Skift
sprog
Play audiofile
Svenska slott
SV DA BM
2
Svenska slott

Lisa Borgström


Indlæst på svensk af Johannes Thorstensson
3
4

Bo Jonsson (Grip) lät omkring 1380 bygga det ursprungliga slottet Gripsholm. I början av 1400-talet, löste drottning Margareta (1353-1412) in slottet av Bo Jonssons arvingar för kronans räkning.Play audiofile

5
6

Gustav Vasa uppehöll sig på Gripsholm flera gånger, och 1537 började han uppföra det nya slottet. Idag på Gripsholm förvarar svenska staten sin stora porträttsamling som omfattar cirka 4500 verk.Play audiofile

7
8

På östra stranden av Lovön i Mälaren ligger Drottningholms slott. Huset omnämns 1559 som kungsgård och cirka 22 år senare (1581) lät Johan III uppföra en stenbyggnad med torn.Play audiofile

9
10

Sedan 1935 är slottet statligt byggnadsminne och 1991 blev det uppfört på FN-organet Unescos världsarvslista över världens mest skyddade kulturarv. Sedan tidigt 1980-tal har den svenska kungafamiljen sitt hem på slottet.Play audiofile

11
12

Örebro slott ligger på en holme i Svartån i Örebro. Slottet har formen av en rektangel med utbyggda cirkelrunda torn i hörnen och innehåller cirka 80 rum, förutom källaren som har använts som fängelse.Play audiofile

13
14

Under medeltiden belägrades slottet många gånger och beboddes av både kungar och befälhavare, både svenskar och danskar. Danskarnas belägring förstörde borgen. Då Gustav Vasa tagit slottet i besittning 1522 återuppbyggde han det som förstörts.Play audiofile

15
16

När Halmstads slott började uppföras 1595 tillhörde Halmstad Danmark. Slottet planerades och byggdes åt den danske kungen, Christian IV, mellan åren 1595-1615. År 1645 gick slottet över i svensk ägo då Halland blev svenskt vid freden i Brömsebro.Play audiofile

17
18

1968 målades väggarna laxrosa och 1997-1998 ändrades färgen till den röda som de har idag. Fram till 1998 hade länsstyrelsen sina lokaler i slottet.Play audiofile

19
20

Kalmar slott är beläget på en liten halvö. Man vet inte exakt när den första borgen byggdes men man tror att det var runt slutet av 1100-talet då ett försvarstorn byggdes och under medeltiden utvecklades borgen till landets starkaste fäste.Play audiofile

21
22

I slutet av 1200-talet, under Magnus Ladulås tid (ca. 1240-1290), byggdes borgen ut med fem stora torn. Den 17 juni 1397 blev Erik av Pommern krönt till kung över Sverige, Norge och Danmark. Kalmar slott är öppet för allmänheten idag.Play audiofile

23
24

Tjolöholms slott ligger på en halvö i Kungsbackafjorden i Fjärås. År 1892 köpte James Fredrik Dickson det gamla säteriet Tjolöholm för att där bygga upp ett stuteri med uppfödning av rashästar.Play audiofile

25
26

Idag ägs Tjolöholm av Stiftelsen Tjolöholm och slottet är öppet för allmänheten med visningar samt andra aktiviteter varje dag under sommaren.Play audiofile

27
28

Borgholms slottsruin ligger strax utanför staden Borgholm på Ölands kust. I april 1611 gav Hans Ulfsparre upp och överlämnade slottet till danskarna. Efter freden i Knäred 1613 återlämnades slottet men var då i ett illa medfaret skick.Play audiofile

29
30

1772 hölls den sista gudstjänsten i slottskyrkan varefter slottet stod öde fram till 1803. Idag har man guidade turer, slottsverkstad och riddarskola och på sommaren brukar artister uppträda inne på borggården.Play audiofile

31
32

Känner du till andra slott i Sverige?Play audiofile

33
Svenska slott

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1:Thomaskalmar - commons.wikimedia.org (Stävlö Slott)
S4: Xauxa Håkan Svensson - commons.wikimedia.org
S6+22: Alexandru Baboş - commons.wikimedia.org
S8: Fogel - commons.wikimedia.org
S10: Wing-Chi Poon - commons.wikimedia.org
S12: Örebro kommun - commons.wikimedia.org
S14: Edaen - commons.wikimedia.org
S16: Jann Weidemann - pixabay.com
S18: Erlend Bjørtvedt - commons.wikimedia.org
S20: Martin Grädler - commons.wikimedia.org
S24: Tor Svensson - commons.wikimedia.org
S26: Wolfgangus Mozart - commons.wikimedia.org
S28: L.G.foto - commons.wikimedia.org
S30: Moralist - commons.wikimedia.org
S32: Marcinek - commons.wikimedia.org (Skokloster slott)
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Danmarks besættelse
DA BM SV IS FO
2
Hersetingin av Danmark

Pernille Kousgaard Andersen & Rebekka Hardonk Nielsen

Oversat til færøsk af June-Eyð Joensen
Indlæst på dansk af Pernille Kousgaard Andersen
Indlæst på færøsk af June-Eyð Joensen
3
4

2. verdenskrig begyndte i 1939, da Tyskland invaderede Polen. Den 9. april 1940 blev Danmark invaderet af tyske tropper.
Play audiofile

Seinni heimsbardagi byrjaði í 1939, tá ið Týskland leyp á Pólland. 9. apríl 1940 gjørdu týskir hermenn innrás í Danmark.
Play audiofile

5
6

Man vidste at tyskerne var på vej til Norge efter jernmalm, og derfor gjorde man ikke noget, da man opdagede de tyske flåder i Storebælt et par dage før. Her ses de ruter tyskerne brugte op igennem Danmark.
Play audiofile

Danir vistu, at týskarar vóru á veg til Noregs eftir jarnmálmi, og tí gjørdu teir einki, tá ið teir varnaðust týskar herflotar í Stórabelti nakrar dagar frammanundan. Her síggjast ruturnar, sum týskarar brúktu upp ígjøgnum Danmark.
Play audiofile

7
8

Det var et overraskelsesangreb kl. 4 om morgenen. Danskerne blev vækket af kampfly og soldater.
Play audiofile

Tað var eitt álop, sum kom óvæntað á danir kl. 4 um morgunin. Danir vórðu vaktir av stríðsflogførum og hermonnum.
Play audiofile

9
10

Danmark overgav sig meget hurtigt til tyskerne, da hæren ikke var stærk nok til at kæmpe imod.
Play audiofile

Danir lótu seg øgiliga skjótt upp í hendurnar á týskarum, tí herurin ikki var nóg væl fyri til at stríðast ímóti.
Play audiofile

11
12

Telefonforbindelsen blev afbrudt og derfor kæmpede få militærenheder i Sønderjylland videre, fordi de ikke vidste, at Danmark havde overgivet sig. 16 soldater døde den 9. april 1940.
Play audiofile

Telefonsambandið varð avbrotið, og tí stríddust nakrar herdeildir í Suðurjútlandi víðari, tí tær ikki vistu, at Danmark hevði givið seg undir. 16 hermenn doyðu 9. apríl 1940.
Play audiofile

13
14

I Aalborg blev de første flyvesedler kastet ned. Det var en seddel på ukorrekt dansk, som hed “Oprop!” - hvor tyskerne forklarede, at de beskyttede Danmark mod englænderne.
Play audiofile

Í Aalborg vórðu fyrstu flogseðlarnir tveittir niður yvir býin. Tað vóru seðlar við skeivum donskum málburði og við yvirskriftini “Oprop!” - har týskarar greiddu frá, at teir vardu Danmark ímóti onglendingum.
Play audiofile

15
16

De sidste år af krigen kom der en del modstandsgrupper, som kæmpede mod tyskerne. De hjalp englænderne med at tage imod våben og soldater eller lave sabotage. En kendt gruppe hed "Hvidstengruppen". Mange blev henrettet af tyskerne.
Play audiofile

Síðstu krígsárini tóku fleiri mótstøðubólkar seg upp, sum stríddust ímóti týskarum. Teir hjálptu onglendingum við at taka ímóti vápnum og hermonnum ella gjørdu herverk. Ein víðagitin bólkur kallaðist “Hvidstens-bólkurin”. Nógv vórðu tikin av døgum.
Play audiofile

17
18

Danmark var besat i fem år og blev officielt frit den 5. maj 1945.
Play audiofile

Danmark var hersett í fimm ár og varð alment frælst 5. mai 1945.
Play audiofile

19
20

To dage efter blev Bornholm bombet af Sovjetunionen og besat den 9. maj. Bornholm blev derfor først frit den 5. april 1946 - et år efter resten af Danmark.
Play audiofile

Tveir dagar seinni bumbaði Sovjetsamveldið Bornholm og hersetti oynna 9. mai. Bornholm varð tískil ikki frælst fyrr enn 5. mai 1946 - eitt ár eftir restini av Danmark.
Play audiofile

21
22

I dag mindes man i Danmark stadig 9. april og Danmarks befrielse 5. maj. Mange sætter lys i vinduerne d. 4. maj om aftenen som et symbol på befrielsen.
Play audiofile

Danir minnast framvegis 9. apríl og frælsisdagin 5. mai. Nógv seta ljós í vindeyguni 4. mai um kvøldið sum eitt tekin um, at hersetingin endaði.
Play audiofile

23
24

Kender du nogen, som har oplevet krig i virkeligheden? Hvad er deres historie?
Play audiofile

Kennir tú nakran, sum sjálvur hevur upplivað kríggj? Hvør er søga teirra?
Play audiofile

25
Danmarks besættelse

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1: Lars Lindeberg - commons.wikimedia.org
S4+8: Nationalmuseet - samlinger.natmus.dk
S6: Weserübung-Süd_Norsk.PNG/ Lindberg - commons.wikimedia.org
S10+18: Nationalmuseet - flickr.com
S12: Ukendt - commons.wikimedia.org
S14: Comrade King - flickr.com
S16: Hans Jørn Storgaard Andersen - commons.wikimedia.org
S20: Ukende - Frihedsmuseet - flickr.com
S22: torange.biz
S24: U.S. Navy - 1944 - commons.wikimedia.org
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Danmarks besættelse
DA BM SV IS FO
2
Hersetingin av Danmark

Pernille Kousgaard Andersen & Rebekka Hardonk Nielsen

Oversat til færøsk af June-Eyð Joensen
Indlæst på dansk af Pernille Kousgaard Andersen
Indlæst på færøsk af June-Eyð Joensen
3
4

2. verdenskrig begyndte i 1939, da Tyskland invaderede Polen. Den 9. april 1940 blev Danmark invaderet af tyske tropper.
Play audiofile

Seinni heimsbardagi byrjaði í 1939, tá ið Týskland leyp á Pólland. 9. apríl 1940 gjørdu týskir hermenn innrás í Danmark.
Play audiofile

5
6

Man vidste at tyskerne var på vej til Norge efter jernmalm, og derfor gjorde man ikke noget, da man opdagede de tyske flåder i Storebælt et par dage før. Her ses de ruter tyskerne brugte op igennem Danmark.
Play audiofile

Danir vistu, at týskarar vóru á veg til Noregs eftir jarnmálmi, og tí gjørdu teir einki, tá ið teir varnaðust týskar herflotar í Stórabelti nakrar dagar frammanundan. Her síggjast ruturnar, sum týskarar brúktu upp ígjøgnum Danmark.
Play audiofile

7
8

Det var et overraskelsesangreb kl. 4 om morgenen. Danskerne blev vækket af kampfly og soldater.
Play audiofile

Tað var eitt álop, sum kom óvæntað á danir kl. 4 um morgunin. Danir vórðu vaktir av stríðsflogførum og hermonnum.
Play audiofile

9
10

Danmark overgav sig meget hurtigt til tyskerne, da hæren ikke var stærk nok til at kæmpe imod.
Play audiofile

Danir lótu seg øgiliga skjótt upp í hendurnar á týskarum, tí herurin ikki var nóg væl fyri til at stríðast ímóti.
Play audiofile

11
12

Telefonforbindelsen blev afbrudt og derfor kæmpede få militærenheder i Sønderjylland videre, fordi de ikke vidste, at Danmark havde overgivet sig. 16 soldater døde den 9. april 1940.
Play audiofile

Telefonsambandið varð avbrotið, og tí stríddust nakrar herdeildir í Suðurjútlandi víðari, tí tær ikki vistu, at Danmark hevði givið seg undir. 16 hermenn doyðu 9. apríl 1940.
Play audiofile

13
14

I Aalborg blev de første flyvesedler kastet ned. Det var en seddel på ukorrekt dansk, som hed “Oprop!” - hvor tyskerne forklarede, at de beskyttede Danmark mod englænderne.
Play audiofile

Í Aalborg vórðu fyrstu flogseðlarnir tveittir niður yvir býin. Tað vóru seðlar við skeivum donskum málburði og við yvirskriftini “Oprop!” - har týskarar greiddu frá, at teir vardu Danmark ímóti onglendingum.
Play audiofile

15
16

De sidste år af krigen kom der en del modstandsgrupper, som kæmpede mod tyskerne. De hjalp englænderne med at tage imod våben og soldater eller lave sabotage. En kendt gruppe hed "Hvidstengruppen". Mange blev henrettet af tyskerne.
Play audiofile

Síðstu krígsárini tóku fleiri mótstøðubólkar seg upp, sum stríddust ímóti týskarum. Teir hjálptu onglendingum við at taka ímóti vápnum og hermonnum ella gjørdu herverk. Ein víðagitin bólkur kallaðist “Hvidstens-bólkurin”. Nógv vórðu tikin av døgum.
Play audiofile

17
18

Danmark var besat i fem år og blev officielt frit den 5. maj 1945.
Play audiofile

Danmark var hersett í fimm ár og varð alment frælst 5. mai 1945.
Play audiofile

19
20

To dage efter blev Bornholm bombet af Sovjetunionen og besat den 9. maj. Bornholm blev derfor først frit den 5. april 1946 - et år efter resten af Danmark.
Play audiofile

Tveir dagar seinni bumbaði Sovjetsamveldið Bornholm og hersetti oynna 9. mai. Bornholm varð tískil ikki frælst fyrr enn 5. mai 1946 - eitt ár eftir restini av Danmark.
Play audiofile

21
22

I dag mindes man i Danmark stadig 9. april og Danmarks befrielse 5. maj. Mange sætter lys i vinduerne d. 4. maj om aftenen som et symbol på befrielsen.
Play audiofile

Danir minnast framvegis 9. apríl og frælsisdagin 5. mai. Nógv seta ljós í vindeyguni 4. mai um kvøldið sum eitt tekin um, at hersetingin endaði.
Play audiofile

23
24

Kender du nogen, som har oplevet krig i virkeligheden? Hvad er deres historie?
Play audiofile

Kennir tú nakran, sum sjálvur hevur upplivað kríggj? Hvør er søga teirra?
Play audiofile

25
Danmarks besættelse

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1: Lars Lindeberg - commons.wikimedia.org
S4+8: Nationalmuseet - samlinger.natmus.dk
S6: Weserübung-Süd_Norsk.PNG/ Lindberg - commons.wikimedia.org
S10+18: Nationalmuseet - flickr.com
S12: Ukendt - commons.wikimedia.org
S14: Comrade King - flickr.com
S16: Hans Jørn Storgaard Andersen - commons.wikimedia.org
S20: Ukende - Frihedsmuseet - flickr.com
S22: torange.biz
S24: U.S. Navy - 1944 - commons.wikimedia.org
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Svenska slott
SV DA BM
2
Svenska slott

Lisa Borgström


Indlæst på svensk af Johannes Thorstensson
3
4

Bo Jonsson (Grip) lät omkring 1380 bygga det ursprungliga slottet Gripsholm. I början av 1400-talet, löste drottning Margareta (1353-1412) in slottet av Bo Jonssons arvingar för kronans räkning.Play audiofile

5
6

Gustav Vasa uppehöll sig på Gripsholm flera gånger, och 1537 började han uppföra det nya slottet. Idag på Gripsholm förvarar svenska staten sin stora porträttsamling som omfattar cirka 4500 verk.Play audiofile

7
8

På östra stranden av Lovön i Mälaren ligger Drottningholms slott. Huset omnämns 1559 som kungsgård och cirka 22 år senare (1581) lät Johan III uppföra en stenbyggnad med torn.Play audiofile

9
10

Sedan 1935 är slottet statligt byggnadsminne och 1991 blev det uppfört på FN-organet Unescos världsarvslista över världens mest skyddade kulturarv. Sedan tidigt 1980-tal har den svenska kungafamiljen sitt hem på slottet.Play audiofile

11
12

Örebro slott ligger på en holme i Svartån i Örebro. Slottet har formen av en rektangel med utbyggda cirkelrunda torn i hörnen och innehåller cirka 80 rum, förutom källaren som har använts som fängelse.Play audiofile

13
14

Under medeltiden belägrades slottet många gånger och beboddes av både kungar och befälhavare, både svenskar och danskar. Danskarnas belägring förstörde borgen. Då Gustav Vasa tagit slottet i besittning 1522 återuppbyggde han det som förstörts.Play audiofile

15
16

När Halmstads slott började uppföras 1595 tillhörde Halmstad Danmark. Slottet planerades och byggdes åt den danske kungen, Christian IV, mellan åren 1595-1615. År 1645 gick slottet över i svensk ägo då Halland blev svenskt vid freden i Brömsebro.Play audiofile

17
18

1968 målades väggarna laxrosa och 1997-1998 ändrades färgen till den röda som de har idag. Fram till 1998 hade länsstyrelsen sina lokaler i slottet.Play audiofile

19
20

Kalmar slott är beläget på en liten halvö. Man vet inte exakt när den första borgen byggdes men man tror att det var runt slutet av 1100-talet då ett försvarstorn byggdes och under medeltiden utvecklades borgen till landets starkaste fäste.Play audiofile

21
22

I slutet av 1200-talet, under Magnus Ladulås tid (ca. 1240-1290), byggdes borgen ut med fem stora torn. Den 17 juni 1397 blev Erik av Pommern krönt till kung över Sverige, Norge och Danmark. Kalmar slott är öppet för allmänheten idag.Play audiofile

23
24

Tjolöholms slott ligger på en halvö i Kungsbackafjorden i Fjärås. År 1892 köpte James Fredrik Dickson det gamla säteriet Tjolöholm för att där bygga upp ett stuteri med uppfödning av rashästar.Play audiofile

25
26

Idag ägs Tjolöholm av Stiftelsen Tjolöholm och slottet är öppet för allmänheten med visningar samt andra aktiviteter varje dag under sommaren.Play audiofile

27
28

Borgholms slottsruin ligger strax utanför staden Borgholm på Ölands kust. I april 1611 gav Hans Ulfsparre upp och överlämnade slottet till danskarna. Efter freden i Knäred 1613 återlämnades slottet men var då i ett illa medfaret skick.Play audiofile

29
30

1772 hölls den sista gudstjänsten i slottskyrkan varefter slottet stod öde fram till 1803. Idag har man guidade turer, slottsverkstad och riddarskola och på sommaren brukar artister uppträda inne på borggården.Play audiofile

31
32

Känner du till andra slott i Sverige?Play audiofile

33
Svenska slott

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1:Thomaskalmar - commons.wikimedia.org (Stävlö Slott)
S4: Xauxa Håkan Svensson - commons.wikimedia.org
S6+22: Alexandru Baboş - commons.wikimedia.org
S8: Fogel - commons.wikimedia.org
S10: Wing-Chi Poon - commons.wikimedia.org
S12: Örebro kommun - commons.wikimedia.org
S14: Edaen - commons.wikimedia.org
S16: Jann Weidemann - pixabay.com
S18: Erlend Bjørtvedt - commons.wikimedia.org
S20: Martin Grädler - commons.wikimedia.org
S24: Tor Svensson - commons.wikimedia.org
S26: Wolfgangus Mozart - commons.wikimedia.org
S28: L.G.foto - commons.wikimedia.org
S30: Moralist - commons.wikimedia.org
S32: Marcinek - commons.wikimedia.org (Skokloster slott)
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Danmarks besættelse
DA BM SV IS FO
2
Hersetingin av Danmark

Pernille Kousgaard Andersen & Rebekka Hardonk Nielsen

Oversat til færøsk af June-Eyð Joensen
Indlæst på dansk af Pernille Kousgaard Andersen
Indlæst på færøsk af June-Eyð Joensen
3
4

2. verdenskrig begyndte i 1939, da Tyskland invaderede Polen. Den 9. april 1940 blev Danmark invaderet af tyske tropper.
Play audiofile

Seinni heimsbardagi byrjaði í 1939, tá ið Týskland leyp á Pólland. 9. apríl 1940 gjørdu týskir hermenn innrás í Danmark.
Play audiofile

5
6

Man vidste at tyskerne var på vej til Norge efter jernmalm, og derfor gjorde man ikke noget, da man opdagede de tyske flåder i Storebælt et par dage før. Her ses de ruter tyskerne brugte op igennem Danmark.
Play audiofile

Danir vistu, at týskarar vóru á veg til Noregs eftir jarnmálmi, og tí gjørdu teir einki, tá ið teir varnaðust týskar herflotar í Stórabelti nakrar dagar frammanundan. Her síggjast ruturnar, sum týskarar brúktu upp ígjøgnum Danmark.
Play audiofile

7
8

Det var et overraskelsesangreb kl. 4 om morgenen. Danskerne blev vækket af kampfly og soldater.
Play audiofile

Tað var eitt álop, sum kom óvæntað á danir kl. 4 um morgunin. Danir vórðu vaktir av stríðsflogførum og hermonnum.
Play audiofile

9
10

Danmark overgav sig meget hurtigt til tyskerne, da hæren ikke var stærk nok til at kæmpe imod.
Play audiofile

Danir lótu seg øgiliga skjótt upp í hendurnar á týskarum, tí herurin ikki var nóg væl fyri til at stríðast ímóti.
Play audiofile

11
12

Telefonforbindelsen blev afbrudt og derfor kæmpede få militærenheder i Sønderjylland videre, fordi de ikke vidste, at Danmark havde overgivet sig. 16 soldater døde den 9. april 1940.
Play audiofile

Telefonsambandið varð avbrotið, og tí stríddust nakrar herdeildir í Suðurjútlandi víðari, tí tær ikki vistu, at Danmark hevði givið seg undir. 16 hermenn doyðu 9. apríl 1940.
Play audiofile

13
14

I Aalborg blev de første flyvesedler kastet ned. Det var en seddel på ukorrekt dansk, som hed “Oprop!” - hvor tyskerne forklarede, at de beskyttede Danmark mod englænderne.
Play audiofile

Í Aalborg vórðu fyrstu flogseðlarnir tveittir niður yvir býin. Tað vóru seðlar við skeivum donskum málburði og við yvirskriftini “Oprop!” - har týskarar greiddu frá, at teir vardu Danmark ímóti onglendingum.
Play audiofile

15
16

De sidste år af krigen kom der en del modstandsgrupper, som kæmpede mod tyskerne. De hjalp englænderne med at tage imod våben og soldater eller lave sabotage. En kendt gruppe hed "Hvidstengruppen". Mange blev henrettet af tyskerne.
Play audiofile

Síðstu krígsárini tóku fleiri mótstøðubólkar seg upp, sum stríddust ímóti týskarum. Teir hjálptu onglendingum við at taka ímóti vápnum og hermonnum ella gjørdu herverk. Ein víðagitin bólkur kallaðist “Hvidstens-bólkurin”. Nógv vórðu tikin av døgum.
Play audiofile

17
18

Danmark var besat i fem år og blev officielt frit den 5. maj 1945.
Play audiofile

Danmark var hersett í fimm ár og varð alment frælst 5. mai 1945.
Play audiofile

19
20

To dage efter blev Bornholm bombet af Sovjetunionen og besat den 9. maj. Bornholm blev derfor først frit den 5. april 1946 - et år efter resten af Danmark.
Play audiofile

Tveir dagar seinni bumbaði Sovjetsamveldið Bornholm og hersetti oynna 9. mai. Bornholm varð tískil ikki frælst fyrr enn 5. mai 1946 - eitt ár eftir restini av Danmark.
Play audiofile

21
22

I dag mindes man i Danmark stadig 9. april og Danmarks befrielse 5. maj. Mange sætter lys i vinduerne d. 4. maj om aftenen som et symbol på befrielsen.
Play audiofile

Danir minnast framvegis 9. apríl og frælsisdagin 5. mai. Nógv seta ljós í vindeyguni 4. mai um kvøldið sum eitt tekin um, at hersetingin endaði.
Play audiofile

23
24

Kender du nogen, som har oplevet krig i virkeligheden? Hvad er deres historie?
Play audiofile

Kennir tú nakran, sum sjálvur hevur upplivað kríggj? Hvør er søga teirra?
Play audiofile

25
Danmarks besættelse

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1: Lars Lindeberg - commons.wikimedia.org
S4+8: Nationalmuseet - samlinger.natmus.dk
S6: Weserübung-Süd_Norsk.PNG/ Lindberg - commons.wikimedia.org
S10+18: Nationalmuseet - flickr.com
S12: Ukendt - commons.wikimedia.org
S14: Comrade King - flickr.com
S16: Hans Jørn Storgaard Andersen - commons.wikimedia.org
S20: Ukende - Frihedsmuseet - flickr.com
S22: torange.biz
S24: U.S. Navy - 1944 - commons.wikimedia.org
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
H.A. Djurhuus - eitt føroyskt skald
H.A. Djurhuus - eitt føroyskt skald

June-Eyð Joensen og 3. flokkur í Skúlanum við Streymin


Indlæst på færøsk af Teitur Joensen & 4. Flokkur í Skúlanum við Streymin
Indlæst på færøsk af Teitur Joensen & 4. Flokkur í Skúlanum við Streymin
3
4

Hans Andrias Djurhuus verður nevndur “Føroya kærasta fólkaskald”. Allir føroyingar kenna onkrar av barnarímum hansara.
Play audiofile

Hans Andrias Djurhuus verður nevndur “Føroya kærasta fólkaskald”. Allir føroyingar kenna onkrar av barnarímum hansara.
Play audiofile

5
6

Hans Andrias Djurhuus varð føddur 20. oktober 1883 og doyði 6. mai 1951. Hann gjørdist 67 ára gamal.
Play audiofile

Hans Andrias Djurhuus varð føddur 20. oktober 1883 og doyði 6. mai 1951. Hann gjørdist 67 ára gamal.
Play audiofile

7
8

Hans Andrias vaks upp í Áarstovu í Havn. Pápin var útróðrarmaður, og mamman tók sær av heiminum. Familjan livdi undir fátøkum korum, men tey høvdu stóran áhuga fyri mentan og søgu.
Play audiofile

Hans Andrias vaks upp í Áarstovu í Havn. Pápin var útróðrarmaður, og mamman tók sær av heiminum. Familjan livdi undir fátøkum korum, men tey høvdu stóran áhuga fyri mentan og søgu.
Play audiofile

9
10

Hans Andrias var beiggi ein annan kendan føroyskan yrkjara, J.H.O. Djurhuus, og teir báðir verða nevndir Áarstovubrøðurnir.
Play audiofile

Hans Andrias var beiggi ein annan kendan føroyskan yrkjara, J.H.O. Djurhuus, og teir báðir verða nevndir Áarstovubrøðurnir.
Play audiofile

11
12

Hans Andrias gekk á Føroya fólkaháskúla. Har lærdi hann um føroyskt mál og føroyskar bókmentir og byrjaði tá at yrkja á føroyskum.
Play audiofile

Hans Andrias gekk á Føroya fólkaháskúla. Har lærdi hann um føroyskt mál og føroyskar bókmentir og byrjaði tá at yrkja á føroyskum.
Play audiofile

13
14

Síðani fór hann á læraraskúla, og hann var lærari bæði í fólkaskúlanum, realskúlanum og á læraraskúlanum.
Play audiofile

Síðani fór hann á læraraskúla, og hann var lærari bæði í fólkaskúlanum, realskúlanum og á læraraskúlanum.
Play audiofile

15
16

Hans Andrias var eitt sera virkið skald. Hann skrivaði yrkingar, sálmar, sangir og rímur, og hann skrivaði eisini stuttsøgur, ævintýr, sjónleikir og eina skaldsøgu.
Play audiofile

Hans Andrias var eitt sera virkið skald. Hann skrivaði yrkingar, sálmar, sangir og rímur, og hann skrivaði eisini stuttsøgur, ævintýr, sjónleikir og eina skaldsøgu.
Play audiofile

17
18

Lívsgleði og ein jaligur hugburður til lívið eyðkennir skaldskap hansara.
Play audiofile

Lívsgleði og ein jaligur hugburður til lívið eyðkennir skaldskap hansara.
Play audiofile

19
20

“Gakk tú tryggur” er kendasti sálmur hansara. Hann verður nógv sungin bæði í skúlunum og í kirkjunum í Føroyum. Fyrsta ørindi ljóðar soleiðis:
Play audiofile

“Gakk tú tryggur” er kendasti sálmur hansara. Hann verður nógv sungin bæði í skúlunum og í kirkjunum í Føroyum. Fyrsta ørindi ljóðar soleiðis:
Play audiofile

21
22

“Gakk tú tryggur fram við góðum treysti, allir ljósir einglar fylgja tær. Harrin, hann er vinur tín hin besti, hansar eyga allar vandar sær.”
Play audiofile

“Gakk tú tryggur fram við góðum treysti, allir ljósir einglar fylgja tær. Harrin, hann er vinur tín hin besti, hansar eyga allar vandar sær.”
Play audiofile

23
24

Kendasta barnaríma hansara er “Dukka mín er blá”. Hana kenna øll børn í Føroyum. Hon ljóðar soleiðis:
Play audiofile

Kendasta barnaríma hansara er “Dukka mín er blá”. Hana kenna øll børn í Føroyum. Hon ljóðar soleiðis:
Play audiofile

25
26

“Dukka mín er blá, hestur mín er svartur, ketta mín er grá, máni mín er bjartur, gyllir hvørja á. Og ein summar dag, fara vit at ferðast langa leið av stað, tá skal dukkan berast, tá er systir glað.”

Play audiofile

“Dukka mín er blá, hestur mín er svartur, ketta mín er grá, máni mín er bjartur, gyllir hvørja á. Og ein summar dag, fara vit at ferðast langa leið av stað, tá skal dukkan berast, tá er systir glað.”

Play audiofile

27
28

Dugir tú at syngja onkra barnarímu?
Play audiofile

Dugir tú at syngja onkra barnarímu?
Play audiofile

29
H.A. Djurhuus - eitt føroyskt skald

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva:
S1+20+26: June-Eyð Joensen
S4: Commons.wikimedia.org
S6: Stefan Nielsen
S8: British Library - 1898 - commons.wikimedia.org
S10+12+14+16+18+24+28: Postverk Føroya - Philatelic Office - commons.wikimedia.org
S22: Lea Mariusardóttir
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Dansk Melodi Grand Prix
DA SV BM FO IS
2
Danska Melodi Grand Prix kappingin

Lone Friis

Oversat til færøsk af Halda S. Hansen
Indlæst på dansk af Mille Schou (Sang: Ole Jensen, Wiktoria Tusinska & Frederik Skovby)
Indlæst på færøsk af Borgfríð Fonsdal Johannesen
3
4

Melodi Grand Prix er en sangkonkurrence, som holdes hvert år i Danmark for at finde et bidrag til det internationale Melodi Grand Prix - Eurovision.
Play audiofile

Melodi Grand Prix er ein sangkapping, sum verður hildin eina ferð um árið fyri at finna út av, hvør skal umboða Danmark á altjóða Melodi Grand Prix kappingini.
Play audiofile

5
6

Det første danske Melodi Grand Prix blev afholdt i 1957. Det var Gustav Winckler og Birthe Wilke, der vandt med sangen “Skibet skal sejle i nat”.
Play audiofile

Tann fyrsta danska Grand Prix kappingin var hildin í 1957. Tað vóru Gustav Winckler og Birthe Wilke, sum vunnu við sanginum “Skibet skal sejle i nat”.
Play audiofile

7
8

Sangen “Skibet skal sejle i nat”.
Play audiofile

Sangurin æt “Skibet skal sejle i nat”. Á føroyskum “Skipið fer avstað í nátt”.
Play audiofile

9
10

I 1963 vandt Danmark for første gang det Internationale Melodi Grand Prix med sangen “Dansevisen”, som blev sunget af Grethe og Jørgen Ingemann. Det skete i London.
Play audiofile

í 1963 vann Danmark fyri fyrstu ferð altjóða Grand Prix kappingina við sanginum “Dansevisen”, sum Grete og Jørgen Ingemann sungu. Hetta var í London.
Play audiofile

11
12

Sangen “Dansevisen”.
Play audiofile

Sangurin æt “Dansevisen”. Á føroyskum “Dansivísan”.
Play audiofile

13
14

Frem til 1966 kunne man selv bestemme, hvilket sprog, man ville synge på ved det Internationale Melodi Grand Prix. Herefter blev det ændret, så man fremover skulle synge på det sprog, hvis land man repræsenterede.
Play audiofile

Inntil 1966 kundi ein sjálvur gera av á hvørjum málið, ein vildi syngja til altjóða Grand Prix kappingini. Hetta bleiv broytt, so at ein skuldi syngja á málinum hjá tí landinum, sum ein umboðaði.
Play audiofile

15
16

I 1967-77 deltog Danmark ikke. I 1973 blev det igen besluttet, at det skulle være valgfrit, om man ville synge på sit eget sprog eller et andet. Det betød, at mange begyndte at synge på engelsk.

Play audiofile

Í 1967-777 luttók Danmark ikki. í 1973 var aftur gjørt av, at ein kundi sjálvur gera av, um ein vildi syngja á sínum egna málið ella einum øðrum. Hetta hevði við sær, at fleiri valdu at syngja á enskum.

Play audiofile

17
18

I år 2000 vandt Brødrene Olsen i Stockholm med sangen “Fly on the Wings of Love”. De havde oversat sangen til engelsk. På dansk hedder sangen “Smuk som et stjerneskud”.
Play audiofile

í 2000 vunnu Olsen brøðurnir við sanginum “Fly on the wings of love”. Teir høvdu týtt sangin til enskt. Á donskum eitur sangurin “Smuk som et stjerneskud”.
Play audiofile

19
20

Sangen “Smuk som et stjerneskud” - "Fly on the wings of love".
Play audiofile

Sangurin “Smuk som et stjerneskud” - “Fly on the Wings of Love”.
Play audiofile

21
22

I 2013 sang Emmelie de Forest sangen “Only Teardrops”, som hun vandt det Internationale Melodi Grand Prix med i Malmö.
Play audiofile

í 2013 sang Emmelie de Forest sangin “Only teardrops”, sum hon vann altjóða Grand Prix kappingina í Malmø við.
Play audiofile

23
24

Sangen “Only Teardrops”.
Play audiofile

Sangurin “Only Teardrops”.
Play audiofile

25
26

Kender du andre danske sange fra Melodi Grand Prix?
Play audiofile

Kennir tú aðrar danskar sangir frá Melodi Grand Prix?
Play audiofile

27
Dansk Melodi Grand Prix

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1+26: Dansk Melodi Grand Prix - commons.wikimedia.org
S4: Miloszk22 - commons.wikimedia.org
S6+8: DR - 1957 - commons.wikimedia.org
S9: Tekst: Poul Sørensen - Musik: Fiehn
S10+12: Jacob Maarbjerg (før 1970) - commons.wikimedia.org
S11: Tekst/ musik: Grethe & Jørgen Ingmann
S14: EBU - commons.wikimedia.org
S16: AVRO - commons.wikimedia.org
S18: Robin Skjoldborg - commons.wikimedia.org
S20: © Wouter van Vliet, EuroVisionary
S21: Tekst/ musik: Jørgen Olsen
S22+24: Albin Olsson - commons.wikimedia.org
S23: Tekst/ musik: Lise Cabble, Julia Fabrin Jakobsen og Thomas Stengaard
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Danmarks besættelse
DA BM SV IS FO
2
Hersetingin av Danmark

Pernille Kousgaard Andersen & Rebekka Hardonk Nielsen

Oversat til færøsk af June-Eyð Joensen
Indlæst på dansk af Pernille Kousgaard Andersen
Indlæst på færøsk af June-Eyð Joensen
3
4

2. verdenskrig begyndte i 1939, da Tyskland invaderede Polen. Den 9. april 1940 blev Danmark invaderet af tyske tropper.
Play audiofile

Seinni heimsbardagi byrjaði í 1939, tá ið Týskland leyp á Pólland. 9. apríl 1940 gjørdu týskir hermenn innrás í Danmark.
Play audiofile

5
6

Man vidste at tyskerne var på vej til Norge efter jernmalm, og derfor gjorde man ikke noget, da man opdagede de tyske flåder i Storebælt et par dage før. Her ses de ruter tyskerne brugte op igennem Danmark.
Play audiofile

Danir vistu, at týskarar vóru á veg til Noregs eftir jarnmálmi, og tí gjørdu teir einki, tá ið teir varnaðust týskar herflotar í Stórabelti nakrar dagar frammanundan. Her síggjast ruturnar, sum týskarar brúktu upp ígjøgnum Danmark.
Play audiofile

7
8

Det var et overraskelsesangreb kl. 4 om morgenen. Danskerne blev vækket af kampfly og soldater.
Play audiofile

Tað var eitt álop, sum kom óvæntað á danir kl. 4 um morgunin. Danir vórðu vaktir av stríðsflogførum og hermonnum.
Play audiofile

9
10

Danmark overgav sig meget hurtigt til tyskerne, da hæren ikke var stærk nok til at kæmpe imod.
Play audiofile

Danir lótu seg øgiliga skjótt upp í hendurnar á týskarum, tí herurin ikki var nóg væl fyri til at stríðast ímóti.
Play audiofile

11
12

Telefonforbindelsen blev afbrudt og derfor kæmpede få militærenheder i Sønderjylland videre, fordi de ikke vidste, at Danmark havde overgivet sig. 16 soldater døde den 9. april 1940.
Play audiofile

Telefonsambandið varð avbrotið, og tí stríddust nakrar herdeildir í Suðurjútlandi víðari, tí tær ikki vistu, at Danmark hevði givið seg undir. 16 hermenn doyðu 9. apríl 1940.
Play audiofile

13
14

I Aalborg blev de første flyvesedler kastet ned. Det var en seddel på ukorrekt dansk, som hed “Oprop!” - hvor tyskerne forklarede, at de beskyttede Danmark mod englænderne.
Play audiofile

Í Aalborg vórðu fyrstu flogseðlarnir tveittir niður yvir býin. Tað vóru seðlar við skeivum donskum málburði og við yvirskriftini “Oprop!” - har týskarar greiddu frá, at teir vardu Danmark ímóti onglendingum.
Play audiofile

15
16

De sidste år af krigen kom der en del modstandsgrupper, som kæmpede mod tyskerne. De hjalp englænderne med at tage imod våben og soldater eller lave sabotage. En kendt gruppe hed "Hvidstengruppen". Mange blev henrettet af tyskerne.
Play audiofile

Síðstu krígsárini tóku fleiri mótstøðubólkar seg upp, sum stríddust ímóti týskarum. Teir hjálptu onglendingum við at taka ímóti vápnum og hermonnum ella gjørdu herverk. Ein víðagitin bólkur kallaðist “Hvidstens-bólkurin”. Nógv vórðu tikin av døgum.
Play audiofile

17
18

Danmark var besat i fem år og blev officielt frit den 5. maj 1945.
Play audiofile

Danmark var hersett í fimm ár og varð alment frælst 5. mai 1945.
Play audiofile

19
20

To dage efter blev Bornholm bombet af Sovjetunionen og besat den 9. maj. Bornholm blev derfor først frit den 5. april 1946 - et år efter resten af Danmark.
Play audiofile

Tveir dagar seinni bumbaði Sovjetsamveldið Bornholm og hersetti oynna 9. mai. Bornholm varð tískil ikki frælst fyrr enn 5. mai 1946 - eitt ár eftir restini av Danmark.
Play audiofile

21
22

I dag mindes man i Danmark stadig 9. april og Danmarks befrielse 5. maj. Mange sætter lys i vinduerne d. 4. maj om aftenen som et symbol på befrielsen.
Play audiofile

Danir minnast framvegis 9. apríl og frælsisdagin 5. mai. Nógv seta ljós í vindeyguni 4. mai um kvøldið sum eitt tekin um, at hersetingin endaði.
Play audiofile

23
24

Kender du nogen, som har oplevet krig i virkeligheden? Hvad er deres historie?
Play audiofile

Kennir tú nakran, sum sjálvur hevur upplivað kríggj? Hvør er søga teirra?
Play audiofile

25
Danmarks besættelse

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1: Lars Lindeberg - commons.wikimedia.org
S4+8: Nationalmuseet - samlinger.natmus.dk
S6: Weserübung-Süd_Norsk.PNG/ Lindberg - commons.wikimedia.org
S10+18: Nationalmuseet - flickr.com
S12: Ukendt - commons.wikimedia.org
S14: Comrade King - flickr.com
S16: Hans Jørn Storgaard Andersen - commons.wikimedia.org
S20: Ukende - Frihedsmuseet - flickr.com
S22: torange.biz
S24: U.S. Navy - 1944 - commons.wikimedia.org
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Dansk Melodi Grand Prix
DA SV BM FO IS
2
Danska Melodi Grand Prix kappingin

Lone Friis

Oversat til færøsk af Halda S. Hansen
Indlæst på dansk af Mille Schou (Sang: Ole Jensen, Wiktoria Tusinska & Frederik Skovby)
Indlæst på færøsk af Borgfríð Fonsdal Johannesen
3
4

Melodi Grand Prix er en sangkonkurrence, som holdes hvert år i Danmark for at finde et bidrag til det internationale Melodi Grand Prix - Eurovision.
Play audiofile

Melodi Grand Prix er ein sangkapping, sum verður hildin eina ferð um árið fyri at finna út av, hvør skal umboða Danmark á altjóða Melodi Grand Prix kappingini.
Play audiofile

5
6

Det første danske Melodi Grand Prix blev afholdt i 1957. Det var Gustav Winckler og Birthe Wilke, der vandt med sangen “Skibet skal sejle i nat”.
Play audiofile

Tann fyrsta danska Grand Prix kappingin var hildin í 1957. Tað vóru Gustav Winckler og Birthe Wilke, sum vunnu við sanginum “Skibet skal sejle i nat”.
Play audiofile

7
8

Sangen “Skibet skal sejle i nat”.
Play audiofile

Sangurin æt “Skibet skal sejle i nat”. Á føroyskum “Skipið fer avstað í nátt”.
Play audiofile

9
10

I 1963 vandt Danmark for første gang det Internationale Melodi Grand Prix med sangen “Dansevisen”, som blev sunget af Grethe og Jørgen Ingemann. Det skete i London.
Play audiofile

í 1963 vann Danmark fyri fyrstu ferð altjóða Grand Prix kappingina við sanginum “Dansevisen”, sum Grete og Jørgen Ingemann sungu. Hetta var í London.
Play audiofile

11
12

Sangen “Dansevisen”.
Play audiofile

Sangurin æt “Dansevisen”. Á føroyskum “Dansivísan”.
Play audiofile

13
14

Frem til 1966 kunne man selv bestemme, hvilket sprog, man ville synge på ved det Internationale Melodi Grand Prix. Herefter blev det ændret, så man fremover skulle synge på det sprog, hvis land man repræsenterede.
Play audiofile

Inntil 1966 kundi ein sjálvur gera av á hvørjum málið, ein vildi syngja til altjóða Grand Prix kappingini. Hetta bleiv broytt, so at ein skuldi syngja á málinum hjá tí landinum, sum ein umboðaði.
Play audiofile

15
16

I 1967-77 deltog Danmark ikke. I 1973 blev det igen besluttet, at det skulle være valgfrit, om man ville synge på sit eget sprog eller et andet. Det betød, at mange begyndte at synge på engelsk.

Play audiofile

Í 1967-777 luttók Danmark ikki. í 1973 var aftur gjørt av, at ein kundi sjálvur gera av, um ein vildi syngja á sínum egna málið ella einum øðrum. Hetta hevði við sær, at fleiri valdu at syngja á enskum.

Play audiofile

17
18

I år 2000 vandt Brødrene Olsen i Stockholm med sangen “Fly on the Wings of Love”. De havde oversat sangen til engelsk. På dansk hedder sangen “Smuk som et stjerneskud”.
Play audiofile

í 2000 vunnu Olsen brøðurnir við sanginum “Fly on the wings of love”. Teir høvdu týtt sangin til enskt. Á donskum eitur sangurin “Smuk som et stjerneskud”.
Play audiofile

19
20

Sangen “Smuk som et stjerneskud” - "Fly on the wings of love".
Play audiofile

Sangurin “Smuk som et stjerneskud” - “Fly on the Wings of Love”.
Play audiofile

21
22

I 2013 sang Emmelie de Forest sangen “Only Teardrops”, som hun vandt det Internationale Melodi Grand Prix med i Malmö.
Play audiofile

í 2013 sang Emmelie de Forest sangin “Only teardrops”, sum hon vann altjóða Grand Prix kappingina í Malmø við.
Play audiofile

23
24

Sangen “Only Teardrops”.
Play audiofile

Sangurin “Only Teardrops”.
Play audiofile

25
26

Kender du andre danske sange fra Melodi Grand Prix?
Play audiofile

Kennir tú aðrar danskar sangir frá Melodi Grand Prix?
Play audiofile

27
Dansk Melodi Grand Prix

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1+26: Dansk Melodi Grand Prix - commons.wikimedia.org
S4: Miloszk22 - commons.wikimedia.org
S6+8: DR - 1957 - commons.wikimedia.org
S9: Tekst: Poul Sørensen - Musik: Fiehn
S10+12: Jacob Maarbjerg (før 1970) - commons.wikimedia.org
S11: Tekst/ musik: Grethe & Jørgen Ingmann
S14: EBU - commons.wikimedia.org
S16: AVRO - commons.wikimedia.org
S18: Robin Skjoldborg - commons.wikimedia.org
S20: © Wouter van Vliet, EuroVisionary
S21: Tekst/ musik: Jørgen Olsen
S22+24: Albin Olsson - commons.wikimedia.org
S23: Tekst/ musik: Lise Cabble, Julia Fabrin Jakobsen og Thomas Stengaard
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Danmarks besættelse
DA BM SV IS FO
2
Hersetingin av Danmark

Pernille Kousgaard Andersen & Rebekka Hardonk Nielsen

Oversat til færøsk af June-Eyð Joensen
Indlæst på dansk af Pernille Kousgaard Andersen
Indlæst på færøsk af June-Eyð Joensen
3
4

2. verdenskrig begyndte i 1939, da Tyskland invaderede Polen. Den 9. april 1940 blev Danmark invaderet af tyske tropper.
Play audiofile

Seinni heimsbardagi byrjaði í 1939, tá ið Týskland leyp á Pólland. 9. apríl 1940 gjørdu týskir hermenn innrás í Danmark.
Play audiofile

5
6

Man vidste at tyskerne var på vej til Norge efter jernmalm, og derfor gjorde man ikke noget, da man opdagede de tyske flåder i Storebælt et par dage før. Her ses de ruter tyskerne brugte op igennem Danmark.
Play audiofile

Danir vistu, at týskarar vóru á veg til Noregs eftir jarnmálmi, og tí gjørdu teir einki, tá ið teir varnaðust týskar herflotar í Stórabelti nakrar dagar frammanundan. Her síggjast ruturnar, sum týskarar brúktu upp ígjøgnum Danmark.
Play audiofile

7
8

Det var et overraskelsesangreb kl. 4 om morgenen. Danskerne blev vækket af kampfly og soldater.
Play audiofile

Tað var eitt álop, sum kom óvæntað á danir kl. 4 um morgunin. Danir vórðu vaktir av stríðsflogførum og hermonnum.
Play audiofile

9
10

Danmark overgav sig meget hurtigt til tyskerne, da hæren ikke var stærk nok til at kæmpe imod.
Play audiofile

Danir lótu seg øgiliga skjótt upp í hendurnar á týskarum, tí herurin ikki var nóg væl fyri til at stríðast ímóti.
Play audiofile

11
12

Telefonforbindelsen blev afbrudt og derfor kæmpede få militærenheder i Sønderjylland videre, fordi de ikke vidste, at Danmark havde overgivet sig. 16 soldater døde den 9. april 1940.
Play audiofile

Telefonsambandið varð avbrotið, og tí stríddust nakrar herdeildir í Suðurjútlandi víðari, tí tær ikki vistu, at Danmark hevði givið seg undir. 16 hermenn doyðu 9. apríl 1940.
Play audiofile

13
14

I Aalborg blev de første flyvesedler kastet ned. Det var en seddel på ukorrekt dansk, som hed “Oprop!” - hvor tyskerne forklarede, at de beskyttede Danmark mod englænderne.
Play audiofile

Í Aalborg vórðu fyrstu flogseðlarnir tveittir niður yvir býin. Tað vóru seðlar við skeivum donskum málburði og við yvirskriftini “Oprop!” - har týskarar greiddu frá, at teir vardu Danmark ímóti onglendingum.
Play audiofile

15
16

De sidste år af krigen kom der en del modstandsgrupper, som kæmpede mod tyskerne. De hjalp englænderne med at tage imod våben og soldater eller lave sabotage. En kendt gruppe hed "Hvidstengruppen". Mange blev henrettet af tyskerne.
Play audiofile

Síðstu krígsárini tóku fleiri mótstøðubólkar seg upp, sum stríddust ímóti týskarum. Teir hjálptu onglendingum við at taka ímóti vápnum og hermonnum ella gjørdu herverk. Ein víðagitin bólkur kallaðist “Hvidstens-bólkurin”. Nógv vórðu tikin av døgum.
Play audiofile

17
18

Danmark var besat i fem år og blev officielt frit den 5. maj 1945.
Play audiofile

Danmark var hersett í fimm ár og varð alment frælst 5. mai 1945.
Play audiofile

19
20

To dage efter blev Bornholm bombet af Sovjetunionen og besat den 9. maj. Bornholm blev derfor først frit den 5. april 1946 - et år efter resten af Danmark.
Play audiofile

Tveir dagar seinni bumbaði Sovjetsamveldið Bornholm og hersetti oynna 9. mai. Bornholm varð tískil ikki frælst fyrr enn 5. mai 1946 - eitt ár eftir restini av Danmark.
Play audiofile

21
22

I dag mindes man i Danmark stadig 9. april og Danmarks befrielse 5. maj. Mange sætter lys i vinduerne d. 4. maj om aftenen som et symbol på befrielsen.
Play audiofile

Danir minnast framvegis 9. apríl og frælsisdagin 5. mai. Nógv seta ljós í vindeyguni 4. mai um kvøldið sum eitt tekin um, at hersetingin endaði.
Play audiofile

23
24

Kender du nogen, som har oplevet krig i virkeligheden? Hvad er deres historie?
Play audiofile

Kennir tú nakran, sum sjálvur hevur upplivað kríggj? Hvør er søga teirra?
Play audiofile

25
Danmarks besættelse

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1: Lars Lindeberg - commons.wikimedia.org
S4+8: Nationalmuseet - samlinger.natmus.dk
S6: Weserübung-Süd_Norsk.PNG/ Lindberg - commons.wikimedia.org
S10+18: Nationalmuseet - flickr.com
S12: Ukendt - commons.wikimedia.org
S14: Comrade King - flickr.com
S16: Hans Jørn Storgaard Andersen - commons.wikimedia.org
S20: Ukende - Frihedsmuseet - flickr.com
S22: torange.biz
S24: U.S. Navy - 1944 - commons.wikimedia.org
Forrige side Næste side

Pages