Skift
sprog
Play audiofile
Lukas Graham - et dansk band
DA SV IS
2
Lukas Graham - et dansk band

Ella Knudsen, Emma Lund og Victoria Wellendorph - 5. kl. Filipskolen


Indlæst på dansk af Marie Luise Bauer-Schliebs (Sang: Ole Nordahl Jensen)
3
4

Lukas Forchhammer er født den 18. september 1988. Mange tror han hedder Lukas Graham, men egentlig er det navnet på hans band.Play audiofile

5
6

Lukas Forchhammer er halv dansk og halv irsk. Graham er hans fars irske efternavn. Derfor hedder bandet Lukas Graham.Play audiofile

7
8

Bandet består, udover Lukas, af trommeslageren Mark Falgren, bassisten Magnus Larsson og pianisten Morten Ristorp. Tidliger har keyboardspillerne Anders Kirk og Kasper Daugaard også spillet som pianister.Play audiofile

9
10

Lukas Forchhammer er opvokset på fristaden Christiania i København. Den kendte danske tegner og forfatter Kim Fupz Aakeson er onkel til Lukas.Play audiofile

11
12

Lukas har sunget i drengekor i mange år og blev tidligt barneskuespiller. Han blev kendt i rollen som Grunk i filmen “Krummerne”. Han har også lagt stemme til flere tegnefilm i Danmark.Play audiofile

13
14

Bandets første album hedder “Lukas Graham” og det andet album hedder “Blue Album”.Play audiofile

15
16

Lukas Forchhammer fortæller om personlige oplevelser i sine sange. “7 years” er en sang til ære for sin far, der døde meget pludseligt.Play audiofile

17
18

Sangen “7 years”.Play audiofile

19
20

I 2015 lå Lukas Grahams Blue Album på en 1. plads for de 40 mest populære albummer i Danmark. Lukas Graham blev tilbudt syv millioner kroner, som de sagde nej til for at beholde rettighederne til deres sange.Play audiofile

21
22

Lukas Graham har vundet mange danske priser og været nomineret til flere internationale. Både Grammy og MTV Awards.Play audiofile

23
24

I september 2016 blev Lukas far, da han, sammen med sin kæreste, fik lille Viola.Play audiofile

25
26

Kender du en sang med Lukas Graham?Play audiofile

27
Lukas Graham - et dansk band

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1: Vimeo.com
S4: Warner Bros. Records - commons.wikimedia.org
S6: Stefan Schweihofer - pixabay.com
S8: Krd - commons.wikimedia.org
S10: Arnaud DG - flickr.com
S12: Anne-Marie Rridderhof - pixabay.com
S14: Copenhagen Records - commons.wikimedia.org
S16: Pixabay.com
S18: Jazzael - pixabay.com
S20: Maxpixel.freegreatpicture.com
S22: Paulae - commons.wikimedia.org
S24: Tore Sætre - commons.wikimedia.org
S26: Jessicaameadowss - instagram.com
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Dinosaurer - skrækøgler
SV IS DA
2
Dinosaurer - skrækøgler

Klass 2 Frösakullsskolan


Indlæst på dansk af Jeppe Bygebjerg Kristensen
3
4

Dinosaurerne er de mest berømte og de største krybdyr, som har levet på jorden. De havde kraftige ben og lange haler. Der fandtes både kødædere og planteædere blandt dinosaurerne.Play audiofile

5
6

Allosaurus var 4-6 meter høj og vejede 1-2 ton. Man mener, at de var ådselædere, og at de jagede i flok, eftersom de var tunge og kluntede. Den havde korte forben og lange bagben.Play audiofile

7
8

Albertosaurus levede i Nordamerika for 70 millioner år siden. Man mener, at Albertosaurus senere udviklede sig til Tyrannosaurus Rex.Play audiofile

9
10

Giganotosaurus betyder ´gigantisk sydlig øgle´. Den kunne blive 15 meter lang og veje 8 ton. Den kunne blive større end en T-Rex. Dyrets kranium kunne blive 1,5 meter langt, og man mener, at den kunne løbe 30 km/t.Play audiofile

11
12

Spinosaurus var en enorm stor fiskeædende dinosaur, som levede ved vandet under kridttiden. Man mener, at den kunne blive 15 meter lang og veje 7,5 ton.Play audiofile

13
14

Carcharodontosaurus er en af de største rovdyr, som man kender til. Den levede under kridttiden for cirka 100 millioner år siden. Den blev opdaget i 1920.Play audiofile

15
16

Tyrannosaurus Rex kaldes også T-Rex. Det er den mest kendte dinosaur. Den var 13 meter lang og 5 meter høj. Deres tænder kunne blive 15 cm lange. Den spiste mest døde dyr, men kunne også dræbe dyr med dens skarpe klør og frygtelige gab.Play audiofile

17
18

Dinosaurerne levede på jorden i 150 millioner år. De fleste dinosaurer levede i Trias-, Jura- og Kridttiden. Forskerne ved ikke med sikkerhed, hvorfor de uddøde for 65 millioner år siden.Play audiofile

19
20

Har man fundet dinosaurer, hvor du bor?Play audiofile

21
Dinosaurer - skrækøgler

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1: pxhere.com
S4: maxpixel.freegreatpicture.com
S6: DinoTeam - commons.wikimedia.org
S8: D'Arcy Norman - commons.wikimedia.org
S10: commons.wikimedia.org
S12: Julian Johnson - commons.wikimedia.org
S14: Matthew Deery - flickr.com
S16+20: Pixabay.com
S18: ScottRobertAnselmo - commons.wikimedia.org
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Dinosaurer - skrækøgler
SV IS DA
2
Dinosaurer - skrækøgler

Klass 2 Frösakullsskolan


Indlæst på dansk af Jeppe Bygebjerg Kristensen
3
4

Dinosaurerne er de mest berømte og de største krybdyr, som har levet på jorden. De havde kraftige ben og lange haler. Der fandtes både kødædere og planteædere blandt dinosaurerne.Play audiofile

5
6

Allosaurus var 4-6 meter høj og vejede 1-2 ton. Man mener, at de var ådselædere, og at de jagede i flok, eftersom de var tunge og kluntede. Den havde korte forben og lange bagben.Play audiofile

7
8

Albertosaurus levede i Nordamerika for 70 millioner år siden. Man mener, at Albertosaurus senere udviklede sig til Tyrannosaurus Rex.Play audiofile

9
10

Giganotosaurus betyder ´gigantisk sydlig øgle´. Den kunne blive 15 meter lang og veje 8 ton. Den kunne blive større end en T-Rex. Dyrets kranium kunne blive 1,5 meter langt, og man mener, at den kunne løbe 30 km/t.Play audiofile

11
12

Spinosaurus var en enorm stor fiskeædende dinosaur, som levede ved vandet under kridttiden. Man mener, at den kunne blive 15 meter lang og veje 7,5 ton.Play audiofile

13
14

Carcharodontosaurus er en af de største rovdyr, som man kender til. Den levede under kridttiden for cirka 100 millioner år siden. Den blev opdaget i 1920.Play audiofile

15
16

Tyrannosaurus Rex kaldes også T-Rex. Det er den mest kendte dinosaur. Den var 13 meter lang og 5 meter høj. Deres tænder kunne blive 15 cm lange. Den spiste mest døde dyr, men kunne også dræbe dyr med dens skarpe klør og frygtelige gab.Play audiofile

17
18

Dinosaurerne levede på jorden i 150 millioner år. De fleste dinosaurer levede i Trias-, Jura- og Kridttiden. Forskerne ved ikke med sikkerhed, hvorfor de uddøde for 65 millioner år siden.Play audiofile

19
20

Har man fundet dinosaurer, hvor du bor?Play audiofile

21
Dinosaurer - skrækøgler

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1: pxhere.com
S4: maxpixel.freegreatpicture.com
S6: DinoTeam - commons.wikimedia.org
S8: D'Arcy Norman - commons.wikimedia.org
S10: commons.wikimedia.org
S12: Julian Johnson - commons.wikimedia.org
S14: Matthew Deery - flickr.com
S16+20: Pixabay.com
S18: ScottRobertAnselmo - commons.wikimedia.org
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Havet omkring Halmstad
SV IS DA
2
Havet omkring Halmstad

Klass 2 - Frösakullsskolan


Indlæst på dansk af Freja Vibeke Vad Nicolajsen
3
4

Det meste af livet i havet findes langs strandene. Her på vestkysten i Sverige trives tang og alger, og mange havdyr lever i tangen.Play audiofile

5
6

Rejer ligner små krebs. De har lange og tynde antenner. De kan blive 15 cm lange. Man fisker mange rejer ved vestkysten i Sverige.Play audiofile

7
8

En hummer lever i saltvand på 10-30 meters dybde. I Sverige kan man finde den i Skagerrak og Kattegat. Man må kun fange hummer med en hummer-ruse. Hummeren er en delikatesse, som spises kogt, gratineret eller som hummersuppe.Play audiofile

9
10

Krebsen er grønsort, 15 cm lang og har 10 ben. Den spiser fisk, smådyr og alle slags døde dyr. Når man koger en krebs, bliver den rød. I Sverige holder vi en fest og spiser krebs i begyndelsen af august. Det kaldes ´krebsegilde´.Play audiofile

11
12

Strandkrabben er grønlig og prikket på skjoldet. Krabber æder rejer og muslinger. Hunnen vogter sine æg i 7-9 måneder inden de klækkes.Play audiofile

13
14

Brandmanden kan man finde på den svenske vestkyst. Brandmanden har fangarme, som udskiller en gift, der ved berøring kan føles ubehagelig eller smertefuld. Den brænder ikke på oversiden.Play audiofile

15
16

Øre-goplen kaldes også vandmand og er den mest almindelige vandmand i Sverige. Den bliver 25 cm og er lidt blålig i farven. Vandmanden spiser fiskelarver og vandlopper.Play audiofile

17
18

Laksen er Hallands regions-symbol. Laksen lever i vores have og floder. Man kan fange laks med fiskekrog eller net. Den største, man har fanget, vejede 36 kilo.Play audiofile

19
20

Torsken spiser krabber, søstjerner, sild og muslinger. Torsk betyder tørfisk. Før i tiden tørrede man torsken, men i dag putter man den i fryseren. Fiskepinde er lavet af torsk.Play audiofile

21
22

Rødspætten er en fladfisk. Den graver sig ned i sandet om dagen. Om natten svømmer den på bunden og spiser krabber, muslinger og søstjerner.Play audiofile

23
24

Hvilke dyr findes i havet, hvor du bor?Play audiofile

25
Havet omkring Halmstad

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1+4+24: Lisa Borgström
S6: Commons.wikimedia.org
S8: Bart Braun - commons.wikimedia.org
S10: Pxhere.com
S12: D. Hazerli - commons.wikimedia.org
S14: Jim G - flickr.com
S16: Cherie1212 - pixabay.com
S18: Hans-Petter Fjeld - commons.wikimedia.org
S20: Pixabay.com
S22: 4028mdk09 - commons.wikimedia.org
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
De islandske julemænd
2
Islandske jolenissar

Helga Dögg Sverrisdóttir

Oversat til nynorsk af Ellen Birgitte Johnsrud
Indlæst på dansk af Oliver Dahl Jensen
3
4

De islandske julemænd er i familie med trolde. Der er 13 i alt. Før i tiden skræmte de børn og stjal fra folk. I dag giver de børnene noget i skoen f. eks. en mandarin, slik eller legetøj. Børn sætter skoen i vinduet 13 dage før jul. Hvis de er uartige, får de en kartoffel i skoen.
Play audiofile

Dei islandske jolenissane er i familie med troll. Dei er 13 i alt. Før i tida skremde dei born og stal frå folk. I dag gir dei borna noko i skoa t. d. ein mandarin, godteri eller leiker. Born sett skoa i vindauget 13 dagar før jol. Viss borna er slemme, får dei ein potet i skoa.

5
6

Julemændenes far og mor hedder Leppalúði og Grýla. Det siges at Grýla spiser uartige børn. Julekatten, som Leppalúði holder, tager børn, som ikke får nyt tøj til jul.
Play audiofile

Faren til jolenissane heiter Leppalúði og mora heiter Grýla. Det blir sagt at Grýla et slemme barn. Jolekatten som Leppalúði eig, tar barn som ikkje får nye klede til jol.

7
8

Den 12. december begynder julemændene at komme til beboede områder. Den første hedder Stekkjastaur. Før i tiden prøvede han at suge mælken af fårene i stalden hos landmændene.
Play audiofile

Den 12. desember begynner jolenissane å kome til bygda. Den første heiter Stekkjastaur. Før i tida prøvde han ofte å suge mjølka frå sauene i fjøsen hos bøndene.

9
10

Den 13. december kommer Giljagaur. Før malkemaskinens tid listede han ind i stalden og stjal skummet i mælkespandene.
Play audiofile

Den 13. desember kjem Giljagaur. Før melkemaskinas tid lista han seg inn i fjøsen og stal skummet i mjølkespanna.

11
12

Julemanden, som kommer den 14. december, hedder Stúfur fordi han er den mindste. Han stjæler folks stegepander og spiser resterne i dem.
Play audiofile

Jolenissen som kjem den 14. desember heiter Stúfur fordi han er den minste. Han stel folk sine steikepanner og et restane i dei.

13
14

Den 15. december kommer Thvörusleikir oppe fra fjeldet. Han slikker grydeskeen, som gryden blev skrabet med.
Play audiofile

Den 15. desember kjem Thvörusleikir oppe frå fjellet. Han sleiker sleiva som gryta blei skrapt med.

15
16

Den 16. december kommer Pottasleikir på besøg. Han prøver at finde gryder, som ikke er vasket op for at slikke resterne.
Play audiofile

16. desember kjem Pottasleikir på vitjing. Han freistar å finne gryter som ikke er vaska opp, for å sleike restane ut av dei.

17
18

Askasleikir kommer den 17. december. Han gemmer sig under sengen. Hvis nogen, i gamle dage, satte deres trækar med mad på gulvet, greb han det og slikkede alt, som var i det.
Play audiofile

Askasleikir kjem den 17. desember. Han gøymer seg under senga. Viss nokon sette trebollen med mat på golvet, greip han den og sleika alt som var i han.

19
20

Hurðaskellir kommer til husene 18. december. Han går rundt og smækker med døre, så folk ikke kan sove.
Play audiofile

Hurðaskellir kjem til husa 18. desember. Han går rundt og smell med dørene, så folk ikkje får sove.

21
22

Julemanden, som kommer 19. december hedder Skyrgámur. Han elsker skyr. Han listede sig ind i spisekammeret og åd skyr fra et kar.
Play audiofile

Han som kjem 19. desember heiter Skyrgámur. Han elskar skyr. Han lista sig inn i spiskammerset og åt skyr frå eit kar.

23
24

Bjúgnakrækir kommer på besøg den 20. december. Han elsker at spise tykke lammepølser og stjæler dem, han kan finde.
Play audiofile

Bjúgnakrækir vitjar oss 20. desember. Han likar best å ete tjukke lammepølser og stjel dei der han kan finne dei.

25
26

Den 21. december kommer Gluggagæir på besøg. Han er ikke så grådig med mad, som nogle af hans brødre, men han er nysgerrig og kigger ind af vinduerne.
Play audiofile

21. desember kjem Gluggagæir på vitjing. Han er ikkje like grådig som nokre av brørne, men han er nyfiken og glaner inn gjenom vindauga.

27
28

Gáttathefur kommer den 22. december. Han har en stor næse og synes godt om duften af tynde ´løvbrød´ (laufabrauð) og andre kager, når der bages før julen.
Play audiofile

Gáttathefur kjem den 22. desember. Han har ein stor nase og likar særleg dufta av tynne jolebrød (laufabrauð) og andre gode kaker når det blir baka før jol.

29
30

Lillejuleaften, den 23. december, kommer Ketkrókur, som er sulten efter kød. Han bruger alle kneb for at finde kød.
Play audiofile

Litlejolaften, 23. desember, kjem Ketkrókur, som er svolten på kjøt. Han nyttar alle knep for å få i seg kjøt.

31
32

Kertasnikir kommer juleaftensdag 24. december. I gamle dage var lys sjældne og værdifulde, og derfor var det en stor glæde, når børnene fik deres eget lys til jul. Derfor ville Kertasnikir også have et lys.
Play audiofile

Kertasníkir kjem jolaftensdag, 24. desember. I gamle dagar var stearinljos sjeldne og dyrebare. Å få eit ljos var ei stor glede for born i jola. Kertasníkir ville også snike til seg stearinljos.

33
34

Hvordan er historien om julemanden i dit land?
Play audiofile

Korleis er forteljingane om jolenissar i ditt land?

35
De islandske julemænd

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1-34: Þjóminjasafn Íslands

www.thjodminjasafn.is
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Det Kongelige Teater
2
Det Kongelige Teater

Nina Zachariassen


Indlæst på dansk af Marie Luise Bauer-Schliebs
3
4

Det Kongelige Teater ligger på Kongens Nytorv i København. Det blev bygget i 1748.Play audiofile

5
6

I starten var det udelukkende kongens teater, hvor der kun blev opført skuespil for kongen. Det var Frederik 5. som var konge.Play audiofile

7
8

Sidenhen er det dog blevet til hele folkets scene.Play audiofile

9
10

I Det Kongelige Teater kan man opleve fire forskellige kunstarter.Play audiofile

11
12

Man kan både opleve teater, ballet, opera og orkester-koncerter.Play audiofile

13
14

Teatret er blevet ombygget flere gange på grund af pladsmangel.Play audiofile

15
16

På grund af de mange ombygninger, blev teatret mindre kønt at se på, og man besluttede derfor at bygge et helt nyt teater.Play audiofile

17
18

Det nye teater stod færdigt i 1874, og det er den bygning, vi i dag kan se på Kongens Nytorv. Udenfor sidder Ludvig Holberg og Adam Oehlenschläger som store statuer.Play audiofile

19
20

Teatret har én enkelt scene, som vi i dag kalder for Gamle Scene. Her er der plads til 1400 tilskuere, og der er en helt særlig indgang til de kongelige.Play audiofile

21
22

I 2004 fik Det Kongelige Teater overdraget Operahuset på Holmen i København af Mærsk Mc-Kinney Møller.Play audiofile

23
24

Operahuset har to scener. En stor scene med plads til 1500 publikummer, og en lille scene med plads til 200 publikummer.Play audiofile

25
26

Skuespilhuset på Kvæsthusbroen er også en del af Det Kongelige Teater. Skuespilhuset er fra 2007 og har tre scener, som tilsammen kan rumme 950 publikummer.Play audiofile

27
28

Skuespilhuset er bygget i kubistisk stil, og minder meget om Operahuset i Oslo.Play audiofile

29
30

Er der flotte teaterbygninger der, hvor du bor?Play audiofile

31
Det Kongelige Teater

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1+18: Heje - commons.wikimedia.org
S4: Royal Danish Theatre, 1748
S6: Ukendt - Rosenborgmuseet
S8: Christian Als - kglteater.dk
S10: Niki Dinov - pixabay.com
S12+20+30: Nina Zachariassen
S14: Royal Danish Theatre, 1773
S16: loc.gov / commons.wikimedia.org
S22: Håkan Dahlström - flickr.com
S24: Lars Schmidt - kglteater.dk
S26: Mahlum - commons.wikimedia.org
S28: Martin Künzel - commons.wikimedia.org

Besøg:
https://kglteater.dk
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Nordens tal
Nordens tal

Hïngsedaelien skuvle/ Ljungdalens Skola


Indlæst på dansk af Wiktoria Tusinska
3
4

I norden siger vi tallene forskelligt. I denne bog kan du se lighederne og forskellene.Play audiofile

5
6

nul,
en, to, tre, fire, fem, seks, syv, otte, ni, ti.
Play audiofile

7
8

ti, elleve, tolv, tretten, fjorten, femten, seksten, sytten, atten, nitten, tyve.
Play audiofile

9
10

enogtyve, toogtyve, treogtyve, fireogtyve, femogtyve, seksogtyve, syvogtyve, otteogtyve, niogtyve, tredive.Play audiofile

11
12

ti, tyve, tredive, fyrre, halvtreds, tres, halvfjerds, firs, halvfems, hundrede.Play audiofile

13
14

hundrede, to hundrede, tre hundrede, fire hundrede, fem hundrede, seks hundrede, syv hundrede, otte hundrede, ni hundrede, tusind.Play audiofile

15
16

tusind, to tusinde, tre tusinde, fire tusinde, fem tusinde, seks tusinde, syv tusinde, otte tusinde, ni tusinde, ti tusinde.Play audiofile

17
18

ti tusinde, tyve tusinde, tredive tusinde…
og
hundrede tusinde, to hundrede tusinde, tre hundrede tusinde...Play audiofile

19
20

en million, to millioner, tre millioner…
og
en milliard, to milliarder, tre milliarder…Play audiofile

21
22

Prøv at tælle til 20 på et andet sprog. Hvad er ens og hvad er anderledes?Play audiofile

23
Nordens tal

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1: Dave Bleasdale - flickr.com
S4: Abbey Hendrickson - commons.wikimedia.org
S6: Morten Olsen Haugen - commons.wikimedia.org
S8+14: maxpixel.freegreatpicture.com
S10: Teo - commons.wikimedia.org
S12: Mike - pexels.com
S16: James Cridland - flickr.com
S18: Matt Brown - flickr.com
S20: pxhere.com
S22: Mateusz Dach - pexels.com
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Sveriges nationalsang
Sveriges nationalsang

Klass 4 - Frösakullsskolan


Indlæst på dansk af Osvald Valeur Madsen
3
4

Sveriges nationalsang er skrevet af Richard Dybeck i år 1844. Han skrev teksten til en gammel folkemelodi fra Västmanland. Play audiofile

5
6

“Du gamle, Du frie, Du bjergrige nord
Du tavse, Du muntre skønhed.Play audiofile

7
8

Jeg hilser Dig, du dejligste land på jord,Play audiofile

9
10

Din sol, Din himmel, Dine grønne enge.
Din sol, Din himmel, Dine grønne enge.Play audiofile

11
12

Du troner på minderne fra gamle dage, da dit navn var æret og kendt over hele jorden.Play audiofile

13
14

Jeg ved, at Du er, og du bliver, hvad du var.Play audiofile

15
16

Ja, jeg vil leve, jeg vil dø i Norden.
Ja, jeg vil leve, jeg vil dø i Norden."Play audiofile

17
18

Sveriges kendte fodboldspiller Zlatan Ibrahimovic har lavet sin egen version af nationalsangen i en reklame for Volvo.Play audiofile

19
20

Sverige fejrer nationaldagen den 6. juni. Der synger vi nationalsangen.Play audiofile

21
22

Hvilken dag fejrer I jeres nationaldag?Play audiofile

23
Sveriges nationalsang

Foto:
S1: Anton Borgström
S4: L.W. Herrlin - Wikimedia.org
S6: Jennie Kelloniemi
S8+12+14+16: Lisa Borgström
S10: Rudy And Peter Skitterians
S18: Илья Хохлов - Wikimedia.org
S20: Unif - Pixabay.com
S22: Frankie Fouganthin
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Danmarks nationalsang
2
Nasjonalsongen til Danmark

Stefan Åge Hardonk Nielsen

Oversat til nynorsk af Silje Jerpstad
Indlæst på dansk af Mathilde Schrøder Petersen
3
4

“Der er et yndigt land” er den ene af Danmarks to nationalsange.
Play audiofile

“Det er eit yndig land” er den eine av dei to nasjonalsongane til Danmark.

5
6

Den er skrevet i 1823 af Adam Oehlenschläger.
Play audiofile

Han er skriven i 1823 av Adam Oehlenschläger.

7
8

Han var dansk digter og forfatter fra København. Han levede i 1779 - 1850.
Play audiofile

Han var ein dansk dikter og forfattar frå København. Han levde i 1779-1850.

9
10

Melodien er lavet af H.E. Krøyer. Første vers lyder sådan:
Play audiofile

Melodien er laga av H.E. Krøyer. Første vers høyrast slik ut:

11
12

“Der er et yndigt land,
Det står med brede bøge,
Play audiofile

“Det er eit yndig land
Det står med breie bøketre,

13
14

nær salten østerstrand
nær salten østerstrand.
Play audiofile

nær den salte østerstrand
nær den salte østerstrand

15
16

Det bugter sig i bakke, dal,
det hedder gamle Danmark,
Play audiofile

Det buktar seg i bakkar og dalar,
det heiter gamle Danmark

17
18

og det er Frejas sal,
og det er Frejas sal.”
Play audiofile

og det er Freja sin sal
og det er Freja sin sal.”

19
20

Hvornår synger du dit lands nationalsang?
Play audiofile

Når syng du landet ditt sin nasjonalsong?

21
Danmarks nationalsang

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1: David Mark
S4+10: Stefan Åge Hardonk Nielsen
S6: Friedrich Carl Grøger
S8: Det Kongelige Bibliotek
S12: Elisabeth Karen Nielsen
S14: Werner Detjen
S16: Dirk Brechmann
S18: Ane Cecilie Blichfeldt/ norden.org
S20: Kobby Barda
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Kongelige danske slotte
2
Kongelige danske slotte

Kathrine Lysen, Sophus Lorentzen, Melanie Corydon & Andreas Rosengreen


Indlæst på dansk af Jens-Kristian Tersløse
3
4

Der findes mange slotte i Danmark. Fire slotte er residensslotte, hvor kongefamilien bor på skift. Andre er i dag museer.Play audiofile

5
6

Amalienborg Slot ligger i København. Det blev bygget i 1750´erne. Amalienborg Slot er opkaldt efter slottet Sophie Amalienborg, som blev opført af Frederik 3.s hustru Dronning Sophie Amalie. Det brændte i 1689.Play audiofile

7
8

I 1794 flyttede den danske kongefamilie ind på Amalienborg. Amalienborg er opdelt i fire palæer. Ved slottet kan man se Livgarden, som passer på kongefamilien. Arkitekten, som tegnede Amalienborg, hed Nicolai Eigtved. Play audiofile

9
10

Fredensborg Slot stod færdigt i 1724, som jagtslot for Frederik 4. Det siges han selv tegnede det. Det er i dag det andet mest brugte slot af kongefamilien.Play audiofile

11
12

Ved statsbesøg på Fredensborg Slot er der tradition for, at de besøgene skal skrive deres navn på en af slottets ruder med en diamant.Play audiofile

13
14

Marselisborg Slot ligger i Århus. Det er i dag sommerresidens for kongefamilien. Marselisborg Slot har navn efter den hollandsk købmand Marselis, som Frederik 3. skyldte penge.Play audiofile

15
16

Århus by købte Marselisborg tilbage i 1896. Stedet blev i 1898 skænket som en bryllupsgave fra jyderne til kongehuset. I 1967 overdrog Frederik 9. slottet til Prinsesse Margrethe og Prins Henrik.Play audiofile

17
18

Gråsten Slot ligger i Sønderjylland. Det blev bygget som et jagtslot i 1500-tallet. Slottet nedbrændte i 1603, men blev opbygget igen. Dronning Margrethe 2. bruger slottet om sommeren.Play audiofile

19
20

Christiansborg Slot ligger i København og det stod færdig i 1780. Slottet var kongeslot inden Amalienborg. Det har været brændt ned to gange - i 1794 og 1884.Play audiofile

21
22

Christiansborg har siden 1918 været brugt af Folketinget og regeringen. Kongehuset bruger stadig dele af Christiansborg til gallamiddage og nytårskur.Play audiofile

23
24

Rosenborg blev bygget af Christian 4. i 1600-tallet. Det var beregnet som lystslot. Rosenborg ligger midt i Kongens Have i København.Play audiofile

25
26

Rosenborg passer i dag på kongehusets skatte og fungerer som museum. Her kan man både se kronjuvelerne og flere kongekroner - både. Christian 4.s krone og Dronningekronen.Play audiofile

27
28

Eremitageslottet ligger i Dyrehaven nord for København. Det var kendt for store kongelige jagtmiddage. Eremitage er et andet ord for middag. Kongehuset bruger i dag slottet til den årlige Hubertusjagt.Play audiofile

29
30

Slottet blev bygget af Christian 4. Han brugte det som jagtslot. I 2015 kom jagtmarkerne, hvor Erimitageslottet ligger, på UNESCO´s liste over bevaringsværdig kuturarv.Play audiofile

31
32

Findes der slotte i dit land?Play audiofile

33
Kongelige danske slotte

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1:Davis Huang - flickr.com
S4: Odvardt Helmoldt de Lode (c. 1726-1757) - commons.wikimedia.org
S6: 简体中文 - pixabay.com
S8: Per A.J. Andersson - commons.wikimedia.org
S10: Hans Christoffer Lønborg 1728 - commons.wikimedia.org
S12+30: Chin tin tin - commons.wikimedia.org
S14: Lars Plougmann - commons.wikimedia.org
S16: Villy Fink Isaksen - commons.wikimedia.org
S18: Erik Christensen - commons.wikimedia.org
S20: Eimoberg - flickr.com
S22: Peter Leth - flickr.com
S24: Søren Storm Hansen - flickr.com
S26: Thomas Angermann - flickr.com
S28: Robert de Jong - commons.wikimedia.org
S32: Maxpixel.freegreatpicture.com
Forrige side Næste side

Pages