Skift
sprog
Eiríksstaðir i Haukadal - Erik den Rødes hjem
IS DA
2
Eiríksstaðir i Haukadal - Erik den Rødes hjem

Helga Dögg Sverrisdóttir

3
4

Erik den Røde blev født i Jæren i Norge omk. år 950. Han var en norsk vikingehøvding. Sagnet siger, han blev fredløs og flygtede til Island, hvor han bosatte sig.

5
6

Man mener, at Erik den Røde boede i Haukadal i Vestlandet i island. Det viser undersøgelser af ruinerne, som er fundet og undersøgt af arkæologer.

7
8

Man mener, at Eriks hjem har set sådan ud. Huset er ca. 50 m2 og 4 m bredt. Der er græstørv på husets vægge og tag.

9
10

Erik den Rødes kone hed Thjodhildur og var fra Haukadal. Hendes stedfar gav dem et lille stykke land til at bygge på, og det siges, at de byggede Eiríksstaðir (Erikssted). Man mener de fik to børn, som blev født i Haukadal.

11
12

I huset på museet kan man se tørret fisk og ting, man tror de har brugt, mens de boede i huset.

13
14

Man kan se et opholdsrum, som det så ud. Ilden er i midten af rummet og der er mange dyreskind, for at de kunne holde varmen.

15
16

Krogen over ildstedet blev brugt til at hænge gryder over ilden og lave mad.

17
18

Før i tiden blev maden opbevaret i store tønder.

19
20

Erik den Røde blev ofte uvenner med naboerne og dræbte to naboer. Han blev igen fredløs og flygtede videre. Han opdagede nyt land og navngav det Grønland. Han døde der ca. år 1003.

21
22

Kender du andre steder, som er kendt for sin historie?

23
Eiríksstaðir i Haukadal - Erik den Rødes hjem

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1+4+8+10+12+14+16+18+20: Helga Dögg Sverrisdóttir
S6: Google Maps
S22: Bromr - commons.wikimedia.org

www.eiriksstadir.is
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Skandinavien
Skandinavien

Stefan Nielsen


Indlæst på dansk af Jeppe Bygebjerg Kristensen
3
4

Skandinavien betegner landene Danmark, Norge og Sverige, som deler fælles sprog, kultur og historie. Der bor ca. 20 millioner i Skandinavien.Play audiofile

5
6

Når man på engelsk taler om “Scandinavia” er Island, Færøerne og Finland også medregnet. Men dét betegnes oftest som “Norden”. I hele Norden bor der over 26 millioner mennesker.Play audiofile

7
8

Allerede i år 77 e.Kr. nævnes Skandinavien første gang af den romerske naturvidenskabsmand Plinius den Ældre.Play audiofile

9
10

Man mener, at ordet “Skandinavien” kommer fra ordet “Skåne”, som er et område, der ligger i Sydsverige.Play audiofile

11
12

Fra 1397-1523 var de tre lande samlet under én fælles regent. Det hed Kalmarunionen. Det fælles flag var gult og rødt.Play audiofile

13
14

H.C. Andersen skrev i 1839 et digt, som hedder “Jeg er en Skandinav”. Han skrev det fordi, han syntes, at de tre lande havde meget tilfælles og var som ét folk.Play audiofile

15
16

Ude i verden opfattes dansk, norsk og svensk som dialekter af samme sprog, fordi man kan forstå hinanden, hvis man gør sig umage. Islandsk og færøsk ligner mere det, som man talte for 1000 år siden i Skandinavien.Play audiofile

17
18

De tre lande har også arbejdet tæt sammen på forskellige områder. Mest kendt er SAS, som er et flyselskab.Play audiofile

19
20

Der er lavet en del fælles TV-serier og musikprogrammer. Bl.a. Matador, Fleksnes og MGP Nordic.Play audiofile

21
22

I Skandinavien bruges møntfoden “Kroner”. Danske kroner (DKK) , norske kroner (NOK) og svenske kroner (SEK). De er ikke lige meget værd.Play audiofile

23
24

Regeringerne i Skandinavien og de nordiske lande arbejder for mere samarbejde. De hedder Nordisk Ministerråd.Play audiofile

25
26

Alle tre lande har deres eget kongehus. Både det danske og norske kongehus tilhører den Glückburgske-fyrsteslægt. Det svenske kongehus tilhører Bernadotte-slægten.Play audiofile

27
28

Kan du se, hvilke lande, de tre våbenskjold hver især hører til?Play audiofile

29
Skandinavien

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1: Gerhard Mercator (1595) - commons.wikimedia.org
S4: Elias Schäfer - pixabay.com
S6: Malene Thyssen - commons.wikimedia.org
S8: Pliny the Elder - 1635 - commons.wikimedia.org
S10: Lapplänning - commons.wikimedia.org
S12+28: commons.wikimedia.org
S14: Bergen Public Library Norway - commons.wikimedia.org
S16: Arne Torp - norden.org
S18: Bene Riobó - commons.wikimedia.org
S20: discogs.com
S22: Steinar Hovland - pixabay.com
S24: Norden.org
S26: Laurits Tuxen - Amalienborg Museum - 1883/ 1886
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
En strandtur med klassen
En strandtur med klassen

4. flokkur í Skúlanum við Streymin


Indlæst på dansk af Nikoline Dupont
3
4

Når der er meget lavvandet, er det morsomt at fange krabber og andet godt.Play audiofile

5
6

Det er spændende at vende stenene og se, hvad der rører sig under dem.Play audiofile

7
8

Her er en lille krabbe.Play audiofile

9
10

Og her er en stor krabbe. Den hedder strandkrabbe. Skallen kan være ca. 8 cm bred.Play audiofile

11
12

Dette er en strandkrabbe-hun. Det kan vi se, fordi hun har rogn under bagkroppen.Play audiofile

13
14

Vi fandt også en søagurk, som er et slags pindsvin, som lever på havbunden.Play audiofile

15
16

Dette er albueskæl. Albueskæl er en snegl, der ved højvande skrider rundt. Ved lavvande suger den sig fast, så den ikke tørrer ud.Play audiofile

17
18

Dette er æg fra purpursneglen. Nederst på billedet ses også en purpursnegl.Play audiofile

19
20

Her er en sværdskedemusling. Den kan blive 10-15 cm lang. Ved lavvande graver den sig ned i sandet.Play audiofile

21
22

Lavvandsrur er et meget lille krabbedyr, som sidder fast på sten eller klippe. Krabben ligger på ryggen inde i skallen. Øverst oppe er der en lille luge, som krabben åbner og stikker benene ud igennem, når den skal have noget at spise.Play audiofile

23
24

Dette er tarm-rørhinde. På billedet ligger det ned. Når det igen bliver højvande, rejser det sig og står i vandet. Tarm-rørhinde er et godt gemmested for hundestejler, tanglopper og andre småkryb. Det kan blive 30 cm lang.Play audiofile

25
26

Dette er blæretang. Flydeblærerne, der er på tangen, gør, at tangen flyder. Blæretang vokser øverst i tidevandszonen. Den kan blive 6-8 år.Play audiofile

27
28

Dette er fingertang. Fingertang bliver ca. 1-5 meter langt.Play audiofile

29
30

Når højvandet kommer igen, forsvinder alt under vand, og vi går hjem. Kender du nogle andre dyr ved stranden?Play audiofile

31
En strandtur med klassen

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva:
S1-30: Thordis Dahl Hansen
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Nordens tal
2
Atuarfik Ukaliusaq

Hïngsedaelien skuvle/ Ljungdalens Skola

Oversat til grønlandsk af Bente Møller
Indlæst på dansk af Wiktoria Tusinska
3
4

I norden siger vi tallene forskelligt. I denne bog kan du se lighederne og forskellene.
Play audiofile

Nunani avannarlerni kisitsisit assigiinngitsunik taaguuteqartippavut.

5
6

nul,
en, to, tre, fire, fem, seks, syv, otte, ni, ti.

Play audiofile

nul,
ataaseq, marluk, pingasut, sisamat, tallimat, arfinillit, arfineq marluk, arfineq pingasut, qulingiluat, qulit.

7
8

ti, elleve, tolv, tretten, fjorten, femten, seksten, sytten, atten, nitten, tyve.

Play audiofile

qulit, aqqanillit, aqqaneq marluk, tretten, fjorten, femten, seksten, sytten, atten, nitten, tyve.

9
10

enogtyve, toogtyve, treogtyve, fireogtyve, femogtyve, seksogtyve, syvogtyve, otteogtyve, niogtyve, tredive.
Play audiofile

enogtyve, toogtyve, treogtyve, fireogtyve, femogtyve, seksogtyvei, syvogtyve, otteogtyve, niogtyve, tredive.

11
12

ti, tyve, tredive, fyrre, halvtreds, tres, halvfjerds, firs, halvfems, hundrede.
Play audiofile

ti, tyve, tredivie, fyrre, halvtreds, treds, halfjerds, firs, halvfems, hundrede.

13
14

hundrede, to hundrede, tre hundrede, fire hundrede, fem hundrede, seks hundrede, syv hundrede, otte hundrede, ni hundrede, tusind.
Play audiofile

et hundrede, to hundrede, tre hundrede, fire hundrede, fem hundrede, seks hundrede, syv hundrede, otte hundrede, ni hundrede, tusind.

15
16

tusind, to tusinde, tre tusinde, fire tusinde, fem tusinde, seks tusinde, syv tusinde, otte tusinde, ni tusinde, ti tusinde.
Play audiofile

er tusindi, to tusinde, tre tusinde, fire tusinde, fem tusinde, seks tusinde, syv tusinde, oorta tusinde, ni tusinde, ti tusinde.

17
18

ti tusinde, tyve tusinde, tredive tusinde…
og
hundrede tusinde, to hundrede tusinde, tre hundrede tusinde...
Play audiofile

ti tusinde, tyve tusinde, tredive tusinde...
aamma
hundrede tusinde, to hundrede tusinde, tre hundrede tusinde...

19
20

en million, to millioner, tre millioner…
og
en milliard, to milliarder, tre milliarder…
Play audiofile

en million, to million-it, tre millionit...
aamma
Miliardi, to milliardit, tre milliardit...

21
22

Prøv at tælle til 20 på et andet sprog. Hvad er ens og hvad er anderledes?
Play audiofile

Misilillugu allamiusut tyvemut kisitsigit. Suut assigiippat suut assigiinngillat?

23
Nordens tal

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1: Dave Bleasdale - flickr.com
S4: Abbey Hendrickson - commons.wikimedia.org
S6: Morten Olsen Haugen - commons.wikimedia.org
S8+14: maxpixel.freegreatpicture.com
S10: Teo - commons.wikimedia.org
S12: Mike - pexels.com
S16: James Cridland - flickr.com
S18: Matt Brown - flickr.com
S20: pxhere.com
S22: Mateusz Dach - pexels.com
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Danske talemåder 1
Danskit oqariartaasii 1

3. b Vonsild Skole

Oversat til grønlandsk af Agapeta Skifte Jensen
Indlæst på dansk af Jeppe Bygebjerg Kristensen
3
4

Vi bruger talemåder (idiomer) i Danmark for at sige noget kort og præcist, hvor man ellers skulle bruge mange ord. Talemåder er et slags billedsprog.
Play audiofile

Qallunaat Nunaanni oqariartaatsit (idiomer) atortarpagut. Naatsunik ersarissunillu oqarniaraangatta. Oqariartaatsit “assiliartalerlugit oqaatsiupput”.

5
6

“At have ild i røven” betyder:
at man ikke kan sidde stille eller er urolig.
Play audiofile

“Nullutit ikuallapput”: isumaqartinneqarpoq: eqqissilluni issiasinnaannginneq. Kalaallisut “Quartasoq”.

7
8

“At stikke næsen i alting” betyder:
at man blander sig i alt.
Play audiofile

Qingaq sunut tamanut saatillugu: isumaqartinneqarpoq: suut tamaasa akuliuffigigai.

9
10

“At hælde vand ud af ørene” betyder:
at man snakker om ligegyldige ting hele tiden.
Play audiofile

Siutikkut imeq kuuttoq: soqutaanngitsunik oqaluinnaavittut taama oqarfigineqartarput.

11
12

“At slå to fluer med et smæk” betyder:
at man gør to ting på samme tid.
Play audiofile

Ataatsikkut niviukkat marluk pisarai: ataatsikkut arlariinnik suliaqartunut atorneqartarpoq.

13
14

“At sidde på nåle” betyder:
at man er spændt.
Play audiofile

Meqqutinut issianeq: Isumaqartinneqarpoq pissanganeq.

15
16

“At være i den syvende himmel” betyder:
at man er forelsket.
Play audiofile

Qilaat arfineq aappaaniinneq: isumaqarpoq asannileqqaneq.

17
18

“At tage gas på nogen” betyder:
at man laver sjov med en.
Play audiofile

20

“At have lange fingre” betyder:
at man er en tyv og stjæler.
Play audiofile

Takisuunik assallit: isumaqarpoq tillittartoq.

21
22

Kender du andre talemåder?
Play audiofile

Allanik oqariartaatsinik nalunngisaqarpit?

23
Danske talemåder 1

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1: pexels.com/ commons.wikimedia.org
S4: Emilie Møller Carlsen - Vonsild Skole
S6+16: Lody Akram Al-Badry - Vonsild Skole
S8: Frederikke Lund Hedegaard - Vonsild Skole
S10+14: Emma Grønne - Vonsild Skole
S12: Celina Laisbo - Vonsild Skole
S18: Casper Grant Larsen - Vonsild Skole
S20: Andreas Hansen - Vonsild Skole
S22: Freja Gaardsted Pedersen - Vonsild Skole
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Johann Svarfdælingur - Islands højeste mand
Johann Svarfdælingur - Islands højeste mand

Helga Dögg Sverrisdóttir


Indlæst på dansk af Benjamin Visbech Ankjær Degn
3
4

Johann Kristinn Petursson blev født den 9. februar 1913 i Svarfadardal ved Dalvik. Derfor bliver han kaldt Johann Svarfdælingur. Han var tredje barn ud af ni søskende. Familien var meget fattig.Play audiofile

5
6

Johann var 18 mark (4,5 kg), da han blev født. Man mener, at han er den højeste islænding nogensinde. Alt hans tøj skulle specialsyes og hans sko var størrelse 62. Alt det, som Johann brugte, skulle speciallaves.Play audiofile

7
8

Han sagde selv, at han var 2.25 m høj, da han var 25 år gammel. På billedet er han sammen med den tidligere islandske præsident Kristjan Eldjarn.Play audiofile

9
10

Johann blev tit kaldt kæmpe, men det kunne han ikke lide. I et cirkus blev han målt til 2.34 m og vejede 136 kg. Det var en sygdom i skjoldbruskkirtlen, som gjorde, at han blev så høj.Play audiofile

11
12

Johann flyttede til Danmark og arbejdede i et cirkus. Der var fremvisning af ham, så han måtte ikke gå udendørs. Derfor var han indelukket. Billedet er fra 1937.Play audiofile

13
14

Han rejste til Frankrig, England og Tyskland. I 1939 blev han arbejdsløs da 2. verdenskrig startede.Play audiofile

15
16

Johann tog igen til Danmark, men blev lukket inde. Så han tog hjem i 1945. Johann fik et barn, da han boede i Danmark.Play audiofile

17
18

I Island holdt han filmforevisninger om sit eget liv. Det var svært for Johann at få job i Island og derfor flyttede han til USA i 1948.Play audiofile

19
20

I USA arbejdede Johann i cirkus og spillede med i nogle film. I 1981 lavede man en dokumentarfilm om ham.Play audiofile

21
22

Johann fortalte, at han var ked af sit job med at vise sig frem. Han savnede sin familie, mens han boede i udlandet.Play audiofile

23
24

Johann flyttede tilbage til Dalvík. Han døde den 26. november 1984. Han boede på plejehjemmet Dalbæ. Han blev 71 år gammel.Play audiofile

25
26

På museet Hvoll i Dalvik findes “Johanns stue”. Der kan man se hans ting og billeder.Play audiofile

27
28

Ved du, hvem der er det højeste menneske i dit land?Play audiofile

29
Johann Svarfdælingur - Islands højeste mand

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1: Julli.is + commons.wikimedia.org
S4+16: Julli.is
S6+10+12+14+20+22+28: Thetallestman.com
S8: Commons.wikimedia.org - Fair use
S18: Lemurinn.is
S24: Helga Dögg Sverrisdóttir
S26: Árni Hjartarson - commons.wikimedia.org
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Dansk jul
Dansk jul

Laura Høj Christensen og Mikkeline Askebjerg Meyer Mærsk - Vonsild Skole


Indlæst på dansk af Benjamin Bendix Hansen
3
4

Vi fejrer jul i Danmark den 24. december om aftenen for at fejre Jesu fødsel. Dagen før Juledag.Play audiofile

5
6

Ordet jul blev først brugt i vikingetiden som jól. Jól var en fest, hvor man fejrede midvinter (årets korteste dag). Omkring år 1100 indførte kirken ´julefred´ i Danmark, som blev julen, der fejrer Jesu fødsel.Play audiofile

7
8

Op til jul tænder mange kalenderlys. Det sker fra 1. til 24. december. Det er en nyere juletradition. I starten af 1900-tallet blev det almindeligt, at man i skolerne talte dagene til jul.Play audiofile

9
10

I skolerne har man hvert år en klippedag i starten af december. Så bliver skolerne pyntet med stjerner, engle, juletræer og guirlander.Play audiofile

11
12

Den 13. december går mange elever Sankta Lucia-optog på skolerne. Det er en tradition som startede i Danmark under 2. verdenskrig. Traditionen kommer fra Sverige.Play audiofile

13
14

I julemåneden bager man ofte vaniljekranse, pebernødder, klejner, brunkager og jødekager.Play audiofile

15
16

Til jul pynter mange op med f.eks. juletræ, lys, julekugler, engle, stjerner, nisser, snemænd, nissehuer og rensdyr.Play audiofile

17
18

Til jul kommer julemanden. Han kommer nogle steder med gaver til børnene. I mange byer kan man møde ham i december måned.Play audiofile

19
20

Mange skoler går i kirke op til jul og mange mennesker går juleaften. Denne ene dag om året er kirkerne ofte fyldte i Danmark i hele landet.Play audiofile

21
22

Juleaften spiser man tit and eller flæskesteg med kogte kartofler, brun sovs, rødkål og brune kartofler, som er vendt på panden i sukker. Til dessert spiser mange ris-a-la-mande med en mandel i. Den der får mandlen vinder en gave.Play audiofile

23
24

Det første juletræ blev tændt i Danmark i 1811. Traditionen kom fra Tyskland. Man danser om juletræet og synger f.eks. ”Højt fra træets grønne top” eller “Et barn er født i Betlehem”.Play audiofile

25
26

Juleaften får man gaver. De skal ligge under juletræet. Når man har danset rundt om træet, er det tid til at åbne gaver. De fleste voksne køber gaver og de fleste børn laver hjemmelavede gaver.Play audiofile

27
28

Ikke alle i Danmark fejrer jul, og julen kan fejres meget forskelligt. Holder I jul i din familie? Hvis I gør, hvordan holder I jul i din familie?Play audiofile

29
Dansk jul

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1+24: Malene Thyssen - commons.wikimedia.org
S4+6+8+16+26: pxhere.com
S10: Mikkeline Askebjerg Meyer Mærsk
12+18+28: Stefan Nielsen
S14: Sindum - commons.wikimedia.org
S20: Vonsild kirke - Bococo - commons.wikimedia.org
22: Nillerdk - commons.wikimedia.org
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Gröna Lund - en svensk forlystelsespark
SV DA IS
2
Gröna Lund - en svensk forlystelsespark

Åk 4 på Frösakullsskolan


Indlæst på dansk af Oliver Dahl Jensen
3
4

Gröna Lund (Grønne Lund) ligger i Djurgården i Stockholm, som er Sveriges hovedstad. Gröna Lunds grundlægger var Jacob Schultheis, som blev født i 1845.Play audiofile

5
6

Gröna Lund slog portene op for første gang i 1883 og meget er sket i tivoliet siden dengang. Gröna Lund er Sveriges ældste tivoli.Play audiofile

7
8

I 1878 blev den første karrusel bygget i Gröna Lund. Det var heste-karrusellen. Den er i dag over 100 år gammel.Play audiofile

9
10

I Gröna Lund findes ikke kun karruseller. Der er også teater, restauranter og sceneoptrædener. Der er også femkampspil, lotteri, dans og børneunderholdning.Play audiofile

11
12

Nogle, som har optrådt i Gröna Lund er: Bob Marley, ABBA, Lady Gaga, Europe, Kiss, Alexander Rybak og Jussi Björling.Play audiofile

13
14

I 2017 fejrede de for første gang halloween i Gröna Lund.Play audiofile

15
16

Gröna Lund åbner hvert år den sidste weekend i april og lukker i november.Play audiofile

17
18

“Frit fald” var engang et udsigtstårn, som siden er bygget om til en attraktion og er Europas højeste frie fald.Play audiofile

19
20

"Eclipse" er en af verdens højeste svinggynger. Den er 121 meter oppe i luften og kører 70 km i timen. Den har ca. 80.000 bolte.Play audiofile

21
22

“Den vilde mus” flyver frem og tilbage og er måske Gröna Lunds vildeste karrusel. Du skal være 110 cm høj for at prøve attraktionen uden en voksen.Play audiofile

23
24

“Insane” roterer frit rundt om sin egen akse. Det er en karrusel for dem, som vil opleve G-kraften. Alt efter passagerernes vægt er hver tur forskellig.Play audiofile

25
26

Findes der er en forlystelsespark, hvor du bor?Play audiofile

27
Gröna Lund - en svensk forlystelsespark

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1: Frank P. - pixabay.com
S4: Tony Webster - commons.wikimedia.org
S6: Herbert Lindgren - commons.wikimedia.org
S8: Sarah Ackerman - flickr.com
S10: Jan Ehnemark - commons.wikimedia.org
S12: Reydani - commons.wikimedia.org
S14+24: Lisa Borgström
S16: Arils Vågen - commons.wikimedia.org
S18: Daniel Åhs Karlsson - commons.wikimedia.org
S20: Holger Ellgaard - commons.wikimedia.org
S22: M.prinke - flickr.com
S24: Bin im Garten - commons.wikimedia.org
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Jul i Island
IS DA SV
2
Jul i Island

7. bekkur Síðuskóla á Akureyri


Indlæst på dansk af Pernille Marie Hesselholt Sanvig
3
4

Julen holdes fra den 24. december til den 6. januar. 24. december er juleaften. Der åbner vi gaver. 25. december fejer vi Jesu fødsel. 2. juledag er den 26.Play audiofile

5
6

Vi holder jul for at fejre Jesu fødsel. I 4. og 5. århundrede begyndte traditionen, hvor vi mindes fødslen den 25. december.Play audiofile

7
8

Den 12. december sætter børnene en sko i vinduet. Den første julemand kommer natten til 12. december og den sidste julemand kommer natten før juleaften. Det er altid en ny julemand, som kommer, hver nat.Play audiofile

9
10

De fleste islændinge pynter op før jul. Mange sætter lys i vinduer og næsten alle bruger kugler på juletræet. Mange har også udendørs pynt.Play audiofile

11
12

Det første juletræ kom til Island omkring 1850. Islændinge pynter juletræet og lægger pakker under. Pakkerne bliver åbnet juleaften, den 24. december.Play audiofile

13
14

Mange islændinge spiser aspargessuppe, hummersuppe og graved laks som forret juleaften.Play audiofile

15
16

Det er blevet mere almindeligt, at islændinge spiser rype juleaften. De går på jagt oppe på fjeldene for at skyde dem.Play audiofile

17
18

Det er en tradition for mange til jul, at spise hamburgerryg stegt med brun farin og ananas. Man spiser også sukkerbrunede kartofler til.Play audiofile

19
20

Løvbrød (Laufabrauð) er en tynd og sprød hvedekage og er en vigtig del af islandsk jul. I starten af advent mødes mange islandske familier for at skære kagerne ud og stege dem. Løvbrød spises med røget lammekød juledag.Play audiofile

21
22

Før jul bager mange småkager. Vi bager mange slags: marengstoppe, jødekager, kokoskager og vaniljekranse.Play audiofile

23
24

I skolerne har vi en juleklippedag i december. Der laver vi al slags julepynt og bruger for eksempel toiletruller, aviser, gamle bøger og krukker.Play audiofile

25
26

I islandske skoler er det en tradition, at spille skuespil om julemændene efter Johannes fra Kötlums version, når der holdes julefest.Play audiofile

27
28

I Island kan man have rød jul eller hvid jul. Forskellen er, at når der er sne udenfor, er det hvid jul, men rød jul, når der ikke er sne.Play audiofile

29
30

Den 23. december er det lillejuleaften. Der spiser mange islænding rådden rokke til frokost eller aftensmad.Play audiofile

31
32

Spiser I fisk i juletiden hjemme hos dig?Play audiofile

33
Jul i Island

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1+28: Sigurður Arnarson
S4+12+14+16+18: Helga Dögg Sverrisdóttir
S6: flickr.com
S8+24+26:Síðuskóli Akureyri
S10: Helgi Halldórsson - commons.wikimedia.org
S20: Kristín Svava Stefánsdóttir
S22: Sivva Eysteins - flickr.com
S30: Jóhann Rafnsson
S32 Frida Eyjolfs - flickr.com
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Danske talemåder 1
Danskit oqariartaasii 1

3. b Vonsild Skole

Oversat til grønlandsk af Agapeta Skifte Jensen
Indlæst på dansk af Jeppe Bygebjerg Kristensen
3
4

Vi bruger talemåder (idiomer) i Danmark for at sige noget kort og præcist, hvor man ellers skulle bruge mange ord. Talemåder er et slags billedsprog.
Play audiofile

Qallunaat Nunaanni oqariartaatsit (idiomer) atortarpagut. Naatsunik ersarissunillu oqarniaraangatta. Oqariartaatsit “assiliartalerlugit oqaatsiupput”.

5
6

“At have ild i røven” betyder:
at man ikke kan sidde stille eller er urolig.
Play audiofile

“Nullutit ikuallapput”: isumaqartinneqarpoq: eqqissilluni issiasinnaannginneq. Kalaallisut “Quartasoq”.

7
8

“At stikke næsen i alting” betyder:
at man blander sig i alt.
Play audiofile

Qingaq sunut tamanut saatillugu: isumaqartinneqarpoq: suut tamaasa akuliuffigigai.

9
10

“At hælde vand ud af ørene” betyder:
at man snakker om ligegyldige ting hele tiden.
Play audiofile

Siutikkut imeq kuuttoq: soqutaanngitsunik oqaluinnaavittut taama oqarfigineqartarput.

11
12

“At slå to fluer med et smæk” betyder:
at man gør to ting på samme tid.
Play audiofile

Ataatsikkut niviukkat marluk pisarai: ataatsikkut arlariinnik suliaqartunut atorneqartarpoq.

13
14

“At sidde på nåle” betyder:
at man er spændt.
Play audiofile

Meqqutinut issianeq: Isumaqartinneqarpoq pissanganeq.

15
16

“At være i den syvende himmel” betyder:
at man er forelsket.
Play audiofile

Qilaat arfineq aappaaniinneq: isumaqarpoq asannileqqaneq.

17
18

“At tage gas på nogen” betyder:
at man laver sjov med en.
Play audiofile

20

“At have lange fingre” betyder:
at man er en tyv og stjæler.
Play audiofile

Takisuunik assallit: isumaqarpoq tillittartoq.

21
22

Kender du andre talemåder?
Play audiofile

Allanik oqariartaatsinik nalunngisaqarpit?

23
Danske talemåder 1

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1: pexels.com/ commons.wikimedia.org
S4: Emilie Møller Carlsen - Vonsild Skole
S6+16: Lody Akram Al-Badry - Vonsild Skole
S8: Frederikke Lund Hedegaard - Vonsild Skole
S10+14: Emma Grønne - Vonsild Skole
S12: Celina Laisbo - Vonsild Skole
S18: Casper Grant Larsen - Vonsild Skole
S20: Andreas Hansen - Vonsild Skole
S22: Freja Gaardsted Pedersen - Vonsild Skole
Forrige side Næste side

Pages