Skift
sprog
Play audiofile
Jutlandia - en dansk historie
Jutlandia - en dansk historie

Stefan Nielsen


Indlæst på dansk af Oliver Hall Svensson (sang: Anne-Katrine Klitgaard & Emmelie Beldringe)
3
4

M/S Jutlandia var et skib, som blev bygget på Nakskov Skibsværft på Lolland som passagerskib og fragtskib i 1934.Play audiofile

5
6

M/S betyder motorskib. Jutlandia betyder “Jylland” på latin. Frem til 1951 fungerede det som passager- og fragtskib.Play audiofile

7
8

M/S Jutlandia er kendt i Danmark, fordi det fungerede som hospitalsskib under Koreakrigen, som aktivt varede fra 1950 til 1953. Men krigen er faktisk ikke afsluttet endnu mellem Nordkorea og Sydkorea (2017).Play audiofile

9
10

I 1951 blev Jutlandia sendt afsted til Korea og sejlede under tre forskellige flag. Dannebrog, FN-flag og Røde Kors-flag. Tjenesten varede i 999 dage - frem til 1953.Play audiofile

11
12

Jutlandia nåede at behandle næsten 5000 sårede soldater og ca. 6000 civile koreanere på de tre år.Play audiofile

13
14

I 1960 blev Jutlandia brugt som kongeskib under den thailandske konges besøg i Norden. I 1963 brugte Dronning Margrethe 2. skibet på en længere rejse.Play audiofile

15
16

Jutlandia blev ophugget i Bilbao, Spanien i 1965.Play audiofile

17
18

På Langelinje i København står der en mindesten for hospitalsskibet Jutlandia. Teksten står både på dansk og koreansk. Der står:Play audiofile

19
20

“23. januar 1951 – 16. oktober 1953. Danmarks bidrag til De Forenede Nationers Enhedskommando under Korea-Krigen. Denne sten fra Korea er givet i taknemmelighed af koreanske veteraner.”Play audiofile

21
22

Musikeren Kim Larsen har gjort historien om Jutlandia kendt for de fleste i Danmark. Den blev udgivet i 1986 og er stadig en af de mest spillede live-numre.Play audiofile

23
24

Mange danske skoleelever synger Kim Larsen & Bellamis sang “Jutlandia” i skolerne.Play audiofile

25
26

Sangen “Jutlandia”.Play audiofile

27
28

Hvad ved du om Nordkorea og Sydkorea?Play audiofile

29
Jutlandia - en dansk historie

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1+14: Svend Lehmann Nielsen- commons.wikimedia.org
S4+6+12: www.nakskovlokalarkiv.dk
S10: Madden + Wilfried Huss - commons.wikimedia.org/ ©Røde Kors
S16: mystampworld.net
S18: Leif Jørgensen - commons.wikimedia.org
S20: Ngchikit - commons.wikimedia.org
S22: Hreinn Gudlaugsson - commons.wikimedia.org
S24: Jørund Føreland Pedersen - commons.wikimedia.org
S26: www.discogs.com
S27: Tekst/ musik: Kim Larsen (Forklædt som voksen -1986)
S28:Darwinek - commons.wikimedia.org
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Jutlandia - en dansk historie
Jutlandia - en dansk historie

Stefan Nielsen


Indlæst på dansk af Oliver Hall Svensson (sang: Anne-Katrine Klitgaard & Emmelie Beldringe)
3
4

M/S Jutlandia var et skib, som blev bygget på Nakskov Skibsværft på Lolland som passagerskib og fragtskib i 1934.Play audiofile

5
6

M/S betyder motorskib. Jutlandia betyder “Jylland” på latin. Frem til 1951 fungerede det som passager- og fragtskib.Play audiofile

7
8

M/S Jutlandia er kendt i Danmark, fordi det fungerede som hospitalsskib under Koreakrigen, som aktivt varede fra 1950 til 1953. Men krigen er faktisk ikke afsluttet endnu mellem Nordkorea og Sydkorea (2017).Play audiofile

9
10

I 1951 blev Jutlandia sendt afsted til Korea og sejlede under tre forskellige flag. Dannebrog, FN-flag og Røde Kors-flag. Tjenesten varede i 999 dage - frem til 1953.Play audiofile

11
12

Jutlandia nåede at behandle næsten 5000 sårede soldater og ca. 6000 civile koreanere på de tre år.Play audiofile

13
14

I 1960 blev Jutlandia brugt som kongeskib under den thailandske konges besøg i Norden. I 1963 brugte Dronning Margrethe 2. skibet på en længere rejse.Play audiofile

15
16

Jutlandia blev ophugget i Bilbao, Spanien i 1965.Play audiofile

17
18

På Langelinje i København står der en mindesten for hospitalsskibet Jutlandia. Teksten står både på dansk og koreansk. Der står:Play audiofile

19
20

“23. januar 1951 – 16. oktober 1953. Danmarks bidrag til De Forenede Nationers Enhedskommando under Korea-Krigen. Denne sten fra Korea er givet i taknemmelighed af koreanske veteraner.”Play audiofile

21
22

Musikeren Kim Larsen har gjort historien om Jutlandia kendt for de fleste i Danmark. Den blev udgivet i 1986 og er stadig en af de mest spillede live-numre.Play audiofile

23
24

Mange danske skoleelever synger Kim Larsen & Bellamis sang “Jutlandia” i skolerne.Play audiofile

25
26

Sangen “Jutlandia”.Play audiofile

27
28

Hvad ved du om Nordkorea og Sydkorea?Play audiofile

29
Jutlandia - en dansk historie

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1+14: Svend Lehmann Nielsen- commons.wikimedia.org
S4+6+12: www.nakskovlokalarkiv.dk
S10: Madden + Wilfried Huss - commons.wikimedia.org/ ©Røde Kors
S16: mystampworld.net
S18: Leif Jørgensen - commons.wikimedia.org
S20: Ngchikit - commons.wikimedia.org
S22: Hreinn Gudlaugsson - commons.wikimedia.org
S24: Jørund Føreland Pedersen - commons.wikimedia.org
S26: www.discogs.com
S27: Tekst/ musik: Kim Larsen (Forklædt som voksen -1986)
S28:Darwinek - commons.wikimedia.org
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
De islandske julemænd
2
Íslendsku jólasveinarnir

Helga Dögg Sverrisdóttir

Oversat til færøsk af June-Eyð Joensen
Indlæst på dansk af Oliver Dahl Jensen
3
4

De islandske julemænd er i familie med trolde. Der er 13 i alt. Før i tiden skræmte de børn og stjal fra folk. I dag giver de børnene noget i skoen f. eks. en mandarin, slik eller legetøj. Børn sætter skoen i vinduet 13 dage før jul. Hvis de er uartige, får de en kartoffel i skoen.
Play audiofile

Íslendsku jólasveinarnir eru í ætt við trøll og eru 13 í tali. Fyrr í tíðini ræddu teir børn og stjólu frá fólki. Nú á døgum geva teir børnunum okkurt í skógvin t.d. eina mandarin, góðgæti ella leikur. Børn seta skógvin í vindeygað 13 dagar fyri jól. Hava børnini skikkað sær illa, fáa tey eitt epli í skógvin.

5
6

Julemændenes far og mor hedder Leppalúði og Grýla. Det siges at Grýla spiser uartige børn. Julekatten, som Leppalúði holder, tager børn, som ikke får nyt tøj til jul.
Play audiofile

Pápi jólasveinarnar eitur Leppalúði og mamma teirra eitur Grýla. Søgan sigur, at Grýla át óskikkilig børn. Jólakøtturin, sum Leppalúði heldur í, tók børn, sum ikki fingu nýggj klæðir til jóla.

7
8

Den 12. december begynder julemændene at komme til beboede områder. Den første hedder Stekkjastaur. Før i tiden prøvede han at suge mælken af fårene i stalden hos landmændene.
Play audiofile

12. desember koma jólasveinarnir fyrstu ferð til bygda. Tann fyrsti eitur Stekkjastaur. Fyrr í tíðini royndi hann ofta at súgva mjólk undan ónunum í seyðahúsunum hjá bóndunum.

9
10

Den 13. december kommer Giljagaur. Før malkemaskinens tid listede han ind i stalden og stjal skummet i mælkespandene.
Play audiofile

13. desember kemur Giljagaur. Í tíðini áðrenn mjólkimaskinurnar, sníkti hann seg inn í fjósini at stjala froðuna oman av mjólkini.

11
12

Julemanden, som kommer den 14. december, hedder Stúfur fordi han er den mindste. Han stjæler folks stegepander og spiser resterne i dem.
Play audiofile

Jólasveinurin, sum kemur 14. desember, eitur Stúfur, tí hann er tann minsti. Hann stjól steikipannurnar frá fólki og át avlopið.

13
14

Den 15. december kommer Thvörusleikir oppe fra fjeldet. Han slikker grydeskeen, som gryden blev skrabet med.
Play audiofile

15. desember kemur Þvörusleikir oman úr fjøllunum. Hann sleikti sleivina, sum varð brúkt at skava grýtuna við.

15
16

Den 16. december kommer Pottasleikir på besøg. Han prøver at finde gryder, som ikke er vasket op for at slikke resterne.
Play audiofile

16. desember kemur Pottasleikir á vitjan. Hann royndi at sleppa fram at grýtum, sum enn ikki vóru vaskaðar upp, fyri at sleikja restirnar innan úr teimum.

17
18

Askasleikir kommer den 17. december. Han gemmer sig under sengen. Hvis nogen, i gamle dage, satte deres trækar med mad på gulvet, greb han det og slikkede alt, som var i det.
Play audiofile

Askasleikir kemur 17. desember. Hann goymdi seg undir songini, og um onkur setti trogið hjá sær á gólvið, rippaði hann trogið til sín og sleikti alt innan úr tí.

19
20

Hurðaskellir kommer til husene 18. december. Han går rundt og smækker med døre, så folk ikke kan sove.
Play audiofile

Hurðaskellir kemur til húsa 18. desember. Hann gekk og gartaði og klamsaði hurðarnar, so fólk ikki fekk sovið.

21
22

Julemanden, som kommer 19. december hedder Skyrgámur. Han elsker skyr. Han listede sig ind i spisekammeret og åd skyr fra et kar.
Play audiofile

Hann, sum kemur 19. desember, eitur Skyrgámur. Honum dámdi so væl skyr, at hann sníkti seg inn í kovan og át skyr úr karinum.

23
24

Bjúgnakrækir kommer på besøg den 20. december. Han elsker at spise tykke lammepølser og stjæler dem, han kan finde.
Play audiofile

Bjúgnakrækir vitjar okkum 20. desember. Honum dámdi best at eta bjúgu (tjúkka lambspylsu) og aðrar pylsur og stjól tær, sum hann kom framá.

25
26

Den 21. december kommer Gluggagæir på besøg. Han er ikke så grådig med mad, som nogle af hans brødre, men han er nysgerrig og kigger ind af vinduerne.
Play audiofile

21. desember kemur Gluggagæir á vitjan. Hann var ikki líka grammur at eta sum brøðurnir, men hann er forvitin og hyggur inn ígjøgnum vindeyguni.

27
28

Gáttathefur kommer den 22. december. Han har en stor næse og synes godt om duften af tynde ´løvbrød´ (laufabrauð) og andre kager, når der bages før julen.
Play audiofile

Gáttaþefur kemur 22. desember. Hann hevur stóra nøs, og honum dámdi væl góða roykin av laufabrauði (ísl. flatbreyði) og øðrum køkum, tá ið bakað varð til jóla.

29
30

Lillejuleaften, den 23. december, kommer Ketkrókur, som er sulten efter kød. Han bruger alle kneb for at finde kød.
Play audiofile

Á tollaksmessu, 23. desember, kemur Ketkrókur, sum er svangur eftir kjøti. Hann brúkti allar snildir fyri at fatur á kjøti.

31
32

Kertasnikir kommer juleaftensdag 24. december. I gamle dage var lys sjældne og værdifulde, og derfor var det en stor glæde, når børnene fik deres eget lys til jul. Derfor ville Kertasnikir også have et lys.
Play audiofile

Kertasnýkir kemur jólaaftansdag, 24. desember. Í gomlum døgum vóru kertuljós so forkunnug og virðismikil, at størsta gleðin hjá børnum á jólum var at fáa sítt egna kertuljós. Og Kertasníkur vildi eisini hava eitt kertuljós.

33
34

Hvordan er historien om julemanden i dit land?
Play audiofile

Hvørjar søgur eru um jólamannin í tínum landi?

35
De islandske julemænd

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1-34: Þjóminjasafn Íslands

www.thjodminjasafn.is
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Kender du Skagen?
DA SV BM FO IS
2
Kennir tú Skagen?

Emilie Margrethe Bek Faaborg

Oversat til færøsk af June-Eyð Joensen
Indlæst på dansk af Markus Selch Bek Faaborg
3
4

Skagen er den nordligste by i Danmark. Der bor cirka 8200 indbyggere i byen. Om sommeren kommer der mange turister.
Play audiofile

Skagen er norðasti býurin í Danmark. Har búgva umleið 8200 fólk í býnum. Um summarið koma nógv ferðafólk.

5
6

Grenen er det nordligste punkt. Her kan man stå med fødderne i to have: Kattegat og Skagerrak.
Play audiofile

Greinin er norðasta punktið. Her kanst tú standa við fótunum í tveimum høvum: Kattegat og Skagerrak.

7
8

Hvis man ikke vil gå ud til Grenen, kan man køre med Sandormen. Det er en traktor med vogn bagefter.
Play audiofile

Um tú ikki vilt ganga út til Greinina, so kanst tú koyra við Sandmaðkinum. Tað er ein traktorur við vogni aftanúr.

9
10

På strandene ved Skagen er der mange bunkere. De er bygget under 2. verdenskrig, så tyskerne kunne holde øje med de danske have. De er sjove at klatre på.
Play audiofile

Á strondini við Skagen eru nógv bumbuskýli. Tey eru bygd undir 2. veraldarbardaga, so týskararnir kundu hava eyga við donsku høvunum. Tað er stuttligt at klintra uppi á teimum.
Play audiofile

11
12

Du kan se det gamle vippefyr. Det brugte man i gamle dage for at advare skibene om ikke at sejle for tæt på kysten og gå på grund.
Play audiofile

Til ber at síggja gamla vippuvitan. Hann varð brúktur í gomlum døgum fyri at ávara skipini, um ikki at sigla ov nær og renna á land.

13
14

Skagen er en gammel fiskerby. På havnen står der en statue af en fisker i redningsudstyr. Han spejder ud over havet.
Play audiofile

Skagen er gamal útróðrarbýur. Á havnini stendur ein standmynd av einum útróðrarmanni í bjargingarútgerð. Hann kagar út á havið.

15
16

Skagen er også berømt for sin kunstnerkoloni af skagensmalere fra år 1870 - 1900. Du kan se nogle af deres malerier på Skagen Kunstmuseum. Dette maleri er malet af P.S. Krøyer.
Play audiofile

Skagen er eisini kent fyri skagensmálararnar, sum vóru har frá 1870 - 1900. Til ber at síggja nakrar av málningum teirra á Skagen listasavni. Hendan málningin hevur P.S. Krøyer málað.

17
18

Lyset i Skagen siges at være meget specielt. Mange af husene er malet gule. Man kalder farven for “skagengul”.
Play audiofile

Ljósið í Skagen sigst at vera ógvuliga serstakt. Nógv hús eru málað gul. Tey kalla litin “skagensgult”.

19
20

I Bolcheriet kan man se dem lave bolcher på gammeldags facon. De har en danmarksrekord på 21 bogstaver i ét bolcher.
Play audiofile

Í “Bolcheriet” kanst tú síggja tey gera bomm upp á gamlan máta. Tey hava eitt danskt met: 21 bókstavir í einum bommi.

21
22

Tæt på Skagen ligger Råbjerg Mile, som er en vandreklit. Det betyder, at blæsten flytter sandet, så klitterne flytter sig. Det er sjovt at lege i klitterne.
Play audiofile

Tætt við Skagen er “Råbjerg Mile”, sum er ein reikandi sandheyggjur. Tað merkir, at vindurin fær sandin at fúka, so sandheyggjarnir flyta seg. Tað er stuttligt at spæla í sandheyggjunum.

23
24

Man kan også se Den Tilsandede Kirke. Engang var der en hel kirke, men den sandede til fordi blæsten flyttede sandet. Nu er der kun tårnet tilbage.
Play audiofile

Tú kanst eisini síggja kirkjuna, sum næstan liggur undir í sandi. Einaferð var kirkjan heil, men so kom hon at liggja undir í sandi, tí vindurin fekk sandin at fúka. Nú er bara tornið eftir.

25
26

Kender du andre byer, hvor der kommer mange turister om sommeren?
Play audiofile

Kennir tú aðrar býir, har nógv ferðafólk vitja um summarið?

27
Kender du Skagen?

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1: John Nuttall - commons.wikimedia.org
S4: wikipedia.org
S6+22: Stefan Åge Hardonk Nielsen
S8+12+14+18: Betina Faaborg
S10: Kenneth Faaborg
S16: Peder Severin Krøyer - 1899
S20: Bolcheriet (R) - commons.wikimedia.org
S24: Malene Thyssen - commons.wikimedia.org
S26: Tno - commons.wikimedia.org
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Lille Peter Edderkop
SV DA BM FO IS
2
Lítli Pætur eiturkoppur

Åk 1 på Frösakullsskolan

Oversat til færøsk af June-Eyð Joensen
Indlæst på dansk af Celina Laisbo
3
4

Lille Peter Edderkop er en børnesang. Forfatteren og komponisten er ukendt.
Play audiofile

Lítli Pætur eiturkoppur er ein barnasangur. Hvør hevur gjørt orð og lag, veit man ikki.

5
6

Man bruger fagter til sangen. Sangen findes på mange forskellige sprog.
Play audiofile

Tú brúkar rørslur, meðan tú syngur sangin. Sangurin er til á fleiri ymiskum málum.

7
8

"Lille Peter Edderkop kravled´ op af muren."
Play audiofile

"Lítli Pætur eiturkoppur klintrar upp á veggin,"

9
10

"Så kom regnen,"
Play audiofile

"so kom regnið"

11
12

"og skylled´ Peter ned."
Play audiofile

"og skolaði Pætur burt."

13
14

"Så kom solen,"
Play audiofile

"So kom sólin"

15
16

"og tørred´ Peters krop."
Play audiofile

"og turkaði hansara kropp."

17
18

"Lille Peter Edderkop kravled´ atter op."
Play audiofile

"Lítli Pætur eiturkoppur klintrar aftur upp."

19
20

"Lille Peter Edderkop kravled' op ad muren.
Så kom regnen og skylled' Peter ned.
Så kom solen og tørred' Peters krop.
Lille Peter Edderkop kravled' atter op."
Play audiofile

“Lítli Pætur eiturkoppur klintrar upp á veggin
so kom regnið og skolaði Pætur burt.
So kom sólin og turkaði hansara kropp
Lítli Pætur eiturkoppur klintrar aftur upp.”

21
22

Kender I børnesangen Lille Peter Edderkop?
Play audiofile

Kennir tú barnasangin, Lítla Pætur eiturkopp?

23
Lille Peter Edderkop

Foto/ Myndir:
S1: Brigitte Werner - Pixabay.com
S4: Heiko Stein - Pixabay.com
S6+8+10+12+14+16+18+20: Lisa Borgström
S22: Petr Kratochvil - Publicdomainpictures.net
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Dyr rundt om vores skole
SV DA BM FO IS
2
Djór við okkara skúla

Förskoleklass - Frösakullsskolan

Oversat til færøsk af June-Eyð Joensen
Indlæst på dansk af Julie Koldkjær Christensen
Indlæst på færøsk af Silrið Mørkøere Kruse
3
4

Pindsvinet går i hi og den er et natdyr. Pindsvinet spiser regnorme, insekter og snegle.
Play audiofile

Tindasvínið fer í dvala, og tað er eitt náttdýr. Tindasvínið etur maðkar, smákykt og sniglar.
Play audiofile

5
6

Rådyret er Sveriges mindste hjort. Den spiser planter.
Play audiofile

Rádýrið er minsti hjørturin í Svøríki. Tað etur plantur.
Play audiofile

7
8

Den mest almindelige myre kaldes rød skovmyre.
Play audiofile

Hetta er mest vanliga meyran í Svøríki.
Play audiofile

9
10

Skovharen spiser græs og planter. Skovharen findes i hele Sverige undtagen i Skåne.
Play audiofile

Snjóharan etur gras og plantur. Snjóharan er í øllum Svøríki uttan í Skáni.
Play audiofile

11
12

Den spidssnudet frø går i hi om efteråret og vågner om foråret. De lægger æg i vandet.
Play audiofile

Froskurin fer í dvala um heystið og vaknar um várið. Teir leggja egg í vatni.
Play audiofile

13
14

Ræven spiser markmus, insekter og harer. Ræven bor i en hule, som også kaldes en rævegrav .
Play audiofile

Revurin etur mýs, smákykt og harur. Revurin býr í eini revaholu.
Play audiofile

15
16

Når solsorten synger, er foråret nær. Solsorten spiser regnorme og om vinteren spiser den bær og frø.
Play audiofile

Tá ið kvørkveggjan letur, er várið í nánd. Kvørkveggjan etur maðkar, og um veturin etur hon ber og fræ.
Play audiofile

17
18

Elgen er Sveriges største pattedyr. Elgtyren mister sit gevir om efteråret og nye vokser ud om foråret.
Play audiofile

Elgurin er størsta súgdjórið í Svøríki. Elgstarvurin missur hornini um heystið og nýggj veksa út aftur um várið.
Play audiofile

19
20

Egernet findes i hele landet og bor i træer. Egernet spiser gran og frø fra fyrretræer, nødder og svampe.
Play audiofile

Íkornin er at finna í øllum landinum og býr í trøum. Íkornin etur grann -og furufræ, nøtur og soppar.
Play audiofile

21
22

Den mest almindelige mariehøne i Sverige hedder den syvprikkede mariehøne. Den spiser bladlus og beskadiget planter
Play audiofile

Mest vanliga mariubjallan í Svøríki er tann við sjey blettum. Hon etur blaðlýs og følnaðar plantur.
Play audiofile

23
24

Hvilke dyr findes rundt om din skole?
Play audiofile

Hvørji djór eru við tykkara skúla?
Play audiofile

25
Dyr rundt om vores skole

Foto/ Myndir:
S1+24: Lisa Borgström
S4: Thomasz Proszek - Pixabay.com
S6: Christiane - Pixabay.com
S8: vlada11 - Pixabay.com
S10: Kim Hansen - commons.wikimedia.org
S12: Erik Stålfors - commons.wikimedia.org
S14: Jonn Leffmann - commons.wikimedia.org
S16: gris379 - Pixabay.com
S18: David Mark - Pixabay.com
S20: Elli Stattaus - Pixabay.com
S22: Dominik Stodulski - commons.wikimedia.org
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Jutlandia - en dansk historie
Jutlandia - en dansk historie

Stefan Nielsen


Indlæst på dansk af Oliver Hall Svensson (sang: Anne-Katrine Klitgaard & Emmelie Beldringe)
3
4

M/S Jutlandia var et skib, som blev bygget på Nakskov Skibsværft på Lolland som passagerskib og fragtskib i 1934.Play audiofile

5
6

M/S betyder motorskib. Jutlandia betyder “Jylland” på latin. Frem til 1951 fungerede det som passager- og fragtskib.Play audiofile

7
8

M/S Jutlandia er kendt i Danmark, fordi det fungerede som hospitalsskib under Koreakrigen, som aktivt varede fra 1950 til 1953. Men krigen er faktisk ikke afsluttet endnu mellem Nordkorea og Sydkorea (2017).Play audiofile

9
10

I 1951 blev Jutlandia sendt afsted til Korea og sejlede under tre forskellige flag. Dannebrog, FN-flag og Røde Kors-flag. Tjenesten varede i 999 dage - frem til 1953.Play audiofile

11
12

Jutlandia nåede at behandle næsten 5000 sårede soldater og ca. 6000 civile koreanere på de tre år.Play audiofile

13
14

I 1960 blev Jutlandia brugt som kongeskib under den thailandske konges besøg i Norden. I 1963 brugte Dronning Margrethe 2. skibet på en længere rejse.Play audiofile

15
16

Jutlandia blev ophugget i Bilbao, Spanien i 1965.Play audiofile

17
18

På Langelinje i København står der en mindesten for hospitalsskibet Jutlandia. Teksten står både på dansk og koreansk. Der står:Play audiofile

19
20

“23. januar 1951 – 16. oktober 1953. Danmarks bidrag til De Forenede Nationers Enhedskommando under Korea-Krigen. Denne sten fra Korea er givet i taknemmelighed af koreanske veteraner.”Play audiofile

21
22

Musikeren Kim Larsen har gjort historien om Jutlandia kendt for de fleste i Danmark. Den blev udgivet i 1986 og er stadig en af de mest spillede live-numre.Play audiofile

23
24

Mange danske skoleelever synger Kim Larsen & Bellamis sang “Jutlandia” i skolerne.Play audiofile

25
26

Sangen “Jutlandia”.Play audiofile

27
28

Hvad ved du om Nordkorea og Sydkorea?Play audiofile

29
Jutlandia - en dansk historie

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1+14: Svend Lehmann Nielsen- commons.wikimedia.org
S4+6+12: www.nakskovlokalarkiv.dk
S10: Madden + Wilfried Huss - commons.wikimedia.org/ ©Røde Kors
S16: mystampworld.net
S18: Leif Jørgensen - commons.wikimedia.org
S20: Ngchikit - commons.wikimedia.org
S22: Hreinn Gudlaugsson - commons.wikimedia.org
S24: Jørund Føreland Pedersen - commons.wikimedia.org
S26: www.discogs.com
S27: Tekst/ musik: Kim Larsen (Forklædt som voksen -1986)
S28:Darwinek - commons.wikimedia.org
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Kender du Troms?
2
Kennir tú Troms?

Connie Isabell Kristiansen

Oversat til færøsk af June-Eyð Joensen
Indlæst på dansk af Jeppe Munk Siefert
3
4

Troms er en region, som ligger i Nordnorge.
Play audiofile

Troms er eitt fylki, sum liggur norðarlaga í Noregi.

5
6

Troms er kendt for sine høje fjelde og frodige fjorde.
Play audiofile

Troms er kent fyri síni høgu fjøll og ríku firðir.

7
8

Der er et meget varieret klima i Troms. I løbet af et år kan det variere op til 60 grader fra den laveste til den højeste temperatur.
Play audiofile

Tað er sera skiftandi veðurlag í Troms. Hitin kann skifta upp í 60 stig frá lægsta til hægsta hita eftir einum ári.

9
10

I cirka to måneder om året er det mørkt i Troms. Det betyder, at store dele af døgnet er helt mørklagt, og at solen ikke ses mellem fire til otte uger i streg.
Play audiofile

Umleið tveir mánaðir um árið er sera myrkt í Troms. Stórar partar av samdøgrinum er myrkt, og sólin sær ikki í fýra til átta vikur út í eitt.

11
12

Når det er mørkt udenfor, kan man se nordlys på himlen. Nordlys opstår, når partikler fra solen rammer atmosfæren på jorden.
Play audiofile

Tá ið tað er myrkt úti ber til at síggja norðlýsi á himmalinum. Norðlýsi tekur seg upp, tá ið bitlar frá sólini raka lofthavið á jørðini.

13
14

Når solen vender tilbage, fejrer man det med en solfest. Så spiser man solboller og synger sange om solen.
Play audiofile

Tá ið sólin kemur aftur, verður tað fagnað við einum sólargildið. Tá eta vit sólarbollar og syngja sólarsangir.

15
16

Om sommeren er der midnatssol i hele regionen. Det betyder, at solen er over horisonten hele døgnet.
Play audiofile

Á sumri er tað miðnáttarsól í øllum fylkinum. Tað merkir, at sólin er á sjónarringinum alt samdøgrið.

17
18

Tromsø er den største by i Troms. Der bor cirka 72.000 mennesker der. Byen bliver også kaldt for Nordens Paris.
Play audiofile

Tromsø er størsti býurin í Troms. Tað búgva umleið 72.000 fólk her. Býurin verður eisini kallaður fyri norðurlendski París.
Play audiofile

19
20

Du kan møde en bjørn, hvis du tager langt ind i Troms skove. Bjørnen er Norges største rovdyr.
Play audiofile

Tað ber til at møta bjarnum, um tú fert inn í teir djúpu skógirnar í Troms. Bjørnin er størsta rándjórið í Noregi.

21
22

Der findes mange elge i Troms. Det er Norges største pattedyr.
Play audiofile

Tað eru nógvir elgar í Troms. Elgurin er størsta súgdjórið í Noregi.

23
24

Lossen er et kattedyr, som findes i Troms. De er meget sky, og det eneste vildtlevende kattedyr i Nordeuropa.
Play audiofile

Geypa er eitt kettudjór, sum reikar í Troms. Tær eru ógvuliga styggar og einasta villa kettudjórið í Norðurevropa.

25
26

Kender du andre regioner i Norge?
Play audiofile

Kennir tú onnur fylki í Noregi?

27
Kender du Troms?

Foto/ Myndir:
S1+14+18+26: Kurt Kristiansen
S4: Wikipedia.org
S6+8+10+16: Rune Thorleif Kristiansen
S12: Connie Isabell Kristiansen
S20: Robert Balog - Pixabay.com
S22: David Mark - Pixabay.com
S24: Werner Moser - Pixabay.com
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Margrete 1. - Nordens dronning
Margrete 1. - Nordens dronning

Annemarie Carstensen, Elias Jeppesen og Marcus Plauborg Idorn - 6. kl. Filipskolen


Indlæst på dansk af Stine Bakmann Nexø Hansen
3
4

Margrete 1. var Danmarks første kvindelige regent. Hun levede i en tid, hvor kvinder ikke havde noget at skulle have sagt. Men andre lærte hurtigt, at Margrete var snu og klog.Play audiofile

5
6

Hun blev født i marts 1353. Hun voksede op på Vordingborg Slot, som hendes far Valdemar Atterdag fik bygget.Play audiofile

7
8

Som 6-årig blev hun forlovet med den norske konge Håkon. Som 10-årig blev hun gift og flyttede til Akershus i Oslo for at lære at blive norsk dronning.Play audiofile

9
10

Som 17-årig fødte Margrete en søn. Han skulle regere Norge, når Håkon døde. Men da Margretes far døde uden en søn, der kunne overtage tronen, skulle der findes en arving til Danmark.Play audiofile

11
12

Margrete skyndte sig til Danmark og fik gjort Oluf til tronarving. Men Oluf var kun et barn, så indtil han blev gammel nok, styrede Margrete landet.Play audiofile

13
14

Oluf døde desværre allerede som 16-årig i Skåne. I stedet adopterede Margrete sin søsters barnebarn, Bugislav af Pommern, og ændrede hans navn til Erik af Pommern.Play audiofile

15
16

Erik skulle krones. Kroningen skete i Kalmar i Sverige. Der blev også holdt et møde, hvor Margrete ønskede at forene Norge, Sverige og Danmark i én union. Den hed Kalmarunionen.Play audiofile

17
18

Det lykkedes! Til mødet i 1397 blev der skrevet et unionsbrev, som var en slags grundlov, hvor der stod, hvordan unionen skulle styres fremover. Fordi Erik stadig var mindreårig, var det Margrete, der var regent for hele Norden.Play audiofile

19
20

I år 1412 døde Margrete af pest på et skib ud for Flensborg i Nordtyskland. Hun ligger begravet i Roskilde Domkirke.Play audiofile

21
22

Erik var ikke en god konge. Hvis han mødte den mindste modstand, trak han sværdet. Kalmarunionen faldt langsomt sammen. Først i 1520 med det Stockholmske blodbad og endelig i 1523 da Gustav Vasa blev konge i Sverige.Play audiofile

23
24

Hvordan er historien om Margrete 1. i dit land?Play audiofile

25
Margrete 1. - Nordens dronning

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1+20 Stefan Nielsen:
S4: Hans Peter Hansen - 1884
S6: Johan Thomas Lundbye - 1842
S8: maxpixel.freegreatpicture.com
S10: Hans Knieper - 1580
S12: Johannes Steenstrup - 1900 - commons.wikimedia.org
S14: Zamek Książąt Pomorskich - Wystawa Muzeum
S16: Commons.wikimedia.org
S18: Rigsarkivet - 1397 - flickr.com
S22: Kort Steinkamp & Hans Kruse - 1524 - commons.wikimedia.org
S24: Jacob Truedson Demitz - commons.wikimedia.org
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Du mit underskønne land - den færøske nationalsang
2
Tú alfagra land mítt- føroyski tjóðsangurin

5. flokkur í Skúlanum við Streymin


Indlæst på dansk af Anders Skov Elgaard
Indlæst på færøsk af David Æðustein Busk/ 5.klasse i Skúlanum við Streymin
3
4

Den færøske nationalsang hedder “Du mit underskønne land”.
Play audiofile

Føroyski tjóðsangurin eitur “Tú alfagra land mítt”.
Play audiofile

5
6

Símun av Skarði digtede nationalsangen den 1. februar 1906.
Play audiofile

Símun av Skarði hevur yrkt tjóðsangin 1. februar í 1906.
Play audiofile

7
8

Símun av Skarði levede fra 1872 til 1942. Han digtede mange fædrelandssange.
Play audiofile

Símun av Skarði livdi frá 1872 til 1942. Hann gjørdi nógvar fosturlandsyrkingar.
Play audiofile

9
10

Petur Alberg har skrevet melodien til nationalsangen.
Play audiofile

Petur Alberg hevur gjørt lagið til tjóðsangin.
Play audiofile

11
12

Nationalsangen blev sunget offentligt første gang den 26. december, 2. juledag, 1907.
Play audiofile

Tjóðsangurin varð fyrstu ferð sungin millum manna 26. desember - 2. jóladag - 1907.
Play audiofile

13
14

Nationalsangen har tre vers.
Play audiofile

Tjóðsangurin hevur trý ørindi.
Play audiofile

15
16

Første vers i nationalsangen lyder således:
Play audiofile

Fyrsta ørindi í tjóðsanginum er soleiðis:
Play audiofile

17
18

"Du mit underskønne land,
mit kæreste eje!
Play audiofile

"Tú alfagra land mítt,
mín dýrasta ogn!
Play audiofile

19
20

om vinteren så hvidbræmmet,
om sommeren med havblik,
Play audiofile

á vetri so randhvítt,
á sumri við logn,
Play audiofile

21
22

du omfavner mig,
så tæt i din favn.
Play audiofile

tú tekur meg at tær
so tætt í tín favn.
Play audiofile

23
24

I øer så mægtige,
Gud velsigne det navn,
Play audiofile

Tit oyggjar so mætar,
Guð signi tað navn,
Play audiofile

25
26

som forfædrene gav jer,
da de opdagede jer.
Play audiofile

sum menn tykkum góvu,
tá teir tykkum sóu.
Play audiofile

27
28

Ja, Gud velsigne Færøerne, mit land!"
Play audiofile

Ja, Guð signi Føroyar, mítt land!"
Play audiofile

29
30

Hvad ved du om jeres nationalsang?
Play audiofile

Hvat veitst tú um tykkara tjóðsang?
Play audiofile

31
Du mit underskønne land - den færøske nationalsang

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1+4+16: David Reinert Hansen
S6: Thordis Dahl Hansen + Símun av Skarði - commons.wikimedia.org
S8: Símun av Skarði - commons.wikimedia.org
S10: Petur Alberg (1885–1940) - commons.wikimedia.org
S12+14+18+20+22+24+26+28+30: Thordis Dahl Hansen
Forrige side Næste side

Pages