Skift
sprog
Play audiofile
Fåreslagtning i skolen
Fåreslagtning i skolen

Thordis Dahl Hansen

Oversat til dansk af Thordis Dahl Hansen
Indlæst på dansk af Noah Holbech Brems Schoop
Indlæst på dansk af Noah Holbech Brems Schoop
3
4

At drive fårene sammen og slagt dem er en del af den færøske kultur. Derfor er det helt naturligt, at der slagtes et lam i skolen og at eleverne er en del af det.
Play audiofile

At drive fårene sammen og slagt dem er en del af den færøske kultur. Derfor er det helt naturligt, at der slagtes et lam i skolen og at eleverne er en del af det.
Play audiofile

5
6

Så har vi fået lammet til skolen, og vi er klar til at gå igang med slagtningen.
Play audiofile

Så har vi fået lammet til skolen, og vi er klar til at gå igang med slagtningen.
Play audiofile

7
8

Når lammet er slagtet, skal blodet løbe ud. Der skal røres hele tiden, så der ikke kommer klumper i blodet. Blodet skal bruges til blodpølse.
Play audiofile

Når lammet er slagtet, skal blodet løbe ud. Der skal røres hele tiden, så der ikke kommer klumper i blodet. Blodet skal bruges til blodpølse.
Play audiofile

9
10

Så skal skindet af. Denne proces kaldes for at “tumma”.
Play audiofile

Så skal skindet af. Denne proces kaldes for at “tumma”.
Play audiofile

11
12

Inden kroppen åbnes, bindes spiserøret, så at maveindholdet ikke løber ud.
Play audiofile

Inden kroppen åbnes, bindes spiserøret, så at maveindholdet ikke løber ud.
Play audiofile

13
14

Her ses mavesækken.
Play audiofile

Her ses mavesækken.
Play audiofile

15
16

Så er man klar til at trække tyndtarmen ud. Denne proces kaldes for at trække “vil”.
Play audiofile

Så er man klar til at trække tyndtarmen ud. Denne proces kaldes for at trække “vil”.
Play audiofile

17
18

Her er mavesækken taget ud af kroppen, og så skal mavesækken tømmes og vaskes.
Play audiofile

Her er mavesækken taget ud af kroppen, og så skal mavesækken tømmes og vaskes.
Play audiofile

19
20

Dette er slaget. Det skal bruges til at lave rullepølse af.
Play audiofile

Dette er slaget. Det skal bruges til at lave rullepølse af.
Play audiofile

21
22

Her er talgen, som kom ud af kroppen. Noget af talgen skal bruges til blodpølsen.
Play audiofile

Her er talgen, som kom ud af kroppen. Noget af talgen skal bruges til blodpølsen.
Play audiofile

23
24

Her er blæren. For det meste bliver blæren smidt ud, men nogle blæser den op og hænger den til tørre, for siden at sprænge den til nytår.
Play audiofile

Her er blæren. For det meste bliver blæren smidt ud, men nogle blæser den op og hænger den til tørre, for siden at sprænge den til nytår.
Play audiofile

25
26

Her ses resten af indvoldene - lunger, lever og nyrer.
Play audiofile

Her ses resten af indvoldene - lunger, lever og nyrer.
Play audiofile

27
28

Her hænger “mørur”. Det vil sige luftrør med lever, lunger, hjerte, mellemgulv og mørbrad hængende sammen.
Play audiofile

Her hænger “mørur”. Det vil sige luftrør med lever, lunger, hjerte, mellemgulv og mørbrad hængende sammen.
Play audiofile

29
30

Kroppen ridses ned langs rygraden, så ribbenene løsnes, og den kan hænges fladt op. Processen kaldes at “skiva”.
Play audiofile

Kroppen ridses ned langs rygraden, så ribbenene løsnes, og den kan hænges fladt op. Processen kaldes at “skiva”.
Play audiofile

31
32

Nu er slagtningen færdig.
Play audiofile

Nu er slagtningen færdig.
Play audiofile

33
34

Den opskårne krop skal vejes. Gennemsnitsvægten for en krop er cirka 16 kg.
Play audiofile

Den opskårne krop skal vejes. Gennemsnitsvægten for en krop er cirka 16 kg.
Play audiofile

35
36

Til sidst skal kroppen hænges i “tremmehuset” for at modnes og tørre.
Play audiofile

Til sidst skal kroppen hænges i “tremmehuset” for at modnes og tørre.
Play audiofile

37
38

Mavesækken vaskes og klippes i passende stykker, der kan syes sammen til at lave blodpølse i.
Play audiofile

Mavesækken vaskes og klippes i passende stykker, der kan syes sammen til at lave blodpølse i.
Play audiofile

39
40

Har du været med til at slagte et dyr?
Play audiofile

Har du været med til at slagte et dyr?
Play audiofile

41
Fåreslagtning i skolen

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva:
S1+34: June-Eyð Joensen
S4: Jóanis Nielsen
S6-38: Thordis Dahl Hansen
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
10 danske attraktioner
2
10 danske attraktioner

Katrine Bjernemose, Melanie Beldringe, Amalie Jespersen, Inge-Lise Iversen & Julie Christensen - Vonsild Skole


Indlæst på dansk af Mads Skov Elgaard
Indlæst på dansk af Mads Skov Elgaard
3
4

I Danmark findes der mange attraktioner og seværdigheder. I denne bog kan du læse om nogle af de mest besøgte.
Play audiofile

I Danmark findes der mange attraktioner og seværdigheder. I denne bog kan du læse om nogle af de mest besøgte.
Play audiofile

5
6

Tivoli er den mest besøgte forlystelsespark i Danmark med 4 millioner besøgende om året. Den har mange forlystelser og koncerter. Tivoli ligger midt inde i København. Manden bag hed Georg Carstensen. Den åbnede i 1843.
Play audiofile

Tivoli er den mest besøgte forlystelsespark i Danmark med 4 millioner besøgende om året. Den har mange forlystelser og koncerter. Tivoli ligger midt inde i København. Manden bag hed Georg Carstensen. Den åbnede i 1843.
Play audiofile

7
8

Den næstmest besøgte seværdighed er Dyrehavsbakken. Bakken ligger nord for København. Den har omkring 2,5 millioner gæster om året. Det er verdens ældste forlystelsespark fra 1583.
Play audiofile

Den næstmest besøgte seværdighed er Dyrehavsbakken. Bakken ligger nord for København. Den har omkring 2,5 millioner gæster om året. Det er verdens ældste forlystelsespark fra 1583.
Play audiofile

9
10

I Billund ligger Legoland. Rundt i parken er der små modelhuse og andet, som er bygget af Lego. Der er også over 50 forlystelser. Legoland åbnede i 1968. Der er brugt mere end 60 millioner legoklodser i parken.
Play audiofile

I Billund ligger Legoland. Rundt i parken er der små modelhuse og andet, som er bygget af Lego. Der er også over 50 forlystelser. Legoland åbnede i 1968. Der er brugt mere end 60 millioner legoklodser i parken.
Play audiofile

11
12

Zoologisk Have i København er en af de ældste zooer i hele Europa fra 1859. Den er den femte mest besøgte attraktion i Danmark. Zooen på Frederiksberg har over 3.000 dyr, og har et årligt besøgstal på 1,2 millioner mennesker.
Play audiofile

Zoologisk Have i København er en af de ældste zooer i hele Europa fra 1859. Den er den femte mest besøgte attraktion i Danmark. Zooen på Frederiksberg har over 3.000 dyr, og har et årligt besøgstal på 1,2 millioner mennesker.
Play audiofile

13
14

Den Blå Planet ligger i København. Det er et kæmpe akvarium. Her kan man se mange forskellige fisk og andre dyr, der lever under vand. Der er ca. 143 forskellige fiskearter. Man kan også røre ved fiskene og fodre dem.
Play audiofile

Den Blå Planet ligger i København. Det er et kæmpe akvarium. Her kan man se mange forskellige fisk og andre dyr, der lever under vand. Der er ca. 143 forskellige fiskearter. Man kan også røre ved fiskene og fodre dem.
Play audiofile

15
16

Djurs Sommerland er Nordens største forlystelsespark. Den ligger på Djursland. Djurs Sommerland har nogle af de største rutsjebaner i hele Danmark. Der er over 60 forlystelser for både store og små.
Play audiofile

Djurs Sommerland er Nordens største forlystelsespark. Den ligger på Djursland. Djurs Sommerland har nogle af de største rutsjebaner i hele Danmark. Der er over 60 forlystelser for både store og små.
Play audiofile

17
18

Rundetårn ligger i København. Det var Christian 4. der designede Rundetårn. I 1642 var man færdig med at bygge det. Rundetårn er 34,8 meter højt. Indvendigt er der i alt kun 59 trappetrin, da resten er spiralgang.
Play audiofile

Rundetårn ligger i København. Det var Christian 4. der designede Rundetårn. I 1642 var man færdig med at bygge det. Rundetårn er 34,8 meter højt. Indvendigt er der i alt kun 59 trappetrin, da resten er spiralgang.
Play audiofile

19
20

I Århus ligger Den Gamle By. Det er et slags museum. Her går man rundt mellem gamle huse. Der er 75 gamle huse. De er kopieret fra forskellige byer rundt i Danmark.
Play audiofile

I Århus ligger Den Gamle By. Det er et slags museum. Her går man rundt mellem gamle huse. Der er 75 gamle huse. De er kopieret fra forskellige byer rundt i Danmark.
Play audiofile

21
22

Af gratis-attraktioner er Den Lille Havfrue den mest besøgte. Hun sidder på Langelinje i København. Hun sidder på en sten i vandkanten. Det var H.C. Andersen, der skrev eventyret om Den Lille Havfrue.
Play audiofile

Af gratis-attraktioner er Den Lille Havfrue den mest besøgte. Hun sidder på Langelinje i København. Hun sidder på en sten i vandkanten. Det var H.C. Andersen, der skrev eventyret om Den Lille Havfrue.
Play audiofile

23
24

I København ligger også Amalienborg. Det er et slot, hvor Dronning Margrethe 2. af Danmark bor. I midten af Amalienborg er der en statue af Frederik 5., som er grundlægger af Amalienborg.
Play audiofile

I København ligger også Amalienborg. Det er et slot, hvor Dronning Margrethe 2. af Danmark bor. I midten af Amalienborg er der en statue af Frederik 5., som er grundlægger af Amalienborg.
Play audiofile

25
26

Kender du nogle seværdigheder i dit land?
Play audiofile

Kender du nogle seværdigheder i dit land?
Play audiofile

27
10 danske attraktioner

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1: Mark S. Jobling - commons.wikimedia.org
S4: David Mark - pixabay.com
S6: Joe deSousa - flickr.com
S8: Erkan - commons.wikimedia.org
S10: MPD01605 - commons.wikimedia.org
S12: Björn Söderqvist - flickr.com
S14: Villy Fink Isaksen - commons.wikimedia.org
S16: Stinaah - commons.wikimedia.org
S18: Erik Christensen - commons.wikimedia.org
S20: Roger W - flickr.com
S22: Sharon Ang - pixabay.com
S24: Mariusz Paździora - commons.wikimedia.org
S26: Piedro di Maria - pixabay.com
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Mester Jakob
Mester Jakob

1. b Vonsild Skole/ SN


Indlæst på dansk af Malou Feldborg Christensen
Indlæst på dansk af Malou Feldborg Christensen
3
4

Mester Jakob er en børnesang, som synges i mange lande, på mange sprog.
Play audiofile

Mester Jakob er en børnesang, som synges i mange lande, på mange sprog.
Play audiofile

5
6

Mester Jakob er lavet på en gammel folkemelodi. Den kommer fra Frankrig.
Play audiofile

Mester Jakob er lavet på en gammel folkemelodi. Den kommer fra Frankrig.
Play audiofile

7
8

Mester Jakob er måske helt tilbage fra middelalderen.
Play audiofile

Mester Jakob er måske helt tilbage fra middelalderen.
Play audiofile

9
10

Sangen handler om en munk, som sover over sig.
Play audiofile

Sangen handler om en munk, som sover over sig.
Play audiofile

11
12

De fleste børn i Norden kender sangen. Den lyder sådan her:
Play audiofile

De fleste børn i Norden kender sangen. Den lyder sådan her:
Play audiofile

13
14

“Mester Jakob, Mester Jakob,
sover du, sover du?
Play audiofile

“Mester Jakob, Mester Jakob,
sover du, sover du?
Play audiofile

15
16

Hører du ej klokken, hører du ej klokken
Bim, bam bum! Bim, bam, bum!”
Play audiofile

Hører du ej klokken, hører du ej klokken
Bim, bam bum! Bim, bam, bum!”
Play audiofile

17
18

Prøv at synge sangen på de andre nordiske sprog!
Play audiofile

Prøv at synge sangen på de andre nordiske sprog!
Play audiofile

19
Mester Jakob

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1: Matthew Paris (c.1200-1259) British Library
S4: Rebekka Hardonk Nielsen
S6: commons.wikimedia.org
S8: Hans Braxmeier - Pixabay.com
S10: Sara Beier Madsen - Vonsild Skole, DK
S12: Ingrid Viktoria Stene Tulluan - Tanem oppvekstsenter. NO
S14: Stella Näckdal - Frösakullsskolan, SV
S16: Andrea Ravn Nyberg - Vonsild Skole. DK
S18: Stefan Åge Hardonk Nielsen
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Efteråret i Frösakull
Efteråret i Frösakull

Av Frösakullsskolan Åk 1/ MR + LB

Oversat til dansk af 1. b - Vonsild Skole
Indlæst på dansk af Oliver Steffensen
Indlæst på dansk af Oliver Steffensen
3
4

Det blæser og regner mere om efteråret.
Man må tage tykkere tøj på.
Play audiofile

Det blæser og regner mere om efteråret.
Man må tage tykkere tøj på.
Play audiofile

5
6

Det bliver mørkere og koldere om efteråret.
Play audiofile

Det bliver mørkere og koldere om efteråret.
Play audiofile

7
8

Mange fugle flytter til varmere lande. Nogle fugle flyver hele vejen til Afrika.
Play audiofile

Mange fugle flytter til varmere lande. Nogle fugle flyver hele vejen til Afrika.
Play audiofile

9
10

Der findes fugle, som ikke flytter fra Sverige. De kaldes for standfugle.
Play audiofile

Der findes fugle, som ikke flytter fra Sverige. De kaldes for standfugle.
Play audiofile

11
12

Om efteråret bliver træernes blade først røde og gule. Senere falder de ned på jorden.
Play audiofile

Om efteråret bliver træernes blade først røde og gule. Senere falder de ned på jorden.
Play audiofile

13
14

Om efteråret plukker vi svampe. Karl Johan og kantareller er gode at spise. Fluesvampen er meget giftig.
Play audiofile

Om efteråret plukker vi svampe. Karl Johan og kantareller er gode at spise. Fluesvampen er meget giftig.
Play audiofile

15
16

I Sverige har vi elgjagt. Jagten begynder anden uge i oktober.
Play audiofile

I Sverige har vi elgjagt. Jagten begynder anden uge i oktober.
Play audiofile

17
18

Om efteråret sørger dyrene for, at de har mad i deres forråd. Det kaldes at hamstre.
Play audiofile

Om efteråret sørger dyrene for, at de har mad i deres forråd. Det kaldes at hamstre.
Play audiofile

19
20

Pindsvinet er fredet i Sverige. Det går i hi og gemmer sig i bunker af blade. De spiser snegle, insekter, regnorme og andre orme.
Play audiofile

Pindsvinet er fredet i Sverige. Det går i hi og gemmer sig i bunker af blade. De spiser snegle, insekter, regnorme og andre orme.
Play audiofile

21
22

Kender du andre dyr, som går i hi?
Play audiofile

Kender du andre dyr, som går i hi?
Play audiofile

23
Efteråret i Frösakull

Foto:
S1+4+6+8+10+12+14+16: Lisa Borgström
S18: Alexandra - Pixabay.com
S20: Calle Eklund - Commons.wikimedia.org
S22: Thomas Hendele - Pixabay.com
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Fregatten Jylland - verdens længste træskib
2
Fregatten Jylland - verdens længste træskib

Stefan Nielsen


Indlæst på dansk af Jonas Nyholm Bertelsen
Indlæst på dansk af Jonas Nyholm Bertelsen
3
4

Fregatten Jylland er verdens længste træskib, som er bevaret. Det er 71 meter langt og næsten 14 meter bredt. Det blev søsat 20. november 1860.
Play audiofile

Fregatten Jylland er verdens længste træskib, som er bevaret. Det er 71 meter langt og næsten 14 meter bredt. Det blev søsat 20. november 1860.
Play audiofile

5
6

Fregatten Jylland var det tredje af fire planlagte skibe i Niels Juel-klassen. De andre hed ´Niels Juel´, ´Fregatten Sjælland´ og ´Peder Skram´.
Play audiofile

Fregatten Jylland var det tredje af fire planlagte skibe i Niels Juel-klassen. De andre hed ´Niels Juel´, ´Fregatten Sjælland´ og ´Peder Skram´.
Play audiofile

7
8

Fregatten blev bygget som både sejlskib og dampskib. Det havde tre master med 29 sejl og én dampmotor med 400 HK.
Play audiofile

Fregatten blev bygget som både sejlskib og dampskib. Det havde tre master med 29 sejl og én dampmotor med 400 HK.
Play audiofile

9
10

På det tidspunkt var det flådens hurtigste skib. Det kunne sejle op til 15 knob (27 km/t).
Play audiofile

På det tidspunkt var det flådens hurtigste skib. Det kunne sejle op til 15 knob (27 km/t).
Play audiofile

11
12

Fregatten havde en besætning på 437 mand, som arbejdede i skiftehold. 4 timers arbejde, 4 timers søvn og 4 timer til mad og afslapning. De yngste var 14 år og kaldtes “krudtaber”, fordi de skulle hente krudt.
Play audiofile

Fregatten havde en besætning på 437 mand, som arbejdede i skiftehold. 4 timers arbejde, 4 timers søvn og 4 timer til mad og afslapning. De yngste var 14 år og kaldtes “krudtaber”, fordi de skulle hente krudt.
Play audiofile

13
14

Skibet havde 44 kanoner i alt. 30 svenske jernkanoner og 14 andre.
Play audiofile

Skibet havde 44 kanoner i alt. 30 svenske jernkanoner og 14 andre.
Play audiofile

15
16

I 1862 var skibet på Færøerne og var med på verdensudstillingen i London.
Play audiofile

I 1862 var skibet på Færøerne og var med på verdensudstillingen i London.
Play audiofile

17
18

I 1864 kom Danmark i krig mod Preussen og Østrig. Den hed den 2. Slesviske krig. Fregatten var med i ´Slaget ved Helgoland´ d. 9. maj.
Play audiofile

I 1864 kom Danmark i krig mod Preussen og Østrig. Den hed den 2. Slesviske krig. Fregatten var med i ´Slaget ved Helgoland´ d. 9. maj.
Play audiofile

19
20

Søslaget varede to timer og Jylland affyrede 611 skud. Der blev skudt hul i siden af Fregatten Jylland og Danmark mistede 14 mand i alt, som er begravet i Kristiansand i Norge.
Play audiofile

Søslaget varede to timer og Jylland affyrede 611 skud. Der blev skudt hul i siden af Fregatten Jylland og Danmark mistede 14 mand i alt, som er begravet i Kristiansand i Norge.
Play audiofile

21
22

Danmark vandt søslaget, men tabte krigen. Danmark mistede Slesvig-Holsten (Nordtyskland) - helt op til Kongeåen (Sønderjylland).
Play audiofile

Danmark vandt søslaget, men tabte krigen. Danmark mistede Slesvig-Holsten (Nordtyskland) - helt op til Kongeåen (Sønderjylland).
Play audiofile

23
24

Fra 1874-1886 fungerede fregatten som kongeskib for Christian 9. Han besøgte både Island, Færøerne og Rusland med skibet.
Play audiofile

Fra 1874-1886 fungerede fregatten som kongeskib for Christian 9. Han besøgte både Island, Færøerne og Rusland med skibet.
Play audiofile

25
26

Fra 1936-1959 lå fregatten i København. Her fungerede det som logiskib for børn fra provinsen, som var på lejrskole i København.
Play audiofile

Fra 1936-1959 lå fregatten i København. Her fungerede det som logiskib for børn fra provinsen, som var på lejrskole i København.
Play audiofile

27
28

I 1960 kom Fregatten Jylland til Ebeltoft, hvor den ligger i dag. Efter mange års restaurering kunne skibet indvies i 1994 som museum.
Play audiofile

I 1960 kom Fregatten Jylland til Ebeltoft, hvor den ligger i dag. Efter mange års restaurering kunne skibet indvies i 1994 som museum.
Play audiofile

29
30

Findes der berømte skibe i dit land?
Play audiofile

Findes der berømte skibe i dit land?
Play audiofile

31
Fregatten Jylland - verdens længste træskib

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1+10: Carl Locher - 1876+1877 - commons.wikimedia.org
S4: www.fregatten-jylland.dk
S6+12: Christian Mølsted - 1862-1930 - commons.wikimedia.org
S8+14+30: Stefan Åge Hardonk Nielsen
S16+18: Carl Dahl (1812-1865) - commons.wikimedia.org
S20: Josef Carl Berthold Puettner (1821-1881) - commons.wikimedia.org
S22: NordNordWest - commons.wikimedia.org
S24: Laurits Regner Tuxen (1853-1927) - commons.wikimedia.org
S28: Mdj - commons.wikimedia.org

Se mere:
www.fregatten-jylland.dk
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Fregatten Jylland - verdens længste træskib
2
Fregatten Jylland - verdens længste træskib

Stefan Nielsen


Indlæst på dansk af Jonas Nyholm Bertelsen
Indlæst på dansk af Jonas Nyholm Bertelsen
3
4

Fregatten Jylland er verdens længste træskib, som er bevaret. Det er 71 meter langt og næsten 14 meter bredt. Det blev søsat 20. november 1860.
Play audiofile

Fregatten Jylland er verdens længste træskib, som er bevaret. Det er 71 meter langt og næsten 14 meter bredt. Det blev søsat 20. november 1860.
Play audiofile

5
6

Fregatten Jylland var det tredje af fire planlagte skibe i Niels Juel-klassen. De andre hed ´Niels Juel´, ´Fregatten Sjælland´ og ´Peder Skram´.
Play audiofile

Fregatten Jylland var det tredje af fire planlagte skibe i Niels Juel-klassen. De andre hed ´Niels Juel´, ´Fregatten Sjælland´ og ´Peder Skram´.
Play audiofile

7
8

Fregatten blev bygget som både sejlskib og dampskib. Det havde tre master med 29 sejl og én dampmotor med 400 HK.
Play audiofile

Fregatten blev bygget som både sejlskib og dampskib. Det havde tre master med 29 sejl og én dampmotor med 400 HK.
Play audiofile

9
10

På det tidspunkt var det flådens hurtigste skib. Det kunne sejle op til 15 knob (27 km/t).
Play audiofile

På det tidspunkt var det flådens hurtigste skib. Det kunne sejle op til 15 knob (27 km/t).
Play audiofile

11
12

Fregatten havde en besætning på 437 mand, som arbejdede i skiftehold. 4 timers arbejde, 4 timers søvn og 4 timer til mad og afslapning. De yngste var 14 år og kaldtes “krudtaber”, fordi de skulle hente krudt.
Play audiofile

Fregatten havde en besætning på 437 mand, som arbejdede i skiftehold. 4 timers arbejde, 4 timers søvn og 4 timer til mad og afslapning. De yngste var 14 år og kaldtes “krudtaber”, fordi de skulle hente krudt.
Play audiofile

13
14

Skibet havde 44 kanoner i alt. 30 svenske jernkanoner og 14 andre.
Play audiofile

Skibet havde 44 kanoner i alt. 30 svenske jernkanoner og 14 andre.
Play audiofile

15
16

I 1862 var skibet på Færøerne og var med på verdensudstillingen i London.
Play audiofile

I 1862 var skibet på Færøerne og var med på verdensudstillingen i London.
Play audiofile

17
18

I 1864 kom Danmark i krig mod Preussen og Østrig. Den hed den 2. Slesviske krig. Fregatten var med i ´Slaget ved Helgoland´ d. 9. maj.
Play audiofile

I 1864 kom Danmark i krig mod Preussen og Østrig. Den hed den 2. Slesviske krig. Fregatten var med i ´Slaget ved Helgoland´ d. 9. maj.
Play audiofile

19
20

Søslaget varede to timer og Jylland affyrede 611 skud. Der blev skudt hul i siden af Fregatten Jylland og Danmark mistede 14 mand i alt, som er begravet i Kristiansand i Norge.
Play audiofile

Søslaget varede to timer og Jylland affyrede 611 skud. Der blev skudt hul i siden af Fregatten Jylland og Danmark mistede 14 mand i alt, som er begravet i Kristiansand i Norge.
Play audiofile

21
22

Danmark vandt søslaget, men tabte krigen. Danmark mistede Slesvig-Holsten (Nordtyskland) - helt op til Kongeåen (Sønderjylland).
Play audiofile

Danmark vandt søslaget, men tabte krigen. Danmark mistede Slesvig-Holsten (Nordtyskland) - helt op til Kongeåen (Sønderjylland).
Play audiofile

23
24

Fra 1874-1886 fungerede fregatten som kongeskib for Christian 9. Han besøgte både Island, Færøerne og Rusland med skibet.
Play audiofile

Fra 1874-1886 fungerede fregatten som kongeskib for Christian 9. Han besøgte både Island, Færøerne og Rusland med skibet.
Play audiofile

25
26

Fra 1936-1959 lå fregatten i København. Her fungerede det som logiskib for børn fra provinsen, som var på lejrskole i København.
Play audiofile

Fra 1936-1959 lå fregatten i København. Her fungerede det som logiskib for børn fra provinsen, som var på lejrskole i København.
Play audiofile

27
28

I 1960 kom Fregatten Jylland til Ebeltoft, hvor den ligger i dag. Efter mange års restaurering kunne skibet indvies i 1994 som museum.
Play audiofile

I 1960 kom Fregatten Jylland til Ebeltoft, hvor den ligger i dag. Efter mange års restaurering kunne skibet indvies i 1994 som museum.
Play audiofile

29
30

Findes der berømte skibe i dit land?
Play audiofile

Findes der berømte skibe i dit land?
Play audiofile

31
Fregatten Jylland - verdens længste træskib

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1+10: Carl Locher - 1876+1877 - commons.wikimedia.org
S4: www.fregatten-jylland.dk
S6+12: Christian Mølsted - 1862-1930 - commons.wikimedia.org
S8+14+30: Stefan Åge Hardonk Nielsen
S16+18: Carl Dahl (1812-1865) - commons.wikimedia.org
S20: Josef Carl Berthold Puettner (1821-1881) - commons.wikimedia.org
S22: NordNordWest - commons.wikimedia.org
S24: Laurits Regner Tuxen (1853-1927) - commons.wikimedia.org
S28: Mdj - commons.wikimedia.org

Se mere:
www.fregatten-jylland.dk
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Margrete 1. - Nordens dronning
Margrete 1. - Nordens dronning

Annemarie Carstensen, Elias Jeppesen og Marcus Plauborg Idorn - 6. kl. Filipskolen


Indlæst på dansk af Stine Bakmann Nexø Hansen
Indlæst på dansk af Stine Bakmann Nexø Hansen
3
4

Margrete 1. var Danmarks første kvindelige regent. Hun levede i en tid, hvor kvinder ikke havde noget at skulle have sagt. Men andre lærte hurtigt, at Margrete var snu og klog.
Play audiofile

Margrete 1. var Danmarks første kvindelige regent. Hun levede i en tid, hvor kvinder ikke havde noget at skulle have sagt. Men andre lærte hurtigt, at Margrete var snu og klog.
Play audiofile

5
6

Hun blev født i marts 1353. Hun voksede op på Vordingborg Slot, som hendes far Valdemar Atterdag fik bygget.
Play audiofile

Hun blev født i marts 1353. Hun voksede op på Vordingborg Slot, som hendes far Valdemar Atterdag fik bygget.
Play audiofile

7
8

Som 6-årig blev hun forlovet med den norske konge Håkon. Som 10-årig blev hun gift og flyttede til Akershus i Oslo for at lære at blive norsk dronning.
Play audiofile

Som 6-årig blev hun forlovet med den norske konge Håkon. Som 10-årig blev hun gift og flyttede til Akershus i Oslo for at lære at blive norsk dronning.
Play audiofile

9
10

Som 17-årig fødte Margrete en søn. Han skulle regere Norge, når Håkon døde. Men da Margretes far døde uden en søn, der kunne overtage tronen, skulle der findes en arving til Danmark.
Play audiofile

Som 17-årig fødte Margrete en søn. Han skulle regere Norge, når Håkon døde. Men da Margretes far døde uden en søn, der kunne overtage tronen, skulle der findes en arving til Danmark.
Play audiofile

11
12

Margrete skyndte sig til Danmark og fik gjort Oluf til tronarving. Men Oluf var kun et barn, så indtil han blev gammel nok, styrede Margrete landet.
Play audiofile

Margrete skyndte sig til Danmark og fik gjort Oluf til tronarving. Men Oluf var kun et barn, så indtil han blev gammel nok, styrede Margrete landet.
Play audiofile

13
14

Oluf døde desværre allerede som 16-årig i Skåne. I stedet adopterede Margrete sin søsters barnebarn, Bugislav af Pommern, og ændrede hans navn til Erik af Pommern.
Play audiofile

Oluf døde desværre allerede som 16-årig i Skåne. I stedet adopterede Margrete sin søsters barnebarn, Bugislav af Pommern, og ændrede hans navn til Erik af Pommern.
Play audiofile

15
16

Erik skulle krones. Kroningen skete i Kalmar i Sverige. Der blev også holdt et møde, hvor Margrete ønskede at forene Norge, Sverige og Danmark i én union. Den hed Kalmarunionen.
Play audiofile

Erik skulle krones. Kroningen skete i Kalmar i Sverige. Der blev også holdt et møde, hvor Margrete ønskede at forene Norge, Sverige og Danmark i én union. Den hed Kalmarunionen.
Play audiofile

17
18

Det lykkedes! Til mødet i 1397 blev der skrevet et unionsbrev, som var en slags grundlov, hvor der stod, hvordan unionen skulle styres fremover. Fordi Erik stadig var mindreårig, var det Margrete, der var regent for hele Norden.
Play audiofile

Det lykkedes! Til mødet i 1397 blev der skrevet et unionsbrev, som var en slags grundlov, hvor der stod, hvordan unionen skulle styres fremover. Fordi Erik stadig var mindreårig, var det Margrete, der var regent for hele Norden.
Play audiofile

19
20

I år 1412 døde Margrete af pest på et skib ud for Flensborg i Nordtyskland. Hun ligger begravet i Roskilde Domkirke.
Play audiofile

I år 1412 døde Margrete af pest på et skib ud for Flensborg i Nordtyskland. Hun ligger begravet i Roskilde Domkirke.
Play audiofile

21
22

Erik var ikke en god konge. Hvis han mødte den mindste modstand, trak han sværdet. Kalmarunionen faldt langsomt sammen. Først i 1520 med det Stockholmske blodbad og endelig i 1523 da Gustav Vasa blev konge i Sverige.
Play audiofile

Erik var ikke en god konge. Hvis han mødte den mindste modstand, trak han sværdet. Kalmarunionen faldt langsomt sammen. Først i 1520 med det Stockholmske blodbad og endelig i 1523 da Gustav Vasa blev konge i Sverige.
Play audiofile

23
24

Hvordan er historien om Margrete 1. i dit land?
Play audiofile

Hvordan er historien om Margrete 1. i dit land?
Play audiofile

25
Margrete 1. - Nordens dronning

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1+20 Stefan Nielsen:
S4: Hans Peter Hansen - 1884
S6: Johan Thomas Lundbye - 1842
S8: maxpixel.freegreatpicture.com
S10: Hans Knieper - 1580
S12: Johannes Steenstrup - 1900 - commons.wikimedia.org
S14: Zamek Książąt Pomorskich - Wystawa Muzeum
S16: Commons.wikimedia.org
S18: Rigsarkivet - 1397 - flickr.com
S22: Kort Steinkamp & Hans Kruse - 1524 - commons.wikimedia.org
S24: Jacob Truedson Demitz - commons.wikimedia.org
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Margrete 1. - Nordens dronning
Margrete 1. - Nordens dronning

Annemarie Carstensen, Elias Jeppesen og Marcus Plauborg Idorn - 6. kl. Filipskolen


Indlæst på dansk af Stine Bakmann Nexø Hansen
Indlæst på dansk af Stine Bakmann Nexø Hansen
3
4

Margrete 1. var Danmarks første kvindelige regent. Hun levede i en tid, hvor kvinder ikke havde noget at skulle have sagt. Men andre lærte hurtigt, at Margrete var snu og klog.
Play audiofile

Margrete 1. var Danmarks første kvindelige regent. Hun levede i en tid, hvor kvinder ikke havde noget at skulle have sagt. Men andre lærte hurtigt, at Margrete var snu og klog.
Play audiofile

5
6

Hun blev født i marts 1353. Hun voksede op på Vordingborg Slot, som hendes far Valdemar Atterdag fik bygget.
Play audiofile

Hun blev født i marts 1353. Hun voksede op på Vordingborg Slot, som hendes far Valdemar Atterdag fik bygget.
Play audiofile

7
8

Som 6-årig blev hun forlovet med den norske konge Håkon. Som 10-årig blev hun gift og flyttede til Akershus i Oslo for at lære at blive norsk dronning.
Play audiofile

Som 6-årig blev hun forlovet med den norske konge Håkon. Som 10-årig blev hun gift og flyttede til Akershus i Oslo for at lære at blive norsk dronning.
Play audiofile

9
10

Som 17-årig fødte Margrete en søn. Han skulle regere Norge, når Håkon døde. Men da Margretes far døde uden en søn, der kunne overtage tronen, skulle der findes en arving til Danmark.
Play audiofile

Som 17-årig fødte Margrete en søn. Han skulle regere Norge, når Håkon døde. Men da Margretes far døde uden en søn, der kunne overtage tronen, skulle der findes en arving til Danmark.
Play audiofile

11
12

Margrete skyndte sig til Danmark og fik gjort Oluf til tronarving. Men Oluf var kun et barn, så indtil han blev gammel nok, styrede Margrete landet.
Play audiofile

Margrete skyndte sig til Danmark og fik gjort Oluf til tronarving. Men Oluf var kun et barn, så indtil han blev gammel nok, styrede Margrete landet.
Play audiofile

13
14

Oluf døde desværre allerede som 16-årig i Skåne. I stedet adopterede Margrete sin søsters barnebarn, Bugislav af Pommern, og ændrede hans navn til Erik af Pommern.
Play audiofile

Oluf døde desværre allerede som 16-årig i Skåne. I stedet adopterede Margrete sin søsters barnebarn, Bugislav af Pommern, og ændrede hans navn til Erik af Pommern.
Play audiofile

15
16

Erik skulle krones. Kroningen skete i Kalmar i Sverige. Der blev også holdt et møde, hvor Margrete ønskede at forene Norge, Sverige og Danmark i én union. Den hed Kalmarunionen.
Play audiofile

Erik skulle krones. Kroningen skete i Kalmar i Sverige. Der blev også holdt et møde, hvor Margrete ønskede at forene Norge, Sverige og Danmark i én union. Den hed Kalmarunionen.
Play audiofile

17
18

Det lykkedes! Til mødet i 1397 blev der skrevet et unionsbrev, som var en slags grundlov, hvor der stod, hvordan unionen skulle styres fremover. Fordi Erik stadig var mindreårig, var det Margrete, der var regent for hele Norden.
Play audiofile

Det lykkedes! Til mødet i 1397 blev der skrevet et unionsbrev, som var en slags grundlov, hvor der stod, hvordan unionen skulle styres fremover. Fordi Erik stadig var mindreårig, var det Margrete, der var regent for hele Norden.
Play audiofile

19
20

I år 1412 døde Margrete af pest på et skib ud for Flensborg i Nordtyskland. Hun ligger begravet i Roskilde Domkirke.
Play audiofile

I år 1412 døde Margrete af pest på et skib ud for Flensborg i Nordtyskland. Hun ligger begravet i Roskilde Domkirke.
Play audiofile

21
22

Erik var ikke en god konge. Hvis han mødte den mindste modstand, trak han sværdet. Kalmarunionen faldt langsomt sammen. Først i 1520 med det Stockholmske blodbad og endelig i 1523 da Gustav Vasa blev konge i Sverige.
Play audiofile

Erik var ikke en god konge. Hvis han mødte den mindste modstand, trak han sværdet. Kalmarunionen faldt langsomt sammen. Først i 1520 med det Stockholmske blodbad og endelig i 1523 da Gustav Vasa blev konge i Sverige.
Play audiofile

23
24

Hvordan er historien om Margrete 1. i dit land?
Play audiofile

Hvordan er historien om Margrete 1. i dit land?
Play audiofile

25
Margrete 1. - Nordens dronning

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1+20 Stefan Nielsen:
S4: Hans Peter Hansen - 1884
S6: Johan Thomas Lundbye - 1842
S8: maxpixel.freegreatpicture.com
S10: Hans Knieper - 1580
S12: Johannes Steenstrup - 1900 - commons.wikimedia.org
S14: Zamek Książąt Pomorskich - Wystawa Muzeum
S16: Commons.wikimedia.org
S18: Rigsarkivet - 1397 - flickr.com
S22: Kort Steinkamp & Hans Kruse - 1524 - commons.wikimedia.org
S24: Jacob Truedson Demitz - commons.wikimedia.org
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Jutlandia - en dansk historie
Jutlandia - en dansk historie

Stefan Nielsen


Indlæst på dansk af Oliver Hall Svensson
Indlæst på dansk af Oliver Hall Svensson
3
4

M/S Jutlandia var et skib, som blev bygget på Nakskov Skibsværft på Lolland som passagerskib og fragtskib i 1934.
Play audiofile

M/S Jutlandia var et skib, som blev bygget på Nakskov Skibsværft på Lolland som passagerskib og fragtskib i 1934.
Play audiofile

5
6

M/S betyder motorskib. Jutlandia betyder “Jylland” på latin. Frem til 1951 fungerede det som passager- og fragtskib.
Play audiofile

M/S betyder motorskib. Jutlandia betyder “Jylland” på latin. Frem til 1951 fungerede det som passager- og fragtskib.
Play audiofile

7
8

M/S Jutlandia er kendt i Danmark, fordi det fungerede som hospitalsskib under Koreakrigen, som aktivt varede fra 1950 til 1953. Men krigen er faktisk ikke afsluttet endnu mellem Nordkorea og Sydkorea (2017).
Play audiofile

M/S Jutlandia er kendt i Danmark, fordi det fungerede som hospitalsskib under Koreakrigen, som aktivt varede fra 1950 til 1953. Men krigen er faktisk ikke afsluttet endnu mellem Nordkorea og Sydkorea (2017).
Play audiofile

9
10

I 1951 blev Jutlandia sendt afsted til Korea og sejlede under tre forskellige flag. Dannebrog, FN-flag og Røde Kors-flag. Tjenesten varede i 999 dage - frem til 1953.
Play audiofile

I 1951 blev Jutlandia sendt afsted til Korea og sejlede under tre forskellige flag. Dannebrog, FN-flag og Røde Kors-flag. Tjenesten varede i 999 dage - frem til 1953.
Play audiofile

11
12

Jutlandia nåede at behandle næsten 5000 sårede soldater og ca. 6000 civile koreanere på de tre år.
Play audiofile

Jutlandia nåede at behandle næsten 5000 sårede soldater og ca. 6000 civile koreanere på de tre år.
Play audiofile

13
14

I 1960 blev Jutlandia brugt som kongeskib under den thailandske konges besøg i Norden. I 1963 brugte Dronning Margrethe 2. skibet på en længere rejse.
Play audiofile

I 1960 blev Jutlandia brugt som kongeskib under den thailandske konges besøg i Norden. I 1963 brugte Dronning Margrethe 2. skibet på en længere rejse.
Play audiofile

15
16

Jutlandia blev ophugget i Bilbao, Spanien i 1965.
Play audiofile

Jutlandia blev ophugget i Bilbao, Spanien i 1965.
Play audiofile

17
18

På Langelinje i København står der en mindesten for hospitalsskibet Jutlandia. Teksten står både på dansk og koreansk. Der står:
Play audiofile

På Langelinje i København står der en mindesten for hospitalsskibet Jutlandia. Teksten står både på dansk og koreansk. Der står:
Play audiofile

19
20

“23. januar 1951 – 16. oktober 1953. Danmarks bidrag til De Forenede Nationers Enhedskommando under Korea-Krigen. Denne sten fra Korea er givet i taknemmelighed af koreanske veteraner.”
Play audiofile

“23. januar 1951 – 16. oktober 1953. Danmarks bidrag til De Forenede Nationers Enhedskommando under Korea-Krigen. Denne sten fra Korea er givet i taknemmelighed af koreanske veteraner.”
Play audiofile

21
22

Musikeren Kim Larsen har gjort historien om Jutlandia kendt for de fleste i Danmark. Den blev udgivet i 1986 og er stadig en af de mest spillede live-numre.
Play audiofile

Musikeren Kim Larsen har gjort historien om Jutlandia kendt for de fleste i Danmark. Den blev udgivet i 1986 og er stadig en af de mest spillede live-numre.
Play audiofile

23
24

Mange danske skoleelever synger Kim Larsen & Bellamis sang “Jutlandia” i skolerne.
Play audiofile

Mange danske skoleelever synger Kim Larsen & Bellamis sang “Jutlandia” i skolerne.
Play audiofile

25
26

Hvad ved du om Nordkorea og Sydkorea?
Play audiofile

Hvad ved du om Nordkorea og Sydkorea?
Play audiofile

27
Jutlandia - en dansk historie

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1+14: Svend Lehmann Nielsen- commons.wikimedia.org
S4+6+12: www.nakskovlokalarkiv.dk
S10: Madden + Wilfried Huss - commons.wikimedia.org/ ©Røde Kors
S16: mystampworld.net
S18: Leif Jørgensen - commons.wikimedia.org
S20: Ngchikit - commons.wikimedia.org
S22: Hreinn Gudlaugsson - commons.wikimedia.org
S24: Jørund Føreland Pedersen - commons.wikimedia.org
S26: www.discogs.com
S28:Darwinek - commons.wikimedia.org
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Jutlandia - en dansk historie
Jutlandia - en dansk historie

Stefan Nielsen


Indlæst på dansk af Oliver Hall Svensson
Indlæst på dansk af Oliver Hall Svensson
3
4

M/S Jutlandia var et skib, som blev bygget på Nakskov Skibsværft på Lolland som passagerskib og fragtskib i 1934.
Play audiofile

M/S Jutlandia var et skib, som blev bygget på Nakskov Skibsværft på Lolland som passagerskib og fragtskib i 1934.
Play audiofile

5
6

M/S betyder motorskib. Jutlandia betyder “Jylland” på latin. Frem til 1951 fungerede det som passager- og fragtskib.
Play audiofile

M/S betyder motorskib. Jutlandia betyder “Jylland” på latin. Frem til 1951 fungerede det som passager- og fragtskib.
Play audiofile

7
8

M/S Jutlandia er kendt i Danmark, fordi det fungerede som hospitalsskib under Koreakrigen, som aktivt varede fra 1950 til 1953. Men krigen er faktisk ikke afsluttet endnu mellem Nordkorea og Sydkorea (2017).
Play audiofile

M/S Jutlandia er kendt i Danmark, fordi det fungerede som hospitalsskib under Koreakrigen, som aktivt varede fra 1950 til 1953. Men krigen er faktisk ikke afsluttet endnu mellem Nordkorea og Sydkorea (2017).
Play audiofile

9
10

I 1951 blev Jutlandia sendt afsted til Korea og sejlede under tre forskellige flag. Dannebrog, FN-flag og Røde Kors-flag. Tjenesten varede i 999 dage - frem til 1953.
Play audiofile

I 1951 blev Jutlandia sendt afsted til Korea og sejlede under tre forskellige flag. Dannebrog, FN-flag og Røde Kors-flag. Tjenesten varede i 999 dage - frem til 1953.
Play audiofile

11
12

Jutlandia nåede at behandle næsten 5000 sårede soldater og ca. 6000 civile koreanere på de tre år.
Play audiofile

Jutlandia nåede at behandle næsten 5000 sårede soldater og ca. 6000 civile koreanere på de tre år.
Play audiofile

13
14

I 1960 blev Jutlandia brugt som kongeskib under den thailandske konges besøg i Norden. I 1963 brugte Dronning Margrethe 2. skibet på en længere rejse.
Play audiofile

I 1960 blev Jutlandia brugt som kongeskib under den thailandske konges besøg i Norden. I 1963 brugte Dronning Margrethe 2. skibet på en længere rejse.
Play audiofile

15
16

Jutlandia blev ophugget i Bilbao, Spanien i 1965.
Play audiofile

Jutlandia blev ophugget i Bilbao, Spanien i 1965.
Play audiofile

17
18

På Langelinje i København står der en mindesten for hospitalsskibet Jutlandia. Teksten står både på dansk og koreansk. Der står:
Play audiofile

På Langelinje i København står der en mindesten for hospitalsskibet Jutlandia. Teksten står både på dansk og koreansk. Der står:
Play audiofile

19
20

“23. januar 1951 – 16. oktober 1953. Danmarks bidrag til De Forenede Nationers Enhedskommando under Korea-Krigen. Denne sten fra Korea er givet i taknemmelighed af koreanske veteraner.”
Play audiofile

“23. januar 1951 – 16. oktober 1953. Danmarks bidrag til De Forenede Nationers Enhedskommando under Korea-Krigen. Denne sten fra Korea er givet i taknemmelighed af koreanske veteraner.”
Play audiofile

21
22

Musikeren Kim Larsen har gjort historien om Jutlandia kendt for de fleste i Danmark. Den blev udgivet i 1986 og er stadig en af de mest spillede live-numre.
Play audiofile

Musikeren Kim Larsen har gjort historien om Jutlandia kendt for de fleste i Danmark. Den blev udgivet i 1986 og er stadig en af de mest spillede live-numre.
Play audiofile

23
24

Mange danske skoleelever synger Kim Larsen & Bellamis sang “Jutlandia” i skolerne.
Play audiofile

Mange danske skoleelever synger Kim Larsen & Bellamis sang “Jutlandia” i skolerne.
Play audiofile

25
26

Hvad ved du om Nordkorea og Sydkorea?
Play audiofile

Hvad ved du om Nordkorea og Sydkorea?
Play audiofile

27
Jutlandia - en dansk historie

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1+14: Svend Lehmann Nielsen- commons.wikimedia.org
S4+6+12: www.nakskovlokalarkiv.dk
S10: Madden + Wilfried Huss - commons.wikimedia.org/ ©Røde Kors
S16: mystampworld.net
S18: Leif Jørgensen - commons.wikimedia.org
S20: Ngchikit - commons.wikimedia.org
S22: Hreinn Gudlaugsson - commons.wikimedia.org
S24: Jørund Føreland Pedersen - commons.wikimedia.org
S26: www.discogs.com
S28:Darwinek - commons.wikimedia.org
Forrige side Næste side

Pages