak og bummull, sum varð siglt til Danmarkar.

11
12

Slaverne blev bortført fra deres hjem. De arbejdede hårdt dagen lang og boede under forfærdelige forhold. Nogle slaver flygtede fra plantagerne.
Play audiofile

Trælirnir vórðu tiknir og fluttir burtur úr heimum teirra. Teir arbeiddu hart allan dagin og búðu undir ræðuligum umstøðum. Summir trælir flýddu úr plantasjunum.

13
14

Hvis man blev fanget, havde det store konsekvenser. Nogle blev pisket, andre det der var meget værre.
Play audiofile

Vart tú fangaður, hevði tað stórar avleiðingar. Summir vórðu fleingdir, aðrir tað, ið var uppaftur verri.

15
16

Den 3. juli 1848 ophævede den danske generalguvernør, Peter von Scholten, slaveriet i Vestindien.
Play audiofile

3. juli 1848 legði danski ríkisumboðsmaðurin, Peter von Scholten, trælahaldið niður í Vesturindia.

17
18

På det gamle Dansk Vestindien kan man bl.a. se Fort Christian og Fort Frederik, der begge ligger i gamle danske byer.
Play audiofile

Í gamla Vesturindia ber til at síggja Fort Christian og Fort Frederik, sum bæði eru í gomlum donskum býum.

19
20

De tre øer blev solgt til USA i 1917 for 25 millioner dollar. De fleste indbyggere er efterkommere af slaverne. Øerne hedder i dag Jomfruøerne (US Virgin Islands).
Play audiofile

Tær tríggjar oyggjarnar vórðu seldur til USA í 1917 fyri 25 milliónir dollarar. Flestu fólkini, sum búgva har, eru eftirkomarar frá trælunum. Oyggjarnar eita í dag Virginoyggjarnar (US Virgin Islands).

21
22

Hovedstaden på Jomfruøerne hedder Charlotte Amalie, og der findes stadig mange vejnavne på dansk.
Play audiofile

Høvuðsstaðurin í Virginoyggjunum eitur Charlotte Amalie, og tað eru enn nógvir vegir við donskum nøvnum.

23
24

I dag lever Jomfruøerne af turisme. Der kommer mere end 2 millioner besøgende om året.
Play audiofile

Í dag er ferðavinna høvðusvinna í Virginoyggjunum. Har vitja fleiri enn 2 milliónir ferðafólk um árið.

25
26

Har man haft kolonier i dit lands historie?
Play audiofile

Hevur landið, haðani tú kemur, nakrantíð havt nakað hjáveldi?

27
De Dansk Vestindiske Øer - en dansk historie

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1+24: Sanni Craft
S4: George Webster/ 1800 - commons.wikimedia.org
S6+26: Martin Lie - commons.wikimedia.org
S8+18+22: Lars Lykke Olesen
S10: Sémhur - commons.wikimedia.org
S12: http://ctlsites.uga.edu
S14: Brantz Mayer/ 1854 - commons.wikimedia.org
S16: www.virgin-islands-history.org
S20: Jerry Woody - commons.wikimedia.org
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Danske sommerhuse
DA SV BM
2
Danske sommerhuse

Jette Laursen


Indlæst på dansk af Lukas Hastrup
3
4

Der er mere end 200.000 sommerhuse langs den danske kyststrækning.Play audiofile

5
6

De første sommerhuse i Danmark blev bygget i 1800-tallet af rige mennesker.Play audiofile

7
8

I 1938 fik alle ret til to ugers ferie, og mange blev interesserede i små billige sommerhuse.Play audiofile

9
10

En stor del af de danske sommerhuse er bygget i 60´erne og 70´erne.Play audiofile

11
12

Danskerne bruger deres sommerhuse i weekender og ferier.Play audiofile

13
14

Sommerhusene bliver også lejet ud til især tyske turister.Play audiofile

15
16

De fleste sommerhuse er bygget af træ.Play audiofile

17
18

Nogle sommerhuse har stråtag.Play audiofile

19
20

Andre har tagpap på taget.Play audiofile

21
22

Mange sommerhuse er sorte og har hvide vinduer.Play audiofile

23
24

De fleste sommerhuse har en lys indretning.Play audiofile

25
26

Der er ofte træbeklædning indvendig, og der er tit køjesenge i et sommerhus.Play audiofile

27
28

Har du prøvet at bo i sommerhus?Play audiofile

29
Danske sommerhuse

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1-28: Jette Laursen
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Årstiderne i Danmark
Årstiderne i Danmark

4. a Vonsild Skole - KM


Indlæst på dansk af Sara Madsen
3
4

Om foråret er der i gennemsnit ca. 7 grader om dagen. Når solen skinner, begynder bladene igen at vokse på træerne. De springer ud.Play audiofile

5
6

Planterne begynder at spire og blomster springer ud. Om foråret har vi en højtid, som hedder påske.Play audiofile

7
8

I det sene forår begynder dyrene at parre sig. Dyrene får unger i de kommende måneder. Mange husdyr kommer ud af staldene. Trækfuglene begynder at flyve tilbage fra syden til Danmark.Play audiofile

9
10

Dagene bliver længere om sommeren. Og man kan tage på stranden og bade. Danmark har mange sandstrande. Temperaturen om sommeren ligger mellem 10 og ca. 36 grader.Play audiofile

11
12

I sensommeren begynder landmændene at høste deres marker. Der kommer også frugt på træerne.Play audiofile

13
14

Om efteråret skifter bladene farve. Nogle planter er grønne hele året rundt f.eks. græs og grantræer. Det bliver koldere om efteråret.Play audiofile

15
16

Nogle dyr samler mad ind til om vinteren. De samler forråd, mens andre dyr går i hi. I Danmark går pindsvinet i hi.Play audiofile

17
18

Om vinteren dør nogle dyr af kulde. Trækfuglene flyver sydpå for at overvintre, mens andre bliver her i Danmark som standfugle.Play audiofile

19
20

Om vinteren ligger højtiden jul. Her fejrer man, at Jesus blev født. Efter jul holder man nytår. Der samles man med venner og familie og skyder raketter af.Play audiofile

21
22

Er årstiderne anderledes i dit land?Play audiofile

23
Årstiderne i Danmark

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1: Roman Káčerek - pixabay.com + Stefan Nielsen + Kristoffer Trolle - flickr.com
S4: Antonio Romagnolo - pixabay.com
S6: Jacob Bøtter - commons.wikimedia.org
S8: Pia - pixabay.com
S10: Thomas Rousing - commons.wikimedia.org
S12: Luftsegen - pixabay.com
S14: PublicDomainPictures - pixabay.com
S16: Artur Żugaj - pixabay.com
S18: Wilhelm Guggenberger - pixabay.com
S20: Kurt Duschek - pixabay.com
S22: Heiko Stein - pixabay.com
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Danske sommerhuse
DA SV BM
2
Danske sommerhuse

Jette Laursen


Indlæst på dansk af Lukas Hastrup
3
4

Der er mere end 200.000 sommerhuse langs den danske kyststrækning.Play audiofile

5
6

De første sommerhuse i Danmark blev bygget i 1800-tallet af rige mennesker.Play audiofile

7
8

I 1938 fik alle ret til to ugers ferie, og mange blev interesserede i små billige sommerhuse.Play audiofile

9
10

En stor del af de danske sommerhuse er bygget i 60´erne og 70´erne.Play audiofile

11
12

Danskerne bruger deres sommerhuse i weekender og ferier.Play audiofile

13
14

Sommerhusene bliver også lejet ud til især tyske turister.Play audiofile

15
16

De fleste sommerhuse er bygget af træ.Play audiofile

17
18

Nogle sommerhuse har stråtag.Play audiofile

19
20

Andre har tagpap på taget.Play audiofile

21
22

Mange sommerhuse er sorte og har hvide vinduer.Play audiofile

23
24

De fleste sommerhuse har en lys indretning.Play audiofile

25
26

Der er ofte træbeklædning indvendig, og der er tit køjesenge i et sommerhus.Play audiofile

27
28

Har du prøvet at bo i sommerhus?Play audiofile

29
Danske sommerhuse

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1-28: Jette Laursen
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
De Dansk Vestindiske Øer - en dansk historie
2
Vesturindisku oyggjarnar - ein donsk søga

Kathrine Lysen, Katrine Skov & Sophus Lorentzen

Oversat til færøsk af June-Eyð Joensen
Indlæst på dansk af Melanie Corydon
3
4

Danmark var i 1600-1800 tallet kolonimagt. Danmark havde bl.a. kolonier i Grønland, Vestafrika, Indien og Caribien (Vestindien).
Play audiofile

Danmark var í 1600-1800-árunum eitt hjálandaveldi. Danmark hevði millum annað sett seg niður í Grønlandi, Vesturafrika, India og Karibia (Vesturindia).

5
6

Dansk Vestindien bestod af tre øer: Sankt Thomas, Sankt Jan og Sankt Croix. De var danske fra 1691-1917.
Play audiofile

Vesturindisku oyggjarnar vóru tær tríggjar oyggjarnar: Sankt Thomas, Sankt Jan og Sankt Croix. Tær vóru danskar frá 1691-1917.

7
8

I 1672 blev der startet en koloni på Sankt Thomas, og i 1718 erobrede Danmark Sankt Jan, som ellers tilhørte England. I 1733 købte Danmark Sankt Croix af Frankrig.
Play audiofile

Í 1672 settu danir seg niður á Sankt Thomas, og í 1718 yvirtók Danmark Sankt Jan, sum annars hoyrdi til Ongland. Í 1733 keypti Danmark Sankt Croix frá Fraklandi.

9
10

Dansk Vestindien var en del af den berømte “Trekantshandel”. Danmark byttede tøj og våben til slaver i Afrika, som de sejlede til Vestindien. Her byttede man dem for sukker, tobak og bomuld, som blev sejlet til Danmark.
Play audiofile

Vesturindisku oyggjarnar vóru partur av víðgitna “Tríkantshandlinum”. Danmark býtti klæðir og vápn um við trælir í Afrika, sum síðani vórðu sigldir til Vesturindia. Her vórðu teir býttir um við sukur, tubbak og bummull, sum varð siglt til Danmarkar.

11
12

Slaverne blev bortført fra deres hjem. De arbejdede hårdt dagen lang og boede under forfærdelige forhold. Nogle slaver flygtede fra plantagerne.
Play audiofile

Trælirnir vórðu tiknir og fluttir burtur úr heimum teirra. Teir arbeiddu hart allan dagin og búðu undir ræðuligum umstøðum. Summir trælir flýddu úr plantasjunum.

13
14

Hvis man blev fanget, havde det store konsekvenser. Nogle blev pisket, andre det der var meget værre.
Play audiofile

Vart tú fangaður, hevði tað stórar avleiðingar. Summir vórðu fleingdir, aðrir tað, ið var uppaftur verri.

15
16

Den 3. juli 1848 ophævede den danske generalguvernør, Peter von Scholten, slaveriet i Vestindien.
Play audiofile

3. juli 1848 legði danski ríkisumboðsmaðurin, Peter von Scholten, trælahaldið niður í Vesturindia.

17
18

På det gamle Dansk Vestindien kan man bl.a. se Fort Christian og Fort Frederik, der begge ligger i gamle danske byer.
Play audiofile

Í gamla Vesturindia ber til at síggja Fort Christian og Fort Frederik, sum bæði eru í gomlum donskum býum.

19
20

De tre øer blev solgt til USA i 1917 for 25 millioner dollar. De fleste indbyggere er efterkommere af slaverne. Øerne hedder i dag Jomfruøerne (US Virgin Islands).
Play audiofile

Tær tríggjar oyggjarnar vórðu seldur til USA í 1917 fyri 25 milliónir dollarar. Flestu fólkini, sum búgva har, eru eftirkomarar frá trælunum. Oyggjarnar eita í dag Virginoyggjarnar (US Virgin Islands).

21
22

Hovedstaden på Jomfruøerne hedder Charlotte Amalie, og der findes stadig mange vejnavne på dansk.
Play audiofile

Høvuðsstaðurin í Virginoyggjunum eitur Charlotte Amalie, og tað eru enn nógvir vegir við donskum nøvnum.

23
24

I dag lever Jomfruøerne af turisme. Der kommer mere end 2 millioner besøgende om året.
Play audiofile

Í dag er ferðavinna høvðusvinna í Virginoyggjunum. Har vitja fleiri enn 2 milliónir ferðafólk um árið.

25
26

Har man haft kolonier i dit lands historie?
Play audiofile

Hevur landið, haðani tú kemur, nakrantíð havt nakað hjáveldi?

27
De Dansk Vestindiske Øer - en dansk historie

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1+24: Sanni Craft
S4: George Webster/ 1800 - commons.wikimedia.org
S6+26: Martin Lie - commons.wikimedia.org
S8+18+22: Lars Lykke Olesen
S10: Sémhur - commons.wikimedia.org
S12: http://ctlsites.uga.edu
S14: Brantz Mayer/ 1854 - commons.wikimedia.org
S16: www.virgin-islands-history.org
S20: Jerry Woody - commons.wikimedia.org
Forrige side Næste side

Pages