Skift
sprog
Play audiofile
Det Kongelige Teater
2
Det Kongelige Teater

Nina Zachariassen


Indlæst på dansk af Marie Luise Bauer-Schliebs
3
4

Det Kongelige Teater ligger på Kongens Nytorv i København. Det blev bygget i 1748.Play audiofile

5
6

I starten var det udelukkende kongens teater, hvor der kun blev opført skuespil for kongen. Det var Frederik 5. som var konge.Play audiofile

7
8

Sidenhen er det dog blevet til hele folkets scene.Play audiofile

9
10

I Det Kongelige Teater kan man opleve fire forskellige kunstarter.Play audiofile

11
12

Man kan både opleve teater, ballet, opera og orkester-koncerter.Play audiofile

13
14

Teatret er blevet ombygget flere gange på grund af pladsmangel.Play audiofile

15
16

På grund af de mange ombygninger, blev teatret mindre kønt at se på, og man besluttede derfor at bygge et helt nyt teater.Play audiofile

17
18

Det nye teater stod færdigt i 1874, og det er den bygning, vi i dag kan se på Kongens Nytorv. Udenfor sidder Ludvig Holberg og Adam Oehlenschläger som store statuer.Play audiofile

19
20

Teatret har én enkelt scene, som vi i dag kalder for Gamle Scene. Her er der plads til 1400 tilskuere, og der er en helt særlig indgang til de kongelige.Play audiofile

21
22

I 2004 fik Det Kongelige Teater overdraget Operahuset på Holmen i København af Mærsk Mc-Kinney Møller.Play audiofile

23
24

Operahuset har to scener. En stor scene med plads til 1500 publikummer, og en lille scene med plads til 200 publikummer.Play audiofile

25
26

Skuespilhuset på Kvæsthusbroen er også en del af Det Kongelige Teater. Skuespilhuset er fra 2007 og har tre scener, som tilsammen kan rumme 950 publikummer.Play audiofile

27
28

Skuespilhuset er bygget i kubistisk stil, og minder meget om Operahuset i Oslo.Play audiofile

29
30

Er der flotte teaterbygninger der, hvor du bor?Play audiofile

31
Det Kongelige Teater

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1+18: Heje - commons.wikimedia.org
S4: Royal Danish Theatre, 1748
S6: Ukendt - Rosenborgmuseet
S8: Christian Als - kglteater.dk
S10: Niki Dinov - pixabay.com
S12+20+30: Nina Zachariassen
S14: Royal Danish Theatre, 1773
S16: loc.gov / commons.wikimedia.org
S22: Håkan Dahlström - flickr.com
S24: Lars Schmidt - kglteater.dk
S26: Mahlum - commons.wikimedia.org
S28: Martin Künzel - commons.wikimedia.org

Besøg:
https://kglteater.dk
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Fugle i danske haver 2 - Trækfugle
DA SV IS
2
Fugle i danske haver 2 - Trækfugle

3. b Vonsild Skole


Indlæst på dansk af Anna Jørgensen
3
4

I Danmark har vi mange trækfugle i haverne. Det er fugle, som flyver til de varme lande om efteråret og kommer tilbage om foråret.Play audiofile

5
6

Havesangeren er en trækfugl. Den kendes især på sin sang. Havesangeren er en ensfarvet gråbrun fugl, der kan være svær at få øje på.Play audiofile

7
8

I starten af juni lægger havesangeren 4-5 æg. Æggene bliver udruget af begge forældre.Play audiofile

9
10

Stæren er en meget almindelig fugl i Danmark. Den lever især af insekter, orme og snegle. Man forbinder stæren med “Sort sol”.Play audiofile

11
12

“Sort sol” kan ses om foråret og efteråret, når enorme flokke af stære samles. De tegner fine mønstre på himlen. Enkelte gange kan der være op til en million stære i en flok.Play audiofile

13
14

Fuglekongen er Danmarks mindste fugl. Den er kun 9 cm. Den ses i haver i træktiden.Play audiofile

15
16

I april lægger hunnen ca. 10 æg og udruger dem på 15 dage. Den får ofte to kuld om året.Play audiofile

17
18

Svalen er en trækfugl, og når de dukker op i Danmark, så ved vi, at vinteren er slut. I Danmark findes der tre forskellige svalearter - digesvalen, landsvalen og bysvalen.Play audiofile

19
20

Digesvalen er den mindste og lyseste af Danmarks svaler. Den lever mest ved søer og åer, hvor den lever af myg og andre insekter.Play audiofile

21
22

Landsvalen kaldes også for forstuesvalen. Den kendes på sin metalskinnende, blåsorte overside og dens hvide underside.Play audiofile

23
24

Bysvalen kan man kende på den hvide underside og den mørke overside. Bysvalen bygger for det meste sin rede oppe under tagskægget.Play audiofile

25
26

Der findes danske ordsprog og talemåder, hvori der indgår svaler f.eks.: “En svale gør ingen sommer” og “Når svalerne flyver lavt, bliver det regn”.Play audiofile

27
28

Hvad tror du, ordsprogene betyder?Play audiofile

29
Fugle i danske haver 2 - Trækfugle

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1: Rihaji - pixabay.com
S4: Eredoa - pixabay.com
S6: Michael Sveikutis - flickr.com
S8: Billy Lindblom - flickr.com
S10: Marton Berntsen - commons.wikimedia.org
S12: Christoffer A Rasmussen - commons.wikimedia.org
S14: Frank Vassen - flickr.com
S16: Francis Orpen Morris (1810-1893)
S18: maxpixel.freegreatpicture.com
S20: Malene Thyssen - commons.wikimedia.org
S22: Stig Nygaard - flickr.com
S24: Estormiz - commons.wikimedia.org
S26: Juan de Vojníkov - commons.wikimedia.org
S28: Bishnu Sarangi - pixabay.com
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Havet omkring Halmstad
SV IS DA
2
Havet omkring Halmstad

Klass 2 - Frösakullsskolan


Indlæst på dansk af Freja Vibeke Vad Nicolajsen
3
4

Det meste af livet i havet findes langs strandene. Her på vestkysten i Sverige trives tang og alger, og mange havdyr lever i tangen.Play audiofile

5
6

Rejer ligner små krebs. De har lange og tynde antenner. De kan blive 15 cm lange. Man fisker mange rejer ved vestkysten i Sverige.Play audiofile

7
8

En hummer lever i saltvand på 10-30 meters dybde. I Sverige kan man finde den i Skagerrak og Kattegat. Man må kun fange hummer med en hummer-ruse. Hummeren er en delikatesse, som spises kogt, gratineret eller som hummersuppe.Play audiofile

9
10

Krebsen er grønsort, 15 cm lang og har 10 ben. Den spiser fisk, smådyr og alle slags døde dyr. Når man koger en krebs, bliver den rød. I Sverige holder vi en fest og spiser krebs i begyndelsen af august. Det kaldes ´krebsegilde´.Play audiofile

11
12

Strandkrabben er grønlig og prikket på skjoldet. Krabber æder rejer og muslinger. Hunnen vogter sine æg i 7-9 måneder inden de klækkes.Play audiofile

13
14

Brandmanden kan man finde på den svenske vestkyst. Brandmanden har fangarme, som udskiller en gift, der ved berøring kan føles ubehagelig eller smertefuld. Den brænder ikke på oversiden.Play audiofile

15
16

Øre-goplen kaldes også vandmand og er den mest almindelige vandmand i Sverige. Den bliver 25 cm og er lidt blålig i farven. Vandmanden spiser fiskelarver og vandlopper.Play audiofile

17
18

Laksen er Hallands regions-symbol. Laksen lever i vores have og floder. Man kan fange laks med fiskekrog eller net. Den største, man har fanget, vejede 36 kilo.Play audiofile

19
20

Torsken spiser krabber, søstjerner, sild og muslinger. Torsk betyder tørfisk. Før i tiden tørrede man torsken, men i dag putter man den i fryseren. Fiskepinde er lavet af torsk.Play audiofile

21
22

Rødspætten er en fladfisk. Den graver sig ned i sandet om dagen. Om natten svømmer den på bunden og spiser krabber, muslinger og søstjerner.Play audiofile

23
24

Hvilke dyr findes i havet, hvor du bor?Play audiofile

25
Havet omkring Halmstad

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1+4+24: Lisa Borgström
S6: Commons.wikimedia.org
S8: Bart Braun - commons.wikimedia.org
S10: Pxhere.com
S12: D. Hazerli - commons.wikimedia.org
S14: Jim G - flickr.com
S16: Cherie1212 - pixabay.com
S18: Hans-Petter Fjeld - commons.wikimedia.org
S20: Pixabay.com
S22: 4028mdk09 - commons.wikimedia.org
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Det Kongelige Teater
2
Det Kongelige Teater

Nina Zachariassen


Indlæst på dansk af Marie Luise Bauer-Schliebs
3
4

Det Kongelige Teater ligger på Kongens Nytorv i København. Det blev bygget i 1748.Play audiofile

5
6

I starten var det udelukkende kongens teater, hvor der kun blev opført skuespil for kongen. Det var Frederik 5. som var konge.Play audiofile

7
8

Sidenhen er det dog blevet til hele folkets scene.Play audiofile

9
10

I Det Kongelige Teater kan man opleve fire forskellige kunstarter.Play audiofile

11
12

Man kan både opleve teater, ballet, opera og orkester-koncerter.Play audiofile

13
14

Teatret er blevet ombygget flere gange på grund af pladsmangel.Play audiofile

15
16

På grund af de mange ombygninger, blev teatret mindre kønt at se på, og man besluttede derfor at bygge et helt nyt teater.Play audiofile

17
18

Det nye teater stod færdigt i 1874, og det er den bygning, vi i dag kan se på Kongens Nytorv. Udenfor sidder Ludvig Holberg og Adam Oehlenschläger som store statuer.Play audiofile

19
20

Teatret har én enkelt scene, som vi i dag kalder for Gamle Scene. Her er der plads til 1400 tilskuere, og der er en helt særlig indgang til de kongelige.Play audiofile

21
22

I 2004 fik Det Kongelige Teater overdraget Operahuset på Holmen i København af Mærsk Mc-Kinney Møller.Play audiofile

23
24

Operahuset har to scener. En stor scene med plads til 1500 publikummer, og en lille scene med plads til 200 publikummer.Play audiofile

25
26

Skuespilhuset på Kvæsthusbroen er også en del af Det Kongelige Teater. Skuespilhuset er fra 2007 og har tre scener, som tilsammen kan rumme 950 publikummer.Play audiofile

27
28

Skuespilhuset er bygget i kubistisk stil, og minder meget om Operahuset i Oslo.Play audiofile

29
30

Er der flotte teaterbygninger der, hvor du bor?Play audiofile

31
Det Kongelige Teater

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1+18: Heje - commons.wikimedia.org
S4: Royal Danish Theatre, 1748
S6: Ukendt - Rosenborgmuseet
S8: Christian Als - kglteater.dk
S10: Niki Dinov - pixabay.com
S12+20+30: Nina Zachariassen
S14: Royal Danish Theatre, 1773
S16: loc.gov / commons.wikimedia.org
S22: Håkan Dahlström - flickr.com
S24: Lars Schmidt - kglteater.dk
S26: Mahlum - commons.wikimedia.org
S28: Martin Künzel - commons.wikimedia.org

Besøg:
https://kglteater.dk
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
På tur gennem Halmstad
2
På tur gennem Halmstad

Åk 3 på Frösakullsskolan


Indlæst på dansk af Jens-Kristian Tersløse
3
4

Skt. Nikolai kirken er den ældste bygning i Halmstad og er sandsynligvis bygget i 1400 tallet. Kirken fik sit navn fra skytshelgenen Skt. Nikolaus. Kirken er 60 meter høj.Play audiofile

5
6

Halmstads rådhus stod færdigt i 1983 og ligger ved Store Torv. Højst oppe på rådhuset kan man se et skib lavet af sten og granit. Under skibet er et klokkespil.Play audiofile

7
8

Denne sten er et minde om mødet mellem danske Kong Christian IV og svenske Kong Gustav II Adolf. Kongestenen står foran rådhuset på Store Torv. Kunstværket er lavet af Edvin Öhrström i 1952.Play audiofile

9
10

"Europa og tyren" er et springvand i bronze lavet af Carl Milles på Store Torv i Halmstad. Den blev bygget i 1926. Springvandet er en hyldest til havet, som har stor betydning for Halmstad.Play audiofile

11
12

Denne statue hedder "Kvindehoved" og står i Picassoparken. Det er Pablo Picasso, der har designet den. "Kvindehoved" er 15 meter højt og er lavet af sandblæst beton.Play audiofile

13
14

Denne skulptur er lavet af Walter Bengtsson i 1962. Den hedder “Laksen går op” og ses som en hilsen fra laks på land til laks i vandet. I folkemunde har den fået navnet “Tre der tisser i Nissan.”Play audiofile

15
16

“Forankret fartøj” hedder denne skulptur som er lavet af Ulla og Gustav Kraitz i 1991. De begyndte at eksperimentere med stentøj i slutningen af 60´erne, og fik inspiration fra den kinesiske Sung-dynastis keramik.Play audiofile

17
18

Stå nær lynlåsen og slip fra græsset. Denne har kunstneren Robert Hais lavet på syv steder i Halmstad. Den grønne åbning er ca. ti meter lang og to meter bred. Den er omringet af et mønster, der minder om hægterne i en lynlås.Play audiofile

19
20

Dette pragtfulde bindingsværkshus, Tre hjerter, findes på Store Torv. Huset blev bygget i 1700-tallet og har igennem årene huset mange forskellige ting såsom hospital, bibliotek, konditori og ølbryggeri.Play audiofile

21
22

Brooktorpsgården hører til Halmstads ældste huse, men præcis hvor gammel gården er, ved man ikke. Bolighuset er i bindingsværksstil, som var almindeligt i 1700-tallet.Play audiofile

23
24

I midten af 1800-tallet blev dette hus bygget på hjørnet af Lille Torv og Købmandsgaden. Dette var byens fattighus, hvor de fattige fik mad og husly.Play audiofile

25
26

Denne skulptur hedder "Neptunus" og er lavet af Peter Mandl i 1990. Den fem meter høje skulptur består af tusind glasplader fra dengang, man nedlagde glasfabrikken Pilkington. Den står på Lille Torv i Halmstad.Play audiofile

27
28

Rudolf Petersson skabte "91:an" i 1932. "91:an" er oprindeligt en tegneseriefigur, som er en gal soldat. "91:an" står ved Nørre Port.Play audiofile

29
30

Halmstads bibliotek ligger centralt ved åen Nissan ved Kapsylparken. Biblioteket blev indviet den 22. april 2006 og erstattede det tidligere bibliotek fra 1953. Bygningens form er helt unik og er skabt efter de træer som stod og står på grunden.Play audiofile

31
32

Ved du hvad det her er? Findes det der, hvor du bor?Play audiofile

33
På tur gennem Halmstad

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1-32: Lisa Borgström
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Indmad i skolen - en islandsk tradition
IS DA
2
Indmad i skolen - en islandsk tradition

Helga Dögg Sverrisdóttir


Indlæst på dansk af Freja Vibeke Vad Nicolajsen
3
4

Indmad er efterårsmad, som laves i slagtetiden. Frem til 1970 lavede alle hjem i Island blodpølse og leverpølse om efteråret.Play audiofile

5
6

Færre laver indmad i dag, selvom mange stadig gør det. Det er almindeligt, at familien laver det sammen. Mange elever lærer at lave indmad i skolen.Play audiofile

7
8

Indmaden giver meget jern og A-vitamin, som er nødvendig, fordi vi spiser meget pasta og lyst kød, som ikke indeholder jern.Play audiofile

9
10

Indmad er sund, god og billig mad. Indmad kalder vi det, som vi laver af blod og organer fra lam - blodpølse og leverpølse.Play audiofile

11
12

Leverpølse er lavet af lever og nyre fra et lam, havregryn, rugmel, vand, mælk og krydderi.Play audiofile

13
14

Blodpølse er lavet af blod, fedt, rugmel, hvede, vand og salt.Play audiofile

15
16

Indmaden puttes i lammets mavesæk. De sidste år har folk brugt særlige plastikposer, når man ikke kunne skaffe en mavesæk.Play audiofile

17
18

Følgende skal bruges, når man laver maden: En stor balje, en stor nål, tykt garn, klemmer til at lukke poserne og fryseposer.Play audiofile

19
20

Fedtet skæres i små stykker og kirtlerne skæres væk og smides ud. Leveren skæres til.Play audiofile

21
22

Blod- og leverblandingen bliver rørt sammen med hænderne. Nogle gange smager, den som rører, på blandingen for at smage til.Play audiofile

23
24

Når blandingen er parat, skal man putte den i pose og sy den sammen eller sætte en klemme på og så i fryseren.Play audiofile

25
26

Pølserne bliver kogt inden de spises. Til pølserne spiser man kartoffelmos og hvid sovs.Play audiofile

27
28

Har du prøvet at lave indmad med din familie?Play audiofile

29
Indmad i skolen - en islandsk tradition

Du har nu læst Indmad i skolen - en islandsk tradition

Helga Dögg Sverrisdóttir

Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Fregatten Jylland - verdens længste træskib
DA IS BM NN
2
Fregatten Jylland - verdas lengste treskip

Stefan Nielsen

Oversat til nynorsk af Ellen Birgitte Johnsrud
Indlæst på dansk af Jonas Nyholm Bertelsen
3
4

Fregatten Jylland er verdens længste træskib, som er bevaret. Det er 71 meter langt og næsten 14 meter bredt. Det blev søsat 20. november 1860.
Play audiofile

Fregatten Jylland er verdas lengste treskip som fortsatt er bevart. Det er 71 meter langt og nesten 14 meter bredt. Skipet blei sjøsett 20. november 1860.

5
6

Fregatten Jylland var det tredje af fire planlagte skibe i Niels Juel-klassen. De andre hed ´Niels Juel´, ´Fregatten Sjælland´ og ´Peder Skram´.
Play audiofile

Fregatten Jylland var det tredje av fire planlagte skip i Niels Juel-klassen. Dei andre heitte ´Niels Juel´, ´Fregatten Sjælland´ og ´Peder Skram´.

7
8

Fregatten blev bygget som både sejlskib og dampskib. Det havde tre master med 29 sejl og én dampmotor med 400 HK.
Play audiofile

Fregatten blei bygd som både seilskip og dampskip. Det hadde tre master med 29 seil og ein dampmotor med 400 HK.

9
10

På det tidspunkt var det flådens hurtigste skib. Det kunne sejle op til 15 knob (27 km/t).
Play audiofile

På det tidspunktet var det flåten sitt raskaste skip. Det kunne segle opp til 15 knop (27 km/t).

11
12

Fregatten havde en besætning på 437 mand, som arbejdede i skiftehold. 4 timers arbejde, 4 timers søvn og 4 timer til mad og afslapning. De yngste var 14 år og kaldtes “krudtaber”, fordi de skulle hente krudt.
Play audiofile

Fregatten hadde et mannskap på 437 mann som arbeidde i skiftlag: 4 timar arbeid, 4 timar søvn og 4 timar til mat og avslapping. Dei yngste var 14 år og blei kalla “krutt-apar”, fordi dei skulle hente krutt.

13
14

Skibet havde 44 kanoner i alt. 30 svenske jernkanoner og 14 andre.
Play audiofile

Skipet hadde 44 kanonar i alt. 30 svenske jernkanonar og 14 andre.

15
16

I 1862 var skibet på Færøerne og var med på verdensudstillingen i London.
Play audiofile

I 1862 var skipet på Færøyene og var med på verdsutstillinga i London.

17
18

I 1864 kom Danmark i krig mod Preussen og Østrig. Den hed den 2. Slesviske krig. Fregatten var med i ´Slaget ved Helgoland´ d. 9. maj.
Play audiofile

I 1864 blei det krig mellom Danmark på den eine sida og Preussen og Austerrike på den andre. Krigen heitte den 2. Slesviske krigen. Fregatten var med på ´Slaget ved Helgoland´ den 9. mai.

19
20

Søslaget varede to timer og Jylland affyrede 611 skud. Der blev skudt hul i siden af Fregatten Jylland og Danmark mistede 14 mand i alt, som er begravet i Kristiansand i Norge.
Play audiofile

Sjøslaget vara i to timar, og Jylland fyrte av 611 skudd. Det blei skote hol i sida på fregatten Jylland, og Danmark mista 14 mann i alt. Desse blei gravlagde i Kristiansand i Noreg.

21
22

Danmark vandt søslaget, men tabte krigen. Danmark mistede Slesvig-Holsten (Nordtyskland) - helt op til Kongeåen (Sønderjylland).
Play audiofile

Danmark vann sjøslaget, men tapte krigen. Danmark mista Slesvig-Holstein i Nord-Tyskland og heilt opp til Kongeåen i Sønderjylland.

23
24

Fra 1874-1886 fungerede fregatten som kongeskib for Christian 9. Han besøgte både Island, Færøerne og Rusland med skibet.
Play audiofile

Fra 1874-1886 fungerte fregatten som kongeskip for kong Christian den 9. Han besøkte både Island, Færøyene og Russland med skipet.

25
26

Fra 1936-1959 lå fregatten i København. Her fungerede det som logiskib for børn fra provinsen, som var på lejrskole i København.
Play audiofile

Fra 1936-1959 lå fregatten i København. Her fungerte det som hotellskip for barn frå landsbygda som var på leirskule i København.

27
28

I 1960 kom Fregatten Jylland til Ebeltoft, hvor den ligger i dag. Efter mange års restaurering kunne skibet indvies i 1994 som museum.
Play audiofile

I 1960 kom fregatten Jylland til Ebeltoft, hvor han ligg i dag. Etter mange års restaurering kunne skipet bli innvigd som museum i 1994.

29
30

Findes der berømte skibe i dit land?
Play audiofile

Finst det berømte skip i landet ditt?

31
Fregatten Jylland - verdens længste træskib

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1+10: Carl Locher - 1876+1877 - commons.wikimedia.org
S4: www.fregatten-jylland.dk
S6+12: Christian Mølsted - 1862-1930 - commons.wikimedia.org
S8+14+30: Stefan Åge Hardonk Nielsen
S16+18: Carl Dahl (1812-1865) - commons.wikimedia.org
S20: Josef Carl Berthold Puettner (1821-1881) - commons.wikimedia.org
S22: NordNordWest - commons.wikimedia.org
S24: Laurits Regner Tuxen (1853-1927) - commons.wikimedia.org
S28: Mdj - commons.wikimedia.org

Se mere:
www.fregatten-jylland.dk
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Færøske pengesedler
2
Færøyske pengesetlar

Thordis Dahl Hansen

Oversat til nynorsk af Ellen Birgitte Johnsrud
Indlæst på dansk af Katrine Skov
3
4

Siden 1951 har Den Danske Nationalbank trykt pengesedler med færøsk tekst. De færøske pengesedlers værdi er den samme som på de danske. Størrelsen er også den samme.
Play audiofile

Sidan 1951 har Den Danske Nationalbank trykt pengesetlar med færøysk tekst. Verdien på dei færøyske pengesetlane er den same som på dei danske. Storleiken er også den same.

5
6

Hovedmotiverne på de færøske pengesedler udgivet i 2012, er færøske dyr og natur. På den ene side er der dyr og på den anden side et landskabsbillede.
Play audiofile

Hovedmotiva på dei færøyske pengesetlane som kom ut i 2012 er færøyske dyr og natur. På den eine sida er det dyr og på den andre sida bilete av eit landskap.

7
8

Den færøske kunstner Zacharias Heinesen har malet akvarellerne på pengesedlerne udgivet i 2012. Motiverne er med til at give sedlerne liv og variation.
Play audiofile

Den færøyske kunstnaren Zacharias Heinesen har male akvarellane på pengesetlane frå 2012. Motiva er med på å gi setlane liv og variasjon.

9
10

Dette er en 50-kroneseddel. På den ene side er der et vædderhorn og på den anden side “Beinisvørð” (et kendt fuglefjeld).
Play audiofile

Dette er ein 50-kronesetel. På den eine sida er det eit værhorn og på den andre sida ser vi “Beinisvørð” (eit kjend fuglefjell).

11
12

Dette er en 100-kroneseddel. Motiverne er en del af en torsk og på den anden side “Klaksvík”, der er Færøerne næststørste by.
Play audiofile

Dette er ein 100-kronesetel. Motiva er ein del av ein torsk og på den andre sida Klaksvík, den nest største byen på Færøyene.

13
14

Dette er en 200-kroneseddel. Motiverne er en natsværmer og på den anden side “Tindhólmur”.
Play audiofile

Dette er ein 200-kronesetel. Motiva er ein nattsvermer og på den andre sida “Tindholmen”.

15
16

Dette er en 500-kroneseddel. Motiverne er en strandkrabbe og på den anden side er bygden “Hvannasund”.
Play audiofile

Dette er ein 500-kronesetel. Motiva er ei strandkrabbe og på den andre sida bygda Hvannasund.

17
18

Dette er en 1000-kroneseddel. Motiverne er en sortgrå ryle og på den anden side, øerne “Koltur” og “Hestur”.
Play audiofile

Dette er en 1000-kroneseddel. Motiva er ein fjøreplytt og på den andre sida øyene Koltur og Hestur.

19
20

Mønterne, der bruges på Færøerne, er de samme som i Danmark.
Play audiofile

Myntane som blir brukt på Færøyene er dei same som i Danmark.

21
22

Hvad ved du om pengesedlerne, der anvendes i jeres land?
Play audiofile

Kva veit du om pengesetlane som blir brukt i ditt land?

23
Færøske pengesedler

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva:
S1+4+10-20: Thordis Dahl Hansen / Nationalbanken
S6: Jóannes Símunarson Hansen
S8: Birgir Kruse
S22: Martaposemuckel - pixabay.com
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Fregatten Jylland - verdens længste træskib
DA IS BM NN
2
Fregatten Jylland - verdas lengste treskip

Stefan Nielsen

Oversat til nynorsk af Ellen Birgitte Johnsrud
Indlæst på dansk af Jonas Nyholm Bertelsen
3
4

Fregatten Jylland er verdens længste træskib, som er bevaret. Det er 71 meter langt og næsten 14 meter bredt. Det blev søsat 20. november 1860.
Play audiofile

Fregatten Jylland er verdas lengste treskip som fortsatt er bevart. Det er 71 meter langt og nesten 14 meter bredt. Skipet blei sjøsett 20. november 1860.

5
6

Fregatten Jylland var det tredje af fire planlagte skibe i Niels Juel-klassen. De andre hed ´Niels Juel´, ´Fregatten Sjælland´ og ´Peder Skram´.
Play audiofile

Fregatten Jylland var det tredje av fire planlagte skip i Niels Juel-klassen. Dei andre heitte ´Niels Juel´, ´Fregatten Sjælland´ og ´Peder Skram´.

7
8

Fregatten blev bygget som både sejlskib og dampskib. Det havde tre master med 29 sejl og én dampmotor med 400 HK.
Play audiofile

Fregatten blei bygd som både seilskip og dampskip. Det hadde tre master med 29 seil og ein dampmotor med 400 HK.

9
10

På det tidspunkt var det flådens hurtigste skib. Det kunne sejle op til 15 knob (27 km/t).
Play audiofile

På det tidspunktet var det flåten sitt raskaste skip. Det kunne segle opp til 15 knop (27 km/t).

11
12

Fregatten havde en besætning på 437 mand, som arbejdede i skiftehold. 4 timers arbejde, 4 timers søvn og 4 timer til mad og afslapning. De yngste var 14 år og kaldtes “krudtaber”, fordi de skulle hente krudt.
Play audiofile

Fregatten hadde et mannskap på 437 mann som arbeidde i skiftlag: 4 timar arbeid, 4 timar søvn og 4 timar til mat og avslapping. Dei yngste var 14 år og blei kalla “krutt-apar”, fordi dei skulle hente krutt.

13
14

Skibet havde 44 kanoner i alt. 30 svenske jernkanoner og 14 andre.
Play audiofile

Skipet hadde 44 kanonar i alt. 30 svenske jernkanonar og 14 andre.

15
16

I 1862 var skibet på Færøerne og var med på verdensudstillingen i London.
Play audiofile

I 1862 var skipet på Færøyene og var med på verdsutstillinga i London.

17
18

I 1864 kom Danmark i krig mod Preussen og Østrig. Den hed den 2. Slesviske krig. Fregatten var med i ´Slaget ved Helgoland´ d. 9. maj.
Play audiofile

I 1864 blei det krig mellom Danmark på den eine sida og Preussen og Austerrike på den andre. Krigen heitte den 2. Slesviske krigen. Fregatten var med på ´Slaget ved Helgoland´ den 9. mai.

19
20

Søslaget varede to timer og Jylland affyrede 611 skud. Der blev skudt hul i siden af Fregatten Jylland og Danmark mistede 14 mand i alt, som er begravet i Kristiansand i Norge.
Play audiofile

Sjøslaget vara i to timar, og Jylland fyrte av 611 skudd. Det blei skote hol i sida på fregatten Jylland, og Danmark mista 14 mann i alt. Desse blei gravlagde i Kristiansand i Noreg.

21
22

Danmark vandt søslaget, men tabte krigen. Danmark mistede Slesvig-Holsten (Nordtyskland) - helt op til Kongeåen (Sønderjylland).
Play audiofile

Danmark vann sjøslaget, men tapte krigen. Danmark mista Slesvig-Holstein i Nord-Tyskland og heilt opp til Kongeåen i Sønderjylland.

23
24

Fra 1874-1886 fungerede fregatten som kongeskib for Christian 9. Han besøgte både Island, Færøerne og Rusland med skibet.
Play audiofile

Fra 1874-1886 fungerte fregatten som kongeskip for kong Christian den 9. Han besøkte både Island, Færøyene og Russland med skipet.

25
26

Fra 1936-1959 lå fregatten i København. Her fungerede det som logiskib for børn fra provinsen, som var på lejrskole i København.
Play audiofile

Fra 1936-1959 lå fregatten i København. Her fungerte det som hotellskip for barn frå landsbygda som var på leirskule i København.

27
28

I 1960 kom Fregatten Jylland til Ebeltoft, hvor den ligger i dag. Efter mange års restaurering kunne skibet indvies i 1994 som museum.
Play audiofile

I 1960 kom fregatten Jylland til Ebeltoft, hvor han ligg i dag. Etter mange års restaurering kunne skipet bli innvigd som museum i 1994.

29
30

Findes der berømte skibe i dit land?
Play audiofile

Finst det berømte skip i landet ditt?

31
Fregatten Jylland - verdens længste træskib

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1+10: Carl Locher - 1876+1877 - commons.wikimedia.org
S4: www.fregatten-jylland.dk
S6+12: Christian Mølsted - 1862-1930 - commons.wikimedia.org
S8+14+30: Stefan Åge Hardonk Nielsen
S16+18: Carl Dahl (1812-1865) - commons.wikimedia.org
S20: Josef Carl Berthold Puettner (1821-1881) - commons.wikimedia.org
S22: NordNordWest - commons.wikimedia.org
S24: Laurits Regner Tuxen (1853-1927) - commons.wikimedia.org
S28: Mdj - commons.wikimedia.org

Se mere:
www.fregatten-jylland.dk
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Fanø - en ø i Vadehavet
Fanø - en ø i Vadehavet

Jette Laursen


Indlæst på dansk af Louise Hermansen Starup
3
4

Fanø er en 56 km2 stor sandø i Vadehavet ud for Esbjerg i Danmark.Play audiofile

5
6

Vadehavet er et lavvandsområde, som strækker sig fra Fanø til Holland. Det er en nationalpark.Play audiofile

7
8

Sejlturen mellem Esbjerg og Fanø tager 12 minutter.Play audiofile

9
10

En del af Fanø er dækket af hedelyng.Play audiofile

11
12

Man møder ofte rådyr på veje og stier.Play audiofile

13
14

De vilde kaniner bor i gangsystemer under jorden.Play audiofile

15
16

Sælerne soler sig gerne på en sandbanke.Play audiofile

17
18

Vinden og den brede sandstrand er perfekt, hvis man vil sætte drager op.Play audiofile

19
20

Et typisk Fanø-hus med stråtag, grøn indgangsdør og luge til loftet.Play audiofile

21
22

Hvert år i juli er der Fannikerdage i Nordby, hvor både børn og voksne ifører sig Fanødragter.Play audiofile

23
24

Kender du andre danske øer?Play audiofile

25
Fanø - en ø i Vadehavet

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1+8+10+16+20+22: Jette Laursen
S4+24: Google Maps
S6: Aotearoa - commons.wikimedia.org
S12+14+18: Ole Skovgaard
Forrige side Næste side

Pages