Skift
sprog
Livredderne i Tylösand
2
Livredderne i Tylösand

Åk 5 på Frösakullsskolan

Oversat til dansk af Nina Zachariassen
3
4

Livredderne blev grundlagt af Leif Karlborg. Leif blev født i Göteborg i 1931. Han arbejdede hos brandvæsenet og flyttede til Halmstad i 1957. Fordi det tog for lang til at rykke ud til Tylösand ved drukneulykker opstod idéen om livredderne.

Livredderne blev grundlagt af Leif Karlborg. Leif blev født i Göteborg i 1931. Han arbejdede hos brandvæsenet og flyttede til Halmstad i 1957. Fordi det tog for lang til at rykke ud til Tylösand ved drukneulykker opstod idéen om livredderne.

5
6

De første livredderkurser fandt sted i 1958 og 1959 på “Brottet” i Halmstad. Første kursus fandt sted i Tylösand i 1960. Den første sommer deltog 11 personer. Nu uddannes ca. 45 personer til livreddere hver sommer. På billedet ses livreddernes base i Tylösand.

De første livredderkurser fandt sted i 1958 og 1959 på “Brottet” i Halmstad. Første kursus fandt sted i Tylösand i 1960. Den første sommer deltog 11 personer. Nu uddannes ca. 45 personer til livreddere hver sommer. På billedet ses livreddernes base i Tylösand.

7
8

For at blive livredder skal man være fyldt 18 år, være vant til vand, kunne svømme 1000 meter og dykke ned til 9 meters dybde. Man skal kunne løbe 3 km i sand. Man skal også have empati. Grunduddannelsen varer 120 timer.

For at blive livredder skal man være fyldt 18 år, være vant til vand, kunne svømme 1000 meter og dykke ned til 9 meters dybde. Man skal kunne løbe 3 km i sand. Man skal også have empati. Grunduddannelsen varer 120 timer.

9
10

Livreddernes udstyr består af en såkaldt “torpedo”, en slags pølseformet flydende redningsbøje. De har en kommunikationsradio, som er koblet til en SOS alarm. De har 25 redningsveste, som frivillige bruger, når de hjælper til i eftersøgninger, når nogen meldes druknet.

Livreddernes udstyr består af en såkaldt “torpedo”, en slags pølseformet flydende redningsbøje. De har en kommunikationsradio, som er koblet til en SOS alarm. De har 25 redningsveste, som frivillige bruger, når de hjælper til i eftersøgninger, når nogen meldes druknet.

11
12

Livredderne har jeeps, redningsbåde, en minibus, droner og en vandscooter. I deres jeeps er deres redningsudstyr. I 2016 badede en kvinde om aftenen og forsvandt. Da kom en helikopter fra Göteborg og hjalp til med at søge.

Livredderne har jeeps, redningsbåde, en minibus, droner og en vandscooter. I deres jeeps er deres redningsudstyr. I 2016 badede en kvinde om aftenen og forsvandt. Da kom en helikopter fra Göteborg og hjalp til med at søge.

13
14

Fra begyndelsen blev der sat to livreddertårne op. Et i Frösakull og et i Tylösand. I 2008 blev et nyt tårn bygget i Tylösand. Det er ni meter højt og bevogtningen starter ugen inden midsommer og slutter i midten af august. 14-16 personer reddes og overlever hvert år.

Fra begyndelsen blev der sat to livreddertårne op. Et i Frösakull og et i Tylösand. I 2008 blev et nyt tårn bygget i Tylösand. Det er ni meter højt og bevogtningen starter ugen inden midsommer og slutter i midten af august. 14-16 personer reddes og overlever hvert år.

15
16

Det røde flag betyder, at der er stærk strøm, og man må derfor ikke bade. Der dannes havstrømme. Pålandsvind danner bølger. Når bølgerne går tilbage, dannes strømmen ud fra land, og det kaldes undervandsstrøm.

Det røde flag betyder, at der er stærk strøm, og man må derfor ikke bade. Der dannes havstrømme. Pålandsvind danner bølger. Når bølgerne går tilbage, dannes strømmen ud fra land, og det kaldes undervandsstrøm.

17
18

Der findes livreddere på 18 strande i Sverige. De findes i Göteborg, Halmstad, Ängelholm, Helsingborg, Skanör-Falsterbo, Malmö og på Tofta på Gotland.

Der findes livreddere på 18 strande i Sverige. De findes i Göteborg, Halmstad, Ängelholm, Helsingborg, Skanör-Falsterbo, Malmö og på Tofta på Gotland.

19
20

Findes der livreddere, hvor du bor?

Findes der livreddere, hvor du bor?

21
Livredderne i Tylösand

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1-14+20: Livräddarna i Tylösand
S16: Kerstin Jonsson/ Azote
S18: News Oresund - flickr.com
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Islandske talemåder 1
IS DA SV
2
Islandske talemåder 1

4. bekkur Síðuskóla á Akureyri

Oversat til dansk af Helga Dögg Sverrisdóttir
Indlæst på dansk af Jeppe Bygebjerg Kristensen
Indlæst på dansk af Jeppe Bygebjerg Kristensen
3
4

I Island er det almindeligt at bruge talemåder til at sige tingene på en kort og rammende måde. Det er mest voksne, som bruger det.
Play audiofile

I Island er det almindeligt at bruge talemåder til at sige tingene på en kort og rammende måde. Det er mest voksne, som bruger det.
Play audiofile

5
6

,,At tænde pæren” betyder, at man endelig fatter, hvad de andre taler om.
Play audiofile

,,At tænde pæren” betyder, at man endelig fatter, hvad de andre taler om.
Play audiofile

7
8

,,At have alle æg i den samme kurv” betyder, at man ikke spreder risikoen, f.eks. på sine værdipapirer.
Play audiofile

,,At have alle æg i den samme kurv” betyder, at man ikke spreder risikoen, f.eks. på sine værdipapirer.
Play audiofile

9
10

,,At bide på krogen” betyder, at man er blevet narret.
Play audiofile

,,At bide på krogen” betyder, at man er blevet narret.
Play audiofile

11
12

,,At leve som en blomst i et æg” betyder, at man lever et godt liv.
Play audiofile

,,At leve som en blomst i et æg” betyder, at man lever et godt liv.
Play audiofile

13
14

,,At banke hovedet mod stenen” betyder, at man nægter at anerkende faktum.
Play audiofile

,,At banke hovedet mod stenen” betyder, at man nægter at anerkende faktum.
Play audiofile

15
16

,,At male fanden på væggen” betyder, at man synes alt er umuligt, inden man har prøvet det.
Play audiofile

,,At male fanden på væggen” betyder, at man synes alt er umuligt, inden man har prøvet det.
Play audiofile

17
18

,,At lægge sten i gaden for nogen” betyder, at man gør tingene sværere for en.
Play audiofile

,,At lægge sten i gaden for nogen” betyder, at man gør tingene sværere for en.
Play audiofile

19
20

,,At sætte stolen for døren” betyder, at man kræver noget af en anden.
Play audiofile

,,At sætte stolen for døren” betyder, at man kræver noget af en anden.
Play audiofile

21
22

,,At lave kamel af en bi” betyder, at man gør noget større end det er.
Play audiofile

,,At lave kamel af en bi” betyder, at man gør noget større end det er.
Play audiofile

23
24

,,At gå med græsset i skoene” betyder, at man er interesseret i en pige eller en dreng.
Play audiofile

,,At gå med græsset i skoene” betyder, at man er interesseret i en pige eller en dreng.
Play audiofile

25
26

Kan du en islandsk talemåde?
Play audiofile

Kan du en islandsk talemåde?
Play audiofile

27
Islandske talemåder 1

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1: Egill - Síðuskóla á Akureyri
S4: Heiðrún Helga - Síðuskóla á Akureyri
S6+8: Bryndís - Síðuskóla á Akureyri
S10: María Mist - Síðuskóla á Akureyri
S12: Ármann - Síðuskóla á Akureyri
S14: Matti - Síðuskóla á Akureyri
S16: Sigurhanna - Síðuskóla á Akureyri
S18: Jóhann Grétar - Síðuskóla á Akureyri
S20: Binna - Síðuskóla á Akureyri
S22: Sunna - Síðuskóla á Akureyri
S24: Nadía - Síðuskóla á Akureyri
S26: Gunnar - Síðuskóla á Akureyri
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Nordens penge
Nordens penge

Stefan Åge Hardonk Nielsen


Indlæst på dansk af Liv Alberte Bagger Thomsen
Indlæst på dansk af Liv Alberte Bagger Thomsen
3
4

I Norden har de fleste lande haft deres egen valuta længe. Valuta betyder “værdi” men bruges om et lands penge. Her er en gammel islandsk seddel fra 1928.
Play audiofile

I Norden har de fleste lande haft deres egen valuta længe. Valuta betyder “værdi” men bruges om et lands penge. Her er en gammel islandsk seddel fra 1928.
Play audiofile

5
6

Fælles for de fleste nordiske lande er, at man bruger Kroner og Ører. Engang havde man fælles valuta i Norden, men i dag er de ikke ens og ikke lige meget værd.
Play audiofile

Fælles for de fleste nordiske lande er, at man bruger Kroner og Ører. Engang havde man fælles valuta i Norden, men i dag er de ikke ens og ikke lige meget værd.
Play audiofile

7
8

I Danmark og Grønland bruges Danske Kroner (DKK). Man har værdier fra 50 øre i mønter op til 1000 kr i sedler.
Play audiofile

I Danmark og Grønland bruges Danske Kroner (DKK). Man har værdier fra 50 øre i mønter op til 1000 kr i sedler.
Play audiofile

9
10

Færøske Kroner (DKK) er ikke en selvstændig valuta, men er bundet til den Danske Krone og har samme værdi. På Færøerne bruger man Færøske Kroner i sedler, mens mønterne er de samme som i Danmark.
Play audiofile

Færøske Kroner (DKK) er ikke en selvstændig valuta, men er bundet til den Danske Krone og har samme værdi. På Færøerne bruger man Færøske Kroner i sedler, mens mønterne er de samme som i Danmark.
Play audiofile

11
12

I Sverige bruger man Svenske kronor (SEK). Man har mønter fra 1 kr. op til 1000 kr. sedler. I 2011 fik man nye sedler med billeder af svenske kulturpersonligheder og svensk natur.
Play audiofile

I Sverige bruger man Svenske kronor (SEK). Man har mønter fra 1 kr. op til 1000 kr. sedler. I 2011 fik man nye sedler med billeder af svenske kulturpersonligheder og svensk natur.
Play audiofile

13
14

I Norge bruger man Norske Kroner (NOK). I Norge har man brugt Kroner siden 1875. Man har mønter fra 1 kr. til 1000 kr. i sedler.
Play audiofile

I Norge bruger man Norske Kroner (NOK). I Norge har man brugt Kroner siden 1875. Man har mønter fra 1 kr. til 1000 kr. i sedler.
Play audiofile

15
16

I Island hedder pengene Islandske Kroner (ISK). Der findes mønter fra 1 krone op til 10.000 kroner i sedler.
Play audiofile

I Island hedder pengene Islandske Kroner (ISK). Der findes mønter fra 1 krone op til 10.000 kroner i sedler.
Play audiofile

17
18

I Finland og på Åland har man brugt Euro (€ - EUR) siden 2002. Tidligere brugte man finske mark. Der findes mønter fra 2 cent til € 500. Euro bruges i de fleste europæiske lande. De er en del mere værd end kroner er.
Play audiofile

I Finland og på Åland har man brugt Euro (€ - EUR) siden 2002. Tidligere brugte man finske mark. Der findes mønter fra 2 cent til € 500. Euro bruges i de fleste europæiske lande. De er en del mere værd end kroner er.
Play audiofile

19
20

Sedler fortæller ofte en historie om landet. Hvad er der på pengesedlerne i dit land?
Play audiofile

Sedler fortæller ofte en historie om landet. Hvad er der på pengesedlerne i dit land?
Play audiofile

21
Nordens penge

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1: ASSY - pixabay.com
S4: Central Bank of Iceland
S6: Ukendt
S8+20: Stefan Åge Hardonk Nielsen
S10: Thordis Dahl Hansen
S12: Lisa Borgström
S14: Connie Isabell Kristiansen
S16: Margrét Þóra Einarsdóttir
S18: Avij - commons.wikimedia.org
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Det islandske herrelandshold i håndbold
IS DA SV
2
Det islandske herrelandshold i håndbold

Helga Dögg Sverrisdóttir

Oversat til dansk af Helga Dögg Sverrisdóttir
3
4

Håndbold har en lang tradition i Island. I 1921 bragte idrætslæreren Valdimar Sveinbjörnsson den med til Island, efter at han havde uddannet sig i Danmark.

Håndbold har en lang tradition i Island. I 1921 bragte idrætslæreren Valdimar Sveinbjörnsson den med til Island, efter at han havde uddannet sig i Danmark.

5
6

Holdets hjemmedragter er røde eller blå med hvidt i. Farverne viser farverne i det islandske flag. Målmandens dragt har andre farver.

Holdets hjemmedragter er røde eller blå med hvidt i. Farverne viser farverne i det islandske flag. Målmandens dragt har andre farver.

7
8

Island er meget ofte med til de internationale turneringer. Det islandske flag pynter her til EM i Kroatien 2018.

Island er meget ofte med til de internationale turneringer. Det islandske flag pynter her til EM i Kroatien 2018.

9
10

Holdets bedste resultater er en 5. plads til VM i 1997, en 3. plads til EM i 2010 og en 2. plads til OL i 2008.

Holdets bedste resultater er en 5. plads til VM i 1997, en 3. plads til EM i 2010 og en 2. plads til OL i 2008.

11
12

Den største triumf var sølv til OL i Beijing i 2008. Holdet spillede mod Frankrig. De spillede også mod Frankrig om bronze til OL i 1992, men endte på 4. pladsen.

Den største triumf var sølv til OL i Beijing i 2008. Holdet spillede mod Frankrig. De spillede også mod Frankrig om bronze til OL i 1992, men endte på 4. pladsen.

13
14

Islændinge er gode til at støtte op om holdet, både hjemme og på udebane. Det undrer mange, hvor dygtige holdet er, fordi der kun er ca. 340.000 mennesker i Island.

Islændinge er gode til at støtte op om holdet, både hjemme og på udebane. Det undrer mange, hvor dygtige holdet er, fordi der kun er ca. 340.000 mennesker i Island.

15
16

Det nationale TV viser alle kampe og mange følger med både hjemme og i udlandet. Man synger med, når nationalsangen bliver spillet.

Det nationale TV viser alle kampe og mange følger med både hjemme og i udlandet. Man synger med, når nationalsangen bliver spillet.

17
18

Holdet bliver altid kaldt ,,Vores drenge” og her bliver de hyldet, da de kom hjem efter OL i 2008. Gudmundur Gudmundsson var træner for holdet.

Holdet bliver altid kaldt ,,Vores drenge” og her bliver de hyldet, da de kom hjem efter OL i 2008. Gudmundur Gudmundsson var træner for holdet.

19
20

Den, som har spillet fleste kampe for Island, er målmanden Gudmundur Hrafnkelsson. Han spillede 407 kampe. Efter ham er det Guðjón Valur Sigurðsson.

Den, som har spillet fleste kampe for Island, er målmanden Gudmundur Hrafnkelsson. Han spillede 407 kampe. Efter ham er det Guðjón Valur Sigurðsson.

21
22

Guðjón Valur er den, som har scoret flest mål i verden. Det nåede ham til EM i 2018. Han har scoret næsten 1800 mål i 343 kampe.

Guðjón Valur er den, som har scoret flest mål i verden. Det nåede ham til EM i 2018. Han har scoret næsten 1800 mål i 343 kampe.

23
24

Mange af de bedste spillere spiller i udlandet, bla. i Danmark, Norge, Spanien og Tyskland.

Mange af de bedste spillere spiller i udlandet, bla. i Danmark, Norge, Spanien og Tyskland.

25
26

Island har mange gode håndboldspillere. På billedet er tre af dem: Aron Atlason, Sverre Jakobsson og Alexander Patterson.

Island har mange gode håndboldspillere. På billedet er tre af dem: Aron Atlason, Sverre Jakobsson og Alexander Patterson.

27
28

Laugardalshöll er holdets hjemmebane og har været det i årtier. Islændinge kender det under navnet ,,Hallen.”

Laugardalshöll er holdets hjemmebane og har været det i årtier. Islændinge kender det under navnet ,,Hallen.”

29
30

Har du set en håndboldkamp med det islandske landshold?

Har du set en håndboldkamp med det islandske landshold?

31
Det islandske herrelandshold i håndbold

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1+6+8+14: Handknattleiksamband Íslands - HSI.is
S4: Eeinkaskjol.is
S10+26+30: Steindy - commons.wikimedia.org
S12: Sutibu - flickr.com
S16: Ester Ösp Sigurðardóttir
S18: Bjarki S - commons.wikimedia.org
S20: Fimmeinn.is
S22: Doha Stadium Plus Qatar - flickr.com
S24: Scontent-ams3-1.xx.fbcdn.net
S28: Helgi Halldórsson - commons.wikimedia.org
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Victoria - Sveriges kronprinsesse
SV IS DA
2
Victoria - Sveriges kronprinsesse

Ola Santesson

Oversat til dansk af Nina Zachariassen
Indlæst på dansk af Louise Teresa Gram
Indlæst på dansk af Louise Teresa Gram
3
4

Kronprinsesse Victoria blev født den 14. juli 1977 på Karolinska Sygehus i Stockholm. Hun er datter af Kong Karl 16. Gustaf og Dronning Silvia. Hun har to mindre søskende; Prins Carl Philip og Prinsesse Madeleine.
Play audiofile

Kronprinsesse Victoria blev født den 14. juli 1977 på Karolinska Sygehus i Stockholm. Hun er datter af Kong Karl 16. Gustaf og Dronning Silvia. Hun har to mindre søskende; Prins Carl Philip og Prinsesse Madeleine.
Play audiofile

5
6

Victoria blev hertuginde af Västergötland. Hun blev døbt i Storkirken foran 700 gæster. Hun fik navnet Victoria Ingrid Alice Désirée. Hun blev døbt i kildevand fra Øland.
Play audiofile

Victoria blev hertuginde af Västergötland. Hun blev døbt i Storkirken foran 700 gæster. Hun fik navnet Victoria Ingrid Alice Désirée. Hun blev døbt i kildevand fra Øland.
Play audiofile

7
8

Kronprinsessen boede de første år på Stockholm Slot. I 1980 flyttede familien til Dronningsholms Slot. Somrene fejrede familien på Sollidens Slot på Øland.
Play audiofile

Kronprinsessen boede de første år på Stockholm Slot. I 1980 flyttede familien til Dronningsholms Slot. Somrene fejrede familien på Sollidens Slot på Øland.
Play audiofile

9
10

Hendes navnedag den 12. marts og hendes fødselsdag den 14. juli er officielle flagdage i Sverige. På hendes fødselsdag fejres hvert år Victoriadagen. Da uddeles Victoria-stipendiatet til unge dygtige svenske sportsfolk.
Play audiofile

Hendes navnedag den 12. marts og hendes fødselsdag den 14. juli er officielle flagdage i Sverige. På hendes fødselsdag fejres hvert år Victoriadagen. Da uddeles Victoria-stipendiatet til unge dygtige svenske sportsfolk.
Play audiofile

11
12

I 2001 mødte Victoria Daniel Westling. Han ejede et motionscenter og blev prinsessens personlige træner.
Play audiofile

I 2001 mødte Victoria Daniel Westling. Han ejede et motionscenter og blev prinsessens personlige træner.
Play audiofile

13
14

De blev et par i 2002 og giftede sig den 19. juni 2010. Der flyttede de til Haga Slot.
Play audiofile

De blev et par i 2002 og giftede sig den 19. juni 2010. Der flyttede de til Haga Slot.
Play audiofile

15
16

Deres første barn var en pige, som blev døbt Estelle. Hun blev født i 2012. Hun er nummer to i tronfølgen.
Play audiofile

Deres første barn var en pige, som blev døbt Estelle. Hun blev født i 2012. Hun er nummer to i tronfølgen.
Play audiofile

17
18

Deres andet barn blev født i 2016. Det var en søn, som blev døbt Oscar. Han er nummer tre i tronfølgen.
Play audiofile

Deres andet barn blev født i 2016. Det var en søn, som blev døbt Oscar. Han er nummer tre i tronfølgen.
Play audiofile

19
20

En af Sveriges forfatninger blev ændret i 1980. Da blev det tilladt for Victoria at arve tronen efter sin far. Tidligere var det den første søn, som arvede titlen.
Play audiofile

En af Sveriges forfatninger blev ændret i 1980. Da blev det tilladt for Victoria at arve tronen efter sin far. Tidligere var det den første søn, som arvede titlen.
Play audiofile

21
22

Kender du andre prinsesser?
Play audiofile

Kender du andre prinsesser?
Play audiofile

23
Victoria - Sveriges kronprinsesse

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1: Baltic Development Forum - commons.wikimedia.org
S4+20: Frankie Fouganthin - commons.wikimedia.org
S6: Holger Ellgaard - commons.wikimedia.org
S8: Fogel - commons.wikimedia.org
S10+16+18+22: Bengt Nyman - commons.wikimedia.org
S12+14: Holger Motzkau - commons.wikimedia.org
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Norge
Norge

Mari Gjengstø Mostad

Oversat til dansk af 5. a Vonsild Skole
3
4

Norge grænser op til Sverige, Finland og Rusland og har søgrænse til Danmark. Norge hører til Skandinavien. Der bor omtrent 5 millioner mennesker her. Hovedstaden er Oslo, hvor der bor over 700.000 mennesker.

Norge grænser op til Sverige, Finland og Rusland og har søgrænse til Danmark. Norge hører til Skandinavien. Der bor omtrent 5 millioner mennesker her. Hovedstaden er Oslo, hvor der bor over 700.000 mennesker.

5
6

Det norske flag er rødt, hvidt og blåt. Norges nationaldag er den 17. maj, fordi Norge fik sin egen grundlov den 17. maj 1814. Norge blev da løsrevet fra Danmark efter 400 år i union. I 1905 blev landet også løsrevet fra Sverige.

Det norske flag er rødt, hvidt og blåt. Norges nationaldag er den 17. maj, fordi Norge fik sin egen grundlov den 17. maj 1814. Norge blev da løsrevet fra Danmark efter 400 år i union. I 1905 blev landet også løsrevet fra Sverige.

7
8

Norge er et monarki i lighed med Sverige og Danmark. Norges kongepar er Kong Harald 5. og Dronning Sonja. Kronprinsparret hedder Håkon og Mette-Marit.

Norge er et monarki i lighed med Sverige og Danmark. Norges kongepar er Kong Harald 5. og Dronning Sonja. Kronprinsparret hedder Håkon og Mette-Marit.

9
10

Norges største indtægtskilde er olie. Der findes mange store olieplatforme i Nordsøen, som pumper olie op.

Norges største indtægtskilde er olie. Der findes mange store olieplatforme i Nordsøen, som pumper olie op.

11
12

Norge har en meget smuk natur, noget som gør landet populært blandt turister, som kommer for at opleve den. Det er vældig populært at tage “Hurtigruten” (norsk krydstogtsskib) for at se den norske kyst.

Norge har en meget smuk natur, noget som gør landet populært blandt turister, som kommer for at opleve den. Det er vældig populært at tage “Hurtigruten” (norsk krydstogtsskib) for at se den norske kyst.

13
14

Norge er særlig kendt for smukt nordlys i de nordligste dele af landet.

Norge er særlig kendt for smukt nordlys i de nordligste dele af landet.

15
16

Den norske opera og ballet ligger i Oslo og er en af Norges mest kendte bygninger.

Den norske opera og ballet ligger i Oslo og er en af Norges mest kendte bygninger.

17
18

Kendte personer/grupper fra Norge er bl.a. Edvard Munch (kunstner), Henrik Ipsen (forfatter), Thor Heyerdahl (opdagelsesrejsende), AHA (popgruppe), Kygo (artist) og Jens Stoltenberg (NATO-chef).

Kendte personer/grupper fra Norge er bl.a. Edvard Munch (kunstner), Henrik Ipsen (forfatter), Thor Heyerdahl (opdagelsesrejsende), AHA (popgruppe), Kygo (artist) og Jens Stoltenberg (NATO-chef).

19
20

Skisport er stort i Norge. En af vores bedste udøvere er Marit Bjørgen, som både har vundet OL- og VM guld mange gange.

Skisport er stort i Norge. En af vores bedste udøvere er Marit Bjørgen, som både har vundet OL- og VM guld mange gange.

21
22

Ved du mere om Norge?

Ved du mere om Norge?

23
Norge

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1: Peter Arvell + Monika Neumann - pixabay.com + Pxhere
S4: Peggy und Marco Lachmann-Anke - pixabay.com
S6: Morten Johnsen - commons.wikimedia.org
S8: Jørgen Gomnæs / Det kongelige hoff
S10: Hannes Grobe - commons.wikimedia.org
S12: Kerstin Riemer - pixabay.com
S14: Noel Bauza - goodfreephotos.com
S16: Maxpixel.freegreatpicture.com
S18: Edvard Munch “Skrik” (1883–1944)
S18: Henrik Ibsen af Henrik Olrik (1830-1890)
S18: A-HA - Jamesbond Raul - commons.wikimedia.org
S18: Thor Heyerdal - Shyamal - commons.wikimedia.org
S18: KYGO - Marco Verch - flickr.com
S18: Jens Stoltenberg - Magnus Fröderberg - commons.wikimedia.org
S20: Bjarte Hetland - commons.wikimedia.org
S22: M. Maggs - pixabay.com
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Svenske talemåder
Svenske talemåder

Åk 4 på Frösakullsskolan

Oversat til dansk af 6. klasse, Filipskolen
Indlæst på dansk af Emma Grønne
Indlæst på dansk af Emma Grønne
3
4

I Sverige anvender vi talemåder (idiomer) for at sige noget kort.
Play audiofile

I Sverige anvender vi talemåder (idiomer) for at sige noget kort.
Play audiofile

5
6

“At sætte hjertet i halsen” betyder, at man bliver bange.
Play audiofile

“At sætte hjertet i halsen” betyder, at man bliver bange.
Play audiofile

7
8

“At have en ræv bag øret” betyder, at være snu og udspekuleret.
Play audiofile

“At have en ræv bag øret” betyder, at være snu og udspekuleret.
Play audiofile

9
10

“At have ild i enden” betyder, at man har travlt.
Play audiofile

“At have ild i enden” betyder, at man har travlt.
Play audiofile

11
12

“Klog som en ugle” betyder, at man er klog og dygtig.
Play audiofile

“Klog som en ugle” betyder, at man er klog og dygtig.
Play audiofile

13
14

“At give nogen et håndtag” betyder, at man hjælper nogen.
Play audiofile

“At give nogen et håndtag” betyder, at man hjælper nogen.
Play audiofile

15
16

“Et hjerte af sten” betyder, at man ikke føler empati (medfølelse).
Play audiofile

“Et hjerte af sten” betyder, at man ikke føler empati (medfølelse).
Play audiofile

17
18

“At tabe hovedet” betyder, at man mister kontrollen.
Play audiofile

“At tabe hovedet” betyder, at man mister kontrollen.
Play audiofile

19
20

“At stå på egne ben” betyder, at man klarer sig selv og er selvstændig.
Play audiofile

“At stå på egne ben” betyder, at man klarer sig selv og er selvstændig.
Play audiofile

21
22

“Rig som en trold” betyder, at man har mange penge.
Play audiofile

“Rig som en trold” betyder, at man har mange penge.
Play audiofile

23
24

“At have sommerfugle i maven” betyder, at man er nervøs.
Play audiofile

“At have sommerfugle i maven” betyder, at man er nervøs.
Play audiofile

25
26

“Et hjerte af guld” betyder, at man er betænksom og sød.
Play audiofile

“Et hjerte af guld” betyder, at man er betænksom og sød.
Play audiofile

27
28

“Nisser på loftet” betyder, at man er lidt skør.
Play audiofile

“Nisser på loftet” betyder, at man er lidt skør.
Play audiofile

29
30

“At have is i maven” betyder, at være helt rolig.
Play audiofile

“At have is i maven” betyder, at være helt rolig.
Play audiofile

31
32

“Stærk som en okse” betyder, at man er stærk.
Play audiofile

“Stærk som en okse” betyder, at man er stærk.
Play audiofile

33
34

“Vred som en bi” betyder, at man er rasende og vred.
Play audiofile

“Vred som en bi” betyder, at man er rasende og vred.
Play audiofile

35
36

“At lægge næsen i blød” betyder, man blander sig i noget, som man ikke har noget med at gøre.
Play audiofile

“At lægge næsen i blød” betyder, man blander sig i noget, som man ikke har noget med at gøre.
Play audiofile

37
38

Genkender du dig selv i en af talemåderne?
Play audiofile

Genkender du dig selv i en af talemåderne?
Play audiofile

39
Svenske talemåder

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1: Hanna Field Eriksson S4: Ellie Stache
S6: Lisa Anderberg S8: Jennifer Anderlöf
S10: Olivia Höglind S12: Selma von Hofsten
S14: Felicia Wahlström S16: Ingrid Mattsson Andreas
S18: Noel Bergman S20: Selma Lindquist
S22: Stella Näckdal S24: Elvira Börjesson
S26: Julia Westerberg S28: Sanna Åberg
S30: Truls Åkesson S32: Oliver Kristiansson
S34: Elliot Nilsson S36: Carl Landh
S38: Alice Kimström
Frösakullsskolan
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Sápmi/ Samerland
Sápmi/ Samerland

Tone Marie Larsen & Anita Dunfjeld Aagård

Oversat til dansk af Nina Zachariassen
Indlæst på dansk af Marie List Hansen
Indlæst på dansk af Marie List Hansen
3
4

Saepmie (Sápmi) er området, hvor samerne traditionelt har boet i Norge, Sverige, Finland og Rusland.
Play audiofile

Saepmie (Sápmi) er området, hvor samerne traditionelt har boet i Norge, Sverige, Finland og Rusland.
Play audiofile

5
6

Samerne er et urfolk, der boede i det område, hvor konger og statsledere lavede grænserne mellem landene i norden. I Norges grundlov står der, at staten Norge er dannet til to befolkningsgrupper - nordmænd og samere.
Play audiofile

Samerne er et urfolk, der boede i det område, hvor konger og statsledere lavede grænserne mellem landene i norden. I Norges grundlov står der, at staten Norge er dannet til to befolkningsgrupper - nordmænd og samere.
Play audiofile

7
8

Man ved ikke, hvor mange samere der er i verden, men man tror, der findes ca. 50-80.000 samere. Ud af dem er der ca. 2000 i Rusland, 7000 i Finland, 17.000 i Sverige og 40.000 i Norge.
Play audiofile

Man ved ikke, hvor mange samere der er i verden, men man tror, der findes ca. 50-80.000 samere. Ud af dem er der ca. 2000 i Rusland, 7000 i Finland, 17.000 i Sverige og 40.000 i Norge.
Play audiofile

9
10

Der findes 9 forskellige samiske sprog. Der er så stor forskel på sprogene, at det kun er de nærmeste, som forstår hinanden. Forskellen mellem sydsamisk og nordsamisk er lidt som forskellen mellem norsk og islandsk.
Play audiofile

Der findes 9 forskellige samiske sprog. Der er så stor forskel på sprogene, at det kun er de nærmeste, som forstår hinanden. Forskellen mellem sydsamisk og nordsamisk er lidt som forskellen mellem norsk og islandsk.
Play audiofile

11
12

Samernes tøj, kofter, viser, hvor de kommer fra eller hvor deres familie kommer fra. Samerne bruger kofterne både når de fejrer noget, når nogen bliver begravet, til møder og når de vil vise, hvem de er.
Play audiofile

Samernes tøj, kofter, viser, hvor de kommer fra eller hvor deres familie kommer fra. Samerne bruger kofterne både når de fejrer noget, når nogen bliver begravet, til møder og når de vil vise, hvem de er.
Play audiofile

13
14

Det samiske flag er fælles for alle samere. De fire farver viser, at samerne bor i fire lande. Den røde farve symboliserer ild, den grønne natur, den gule solen og den blå, vandet. Cirklen symboliserer solen og månen.
Play audiofile

Det samiske flag er fælles for alle samere. De fire farver viser, at samerne bor i fire lande. Den røde farve symboliserer ild, den grønne natur, den gule solen og den blå, vandet. Cirklen symboliserer solen og månen.
Play audiofile

15
16

Samerfolkets dag er den 6. februar. Denne dag blev valgt, fordi den 6. februar 1917 var den første gang at samere fra hele Norge og nogle fra Sverige var samlet til et landsmøde i Trondhjem for at diskutere samiske rettigheder.
Play audiofile

Samerfolkets dag er den 6. februar. Denne dag blev valgt, fordi den 6. februar 1917 var den første gang at samere fra hele Norge og nogle fra Sverige var samlet til et landsmøde i Trondhjem for at diskutere samiske rettigheder.
Play audiofile

17
18

I begyndelsen af 1900-tallet havde samere ikke samme rettigheder, som de har i dag. I Norge forsøgte myndighederne at gøre samerne norske, fordi de mente, at så kunne alle tale samme sprog, blive ét folk og have fælles kultur i Norge.
Play audiofile

I begyndelsen af 1900-tallet havde samere ikke samme rettigheder, som de har i dag. I Norge forsøgte myndighederne at gøre samerne norske, fordi de mente, at så kunne alle tale samme sprog, blive ét folk og have fælles kultur i Norge.
Play audiofile

19
20

Nu lærer mange samiske børn samisk i skolen og man kan høre samisk musik i radioen. På billedet åbner Kong Harald og Kronprins Håkon Magnus Samertinget i Norge.
Play audiofile

Nu lærer mange samiske børn samisk i skolen og man kan høre samisk musik i radioen. På billedet åbner Kong Harald og Kronprins Håkon Magnus Samertinget i Norge.
Play audiofile

21
22

Der findes samerting i både Norge, Sverige, Finland og Rusland. Samertingene arbejder for at udvikle samernes sprog, kultur og samfundsliv.
Play audiofile

Der findes samerting i både Norge, Sverige, Finland og Rusland. Samertingene arbejder for at udvikle samernes sprog, kultur og samfundsliv.
Play audiofile

23
24

Kan du huske hvor Sápmi (Samerland) er?
Play audiofile

Kan du huske hvor Sápmi (Samerland) er?
Play audiofile

25
Sápmi/ Samerland

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/Guvvieh:
S1: Yevgeny Pashnin - commons.wikimedia.org + Anita Dunfjeld Aagård
S1+24: Annamari Molnar - flickr.com
S4: Bff - commons.wikimedia.org
S6: Julia Velkova - commons.wikimedia.org
S8: Karin Beate Nøsterud - commons.wikimedia.org
S12+20: Sámediggi Sametinget - flickr.com
S10: Ningyou - commons.wikimedia.org
S14: Jeltz - commons.wikimedia.org
S16: Schrøderarkivet/Sverresborg - commons.wikimedia.org
S18: Nasjonalbiblioteket - commons.wikimedia.org
S22: Illustratedjc - commons.wikimedia.org
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Danmark
Danmark

Boline Lindberg-Christensen, Nina Zachariassen, Søren Mikkelsen, Signe Elmstrøm, Kirsten Meyer, Jacob Fuchs & Ida Geertz


Indlæst på dansk af Pernille Marie Hesselholt Sanvig
Indlæst på dansk af Pernille Marie Hesselholt Sanvig
3
4

Danmark er et lille land med 5,7 mio. indbyggere. Danmark består af 443 øer og 7314 km kystlinje. Danmarks højeste punkt er Yding Skovhøj på 172,5 m.
Play audiofile

Danmark er et lille land med 5,7 mio. indbyggere. Danmark består af 443 øer og 7314 km kystlinje. Danmarks højeste punkt er Yding Skovhøj på 172,5 m.
Play audiofile

5
6

Der har boet mennesker i Danmark i 14.000 år siden sidste istid. Danskerne er et folk, som kaldtes danerne. De kom fra Sverige for ca. 1500 år siden. Her erobrede de det, vi i dag kalder Danmark - de kaldte det Danernes Mark.
Play audiofile

Der har boet mennesker i Danmark i 14.000 år siden sidste istid. Danskerne er et folk, som kaldtes danerne. De kom fra Sverige for ca. 1500 år siden. Her erobrede de det, vi i dag kalder Danmark - de kaldte det Danernes Mark.
Play audiofile

7
8

Danmark var engang et stort rige, der i 1400-tallet herskede over hele Norden i det, der hed Kalmarunionen. Siden 1645 har Danmark tabt næsten alle sine krige og i dag et lille land.
Play audiofile

Danmark var engang et stort rige, der i 1400-tallet herskede over hele Norden i det, der hed Kalmarunionen. Siden 1645 har Danmark tabt næsten alle sine krige og i dag et lille land.
Play audiofile

9
10

Danmark har altid været et landbrugsland, som producerer mad nok til 15 mio. mennesker om året. Der produceres f.eks. 29 mio. svin om året. I dag arbejder kun 2,5 % af befolkningen med landbrug.
Play audiofile

Danmark har altid været et landbrugsland, som producerer mad nok til 15 mio. mennesker om året. Der produceres f.eks. 29 mio. svin om året. I dag arbejder kun 2,5 % af befolkningen med landbrug.
Play audiofile

11
12

Danmark har mange store internationale virksomheder indenfor forskellige brancher. Nogle af de største er Mærsk, Novo Nordisk, Arla Foods, Carlsberg, Danish Crown, Vestas, Danfoss og Lego.
Play audiofile

Danmark har mange store internationale virksomheder indenfor forskellige brancher. Nogle af de største er Mærsk, Novo Nordisk, Arla Foods, Carlsberg, Danish Crown, Vestas, Danfoss og Lego.
Play audiofile

13
14

Det danske monarki kan spores helt tilbage til ca. år 958. I 1660 blev der indført enevældigt styre i Danmark. I dag ledes monarkiet af Dronning Margrethe 2.
Play audiofile

Det danske monarki kan spores helt tilbage til ca. år 958. I 1660 blev der indført enevældigt styre i Danmark. I dag ledes monarkiet af Dronning Margrethe 2.
Play audiofile

15
16

Danmark er et demokratisk folkestyre, hvor man har stemmeret, når man bliver 18 år. Folketinget har 179 medlemmer og holder til på Christiansborg i København.
Play audiofile

Danmark er et demokratisk folkestyre, hvor man har stemmeret, når man bliver 18 år. Folketinget har 179 medlemmer og holder til på Christiansborg i København.
Play audiofile

17
18

I 1844 blev den første højskole grundlagt efter inspiration fra Grundtvig, der ønskede at uddanne bønderne. Senere opstod efterskolerne, hvor man kan gå i 8.-10. klasse og bo på skolen. Her kan man fordyber sig i f.eks. gymnastik, teater eller musik.
Play audiofile

I 1844 blev den første højskole grundlagt efter inspiration fra Grundtvig, der ønskede at uddanne bønderne. Senere opstod efterskolerne, hvor man kan gå i 8.-10. klasse og bo på skolen. Her kan man fordyber sig i f.eks. gymnastik, teater eller musik.
Play audiofile

19
20

“Rød grød med fløde”.
På dansk staves ordene ofte på én måde og udtales på en anden måde. Der er ca. 32 dialekter fordelt på tre geografiske områder: jysk, ømål og bornholmsk.
Play audiofile

“Rød grød med fløde”.
På dansk staves ordene ofte på én måde og udtales på en anden måde. Der er ca. 32 dialekter fordelt på tre geografiske områder: jysk, ømål og bornholmsk.
Play audiofile

21
22

Af kendte historiske danskere kan nævnes: Fysikeren og kemikeren H.C. Ørsted, forfatteren H.C. Andersen, astronomen Tycho Brahe og filosoffen Søren Kierkegaard.
Play audiofile

Af kendte historiske danskere kan nævnes: Fysikeren og kemikeren H.C. Ørsted, forfatteren H.C. Andersen, astronomen Tycho Brahe og filosoffen Søren Kierkegaard.
Play audiofile

23
24

Af nulevende danske berømtheder kan nævnes: Tennisspilleren Caroline Wozniacki, skuespilleren Mads Mikkelsen, fodboldspilleren Christian Eriksen og Lukas Graham.
Play audiofile

Af nulevende danske berømtheder kan nævnes: Tennisspilleren Caroline Wozniacki, skuespilleren Mads Mikkelsen, fodboldspilleren Christian Eriksen og Lukas Graham.
Play audiofile

25
26

Danmark forbindes ofte med ordet “hygge”. Hvad forstår du ved ordet hygge?
Play audiofile

Danmark forbindes ofte med ordet “hygge”. Hvad forstår du ved ordet hygge?
Play audiofile

27
Danmark

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1: Sharon Ang - Pixabay.com
S4+10: Pxhere.com
S6: Gordon Johnson - pixabay.com
S8: Ssolbergj - commons.wikimedia.org
S12: Manolo Franco + Michael Schwarzenberger / pixabay.com
S14: Casper Tybjerg - commons.wikimedia.org
S16: Peter Leth - flickr.com
S18: Wilhelm Marstrand - 1862 - commons.wikimedia.org
S20: Ida Geertz-Jensen
S22: J.P Trap + Frederik Ferdinand Petersen + Ukendt + Niels Christian Kierkegaard
- commons.wikimedia.org
S24: Richard Thorpe + Georges Biard +
Дмитрий Голубович + Warner Bros. Records - commons.wikimedia.org
S26: Sven Lachmann - pixabay.com
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Norge
Norge

Mari Gjengstø Mostad

Oversat til dansk af 5. a Vonsild Skole
3
4

Norge grænser op til Sverige, Finland og Rusland og har søgrænse til Danmark. Norge hører til Skandinavien. Der bor omtrent 5 millioner mennesker her. Hovedstaden er Oslo, hvor der bor over 700.000 mennesker.

Norge grænser op til Sverige, Finland og Rusland og har søgrænse til Danmark. Norge hører til Skandinavien. Der bor omtrent 5 millioner mennesker her. Hovedstaden er Oslo, hvor der bor over 700.000 mennesker.

5
6

Det norske flag er rødt, hvidt og blåt. Norges nationaldag er den 17. maj, fordi Norge fik sin egen grundlov den 17. maj 1814. Norge blev da løsrevet fra Danmark efter 400 år i union. I 1905 blev landet også løsrevet fra Sverige.

Det norske flag er rødt, hvidt og blåt. Norges nationaldag er den 17. maj, fordi Norge fik sin egen grundlov den 17. maj 1814. Norge blev da løsrevet fra Danmark efter 400 år i union. I 1905 blev landet også løsrevet fra Sverige.

7
8

Norge er et monarki i lighed med Sverige og Danmark. Norges kongepar er Kong Harald 5. og Dronning Sonja. Kronprinsparret hedder Håkon og Mette-Marit.

Norge er et monarki i lighed med Sverige og Danmark. Norges kongepar er Kong Harald 5. og Dronning Sonja. Kronprinsparret hedder Håkon og Mette-Marit.

9
10

Norges største indtægtskilde er olie. Der findes mange store olieplatforme i Nordsøen, som pumper olie op.

Norges største indtægtskilde er olie. Der findes mange store olieplatforme i Nordsøen, som pumper olie op.

11
12

Norge har en meget smuk natur, noget som gør landet populært blandt turister, som kommer for at opleve den. Det er vældig populært at tage “Hurtigruten” (norsk krydstogtsskib) for at se den norske kyst.

Norge har en meget smuk natur, noget som gør landet populært blandt turister, som kommer for at opleve den. Det er vældig populært at tage “Hurtigruten” (norsk krydstogtsskib) for at se den norske kyst.

13
14

Norge er særlig kendt for smukt nordlys i de nordligste dele af landet.

Norge er særlig kendt for smukt nordlys i de nordligste dele af landet.

15
16

Den norske opera og ballet ligger i Oslo og er en af Norges mest kendte bygninger.

Den norske opera og ballet ligger i Oslo og er en af Norges mest kendte bygninger.

17
18

Kendte personer/grupper fra Norge er bl.a. Edvard Munch (kunstner), Henrik Ipsen (forfatter), Thor Heyerdahl (opdagelsesrejsende), AHA (popgruppe), Kygo (artist) og Jens Stoltenberg (NATO-chef).

Kendte personer/grupper fra Norge er bl.a. Edvard Munch (kunstner), Henrik Ipsen (forfatter), Thor Heyerdahl (opdagelsesrejsende), AHA (popgruppe), Kygo (artist) og Jens Stoltenberg (NATO-chef).

19
20

Skisport er stort i Norge. En af vores bedste udøvere er Marit Bjørgen, som både har vundet OL- og VM guld mange gange.

Skisport er stort i Norge. En af vores bedste udøvere er Marit Bjørgen, som både har vundet OL- og VM guld mange gange.

21
22

Ved du mere om Norge?

Ved du mere om Norge?

23
Norge

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1: Peter Arvell + Monika Neumann - pixabay.com + Pxhere
S4: Peggy und Marco Lachmann-Anke - pixabay.com
S6: Morten Johnsen - commons.wikimedia.org
S8: Jørgen Gomnæs / Det kongelige hoff
S10: Hannes Grobe - commons.wikimedia.org
S12: Kerstin Riemer - pixabay.com
S14: Noel Bauza - goodfreephotos.com
S16: Maxpixel.freegreatpicture.com
S18: Edvard Munch “Skrik” (1883–1944)
S18: Henrik Ibsen af Henrik Olrik (1830-1890)
S18: A-HA - Jamesbond Raul - commons.wikimedia.org
S18: Thor Heyerdal - Shyamal - commons.wikimedia.org
S18: KYGO - Marco Verch - flickr.com
S18: Jens Stoltenberg - Magnus Fröderberg - commons.wikimedia.org
S20: Bjarte Hetland - commons.wikimedia.org
S22: M. Maggs - pixabay.com
Forrige side Næste side

Pages