Skift
sprog
Play audiofile
Historia om handball
2
Historien om håndbold

Tove Silset, Lise Vogt & Silje Jerpstad

Oversat til dansk af Stefan Åge Hardonk Nielsen
Indlæst på dansk af Mille Schou
3
4

Handball er ein veldig populær sport i alle dei nordiske landa.

Håndbold er en vældig populær sport i alle de nordiske lande.
Play audiofile

5
6

Handball er ein ballsport som vart funne opp av den danske læraren Holger Louis Nielsen, på slutten av 1800-talet i Danmark.

Håndbold er et boldspil, som blev opfundet af den danske lærer, Holger Nielsen, i slutningen af 1800-tallet i Danmark.
Play audiofile

7
8

Det er sju spelarar på bana. Seks spel ute på bana og ein står i mål.

Der er syv spillere på banen. Seks spiller ude på banen og en står på mål.
Play audiofile

9
10

Det er forbudt å røre ballen med foten. Ballen skal berre kastast og rørast med hendene, eller andre stadar på overkroppen.

Det er forbudt at berøre bolden med foden. Bolden skal kun kastes og berøres med hænderne eller andre steder på overkroppen.
Play audiofile

11
12

Handball vart introdusert på det olympiske programmet allereie i 1936. Da vart det spelt utandørs og med 11 utespelarar frå kvart lag.

Håndbold blev introduceret på det olympiske program allerede i 1936. På det tidspunkt blev det spillet udendørs og med 11 markspillere på hvert hold.
Play audiofile

13
14

Moderne handball kom på det olympiske programmet i 1972. Det vert arrangert verdsmeisterskap både for kvinner og menn anna kvart år.

Moderne håndbold kom på det olympiske program i 1972. Der arrangeres verdensmesterskaber både for kvinder og mænd hvert andet år.
Play audiofile

15
16

Det danske kvinnelandslaget har vunne OL tre gonger: I 1996, 2000 og 2004. Noreg har vunne OL to gonger: I 2008 og 2012. I 2016 vann dei danske herrane OL.

Danmarks kvinder har vundet OL tre gange: 1996, 2000 og 2004. Norge har vundet OL to gange - 2008 og 2012. I 2016 vandt de danske herrer OL.
Play audiofile

17
18

VM har vorte arrangert for menn sidan 1938 og for kvinner sidan 1957.

VM er blevet arrangeret for mænd siden 1938 og for kvinder siden 1967.
Play audiofile

19
20

Herrelandslaget til Sverige har vunne verdsmeisterskapet fire gonger. I 1954, 1958, 1990 og 1999.

Sveriges herrelandshold har vundet verdensmesterskabet fire gange. I 1954, 1958, 1990 og 1999.
Play audiofile

21
22

Danmark har vunne VM ein gong for kvinner, i 1997. Noreg har vunne med kvinnelandslaget tre gonger - i 1999, 2011 og 2015.

Danmark har vundet VM en gang for kvinder i 1997. Norge har vundet tre gange - i 1999, 2011 og 2015.
Play audiofile

23
24

Kjenner du nokon som spelar handball?

Kender du nogen, som spiller håndbold?
Play audiofile

25
Historia om handball

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1+8+18: Steindy - commons.wikimedia.org
S4+10: Armin Kübelbeck - commons.wikimedia.org
S6: videnskab.dk
S12: A. Frankl - Berlin (1936)
S14: ihf.info
S16+22: larvikognorge.blogg.no
S20: News Oresund
S24: Thadius Miller - commons.wikimedia.org
Forrige side Næste side
IS DA SV
Skift
sprog
Play audiofile
Jól á Íslandi
IS DA SV
2
Jul i Island

7. bekkur Síðuskóla á Akureyri

Oversat til dansk af 7. bekkur Síðuskóla á Akureyri
Indlæst på íslensku af Rakel Alda Steinsdóttir
Indlæst på dansk af Pernille Marie Hesselholt Sanvig
3
4

Jólin eru haldin frá 24. desember til 6. janúar. 24. desember er aðfangadagur og þá opnum við pakkana. 25. desember er jóladagur og þá er haldið upp á fæðingu Jesú. Annar í jólum er 26.
Play audiofile

Julen holdes fra den 24. december til den 6. januar. 24. december er juleaften. Der åbner vi gaver. 25. december fejer vi Jesu fødsel. 2. juledag er den 26.
Play audiofile

5
6

Við höldum jól til að fagna fæðingu Jesú. Á 4. og 5. öld komst sú venja víðast á að minnast fæðingarinnar 25. desember.
Play audiofile

Vi holder jul for at fejre Jesu fødsel. I 4. og 5. århundrede begyndte traditionen, hvor vi mindes fødslen den 25. december.
Play audiofile

7
8

Þann 12. desember setja börnin skóinn út í glugga. Fyrsti jólasveinninn kemur nóttina 12. desember og síðasti kemur nóttina fyrir aðfangadag. Það kemur alltaf nýr jólasveinn hverja nótt.
Play audiofile

Den 12. december sætter børnene en sko i vinduet. Den første julemand kommer natten til 12. december og den sidste julemand kommer natten før juleaften. Det er altid en ny julemand, som kommer, hver nat.
Play audiofile

9
10

Flestir Íslendingar skreyta fyrir jólin. Margir láta ljós í glugga og nánast allir kúlur og seríu á jólatréð. Margir eru líka með útiljós.
Play audiofile

De fleste islændinge pynter op før jul. Mange sætter lys i vinduer og næsten alle bruger kugler på juletræet. Mange har også udendørs pynt.
Play audiofile

11
12

Allra fyrstu jólatré munu hafa sést á Íslandi í kringum 1850. Íslendingar skreyta jólatréð og setja pakka undir tréið. Pakkarnir eru svo opnir á aðfangadagskvöld 24. desember.
Play audiofile

Det første juletræ kom til Island omkring 1850. Islændinge pynter juletræet og lægger pakker under. Pakkerne bliver åbnet juleaften, den 24. december.
Play audiofile

13
14

Margir íslendingar borða aspassúpu, humarsúpu og grafinn lax í forrétt á aðfangadag.
Play audiofile

Mange islændinge spiser aspargessuppe, hummersuppe og graved laks som forret juleaften.
Play audiofile

15
16

Það hefur færst í vöxt að Íslendingar borði rjúpu á aðfangadagskvöld. Fólk fer sjálft á veiðar upp til fjalla til að veiða rjúpu.
Play audiofile

Det er blevet mere almindeligt, at islændinge spiser rype juleaften. De går på jagt oppe på fjeldene for at skyde dem.
Play audiofile

17
18

það er siður hjá mörgum að borða hamborgarahrygg á aðfangadag sem er steiktur með púðursykri og ananas. Sykurhúðaðar kartöflur eru m.a. borðaðar með.
Play audiofile

Det er en tradition for mange til jul, at spise hamburgerryg stegt med brun farin og ananas. Man spiser også sukkerbrunede kartofler til.
Play audiofile

19
20

Laufabrauð er næfurþunn og stökk hveitikaka og er mikilvægur hluti íslenskra jóla. Í upphafi aðventu safnast fjölskyldur saman til að skera út og steikja kökurnar. Laufabrauð er borðað með hangikjöti á jóladag.
Play audiofile

Løvbrød (Laufabrauð) er en tynd og sprød hvedekage og er en vigtig del af islandsk jul. I starten af advent mødes mange islandske familier for at skære kagerne ud og stege dem. Løvbrød spises med røget lammekød juledag.
Play audiofile

21
22

Fyrir jólin baka margir smákökur. Bakaðar eru alls konar sortir, marengstoppar, gyðingarkökur, kókoskökur og vanilluhringir.
Play audiofile

Før jul bager mange småkager. Vi bager mange slags: marengstoppe, jødekager, kokoskager og vaniljekranse.
Play audiofile

23
24

Í skólum er tekinn einn dagur í desember í jólaföndur. Þar er föndrað alls kyns jólalegt föndur úr t.d klósettrúllum,dagblöðum, gömlum bókum og krukkum.
Play audiofile

I skolerne har vi en juleklippedag i december. Der laver vi al slags julepynt og bruger for eksempel toiletruller, aviser, gamle bøger og krukker.
Play audiofile

25
26

Í íslenskum skólum er hefð fyrir að nemendur leiki jólasveinavísur eftir Jóhannes úr Kötlum á litlu jólunum.
Play audiofile

I islandske skoler er det en tradition, at spille skuespil om julemændene efter Johannes fra Kötlums version, når der holdes julefest.
Play audiofile

27
28

Á Íslandi höfum við rauð eða hvít jól. Munurinn á hvítum og rauðum jólum er að hvít jól er þegar snjór er úti en rauð jól þegar enginn snjór er.
Play audiofile

I Island kan man have rød jul eller hvid jul. Forskellen er, at når der er sne udenfor, er det hvid jul, men rød jul, når der ikke er sne.
Play audiofile

29
30

Þann 23. desember er Þorláksmessa og þá borða mjög margir Íslendingar kæsta skötu í hádeginu eða í kvöldmat.
Play audiofile

Den 23. december er det lillejuleaften. Der spiser mange islænding rådden rokke til frokost eller aftensmad.
Play audiofile

31
32

Er borðaður fiskur í kringum jól heima hjá þér?
Play audiofile

Spiser I fisk i juletiden hjemme hos dig?
Play audiofile

33
Jól á Íslandi

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1+28: Sigurður Arnarson
S4+10+12+14+16+18: Helga Dögg Sverrisdóttir
S6: flickr.com
S8+24+26:Síðuskóli Akureyri
S20: Kristín Svava Stefánsdóttir
S22: Sivva Eysteins - flickr.com
S30: Jóhann Rafnsson
S32 Frida Eyjolfs - flickr.com
Forrige side Næste side
SV BM IS
Skift
sprog
Play audiofile
Christer Fuglesang - Sveriges astronaut
SV BM IS
2
Christer Fuglesang - Sveriges astronaut

Alexander Andersson och Oscar Johansson Frösakullsskolan


Indlæst på svensk af Oscar Johansson
3
4

Christer Fuglesang är från Sverige. Han föddes 18 mars 1957 i Nacka.Play audiofile

5
6

Han påbörjade sina studier i teknisk fysik vid Kungliga Tekniska Högskolan 1975. Han är Sveriges första astronaut.Play audiofile

7
8

Den 9 december 2006 sköts han upp i rymden, från Kennedy Space Center i Florida i rymdraketen Discovery, till rymdstationen ISS.Play audiofile

9
10

Han var uppe i rymden i 26 dygn, 17 timmar och 38 minuter. Han gjorde en rymdpromenad i 31 timmar och 54 minuter.Play audiofile

11
12

Hans uppgift var att flytta och skruva fast en modul längst ut på rymdstationen. Under sin resa genomförde han också flera forskningsexperiment.Play audiofile

13
14

Den 29 augusti 2009 gjorde han sin andra rymdresa till rymdstationen ISS. Under resan genomförde han två rymdpromenader.Play audiofile

15
16

2013 återvände han till Sverige och sedan 2017 arbetar han som professor i rymdfart vid Kungliga Tekniska Högskolan - KTH.Play audiofile

17
18

Hans intressen är bland annat idrott, segling, skidåkning, frisbee och läsning. Fuglesang var med och introducerade frisbee som tävlingsform i Sverige. Han blev svensk mästare i frisbee 1978 och han har tävlat i VM.Play audiofile

19
20

Christer Fuglesang tycker mycket om att spela schack, och under sin andra rymdfärd spelade Christer schack mot svenskar på jorden innan och under själva rymdfärden.Play audiofile

21
22

Känner du till någon annan astronaut?Play audiofile

23
Christer Fuglesang - Sveriges astronaut

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1+8+10+12+16: NASA.gov
S4: Bengt Nyman - commons.wikimedia.org
S6: Albin Olsson - commons.wikimedia.org
S14: Pxhere.com
S18: www.stuff.co.nz
S20: Piro4d - pixabay.com
S22: NASA - flickr.com
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Danmarks 10 største byer
2
Danmarks 10 største byer

Sebastian Benjamin Charmberg


Indlæst på dansk af Matheis Tang Züger
Indlæst på dansk af Matheis Tang Züger
3
4

De fleste kender København. Men hvad med de ni næste store danske byer?
Play audiofile

De fleste kender København. Men hvad med de ni næste store danske byer?
Play audiofile

5
6

Roskilde er Danmarks 10. største by. Roskilde er kendt for Roskilde Domkirke og Roskilde Festivalen. Roskilde ligger midt på Sjælland.
Play audiofile

Roskilde er Danmarks 10. største by. Roskilde er kendt for Roskilde Domkirke og Roskilde Festivalen. Roskilde ligger midt på Sjælland.
Play audiofile

7
8

Vejle er Danmarks 9. største by. Vejle er mest kendt for Bølgen. Bølgen er højhuse, som hænger sammen som en bølge. Vejle ligger i Sydjylland.
Play audiofile

Vejle er Danmarks 9. største by. Vejle er mest kendt for Bølgen. Bølgen er højhuse, som hænger sammen som en bølge. Vejle ligger i Sydjylland.
Play audiofile

9
10

Horsens er Danmarks 8. største by. Der ligger et gammelt statsfængsel, man kan besøge. Her bliver der afholdt koncerter. Horsens ligger i Østjylland.
Play audiofile

Horsens er Danmarks 8. største by. Der ligger et gammelt statsfængsel, man kan besøge. Her bliver der afholdt koncerter. Horsens ligger i Østjylland.
Play audiofile

11
12

Kolding er Danmarks 7. største by. Kolding har et slot, som hedder Koldinghus. Koldinghus brændte ned i 1808, men er blevet genopbygget. Kolding ligger i Sydjylland.
Play audiofile

Kolding er Danmarks 7. største by. Kolding har et slot, som hedder Koldinghus. Koldinghus brændte ned i 1808, men er blevet genopbygget. Kolding ligger i Sydjylland.
Play audiofile

13
14

Randers er Danmarks 6. største by. I Randers kan man besøge Randers Regnskov og et Elvis museum. Randers ligger i Østjylland.
Play audiofile

Randers er Danmarks 6. største by. I Randers kan man besøge Randers Regnskov og et Elvis museum. Randers ligger i Østjylland.
Play audiofile

15
16

Esbjerg er Danmarks 5. største by. Esbjerg er meget kendt for de fire store, hvide mænd, som sidder og kigger ud over havet i Vestjylland.
Play audiofile

Esbjerg er Danmarks 5. største by. Esbjerg er meget kendt for de fire store, hvide mænd, som sidder og kigger ud over havet i Vestjylland.
Play audiofile

17
18

Aalborg er Danmarks 4. største by. Aalborg er kendt for Nordeuropas største karneval. De har også en kendt fodboldklub, som hedder AAB (Aalborg Boldklub). Aalborg ligger i Nordjylland.
Play audiofile

Aalborg er Danmarks 4. største by. Aalborg er kendt for Nordeuropas største karneval. De har også en kendt fodboldklub, som hedder AAB (Aalborg Boldklub). Aalborg ligger i Nordjylland.
Play audiofile

19
20

Odense er Danmarks 3. største by. Byen er kendt for, at H.C. Andersen er født her. Odense ligger på øen Fyn.
Play audiofile

Odense er Danmarks 3. største by. Byen er kendt for, at H.C. Andersen er født her. Odense ligger på øen Fyn.
Play audiofile

21
22

Aarhus er Danmarks 2. største by og ligger i Østjylland. Her er Den Gamle By, som er et udendørs museum med huse fra gamle dage. Aarhus er også kendt for ARoS, som er et moderne kunstmuseum.
Play audiofile

Aarhus er Danmarks 2. største by og ligger i Østjylland. Her er Den Gamle By, som er et udendørs museum med huse fra gamle dage. Aarhus er også kendt for ARoS, som er et moderne kunstmuseum.
Play audiofile

23
24

København ligger på Sjælland og er Danmarks største by. I København er der meget at se: Tivoli, Rundetårn, Amalienborg, Den lille Havfrue og meget mere.
Play audiofile

København ligger på Sjælland og er Danmarks største by. I København er der meget at se: Tivoli, Rundetårn, Amalienborg, Den lille Havfrue og meget mere.
Play audiofile

25
26

Har du besøgt en by i Danmark?
Play audiofile

Har du besøgt en by i Danmark?
Play audiofile

27
Danmarks 10 største byer

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1+12+16+26: Stefan Åge Hardonk Nielsen
S4: Kirstie - pixabay.com
S6: Hans Andersen - commons.wikimedia.org
S8: David Mark - pixabay.com
S10: Hans Jørn Storgaard Andersen - commons.wikimedia.org
S14: VisitRanders.dk/ Randers Regnskov
S18: Aalborg Carnival - flickr.com
S20: VisitOdense.dk
S22: Ehrenberg Kommunikation - commons.wikimedia.org
S24: News Oresund - commons.wikimedia.org
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Svenska ordspråk
2
Svenska ordspråk

Åk 4 på Frösakullsskolan


Indlæst på svensk af Truls Åkesson
3
4

I Sverige använder vi ordspråk (idiomatiska uttryck) för att säga något kort.Play audiofile

5
6

Att sätta “Hjärtat i halsgropen” betyder att man blir rädd.Play audiofile

7
8

Att ha en “Räv bakom örat” betyder att vara slug och lurig.Play audiofile

9
10

Att ha “Eld i baken” betyder att man har bråttom.Play audiofile

11
12

“Klok som en uggla” betyder att man är förståndig och duktig.Play audiofile

13
14

Att “Ge någon ett handtag” betyder att man hjälper någon.Play audiofile

15
16

“Ett hjärta av sten” betyder att man inte känner empati.Play audiofile

17
18

Att “Tappa huvudet” betyder att man tappar kontrollen.Play audiofile

19
20

Att “Stå på egna ben” betyder att man reder sig och är självständig.Play audiofile

21
22

“Rik som ett troll” betyder att man har mycket pengar.Play audiofile

23
24

Att ha “Fjärilar i magen” betyder att man känner sig nervös.Play audiofile

25
26

“Ett hjärta av guld” betyder att man är omtänksam och snäll.Play audiofile

27
28

“Tomtar på loftet” betyder att man är lite tokig.Play audiofile

29
30

Att ha “Is i magen” betyder att vara helt lugn.Play audiofile

31
32

“Stark som en oxe” betyder att man är stark.Play audiofile

33
34

“Arg som ett bi” betyder att man är rasande arg.Play audiofile

35
36

“Att lägga näsan i blöt” betyder att något som man inte har med att göra.Play audiofile

37
38

Känner du igen dig i något ordspråk?Play audiofile

39
Svenska ordspråk

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1: Hanna Field Eriksson S4: Ellie Stache
S6: Lisa Anderberg S8: Jennifer Anderlöf
S10: Olivia Höglind S12: Selma von Hofsten
S14: Felicia Wahlström S16: Ingrid Mattsson Andreas
S18: Noel Bergman S20: Selma Lindquist
S22: Stella Näckdal S24: Elvira Börjesson
S26: Julia Westerberg S28: Sanna Åberg
S30: Truls Åkesson S32: Oliver Kristiansson
S34: Elliot Nilsson S36: Carl Landh
S38: Alice Kimström
Frösakullsskolan
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Melodifestivalen
2
Melodi Grand Prix

Klass 4 Frösakullsskolan

Oversat til dansk af Stefan Åge Hardonk Nielsen
Indlæst på svensk af Tim Ingelsten & Klass 4
Indlæst på dansk af Cecilia Krupa Hougaard
3
4

Melodifestivalen är en svensk musiktävling, som hålls varje år, för att utse ett bidrag till Eurovision Song Contest.
Play audiofile

Svensk Melodi Grand Prix er en sangkonkurrence, som holdes hvert år for at finde et bidrag til det internationale Melodi Grand Prix - Eurovision.
Play audiofile

5
6

Den första melodifestivalen hölls 1958 och då vann Alice Babs med bidraget “Lilla stjärna”.
Play audiofile

Det første Melodi Grand Prix blev holdt i 1958, og da vandt Alice Babs med sangen “Lilla stjärna” (Lille stjerne).
Play audiofile

7
8

2002 förändrades reglerna. Istället för en enda final med 10 bidrag, så har vi 5 deltävlingar och en final. Detta gör att vi får fler bidrag som tävlar.
Play audiofile

I 2002 blev reglerne ændret. I stedet for én finale med 10 sange, er der nu 5 delfinaler og en finale. Det betyder, at vi får flere sangbidrag til konkurrencen.
Play audiofile

9
10

Melodifestivalen är ett av Sveriges mest sedda program och har mer än 3000 000 tittare.
Play audiofile

Melodi Grand Prix er en af Sveriges mest sete programmer, og har mere end 3.000.000 seere.
Play audiofile

11
12

1974 vann ABBA med låten “Waterloo” i Brighton, Storbritannien.
Play audiofile

I 1974 vandt ABBA med sangen “Waterloo” i Brighton, Storbritannien.
Play audiofile

13
14

Sång ”Waterloo”.
Play audiofile

Sangen “Waterloo”.
Play audiofile

15
16

1984 vann Herreys med låten “Diggiloo Diggiley” i Luxemburg.
Play audiofile

I 1984 vandt Herreys med sangen “Diggiloo Diggiley” i Luxembourg.
Play audiofile

17
18

Sång “Diggiloo Diggiley”.
Play audiofile

Sangen “Diggiloo Diggiley”.
Play audiofile

19
20

1991 vann Carola med låten “Fångad av en stormvind” i Rom, Italien.
Play audiofile

I 1991 vandt Carola med sangen “Fångad av en stormvind” (Fanget af en storm) i Rom, Italien.
Play audiofile

21
22

Sång “Fångad av en stormvind”.
Play audiofile

Sangen “Fångad av en stormvind”.
Play audiofile

23
24

1999 vann Charlotte Nilsson med låten “Tusen och en natt" i Jerusalem, Israel.
Play audiofile

I 1999 vandt Charlotte Nilsson med sangen “Tusen och en natt” (Tusind og en nat) i Jerusalem, Israel.
Play audiofile

25
26

Sång “Tusen och en natt”.
Play audiofile

Sangen “Tusen och en natt”.
Play audiofile

27
28

2012 vann Loreen med låten “Euphoria” i Baku, Azerbajdzjan.
Play audiofile

I 2012 vandt Loreen med sangen “Euphoria” i Baku, Aserbajdsjan.
Play audiofile

29
30

Sång “Euphoria”.
Play audiofile

Sangen “Euphoria”.
Play audiofile

31
32

2015 vann Måns Zelmerlöw med låten “Heroes” i Wien, Österrike.
Play audiofile

I 2015 vandt Måns Zelmerlöw med sangen “Heroes” i Wien, Østrig.
Play audiofile

33
34

Sång “Heroes”.
Play audiofile

Sangen “Heroes”.
Play audiofile

35
36

2016 kom Frans på femte plats med låten “If I were sorry” i Stockholm, Sverige.
Play audiofile

I 2016 kom Frans på 5. pladsen med sangen “If I were sorry” i Stockholm, Sverige.
Play audiofile

37
38

Sång “If I were sorry”.
Play audiofile

Sangen “If I were sorry”.
Play audiofile

39
40

Kan du några vinnande bidrag från Eurovision Song Contest?
Play audiofile

Kan du synge nogle af vindersangene fra Melodi Grand Prix?
Play audiofile

41
Melodifestivalen

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1: Stepankron - commons.wikimedia.org
S4: Rob Young - flickr.com
S6: Commons.wikimedia.org
S8: Signe Brockman - flickr.com
S10: Greger Ravik - commons.wikimedia.org
S12+14: AVRO - commons.wikimedia.org
S16+18: Youtube.com
S20+22: Per Ingar Nilsen - commons.wikimedia.org
S24+26: Daniel Aragay - flickr.com
S28+30: Possan - flickr.com
S32+34: Daniel Åhs Karlsson - commons.wikimedia.org
S26+38: SONY Music - commons.wikimedia.org
S40: Frederik Posse - flickr.com
Forrige side Næste side
SSM SV IS
Skift
sprog
Magkeres vearelde daan biejjien?
SSM SV IS
2
Magkeres vearelde daan biejjien?

Irja jih Jo Liljedal

3
4

Daan jijjen askedibie.

5
6

Daelie mearhka.

7
8

Daan biejjien mullie.

9
10

Jijnje lopme.

11
12

Luejie. Aerede.

13
14

Tjuatsa.

15
16

Ebrie.
Daan biejjien obre.

17
18

Tjaebpies vearelde.
Biejjie guaka.

19
20

Daan aereden tjåetskeme.

21
22

Tjeara.

23
24

Biegke.
Daelie beagka.

25
26

Magkeres vearelde dov luvnie?

27
Magkeres vearelde daan biejjien?

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1-26: Carina Gm Liljedahl
Forrige side Næste side
SV DA BM IS
Skift
sprog
Play audiofile
Sveriges nationaldag
SV DA BM IS
2
Sveriges nationaldag

Linus Bratt och Zack Sjösten - Frösakullsskolan

Oversat til dansk af Erla Randversdóttir, Lisbet Reitan, Sara Jensen & Marianne Schöttel
Indlæst på svensk af Linus Brath
3
4

Sveriges nationaldag och svenska flaggans dag firas den 6 juni.
Play audiofile

Sveriges nationaldag og den svenske flagdag fejres den 6. juni.

5
6

Nationaldagen firas dels till minne av Gustav Vasa. Han valdes till Sveriges kung den 6 juni 1523.
Play audiofile

Nationaldagen fejres dels til minde om Gustav Vasa. Han blev valgt til Sveriges konge den 6. juni 1523.

7
8

Tidigare firades 6 juni enbart som "Svenska flaggans dag" och det var först 1983 som dagen även fick status som nationaldag.
Play audiofile

Tidligere fejres 6. juni kun som “Sveriges flagdag” og det var først i 1983, at dagen også fik status som nationaldag.

9
10

Idén till firandet av svenska flaggans dag kom 1915. Man började sätta upp flaggstänger i villaträdgårdar i början av 1920 talet.
Play audiofile

Idéen til fejringen af Sveriges flagdag opstod i 1915. Man begyndte at sætte flagstænger op i villahaver i begyndelsen af 1920’erne.

11
12

Nationaldagen är en helgdag i Sverige sedan 1983. Vilket betyder att det är en arbetsfri dag för de flesta och skolor håller stängt.
Play audiofile

Nationaldagen har siden 1983 været en fridag i Sverige. Dette betyder, at det er en arbejdsfri dag for de fleste og skolerne holder lukket.

13
14

Bland nya traditioner på nationaldagen är en inbjudan från kungen att gratis besöka stora delar av Stockholms slott hela dagen.
Play audiofile

Blandt nyere traditioner på nationaldagen er en invitation fra kongen om gratis at besøge store dele af Stockholms slot hele dagen.

15
16

I Stockholm firas Nationaldagen på Solliden på Skansen. Det är pyssel och aktiviteter för barnen på dagen och en konsert på scenen på kvällen.
Play audiofile

I Stockholm fejres nationaldagen på Solliden på Skansen. Her er kunsthåndværk og aktiviteter for børn om dagen og en koncert på scenen om aftenen.

17
18

I de flesta kommuner firas Nationaldagen med lokala evenemang och festligheter. Många kommuner har också en särskild ceremoni för att välkomna nya svenska medborgare.
Play audiofile

I de fleste kommuner fejres nationaldagen med lokale arrangementer og festligheder. Mange kommuner har også en særskilt ceremoni, hvor nye svenske medborgere bydes velkommen.

19
20

Det finns naturligtvis inga regler för hur Nationaldagen ska firas – var och en gör som den vill. Tanken med en helgdag är att vi ska ha tid att fira, koppla av och glädjas.
Play audiofile

Der findes naturligvis ingen regler for, hvordan nationaldagen skal fejres - man gør, som man vil. Tanken med en fridag er, at vi skal have tid til at fejre, slappe af og glædes.

21
22

Vad gör ni på er nationaldag?
Play audiofile

Hvad gør I på jeres nationaldag?

23
Sveriges nationaldag

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1: Unif - pixabay.com
S4: Tommy Olsson - pixabay.com
S6: Gustav Vasa - 1542 - commons.wikimedia.org
S8: Gustaf Ankarcrona (1869-1933) - 1916 - commons.wikimedia.org
S10: Kongha - commons.wikimedia.org
S12+22: : Frankie Fouganthin - commons.wikimedia.org
S14: Erich Westendarp - pixabay.com
S16: Holger Ellgaard - commons.wikimedia.org
S18+20: Bengt Nymann - flickr.com/ commons.wikimedia.org
Forrige side Næste side
SV BM IS
Skift
sprog
Play audiofile
Christer Fuglesang - Sveriges astronaut
SV BM IS
2
Christer Fuglesang - Sveriges astronaut

Alexander Andersson och Oscar Johansson Frösakullsskolan


Indlæst på svensk af Oscar Johansson
3
4

Christer Fuglesang är från Sverige. Han föddes 18 mars 1957 i Nacka.Play audiofile

5
6

Han påbörjade sina studier i teknisk fysik vid Kungliga Tekniska Högskolan 1975. Han är Sveriges första astronaut.Play audiofile

7
8

Den 9 december 2006 sköts han upp i rymden, från Kennedy Space Center i Florida i rymdraketen Discovery, till rymdstationen ISS.Play audiofile

9
10

Han var uppe i rymden i 26 dygn, 17 timmar och 38 minuter. Han gjorde en rymdpromenad i 31 timmar och 54 minuter.Play audiofile

11
12

Hans uppgift var att flytta och skruva fast en modul längst ut på rymdstationen. Under sin resa genomförde han också flera forskningsexperiment.Play audiofile

13
14

Den 29 augusti 2009 gjorde han sin andra rymdresa till rymdstationen ISS. Under resan genomförde han två rymdpromenader.Play audiofile

15
16

2013 återvände han till Sverige och sedan 2017 arbetar han som professor i rymdfart vid Kungliga Tekniska Högskolan - KTH.Play audiofile

17
18

Hans intressen är bland annat idrott, segling, skidåkning, frisbee och läsning. Fuglesang var med och introducerade frisbee som tävlingsform i Sverige. Han blev svensk mästare i frisbee 1978 och han har tävlat i VM.Play audiofile

19
20

Christer Fuglesang tycker mycket om att spela schack, och under sin andra rymdfärd spelade Christer schack mot svenskar på jorden innan och under själva rymdfärden.Play audiofile

21
22

Känner du till någon annan astronaut?Play audiofile

23
Christer Fuglesang - Sveriges astronaut

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1+8+10+12+16: NASA.gov
S4: Bengt Nyman - commons.wikimedia.org
S6: Albin Olsson - commons.wikimedia.org
S14: Pxhere.com
S18: www.stuff.co.nz
S20: Piro4d - pixabay.com
S22: NASA - flickr.com
Forrige side Næste side
SSM SV IS
Skift
sprog
Magkeres vearelde daan biejjien?
SSM SV IS
2
Magkeres vearelde daan biejjien?

Irja jih Jo Liljedal

3
4

Daan jijjen askedibie.

5
6

Daelie mearhka.

7
8

Daan biejjien mullie.

9
10

Jijnje lopme.

11
12

Luejie. Aerede.

13
14

Tjuatsa.

15
16

Ebrie.
Daan biejjien obre.

17
18

Tjaebpies vearelde.
Biejjie guaka.

19
20

Daan aereden tjåetskeme.

21
22

Tjeara.

23
24

Biegke.
Daelie beagka.

25
26

Magkeres vearelde dov luvnie?

27
Magkeres vearelde daan biejjien?

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1-26: Carina Gm Liljedahl
Forrige side Næste side

Pages