Skift
sprog
Play audiofile
Lucia - en svensk tradition
2
Lucia - en svensk tradition

Lisa Borgström & Susanne Arvidson


Indlæst på dansk af Maja Skov Elgaard
3
4

Lucia er en svensk højtid, som fejres den 13. december. Fejringen af Lucia i nyere tid startede i Vestsverige i den rige overklasse.Play audiofile

5
6

I Sverige mindes vi kvinden fra den sicilianske by Siracusa. Hun blev en kristen martyr i år 304. Hun kaldes for Sankta Lucia og er grunden til nutidens lysfest.Play audiofile

7
8

Lucia kommer af det latinske ord “lux”, som betyder lys. På Sicilien er Lucia et navn, som betyder “Den lysende”.Play audiofile

9
10

Lucia kom fra en rig familie, men gav alt det hun ejede væk. Allerede som barn aflagde hun et løfte om at leve som jomfru. Hun er skytsengel for blinde og svagtseende.Play audiofile

11
12

I 1927 arrangerede avisen Stockholms Dagblad en udvælgelse til Sveriges Lucia. De lavede et optog gennem hovedstaden.Play audiofile

13
14

Vi begyndte at fejre Lucia i de fleste svenske byer. Alle byer ville have sit eget Lucia. Højtiden begyndte at blive fejret i skoler og på arbejdspladser.Play audiofile

15
16

Forrest går Lucia alene. Et normalt luciaoptog består af piger i hvide kjoler, drenge med stjerner, peberkage-drenge og julemænd, som synger om Lucia, Sankt Stefan og jul.Play audiofile

17
18

Traditionen tro spiser man “Lussekatte” og peberkager på Luciadag. En lussekat er en bolle af hvededej, som er gullig på grund af safran.Play audiofile

19
20

Den italienske komponist Teodoro Cottrau har skrevet musikken til “Natten går tunga fjät” (Luciasangen). Den svenske tekst er skrevet af Arvid Rosén i 1928.Play audiofile

21
22

“Natten går med tunge skridt, på gård og i stue.
På jorden solen har forladt, skyggerne hersker.
I vort mørke hus, stiger med tændte lys
Sankta Lucia, Sankta Lucia.”
Play audiofile

23
24

Sangen “Natten går tunga fjät”.Play audiofile

25
26

Fejrer I Lucia i jeres land?Play audiofile

27
Lucia - en svensk tradition

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1+26: Christina Zetterberg - pixabay.com
S4: Frida Gabot - pixabay.com
S6: Commons.wikimedia.org
S8: Sailko - commons.wikimedia.org
S10: Pxhere.com
S12: Stockholms Dagblad - commons.wikimedia.org
S14: Flickr.com
S16+20: Forslunds Gymnasium - flickr.com
S18: Elaine Ashton - flickr.com
S22: Teodoro Cottrau - commons.wikimedia.org
S24: Claudia Gründer - commons.wikimedia.org
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Johann Svarfdælingur - Islands højeste mand
IS DA NN BM SV
2
Johann Svarfdælingur - Islands høyeste mann

Helga Dögg Sverrisdóttir

Oversat til bokmål af Ellen Birgitte Johnsrud
Indlæst på dansk af Benjamin Visbech Ankjær Degn
3
4

Johann Kristinn Petursson blev født den 9. februar 1913 i Svarfadardal ved Dalvik. Derfor bliver han kaldt Johann Svarfdælingur. Han var tredje barn ud af ni søskende. Familien var meget fattig.
Play audiofile

Johann Kristinn Petursson ble født den 9. februar 1913 i Svarfadardal ved Dalvik. Derfor blir han kalt Johann Svarfdælingur. Han var tredje barn av ni søsken. Familien var meget fattig.

5
6

Johann var 18 mark (4,5 kg), da han blev født. Man mener, at han er den højeste islænding nogensinde. Alt hans tøj skulle specialsyes og hans sko var størrelse 62. Alt det, som Johann brugte, skulle speciallaves.
Play audiofile

Johann var 18 mark (4,5 kg), da han ble født. Man mener at han er den høyeste islending noensinne. Alle klærne hans måtte spesialsys og skoene hans var størrelse 62. Alt som Johann brukte måtte spesiallages.

7
8

Han sagde selv, at han var 2.25 m høj, da han var 25 år gammel. På billedet er han sammen med den tidligere islandske præsident Kristjan Eldjarn.
Play audiofile

Han sa selv at han var 2.25 m. høy da han var 25 år gammel. På bildet er han sammen med den tidligere islandske presidenten, Kristjan Eldjarn.

9
10

Johann blev tit kaldt kæmpe, men det kunne han ikke lide. I et cirkus blev han målt til 2.34 m og vejede 136 kg. Det var en sygdom i skjoldbruskkirtlen, som gjorde, at han blev så høj.
Play audiofile

Johann ble ofte kalt kjempe, men det likte han ikke. På et sirkus ble han målt til 2.34 m og veide 136 kg. Det var en sykdom i skjoldbruskkjertlen som gjorde at han ble så stor.

11
12

Johann flyttede til Danmark og arbejdede i et cirkus. Der var fremvisning af ham, så han måtte ikke gå udendørs. Derfor var han indelukket. Billedet er fra 1937.
Play audiofile

Johann flyttet til Danmark og arbeidet på et sirkus. Det var fremvising av ham, så han fikk ikke gå utendørs. Derfor var han innestengt. Bildet er fra 1937.

13
14

Han rejste til Frankrig, England og Tyskland. I 1939 blev han arbejdsløs da 2. verdenskrig startede.
Play audiofile

Han reiste til Frankrike, England og Tyskland. I 1939 ble han arbeidsløs da 2. verdenskrig startet.

15
16

Johann tog igen til Danmark, men blev lukket inde. Så han tog hjem i 1945. Johann fik et barn, da han boede i Danmark.
Play audiofile

Johann dro til Danmark igjen, men ble stengt inne. Han dro hjem til Island i 1945. Johann fikk et barn mens han bodde i Danmark.

17
18

I Island holdt han filmforevisninger om sit eget liv. Det var svært for Johann at få job i Island og derfor flyttede han til USA i 1948.
Play audiofile

I Island holdt han filmvisninger om sitt eget liv. Det var vanskelig for Johann å få jobb i Island, derfor flyttet han til USA i 1948.

19
20

I USA arbejdede Johann i cirkus og spillede med i nogle film. I 1981 lavede man en dokumentarfilm om ham.
Play audiofile

I USA arbeidet Johann på sirkus og spilte i noen filmer. I 1981 lagde man en dokumentarfilm om ham.

21
22

Johann fortalte, at han var ked af sit job med at vise sig frem. Han savnede sin familie, mens han boede i udlandet.
Play audiofile

Johann fortalte at han var lei av jobben med å vise seg fram. Han savnet familien sin mens han bodde i utlandet.

23
24

Johann flyttede tilbage til Dalvík. Han døde den 26. november 1984. Han boede på plejehjemmet Dalbæ. Han blev 71 år gammel.
Play audiofile

Johann flyttet tilbake til Dalvík. Han døde den 26. november 1984. Han bodde på plejehjemmet Dalbæ. Han ble 71 år gammel.

25
26

På museet Hvoll i Dalvik findes “Johanns stue”. Der kan man se hans ting og billeder.
Play audiofile

På museet Hvoll i Dalvik finnes “Johanns stue”. Der kan man se tingene og bildene hans hans.

27
28

Ved du, hvem der er det højeste menneske i dit land?
Play audiofile

Ved du hvem som er det høyeste mennesket i ditt land?

29
Johann Svarfdælingur - Islands højeste mand

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1: Julli.is + commons.wikimedia.org
S4+16: Julli.is
S6+10+12+14+20+22+28: Thetallestman.com
S8: Commons.wikimedia.org - Fair use
S18: Lemurinn.is
S24: Helga Dögg Sverrisdóttir
S26: Árni Hjartarson - commons.wikimedia.org
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Eiríksstaðir i Haukadal - Erik den Rødes hjem
IS DA SV
2
Eiríksstaðir i Haukadal - Erik den Rødes hjem

Helga Dögg Sverrisdóttir

3
4

Erik den Røde blev født i Jæren i Norge omk. år 950. Han var en norsk vikingehøvding. Sagnet siger, han blev fredløs og flygtede til Island, hvor han bosatte sig.

5
6

Man mener, at Erik den Røde boede i Haukadal i Vestlandet i island. Det viser undersøgelser af ruinerne, som er fundet og undersøgt af arkæologer.

7
8

Man mener, at Eriks hjem har set sådan ud. Huset er ca. 50 m2 og 4 m bredt. Der er græstørv på husets vægge og tag.

9
10

Erik den Rødes kone hed Thjodhildur og var fra Haukadal. Hendes stedfar gav dem et lille stykke land til at bygge på, og det siges, at de byggede Eiríksstaðir (Erikssted). Man mener de fik to børn, som blev født i Haukadal.

11
12

I huset på museet kan man se tørret fisk og ting, man tror de har brugt, mens de boede i huset.

13
14

Man kan se et opholdsrum, som det så ud. Ilden er i midten af rummet og der er mange dyreskind, for at de kunne holde varmen.

15
16

Krogen over ildstedet blev brugt til at hænge gryder over ilden og lave mad.

17
18

Før i tiden blev maden opbevaret i store tønder.

19
20

Erik den Røde blev ofte uvenner med naboerne og dræbte to naboer. Han blev igen fredløs og flygtede videre. Han opdagede nyt land og navngav det Grønland. Han døde der ca. år 1003.

21
22

Kender du andre steder, som er kendt for sin historie?

23
Eiríksstaðir i Haukadal - Erik den Rødes hjem

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1+4+8+10+12+14+16+18+20: Helga Dögg Sverrisdóttir
S6: Google Maps
S22: Bromr - commons.wikimedia.org

www.eiriksstadir.is
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Skandinavien
DA IS SV BM NN
2
Skandinavia

Stefan Nielsen

Oversat til bokmål af Ellen Birgitte Johnsrud
Indlæst på dansk af Jeppe Bygebjerg Kristensen
3
4

Skandinavien betegner landene Danmark, Norge og Sverige, som deler fælles sprog, kultur og historie. Der bor ca. 20 millioner i Skandinavien.
Play audiofile

Skandinavia er landene Danmark, Norge og Sverige. De deler felles språk, kultur og historie. Det bor ca. 20 millioner i Skandinavia.

5
6

Når man på engelsk taler om “Scandinavia” er Island, Færøerne og Finland også medregnet. Men dét betegnes oftest som “Norden”. I hele Norden bor der over 26 millioner mennesker.
Play audiofile

Når man på engelsk snakker om “Scandinavia” er Island, Færøyene og Finland også med. Men dét kalles oftest “Norden” hos oss. I hele Norden bor det over 26 millioner mennesker.

7
8

Allerede i år 77 e.Kr. nævnes Skandinavien første gang af den romerske naturvidenskabsmand Plinius den Ældre.
Play audiofile

Allerede i år 77 f.v.t. nevnes Skandinavia første gang av den romerske naturvitenskapsmannen Plinius den Eldre.

9
10

Man mener, at ordet “Skandinavien” kommer fra ordet “Skåne”, som er et område, der ligger i Sydsverige.
Play audiofile

Man mener at ordet “Skandinavia” kommer fra ordet “Skåne”, som er et område i Syd-Sverige.

11
12

Fra 1397-1523 var de tre lande samlet under én fælles regent. Det hed Kalmarunionen. Det fælles flag var gult og rødt.
Play audiofile

Fra 1397-1523 var de tre landene samlet under én felles regent. Det het Kalmarunionen. Det felles flagget var gult og rødt.

13
14

H.C. Andersen skrev i 1839 et digt, som hedder “Jeg er en Skandinav”. Han skrev det fordi, han syntes, at de tre lande havde meget tilfælles og var som ét folk.
Play audiofile

H.C. Andersen skrev i 1839 et dikt som heter “Jeg er en Skandinav”. Han skrev det fordi han syntes at de tre landene hadde mye til felles og var som ett folk.

15
16

Ude i verden opfattes dansk, norsk og svensk som dialekter af samme sprog, fordi man kan forstå hinanden, hvis man gør sig umage. Islandsk og færøsk ligner mere det, som man talte for 1000 år siden i Skandinavien.
Play audiofile

Ute i verden oppfattes dansk, norsk og svensk som dialekter av samme språk, fordi man kan forstå hverandre hvis man prøver hardt. Islandsk og færøysk likner mer på språket man snakket for 1000 år siden i Skandinavia.

17
18

De tre lande har også arbejdet tæt sammen på forskellige områder. Mest kendt er SAS, som er et flyselskab.
Play audiofile

De tre landene har også arbeidet tett sammen på forskellige områder. Mest kjent er SAS, som er et flyselskap.

19
20

Der er lavet en del fælles TV-serier og musikprogrammer. Bl.a. Matador, Fleksnes og MGP Nordic.
Play audiofile

Der er laget en del felles TV-serier og musikprogrammer. Bl.a. Matador, Fleksnes og MGP Nordic.

21
22

I Skandinavien bruges møntfoden “Kroner”. Danske kroner (DKK) , norske kroner (NOK) og svenske kroner (SEK). De er ikke lige meget værd.
Play audiofile

I Skandinavia brukes myntenheten “Kroner”. Danske kroner (DKK) , norske kroner (NOK) og svenske kroner (SEK). De er ikke like mye verd.

23
24

Regeringerne i Skandinavien og de nordiske lande arbejder for mere samarbejde. De hedder Nordisk Ministerråd.
Play audiofile

Regeringene i de nordiske landene arbeider for mer samarbeid i Norden. Det gjør de i Nordisk Ministerråd.

25
26

Alle tre lande har deres eget kongehus. Både det danske og norske kongehus tilhører den Glückburgske-fyrsteslægt. Det svenske kongehus tilhører Bernadotte-slægten.
Play audiofile

Alle de tre landene har sitt eget kongehus. Både det danske og norske kongehuset tilhører den Glückburgske fyrsteslekten. Det svenske kongehuset tilhører Bernadotte-slekten.

27
28

Kan du se, hvilke lande, de tre våbenskjold hver især hører til?
Play audiofile

Kan du se hvilke land hvert av de tre våbenskjoldene tilhører?

29
Skandinavien

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1: Gerhard Mercator (1595) - commons.wikimedia.org
S4: Elias Schäfer - pixabay.com
S6: Malene Thyssen - commons.wikimedia.org
S8: Pliny the Elder - 1635 - commons.wikimedia.org
S10: Lapplänning - commons.wikimedia.org
S12+28: commons.wikimedia.org
S14: Bergen Public Library Norway - commons.wikimedia.org
S16: Arne Torp - norden.org
S18: Bene Riobó - commons.wikimedia.org
S20: discogs.com
S22: Steinar Hovland - pixabay.com
S24: Norden.org
S26: Laurits Tuxen - Amalienborg Museum - 1883/ 1886
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
En strandtur med klassen
FO DA BM SV IS
2
En strandtur med klassen

4. flokkur í Skúlanum við Streymin

Oversat til bokmål af Isabell Kristiansen
Indlæst på dansk af Nikoline Dupont
3
4

Når der er meget lavvandet, er det morsomt at fange krabber og andet godt.
Play audiofile

Når der er mye fjære, er det morsomt å fange krabber og andre kryp i fjæra.

5
6

Det er spændende at vende stenene og se, hvad der rører sig under dem.
Play audiofile

Det er spennende å vende steinene og se hva som rører seg under dem.

7
8

Her er en lille krabbe.
Play audiofile

Her er en liten krabbe.

9
10

Og her er en stor krabbe. Den hedder strandkrabbe. Skallen kan være ca. 8 cm bred.
Play audiofile

Og her er en stor krabbe. Den heter strandkrabbe. Skallet kan være ca. 8 cm bredt.

11
12

Dette er en strandkrabbe-hun. Det kan vi se, fordi hun har rogn under bagkroppen.
Play audiofile

Dette er en strandkrabbe-hunn. Det kan vi se, fordi hun har rogn under bakkroppen.

13
14

Vi fandt også en søagurk, som er et slags pindsvin, som lever på havbunden.
Play audiofile

Vi fant også en brunpølse, som er et slags pinnsvin som lever på havbunnen.

15
16

Dette er albueskæl. Albueskæl er en snegl, der ved højvande skrider rundt. Ved lavvande suger den sig fast, så den ikke tørrer ud.
Play audiofile

Dette er et albusnegl. Albusnegl er en snegle, som kommer ut når det er flo. Ved fjære suger den seg fast, slik at den ikke tørker ut.

17
18

Dette er æg fra purpursneglen. Nederst på billedet ses også en purpursnegl.
Play audiofile

Dette er egg fra purpursneglen. Nederst på bildet ses også en purpursnegl.

19
20

Her er en sværdskedemusling. Den kan blive 10-15 cm lang. Ved lavvande graver den sig ned i sandet.
Play audiofile

Her er et knivskjell. Den kan bli 10-15 cm lang. Når det er fjære graver den seg ned i sanda.

21
22

Lavvandsrur er et meget lille krabbedyr, som sidder fast på sten eller klippe. Krabben ligger på ryggen inde i skallen. Øverst oppe er der en lille luge, som krabben åbner og stikker benene ud igennem, når den skal have noget at spise.
Play audiofile

Fjærerur er et veldig lite krabbedyr, som sitter fast på steiner eller klipper. Krabben ligger på ryggen inne i skallet. På toppen har den en liten luke, som krabben åpner og stikker beina ut av, når den skal ha noe å spise.

23
24

Dette er tarm-rørhinde. På billedet ligger det ned. Når det igen bliver højvande, rejser det sig og står i vandet. Tarm-rørhinde er et godt gemmested for hundestejler, tanglopper og andre småkryb. Det kan blive 30 cm lang.
Play audiofile

Dette er tarmgrønske. På bildet ligger den flatt. Når det blir flo, reiser den seg og står i vannet. Tarmgrønske er et godt gjemmested for stiklingsfisk, tanglopper og andre småkryp. Tarmgrønske kan bli 30 cm lang.

25
26

Dette er blæretang. Flydeblærerne, der er på tangen, gør, at tangen flyder. Blæretang vokser øverst i tidevandszonen. Den kan blive 6-8 år.
Play audiofile

Dette er blæretang. Blærene som er på tangen gjør at den flyter. Blæretang vokser øverst i tidevannsonen. Den kan bli 6-8 år.

27
28

Dette er fingertang. Fingertang bliver ca. 1-5 meter langt.
Play audiofile

Dette er fingertare. Fingertare blir ca. 1-5 meter langt.

29
30

Når højvandet kommer igen, forsvinder alt under vand, og vi går hjem. Kender du nogle andre dyr ved stranden?
Play audiofile

Når havvannet stiger, forsvinner alt under vann og vi går hjem. Kjenner du noen andre dyr som lever i fjæra?

31
En strandtur med klassen

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva:
S1-30: Thordis Dahl Hansen
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Nordens tal
2
Nordens tall

Hïngsedaelien skuvle/ Ljungdalens Skola

Oversat til bokmål af Anita Dunfjeld Aagård
Indlæst på dansk af Wiktoria Tusinska
3
4

I norden siger vi tallene forskelligt. I denne bog kan du se lighederne og forskellene.
Play audiofile

I Norden sier vi tallene forskjellig. I denne boka kan du se likhetene og forskjellene.

5
6

nul,
en, to, tre, fire, fem, seks, syv, otte, ni, ti.

Play audiofile

null,
en, to , tre, fire, fem, seks, sju, åtte, ni, ti.

7
8

ti, elleve, tolv, tretten, fjorten, femten, seksten, sytten, atten, nitten, tyve.

Play audiofile

ti, elleve, tolv, tretten, fjorten, femten, seksten, sytten, atten, nitten, tjue.

9
10

enogtyve, toogtyve, treogtyve, fireogtyve, femogtyve, seksogtyve, syvogtyve, otteogtyve, niogtyve, tredive.
Play audiofile

tjueen, tjueto, tjuetre, tjuefire, tjuefem, tjueseks, tjuesju, tjueåtte, tjueni, tretti.

11
12

ti, tyve, tredive, fyrre, halvtreds, tres, halvfjerds, firs, halvfems, hundrede.
Play audiofile

ti, tjue, tretti, førti, femti, seksti, sytti, åtti, nitti, hundre.

13
14

hundrede, to hundrede, tre hundrede, fire hundrede, fem hundrede, seks hundrede, syv hundrede, otte hundrede, ni hundrede, tusind.
Play audiofile

hundre, to hundre, tre hundre, fire hundre, fem hundre, seks hundre, sju hundre, åtte hundre, ni hundre, tusen.

15
16

tusind, to tusinde, tre tusinde, fire tusinde, fem tusinde, seks tusinde, syv tusinde, otte tusinde, ni tusinde, ti tusinde.
Play audiofile

tusen, to tusen, tre tusen, fire tusen, fem tusen, seks tusen, sju tusen, åtte tusen, ni tusen, ti tusen.

17
18

ti tusinde, tyve tusinde, tredive tusinde…
og
hundrede tusinde, to hundrede tusinde, tre hundrede tusinde...
Play audiofile

ti tusen, tjue tusen, tretti tusen…
og
hundre tusen, to hundre tusen, tre hundre tusen ...

19
20

en million, to millioner, tre millioner…
og
en milliard, to milliarder, tre milliarder…
Play audiofile

million, to million, tre million…
og
milliard, to milliarder, tre milliarder...

21
22

Prøv at tælle til 20 på et andet sprog. Hvad er ens og hvad er anderledes?
Play audiofile

Prøv å regne til tjue på et annet språk. Hva er likt og hva er annerledes?

23
Nordens tal

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1: Dave Bleasdale - flickr.com
S4: Abbey Hendrickson - commons.wikimedia.org
S6: Morten Olsen Haugen - commons.wikimedia.org
S8+14: maxpixel.freegreatpicture.com
S10: Teo - commons.wikimedia.org
S12: Mike - pexels.com
S16: James Cridland - flickr.com
S18: Matt Brown - flickr.com
S20: pxhere.com
S22: Mateusz Dach - pexels.com
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Danske talemåder 1
Danske talemåter 1

3. b Vonsild Skole

Oversat til bokmål af Jonna Dunfjeld Mølnvik og Jon Anta Eira Åhrén - 10.kl Snåsa skole
Indlæst på dansk af Jeppe Bygebjerg Kristensen
Indlæst på bokmål af Jonna Dunfjeld Mølnvik
3
4

Vi bruger talemåder (idiomer) i Danmark for at sige noget kort og præcist, hvor man ellers skulle bruge mange ord. Talemåder er et slags billedsprog.
Play audiofile

Vi bruker ordtak (idiom) i Danmark for å si noe kort og presist. Ordtak er et slags billedspråk.
Play audiofile

5
6

“At have ild i røven” betyder:
at man ikke kan sidde stille eller er urolig.
Play audiofile

“Å ha ild i røven” betyr
at man ikke kan sitte stille.
Play audiofile

7
8

“At stikke næsen i alting” betyder:
at man blander sig i alt.
Play audiofile

“Å stikke næsen i alting” betyr
at man blander seg i alt.
Play audiofile

9
10

“At hælde vand ud af ørene” betyder:
at man snakker om ligegyldige ting hele tiden.
Play audiofile

“Å hælde vand ud af ørene” betyr
at man hele tiden snakker om likegyldige ting.
Play audiofile

11
12

“At slå to fluer med et smæk” betyder:
at man gør to ting på samme tid.
Play audiofile

“Å slå to fluer med et smæk” betyr
at man gjør to ting på samme tid.
Play audiofile

13
14

“At sidde på nåle” betyder:
at man er spændt.
Play audiofile

“Å sidde på nåle” betyr
at man er spent.
Play audiofile

15
16

“At være i den syvende himmel” betyder:
at man er forelsket.
Play audiofile

“Å være i den syvende himmel” betyr
at man er forelsket.
Play audiofile

17
18

“At tage gas på nogen” betyder:
at man laver sjov med en.
Play audiofile

"Å tage gas på nogen” betyr
at man har det morsomt med noen.
Play audiofile

19
20

“At have lange fingre” betyder:
at man er en tyv og stjæler.
Play audiofile

“Å have lange fingre” betyr
at man er en tyv og stjeler.
Play audiofile

21
22

Kender du andre talemåder?
Play audiofile

Kjenner du andre talemåter?
Play audiofile

23
Danske talemåder 1

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1: pexels.com/ commons.wikimedia.org
S4: Emilie Møller Carlsen - Vonsild Skole
S6+16: Lody Akram Al-Badry - Vonsild Skole
S8: Frederikke Lund Hedegaard - Vonsild Skole
S10+14: Emma Grønne - Vonsild Skole
S12: Celina Laisbo - Vonsild Skole
S18: Casper Grant Larsen - Vonsild Skole
S20: Andreas Hansen - Vonsild Skole
S22: Freja Gaardsted Pedersen - Vonsild Skole
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Johann Svarfdælingur - Islands højeste mand
IS DA NN BM SV
2
Johann Svarfdælingur - Islands høyeste mann

Helga Dögg Sverrisdóttir

Oversat til bokmål af Ellen Birgitte Johnsrud
Indlæst på dansk af Benjamin Visbech Ankjær Degn
3
4

Johann Kristinn Petursson blev født den 9. februar 1913 i Svarfadardal ved Dalvik. Derfor bliver han kaldt Johann Svarfdælingur. Han var tredje barn ud af ni søskende. Familien var meget fattig.
Play audiofile

Johann Kristinn Petursson ble født den 9. februar 1913 i Svarfadardal ved Dalvik. Derfor blir han kalt Johann Svarfdælingur. Han var tredje barn av ni søsken. Familien var meget fattig.

5
6

Johann var 18 mark (4,5 kg), da han blev født. Man mener, at han er den højeste islænding nogensinde. Alt hans tøj skulle specialsyes og hans sko var størrelse 62. Alt det, som Johann brugte, skulle speciallaves.
Play audiofile

Johann var 18 mark (4,5 kg), da han ble født. Man mener at han er den høyeste islending noensinne. Alle klærne hans måtte spesialsys og skoene hans var størrelse 62. Alt som Johann brukte måtte spesiallages.

7
8

Han sagde selv, at han var 2.25 m høj, da han var 25 år gammel. På billedet er han sammen med den tidligere islandske præsident Kristjan Eldjarn.
Play audiofile

Han sa selv at han var 2.25 m. høy da han var 25 år gammel. På bildet er han sammen med den tidligere islandske presidenten, Kristjan Eldjarn.

9
10

Johann blev tit kaldt kæmpe, men det kunne han ikke lide. I et cirkus blev han målt til 2.34 m og vejede 136 kg. Det var en sygdom i skjoldbruskkirtlen, som gjorde, at han blev så høj.
Play audiofile

Johann ble ofte kalt kjempe, men det likte han ikke. På et sirkus ble han målt til 2.34 m og veide 136 kg. Det var en sykdom i skjoldbruskkjertlen som gjorde at han ble så stor.

11
12

Johann flyttede til Danmark og arbejdede i et cirkus. Der var fremvisning af ham, så han måtte ikke gå udendørs. Derfor var han indelukket. Billedet er fra 1937.
Play audiofile

Johann flyttet til Danmark og arbeidet på et sirkus. Det var fremvising av ham, så han fikk ikke gå utendørs. Derfor var han innestengt. Bildet er fra 1937.

13
14

Han rejste til Frankrig, England og Tyskland. I 1939 blev han arbejdsløs da 2. verdenskrig startede.
Play audiofile

Han reiste til Frankrike, England og Tyskland. I 1939 ble han arbeidsløs da 2. verdenskrig startet.

15
16

Johann tog igen til Danmark, men blev lukket inde. Så han tog hjem i 1945. Johann fik et barn, da han boede i Danmark.
Play audiofile

Johann dro til Danmark igjen, men ble stengt inne. Han dro hjem til Island i 1945. Johann fikk et barn mens han bodde i Danmark.

17
18

I Island holdt han filmforevisninger om sit eget liv. Det var svært for Johann at få job i Island og derfor flyttede han til USA i 1948.
Play audiofile

I Island holdt han filmvisninger om sitt eget liv. Det var vanskelig for Johann å få jobb i Island, derfor flyttet han til USA i 1948.

19
20

I USA arbejdede Johann i cirkus og spillede med i nogle film. I 1981 lavede man en dokumentarfilm om ham.
Play audiofile

I USA arbeidet Johann på sirkus og spilte i noen filmer. I 1981 lagde man en dokumentarfilm om ham.

21
22

Johann fortalte, at han var ked af sit job med at vise sig frem. Han savnede sin familie, mens han boede i udlandet.
Play audiofile

Johann fortalte at han var lei av jobben med å vise seg fram. Han savnet familien sin mens han bodde i utlandet.

23
24

Johann flyttede tilbage til Dalvík. Han døde den 26. november 1984. Han boede på plejehjemmet Dalbæ. Han blev 71 år gammel.
Play audiofile

Johann flyttet tilbake til Dalvík. Han døde den 26. november 1984. Han bodde på plejehjemmet Dalbæ. Han ble 71 år gammel.

25
26

På museet Hvoll i Dalvik findes “Johanns stue”. Der kan man se hans ting og billeder.
Play audiofile

På museet Hvoll i Dalvik finnes “Johanns stue”. Der kan man se tingene og bildene hans hans.

27
28

Ved du, hvem der er det højeste menneske i dit land?
Play audiofile

Ved du hvem som er det høyeste mennesket i ditt land?

29
Johann Svarfdælingur - Islands højeste mand

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1: Julli.is + commons.wikimedia.org
S4+16: Julli.is
S6+10+12+14+20+22+28: Thetallestman.com
S8: Commons.wikimedia.org - Fair use
S18: Lemurinn.is
S24: Helga Dögg Sverrisdóttir
S26: Árni Hjartarson - commons.wikimedia.org
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Dansk jul
DA BM NN IS SV
2
Dansk jul

Laura Høj Christensen og Mikkeline Askebjerg Meyer Mærsk - Vonsild Skole

Oversat til bokmål af Ellen Birgitte Johnsrud
Indlæst på dansk af Benjamin Bendix Hansen
3
4

Vi fejrer jul i Danmark den 24. december om aftenen for at fejre Jesu fødsel. Dagen før Juledag.
Play audiofile

De feirer jul i Danmark om kvelden den 24. desember, for å feire Jesu’ fødsel. Dagen før 1. Juledag.

5
6

Ordet jul blev først brugt i vikingetiden som jól. Jól var en fest, hvor man fejrede midvinter (årets korteste dag). Omkring år 1100 indførte kirken ´julefred´ i Danmark, som blev julen, der fejrer Jesu fødsel.
Play audiofile

Ordet jul kommer fra vikingtiden, da de sa “jól”. Jól var en fest der man feiret midvinter (årets korteste dag). Omkring år 1100 innførte kirken ´julefred´ i Danmark, noe som ble til julen, en feiring av Jesu’ fødsel.

7
8

Op til jul tænder mange kalenderlys. Det sker fra 1. til 24. december. Det er en nyere juletradition. I starten af 1900-tallet blev det almindeligt, at man i skolerne talte dagene til jul.
Play audiofile

Fram til jul tenner mange kalenderlys. Det skjer fra 1. til 24. desember. Det er en nyere juletradisjon. På starten av 1900-tallet ble det vanlig å telle dagene til jul på skolene.

9
10

I skolerne har man hvert år en klippedag i starten af december. Så bliver skolerne pyntet med stjerner, engle, juletræer og guirlander.
Play audiofile

På skolene har man hvert år en klippedag i starten av desember. Da blir skolene pyntet med stjerner, engler, juletrær og girlander.

11
12

Den 13. december går mange elever Sankta Lucia-optog på skolerne. Det er en tradition som startede i Danmark under 2. verdenskrig. Traditionen kommer fra Sverige.
Play audiofile

Den 13. desember går mange elever Sankta Lucia-tog på skolene. Det er en tradisjon som startet i Danmark under 2. verdenskrig. Tradisjonen kommer fra Sverige.

13
14

I julemåneden bager man ofte vaniljekranse, pebernødder, klejner, brunkager og jødekager.
Play audiofile

I julemåneden baker man ofte serinakaker, peppernøtter, fattigmann, sirupsnipper og jødekaker.

15
16

Til jul pynter mange op med f.eks. juletræ, lys, julekugler, engle, stjerner, nisser, snemænd, nissehuer og rensdyr.
Play audiofile

Til jul pynter mange opp med f.eks. juletre, lys, julekuler, engler, stjerner, nisser, snømenn, nisseluer og reinsdyr.

17
18

Til jul kommer julemanden. Han kommer nogle steder med gaver til børnene. I mange byer kan man møde ham i december måned.
Play audiofile

Til jul kommer julenissen. Han kommer noen steder med gaver til barna. I mange byer kan man møte ham i desember måned.

19
20

Mange skoler går i kirke op til jul og mange mennesker går juleaften. Denne ene dag om året er kirkerne ofte fyldte i Danmark i hele landet.
Play audiofile

Mange skoler går i kirken før jul og mange mennesker går dit på julaften. Denne ene dagen i året er kirkene ofte fulle over hele Danmark.

21
22

Juleaften spiser man tit and eller flæskesteg med kogte kartofler, brun sovs, rødkål og brune kartofler, som er vendt på panden i sukker. Til dessert spiser mange ris-a-la-mande med en mandel i. Den der får mandlen vinder en gave.
Play audiofile

Julaften spiser man ofte and eller fleskestek med kokte poteter, brun saus, rødkål og brune poteter som er stekt med sukker i stekepannen. Til dessert spiser mange riskrem med en mandel i. Den som får mandelen vinner en gave.

23
24

Det første juletræ blev tændt i Danmark i 1811. Traditionen kom fra Tyskland. Man danser om juletræet og synger f.eks. ”Højt fra træets grønne top” eller “Et barn er født i Betlehem”.
Play audiofile

Danmarks første juletre ble tent i 1811. Tradisjonen kom fra Tyskland. Man går rundt juletreet og synger f.eks. ”Højt fra træets grønne top” eller “Et barn er født i Betlehem”.

25
26

Juleaften får man gaver. De skal ligge under juletræet. Når man har danset rundt om træet, er det tid til at åbne gaver. De fleste voksne køber gaver og de fleste børn laver hjemmelavede gaver.
Play audiofile

Julaften får man gaver. De skal ligge under juletreet. Etter at man har gått rundt treet er det tid for å åpne gaver. De fleste voksne kjøper gaver og de fleste barn lager hjemmelagde gaver.

27
28

Ikke alle i Danmark fejrer jul, og julen kan fejres meget forskelligt. Holder I jul i din familie? Hvis I gør, hvordan holder I jul i din familie?
Play audiofile

Ikke alle i Danmark feirer jul og julen kan feires veldig forskjellig. Feirer dere jul i din familie? Hvis dere gjør det, hvordan feirer dere jul i familien din?

29
Dansk jul

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1+24: Malene Thyssen - commons.wikimedia.org
S4+6+8+16+26: pxhere.com
S10: Mikkeline Askebjerg Meyer Mærsk
12+18+28: Stefan Nielsen
S14: Sindum - commons.wikimedia.org
S20: Vonsild kirke - Bococo - commons.wikimedia.org
22: Nillerdk - commons.wikimedia.org
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Gröna Lund - en svensk forlystelsespark
SV DA IS
2
Gröna Lund - en svensk forlystelsespark

Åk 4 på Frösakullsskolan


Indlæst på dansk af Oliver Dahl Jensen
3
4

Gröna Lund (Grønne Lund) ligger i Djurgården i Stockholm, som er Sveriges hovedstad. Gröna Lunds grundlægger var Jacob Schultheis, som blev født i 1845.Play audiofile

5
6

Gröna Lund slog portene op for første gang i 1883 og meget er sket i tivoliet siden dengang. Gröna Lund er Sveriges ældste tivoli.Play audiofile

7
8

I 1878 blev den første karrusel bygget i Gröna Lund. Det var heste-karrusellen. Den er i dag over 100 år gammel.Play audiofile

9
10

I Gröna Lund findes ikke kun karruseller. Der er også teater, restauranter og sceneoptrædener. Der er også femkampspil, lotteri, dans og børneunderholdning.Play audiofile

11
12

Nogle, som har optrådt i Gröna Lund er: Bob Marley, ABBA, Lady Gaga, Europe, Kiss, Alexander Rybak og Jussi Björling.Play audiofile

13
14

I 2017 fejrede de for første gang halloween i Gröna Lund.Play audiofile

15
16

Gröna Lund åbner hvert år den sidste weekend i april og lukker i november.Play audiofile

17
18

“Frit fald” var engang et udsigtstårn, som siden er bygget om til en attraktion og er Europas højeste frie fald.Play audiofile

19
20

"Eclipse" er en af verdens højeste svinggynger. Den er 121 meter oppe i luften og kører 70 km i timen. Den har ca. 80.000 bolte.Play audiofile

21
22

“Den vilde mus” flyver frem og tilbage og er måske Gröna Lunds vildeste karrusel. Du skal være 110 cm høj for at prøve attraktionen uden en voksen.Play audiofile

23
24

“Insane” roterer frit rundt om sin egen akse. Det er en karrusel for dem, som vil opleve G-kraften. Alt efter passagerernes vægt er hver tur forskellig.Play audiofile

25
26

Findes der er en forlystelsespark, hvor du bor?Play audiofile

27
Gröna Lund - en svensk forlystelsespark

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1: Frank P. - pixabay.com
S4: Tony Webster - commons.wikimedia.org
S6: Herbert Lindgren - commons.wikimedia.org
S8: Sarah Ackerman - flickr.com
S10: Jan Ehnemark - commons.wikimedia.org
S12: Reydani - commons.wikimedia.org
S14+24: Lisa Borgström
S16: Arils Vågen - commons.wikimedia.org
S18: Daniel Åhs Karlsson - commons.wikimedia.org
S20: Holger Ellgaard - commons.wikimedia.org
S22: M.prinke - flickr.com
S24: Bin im Garten - commons.wikimedia.org
Forrige side Næste side

Pages