SV DA BM FO IS
Skift
sprog
Play audiofile
Djur runt vår skola
SV DA BM FO IS
2
Dyr rundt om vores skole

Förskoleklass - Frösakullsskolan

Oversat til dansk af Rebekka Hardonk Nielsen
Indlæst på svensk af Theodor Winbladh
Indlæst på dansk af Julie Koldkjær Christensen
3
4

Igelkotten går i ide och den är ett nattdjur. Igelkotten äter mask, insekter och sniglar.
Play audiofile

Pindsvinet går i hi og den er et natdyr. Pindsvinet spiser regnorme, insekter og snegle.
Play audiofile

5
6

Rådjuret är Sveriges minsta hjortdjur. Den äter växter.
Play audiofile

Rådyret er Sveriges mindste hjort. Den spiser planter.
Play audiofile

7
8

Den vanligaste myran kallas stackmyran.
Play audiofile

Den mest almindelige myre kaldes rød skovmyre.
Play audiofile

9
10

Skogsharen äter gräs och växter. Skogsharen finns i hela Sverige utom i Skåne.
Play audiofile

Skovharen spiser græs og planter. Skovharen findes i hele Sverige undtagen i Skåne.
Play audiofile

11
12

Åkergrodan går i ide på hösten och vaknar på våren. De lägger ägg i vattnet.
Play audiofile

Den spidssnudet frø går i hi om efteråret og vågner om foråret. De lægger æg i vandet.
Play audiofile

13
14

Räven äter sorkar, insekter och harar. Räven bor i ett gryt som även kallas lya.
Play audiofile

Ræven spiser markmus, insekter og harer. Ræven bor i en hule, som også kaldes en rævegrav .
Play audiofile

15
16

När koltrasten sjunger är våren nära. Koltrasten äter mask och på vintern äter den bär och frön.
Play audiofile

Når solsorten synger, er foråret nær. Solsorten spiser regnorme og om vinteren spiser den bær og frø.
Play audiofile

17
18

Älgen är Sveriges största däggdjur. Älgtjuren tappar sina horn på hösten och nya växer ut på våren.
Play audiofile

Elgen er Sveriges største pattedyr. Elgtyren mister sit gevir om efteråret og nye vokser ud om foråret.
Play audiofile

19
20

Ekorren finns i hela landet och bor i träd. Ekorren äter gran och tallfrön, nötter och svamp.
Play audiofile

Egernet findes i hele landet og bor i træer. Egernet spiser gran og frø fra fyrretræer, nødder og svampe.
Play audiofile

21
22

Den vanligaste nyckelpigan i Sverige heter sjuprickiga nyckelpigan. Den äter bladlöss och skadade växter.
Play audiofile

Den mest almindelige mariehøne i Sverige hedder den syvprikkede mariehøne. Den spiser bladlus og beskadiget planter
Play audiofile

23
24

Vilka djur finns runt er skola?
Play audiofile

Hvilke dyr findes rundt om din skole?
Play audiofile

25
Djur runt vår skola

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1+24: Lisa Borgström
S4: Thomasz Proszek - Pixabay.com
S6: Christiane - Pixabay.com
S8: vlada11 - Pixabay.com
S10: Kim Hansen - commons.wikimedia.org
S12: Erik Stålfors - commons.wikimedia.org
S14: Jonn Leffmann - commons.wikimedia.org
S16: gris379 - Pixabay.com
S18: David Mark - Pixabay.com
S20: Elli Stattaus - Pixabay.com
S22: Dominik Stodulski - commons.wikimedia.org
Forrige side Næste side
DA IS
Skift
sprog
Jutlandia - en dansk historie
DA IS
2
Jutlandia - en dansk historie

Stefan Nielsen

3
4

M/S Jutlandia var et skib, som blev bygget på Nakskov Skibsværft som passagerskib og fragtskib i 1934.

M/S Jutlandia var et skib, som blev bygget på Nakskov Skibsværft som passagerskib og fragtskib i 1934.

5
6

M/S betyder motorskib. Jutlandia betyder “Jylland” på latin. Frem til 1951 fungerede det som passager- og fragtskib.

M/S betyder motorskib. Jutlandia betyder “Jylland” på latin. Frem til 1951 fungerede det som passager- og fragtskib.

7
8

M/S Jutlandia er kendt i Danmark, fordi det fungerede som hospitalsskib under Koreakrigen, som aktivt varede fra 1950 til 1953. Men krigen er faktisk ikke afsluttet endnu mellem Nordkorea og Sydkorea (2017).

M/S Jutlandia er kendt i Danmark, fordi det fungerede som hospitalsskib under Koreakrigen, som aktivt varede fra 1950 til 1953. Men krigen er faktisk ikke afsluttet endnu mellem Nordkorea og Sydkorea (2017).

9
10

I 1951 blev Jutlandia sendt afsted til Korea og sejlede under tre forskellige flag. Dannebrog, FN-flag og Røde Kors-flag. Tjenesten varede i 999 dage - frem til 1953.

I 1951 blev Jutlandia sendt afsted til Korea og sejlede under tre forskellige flag. Dannebrog, FN-flag og Røde Kors-flag. Tjenesten varede i 999 dage - frem til 1953.

11
12

Jutlandia nåede at behandle næsten 5000 sårede soldater og ca. 6000 civile koreanere på de tre år.

Jutlandia nåede at behandle næsten 5000 sårede soldater og ca. 6000 civile koreanere på de tre år.

13
14

I 1960 blev Jutlandia brugt som kongeskib under den Thailandske konges besøg i Norden og i 1963 brugte Dronning Margrethe 2. skibet på en længere rejse.

I 1960 blev Jutlandia brugt som kongeskib under den Thailandske konges besøg i Norden og i 1963 brugte Dronning Margrethe 2. skibet på en længere rejse.

15
16

Jutlandia blev ophugget i Bilbao, Spanien i 1965.

Jutlandia blev ophugget i Bilbao, Spanien i 1965.

17
18

På Langelinje i København står der en mindesten for hospitalsskibet Jutlandia. Teksten står både på dansk og koreansk. Der står:

På Langelinje i København står der en mindesten for hospitalsskibet Jutlandia. Teksten står både på dansk og koreansk. Der står:

19
20

“23. januar 1951 – 16. oktober 1953. Danmarks bidrag til De Forenede Nationers Enhedskommando under Korea-Krigen. Denne sten fra Korea er givet i taknemmelighed af koreanske veteraner.”

“23. januar 1951 – 16. oktober 1953. Danmarks bidrag til De Forenede Nationers Enhedskommando under Korea-Krigen. Denne sten fra Korea er givet i taknemmelighed af koreanske veteraner.”

21
22

Musikeren Kim Larsen har gjort historien om Jutlandia kendt for de fleste i Danmark. Den blev udgivet i 1986 og er stadig en af de mest spillede live-numre.

Musikeren Kim Larsen har gjort historien om Jutlandia kendt for de fleste i Danmark. Den blev udgivet i 1986 og er stadig en af de mest spillede live-numre.

23
24

Mange danske skoleelever synger Kim Larsen & Bellamis sang “Jutlandia” i skolerne.

Mange danske skoleelever synger Kim Larsen & Bellamis sang “Jutlandia” i skolerne.

25
26

Sangen “Jutlandia”.

Sangen “Jutlandia”.

27
28

Hvad ved du om Nordkorea og Sydkorea?

Hvad ved du om Nordkorea og Sydkorea?

29
Jutlandia - en dansk historie

Du har nu læst Jutlandia - en dansk historie

Stefan Nielsen

Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Kjenner du til Troms?
2
Kender du Troms?

Connie Isabell Kristiansen

Oversat til dansk af 2. a Vonsild Skole & Mette Hansen
Indlæst på bokmål af Kristina Kolstad Eggen
Indlæst på dansk af Jeppe Munk Siefert
3
4

Troms er et fylke som ligger langt nord i Norge.
Play audiofile

Troms er en region, som ligger i Nordnorge.
Play audiofile

5
6

Troms er kjent for sine høye fjell og frodige fjorder.
Play audiofile

Troms er kendt for sine høje fjelde og frodige fjorde.
Play audiofile

7
8

Det er svært variert klima i Troms. Det kan variere opp til 60 grader fra laveste til høyeste temperatur, i løpet av et år.
Play audiofile

Der er et meget varieret klima i Troms. I løbet af et år kan det variere op til 60 grader fra den laveste til den højeste temperatur.
Play audiofile

9
10

I omtrent to måneder i året, er det mørketid i Troms. Det betyr at store deler av døgnet er mørklagt, og sola blir borte mellom fire og åtte uker i strekk.
Play audiofile

I cirka to måneder om året er det mørkt i Troms. Det betyder, at store dele af døgnet er helt mørklagt, og at solen ikke ses mellem fire til otte uger i streg.
Play audiofile

11
12

Når det er mørkt ute kan man se nordlys på himmelen. Nordlys oppstår når partikler fra sola treffer atmosfæren på jorda.
Play audiofile

Når det er mørkt udenfor, kan man se nordlys på himlen. Nordlys opstår, når partikler fra solen rammer atmosfæren på jorden.
Play audiofile

13
14

Når sola vender tilbake, feirer man med en solfest. Da spiser man solboller og synger soltrall.
Play audiofile

Når solen vender tilbage, fejrer man det med en solfest. Så spiser man solboller og synger sange om solen.
Play audiofile

15
16

På sommeren er det midnattsol i hele fylket. Det betyr at sola er over horisonten hele døgnet.
Play audiofile

Om sommeren er der midnatssol i hele regionen. Det betyder, at solen er over horisonten hele døgnet.
Play audiofile

17
18

Tromsø er den største byen i Troms. Det bor cirka 72 000 mennesker her. Byen blir også kalt for Nordens Paris.
Play audiofile

Tromsø er den største by i Troms. Der bor cirka 72.000 mennesker der. Byen bliver også kaldt for Nordens Paris.
Play audiofile

19
20

Du kan møte på bjørn hvis du reiser inn i Troms sine dype skoger. Bjørnen er Norges største rovdyr.
Play audiofile

Du kan møde en bjørn, hvis du tager langt ind i Troms skove. Bjørnen er Norges største rovdyr.
Play audiofile

21
22

Det finnes mye elg i Troms. Det er Norges største pattedyr.
Play audiofile

Der findes mange elge i Troms. Det er Norges største pattedyr.
Play audiofile

23
24

Gaupe er et kattedyr som vandrer i Troms. De er veldig sky, og det eneste viltlevende kattedyret i Nord-Europa.
Play audiofile

Lossen er et kattedyr, som findes i Troms. De er meget sky, og det eneste vildtlevende kattedyr i Nordeuropa.
Play audiofile

25
26

Kjenner du til andre fylker i Norge?
Play audiofile

Kender du andre regioner i Norge?
Play audiofile

27
Kjenner du til Troms?

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1+14+18+26: Kurt Kristiansen
S4: Wikipedia.org
S6+8+10+16: Rune Thorleif Kristiansen
S12: Connie Isabell Kristiansen
S20: Robert Balog - Pixabay.com
S22: David Mark - Pixabay.com
S24: Werner Moser - Pixabay.com
Forrige side Næste side
DA IS SV
Skift
sprog
Play audiofile
Margrete 1. - Nordens dronning
DA IS SV
2
Margrete 1. - Nordens dronning

Annemarie Carstensen, Elias Jeppesen og Marcus Plauborg Idorn - 6. kl. Filipskolen


Indlæst på dansk af Stine Bakmann Nexø Hansen
Indlæst på dansk af Stine Bakmann Nexø Hansen
3
4

Margrete 1. var Danmarks første kvindelige regent. Hun levede i en tid, hvor kvinder ikke havde noget at skulle have sagt. Men andre lærte hurtigt, at Margrete var snu og klog.
Play audiofile

Margrete 1. var Danmarks første kvindelige regent. Hun levede i en tid, hvor kvinder ikke havde noget at skulle have sagt. Men andre lærte hurtigt, at Margrete var snu og klog.
Play audiofile

5
6

Hun blev født i marts 1353. Hun voksede op på Vordingborg Slot, som hendes far Valdemar Atterdag fik bygget.
Play audiofile

Hun blev født i marts 1353. Hun voksede op på Vordingborg Slot, som hendes far Valdemar Atterdag fik bygget.
Play audiofile

7
8

Som 6-årig blev hun forlovet med den norske konge Håkon. Som 10-årig blev hun gift og flyttede til Akershus i Oslo for at lære at blive norsk dronning.
Play audiofile

Som 6-årig blev hun forlovet med den norske konge Håkon. Som 10-årig blev hun gift og flyttede til Akershus i Oslo for at lære at blive norsk dronning.
Play audiofile

9
10

Som 17-årig fødte Margrete en søn. Han skulle regere Norge, når Håkon døde. Men da Margrethes far døde uden en søn, der kunne overtage tronen, skulle der findes en arving til Danmark.
Play audiofile

Som 17-årig fødte Margrete en søn. Han skulle regere Norge, når Håkon døde. Men da Margrethes far døde uden en søn, der kunne overtage tronen, skulle der findes en arving til Danmark.
Play audiofile

11
12

Margrete skyndte sig til Danmark og fik gjort Oluf til tronarving. Men Oluf var kun et barn, så indtil han blev gammel nok, styrede Margrete landet.
Play audiofile

Margrete skyndte sig til Danmark og fik gjort Oluf til tronarving. Men Oluf var kun et barn, så indtil han blev gammel nok, styrede Margrete landet.
Play audiofile

13
14

Oluf døde desværre allerede som 16-årig i Skåne. I stedet adopterede Margrete sin søsters barnebarn, Bugislav af Pommern, og ændrede hans navn til Erik af Pommern.
Play audiofile

Oluf døde desværre allerede som 16-årig i Skåne. I stedet adopterede Margrete sin søsters barnebarn, Bugislav af Pommern, og ændrede hans navn til Erik af Pommern.
Play audiofile

15
16

Erik skulle krones. Kroningen skete i Kalmar i Sverige. Der blev også holdt et møde, hvor Margrete ønskede at forene Norge, Sverige og Danmark i én union. Den hed Kalmarunionen.
Play audiofile

Erik skulle krones. Kroningen skete i Kalmar i Sverige. Der blev også holdt et møde, hvor Margrete ønskede at forene Norge, Sverige og Danmark i én union. Den hed Kalmarunionen.
Play audiofile

17
18

Det lykkedes! Til mødet i 1397 blev der skrevet et unionsbrev, som var en slags grundlov, hvor der stod, hvordan unionen skulle styres fremover. Fordi Erik stadig var mindreårig, var det Margrete, der var regent for hele Norden.
Play audiofile

Det lykkedes! Til mødet i 1397 blev der skrevet et unionsbrev, som var en slags grundlov, hvor der stod, hvordan unionen skulle styres fremover. Fordi Erik stadig var mindreårig, var det Margrete, der var regent for hele Norden.
Play audiofile

19
20

I år 1412 døde Margrete af pest på et skib ud for Flensborg i Nordtyskland. Hun ligger begravet i Roskilde Domkirke.
Play audiofile

I år 1412 døde Margrete af pest på et skib ud for Flensborg i Nordtyskland. Hun ligger begravet i Roskilde Domkirke.
Play audiofile

21
22

Erik var ikke en god konge. Hvis han mødte den mindste modstand, trak han sværdet. Kalmarunionen faldt langsomt sammen. Først i 1520 med det Stockholmske blodbad og endelig i 1523 da Gustav Vasa blev konge i Sverige.
Play audiofile

Erik var ikke en god konge. Hvis han mødte den mindste modstand, trak han sværdet. Kalmarunionen faldt langsomt sammen. Først i 1520 med det Stockholmske blodbad og endelig i 1523 da Gustav Vasa blev konge i Sverige.
Play audiofile

23
24

Hvordan er historien om Margrete 1. i dit land?
Play audiofile

Hvordan er historien om Margrete 1. i dit land?
Play audiofile

25
Margrete 1. - Nordens dronning

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1+20 Stefan Nielsen:
S4: Hans Peter Hansen - 1884
S6: Johan Thomas Lundbye - 1842
S8: maxpixel.freegreatpicture.com
S10: Hans Knieper - 1580
S12: Johannes Steenstrup - 1900 - commons.wikimedia.org
S14: Zamek Książąt Pomorskich - Wystawa Muzeum
S16: Commons.wikimedia.org
S18: Rigsarkivet - 1397 - flickr.com
S22: Kort Steinkamp & Hans Kruse - 1524 - commons.wikimedia.org
S24: Jacob Truedson Demitz - commons.wikimedia.org
Forrige side Næste side
FO DA IS
Skift
sprog
Play audiofile
Tú alfagra land mítt- føroyski tjóðsangurin
FO DA IS
2
Du mit underskønne land - den færøske nationalsang

5. flokkur í Skúlanum við Steymin

Oversat til dansk af Thordis Dahl Hansen
Indlæst på færøsk af David Æðustein Busk/ 5.klasse i Skúlanum við Streymin
Indlæst på dansk af Anders Skov Elgaard
3
4

Føroyski tjóðsangurin eitur “Tú alfagra land mítt”.
Play audiofile

Den færøske nationalsang hedder “Du mit underskønne land”.
Play audiofile

5
6

Símun av Skarði hevur yrkt tjóðsangin 1. februar í 1906.
Play audiofile

Símun av Skarði digtede nationalsangen den 1. februar 1906.
Play audiofile

7
8

Símun av Skarði livdi frá 1872 til 1942. Hann gjørdi nógvar fosturlandsyrkingar.
Play audiofile

Símun av Skarði levede fra 1872 til 1942. Han digtede mange fædrelandssange.
Play audiofile

9
10

Petur Alberg hevur gjørt lagið til tjóðsangin.
Play audiofile

Petur Alberg har skrevet melodien til nationalsangen.
Play audiofile

11
12

Tjóðsangurin varð fyrstu ferð sungin millum manna 26. desember - 2. jóladag - 1907.
Play audiofile

Nationalsangen blev sunget offentligt første gang den 26. december, 2. juledag, 1907.
Play audiofile

13
14

Tjóðsangurin hevur trý ørindi.
Play audiofile

Nationalsangen har tre vers.
Play audiofile

15
16

Fyrsta ørindi í tjóðsanginum er soleiðis:
Play audiofile

Første vers i nationalsangen lyder således:
Play audiofile

17
18

"Tú alfagra land mítt,
mín dýrasta ogn!
Play audiofile

"Du mit underskønne land,
mit kæreste eje!
Play audiofile

19
20

á vetri so randhvítt,
á sumri við logn,
Play audiofile

om vinteren så hvidbræmmet,
om sommeren med havblik,
Play audiofile

21
22

tú tekur meg at tær
so tætt í tín favn.
Play audiofile

du omfavner mig,
så tæt i din favn.
Play audiofile

23
24

Tit oyggjar so mætar,
Guð signi tað navn,
Play audiofile

I øer så mægtige,
Gud velsigne det navn,
Play audiofile

25
26

sum menn tykkum góvu,
tá teir tykkum sóu.
Play audiofile

som forfædrene gav jer,
da de opdagede jer.
Play audiofile

27
28

Ja, Guð signi Føroyar, mítt land!"
Play audiofile

Ja, Gud velsigne Færøerne, mit land!"
Play audiofile

29
30

Hvat veitst tú um tykkara tjóðsang?
Play audiofile

Hvad ved du om jeres nationalsang?
Play audiofile

31
Tú alfagra land mítt- føroyski tjóðsangurin

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1+4+16: David Reinert Hansen
S6: Thordis Dahl Hansen + Símun av Skarði - commons.wikimedia.org
S8: Símun av Skarði - commons.wikimedia.org
S10: Petur Alberg (1885–1940) - commons.wikimedia.org
S12+14+18+20+22+24+26+28+30: Thordis Dahl Hansen
Forrige side Næste side
FO DA IS
Skift
sprog
Play audiofile
Tú alfagra land mítt- føroyski tjóðsangurin
FO DA IS
2
Du mit underskønne land - den færøske nationalsang

5. flokkur í Skúlanum við Steymin

Oversat til dansk af Thordis Dahl Hansen
Indlæst på færøsk af David Æðustein Busk/ 5.klasse i Skúlanum við Streymin
Indlæst på dansk af Anders Skov Elgaard
3
4

Føroyski tjóðsangurin eitur “Tú alfagra land mítt”.
Play audiofile

Den færøske nationalsang hedder “Du mit underskønne land”.
Play audiofile

5
6

Símun av Skarði hevur yrkt tjóðsangin 1. februar í 1906.
Play audiofile

Símun av Skarði digtede nationalsangen den 1. februar 1906.
Play audiofile

7
8

Símun av Skarði livdi frá 1872 til 1942. Hann gjørdi nógvar fosturlandsyrkingar.
Play audiofile

Símun av Skarði levede fra 1872 til 1942. Han digtede mange fædrelandssange.
Play audiofile

9
10

Petur Alberg hevur gjørt lagið til tjóðsangin.
Play audiofile

Petur Alberg har skrevet melodien til nationalsangen.
Play audiofile

11
12

Tjóðsangurin varð fyrstu ferð sungin millum manna 26. desember - 2. jóladag - 1907.
Play audiofile

Nationalsangen blev sunget offentligt første gang den 26. december, 2. juledag, 1907.
Play audiofile

13
14

Tjóðsangurin hevur trý ørindi.
Play audiofile

Nationalsangen har tre vers.
Play audiofile

15
16

Fyrsta ørindi í tjóðsanginum er soleiðis:
Play audiofile

Første vers i nationalsangen lyder således:
Play audiofile

17
18

"Tú alfagra land mítt,
mín dýrasta ogn!
Play audiofile

"Du mit underskønne land,
mit kæreste eje!
Play audiofile

19
20

á vetri so randhvítt,
á sumri við logn,
Play audiofile

om vinteren så hvidbræmmet,
om sommeren med havblik,
Play audiofile

21
22

tú tekur meg at tær
so tætt í tín favn.
Play audiofile

du omfavner mig,
så tæt i din favn.
Play audiofile

23
24

Tit oyggjar so mætar,
Guð signi tað navn,
Play audiofile

I øer så mægtige,
Gud velsigne det navn,
Play audiofile

25
26

sum menn tykkum góvu,
tá teir tykkum sóu.
Play audiofile

som forfædrene gav jer,
da de opdagede jer.
Play audiofile

27
28

Ja, Guð signi Føroyar, mítt land!"
Play audiofile

Ja, Gud velsigne Færøerne, mit land!"
Play audiofile

29
30

Hvat veitst tú um tykkara tjóðsang?
Play audiofile

Hvad ved du om jeres nationalsang?
Play audiofile

31
Tú alfagra land mítt- føroyski tjóðsangurin

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1+4+16: David Reinert Hansen
S6: Thordis Dahl Hansen + Símun av Skarði - commons.wikimedia.org
S8: Símun av Skarði - commons.wikimedia.org
S10: Petur Alberg (1885–1940) - commons.wikimedia.org
S12+14+18+20+22+24+26+28+30: Thordis Dahl Hansen
Forrige side Næste side
BM SV DA KL
Skift
sprog
Play audiofile
Svalbard
BM SV DA KL
2
Svalbard

Marita Flataunet-Jensen & Johan Alexander Kristiansen

Oversat til dansk af 6. a Vonsild Skole
Indlæst på dansk af Mille Schou
3
4

Svalbard er en fellesbetegnelse for norske ishavsøyer, som ligger midt i mellom det norske fastland og Nordpolen.

Svalbard er en fællesbetegnelse for de norske ishavsøer, som ligger midt imellem det norske fastland og Nordpolen.
Play audiofile

5
6

På Svalbard bor det ca. 2150 personer. De største bosetningene er Longyearbyen, Barentsburg og Ny-Ålesund.

På Svalbard bor der ca. 2150 personer. De største beboelser er i Longyearbyen, Barentsburg og Ny-Ålesund.
Play audiofile

7
8

Svalbard består av flere øyer. Longyearbyen ligger på øya Spitsbergen, og er det administrative senteret for øygruppen.

Svalbard består af flere øer. Longyearbyen ligger på øen Spitsbergen, og er det administrative center for øgruppen.
Play audiofile

9
10

Landskapet på Svalbard består av ca. 61% isbreer. En isbre er ismasser som ikke smelter bort i sommerens løp.

Landskabet på Svalbard består af ca. 61% gletchere. En gletcher er en ismasse, som ikke smelter væk i løbet af sommeren.
Play audiofile

11
12

Inne i isbreeer finnes det grotter. Der kan man gå inn og se på spennende stein- og isformasjoner skapt av naturen selv.

Inde i gletchere findes der grotter. Der kan man gå ind og se på spændende sten- og isformationer, som er skabt af naturen.
Play audiofile

13
14

Isbreene på Svalbard smelter og blir mindre for hvert år. Det skjer fordi klimaet er blitt varmere de siste 100 årene.

Gletcherne på Svalbard smelter og bliver mindre for hvert år. Det sker fordi klimaet er blevet varmere de sidste 100 år.
Play audiofile

15
16

Når sola er mer enn 6° under horisonten og det er fullstendig mørkt, kalles det for polarnatt. Det er polarnatt på Svalbard omtrent fra 11. november til 30. januar. På denne tiden er det vanlig at himmelen lyses opp av nordlys.

Når solen er mere end 6° under horisonten og det er fuldstændig mørkt, kaldes det for polarnat. Der er polarnat på Svalbard fra ca. den 11. nov. til den 30. jan. På denne tid er det normalt, at himmelen lyses op af nordlys.
Play audiofile

17
18

Isbjørn er en fredet dyreart, som er et av verdens største rovdyr. Det lever omtrent 5000 isbjørner i Svalbardområdet.

Isbjørne er en fredet dyreart, som er et af verdens største rovdyr. Der lever ca. 5000 isbjørne i Svalbardområdet.
Play audiofile

19
20

Det kan få store konsekvenser for isbjørnen at isbreene smelter på Svalbard. Isen er et viktig jaktområde for den, og mindre is gjør det vanskelig for bjørnen å skaffe seg nok mat.

Det kan få store konsekvenser for isbjørnen, at gletcherne smelter på Svalbard. Isen er et vigtigt jagtområde for den, og mindre is gør det vanskeligt for bjørnen at skaffe nok mad.
Play audiofile

21
22

Det har vært gruvedrift på Svalbard i over hundre år. Det er en viktig del av næringslivet på Svalbard, sammen med reiseliv og forskning.

Der har været minedrift på Svalbard i over hundrede år. Det er en vigtig del af indtægterne på Svalbard, sammen med turisme og forskning.
Play audiofile

23
24

På Svalbard kan du dra på snøscootersafari. Det er en fin og fartsfylt måte å oppleve øysamfunnet på.

På Svalbard kan du tage på snescootersafari. Det er en fin og hurtig måde at opleve øsamfundet på.
Play audiofile

25
26

Hva ville du ha gjort hvis du skulle besøkt Svalbard?

Hvad ville du lave, hvis du skulle besøge Svalbard?
Play audiofile

27
Svalbard

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1+12+16+24: Noel Bauza - pixabay.com
S4: Comonist - commons.wikimedia.org
S6: Oona Räisänen - commons.wikimedia.org
S8: Bjørn Christian Tørrissen - commons.wikimedia.org
S10: Niels Elgaard Larsen, commons.wikimedia.com
S14: Andreas Weith, commons.wikimedia.com
S18: Robynm - pixabay.com
S20: Arturo de Frias Marques, commons.wikimedia.com
S22: Bjørtvedt - commons.wikimedia.org
S26: Xiaomingyan - commons.wikimedia.org
Forrige side Næste side
IS DA BM SV KL
Skift
sprog
Play audiofile
Norðurlöndin
IS DA BM SV KL
2
Nordens lande

Atlantbib

Oversat til dansk af Svanhvít Hreinsdóttir
Indlæst på íslensku af Margrét Þóra Einarsdóttir
Indlæst på dansk af Mille Schou
3
4

Í þessari bók getur þú lesið örlítið um norrænu löndin og svæðin.
Play audiofile

I denne bog kan du læse lidt om de nordiske lande og områder.
Play audiofile

5
6

Á Grænlandi búa u.þ.b. 57000 manns. Höfuðborgin heitir Nuuk. Þar eru 18 bæir og mjög mörg þorp. Maður getur bara búið við ströndina, þar sem innlandsísinn þekur mestan hluta landsins.
Play audiofile

I Grønland bor der ca. 57.000 mennesker. Hovedstaden hedder Nuuk. Der findes 18 byer og rigtig mange bygder. Man kan kun bo ved kysten, da indlandsisen fylder det meste af landet.
Play audiofile

7
8

Flestir á Gænlandi eru ínúítar og tala grænlensku. Maður lærir líka dönsku, þar sem Grænland er hluti af konungsríkinu Danmörk.
Play audiofile

De fleste på Grønland er inuitter og taler grønlandsk. Man lærer også dansk, da Grønland er en del af Kongeriget Danmark.
Play audiofile

9
10

Ísland er strjálbýlasta land í Evrópu af sjálfstæðum ríkjum. Hér búa bara um 332.000 manns. Höfuðborg Íslands heitir Reykjavík.
Play audiofile

Island er Europas tyndest befolkede selvstændige land. Her bor kun 332.000 mennesker. Islands hovedstad hedder Reykjavik.
Play audiofile

11
12

Ísland er eldfjallaeyja, mótuð úr hrauni. Það eru mörg virk eldfjöll á eyjunni.
Play audiofile

Island er en vulkanø skabt af lava. Der findes flere aktive vulkaner på øen.
Play audiofile

13
14

Færeyjar eru eyjaþyrping með 18 eyjum. Straumey er stærsta eyjan. Höfuðborgin heitir Þórshöfn. Hún er á Straumey.
Play audiofile

Færøerne er en øgruppe af 18 øer. Streymoy (Strømø) er den største ø. Hovedstaden hedder Thorshavn. Den ligger på Strømø.
Play audiofile

15
16

Í Færeyjum búa um 49.000 manns. Flestir tala færeysku en geta líka talað dönsku. Færeyjar eiga sinn eigin fána.
Play audiofile

På Færøerne bor der 49.000 mennesker. De fleste taler færøsk, men kan også tale dansk. Færøerne har deres eget flag.
Play audiofile

17
18

Í Noregi búa 5.2 milljónir manna. Osló er höfuðborg landsins og stærsti bærinn. Í Noregi tala flestir norsku en það eru tvö ritmál: bókmál og nýnorska.
Play audiofile

I Norge bor der 5.2 millioner mennesker. Oslo er landets hovedstad og største by. I Norge taler de fleste norsk, men man har to skriftsprog: bokmål og nynorsk.
Play audiofile

19
20

Noregur er þekktur fyrir fallegu firðina sína og fjöllin. Hæsta fjallið er Galdhøpiggen sem er 2469 m. hátt.
Play audiofile

Norge er kendt for sine flotte fjorde og bjerge. Det største bjerg er Galdhøpiggen, som er 2469 m højt.
Play audiofile

21
22

Í Danmörku búa 5,6 milljónir manna. Flestir búa í Kaupmannahöfn sem er höfuðborg Danmerkur.
Play audiofile

I Danmark bor der 5,6 millioner mennesker. De fleste bor i København, som er Danmarks hovedstad.
Play audiofile

23
24

Meginlandið heitir Jótland. Það er tengt Þýskalandi. Tvær stæstu eyjarnar heita Sjáland og Fjón.
Play audiofile

Fastlandet hedder Jylland. Det er forbundet med Tyskland. De to største øer hedder Sjælland og Fyn.
Play audiofile

25
26

Í Svíþjóð búa u.þ.b. 10 milljónir manna. Hér tala flestir sænsku. Svíþjóð er stærsta landið í Skandinavíu.
Play audiofile

I Sverige bor der ca. 10 millioner mennesker. Her taler de fleste svensk. Sverige er det største land i Skandinavien.
Play audiofile

27
28

Þrír stærstu bæirnir heita Stokkhólmur, Gautaborg og Málmey. Stokkhólmur er höfuðborgin. Tvær stærstu eyjar Svíþjóðar heita Gotland og Eyland. Þær eru í Eystrasalti.
Play audiofile

De tre største byer hedder Stockholm, Göteborg og Malmø. Hovedstaden er Stockholm. Sveriges to største øer hedder Øland og Gotland. De ligger i Østersøen.
Play audiofile

29
30

Finnland er oft kallað ,,land hinna þúsund vatna” því þar eru mörg skógarvötn. Það búa u.þ.b. 5.5 milljónir manna í Finnlandi. Höfuðborgin heitir Helsinki.
Play audiofile

Finland kaldes ofte “de tusind søers land” fordi der er mange skovsøer. Der bor 5,5 millioner mennesker i Finland. Hovedstaden hedder Helsinki.
Play audiofile

31
32

Flestir tala finnsku sem er mjög ólík hinum norðurlanda tungumálunum. Næstum því 300.000 finnar tala sænsku.
Play audiofile

De fleste taler finsk, som er meget anderledes fra de andre nordiske sprog. Men næsten 300.000 finnere taler svensk.
Play audiofile

33
34

Áland samanstednur af rúmlega 6500 eyjum. Eyjarnar tilheyra Finnlandi en hafa sjálfstjórn. Höfuðborgin heitir Mariuhöfn.
Play audiofile

Åland består af over 6500 øer. Øerne hører under Finland, men har selvstyre. Hovedstaden hedder Mariehamn.
Play audiofile

35
36

Á Álandseyjum búa um það bil 26.500 manns. Þar tala flestir sænsku.
Play audiofile

På Ålandsøerne bor der ca. 26.500 mennesker. De fleste taler svensk.
Play audiofile

37
38

Veist þú fleira um norrænu löndin?
Play audiofile

Ved du andet om de nordiske lande?
Play audiofile

39
Norðurlöndin

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1: Henry Bredsted - commons.wikimedia.org / S4: S. Solberg J. - commons.wikimedia.org
S6: Nanopixi - commons.wikimedia.org / S8: Kim Hansen - commons.wikimedia.org
S10: Tookapic - pexels.com / S12: Adrian Kirby - pixabay.com
S14: Erik Fløan - commons.wikimedia.org / S16: Matthew Ross - commons.wikimedia.org
S18: Alexandra von Gutthenbach-Lindau - pixabay.com
S20: Kerstin Riemer - pixabay.com / S22: Jens Peter Olesen - pixabay.com
S24: Elias Schäfer - pixabay.com / S26: Karin Beate Nøsterud - commons.wikimedia.org
S28: Edward Stojakovic - flickr.com / S30: M. Passinen - commons.wikimedia.org
S32: Søren Sigfusson - norden.org / S34: Peter Sjöberg - mediabank.visitaland.com
S36: Niko Lipsanen - travel.domnik.net / S38: Nordic Council - commons.wikimedia.org
Forrige side Næste side
SV BM DA FO IS
Skift
sprog
Play audiofile
Fåglar i Sverige
SV BM DA FO IS
2
Fugle i Sverige

Åk 3 på Frösakullsskolan

Oversat til dansk af 3. b Vonsild Skole
Indlæst på svensk af Tess Ingelsten
Indlæst på dansk af Safiya Ceran Brodersen
3
4

På sommaren bor blåmesen i skogen och på vintern ser du den vid fågelbordet. Den kan lägga 16 ägg. Blåmesen äter frön, larver och insekter.
Play audiofile

Om sommeren bor blåmejsen i skoven, og om vinteren ser du den ved foderbrættet. Den kan lægge 16 æg. Blåmejsen spiser frø, larver og insekter.
Play audiofile

5
6

Talgoxen är en vanlig fågel som äter talg, frön och insekter. Den lägger 8-10 ägg. Talgoxen är lätt att känna igen på sin gula väst.
Play audiofile

Musvitten er en almindelig fugl, som spiser fedt, frø og insekter. Den lægger 8-10 æg. Musvitten er let genkendelig på sin gule vest.
Play audiofile

7
8

Domherren bor långt inne i skogen på sommaren. Hanen är röd på bröstet och svart på huvudet. Domherren äter knoppar, frön och bär.
Play audiofile

Dompappen bor langt inde i skoven om sommeren. Hannen er rød på brystet og sort på hovedet. Dompappen spiser knopper, frø og bær.
Play audiofile

9
10

Gråsparven är grå på huvudet. Gråsparven äter frön och insekter. Gråsparven lägger 4-8 ägg. Den lever i stora flockar med pilfinken.
Play audiofile

Gråspurven er grå på hovedet. Gråspurven spiser frø og insekter. Gråspurven lægger 4-8 æg. Den lever i store flokke med skovspurven.
Play audiofile

11
12

Kråkan har en grå kappa med svarta armar. Kråkan kallas också gråkappa. Kråkan äter oftast andra ägg och ungar.
Play audiofile

Kragen har en grå kappe med sorte arme. Kragen kaldes også “gråkappe”. Kragen spiser for det meste andres æg og unger.
Play audiofile

13
14

Skatan bygger sitt bo i samma träd år efter år. Den vill bo nära oss människor. Skatan äter insekter, mask, bär, fågelägg och matrester. Den tycker om saker som glänser.
Play audiofile

Husskaden bygger sin rede i samme træ år efter år. Den vil gerne bo nær os mennesker. Skaden spiser insekter, orme, bær, fugleæg og madrester. Den kan godt lide ting som skinner.
Play audiofile

15
16

Sädesärlan kommer i april. Sädesärlan äter insekter. Den bor i norra Afrika på vintern. Den har en svart haklapp och en lång stjärt som den vippar på.
Play audiofile

Vipstjerten kommer i april. Vipstjerten spiser insekter. Den bor i Nordafrika om vinteren. Den har en sort hagesmæk og en lang hale, som den vipper med.
Play audiofile

17
18

Svanen kan väga 12 kg. Svanen finns både i sjöar och i havet. Svanen äter växter och alger som de plockar på botten. På hösten flyttar svanen till södra Sverige.
Play audiofile

Svanen kan veje 12 kg. Svanen findes både i søer og i havet. Svanen spiser planter og alger, som de plukker på bunden. Om efteråret flytter svanen til det sydlige Sverige.
Play audiofile

19
20

Staren kommer i mars. Staren är svart med ljusa prickar. Staren äter mask, bär, frön och insekter. Den bor i England på vintern.
Play audiofile

Stæren kommer i marts. Stæren er sort med lyse prikker. Stæren spiser orme, bær, frø og insekter. Den bor i England om vinteren.
Play audiofile

21
22

Gråtruten liknar fiskmåsen. Gråtruten äter fisk och smådjur. På hösten flyttar den till västra Europa, men många stannar kvar i Sverige.
Play audiofile

Sølvmågen ligner stormmågen. Sølvmågen spiser fisk og smådyr. Om efteråret flytter den til Vesteuropa, men mange bliver i Sverige.
Play audiofile

23
24

Fiskmåsen bor tillsammans i stora grupper, gärna vid havet. Fiskmåsen äter fisk, mask och insekter. På hösten flyttar den till västra Europa, men många stannar kvar i Sverige.
Play audiofile

Stormmågen bor sammen i store grupper, gerne ved havet. Stormmågen spiser fisk, orme og insekter. Om efteråret flytter den til Vesteuropa, men mange bliver i Sverige.
Play audiofile

25
26

Gräsanden finns i sjöar, i havet och i dammar i våra parker. Honan är spräcklig för att inte synas när hon ruvar på sina 8-15 ägg. Gräsanden äter växter och smådjur i vattnet.
Play audiofile

Gråanden findes i søer, i havet og i damme i vore parker. Hunnen er plettet for ikke at være synlig, når hun ruger på sine 8-15 æg. Gråanden spiser planter og smådyr i vandet.
Play audiofile

27
28

Göken kommer i maj från Afrika där den bor på vintern. Honan lägger sina ägg i andra fåglars bon. Vi ser den sällan men hör den ofta. Göken ropar ko ko.
Play audiofile

Gøgen kommer i maj fra Afrika, hvor den bor om vinteren. Hunnen lægger sine æg i andre fugles reder. Vi ser den sjældent, men hører den ofte. Gøgen råber “kuk kuk”.
Play audiofile

29
30

Har du hört göken ropa ko ko?
Play audiofile

Har du hørt gøgen sige “kuk kuk”?
Play audiofile

31
Fåglar i Sverige

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1: Wokandapix - pixabay.com
S4: Magnus Johansson - commons.wikimedia.org
S6: Wim De Graff - pixabay.com
S8: David Mark - pixabay.com
S10: Sanam Maharjan - pixabay.com
S12: Iva Balk - pixabay.com
S14: Pierre-Selim - flickr.com
S16: Andreas Trepte - commons.wikimedia.org
S18: Alice Birkin - publicdomainpictures.net
S20: Natalie Chaplin - pixabay.com
S22: Milliways42 - pixabay.com
S24: Unsplash - pixabay.com
S26: Scott Cunningham - publicdomainpictures.net
S28: Stefan Berndtsson - flickr.com
S30: Marian Deacu - pixabay.com
Forrige side Næste side

Pages