Skift
sprog
Play audiofile
Nordens lande
Nordens lande

Atlantbib

Oversat til dansk af Svanhvít Hreinsdóttir
Indlæst på dansk af Mille Schou
Indlæst på dansk af Mille Schou
3
4

I denne bog kan du læse lidt om de nordiske lande og områder.
Play audiofile

I denne bog kan du læse lidt om de nordiske lande og områder.
Play audiofile

5
6

I Grønland bor der ca. 57.000 mennesker. Hovedstaden hedder Nuuk. Der findes 18 byer og rigtig mange bygder. Man kan kun bo ved kysten, da indlandsisen fylder det meste af landet.
Play audiofile

I Grønland bor der ca. 57.000 mennesker. Hovedstaden hedder Nuuk. Der findes 18 byer og rigtig mange bygder. Man kan kun bo ved kysten, da indlandsisen fylder det meste af landet.
Play audiofile

7
8

De fleste på Grønland er inuitter og taler grønlandsk. Man lærer også dansk, da Grønland er en del af Kongeriget Danmark.
Play audiofile

De fleste på Grønland er inuitter og taler grønlandsk. Man lærer også dansk, da Grønland er en del af Kongeriget Danmark.
Play audiofile

9
10

Island er Europas tyndest befolkede selvstændige land. Her bor kun 332.000 mennesker. Islands hovedstad hedder Reykjavik.
Play audiofile

Island er Europas tyndest befolkede selvstændige land. Her bor kun 332.000 mennesker. Islands hovedstad hedder Reykjavik.
Play audiofile

11
12

Island er en vulkanø skabt af lava. Der findes flere aktive vulkaner på øen.
Play audiofile

Island er en vulkanø skabt af lava. Der findes flere aktive vulkaner på øen.
Play audiofile

13
14

Færøerne er en øgruppe af 18 øer. Streymoy (Strømø) er den største ø. Hovedstaden hedder Thorshavn. Den ligger på Strømø.
Play audiofile

Færøerne er en øgruppe af 18 øer. Streymoy (Strømø) er den største ø. Hovedstaden hedder Thorshavn. Den ligger på Strømø.
Play audiofile

15
16

På Færøerne bor der 49.000 mennesker. De fleste taler færøsk, men kan også tale dansk. Færøerne har deres eget flag.
Play audiofile

På Færøerne bor der 49.000 mennesker. De fleste taler færøsk, men kan også tale dansk. Færøerne har deres eget flag.
Play audiofile

17
18

I Norge bor der 5.2 millioner mennesker. Oslo er landets hovedstad og største by. I Norge taler de fleste norsk, men man har to skriftsprog: bokmål og nynorsk.
Play audiofile

I Norge bor der 5.2 millioner mennesker. Oslo er landets hovedstad og største by. I Norge taler de fleste norsk, men man har to skriftsprog: bokmål og nynorsk.
Play audiofile

19
20

Norge er kendt for sine flotte fjorde og bjerge. Det største bjerg er Galdhøpiggen, som er 2469 m højt.
Play audiofile

Norge er kendt for sine flotte fjorde og bjerge. Det største bjerg er Galdhøpiggen, som er 2469 m højt.
Play audiofile

21
22

I Danmark bor der 5,6 millioner mennesker. De fleste bor i København, som er Danmarks hovedstad.
Play audiofile

I Danmark bor der 5,6 millioner mennesker. De fleste bor i København, som er Danmarks hovedstad.
Play audiofile

23
24

Fastlandet hedder Jylland. Det er forbundet med Tyskland. De to største øer hedder Sjælland og Fyn.
Play audiofile

Fastlandet hedder Jylland. Det er forbundet med Tyskland. De to største øer hedder Sjælland og Fyn.
Play audiofile

25
26

I Sverige bor der ca. 10 millioner mennesker. Her taler de fleste svensk. Sverige er det største land i Skandinavien.
Play audiofile

I Sverige bor der ca. 10 millioner mennesker. Her taler de fleste svensk. Sverige er det største land i Skandinavien.
Play audiofile

27
28

De tre største byer hedder Stockholm, Göteborg og Malmø. Hovedstaden er Stockholm. Sveriges to største øer hedder Øland og Gotland. De ligger i Østersøen.
Play audiofile

De tre største byer hedder Stockholm, Göteborg og Malmø. Hovedstaden er Stockholm. Sveriges to største øer hedder Øland og Gotland. De ligger i Østersøen.
Play audiofile

29
30

Finland kaldes ofte “de tusind søers land” fordi der er mange skovsøer. Der bor 5,5 millioner mennesker i Finland. Hovedstaden hedder Helsinki.
Play audiofile

Finland kaldes ofte “de tusind søers land” fordi der er mange skovsøer. Der bor 5,5 millioner mennesker i Finland. Hovedstaden hedder Helsinki.
Play audiofile

31
32

De fleste taler finsk, som er meget anderledes fra de andre nordiske sprog. Men næsten 300.000 finnere taler svensk.
Play audiofile

De fleste taler finsk, som er meget anderledes fra de andre nordiske sprog. Men næsten 300.000 finnere taler svensk.
Play audiofile

33
34

Åland består af over 6500 øer. Øerne hører under Finland, men har selvstyre. Hovedstaden hedder Mariehamn.
Play audiofile

Åland består af over 6500 øer. Øerne hører under Finland, men har selvstyre. Hovedstaden hedder Mariehamn.
Play audiofile

35
36

På Ålandsøerne bor der ca. 26.500 mennesker. De fleste taler svensk.
Play audiofile

På Ålandsøerne bor der ca. 26.500 mennesker. De fleste taler svensk.
Play audiofile

37
38

Ved du andet om de nordiske lande?
Play audiofile

Ved du andet om de nordiske lande?
Play audiofile

39
Nordens lande

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva:
S1: Henry Bredsted - commons.wikimedia.org / S4: S. Solberg J. - commons.wikimedia.org
S6: Nanopixi - commons.wikimedia.org / S8: Kim Hansen - commons.wikimedia.org
S10: Tookapic - pexels.com / S12: Adrian Kirby - pixabay.com
S14: Erik Fløan - commons.wikimedia.org / S16: Matthew Ross - commons.wikimedia.org
S18: Alexandra von Gutthenbach-Lindau - pixabay.com
S20: Kerstin Riemer - pixabay.com / S22: Jens Peter Olesen - pixabay.com
S24: Elias Schäfer - pixabay.com / S26: Karin Beate Nøsterud - commons.wikimedia.org
S28: Edward Stojakovic - flickr.com / S30: M. Passinen - commons.wikimedia.org
S32: Søren Sigfusson - norden.org / S34: Visitaland.com
S36: Niko Lipsanen - travel.domnik.net / S38: Nordic Council - commons.wikimedia.org
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Fugle i Sverige
Fugle i Sverige

Åk 3 på Frösakullsskolan

Oversat til dansk af 3. b Vonsild Skole
Indlæst på dansk af Safiya Ceran Brodersen
Indlæst på dansk af Safiya Ceran Brodersen
3
4

Om sommeren bor blåmejsen i skoven, og om vinteren ser du den ved foderbrættet. Den kan lægge 16 æg. Blåmejsen spiser frø, larver og insekter.
Play audiofile

Om sommeren bor blåmejsen i skoven, og om vinteren ser du den ved foderbrættet. Den kan lægge 16 æg. Blåmejsen spiser frø, larver og insekter.
Play audiofile

5
6

Musvitten er en almindelig fugl, som spiser fedt, frø og insekter. Den lægger 8-10 æg. Musvitten er let genkendelig på sin gule vest.
Play audiofile

Musvitten er en almindelig fugl, som spiser fedt, frø og insekter. Den lægger 8-10 æg. Musvitten er let genkendelig på sin gule vest.
Play audiofile

7
8

Dompappen bor langt inde i skoven om sommeren. Hannen er rød på brystet og sort på hovedet. Dompappen spiser knopper, frø og bær.
Play audiofile

Dompappen bor langt inde i skoven om sommeren. Hannen er rød på brystet og sort på hovedet. Dompappen spiser knopper, frø og bær.
Play audiofile

9
10

Gråspurven er grå på hovedet. Gråspurven spiser frø og insekter. Gråspurven lægger 4-8 æg. Den lever i store flokke med skovspurven.
Play audiofile

Gråspurven er grå på hovedet. Gråspurven spiser frø og insekter. Gråspurven lægger 4-8 æg. Den lever i store flokke med skovspurven.
Play audiofile

11
12

Kragen har en grå kappe med sorte arme. Kragen kaldes også “gråkappe”. Kragen spiser for det meste andres æg og unger.
Play audiofile

Kragen har en grå kappe med sorte arme. Kragen kaldes også “gråkappe”. Kragen spiser for det meste andres æg og unger.
Play audiofile

13
14

Husskaden bygger sin rede i samme træ år efter år. Den vil gerne bo nær os mennesker. Skaden spiser insekter, orme, bær, fugleæg og madrester. Den kan godt lide ting som skinner.
Play audiofile

Husskaden bygger sin rede i samme træ år efter år. Den vil gerne bo nær os mennesker. Skaden spiser insekter, orme, bær, fugleæg og madrester. Den kan godt lide ting som skinner.
Play audiofile

15
16

Vipstjerten kommer i april. Vipstjerten spiser insekter. Den bor i Nordafrika om vinteren. Den har en sort hagesmæk og en lang hale, som den vipper med.
Play audiofile

Vipstjerten kommer i april. Vipstjerten spiser insekter. Den bor i Nordafrika om vinteren. Den har en sort hagesmæk og en lang hale, som den vipper med.
Play audiofile

17
18

Svanen kan veje 12 kg. Svanen findes både i søer og i havet. Svanen spiser planter og alger, som de plukker på bunden. Om efteråret flytter svanen til det sydlige Sverige.
Play audiofile

Svanen kan veje 12 kg. Svanen findes både i søer og i havet. Svanen spiser planter og alger, som de plukker på bunden. Om efteråret flytter svanen til det sydlige Sverige.
Play audiofile

19
20

Stæren kommer i marts. Stæren er sort med lyse prikker. Stæren spiser orme, bær, frø og insekter. Den bor i England om vinteren.
Play audiofile

Stæren kommer i marts. Stæren er sort med lyse prikker. Stæren spiser orme, bær, frø og insekter. Den bor i England om vinteren.
Play audiofile

21
22

Sølvmågen ligner stormmågen. Sølvmågen spiser fisk og smådyr. Om efteråret flytter den til Vesteuropa, men mange bliver i Sverige.
Play audiofile

Sølvmågen ligner stormmågen. Sølvmågen spiser fisk og smådyr. Om efteråret flytter den til Vesteuropa, men mange bliver i Sverige.
Play audiofile

23
24

Stormmågen bor sammen i store grupper, gerne ved havet. Stormmågen spiser fisk, orme og insekter. Om efteråret flytter den til Vesteuropa, men mange bliver i Sverige.
Play audiofile

Stormmågen bor sammen i store grupper, gerne ved havet. Stormmågen spiser fisk, orme og insekter. Om efteråret flytter den til Vesteuropa, men mange bliver i Sverige.
Play audiofile

25
26

Gråanden findes i søer, i havet og i damme i vore parker. Hunnen er plettet for ikke at være synlig, når hun ruger på sine 8-15 æg. Gråanden spiser planter og smådyr i vandet.
Play audiofile

Gråanden findes i søer, i havet og i damme i vore parker. Hunnen er plettet for ikke at være synlig, når hun ruger på sine 8-15 æg. Gråanden spiser planter og smådyr i vandet.
Play audiofile

27
28

Gøgen kommer i maj fra Afrika, hvor den bor om vinteren. Hunnen lægger sine æg i andre fugles reder. Vi ser den sjældent, men hører den ofte. Gøgen råber “kuk kuk”.
Play audiofile

Gøgen kommer i maj fra Afrika, hvor den bor om vinteren. Hunnen lægger sine æg i andre fugles reder. Vi ser den sjældent, men hører den ofte. Gøgen råber “kuk kuk”.
Play audiofile

29
30

Har du hørt gøgen sige “kuk kuk”?
Play audiofile

Har du hørt gøgen sige “kuk kuk”?
Play audiofile

31
Fugle i Sverige

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva:
S1: Wokandapix - pixabay.com
S4: Magnus Johansson - commons.wikimedia.org
S6: Wim De Graff - pixabay.com
S8: David Mark - pixabay.com
S10: Sanam Maharjan - pixabay.com
S12: Iva Balk - pixabay.com
S14: Pierre-Selim - flickr.com
S16: Andreas Trepte - commons.wikimedia.org
S18: Alice Birkin - publicdomainpictures.net
S20: Natalie Chaplin - pixabay.com
S22: Milliways42 - pixabay.com
S24: Unsplash - pixabay.com
S26: Scott Cunningham - publicdomainpictures.net
S28: Stefan Berndtsson - flickr.com
S30: Marian Deacu - pixabay.com
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Nordens nationalsange
Nordens nationalsange

Atlantbib

Oversat til dansk af Stefan Nielsen
Indlæst på dansk af Pernille Marie Sanvig
Indlæst på dansk af Pernille Marie Sanvig
3
4

Alle mennesker har en tilknytning til et land eller en befolkningsgruppe. Ofte har man et flag, et sprog og en nationalsang, som man føler sig knyttet til. Her kan du læse om nordens nationalsange.
Play audiofile

Alle mennesker har en tilknytning til et land eller en befolkningsgruppe. Ofte har man et flag, et sprog og en nationalsang, som man føler sig knyttet til. Her kan du læse om nordens nationalsange.
Play audiofile

5
6

Finlands nationalsang hedder “Maamme” (Vort land). Den er oprindeligt skrevet på svensk af Johan Ludvig Runeberg i 1848 og oversat til finsk i 1889 af Paavo Cajander. Melodien er den samme som Estlands nationalsang.
Play audiofile

Finlands nationalsang hedder “Maamme” (Vort land). Den er oprindeligt skrevet på svensk af Johan Ludvig Runeberg i 1848 og oversat til finsk i 1889 af Paavo Cajander. Melodien er den samme som Estlands nationalsang.
Play audiofile

7
8

På Åland har man siden selvstyret d. 9. juni 1922 sunget “Ålänningens sång” (Ålændernes sang) denne dag. Den er skrevet af John Grandell.
Play audiofile

På Åland har man siden selvstyret d. 9. juni 1922 sunget “Ålänningens sång” (Ålændernes sang) denne dag. Den er skrevet af John Grandell.
Play audiofile

9
10

I Sverige hedder nationalsangen “Du gamla du fria” (Du gamle, du frie). Den er skrevet af Richard Dybeck i 1844.
Play audiofile

I Sverige hedder nationalsangen “Du gamla du fria” (Du gamle, du frie). Den er skrevet af Richard Dybeck i 1844.
Play audiofile

11
12

“Ja, vi elsker dette landet” (Ja, vi elsker dette land) bliver brugt som Norges nationalsang. Den er dog aldrig blevet anerkendt som nationalsang i Norge. Den er skrevet af Bjørnstjerne Bjørnson i 1860érne.
Play audiofile

“Ja, vi elsker dette landet” (Ja, vi elsker dette land) bliver brugt som Norges nationalsang. Den er dog aldrig blevet anerkendt som nationalsang i Norge. Den er skrevet af Bjørnstjerne Bjørnson i 1860érne.
Play audiofile

13
14

Samernes fælles nationalsang er skrevet af Isak Saba i 1906 på nordsamisk. Den er senere oversat til de andre samiske sprog. Den hedder “Sámi soga lávlla” (Samerfolkets sang). Først i 1986 blev den valgt som samernes nationalsang.
Play audiofile

Samernes fælles nationalsang er skrevet af Isak Saba i 1906 på nordsamisk. Den er senere oversat til de andre samiske sprog. Den hedder “Sámi soga lávlla” (Samerfolkets sang). Først i 1986 blev den valgt som samernes nationalsang.
Play audiofile

15
16

I Danmark er den mest brugte nationalsang “Der er et yndigt land”. Den er skrevet af Adam Oehlenschläger i 1819. Den anden hedder “Kong Christian stod ved højen Mast” af Johannes Ewald fra 1778.
Play audiofile

I Danmark er den mest brugte nationalsang “Der er et yndigt land”. Den er skrevet af Adam Oehlenschläger i 1819. Den anden hedder “Kong Christian stod ved højen Mast” af Johannes Ewald fra 1778.
Play audiofile

17
18

“Nunarput Utoqqarsuanngoravit” (Vort ældgamle land) har siden 1916 været Grønlands nationalsang. Den er skrevet af grønlænderen Henrik Lund.
Play audiofile

“Nunarput Utoqqarsuanngoravit” (Vort ældgamle land) har siden 1916 været Grønlands nationalsang. Den er skrevet af grønlænderen Henrik Lund.
Play audiofile

19
20

På Færøerne er nationalsangen skrevet i 1906 af Símun av Skarði. Den hedder “Mítt alfagra land” (Du, mit meget skønne land).
Play audiofile

På Færøerne er nationalsangen skrevet i 1906 af Símun av Skarði. Den hedder “Mítt alfagra land” (Du, mit meget skønne land).
Play audiofile

21
22

På Island er nationalsangen en salme fra 1874 skrevet af Matthías Jochumsson. Den hedder “Lofsöngur” (Lovsang). Først i 1983 blev den officielt anerkendt som Islands nationalsang.
Play audiofile

På Island er nationalsangen en salme fra 1874 skrevet af Matthías Jochumsson. Den hedder “Lofsöngur” (Lovsang). Først i 1983 blev den officielt anerkendt som Islands nationalsang.
Play audiofile

23
24

Kan du synge med på nogle af nationalmelodierne?
Play audiofile

Kan du synge med på nogle af nationalmelodierne?
Play audiofile

25
Nordens nationalsange

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1: Eileen Sandá - commons.wikimedia.org
S4: commons.wikimedia.org
S6-22: norden.org
S24: Ane Cecilie Blichfeldt - norden.org
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Du mit underskønne land - den færøske nationalsang
Du mit underskønne land - den færøske nationalsang

5. flokkur í Skúlanum við Streymin

Oversat til dansk af Thordis Dahl Hansen
Indlæst på dansk af Anders Skov Elgaard
Indlæst på dansk af Anders Skov Elgaard
3
4

Den færøske nationalsang hedder “Du mit underskønne land”.
Play audiofile

Den færøske nationalsang hedder “Du mit underskønne land”.
Play audiofile

5
6

Símun av Skarði digtede nationalsangen den 1. februar 1906.
Play audiofile

Símun av Skarði digtede nationalsangen den 1. februar 1906.
Play audiofile

7
8

Símun av Skarði levede fra 1872 til 1942. Han digtede mange fædrelandssange.
Play audiofile

Símun av Skarði levede fra 1872 til 1942. Han digtede mange fædrelandssange.
Play audiofile

9
10

Petur Alberg har skrevet melodien til nationalsangen.
Play audiofile

Petur Alberg har skrevet melodien til nationalsangen.
Play audiofile

11
12

Nationalsangen blev sunget offentligt første gang den 26. december, 2. juledag, 1907.
Play audiofile

Nationalsangen blev sunget offentligt første gang den 26. december, 2. juledag, 1907.
Play audiofile

13
14

Nationalsangen har tre vers.
Play audiofile

Nationalsangen har tre vers.
Play audiofile

15
16

Første vers i nationalsangen lyder således:
Play audiofile

Første vers i nationalsangen lyder således:
Play audiofile

17
18

"Du mit underskønne land,
mit kæreste eje!
Play audiofile

"Du mit underskønne land,
mit kæreste eje!
Play audiofile

19
20

om vinteren så hvidbræmmet,
om sommeren med havblik,
Play audiofile

om vinteren så hvidbræmmet,
om sommeren med havblik,
Play audiofile

21
22

du omfavner mig,
så tæt i din favn.
Play audiofile

du omfavner mig,
så tæt i din favn.
Play audiofile

23
24

I øer så mægtige,
Gud velsigne det navn,
Play audiofile

I øer så mægtige,
Gud velsigne det navn,
Play audiofile

25
26

som forfædrene gav jer,
da de opdagede jer.
Play audiofile

som forfædrene gav jer,
da de opdagede jer.
Play audiofile

27
28

Ja, Gud velsigne Færøerne, mit land!"
Play audiofile

Ja, Gud velsigne Færøerne, mit land!"
Play audiofile

29
30

Hvad ved du om jeres nationalsang?
Play audiofile

Hvad ved du om jeres nationalsang?
Play audiofile

31
Du mit underskønne land - den færøske nationalsang

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1+4+16: David Reinert Hansen
S6: Thordis Dahl Hansen + Símun av Skarði - commons.wikimedia.org
S8: Símun av Skarði - commons.wikimedia.org
S10: Petur Alberg (1885–1940) - commons.wikimedia.org
S12+14+18+20+22+24+26+28+30: Thordis Dahl Hansen
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
17. maj - Norges nationaldag
17. maj - Norges nationaldag

6.trinn, Tanem oppvekstsenter

Oversat til dansk af 3. b - Vonsild Skole/ LF
Indlæst på dansk af Tinke Nygaard Johansen
Indlæst på dansk af Tinke Nygaard Johansen
3
4

17. maj er Norges nationaldag.
Play audiofile

17. maj er Norges nationaldag.
Play audiofile

5
6

Norges grundlov blev vedtaget på Eidsvoll, 17. maj 1814. Derfor er det Norges nationaldag denne dag.
Play audiofile

Norges grundlov blev vedtaget på Eidsvoll, 17. maj 1814. Derfor er det Norges nationaldag denne dag.
Play audiofile

7
8

Norge har været et demokratisk land siden 1814. Demokrati er et andet ord for folkestyre.
Play audiofile

Norge har været et demokratisk land siden 1814. Demokrati er et andet ord for folkestyre.
Play audiofile

9
10

Før 1814 var det den danske konge som bestemte over Norge. Danmark styrede Norge i over 400 år, før landet blev et selvstændigt land.
Play audiofile

Før 1814 var det den danske konge som bestemte over Norge. Danmark styrede Norge i over 400 år, før landet blev et selvstændigt land.
Play audiofile

11
12

Norges nationaldag bliver fejret ekstra meget i forhold til andre landes nationaldage. Man går blandt andet i børneoptog denne dag.
Play audiofile

Norges nationaldag bliver fejret ekstra meget i forhold til andre landes nationaldage. Man går blandt andet i børneoptog denne dag.
Play audiofile

13
14

17. maj kaldes også “børnenes dag”, fordi skolebørn og musikkorps synger og spiller musik i børneoptog over hele landet.
Play audiofile

17. maj kaldes også “børnenes dag”, fordi skolebørn og musikkorps synger og spiller musik i børneoptog over hele landet.
Play audiofile

15
16

Børn synger og spiller norske nationalsange og andre 17. maj-sange i optoget. Børnenes optog i Oslo går forbi slottet. Der vinker kongefamilien til børnene.
Play audiofile

Børn synger og spiller norske nationalsange og andre 17. maj-sange i optoget. Børnenes optog i Oslo går forbi slottet. Der vinker kongefamilien til børnene.
Play audiofile

17
18

Studenterne fejrer, at de snart er færdige på gymnasiet. De har deres eget optog, som vi kalder for “russetoget”.
Play audiofile

Studenterne fejrer, at de snart er færdige på gymnasiet. De har deres eget optog, som vi kalder for “russetoget”.
Play audiofile

19
20

Norges første nationalsang hed “Vi ere en nasjon vi med” og er skrevet af forfatteren Henrik Wergeland.
Play audiofile

Norges første nationalsang hed “Vi ere en nasjon vi med” og er skrevet af forfatteren Henrik Wergeland.
Play audiofile

21
22

“Ja, vi elsker dette landet” er nationalsangen, som vi forbinder mest med 17. maj. Den er skrevet af Bjørnestjerne Bjørnson og begynder sådan:
Play audiofile

“Ja, vi elsker dette landet” er nationalsangen, som vi forbinder mest med 17. maj. Den er skrevet af Bjørnestjerne Bjørnson og begynder sådan:
Play audiofile

23
24

“Ja, vi elsker dette land
som det stiger frem
furet og vejrbidt over vandet,
med de tusindevis af hjem…”
Play audiofile

“Ja, vi elsker dette land
som det stiger frem
furet og vejrbidt over vandet,
med de tusindevis af hjem…”
Play audiofile

25
26

Efter børneoptoget arrangeres der lege og aktiviteter for både børn og voksne.
Play audiofile

Efter børneoptoget arrangeres der lege og aktiviteter for både børn og voksne.
Play audiofile

27
28

Kartoffelløb, sækkeløb og tovtrækning er typiske aktiviteter, som laves denne dag.
Play audiofile

Kartoffelløb, sækkeløb og tovtrækning er typiske aktiviteter, som laves denne dag.
Play audiofile

29
30

Is, pølser og sodavand er meget almindeligt at spise meget af den 17. maj.
Play audiofile

Is, pølser og sodavand er meget almindeligt at spise meget af den 17. maj.
Play audiofile

31
32

Det er almindeligt at pynte sig på denne dag. Mange tager folkedragt eller festdragt på.
Play audiofile

Det er almindeligt at pynte sig på denne dag. Mange tager folkedragt eller festdragt på.
Play audiofile

33
34

Hvordan fejres nationaldagen i dit land?
Play audiofile

Hvordan fejres nationaldagen i dit land?
Play audiofile

35
17. maj - Norges nationaldag

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva:
S1: Anniken Bye
S4: Søren Sigfusson
S6: Jechstra - Nasjonalbiblioteket.no
S8: Stortingsarkivet
S10: Thorvaldsensmuseum.dk
S12+32+34: Isabell Kristiansen
S14: Jan Davis
S16: Morten Johnsen
S18: Sean Hayford Oleary
S20+22+24: Nasjonalbibliotekets bildesamling
S26: Jarl Andreas Andersson
S28: Frøydis Cecilie Kristiansen
S30: Tormod Ulsberg
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Indmad i skolen - en islandsk tradition
IS DA SV
2
Indmad i skolen - en islandsk tradition

Helga Dögg Sverrisdóttir

Oversat til dansk af Helga Dögg Sverrisdóttir
Indlæst på dansk af Freja Vibeke Vad Nicolajsen
Indlæst på dansk af Freja Vibeke Vad Nicolajsen
3
4

Indmad er efterårsmad, som laves i slagtetiden. Frem til 1970 lavede alle hjem i Island blodpølse og leverpølse om efteråret.
Play audiofile

Indmad er efterårsmad, som laves i slagtetiden. Frem til 1970 lavede alle hjem i Island blodpølse og leverpølse om efteråret.
Play audiofile

5
6

Færre laver indmad i dag, selvom mange stadig gør det. Det er almindeligt, at familien laver det sammen. Mange elever lærer at lave indmad i skolen.
Play audiofile

Færre laver indmad i dag, selvom mange stadig gør det. Det er almindeligt, at familien laver det sammen. Mange elever lærer at lave indmad i skolen.
Play audiofile

7
8

Indmaden giver meget jern og A-vitamin, som er nødvendig, fordi vi spiser meget pasta og lyst kød, som ikke indeholder jern.
Play audiofile

Indmaden giver meget jern og A-vitamin, som er nødvendig, fordi vi spiser meget pasta og lyst kød, som ikke indeholder jern.
Play audiofile

9
10

Indmad er sund, god og billig mad. Indmad kalder vi det, som vi laver af blod og organer fra lam - blodpølse og leverpølse.
Play audiofile

Indmad er sund, god og billig mad. Indmad kalder vi det, som vi laver af blod og organer fra lam - blodpølse og leverpølse.
Play audiofile

11
12

Leverpølse er lavet af lever og nyre fra et lam, havregryn, rugmel, vand, mælk og krydderi.
Play audiofile

Leverpølse er lavet af lever og nyre fra et lam, havregryn, rugmel, vand, mælk og krydderi.
Play audiofile

13
14

Blodpølse er lavet af blod, fedt, rugmel, hvede, vand og salt.
Play audiofile

Blodpølse er lavet af blod, fedt, rugmel, hvede, vand og salt.
Play audiofile

15
16

Indmaden puttes i lammets mavesæk. De sidste år har folk brugt særlige plastikposer, når man ikke kunne skaffe en mavesæk.
Play audiofile

Indmaden puttes i lammets mavesæk. De sidste år har folk brugt særlige plastikposer, når man ikke kunne skaffe en mavesæk.
Play audiofile

17
18

Følgende skal bruges, når man laver maden: En stor balje, en stor nål, tykt garn, klemmer til at lukke poserne og fryseposer.
Play audiofile

Følgende skal bruges, når man laver maden: En stor balje, en stor nål, tykt garn, klemmer til at lukke poserne og fryseposer.
Play audiofile

19
20

Fedtet skæres i små stykker og kirtlerne skæres væk og smides ud. Leveren skæres til.
Play audiofile

Fedtet skæres i små stykker og kirtlerne skæres væk og smides ud. Leveren skæres til.
Play audiofile

21
22

Blod- og leverblandingen bliver rørt sammen med hænderne. Nogle gange smager, den som rører, på blandingen for at smage til.
Play audiofile

Blod- og leverblandingen bliver rørt sammen med hænderne. Nogle gange smager, den som rører, på blandingen for at smage til.
Play audiofile

23
24

Når blandingen er parat, skal man putte den i pose og sy den sammen eller sætte en klemme på og så i fryseren.
Play audiofile

Når blandingen er parat, skal man putte den i pose og sy den sammen eller sætte en klemme på og så i fryseren.
Play audiofile

25
26

Pølserne bliver kogt inden de spises. Til pølserne spiser man kartoffelmos og hvid sovs.
Play audiofile

Pølserne bliver kogt inden de spises. Til pølserne spiser man kartoffelmos og hvid sovs.
Play audiofile

27
28

Har du prøvet at lave indmad med din familie?
Play audiofile

Har du prøvet at lave indmad med din familie?
Play audiofile

29
Indmad i skolen - en islandsk tradition

Du har nu læst Indmad i skolen - en islandsk tradition

Helga Dögg Sverrisdóttir

Oversat til dansk af Helga Dögg Sverrisdóttir
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Det Kongelige Teater
2
Det Kongelige Teater

Nina Zachariassen


Indlæst på dansk af Marie Luise Bauer-Schliebs
Indlæst på dansk af Marie Luise Bauer-Schliebs
3
4

Det Kongelige Teater ligger på Kongens Nytorv i København. Det blev bygget i 1748.
Play audiofile

Det Kongelige Teater ligger på Kongens Nytorv i København. Det blev bygget i 1748.
Play audiofile

5
6

I starten var det udelukkende kongens teater, hvor der kun blev opført skuespil for kongen. Det var Frederik 5. som var konge.
Play audiofile

I starten var det udelukkende kongens teater, hvor der kun blev opført skuespil for kongen. Det var Frederik 5. som var konge.
Play audiofile

7
8

Sidenhen er det dog blevet til hele folkets scene.
Play audiofile

Sidenhen er det dog blevet til hele folkets scene.
Play audiofile

9
10

I Det Kongelige Teater kan man opleve fire forskellige kunstarter.
Play audiofile

I Det Kongelige Teater kan man opleve fire forskellige kunstarter.
Play audiofile

11
12

Man kan både opleve teater, ballet, opera og orkester-koncerter.
Play audiofile

Man kan både opleve teater, ballet, opera og orkester-koncerter.
Play audiofile

13
14

Teatret er blevet ombygget flere gange på grund af pladsmangel.
Play audiofile

Teatret er blevet ombygget flere gange på grund af pladsmangel.
Play audiofile

15
16

På grund af de mange ombygninger, blev teatret mindre kønt at se på, og man besluttede derfor at bygge et helt nyt teater.
Play audiofile

På grund af de mange ombygninger, blev teatret mindre kønt at se på, og man besluttede derfor at bygge et helt nyt teater.
Play audiofile

17
18

Det nye teater stod færdigt i 1874, og det er den bygning, vi i dag kan se på Kongens Nytorv. Udenfor sidder Ludvig Holberg og Adam Oehlenschläger som store statuer.
Play audiofile

Det nye teater stod færdigt i 1874, og det er den bygning, vi i dag kan se på Kongens Nytorv. Udenfor sidder Ludvig Holberg og Adam Oehlenschläger som store statuer.
Play audiofile

19
20

Teatret har én enkelt scene, som vi i dag kalder for Gamle Scene. Her er der plads til 1400 tilskuere, og der er en helt særlig indgang til de kongelige.
Play audiofile

Teatret har én enkelt scene, som vi i dag kalder for Gamle Scene. Her er der plads til 1400 tilskuere, og der er en helt særlig indgang til de kongelige.
Play audiofile

21
22

I 2004 fik Det Kongelige Teater overdraget Operahuset på Holmen i København af Mærsk Mc-Kinney Møller.
Play audiofile

I 2004 fik Det Kongelige Teater overdraget Operahuset på Holmen i København af Mærsk Mc-Kinney Møller.
Play audiofile

23
24

Operahuset har to scener. En stor scene med plads til 1500 publikummer, og en lille scene med plads til 200 publikummer.
Play audiofile

Operahuset har to scener. En stor scene med plads til 1500 publikummer, og en lille scene med plads til 200 publikummer.
Play audiofile

25
26

Skuespilhuset på Kvæsthusbroen er også en del af Det Kongelige Teater. Skuespilhuset er fra 2007 og har tre scener, som tilsammen kan rumme 950 publikummer.
Play audiofile

Skuespilhuset på Kvæsthusbroen er også en del af Det Kongelige Teater. Skuespilhuset er fra 2007 og har tre scener, som tilsammen kan rumme 950 publikummer.
Play audiofile

27
28

Skuespilhuset er bygget i kubistisk stil, og minder meget om Operahuset i Oslo.
Play audiofile

Skuespilhuset er bygget i kubistisk stil, og minder meget om Operahuset i Oslo.
Play audiofile

29
30

Er der flotte teaterbygninger der, hvor du bor?
Play audiofile

Er der flotte teaterbygninger der, hvor du bor?
Play audiofile

31
Det Kongelige Teater

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1+18: Heje - commons.wikimedia.org
S4: Royal Danish Theatre, 1748
S6: Ukendt - Rosenborgmuseet
S8: Christian Als - kglteater.dk
S10: Niki Dinov - pixabay.com
S12+20+30: Nina Zachariassen
S14: Royal Danish Theatre, 1773
S16: loc.gov / commons.wikimedia.org
S22: Håkan Dahlström - flickr.com
S24: Lars Schmidt - kglteater.dk
S26: Mahlum - commons.wikimedia.org
S28: Martin Künzel - commons.wikimedia.org

Besøg:
https://kglteater.dk
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Fugle i danske haver 2 - Trækfugle
DA SV IS
2
Fugle i danske haver 2 - Trækfugle

3. b Vonsild Skole


Indlæst på dansk af Anna Jørgensen
Indlæst på dansk af Anna Jørgensen
3
4

I Danmark har vi mange trækfugle i haverne. Det er fugle, som flyver til de varme lande om efteråret og kommer tilbage om foråret.
Play audiofile

I Danmark har vi mange trækfugle i haverne. Det er fugle, som flyver til de varme lande om efteråret og kommer tilbage om foråret.
Play audiofile

5
6

Havesangeren er en trækfugl. Den kendes især på sin sang. Havesangeren er en ensfarvet gråbrun fugl, der kan være svær at få øje på.
Play audiofile

Havesangeren er en trækfugl. Den kendes især på sin sang. Havesangeren er en ensfarvet gråbrun fugl, der kan være svær at få øje på.
Play audiofile

7
8

I starten af juni lægger havesangeren 4-5 æg. Æggene bliver udruget af begge forældre.
Play audiofile

I starten af juni lægger havesangeren 4-5 æg. Æggene bliver udruget af begge forældre.
Play audiofile

9
10

Stæren er en meget almindelig fugl i Danmark. Den lever især af insekter, orme og snegle. Man forbinder stæren med “Sort sol”.
Play audiofile

Stæren er en meget almindelig fugl i Danmark. Den lever især af insekter, orme og snegle. Man forbinder stæren med “Sort sol”.
Play audiofile

11
12

“Sort sol” kan ses om foråret og efteråret, når enorme flokke af stære samles. De tegner fine mønstre på himlen. Enkelte gange kan der være op til en million stære i en flok.
Play audiofile

“Sort sol” kan ses om foråret og efteråret, når enorme flokke af stære samles. De tegner fine mønstre på himlen. Enkelte gange kan der være op til en million stære i en flok.
Play audiofile

13
14

Fuglekongen er Danmarks mindste fugl. Den er kun 9 cm. Den ses i haver i træktiden.
Play audiofile

Fuglekongen er Danmarks mindste fugl. Den er kun 9 cm. Den ses i haver i træktiden.
Play audiofile

15
16

I april lægger hunnen ca. 10 æg og udruger dem på 15 dage. Den får ofte to kuld om året.
Play audiofile

I april lægger hunnen ca. 10 æg og udruger dem på 15 dage. Den får ofte to kuld om året.
Play audiofile

17
18

Svalen er en trækfugl, og når de dukker op i Danmark, så ved vi, at vinteren er slut. I Danmark findes der tre forskellige svalearter - digesvalen, landsvalen og bysvalen.
Play audiofile

Svalen er en trækfugl, og når de dukker op i Danmark, så ved vi, at vinteren er slut. I Danmark findes der tre forskellige svalearter - digesvalen, landsvalen og bysvalen.
Play audiofile

19
20

Digesvalen er den mindste og lyseste af Danmarks svaler. Den lever mest ved søer og åer, hvor den lever af myg og andre insekter.
Play audiofile

Digesvalen er den mindste og lyseste af Danmarks svaler. Den lever mest ved søer og åer, hvor den lever af myg og andre insekter.
Play audiofile

21
22

Landsvalen kaldes også for forstuesvalen. Den kendes på sin metalskinnende, blåsorte overside og dens hvide underside.
Play audiofile

Landsvalen kaldes også for forstuesvalen. Den kendes på sin metalskinnende, blåsorte overside og dens hvide underside.
Play audiofile

23
24

Bysvalen kan man kende på den hvide underside og den mørke overside. Bysvalen bygger for det meste sin rede oppe under tagskægget.
Play audiofile

Bysvalen kan man kende på den hvide underside og den mørke overside. Bysvalen bygger for det meste sin rede oppe under tagskægget.
Play audiofile

25
26

Der findes danske ordsprog og talemåder, hvori der indgår svaler f.eks.: “En svale gør ingen sommer” og “Når svalerne flyver lavt, bliver det regn”.
Play audiofile

Der findes danske ordsprog og talemåder, hvori der indgår svaler f.eks.: “En svale gør ingen sommer” og “Når svalerne flyver lavt, bliver det regn”.
Play audiofile

27
28

Hvad tror du, ordsprogene betyder?
Play audiofile

Hvad tror du, ordsprogene betyder?
Play audiofile

29
Fugle i danske haver 2 - Trækfugle

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1: Rihaji - pixabay.com
S4: Eredoa - pixabay.com
S6: Michael Sveikutis - flickr.com
S8: Billy Lindblom - flickr.com
S10: Marton Berntsen - commons.wikimedia.org
S12: Christoffer A Rasmussen - commons.wikimedia.org
S14: Frank Vassen - flickr.com
S16: Francis Orpen Morris (1810-1893)
S18: maxpixel.freegreatpicture.com
S20: Malene Thyssen - commons.wikimedia.org
S22: Stig Nygaard - flickr.com
S24: Estormiz - commons.wikimedia.org
S26: Juan de Vojníkov - commons.wikimedia.org
S28: Bishnu Sarangi - pixabay.com
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Havet omkring Halmstad
SV IS DA
2
Havet omkring Halmstad

Klass 2 - Frösakullsskolan

Oversat til dansk af 5. a Vonsild Skole
Indlæst på dansk af Freja Vibeke Vad Nicolajsen
Indlæst på dansk af Freja Vibeke Vad Nicolajsen
3
4

Det meste af livet i havet findes langs strandene. Her på vestkysten i Sverige trives tang og alger, og mange havdyr lever i tangen.
Play audiofile

Det meste af livet i havet findes langs strandene. Her på vestkysten i Sverige trives tang og alger, og mange havdyr lever i tangen.
Play audiofile

5
6

Rejer ligner små krebs. De har lange og tynde antenner. De kan blive 15 cm lange. Man fisker mange rejer ved vestkysten i Sverige.
Play audiofile

Rejer ligner små krebs. De har lange og tynde antenner. De kan blive 15 cm lange. Man fisker mange rejer ved vestkysten i Sverige.
Play audiofile

7
8

En hummer lever i saltvand på 10-30 meters dybde. I Sverige kan man finde den i Skagerrak og Kattegat. Man må kun fange hummer med en hummer-ruse. Hummeren er en delikatesse, som spises kogt, gratineret eller som hummersuppe.
Play audiofile

En hummer lever i saltvand på 10-30 meters dybde. I Sverige kan man finde den i Skagerrak og Kattegat. Man må kun fange hummer med en hummer-ruse. Hummeren er en delikatesse, som spises kogt, gratineret eller som hummersuppe.
Play audiofile

9
10

Krebsen er grønsort, 15 cm lang og har 10 ben. Den spiser fisk, smådyr og alle slags døde dyr. Når man koger en krebs, bliver den rød. I Sverige holder vi en fest og spiser krebs i begyndelsen af august. Det kaldes ´krebsegilde´.
Play audiofile

Krebsen er grønsort, 15 cm lang og har 10 ben. Den spiser fisk, smådyr og alle slags døde dyr. Når man koger en krebs, bliver den rød. I Sverige holder vi en fest og spiser krebs i begyndelsen af august. Det kaldes ´krebsegilde´.
Play audiofile

11
12

Strandkrabben er grønlig og prikket på skjoldet. Krabber æder rejer og muslinger. Hunnen vogter sine æg i 7-9 måneder inden de klækkes.
Play audiofile

Strandkrabben er grønlig og prikket på skjoldet. Krabber æder rejer og muslinger. Hunnen vogter sine æg i 7-9 måneder inden de klækkes.
Play audiofile

13
14

Brandmanden kan man finde på den svenske vestkyst. Brandmanden har fangarme, som udskiller en gift, der ved berøring kan føles ubehagelig eller smertefuld. Den brænder ikke på oversiden.
Play audiofile

Brandmanden kan man finde på den svenske vestkyst. Brandmanden har fangarme, som udskiller en gift, der ved berøring kan føles ubehagelig eller smertefuld. Den brænder ikke på oversiden.
Play audiofile

15
16

Øre-goplen kaldes også vandmand og er den mest almindelige vandmand i Sverige. Den bliver 25 cm og er lidt blålig i farven. Vandmanden spiser fiskelarver og vandlopper.
Play audiofile

Øre-goplen kaldes også vandmand og er den mest almindelige vandmand i Sverige. Den bliver 25 cm og er lidt blålig i farven. Vandmanden spiser fiskelarver og vandlopper.
Play audiofile

17
18

Laksen er Hallands regions-symbol. Laksen lever i vores have og floder. Man kan fange laks med fiskekrog eller net. Den største, man har fanget, vejede 36 kilo.
Play audiofile

Laksen er Hallands regions-symbol. Laksen lever i vores have og floder. Man kan fange laks med fiskekrog eller net. Den største, man har fanget, vejede 36 kilo.
Play audiofile

19
20

Torsken spiser krabber, søstjerner, sild og muslinger. Torsk betyder tørfisk. Før i tiden tørrede man torsken, men i dag putter man den i fryseren. Fiskepinde er lavet af torsk.
Play audiofile

Torsken spiser krabber, søstjerner, sild og muslinger. Torsk betyder tørfisk. Før i tiden tørrede man torsken, men i dag putter man den i fryseren. Fiskepinde er lavet af torsk.
Play audiofile

21
22

Rødspætten er en fladfisk. Den graver sig ned i sandet om dagen. Om natten svømmer den på bunden og spiser krabber, muslinger og søstjerner.
Play audiofile

Rødspætten er en fladfisk. Den graver sig ned i sandet om dagen. Om natten svømmer den på bunden og spiser krabber, muslinger og søstjerner.
Play audiofile

23
24

Hvilke dyr findes i havet, hvor du bor?
Play audiofile

Hvilke dyr findes i havet, hvor du bor?
Play audiofile

25
Havet omkring Halmstad

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1+4+24: Lisa Borgström
S6: Commons.wikimedia.org
S8: Bart Braun - commons.wikimedia.org
S10: Pxhere.com
S12: D. Hazerli - commons.wikimedia.org
S14: Jim G - flickr.com
S16: Cherie1212 - pixabay.com
S18: Hans-Petter Fjeld - commons.wikimedia.org
S20: Pixabay.com
S22: 4028mdk09 - commons.wikimedia.org
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Det Kongelige Teater
2
Det Kongelige Teater

Nina Zachariassen


Indlæst på dansk af Marie Luise Bauer-Schliebs
Indlæst på dansk af Marie Luise Bauer-Schliebs
3
4

Det Kongelige Teater ligger på Kongens Nytorv i København. Det blev bygget i 1748.
Play audiofile

Det Kongelige Teater ligger på Kongens Nytorv i København. Det blev bygget i 1748.
Play audiofile

5
6

I starten var det udelukkende kongens teater, hvor der kun blev opført skuespil for kongen. Det var Frederik 5. som var konge.
Play audiofile

I starten var det udelukkende kongens teater, hvor der kun blev opført skuespil for kongen. Det var Frederik 5. som var konge.
Play audiofile

7
8

Sidenhen er det dog blevet til hele folkets scene.
Play audiofile

Sidenhen er det dog blevet til hele folkets scene.
Play audiofile

9
10

I Det Kongelige Teater kan man opleve fire forskellige kunstarter.
Play audiofile

I Det Kongelige Teater kan man opleve fire forskellige kunstarter.
Play audiofile

11
12

Man kan både opleve teater, ballet, opera og orkester-koncerter.
Play audiofile

Man kan både opleve teater, ballet, opera og orkester-koncerter.
Play audiofile

13
14

Teatret er blevet ombygget flere gange på grund af pladsmangel.
Play audiofile

Teatret er blevet ombygget flere gange på grund af pladsmangel.
Play audiofile

15
16

På grund af de mange ombygninger, blev teatret mindre kønt at se på, og man besluttede derfor at bygge et helt nyt teater.
Play audiofile

På grund af de mange ombygninger, blev teatret mindre kønt at se på, og man besluttede derfor at bygge et helt nyt teater.
Play audiofile

17
18

Det nye teater stod færdigt i 1874, og det er den bygning, vi i dag kan se på Kongens Nytorv. Udenfor sidder Ludvig Holberg og Adam Oehlenschläger som store statuer.
Play audiofile

Det nye teater stod færdigt i 1874, og det er den bygning, vi i dag kan se på Kongens Nytorv. Udenfor sidder Ludvig Holberg og Adam Oehlenschläger som store statuer.
Play audiofile

19
20

Teatret har én enkelt scene, som vi i dag kalder for Gamle Scene. Her er der plads til 1400 tilskuere, og der er en helt særlig indgang til de kongelige.
Play audiofile

Teatret har én enkelt scene, som vi i dag kalder for Gamle Scene. Her er der plads til 1400 tilskuere, og der er en helt særlig indgang til de kongelige.
Play audiofile

21
22

I 2004 fik Det Kongelige Teater overdraget Operahuset på Holmen i København af Mærsk Mc-Kinney Møller.
Play audiofile

I 2004 fik Det Kongelige Teater overdraget Operahuset på Holmen i København af Mærsk Mc-Kinney Møller.
Play audiofile

23
24

Operahuset har to scener. En stor scene med plads til 1500 publikummer, og en lille scene med plads til 200 publikummer.
Play audiofile

Operahuset har to scener. En stor scene med plads til 1500 publikummer, og en lille scene med plads til 200 publikummer.
Play audiofile

25
26

Skuespilhuset på Kvæsthusbroen er også en del af Det Kongelige Teater. Skuespilhuset er fra 2007 og har tre scener, som tilsammen kan rumme 950 publikummer.
Play audiofile

Skuespilhuset på Kvæsthusbroen er også en del af Det Kongelige Teater. Skuespilhuset er fra 2007 og har tre scener, som tilsammen kan rumme 950 publikummer.
Play audiofile

27
28

Skuespilhuset er bygget i kubistisk stil, og minder meget om Operahuset i Oslo.
Play audiofile

Skuespilhuset er bygget i kubistisk stil, og minder meget om Operahuset i Oslo.
Play audiofile

29
30

Er der flotte teaterbygninger der, hvor du bor?
Play audiofile

Er der flotte teaterbygninger der, hvor du bor?
Play audiofile

31
Det Kongelige Teater

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1+18: Heje - commons.wikimedia.org
S4: Royal Danish Theatre, 1748
S6: Ukendt - Rosenborgmuseet
S8: Christian Als - kglteater.dk
S10: Niki Dinov - pixabay.com
S12+20+30: Nina Zachariassen
S14: Royal Danish Theatre, 1773
S16: loc.gov / commons.wikimedia.org
S22: Håkan Dahlström - flickr.com
S24: Lars Schmidt - kglteater.dk
S26: Mahlum - commons.wikimedia.org
S28: Martin Künzel - commons.wikimedia.org

Besøg:
https://kglteater.dk
Forrige side Næste side

Pages