Margrete 1. - Nordens dronning
2
Margrete 1. - Nordens dronning

Annemarie Carstensen, Elias Jeppesen og Marcus Plauborg Idorn - 6. kl. Filipskolen

3
4

Margrete 1. var Danmarks første kvindelige regent. Hun levede i en tid, hvor kvinder ikke havde noget at skulle have sagt. Men andre lærte hurtigt, at Margrete var snu og klog.

5
6

Hun blev født i marts 1353. Hun voksede op på Vordingborg Slot, som hendes far Valdemar Atterdag fik bygget.

7
8

Som 6-årig blev hun forlovet med den norske konge Håkon. Som 10-årig blev hun gift og flyttede til Akershus i Oslo for at lære at blive norsk dronning.

9
10

Som 17-årig fødte Margrete en søn. Han skulle regere Norge, når Håkon døde. Men da Margrethes far døde uden en søn, der kunne overtage tronen, skulle der findes en arving til Danmark.

11
12

Margrete skyndte sig til Danmark og fik gjort Oluf til tronarving. Men Oluf var kun et barn, så indtil han blev gammel nok, styrede Margrete landet.

13
14

Oluf døde desværre allerede som 16-årig i Skåne. I stedet adopterede Margrete sin søsters barnebarn, Bugislav af Pommern, og ændrede hans navn til Erik af Pommern.

15
16

Erik skulle krones. Kroningen skete i Kalmar i Sverige. Der blev også holdt et møde, hvor Margrete ønskede at forene Norge, Sverige og Danmark i én union. Den hed Kalmarunionen.

17
18

Det lykkedes! Til mødet i 1397 blev der skrevet et unionsbrev, som var en slags grundlov, hvor der stod, hvordan unionen skulle styres fremover. Fordi Erik stadig var mindreårig, var det Margrete, der var regent for hele Norden.

19
20

I år 1412 døde Margrete af pest på et skib ud for Flensborg i Nordtyskland. Hun ligger begravet i Roskilde Domkirke.

21
22

Erik var ikke en god konge. Hvis han mødte den mindste modstand, trak han sværdet. Kalmarunionen faldt langsomt sammen. Først i 1520 med det Stockholmske blodbad og endelig i 1523 da Gustav Vasa blev konge i Sverige.

23
24

Hvordan er historien om Margrete 1. i dit land?

25
Margrete 1. - Nordens dronning

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1+20 Stefan Nielsen:
S4: Hans Peter Hansen - 1884
S6: Johan Thomas Lundbye - 1842
S8: maxpixel.freegreatpicture.com
S10: Hans Knieper - 1580
S12: Johannes Steenstrup - 1900 - commons.wikimedia.org
S14: Zamek Książąt Pomorskich - Wystawa Muzeum
S16: Commons.wikimedia.org
S18: Rigsarkivet - 1397 - flickr.com
S22: Kort Steinkamp & Hans Kruse - 1524 - commons.wikimedia.org
S24: Jacob Truedson Demitz - commons.wikimedia.org
Forrige side Næste side
FO DA IS
Skift
sprog
Play audiofile
Blómur fram við vegnum
FO DA IS
2
Blómur fram við vegnum

5. flokkur í Skúlanum við Streymin


Indlæst på færøsk af Borgfríð Fonsdal Johannesen
3
4

Mýrisólja blómar í mai og juni. Hon kann gerast 10 til 50 cm høg. Hon veksur í veitum, eftir áarbakkanum og í mýrum.Play audiofile

5
6

Summardáin er lítil á vøkstri, einar 5 til 15 cm til støddar. Hann er so lívseigur, at hann veksur alt árið. Eisini um veturin, tá ið kavin toyar, setur hann høvdið uppundan.Play audiofile

7
8

Mýrufípan blómar í mai og juni. Hon kann gerast 20 til 40 cm høg. Hon veksur, har tað er eitt sindur vátt. Veksur bert á norðaru hálvkúlu.Play audiofile

9
10

Vár hagasólja gerst 10-30 cm. Blomstrar í mai-juni. Litingarurt, sum hevur litin gult.Play audiofile

11
12

Børkubóndi verður eisini nevndur kápukona. Hetta helst tí, at um tú hyggur nær at honum, líkist hann eini konu í fínum kjóla. Hann blómar tíðliga á sumri, í juni og juli. Hann gerst 10 til 30 cm høgur. Hann veksur í bø og í haga.Play audiofile

13
14

Litingarsortugras blómar í juni og juli. Tað gerst 15 - 60 cm høgt, og verður brúkt at lita tógv við. Tað gevur gulan lit. Tað veksur, har tað er góð jørð og góður sólargangur.Play audiofile

15
16

Reyðakkuleyða blómar í juli. Hon gerst 20 til 30 cm høg. Hon er vanlig í vátlendi, í bønum og við vegjaðarin.Play audiofile

17
18

Smyrilsurt er 20 til 60 cm høg. Hon blómar frá juli til september. Smyrilsurt veksur, har tað er grýtut og turt.Play audiofile

19
20

Smæra verður 10 til 25 cm høg. Hon er ofta at síggja í bønum og fram við vegnum. Smæra verður eisini nevnd seyðasmæra.Play audiofile

21
22

Børkuvísa gerst 5-20 cm høg. Blomstrar í juni og juli. Veksur í hagalendi og í gjáum.Play audiofile

23
24

Kennir tú nakrar av blómunum, sum vaksa fram við vegnum, har tú býrt?Play audiofile

25
Blómur fram við vegnum

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1-24: Thordis Dahl Hansen
Forrige side Næste side
FO DA BM SV
Skift
sprog
H.A. Djurhuus - eitt føroyskt skald
FO DA BM SV
2
H.A. Djurhuus - en færøysk dikter

June-Eyð Joensen og 3. flokkur í Skúlanum við Streymin

Oversat til bokmål af Mari Gjengstø Mostad
3
4

Hans Andrias Djurhuus verður nevndur “Føroya kærasta fólkaskald”. Allir føroyingar kenna onkrar av barnarímum hansara.

Hans Andrias Djurhuus kalles for “Færøyenes mest folkekjære dikter”. Alle fra Færøyene kjenner til noen av hans barnerim.

5
6

Hans Andrias Djurhuus varð føddur 20. oktober 1883 og doyði 6. mai 1951. Hann gjørdist 67 ára gamal.

Hans Andrias Djurhuus ble født 20. oktober 1883, og døde 6. mai 1951. Han ble 67 år gammel.

7
8

Hans Andrias vaks upp í Áarstovu í Havn. Pápin var útróðrarmaður, og mamman tók sær av heiminum. Familjan livdi undir fátøkum korum, men tey høvdu stóran áhuga fyri mentan og søgu.

Hans Andrias er oppvokst i huset Åstue i Thorshavn. Hans far var fisker, og hans mor tok seg av hjemmet. Familien levde under fattige kår, men de hadde stor interesse for kultur og historie.

9
10

Hans Andrias var beiggi ein annan kendan føroyskan yrkjara, J.H.O. Djurhuus, og teir báðir verða nevndir Áarstovubrøðurnir.

Hans Andrias var bror til en annen kjent færøysk dikter, J.H.O. Djurhuus, og de to kalles Åstuebrødrene.

11
12

Hans Andrias gekk á Føroya fólkaháskúla. Har lærdi hann um føroyskt mál og føroyskar bókmentir og byrjaði tá at yrkja á føroyskum.

Hans Andrias gikk på Færøyenes folkeskole. Der lærte han om færøysk språk og færøysk litteratur, og begynte da å dikte på færøysk.

13
14

Síðani fór hann á læraraskúla, og hann var lærari bæði í fólkaskúlanum, realskúlanum og á læraraskúlanum.

Deretter begynte han på lærerskolen, og han var lærer både i folkeskolen, realskolen og på lærerskolen.

15
16

Hans Andrias var eitt sera virkið skald. Hann skrivaði yrkingar, sálmar, sangir og rímur, og hann skrivaði eisini stuttsøgur, ævintýr, sjónleikir og eina skaldsøgu.

Hans Andrias var en meget aktiv dikter. Han skrev dikt, salmer, sanger og rim, og han skrev også noveller, eventyr, skuespill og en roman.

17
18

Lívsgleði og ein jaligur hugburður til lívið eyðkennir skaldskap hansara.

Livsglede og en positiv holdning til livet kjennetegner hans diktning.

19
20

“Gakk tú tryggur” er kendasti sálmur hansara. Hann verður nógv sungin bæði í skúlunum og í kirkjunum í Føroyum. Fyrsta ørindi ljóðar soleiðis:

“Gå du tryg” er hans mest kjente salme. Den synges ofte både på skoler og i kirker på Færøyene. Første vers lyder slik:

21
22

“Gakk tú tryggur fram við góðum treysti, allir ljósir einglar fylgja tær. Harrin, hann er vinur tín hin besti, hansar eyga allar vandar sær.”

“Gå du trygg frem med godt mod, alle lyse engler følger deg. Herren, han er din beste venn, hans øye ser alle farer.”

23
24

Kendasta barnaríma hansara er “Dukka mín er blá”. Hana kenna øll børn í Føroyum. Hon ljóðar soleiðis:

Hans mest kjente barnerim er “Dukke min er blå”. Det kjenner alle barn på Færøyene til. Det lyder slik:

25
26

“Dukka mín er blá, hestur mín er svartur, ketta mín er grá, máni mín er bjartur, gyllir hvørja á. Og ein summar dag, fara vit at ferðast langa leið av stað, tá skal dukkan berast, tá er systir glað.”

“Dukken min er blå, hesten min er sort, katten min er grå, månen min er klar, forgyller hver en å. Og en sommerdag, skal vi reise langt bort, da skal dukken bæres, da er søster glad.”

27
28

Dugir tú at syngja onkra barnarímu?

Kan du synge et barnerim?

29
H.A. Djurhuus - eitt føroyskt skald

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva:
S1+20+26: June-Eyð Joensen
S4: Commons.wikimedia.org
S6: Stefan Nielsen
S8: British Library - 1898 - commons.wikimedia.org
S10+12+14+16+18+24+28: Postverk Føroya - Philatelic Office - commons.wikimedia.org
S22: Lea Mariusardóttir
Forrige side Næste side
DA BM SV
Skift
sprog
Play audiofile
Vi cykler i Danmark
DA BM SV
2
Vi sykler i Danmark

Tóra Bærentsen, Gabriella Dakovic, Rakel Khouri, Nicholas Simson - 5. kl. Filipskolen, Amager

Oversat til bokmål af Mari Gjengstø Mostad
Indlæst på dansk af Wiktoria Tusinska
3
4

Cyklens historie går tilbage til 1800-tallet, hvor Carl von Dreis fra Tyskland opfandt en sparkecykel i 1817. Den blev videreudviklet af både en skotte, en englænder og en franskmand.
Play audiofile

Sykkelens historie går tilbake til 1800-tallet, hvor Carl von Dreis fra Tyskland oppfant en sparkesykkel i 1817. Den ble videreutviklet av både en skotte, en englender og en franskmann.

5
6

Den første cykel med pedaler kom til Danmark i 1869. Forhjulet var større end baghjulet og det var svært at holde balancen, så derfor fik den øgenavnet “Væltepeter”.
Play audiofile

Den første sykkel med pedaler kom til Danmark i 1869. Forhjulet var større enn bakhjulet og det var vanskelig å holde balansen, så derfor fikk den kallenavnet “Veltepetter”.

7
8

I dag findes der mange forskellige typer cykler. Klassiske cykler, mountainbikes, racercykler, elcykler og ladcykler.
Play audiofile

I dag finnes det mange forskellige typer sykler. Klassiske sykler, mountainbikes, racercykler, el-sykler og terrengsykler.

9
10

Der er 5,7 mio. mennesker i Danmark og 4 mio. der cykler. Årligt sælges der 1,5 mio. cykler i Danmark. Danskere cykler cirka 2,3 mia. kilometer om året.
Play audiofile

Der er 5,7 millioner mennesker i Danmark og 4 millioner som sykler. Årlig selges det 1,5 millioner sykler i Danmark. Danskene sykler cirka 2,3 millioner kilometer om året.

11
12

Danmark er det 2. bedste cykelland i Europa, kun overgået af Holland. Danskerne cykler sammenlagt 2.531.799 cykelture. I gennemsnit 3,1 km pr. tur, som svarer til 71.500 gange rundt om jorden.
Play audiofile

Danmark er det 2. beste sykkellandet i Europa, kun overgått av Nederland. Danskene sykler sammenlagt 2.531.799 sykkelturer. I gjennomsnitt 3,1 km pr. tur, som tilsvarer til 71.500 ganger rundt jorden.

13
14

“Alle børn cykler” er en dansk kampagne, der afholdes årligt. Den er med til at få børn til at cykle mere. Man får point, hvis en elev cykler til skole - og ekstra, hvis de cykler med cykelhjelm. De bedste kan vinde gode præmier.
Play audiofile

“Alle børn cykler” er en dansk kampanje som holdes årlig. Den er med til at få barn til å sykle mer. Man får poeng hvis en elev sykler til skolen - og ekstra, hvis de sykler med sykkelhjelm. De beste kan vinne gode premier.

15
16

På cykel må man aldrig køre over et fodgængerfelt eller fortov, køre i modsat retning på cykelstien eller køre uden hænder på styret. Det kan give en bøde på op til 700 kr.
Play audiofile

På sykkel må man aldri kjøre over et fotgjengerfelt eller fortau, kjøre i motsatt retning på sykkelstien eller kjøre uten hender på styret. Det kan bli gitt en bot på opp til 700 kr.

17
18

Man må aldrig køre overfor rødt, bruge håndholdt mobil eller overtræde ubetinget vigepligt. Det kan give en bøde på op til 1000 kr.
Play audiofile

Man må aldri kjøre overfor rødt, bruke håndholdt mobil eller overtrede ubetinget vikeplikt. Det kan gi en bot på opp til 1000 kr.

19
20

Gode råd:
- Brug cykelhjelm!
- Ræk hånden ud, når du drejer!
- Kør med lys på i mørket!
- Kør aldrig over for rødt!
Play audiofile

Gode råd:
- Bruk sykkelhjelm
- Rekk hånden ut når du svinger
- Kjør med lys på i mørket
- Kjør aldri på rødt

21
22

Danmark har mange kendte cykelryttere. Mest kendt er Bjarne Riis, som vandt Tour de France i 1996 og nu Jakob Fuglsang, som er blandt de bedste i verden på landevej.
Play audiofile

Danmark har mange kjente sykkelryttere. Mest kjent er Bjarne Riis, som vant Tour de France i 1996, og nå Jakob Fuglsang, som er blant de beste i verden på landevei.

23
24

Har du en cykel?
Hvad bruger du den til?
Play audiofile

Har du en sykkel?
Hva bruker du den til?

25
Vi cykler i Danmark

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1:Tony Webster - commons.wikimedia.org
S4: Andreas Praefcke - commons.wikimedia.org
S6: Eric Michelat - pixabay.com
S8: WorkCycles - commons.wikimedia.org
S10: Pexels - pixabay.com
S12: Cyklistforbundet.dk
S14: Silje Bergum Kinsten - commons.wikimedia.org
S16: Howard Lake - flickr.com
S18: U.S. Air Force/ Staff Sgt. Debbie Lockhart
S20: Marco Ullrich - commons.wikimedia.org
S22: Pxhere.com
Forrige side Næste side
DA IS
Skift
sprog
Michael Laudrup - en dansk fodboldlegende
DA IS
2
Michael Laudrup - en dansk fodboldlegende

Lasse Bang-Borregaard Frederik Ditlevsen Lukas Maschmann Oliver Olsen - Filipskolen, Amager

3
4

Michael Laudrup blev født i 1964. Han voksede op sammen med sin mor Lone, sin far Finn og sin lillebror Brian nær København. Michael startede sin karriere i 1981 i KB (Kjøbenhavns Boldklub).

5
6

Familien Laudrup er en kendt familie i Danmark. Mest fordi flere fra familien har spillet professionel fodbold og på landsholdet. Finn Laudrup spillede på landsholdet fra 1965-1979. Han nåede at score 6 mål.

7
8

Michael Laudrup er storebror til Brian Laudrup, som er født i 1969. Brian var med til at vinde EM i fodbold i 1992 for Danmark.

9
10

Michael Laudrup nåede at spille i otte klubber: KB og Brøndby i Danmark, Lazio og Juventus i Italien, Barcelona og Real Madrid i Spanien, Vissel Kobe i Japan og Ajax i Holland.

11
12

Han nåede spillet 479 kampe og scorede 230 mål på klubhold. Han er meget kendt for at lave assists. De han spillede flest kampe for Juventus og Barcelona.

13
14

Han vandt mesterskabet med Juventus i 1986. I Barcelona vandt han fire gange i træk fra 1991-1994, og Real Madrid i 1995. Han sluttede med at vinde mesterskabet med Ajax i 1998.

15
16

Michael Laudrup spillede 104 kampe for det danske A-landshold og scorede 37 mål. Han blev rigtig kendt i Danmark efter VM i Mexico i 1986. Dette frimærke med ham er fra Paraguay.

17
18

Michael Laudrup har vundet prisen som ´Årets fodboldspiller i Danmark´ to gange - 1982 og 1985. I 1993 blev han ´Årets spiller´ i Spanien.

19
20

Han startede sin trænerkarriere som assistenttræner for Danmarks landshold i 2000. Siden har han været træner for Brøndby IF, Getafe, Spartak Moskva, RCD Mallorca, Swansea City, Lekhwiya SC og Al-Rayyan SC fra Qatar.

21
22

Michael har som træner vundet mesterskabet med Brøndby IF og Lekhwiya SC fra Qatar. Han blev kåret som “Årets træner i Danmark” i 2003 og 2005.

23
24

Michael Laudrup har tre børn. Mads, Andreas og Rebecca. Begge drenge har spillet professionel fodbold. Men de har begge sluttet karrieren.

25
26

Michael Laudrup kan stadig købes som spiller i spillet ´FIFA 18´ - Her hører han til legenderne.

27
28

Kender du "Laudrup-finten"?

29
Michael Laudrup - en dansk fodboldlegende

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1+8+10+12+14+28: Sconosciuto - commons.wikimedia.org
S4: KB-boldklub.dk
S6: Thorvald Bindesbøll - 1846-1908 - commons.wikimedia.org
S16: Paraguayan stamp - commons.wikimedia.org
S18: Börkur Sigurbjörnsson - flickr.com
S20+22: Doha Stadium Plus Qatar - K. Mohan - commons.wikimedia.org
S24: Paul Blank - commons.wikimedia.org
S26: Yannick Pélissier - commons.wikimedia.org
Forrige side Næste side
DA IS
Skift
sprog
Michael Laudrup - en dansk fodboldlegende
DA IS
2
Michael Laudrup - en dansk fodboldlegende

Lasse Bang-Borregaard Frederik Ditlevsen Lukas Maschmann Oliver Olsen - Filipskolen, Amager

3
4

Michael Laudrup blev født i 1964. Han voksede op sammen med sin mor Lone, sin far Finn og sin lillebror Brian nær København. Michael startede sin karriere i 1981 i KB (Kjøbenhavns Boldklub).

5
6

Familien Laudrup er en kendt familie i Danmark. Mest fordi flere fra familien har spillet professionel fodbold og på landsholdet. Finn Laudrup spillede på landsholdet fra 1965-1979. Han nåede at score 6 mål.

7
8

Michael Laudrup er storebror til Brian Laudrup, som er født i 1969. Brian var med til at vinde EM i fodbold i 1992 for Danmark.

9
10

Michael Laudrup nåede at spille i otte klubber: KB og Brøndby i Danmark, Lazio og Juventus i Italien, Barcelona og Real Madrid i Spanien, Vissel Kobe i Japan og Ajax i Holland.

11
12

Han nåede spillet 479 kampe og scorede 230 mål på klubhold. Han er meget kendt for at lave assists. De han spillede flest kampe for Juventus og Barcelona.

13
14

Han vandt mesterskabet med Juventus i 1986. I Barcelona vandt han fire gange i træk fra 1991-1994, og Real Madrid i 1995. Han sluttede med at vinde mesterskabet med Ajax i 1998.

15
16

Michael Laudrup spillede 104 kampe for det danske A-landshold og scorede 37 mål. Han blev rigtig kendt i Danmark efter VM i Mexico i 1986. Dette frimærke med ham er fra Paraguay.

17
18

Michael Laudrup har vundet prisen som ´Årets fodboldspiller i Danmark´ to gange - 1982 og 1985. I 1993 blev han ´Årets spiller´ i Spanien.

19
20

Han startede sin trænerkarriere som assistenttræner for Danmarks landshold i 2000. Siden har han været træner for Brøndby IF, Getafe, Spartak Moskva, RCD Mallorca, Swansea City, Lekhwiya SC og Al-Rayyan SC fra Qatar.

21
22

Michael har som træner vundet mesterskabet med Brøndby IF og Lekhwiya SC fra Qatar. Han blev kåret som “Årets træner i Danmark” i 2003 og 2005.

23
24

Michael Laudrup har tre børn. Mads, Andreas og Rebecca. Begge drenge har spillet professionel fodbold. Men de har begge sluttet karrieren.

25
26

Michael Laudrup kan stadig købes som spiller i spillet ´FIFA 18´ - Her hører han til legenderne.

27
28

Kender du "Laudrup-finten"?

29
Michael Laudrup - en dansk fodboldlegende

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1+8+10+12+14+28: Sconosciuto - commons.wikimedia.org
S4: KB-boldklub.dk
S6: Thorvald Bindesbøll - 1846-1908 - commons.wikimedia.org
S16: Paraguayan stamp - commons.wikimedia.org
S18: Börkur Sigurbjörnsson - flickr.com
S20+22: Doha Stadium Plus Qatar - K. Mohan - commons.wikimedia.org
S24: Paul Blank - commons.wikimedia.org
S26: Yannick Pélissier - commons.wikimedia.org
Forrige side Næste side
FO DA IS
Skift
sprog
Play audiofile
Blómur fram við vegnum
FO DA IS
2
Blómur fram við vegnum

5. flokkur í Skúlanum við Streymin


Indlæst på færøsk af Borgfríð Fonsdal Johannesen
3
4

Mýrisólja blómar í mai og juni. Hon kann gerast 10 til 50 cm høg. Hon veksur í veitum, eftir áarbakkanum og í mýrum.Play audiofile

5
6

Summardáin er lítil á vøkstri, einar 5 til 15 cm til støddar. Hann er so lívseigur, at hann veksur alt árið. Eisini um veturin, tá ið kavin toyar, setur hann høvdið uppundan.Play audiofile

7
8

Mýrufípan blómar í mai og juni. Hon kann gerast 20 til 40 cm høg. Hon veksur, har tað er eitt sindur vátt. Veksur bert á norðaru hálvkúlu.Play audiofile

9
10

Vár hagasólja gerst 10-30 cm. Blomstrar í mai-juni. Litingarurt, sum hevur litin gult.Play audiofile

11
12

Børkubóndi verður eisini nevndur kápukona. Hetta helst tí, at um tú hyggur nær at honum, líkist hann eini konu í fínum kjóla. Hann blómar tíðliga á sumri, í juni og juli. Hann gerst 10 til 30 cm høgur. Hann veksur í bø og í haga.Play audiofile

13
14

Litingarsortugras blómar í juni og juli. Tað gerst 15 - 60 cm høgt, og verður brúkt at lita tógv við. Tað gevur gulan lit. Tað veksur, har tað er góð jørð og góður sólargangur.Play audiofile

15
16

Reyðakkuleyða blómar í juli. Hon gerst 20 til 30 cm høg. Hon er vanlig í vátlendi, í bønum og við vegjaðarin.Play audiofile

17
18

Smyrilsurt er 20 til 60 cm høg. Hon blómar frá juli til september. Smyrilsurt veksur, har tað er grýtut og turt.Play audiofile

19
20

Smæra verður 10 til 25 cm høg. Hon er ofta at síggja í bønum og fram við vegnum. Smæra verður eisini nevnd seyðasmæra.Play audiofile

21
22

Børkuvísa gerst 5-20 cm høg. Blomstrar í juni og juli. Veksur í hagalendi og í gjáum.Play audiofile

23
24

Kennir tú nakrar av blómunum, sum vaksa fram við vegnum, har tú býrt?Play audiofile

25
Blómur fram við vegnum

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1-24: Thordis Dahl Hansen
Forrige side Næste side
FO DA IS
Skift
sprog
Play audiofile
Blómur fram við vegnum
FO DA IS
2
Blómur fram við vegnum

5. flokkur í Skúlanum við Streymin


Indlæst på færøsk af Borgfríð Fonsdal Johannesen
3
4

Mýrisólja blómar í mai og juni. Hon kann gerast 10 til 50 cm høg. Hon veksur í veitum, eftir áarbakkanum og í mýrum.Play audiofile

5
6

Summardáin er lítil á vøkstri, einar 5 til 15 cm til støddar. Hann er so lívseigur, at hann veksur alt árið. Eisini um veturin, tá ið kavin toyar, setur hann høvdið uppundan.Play audiofile

7
8

Mýrufípan blómar í mai og juni. Hon kann gerast 20 til 40 cm høg. Hon veksur, har tað er eitt sindur vátt. Veksur bert á norðaru hálvkúlu.Play audiofile

9
10

Vár hagasólja gerst 10-30 cm. Blomstrar í mai-juni. Litingarurt, sum hevur litin gult.Play audiofile

11
12

Børkubóndi verður eisini nevndur kápukona. Hetta helst tí, at um tú hyggur nær at honum, líkist hann eini konu í fínum kjóla. Hann blómar tíðliga á sumri, í juni og juli. Hann gerst 10 til 30 cm høgur. Hann veksur í bø og í haga.Play audiofile

13
14

Litingarsortugras blómar í juni og juli. Tað gerst 15 - 60 cm høgt, og verður brúkt at lita tógv við. Tað gevur gulan lit. Tað veksur, har tað er góð jørð og góður sólargangur.Play audiofile

15
16

Reyðakkuleyða blómar í juli. Hon gerst 20 til 30 cm høg. Hon er vanlig í vátlendi, í bønum og við vegjaðarin.Play audiofile

17
18

Smyrilsurt er 20 til 60 cm høg. Hon blómar frá juli til september. Smyrilsurt veksur, har tað er grýtut og turt.Play audiofile

19
20

Smæra verður 10 til 25 cm høg. Hon er ofta at síggja í bønum og fram við vegnum. Smæra verður eisini nevnd seyðasmæra.Play audiofile

21
22

Børkuvísa gerst 5-20 cm høg. Blomstrar í juni og juli. Veksur í hagalendi og í gjáum.Play audiofile

23
24

Kennir tú nakrar av blómunum, sum vaksa fram við vegnum, har tú býrt?Play audiofile

25
Blómur fram við vegnum

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1-24: Thordis Dahl Hansen
Forrige side Næste side
S-SME DA
Skift
sprog
Noerhterïjkhki taalh
S-SME DA
2
Noerhterïjkhki taalh

Hïngsedaelien skuvle/ Ljungdalens Skola

3
4

nn

5
6

nulle (0),
akte (1), gøøkte (2), golme (3), nieljie (4), vïjhte (5), govhte (6), tjijhtje (7), gaektsie (8), uktsie (9), luhkie (10).

7
8

luhkie (10), luhkieakte (11), luhkiegöökte (12), luhkiegolme (13), luhkienieljie (14), luhkievïjhte (15), luhkiegovhte (16), luhkietjijhtje (17), luhkiegaektsie (18), luhkieuktsie (19), göökteluhkie (20).

9
10

göökteluhkieakte (21), göökteluhkiegöökte (22), göökteluhkiegolme (23), göökteluhkiennieljie (24), göökteluhkievijhte (25), göökteluhkiegovhte (26), göökteluhkietjijhtje (27), göökteluhkiegaektsie (28), göökteluhkieuksie (29), golmeluhkie (30).

11
12

luhkie (10), göökteluhkie (20), golmeluhkie (30), nieljieluhkie (40), vïjhteluhkie (50), govhteluhkie (60), tjijhtjeluhkie (70), gaektsieluhkie (80), uktsieluhkie (90), tjuetie (100).

13
14

tjuetie (100), göökte tjuetie (200), golme tjuetie (300), njielje tjuetie (400), vïjhte tjuetie (500), govhte tjuetie (600), tjijhtje tjuetie (700), gaektsie tjuetie (800), uktsie tjuetie (900), stoerre tjuetie (1000).

15
16

nn

17
18

nn

19
20

nn

21
22

Pryövh jeatja gïelesne göökte låhkan ryöknedh. Maam seamma jïh maam jeatjalaahkan?

23
Noerhterïjkhki taalh

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1: Dave Bleasdale - flickr.com
S4: Abbey Hendrickson - commons.wikimedia.org
S6: Morten Olsen Haugen - commons.wikimedia.org
S8+14: maxpixel.freegreatpicture.com
S10: Teo - commons.wikimedia.org
S12: Mike - pexels.com
S16: James Cridland - flickr.com
S18: Matt Brown - flickr.com
S20: pxhere.com
S22: Mateusz Dach - pexels.com
Forrige side Næste side
Play audiofile
Dybbøl Mølle
2
Dybbøl Mølle

Nina Zachariassen


Indlæst på dansk af Marie Luise Bauer-Schliebs
3
4

Dybbøl Mølle finder man på Dybbøl Banke lige vest for Sønderborg i Sønderjylland.Play audiofile

5
6

Den første mølle var af træ, og blev bygget i 1744. I 1800 blev møllen ramt af et lyn og brændte. Møllen blev dog hurtigt genopbygget, og flere forskellige familier stod for mølledriften mange år frem.Play audiofile

7
8

I 1848 udbrød Den første Slesvigske krig, også kaldet treårskrigen. Her var møllen involveret af flere omgange, og blev blandt andet brugt som observationspost.Play audiofile

9
10

Den 13. april 1849 mødtes danske og tyske tropper i Dybbøl, hvor tyskerne bombarderede Dybbøl Banke. I slaget blev møllen ramt og brændte ned. Møllen blev genopbygget i 1853 efter krigens afslutning.Play audiofile

11
12

I 1864 udbrød Den anden Slesvigske krig, og her blev møllen igen brugt. Det vrimlede med soldater på Dybbøl Banke, og danske officerer flyttede ind på møllen hos det daværende møllepar. Play audiofile

13
14

Den 15. marts 1864 startede et voldsomt bombardement på Dybbøl, og to dage senere gik en granat gennem taget på møllen og taget blev ødelagt.Play audiofile

15
16

Den 10. april 1864 blev selve møllen ramt af en granat og den 18. april 1864 blev møllen stormet og mange soldater omkom.Play audiofile

17
18

Man kan i dag se mange mindesten i området, som er rejst til minde om de faldne soldater. Man mindes også de omkomne hvert år på Dybbøldag d. 18. april. Man markerer dagen med en officiel militærceremoni.Play audiofile

19
20

I 1995 startede Museet på Sønderborg Slot med at lave udstillinger i møllen, og man kan stadig den dag i dag, opleve mange spændende udstillinger i møllen.Play audiofile

21
22

Hvordan ser møllerne ud, hvor du bor?Play audiofile

23
Dybbøl Mølle

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1: Guendel - commons.wikimedia.org
S4: Ziko van Dijk - commons.wikimedia.org
S6+22: Erik Christensen - commons.wikimedia.org
S8+10+14+16: Rigsarkivet - flickr.com
S12: Vilhelm Rosenstand - 1894
S18: Knuzer - commons.wikimedia.org
S20: Arne List - commons.wikimedia.org
Forrige side Næste side

Pages