Skift
sprog
Play audiofile
Vandfald i Island
IS DA BM NN SV
2
Islandske fossar

Svanhvít Hreinsdóttir

Oversat til nynorsk af Ellen Birgitte Johnsrud
Indlæst på dansk af Hjalte Aaby Salling Sørensen
3
4

I Island er der meget vand. Der er meget grundvand, det sner og regner. Der kommer også vand, når gletsjerne smelter, mest om sommeren. I Island er der bjerge og bakker og derfor mange vandfald.
Play audiofile

I Island er det mykje vatn. Det er mykje grunnvatn, og det snør og regner. Det kjem også vatn når isbreane smeltar, mest om sommaren. I Island er det fjell og bakkar og difor mange fosser.

5
6

Nogle af elvene er bjergelve og de er klare og rene. Gletsjer-elvene kommer fra gletsjerne og de bærer en masse ler og sand med sig. Ofte mødes disse elve, og det er interessant at se dem blande sig sammen.
Play audiofile

Nokre av elvane kjem frå fjellvatn og dei er klare og reine. Breelvane kjem frå isbreane og dei tek mykje leire og sand med seg. Ofte møtast desse elvane, og det er spennande å sjå dei blande seg saman.

7
8

Dettifoss er Islands kraftigste vandfald og det er 100 meter bredt og 45 meter højt. Elven, den ligger i, hedder Jökulsá á Fjöllum. Tæt på Dettifoss er to mindre vandfald - Hafragilsfoss og Selfoss.
Play audiofile

Dettifoss er Islands største foss, 100 meter brei og 45 meter høg. Elva han ligg i heiter Jökulsá á Fjöllum. Rett ved Dettifoss er det to mindre fossar - Hafragilsfoss og Selfoss.

9
10

Gullfoss er det mest berømte og mest besøgte vandfald i Island. Gullfoss ligger i elven Hvítá og den kommer fra Langjökull. Vandfaldet er i alt 32 meter, som er fordelt på to vandfald.
Play audiofile

Gullfoss er den mest berømde og mest besøkte fossen i Island. Gullfoss ligg i elva Hvítá og han kjem frå Langjökull. Fossen er i alt 32 meter, fordelt på to fossar.

11
12

Nedenfor Eyjafjallajökull er Seljalandsfoss. Det er 62 meter højt og populært hos turister. Det er muligt at gå om bagved vandfaldet, som mange synes er helt specielt.
Play audiofile

Nedanfor Eyjafjallajökull ligg Seljalandsfoss. Han er 62 meter høg og populær hos turistane. Det er mogleg å gå bak fossen, noko mange synest er heilt spesielt.

13
14

Skógafoss er et 60 meter højt og 25 meter bredt vandfald i Skógá. Det er det sidste i rækken af mange vandfald i Skógá og det smukkeste. Et sagn siger, at i grotten bagved vandfaldet, er der en guldkiste.
Play audiofile

Skógafoss er ein 60 meter høg og 25 meter brei foss i Skógá. Det er den siste og vakraste i ei rekkje av mange fossar i Skóg. Eit sagn seier at det finst ei gullkiste i ei grotte bak fossen.

15
16

Dynjandi ligger på Vestfjordene og øverst er vandfaldet 30 meter bredt men 60 meter nederst. Det er 100 meter højt og der er flere vandfald længere nede.
Play audiofile

Dynjandi ligg i Vestfjordane. Øvst er fossen 30 meter brei, men 60 meter nedst. Han er 100 meter høg, og det er fleire fossar lengre nede.

17
18

I nationalparken i Skaftafell ligger Svartifoss. Der er meget smukt søjlebasalt omkring vandfaldet.
Play audiofile

I nasjonalparken i Skaftafell ligg Svartifoss. Rundt fossen er det en svært vakker steinsort som heiter søylebasalt.

19
20

Hraunfossar (lavavandfaldet) ligger ikke i en elv, men vandet kommer direkte fra lavaen i mange små vandfald, som falder i Hvítá i Borgarfjörður.
Play audiofile

Hraunfossar (lavafossen) ligg ikkje i ei elv, men vatnet kjem direkte frå lavaen i mange små fossar som renn ut i Hvítá i Borgarfjörður.

21
22

Goðafoss (Gudernes vandfald) er i Skjálfandafljót og er 12 meter højt. Det siges at lagmanden Thorgeir kastede sine hedenske gudestatuer i vandfaldet, da Island valgte kristendommen i år 1000. Derfor har vandfaldet fået dette navn.
Play audiofile

Goðafoss (Gudanes foss) ligg i Skjálfandafljót og er 12 meter høg. Det blir sagt at lagmannen Thorgeir kasta sine heidenske gudestatuar i fossen då Island valde kristendomen i år 1000. Difor har fossen fått dette namnet.

23
24

Ikke alle vandfalde er store, men i Elliðaárdal i Reykjavík, Islands hovedstad, er der et lille vandfald, som børn elsker at hoppe i, når vejret er godt.
Play audiofile

Alle fossane er ikkje store .I Elliðaárdal i Reykjavík, Islands hovudstad, er det ein liten foss som born elskar å hoppe i når været er fint.

25
26

Findes der vandfald i dit land?
Play audiofile

Finst det fossar i ditt land?

27
Vandfald i Island

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1+16: Diego delso - commons.wikimedia.org
S4: Jacqueline Macou - pixabay.com
S6: www.ferlir.is
S8: Txetxu - flickr.com
S10: Gamene - flickr.com
S12+20+22: 12019 - pixabay.com
S14: Jeremy Goldberg - commons.wikimedia.org
S18: Andrés Nieto Porras - flickr.com
S24: Svanhvít Hreinsdóttir
S26: Marshall Sisterson - pixabay.com
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Vandfald i Island
IS DA BM NN SV
2
Islandske fossar

Svanhvít Hreinsdóttir

Oversat til nynorsk af Ellen Birgitte Johnsrud
Indlæst på dansk af Hjalte Aaby Salling Sørensen
3
4

I Island er der meget vand. Der er meget grundvand, det sner og regner. Der kommer også vand, når gletsjerne smelter, mest om sommeren. I Island er der bjerge og bakker og derfor mange vandfald.
Play audiofile

I Island er det mykje vatn. Det er mykje grunnvatn, og det snør og regner. Det kjem også vatn når isbreane smeltar, mest om sommaren. I Island er det fjell og bakkar og difor mange fosser.

5
6

Nogle af elvene er bjergelve og de er klare og rene. Gletsjer-elvene kommer fra gletsjerne og de bærer en masse ler og sand med sig. Ofte mødes disse elve, og det er interessant at se dem blande sig sammen.
Play audiofile

Nokre av elvane kjem frå fjellvatn og dei er klare og reine. Breelvane kjem frå isbreane og dei tek mykje leire og sand med seg. Ofte møtast desse elvane, og det er spennande å sjå dei blande seg saman.

7
8

Dettifoss er Islands kraftigste vandfald og det er 100 meter bredt og 45 meter højt. Elven, den ligger i, hedder Jökulsá á Fjöllum. Tæt på Dettifoss er to mindre vandfald - Hafragilsfoss og Selfoss.
Play audiofile

Dettifoss er Islands største foss, 100 meter brei og 45 meter høg. Elva han ligg i heiter Jökulsá á Fjöllum. Rett ved Dettifoss er det to mindre fossar - Hafragilsfoss og Selfoss.

9
10

Gullfoss er det mest berømte og mest besøgte vandfald i Island. Gullfoss ligger i elven Hvítá og den kommer fra Langjökull. Vandfaldet er i alt 32 meter, som er fordelt på to vandfald.
Play audiofile

Gullfoss er den mest berømde og mest besøkte fossen i Island. Gullfoss ligg i elva Hvítá og han kjem frå Langjökull. Fossen er i alt 32 meter, fordelt på to fossar.

11
12

Nedenfor Eyjafjallajökull er Seljalandsfoss. Det er 62 meter højt og populært hos turister. Det er muligt at gå om bagved vandfaldet, som mange synes er helt specielt.
Play audiofile

Nedanfor Eyjafjallajökull ligg Seljalandsfoss. Han er 62 meter høg og populær hos turistane. Det er mogleg å gå bak fossen, noko mange synest er heilt spesielt.

13
14

Skógafoss er et 60 meter højt og 25 meter bredt vandfald i Skógá. Det er det sidste i rækken af mange vandfald i Skógá og det smukkeste. Et sagn siger, at i grotten bagved vandfaldet, er der en guldkiste.
Play audiofile

Skógafoss er ein 60 meter høg og 25 meter brei foss i Skógá. Det er den siste og vakraste i ei rekkje av mange fossar i Skóg. Eit sagn seier at det finst ei gullkiste i ei grotte bak fossen.

15
16

Dynjandi ligger på Vestfjordene og øverst er vandfaldet 30 meter bredt men 60 meter nederst. Det er 100 meter højt og der er flere vandfald længere nede.
Play audiofile

Dynjandi ligg i Vestfjordane. Øvst er fossen 30 meter brei, men 60 meter nedst. Han er 100 meter høg, og det er fleire fossar lengre nede.

17
18

I nationalparken i Skaftafell ligger Svartifoss. Der er meget smukt søjlebasalt omkring vandfaldet.
Play audiofile

I nasjonalparken i Skaftafell ligg Svartifoss. Rundt fossen er det en svært vakker steinsort som heiter søylebasalt.

19
20

Hraunfossar (lavavandfaldet) ligger ikke i en elv, men vandet kommer direkte fra lavaen i mange små vandfald, som falder i Hvítá i Borgarfjörður.
Play audiofile

Hraunfossar (lavafossen) ligg ikkje i ei elv, men vatnet kjem direkte frå lavaen i mange små fossar som renn ut i Hvítá i Borgarfjörður.

21
22

Goðafoss (Gudernes vandfald) er i Skjálfandafljót og er 12 meter højt. Det siges at lagmanden Thorgeir kastede sine hedenske gudestatuer i vandfaldet, da Island valgte kristendommen i år 1000. Derfor har vandfaldet fået dette navn.
Play audiofile

Goðafoss (Gudanes foss) ligg i Skjálfandafljót og er 12 meter høg. Det blir sagt at lagmannen Thorgeir kasta sine heidenske gudestatuar i fossen då Island valde kristendomen i år 1000. Difor har fossen fått dette namnet.

23
24

Ikke alle vandfalde er store, men i Elliðaárdal i Reykjavík, Islands hovedstad, er der et lille vandfald, som børn elsker at hoppe i, når vejret er godt.
Play audiofile

Alle fossane er ikkje store .I Elliðaárdal i Reykjavík, Islands hovudstad, er det ein liten foss som born elskar å hoppe i når været er fint.

25
26

Findes der vandfald i dit land?
Play audiofile

Finst det fossar i ditt land?

27
Vandfald i Island

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1+16: Diego delso - commons.wikimedia.org
S4: Jacqueline Macou - pixabay.com
S6: www.ferlir.is
S8: Txetxu - flickr.com
S10: Gamene - flickr.com
S12+20+22: 12019 - pixabay.com
S14: Jeremy Goldberg - commons.wikimedia.org
S18: Andrés Nieto Porras - flickr.com
S24: Svanhvít Hreinsdóttir
S26: Marshall Sisterson - pixabay.com
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Færøske pengesedler
2
Færøyske pengesetlar

Thordis Dahl Hansen

Oversat til nynorsk af Ellen Birgitte Johnsrud
Indlæst på dansk af Katrine Skov
3
4

Siden 1951 har Den Danske Nationalbank trykt pengesedler med færøsk tekst. De færøske pengesedlers værdi er den samme som på de danske. Størrelsen er også den samme.
Play audiofile

Sidan 1951 har Den Danske Nationalbank trykt pengesetlar med færøysk tekst. Verdien på dei færøyske pengesetlane er den same som på dei danske. Storleiken er også den same.

5
6

Hovedmotiverne på de færøske pengesedler udgivet i 2012, er færøske dyr og natur. På den ene side er der dyr og på den anden side et landskabsbillede.
Play audiofile

Hovedmotiva på dei færøyske pengesetlane som kom ut i 2012 er færøyske dyr og natur. På den eine sida er det dyr og på den andre sida bilete av eit landskap.

7
8

Den færøske kunstner Zacharias Heinesen har malet akvarellerne på pengesedlerne udgivet i 2012. Motiverne er med til at give sedlerne liv og variation.
Play audiofile

Den færøyske kunstnaren Zacharias Heinesen har male akvarellane på pengesetlane frå 2012. Motiva er med på å gi setlane liv og variasjon.

9
10

Dette er en 50-kroneseddel. På den ene side er der et vædderhorn og på den anden side “Beinisvørð” (et kendt fuglefjeld).
Play audiofile

Dette er ein 50-kronesetel. På den eine sida er det eit værhorn og på den andre sida ser vi “Beinisvørð” (eit kjend fuglefjell).

11
12

Dette er en 100-kroneseddel. Motiverne er en del af en torsk og på den anden side “Klaksvík”, der er Færøerne næststørste by.
Play audiofile

Dette er ein 100-kronesetel. Motiva er ein del av ein torsk og på den andre sida Klaksvík, den nest største byen på Færøyene.

13
14

Dette er en 200-kroneseddel. Motiverne er en natsværmer og på den anden side “Tindhólmur”.
Play audiofile

Dette er ein 200-kronesetel. Motiva er ein nattsvermer og på den andre sida “Tindholmen”.

15
16

Dette er en 500-kroneseddel. Motiverne er en strandkrabbe og på den anden side er bygden “Hvannasund”.
Play audiofile

Dette er ein 500-kronesetel. Motiva er ei strandkrabbe og på den andre sida bygda Hvannasund.

17
18

Dette er en 1000-kroneseddel. Motiverne er en sortgrå ryle og på den anden side, øerne “Koltur” og “Hestur”.
Play audiofile

Dette er en 1000-kroneseddel. Motiva er ein fjøreplytt og på den andre sida øyene Koltur og Hestur.

19
20

Mønterne, der bruges på Færøerne, er de samme som i Danmark.
Play audiofile

Myntane som blir brukt på Færøyene er dei same som i Danmark.

21
22

Hvad ved du om pengesedlerne, der anvendes i jeres land?
Play audiofile

Kva veit du om pengesetlane som blir brukt i ditt land?

23
Færøske pengesedler

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva:
S1+4+10-20: Thordis Dahl Hansen / Nationalbanken
S6: Jóannes Símunarson Hansen
S8: Birgir Kruse
S22: Martaposemuckel - pixabay.com
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Færøske pengesedler
2
Færøyske pengesetlar

Thordis Dahl Hansen

Oversat til nynorsk af Ellen Birgitte Johnsrud
Indlæst på dansk af Katrine Skov
3
4

Siden 1951 har Den Danske Nationalbank trykt pengesedler med færøsk tekst. De færøske pengesedlers værdi er den samme som på de danske. Størrelsen er også den samme.
Play audiofile

Sidan 1951 har Den Danske Nationalbank trykt pengesetlar med færøysk tekst. Verdien på dei færøyske pengesetlane er den same som på dei danske. Storleiken er også den same.

5
6

Hovedmotiverne på de færøske pengesedler udgivet i 2012, er færøske dyr og natur. På den ene side er der dyr og på den anden side et landskabsbillede.
Play audiofile

Hovedmotiva på dei færøyske pengesetlane som kom ut i 2012 er færøyske dyr og natur. På den eine sida er det dyr og på den andre sida bilete av eit landskap.

7
8

Den færøske kunstner Zacharias Heinesen har malet akvarellerne på pengesedlerne udgivet i 2012. Motiverne er med til at give sedlerne liv og variation.
Play audiofile

Den færøyske kunstnaren Zacharias Heinesen har male akvarellane på pengesetlane frå 2012. Motiva er med på å gi setlane liv og variasjon.

9
10

Dette er en 50-kroneseddel. På den ene side er der et vædderhorn og på den anden side “Beinisvørð” (et kendt fuglefjeld).
Play audiofile

Dette er ein 50-kronesetel. På den eine sida er det eit værhorn og på den andre sida ser vi “Beinisvørð” (eit kjend fuglefjell).

11
12

Dette er en 100-kroneseddel. Motiverne er en del af en torsk og på den anden side “Klaksvík”, der er Færøerne næststørste by.
Play audiofile

Dette er ein 100-kronesetel. Motiva er ein del av ein torsk og på den andre sida Klaksvík, den nest største byen på Færøyene.

13
14

Dette er en 200-kroneseddel. Motiverne er en natsværmer og på den anden side “Tindhólmur”.
Play audiofile

Dette er ein 200-kronesetel. Motiva er ein nattsvermer og på den andre sida “Tindholmen”.

15
16

Dette er en 500-kroneseddel. Motiverne er en strandkrabbe og på den anden side er bygden “Hvannasund”.
Play audiofile

Dette er ein 500-kronesetel. Motiva er ei strandkrabbe og på den andre sida bygda Hvannasund.

17
18

Dette er en 1000-kroneseddel. Motiverne er en sortgrå ryle og på den anden side, øerne “Koltur” og “Hestur”.
Play audiofile

Dette er en 1000-kroneseddel. Motiva er ein fjøreplytt og på den andre sida øyene Koltur og Hestur.

19
20

Mønterne, der bruges på Færøerne, er de samme som i Danmark.
Play audiofile

Myntane som blir brukt på Færøyene er dei same som i Danmark.

21
22

Hvad ved du om pengesedlerne, der anvendes i jeres land?
Play audiofile

Kva veit du om pengesetlane som blir brukt i ditt land?

23
Færøske pengesedler

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva:
S1+4+10-20: Thordis Dahl Hansen / Nationalbanken
S6: Jóannes Símunarson Hansen
S8: Birgir Kruse
S22: Martaposemuckel - pixabay.com
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Fåreslagtning i skolen
Fåreslagtning i skolen

Thordis Dahl Hansen


Indlæst på dansk af Noah Holbech Brems Schoop
3
4

At drive fårene sammen og slagt dem er en del af den færøske kultur. Derfor er det helt naturligt, at der slagtes et lam i skolen og at eleverne er en del af det.Play audiofile

5
6

Så har vi fået lammet til skolen, og vi er klar til at gå igang med slagtningen.Play audiofile

7
8

Når lammet er slagtet, skal blodet løbe ud. Der skal røres hele tiden, så der ikke kommer klumper i blodet. Blodet skal bruges til blodpølse.Play audiofile

9
10

Så skal skindet af. Denne proces kaldes for at “tumma”.Play audiofile

11
12

Inden kroppen åbnes, bindes spiserøret, så at maveindholdet ikke løber ud.Play audiofile

13
14

Her ses mavesækken.Play audiofile

15
16

Så er man klar til at trække tyndtarmen ud. Denne proces kaldes for at trække “vil”.Play audiofile

17
18

Her er mavesækken taget ud af kroppen, og så skal mavesækken tømmes og vaskes.Play audiofile

19
20

Dette er slaget. Det skal bruges til at lave rullepølse af.Play audiofile

21
22

Her er talgen, som kom ud af kroppen. Noget af talgen skal bruges til blodpølsen.Play audiofile

23
24

Her er blæren. For det meste bliver blæren smidt ud, men nogle blæser den op og hænger den til tørre, for siden at sprænge den til nytår.Play audiofile

25
26

Her ses resten af indvoldene - lunger, lever og nyrer.Play audiofile

27
28

Her hænger “mørur”. Det vil sige luftrør med lever, lunger, hjerte, mellemgulv og mørbrad hængende sammen.Play audiofile

29
30

Kroppen ridses ned langs rygraden, så ribbenene løsnes, og den kan hænges fladt op. Processen kaldes at “skiva”.Play audiofile

31
32

Nu er slagtningen færdig.Play audiofile

33
34

Den opskårne krop skal vejes. Gennemsnitsvægten for en krop er cirka 16 kg.Play audiofile

35
36

Til sidst skal kroppen hænges i “tremmehuset” for at modnes og tørre.Play audiofile

37
38

Mavesækken vaskes og klippes i passende stykker, der kan syes sammen til at lave blodpølse i.Play audiofile

39
40

Har du været med til at slagte et dyr?Play audiofile

41
Fåreslagtning i skolen

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva:
S1+34: June-Eyð Joensen
S4: Jóanis Nielsen
S6-38: Thordis Dahl Hansen
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
10 danske attraktioner
2
10 danske attraktioner

Katrine Bjernemose, Melanie Beldringe, Amalie Jespersen, Inge-Lise Iversen & Julie Christensen - Vonsild Skole


Indlæst på dansk af Mads Skov Elgaard
3
4

I Danmark findes der mange attraktioner og seværdigheder. I denne bog kan du læse om nogle af de mest besøgte.Play audiofile

5
6

Tivoli er den mest besøgte forlystelsespark i Danmark med 4 millioner besøgende om året. Den har mange forlystelser og koncerter. Tivoli ligger midt inde i København. Manden bag hed Georg Carstensen. Den åbnede i 1843.Play audiofile

7
8

Den næstmest besøgte seværdighed er Dyrehavsbakken. Bakken ligger nord for København. Den har omkring 2,5 millioner gæster om året. Det er verdens ældste forlystelsespark fra 1583.Play audiofile

9
10

I Billund ligger Legoland. Rundt i parken er der små modelhuse og andet, som er bygget af Lego. Der er også over 50 forlystelser. Legoland åbnede i 1968. Der er brugt mere end 60 millioner legoklodser i parken.Play audiofile

11
12

Zoologisk Have i København er en af de ældste zooer i hele Europa fra 1859. Den er den femte mest besøgte attraktion i Danmark. Zooen på Frederiksberg har over 3.000 dyr, og har et årligt besøgstal på 1,2 millioner mennesker.Play audiofile

13
14

Den Blå Planet ligger i København. Det er et kæmpe akvarium. Her kan man se mange forskellige fisk og andre dyr, der lever under vand. Der er ca. 143 forskellige fiskearter. Man kan også røre ved fiskene og fodre dem.Play audiofile

15
16

Djurs Sommerland er Nordens største forlystelsespark. Den ligger på Djursland. Djurs Sommerland har nogle af de største rutsjebaner i hele Danmark. Der er over 60 forlystelser for både store og små.Play audiofile

17
18

Rundetårn ligger i København. Det var Christian 4. der designede Rundetårn. I 1642 var man færdig med at bygge det. Rundetårn er 34,8 meter højt. Indvendigt er der i alt kun 59 trappetrin, da resten er spiralgang.Play audiofile

19
20

I Århus ligger Den Gamle By. Det er et slags museum. Her går man rundt mellem gamle huse. Der er 75 gamle huse. De er kopieret fra forskellige byer rundt i Danmark.Play audiofile

21
22

Af gratis-attraktioner er Den Lille Havfrue den mest besøgte. Hun sidder på Langelinje i København. Hun sidder på en sten i vandkanten. Det var H.C. Andersen, der skrev eventyret om Den Lille Havfrue. Play audiofile

23
24

I København ligger også Amalienborg. Det er et slot, hvor Dronning Margrethe 2. af Danmark bor. I midten af Amalienborg er der en statue af Frederik 5., som er grundlægger af Amalienborg.Play audiofile

25
26

Kender du nogle seværdigheder i dit land?Play audiofile

27
10 danske attraktioner

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1: Mark S. Jobling - commons.wikimedia.org
S4: David Mark - pixabay.com
S6: Joe deSousa - flickr.com
S8: Erkan - commons.wikimedia.org
S10: MPD01605 - commons.wikimedia.org
S12: Björn Söderqvist - flickr.com
S14: Villy Fink Isaksen - commons.wikimedia.org
S16: Stinaah - commons.wikimedia.org
S18: Erik Christensen - commons.wikimedia.org
S20: Roger W - flickr.com
S22: Sharon Ang - pixabay.com
S24: Mariusz Paździora - commons.wikimedia.org
S26: Piedro di Maria - pixabay.com
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Mester Jakob
Mester Jakob

1. b Vonsild Skole/ SN


Indlæst på dansk af Malou Feldborg Christensen
3
4

Mester Jakob er en børnesang, som synges i mange lande, på mange sprog.Play audiofile

5
6

Mester Jakob er lavet på en gammel folkemelodi. Den kommer fra Frankrig.Play audiofile

7
8

Mester Jakob er måske helt tilbage fra middelalderen.Play audiofile

9
10

Sangen handler om en munk, som sover over sig.Play audiofile

11
12

De fleste børn i Norden kender sangen. Den lyder sådan her:Play audiofile

13
14

“Mester Jakob, Mester Jakob,
sover du, sover du?Play audiofile

15
16

Hører du ej klokken, hører du ej klokken
Bim, bam bum! Bim, bam, bum!”Play audiofile

17
18

Prøv at synge sangen på de andre nordiske sprog!Play audiofile

19
Mester Jakob

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1: Matthew Paris (c.1200-1259) British Library
S4: Rebekka Hardonk Nielsen
S6: commons.wikimedia.org
S8: Hans Braxmeier - Pixabay.com
S10: Sara Beier Madsen - Vonsild Skole, DK
S12: Ingrid Viktoria Stene Tulluan - Tanem oppvekstsenter. NO
S14: Stella Näckdal - Frösakullsskolan, SV
S16: Andrea Ravn Nyberg - Vonsild Skole. DK
S18: Stefan Åge Hardonk Nielsen
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Efteråret i Frösakull
Efteråret i Frösakull

Av Frösakullsskolan Åk 1/ MR + LB


Indlæst på dansk af Oliver Steffensen
3
4

Det blæser og regner mere om efteråret.
Man må tage tykkere tøj på.Play audiofile

5
6

Det bliver mørkere og koldere om efteråret.Play audiofile

7
8

Mange fugle flytter til varmere lande. Nogle fugle flyver hele vejen til Afrika.Play audiofile

9
10

Der findes fugle, som ikke flytter fra Sverige. De kaldes for standfugle.Play audiofile

11
12

Om efteråret bliver træernes blade først røde og gule. Senere falder de ned på jorden.Play audiofile

13
14

Om efteråret plukker vi svampe. Karl Johan og kantareller er gode at spise. Fluesvampen er meget giftig.Play audiofile

15
16

I Sverige har vi elgjagt. Jagten begynder anden uge i oktober.Play audiofile

17
18

Om efteråret sørger dyrene for, at de har mad i deres forråd. Det kaldes at hamstre.Play audiofile

19
20

Pindsvinet er fredet i Sverige. Det går i hi og gemmer sig i bunker af blade. De spiser snegle, insekter, regnorme og andre orme.Play audiofile

21
22

Kender du andre dyr, som går i hi?Play audiofile

23
Efteråret i Frösakull

Foto:
S1+4+6+8+10+12+14+16: Lisa Borgström
S18: Alexandra - Pixabay.com
S20: Calle Eklund - Commons.wikimedia.org
S22: Thomas Hendele - Pixabay.com
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Fregatten Jylland - verdens længste træskib
DA IS BM NN
2
Fregatten Jylland - verdas lengste treskip

Stefan Nielsen

Oversat til nynorsk af Ellen Birgitte Johnsrud
Indlæst på dansk af Jonas Nyholm Bertelsen
3
4

Fregatten Jylland er verdens længste træskib, som er bevaret. Det er 71 meter langt og næsten 14 meter bredt. Det blev søsat 20. november 1860.
Play audiofile

Fregatten Jylland er verdas lengste treskip som fortsatt er bevart. Det er 71 meter langt og nesten 14 meter bredt. Skipet blei sjøsett 20. november 1860.

5
6

Fregatten Jylland var det tredje af fire planlagte skibe i Niels Juel-klassen. De andre hed ´Niels Juel´, ´Fregatten Sjælland´ og ´Peder Skram´.
Play audiofile

Fregatten Jylland var det tredje av fire planlagte skip i Niels Juel-klassen. Dei andre heitte ´Niels Juel´, ´Fregatten Sjælland´ og ´Peder Skram´.

7
8

Fregatten blev bygget som både sejlskib og dampskib. Det havde tre master med 29 sejl og én dampmotor med 400 HK.
Play audiofile

Fregatten blei bygd som både seilskip og dampskip. Det hadde tre master med 29 seil og ein dampmotor med 400 HK.

9
10

På det tidspunkt var det flådens hurtigste skib. Det kunne sejle op til 15 knob (27 km/t).
Play audiofile

På det tidspunktet var det flåten sitt raskaste skip. Det kunne segle opp til 15 knop (27 km/t).

11
12

Fregatten havde en besætning på 437 mand, som arbejdede i skiftehold. 4 timers arbejde, 4 timers søvn og 4 timer til mad og afslapning. De yngste var 14 år og kaldtes “krudtaber”, fordi de skulle hente krudt.
Play audiofile

Fregatten hadde et mannskap på 437 mann som arbeidde i skiftlag: 4 timar arbeid, 4 timar søvn og 4 timar til mat og avslapping. Dei yngste var 14 år og blei kalla “krutt-apar”, fordi dei skulle hente krutt.

13
14

Skibet havde 44 kanoner i alt. 30 svenske jernkanoner og 14 andre.
Play audiofile

Skipet hadde 44 kanonar i alt. 30 svenske jernkanonar og 14 andre.

15
16

I 1862 var skibet på Færøerne og var med på verdensudstillingen i London.
Play audiofile

I 1862 var skipet på Færøyene og var med på verdsutstillinga i London.

17
18

I 1864 kom Danmark i krig mod Preussen og Østrig. Den hed den 2. Slesviske krig. Fregatten var med i ´Slaget ved Helgoland´ d. 9. maj.
Play audiofile

I 1864 blei det krig mellom Danmark på den eine sida og Preussen og Austerrike på den andre. Krigen heitte den 2. Slesviske krigen. Fregatten var med på ´Slaget ved Helgoland´ den 9. mai.

19
20

Søslaget varede to timer og Jylland affyrede 611 skud. Der blev skudt hul i siden af Fregatten Jylland og Danmark mistede 14 mand i alt, som er begravet i Kristiansand i Norge.
Play audiofile

Sjøslaget vara i to timar, og Jylland fyrte av 611 skudd. Det blei skote hol i sida på fregatten Jylland, og Danmark mista 14 mann i alt. Desse blei gravlagde i Kristiansand i Noreg.

21
22

Danmark vandt søslaget, men tabte krigen. Danmark mistede Slesvig-Holsten (Nordtyskland) - helt op til Kongeåen (Sønderjylland).
Play audiofile

Danmark vann sjøslaget, men tapte krigen. Danmark mista Slesvig-Holstein i Nord-Tyskland og heilt opp til Kongeåen i Sønderjylland.

23
24

Fra 1874-1886 fungerede fregatten som kongeskib for Christian 9. Han besøgte både Island, Færøerne og Rusland med skibet.
Play audiofile

Fra 1874-1886 fungerte fregatten som kongeskip for kong Christian den 9. Han besøkte både Island, Færøyene og Russland med skipet.

25
26

Fra 1936-1959 lå fregatten i København. Her fungerede det som logiskib for børn fra provinsen, som var på lejrskole i København.
Play audiofile

Fra 1936-1959 lå fregatten i København. Her fungerte det som hotellskip for barn frå landsbygda som var på leirskule i København.

27
28

I 1960 kom Fregatten Jylland til Ebeltoft, hvor den ligger i dag. Efter mange års restaurering kunne skibet indvies i 1994 som museum.
Play audiofile

I 1960 kom fregatten Jylland til Ebeltoft, hvor han ligg i dag. Etter mange års restaurering kunne skipet bli innvigd som museum i 1994.

29
30

Findes der berømte skibe i dit land?
Play audiofile

Finst det berømte skip i landet ditt?

31
Fregatten Jylland - verdens længste træskib

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1+10: Carl Locher - 1876+1877 - commons.wikimedia.org
S4: www.fregatten-jylland.dk
S6+12: Christian Mølsted - 1862-1930 - commons.wikimedia.org
S8+14+30: Stefan Åge Hardonk Nielsen
S16+18: Carl Dahl (1812-1865) - commons.wikimedia.org
S20: Josef Carl Berthold Puettner (1821-1881) - commons.wikimedia.org
S22: NordNordWest - commons.wikimedia.org
S24: Laurits Regner Tuxen (1853-1927) - commons.wikimedia.org
S28: Mdj - commons.wikimedia.org

Se mere:
www.fregatten-jylland.dk
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Fregatten Jylland - verdens længste træskib
DA IS BM NN
2
Fregatten Jylland - verdas lengste treskip

Stefan Nielsen

Oversat til nynorsk af Ellen Birgitte Johnsrud
Indlæst på dansk af Jonas Nyholm Bertelsen
3
4

Fregatten Jylland er verdens længste træskib, som er bevaret. Det er 71 meter langt og næsten 14 meter bredt. Det blev søsat 20. november 1860.
Play audiofile

Fregatten Jylland er verdas lengste treskip som fortsatt er bevart. Det er 71 meter langt og nesten 14 meter bredt. Skipet blei sjøsett 20. november 1860.

5
6

Fregatten Jylland var det tredje af fire planlagte skibe i Niels Juel-klassen. De andre hed ´Niels Juel´, ´Fregatten Sjælland´ og ´Peder Skram´.
Play audiofile

Fregatten Jylland var det tredje av fire planlagte skip i Niels Juel-klassen. Dei andre heitte ´Niels Juel´, ´Fregatten Sjælland´ og ´Peder Skram´.

7
8

Fregatten blev bygget som både sejlskib og dampskib. Det havde tre master med 29 sejl og én dampmotor med 400 HK.
Play audiofile

Fregatten blei bygd som både seilskip og dampskip. Det hadde tre master med 29 seil og ein dampmotor med 400 HK.

9
10

På det tidspunkt var det flådens hurtigste skib. Det kunne sejle op til 15 knob (27 km/t).
Play audiofile

På det tidspunktet var det flåten sitt raskaste skip. Det kunne segle opp til 15 knop (27 km/t).

11
12

Fregatten havde en besætning på 437 mand, som arbejdede i skiftehold. 4 timers arbejde, 4 timers søvn og 4 timer til mad og afslapning. De yngste var 14 år og kaldtes “krudtaber”, fordi de skulle hente krudt.
Play audiofile

Fregatten hadde et mannskap på 437 mann som arbeidde i skiftlag: 4 timar arbeid, 4 timar søvn og 4 timar til mat og avslapping. Dei yngste var 14 år og blei kalla “krutt-apar”, fordi dei skulle hente krutt.

13
14

Skibet havde 44 kanoner i alt. 30 svenske jernkanoner og 14 andre.
Play audiofile

Skipet hadde 44 kanonar i alt. 30 svenske jernkanonar og 14 andre.

15
16

I 1862 var skibet på Færøerne og var med på verdensudstillingen i London.
Play audiofile

I 1862 var skipet på Færøyene og var med på verdsutstillinga i London.

17
18

I 1864 kom Danmark i krig mod Preussen og Østrig. Den hed den 2. Slesviske krig. Fregatten var med i ´Slaget ved Helgoland´ d. 9. maj.
Play audiofile

I 1864 blei det krig mellom Danmark på den eine sida og Preussen og Austerrike på den andre. Krigen heitte den 2. Slesviske krigen. Fregatten var med på ´Slaget ved Helgoland´ den 9. mai.

19
20

Søslaget varede to timer og Jylland affyrede 611 skud. Der blev skudt hul i siden af Fregatten Jylland og Danmark mistede 14 mand i alt, som er begravet i Kristiansand i Norge.
Play audiofile

Sjøslaget vara i to timar, og Jylland fyrte av 611 skudd. Det blei skote hol i sida på fregatten Jylland, og Danmark mista 14 mann i alt. Desse blei gravlagde i Kristiansand i Noreg.

21
22

Danmark vandt søslaget, men tabte krigen. Danmark mistede Slesvig-Holsten (Nordtyskland) - helt op til Kongeåen (Sønderjylland).
Play audiofile

Danmark vann sjøslaget, men tapte krigen. Danmark mista Slesvig-Holstein i Nord-Tyskland og heilt opp til Kongeåen i Sønderjylland.

23
24

Fra 1874-1886 fungerede fregatten som kongeskib for Christian 9. Han besøgte både Island, Færøerne og Rusland med skibet.
Play audiofile

Fra 1874-1886 fungerte fregatten som kongeskip for kong Christian den 9. Han besøkte både Island, Færøyene og Russland med skipet.

25
26

Fra 1936-1959 lå fregatten i København. Her fungerede det som logiskib for børn fra provinsen, som var på lejrskole i København.
Play audiofile

Fra 1936-1959 lå fregatten i København. Her fungerte det som hotellskip for barn frå landsbygda som var på leirskule i København.

27
28

I 1960 kom Fregatten Jylland til Ebeltoft, hvor den ligger i dag. Efter mange års restaurering kunne skibet indvies i 1994 som museum.
Play audiofile

I 1960 kom fregatten Jylland til Ebeltoft, hvor han ligg i dag. Etter mange års restaurering kunne skipet bli innvigd som museum i 1994.

29
30

Findes der berømte skibe i dit land?
Play audiofile

Finst det berømte skip i landet ditt?

31
Fregatten Jylland - verdens længste træskib

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1+10: Carl Locher - 1876+1877 - commons.wikimedia.org
S4: www.fregatten-jylland.dk
S6+12: Christian Mølsted - 1862-1930 - commons.wikimedia.org
S8+14+30: Stefan Åge Hardonk Nielsen
S16+18: Carl Dahl (1812-1865) - commons.wikimedia.org
S20: Josef Carl Berthold Puettner (1821-1881) - commons.wikimedia.org
S22: NordNordWest - commons.wikimedia.org
S24: Laurits Regner Tuxen (1853-1927) - commons.wikimedia.org
S28: Mdj - commons.wikimedia.org

Se mere:
www.fregatten-jylland.dk
Forrige side Næste side

Pages