Skift
sprog
Play audiofile
Fåreslagtning i skolen
FO DA BM SV IS
2
Saueslakting i skolen

Thordis Dahl Hansen

Oversat til bokmål af Mari Gjengstø Mostad
Indlæst på dansk af Noah Holbech Brems Schoop
3
4

At drive fårene sammen og slagt dem er en del af den færøske kultur. Derfor er det helt naturligt, at der slagtes et lam i skolen og at eleverne er en del af det.
Play audiofile

Å samle sammen sauene og slakte dem er en del av den færøyske kulturen. Derfor er det helt naturlig at det slaktes lam i skolen, og at elevene er en del av det.

5
6

Så har vi fået lammet til skolen, og vi er klar til at gå igang med slagtningen.
Play audiofile

Så har vi fått lammet til skolen, og vi er klar til å gå i gang med slaktingen.

7
8

Når lammet er slagtet, skal blodet løbe ud. Der skal røres hele tiden, så der ikke kommer klumper i blodet. Blodet skal bruges til blodpølse.
Play audiofile

Når lammet er slaktet, skal blodet renne ut. Det skal røres hele tiden, så det ikke kommer klumper i blodet. Blodet skal brukes til blodpølse.

9
10

Så skal skindet af. Denne proces kaldes for at “tumma”.
Play audiofile

Så skal skinnet av. Denne prosessen kalles å “tumma”.

11
12

Inden kroppen åbnes, bindes spiserøret, så at maveindholdet ikke løber ud.
Play audiofile

I det kroppen åpnes, bindes spiserøret slik at mageinnholdet ikke kommer ut.

13
14

Her ses mavesækken.
Play audiofile

Her vises magesekken.

15
16

Så er man klar til at trække tyndtarmen ud. Denne proces kaldes for at trække “vil”.
Play audiofile

Så er det klart for å trekke ut tynntarmen. Denne prosessen kalles for å trekke “vil”.

17
18

Her er mavesækken taget ud af kroppen, og så skal mavesækken tømmes og vaskes.
Play audiofile

Her er magesekken tatt ut av kroppen, og så skal magesekken tømmes og vaskes.

19
20

Dette er slaget. Det skal bruges til at lave rullepølse af.
Play audiofile

Dette er slaget. Det skal brukes til å lage rullepølse av.

21
22

Her er talgen, som kom ud af kroppen. Noget af talgen skal bruges til blodpølsen.
Play audiofile

Dette er talgen som kom ut av kroppen. Noe av den skal brukes til blodpølsen.

23
24

Her er blæren. For det meste bliver blæren smidt ud, men nogle blæser den op og hænger den til tørre, for siden at sprænge den til nytår.
Play audiofile

Her er blæren. For det meste blir blæren kastet ut, men noen blåser den opp og henger den til tørk, for siden å sprenge den til nyttår.

25
26

Her ses resten af indvoldene - lunger, lever og nyrer.
Play audiofile

Her sees resten av innvollene, lunge, lever og nyrer.

27
28

Her hænger “mørur”. Det vil sige luftrør med lever, lunger, hjerte, mellemgulv og mørbrad hængende sammen.
Play audiofile

Her henger “mørur”, det vil si luftrør med lever, lunger, hjerte, mellomgulv og kanskje mørbrad hengende sammen.

29
30

Kroppen ridses ned langs rygraden, så ribbenene løsnes, og den kan hænges fladt op. Processen kaldes at “skiva”.
Play audiofile

Kroppen skrapess ned langs ryggraden slik at ribbena løsner, og den kan henges flatt opp. Prosessen kalles å “skive”.

31
32

Nu er slagtningen færdig.
Play audiofile

Nå er slaktingen ferdig.

33
34

Den opskårne krop skal vejes. Gennemsnitsvægten for en krop er cirka 16 kg.
Play audiofile

Den oppskårne kroppen skal veies. Gjennomsnittsvekten for en kropp er ca 16 kg.

35
36

Til sidst skal kroppen hænges i “tremmehuset” for at modnes og tørre.
Play audiofile

Til slutt skal kroppen henges i “tremmehuset” for å modnes og å tørke.

37
38

Mavesækken vaskes og klippes i passende stykker, der kan syes sammen til at lave blodpølse i.
Play audiofile

Magesekken vaskes og klippes i passende stykker som kan syes sammen og lages blodpølse av.

39
40

Har du været med til at slagte et dyr?
Play audiofile

Har du vært med og slaktet et dyr?

41
Fåreslagtning i skolen

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva:
S1+34: June-Eyð Joensen
S4: Jóanis Nielsen
S6-38: Thordis Dahl Hansen
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
10 danske attraktioner
DA SV BM IS
2
10 danske attraksjoner

Katrine Bjernemose, Melanie Beldringe, Amalie Jespersen, Inge-Lise Iversen & Julie Christensen - Vonsild Skole

Oversat til bokmål af Isabell Kristiansen
Indlæst på dansk af Mads Skov Elgaard
Indlæst på bokmål af Kristina Kolstad Eggen
3
4

I Danmark findes der mange attraktioner og seværdigheder. I denne bog kan du læse om nogle af de mest besøgte.
Play audiofile

I Danmark finnes det mange attraksjoner og severdigheter. I denne boken kan du lese om noen av de mest besøkte.
Play audiofile

5
6

Tivoli er den mest besøgte forlystelsespark i Danmark med 4 millioner besøgende om året. Den har mange forlystelser og koncerter. Tivoli ligger midt inde i København. Manden bag hed Georg Carstensen. Den åbnede i 1843.
Play audiofile

Tivoli er den mest besøkte fornøyelsesparken i Danmark med 4 millioner besøkende i året. Den har mange aktiviteter og konserter. Tivoli ligger midt inne i København. Mannen bak het Georg Carstensen. Den åpnet i 1843.
Play audiofile

7
8

Den næstmest besøgte seværdighed er Dyrehavsbakken. Bakken ligger nord for København. Den har omkring 2,5 millioner gæster om året. Det er verdens ældste forlystelsespark fra 1583.
Play audiofile

Den nest mest besøkte severdighet er Dyrehavsbakken. Bakken ligger nord for København. Den har omkring 2,5 millioner gjester i året. Det er verdens eldste fornøyelsespark fra 1583.
Play audiofile

9
10

I Billund ligger Legoland. Rundt i parken er der små modelhuse og andet, som er bygget af Lego. Der er også over 50 forlystelser. Legoland åbnede i 1968. Der er brugt mere end 60 millioner legoklodser i parken.
Play audiofile

I Billund ligger Legoland. Rundt i parken er det små modellhus og annet, som er bygget av Lego. Det er også over 50 morsomme aktiviteter der. Legoland ble åpnet i 1968. Det er brukt mer enn 60 millioner legoklosser i parken.
Play audiofile

11
12

Zoologisk Have i København er en af de ældste zooer i hele Europa fra 1859. Den er den femte mest besøgte attraktion i Danmark. Zooen på Frederiksberg har over 3.000 dyr, og har et årligt besøgstal på 1,2 millioner mennesker.
Play audiofile

Zoologisk Have i København er en av de eldste zooer i hele Europa, og er fra 1859. Det er den femte mest besøkte attraksjon i Danmark. Zooen på Frederiksberg har over 3.000 dyr, og har et årlig besøkstall på 1,2 millioner mennesker.
Play audiofile

13
14

Den Blå Planet ligger i København. Det er et kæmpe akvarium. Her kan man se mange forskellige fisk og andre dyr, der lever under vand. Der er ca. 143 forskellige fiskearter. Man kan også røre ved fiskene og fodre dem.
Play audiofile

Den Blå Planet ligger i København. Det er et kjempestort akvarium. Her kan man se mange forskjellige fisk og andre dyr, som lever under vann. Det er ca. 143 ulike fiskearter her. Man kan også røre ved fiskene og fore dem.
Play audiofile

15
16

Djurs Sommerland er Nordens største forlystelsespark. Den ligger på Djursland. Djurs Sommerland har nogle af de største rutsjebaner i hele Danmark. Der er over 60 forlystelser for både store og små.
Play audiofile

Djurs Sommerland er Nordens største fornøyelsespark. Den ligger på Djursland. Djurs Sommerland har noen av de største rutsjebaner i hele Danmark. Det er over 60 aktiviteter der, for både store og små.
Play audiofile

17
18

Rundetårn ligger i København. Det var Christian 4. der designede Rundetårn. I 1642 var man færdig med at bygge det. Rundetårn er 34,8 meter højt. Indvendigt er der i alt kun 59 trappetrin, da resten er spiralgang.
Play audiofile

Rundetårn ligger i København. Det var Christian 4. som designet Rundetårn. I 1642 var man ferdig med å bygge det. Rundetårn er 34,8 meter høyt. Innvendig er det i alt kun 59 trappetinn, og resten består av en spiralformet gang.
Play audiofile

19
20

I Århus ligger Den Gamle By. Det er et slags museum. Her går man rundt mellem gamle huse. Der er 75 gamle huse. De er kopieret fra forskellige byer rundt i Danmark.
Play audiofile

I Århus ligger Den Gamle By. Det er et slags museum. Her går man rundt mellom gamle hus. Det er 75 gamle hus som er kopiert fra forskjellige byer rundt i Danmark.
Play audiofile

21
22

Af gratis-attraktioner er Den Lille Havfrue den mest besøgte. Hun sidder på Langelinje i København. Hun sidder på en sten i vandkanten. Det var H.C. Andersen, der skrev eventyret om Den Lille Havfrue.
Play audiofile

Av gratis-attraksjoner er det Den Lille Havfrue som er den mest besøkte. Hun befinner seg på Langelinje i København. Hun sitter på en stein i vannkanten. Det var H.C.Andersen som skrev eventyret om Den Lille Havfrue.
Play audiofile

23
24

I København ligger også Amalienborg. Det er et slot, hvor Dronning Margrethe 2. af Danmark bor. I midten af Amalienborg er der en statue af Frederik 5., som er grundlægger af Amalienborg.
Play audiofile

I København ligger også Amalienborg. Det er et slott, hvor Dronning Margrethe 2. av Danmark bor. I midten av Amalienborg er det en statue av Fredrik 5. som er grunnlegger av Amalienborg.
Play audiofile

25
26

Kender du nogle seværdigheder i dit land?
Play audiofile

Kjenner du noen severdigheter i ditt land?
Play audiofile

27
10 danske attraktioner

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1: Mark S. Jobling - commons.wikimedia.org
S4: David Mark - pixabay.com
S6: Joe deSousa - flickr.com
S8: Erkan - commons.wikimedia.org
S10: MPD01605 - commons.wikimedia.org
S12: Björn Söderqvist - flickr.com
S14: Villy Fink Isaksen - commons.wikimedia.org
S16: Stinaah - commons.wikimedia.org
S18: Erik Christensen - commons.wikimedia.org
S20: Roger W - flickr.com
S22: Sharon Ang - pixabay.com
S24: Mariusz Paździora - commons.wikimedia.org
S26: Piedro di Maria - pixabay.com
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Mester Jakob
2
Fader Jakob

1. b Vonsild Skole/ SN

Oversat til bokmål af Connie Isabell Kristiansen
Indlæst på dansk af Malou Feldborg Christensen
Indlæst på bokmål af Jenny Mathea Schei Nilsen
3
4

Mester Jakob er en børnesang, som synges i mange lande, på mange sprog.
Play audiofile

Fader Jakob er en barnesang som synges i mange land, og på ulike språk.
Play audiofile

5
6

Mester Jakob er lavet på en gammel folkemelodi. Den kommer fra Frankrig.
Play audiofile

Fader Jakob bygger på en gammel folkemelodi fra Frankrike.
Play audiofile

7
8

Mester Jakob er måske helt tilbage fra middelalderen.
Play audiofile

Fader Jakob ble kanskje laget i middelalderen.
Play audiofile

9
10

Sangen handler om en munk, som sover over sig.
Play audiofile

Sangen handler om en munk, som forsover seg.
Play audiofile

11
12

De fleste børn i Norden kender sangen. Den lyder sådan her:
Play audiofile

De fleste barn i Norden kjenner til sangen. Den høres slik ut:
Play audiofile

13
14

“Mester Jakob, Mester Jakob,
sover du, sover du?
Play audiofile

“Fader Jakob, Fader Jakob,
sover du, sover du?
Play audiofile

15
16

Hører du ej klokken, hører du ej klokken
Bim, bam bum! Bim, bam, bum!”
Play audiofile

Hører du ei klokken, hører du ei klokken:
Ding, dang, dong! Ding, dang, dong!”
Play audiofile

17
18

Prøv at synge sangen på de andre nordiske sprog!
Play audiofile

Prøv å synge sangen på de andre nordiske språkene!
Play audiofile

19
Mester Jakob

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1: Matthew Paris (c.1200-1259) British Library
S4: Rebekka Hardonk Nielsen
S6: commons.wikimedia.org
S8: Hans Braxmeier - Pixabay.com
S10: Sara Beier Madsen - Vonsild Skole, DK
S12: Ingrid Viktoria Stene Tulluan - Tanem oppvekstsenter. NO
S14: Stella Näckdal - Frösakullsskolan, SV
S16: Andrea Ravn Nyberg - Vonsild Skole. DK
S18: Stefan Åge Hardonk Nielsen
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Efteråret i Frösakull
SV DA FO BM IS
2
Høsten i Frøsakull

Av Frösakullsskolan Åk 1/ MR + LB

Oversat til bokmål af Connie Isabell Kristiansen
Indlæst på dansk af Oliver Steffensen
Indlæst på bokmål af Marita Flataunet-Jensen
3
4

Det blæser og regner mere om efteråret.
Man må tage tykkere tøj på.
Play audiofile

Det blåser og regner mer på høsten.
Man må ta på seg varmere klær.
Play audiofile

5
6

Det bliver mørkere og koldere om efteråret.
Play audiofile

Det blir mørkere og kaldere på høsten.
Play audiofile

7
8

Mange fugle flytter til varmere lande. Nogle fugle flyver hele vejen til Afrika.
Play audiofile

Mange fugler flyr til varmere land. Noen flyr hele veien til Afrika.
Play audiofile

9
10

Der findes fugle, som ikke flytter fra Sverige. De kaldes for standfugle.
Play audiofile

Det finnes fugler som ikke flytter fra Sverige. De kalles for stamfugler.
Play audiofile

11
12

Om efteråret bliver træernes blade først røde og gule. Senere falder de ned på jorden.
Play audiofile

På høsten blir løvet på trærne først røde og gule. Deretter faller de ned på bakken.
Play audiofile

13
14

Om efteråret plukker vi svampe. Karl Johan og kantareller er gode at spise. Fluesvampen er meget giftig.
Play audiofile

På høsten plukker vi sopp. Steinsopp og kantarell er godt å spise. Fluesoppen er kjempegiftig.
Play audiofile

15
16

I Sverige har vi elgjagt. Jagten begynder anden uge i oktober.
Play audiofile

I Sverige har vi elgjakt. Jakten begynner den andre uka i oktober.
Play audiofile

17
18

Om efteråret sørger dyrene for, at de har mad i deres forråd. Det kaldes at hamstre.
Play audiofile

På høsten passer dyrene på at de har mat i sine forråd. Det betyr at de hamstrer.
Play audiofile

19
20

Pindsvinet er fredet i Sverige. Det går i hi og gemmer sig i bunker af blade. De spiser snegle, insekter, regnorme og andre orme.
Play audiofile

Pinnsvinet er fredet i Sverige. Den går i dvale og gjemmer seg i løvhauger. De spiser snegler, insekter, meitemarker og ormer.
Play audiofile

21
22

Kender du andre dyr, som går i hi?
Play audiofile

Vet du om andre dyr som går i dvale?
Play audiofile

23
Efteråret i Frösakull

Foto:
S1+4+6+8+10+12+14+16: Lisa Borgström
S18: Alexandra - Pixabay.com
S20: Calle Eklund - Commons.wikimedia.org
S22: Thomas Hendele - Pixabay.com
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Fregatten Jylland - verdens længste træskib
DA IS BM NN
2
Fregatten Jylland - verdens lengste treskip

Stefan Nielsen

Oversat til bokmål af Ellen Birgitte Johnsrud
Indlæst på dansk af Jonas Nyholm Bertelsen
3
4

Fregatten Jylland er verdens længste træskib, som er bevaret. Det er 71 meter langt og næsten 14 meter bredt. Det blev søsat 20. november 1860.
Play audiofile

Fregatten Jylland er verdens lengste treskip som fortsatt er bevart. Det er 71 meter langt og nesten 14 meter bredt. Skipet ble sjøsatt 20. november 1860.

5
6

Fregatten Jylland var det tredje af fire planlagte skibe i Niels Juel-klassen. De andre hed ´Niels Juel´, ´Fregatten Sjælland´ og ´Peder Skram´.
Play audiofile

Fregatten Jylland var det tredje av fire planlagte skip i Niels Juel-klassen. De andre het ´Niels Juel´, ´Fregatten Sjælland´ og ´Peder Skram´.

7
8

Fregatten blev bygget som både sejlskib og dampskib. Det havde tre master med 29 sejl og én dampmotor med 400 HK.
Play audiofile

Fregatten ble bygd som både seilskip og dampskip. Det hadde tre master med 29 seil og en dampmotor med 400 HK.

9
10

På det tidspunkt var det flådens hurtigste skib. Det kunne sejle op til 15 knob (27 km/t).
Play audiofile

På det tidspunktet var det flåtens raskeste skip. Det kunne seile opp til 15 knop (27 km/t).

11
12

Fregatten havde en besætning på 437 mand, som arbejdede i skiftehold. 4 timers arbejde, 4 timers søvn og 4 timer til mad og afslapning. De yngste var 14 år og kaldtes “krudtaber”, fordi de skulle hente krudt.
Play audiofile

Fregatten hadde et mannskap på 437 mann som arbeidet i skiftlag: 4 timers arbeid, 4 timers søvn og 4 timer til mat og avslapping. De yngste var 14 år og ble kalt “krutt-aper”, fordi de skulle hente krutt.

13
14

Skibet havde 44 kanoner i alt. 30 svenske jernkanoner og 14 andre.
Play audiofile

Skipet hadde 44 kanoner i alt. 30 svenske jernkanoner og 14 andre.

15
16

I 1862 var skibet på Færøerne og var med på verdensudstillingen i London.
Play audiofile

I 1862 var skipet på Færøyene og var med på verdensutstillingen i London.

17
18

I 1864 kom Danmark i krig mod Preussen og Østrig. Den hed den 2. Slesviske krig. Fregatten var med i ´Slaget ved Helgoland´ d. 9. maj.
Play audiofile

I 1864 ble det krig mellom Danmark på den ene siden og Preussen og Østerrike på den andre. Krigen het den 2. Slesviske krigen. Fregatten var med på ´Slaget ved Helgoland´ den 9. mai.

19
20

Søslaget varede to timer og Jylland affyrede 611 skud. Der blev skudt hul i siden af Fregatten Jylland og Danmark mistede 14 mand i alt, som er begravet i Kristiansand i Norge.
Play audiofile

Sjøslaget varte i to timer, og Jylland avfyrte 611 skudd. Det ble skutt hull i siden på fregatten Jylland, og Danmark mistet 14 mann i alt. Disse ble begravet i Kristiansand i Norge.

21
22

Danmark vandt søslaget, men tabte krigen. Danmark mistede Slesvig-Holsten (Nordtyskland) - helt op til Kongeåen (Sønderjylland).
Play audiofile

Danmark vant sjøslaget, men tapte krigen. Danmark mistet Slesvig-Holstein i Nord-Tyskland og helt opp til Kongeåen i Sønderjylland.

23
24

Fra 1874-1886 fungerede fregatten som kongeskib for Christian 9. Han besøgte både Island, Færøerne og Rusland med skibet.
Play audiofile

Fra 1874-1886 fungerte fregatten som kongeskip for kong Christian den 9. Han besøkte både Island, Færøyene og Russland med skipet.

25
26

Fra 1936-1959 lå fregatten i København. Her fungerede det som logiskib for børn fra provinsen, som var på lejrskole i København.
Play audiofile

Fra 1936-1959 lå fregatten i København. Her fungerte det som hotellskip for barn fra landsbygda som var på leirskole i København.

27
28

I 1960 kom Fregatten Jylland til Ebeltoft, hvor den ligger i dag. Efter mange års restaurering kunne skibet indvies i 1994 som museum.
Play audiofile

I 1960 kom fregatten Jylland til Ebeltoft, hvor den ligger i dag. Etter mange års restaurering kunne skipet innvies som museum i 1994.

29
30

Findes der berømte skibe i dit land?
Play audiofile

Finnes det berømte skip i landet ditt?

31
Fregatten Jylland - verdens længste træskib

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1+10: Carl Locher - 1876+1877 - commons.wikimedia.org
S4: www.fregatten-jylland.dk
S6+12: Christian Mølsted - 1862-1930 - commons.wikimedia.org
S8+14+30: Stefan Åge Hardonk Nielsen
S16+18: Carl Dahl (1812-1865) - commons.wikimedia.org
S20: Josef Carl Berthold Puettner (1821-1881) - commons.wikimedia.org
S22: NordNordWest - commons.wikimedia.org
S24: Laurits Regner Tuxen (1853-1927) - commons.wikimedia.org
S28: Mdj - commons.wikimedia.org

Se mere:
www.fregatten-jylland.dk
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Fregatten Jylland - verdens længste træskib
DA IS BM NN
2
Fregatten Jylland - verdens lengste treskip

Stefan Nielsen

Oversat til bokmål af Ellen Birgitte Johnsrud
Indlæst på dansk af Jonas Nyholm Bertelsen
3
4

Fregatten Jylland er verdens længste træskib, som er bevaret. Det er 71 meter langt og næsten 14 meter bredt. Det blev søsat 20. november 1860.
Play audiofile

Fregatten Jylland er verdens lengste treskip som fortsatt er bevart. Det er 71 meter langt og nesten 14 meter bredt. Skipet ble sjøsatt 20. november 1860.

5
6

Fregatten Jylland var det tredje af fire planlagte skibe i Niels Juel-klassen. De andre hed ´Niels Juel´, ´Fregatten Sjælland´ og ´Peder Skram´.
Play audiofile

Fregatten Jylland var det tredje av fire planlagte skip i Niels Juel-klassen. De andre het ´Niels Juel´, ´Fregatten Sjælland´ og ´Peder Skram´.

7
8

Fregatten blev bygget som både sejlskib og dampskib. Det havde tre master med 29 sejl og én dampmotor med 400 HK.
Play audiofile

Fregatten ble bygd som både seilskip og dampskip. Det hadde tre master med 29 seil og en dampmotor med 400 HK.

9
10

På det tidspunkt var det flådens hurtigste skib. Det kunne sejle op til 15 knob (27 km/t).
Play audiofile

På det tidspunktet var det flåtens raskeste skip. Det kunne seile opp til 15 knop (27 km/t).

11
12

Fregatten havde en besætning på 437 mand, som arbejdede i skiftehold. 4 timers arbejde, 4 timers søvn og 4 timer til mad og afslapning. De yngste var 14 år og kaldtes “krudtaber”, fordi de skulle hente krudt.
Play audiofile

Fregatten hadde et mannskap på 437 mann som arbeidet i skiftlag: 4 timers arbeid, 4 timers søvn og 4 timer til mat og avslapping. De yngste var 14 år og ble kalt “krutt-aper”, fordi de skulle hente krutt.

13
14

Skibet havde 44 kanoner i alt. 30 svenske jernkanoner og 14 andre.
Play audiofile

Skipet hadde 44 kanoner i alt. 30 svenske jernkanoner og 14 andre.

15
16

I 1862 var skibet på Færøerne og var med på verdensudstillingen i London.
Play audiofile

I 1862 var skipet på Færøyene og var med på verdensutstillingen i London.

17
18

I 1864 kom Danmark i krig mod Preussen og Østrig. Den hed den 2. Slesviske krig. Fregatten var med i ´Slaget ved Helgoland´ d. 9. maj.
Play audiofile

I 1864 ble det krig mellom Danmark på den ene siden og Preussen og Østerrike på den andre. Krigen het den 2. Slesviske krigen. Fregatten var med på ´Slaget ved Helgoland´ den 9. mai.

19
20

Søslaget varede to timer og Jylland affyrede 611 skud. Der blev skudt hul i siden af Fregatten Jylland og Danmark mistede 14 mand i alt, som er begravet i Kristiansand i Norge.
Play audiofile

Sjøslaget varte i to timer, og Jylland avfyrte 611 skudd. Det ble skutt hull i siden på fregatten Jylland, og Danmark mistet 14 mann i alt. Disse ble begravet i Kristiansand i Norge.

21
22

Danmark vandt søslaget, men tabte krigen. Danmark mistede Slesvig-Holsten (Nordtyskland) - helt op til Kongeåen (Sønderjylland).
Play audiofile

Danmark vant sjøslaget, men tapte krigen. Danmark mistet Slesvig-Holstein i Nord-Tyskland og helt opp til Kongeåen i Sønderjylland.

23
24

Fra 1874-1886 fungerede fregatten som kongeskib for Christian 9. Han besøgte både Island, Færøerne og Rusland med skibet.
Play audiofile

Fra 1874-1886 fungerte fregatten som kongeskip for kong Christian den 9. Han besøkte både Island, Færøyene og Russland med skipet.

25
26

Fra 1936-1959 lå fregatten i København. Her fungerede det som logiskib for børn fra provinsen, som var på lejrskole i København.
Play audiofile

Fra 1936-1959 lå fregatten i København. Her fungerte det som hotellskip for barn fra landsbygda som var på leirskole i København.

27
28

I 1960 kom Fregatten Jylland til Ebeltoft, hvor den ligger i dag. Efter mange års restaurering kunne skibet indvies i 1994 som museum.
Play audiofile

I 1960 kom fregatten Jylland til Ebeltoft, hvor den ligger i dag. Etter mange års restaurering kunne skipet innvies som museum i 1994.

29
30

Findes der berømte skibe i dit land?
Play audiofile

Finnes det berømte skip i landet ditt?

31
Fregatten Jylland - verdens længste træskib

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1+10: Carl Locher - 1876+1877 - commons.wikimedia.org
S4: www.fregatten-jylland.dk
S6+12: Christian Mølsted - 1862-1930 - commons.wikimedia.org
S8+14+30: Stefan Åge Hardonk Nielsen
S16+18: Carl Dahl (1812-1865) - commons.wikimedia.org
S20: Josef Carl Berthold Puettner (1821-1881) - commons.wikimedia.org
S22: NordNordWest - commons.wikimedia.org
S24: Laurits Regner Tuxen (1853-1927) - commons.wikimedia.org
S28: Mdj - commons.wikimedia.org

Se mere:
www.fregatten-jylland.dk
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Margrete 1. - Nordens dronning
DA IS SV BM NN
2
Margrete den 1. - Nordens dronning

Annemarie Carstensen, Elias Jeppesen og Marcus Plauborg Idorn - 6. kl. Filipskolen

Oversat til bokmål af Ellen Birgitte Johnsrud
Indlæst på dansk af Stine Bakmann Nexø Hansen
3
4

Margrete 1. var Danmarks første kvindelige regent. Hun levede i en tid, hvor kvinder ikke havde noget at skulle have sagt. Men andre lærte hurtigt, at Margrete var snu og klog.
Play audiofile

Margrete den 1. var Danmarks første kvinnelige regent. Hun levde i en tid hvor kvinner ikke hadde noe de skulle ha sagt. Men mange lærte raskt at Margrete var både slu og klok.

5
6

Hun blev født i marts 1353. Hun voksede op på Vordingborg Slot, som hendes far Valdemar Atterdag fik bygget.
Play audiofile

Hun ble født i mars 1353. Hun vokste opp på Vordingborg slott, bygget av hennes far, Valdemar Atterdag.

7
8

Som 6-årig blev hun forlovet med den norske konge Håkon. Som 10-årig blev hun gift og flyttede til Akershus i Oslo for at lære at blive norsk dronning.
Play audiofile

Som 6-åring ble hun forlovet med den norske kong Håkon. Som 10-åring ble hun gift og flyttet til Akershus i Oslo for å lære å bli norsk dronning.

9
10

Som 17-årig fødte Margrete en søn. Han skulle regere Norge, når Håkon døde. Men da Margretes far døde uden en søn, der kunne overtage tronen, skulle der findes en arving til Danmark.
Play audiofile

Som 17-åring fødte Margrete en sønn som het Olav. Han skulle herske over Norge når Håkon døde. Men da Margretes far døde uten en sønn som kunne overta tronen, måtte de finne en arving til Danmark.

11
12

Margrete skyndte sig til Danmark og fik gjort Oluf til tronarving. Men Oluf var kun et barn, så indtil han blev gammel nok, styrede Margrete landet.
Play audiofile

Margrete skyndte seg til Danmark og fikk gjort Olav til tronarving. Men Olav var bare et barn, så til han ble gammel nok styrte Margrete landet.

13
14

Oluf døde desværre allerede som 16-årig i Skåne. I stedet adopterede Margrete sin søsters barnebarn, Bugislav af Pommern, og ændrede hans navn til Erik af Pommern.
Play audiofile

Olav døde dessverre allerede som 16-åring i Skåne. I stedet adopterte Margrete da sin søsters barnebarn, Bugislav af Pommern, og endret hans navn til Erik av Pommern.

15
16

Erik skulle krones. Kroningen skete i Kalmar i Sverige. Der blev også holdt et møde, hvor Margrete ønskede at forene Norge, Sverige og Danmark i én union. Den hed Kalmarunionen.
Play audiofile

Erik skulle krones. Kroningen skjedde i Kalmar i Sverige. Det ble også holdt et møte hvor Margrete ønsket å forene Norge, Sverige og Danmark i én union. Den het Kalmarunionen.

17
18

Det lykkedes! Til mødet i 1397 blev der skrevet et unionsbrev, som var en slags grundlov, hvor der stod, hvordan unionen skulle styres fremover. Fordi Erik stadig var mindreårig, var det Margrete, der var regent for hele Norden.
Play audiofile

Det lyktes! Til møtet i 1397 ble det skrevet et unionsbrev som var en slags grundlov, hvor det stod hvordan unionen skulle styres framover. Fordi Erik fortsatt var mindreårig, var det Margrete som ble regent for hele Norden.

19
20

I år 1412 døde Margrete af pest på et skib ud for Flensborg i Nordtyskland. Hun ligger begravet i Roskilde Domkirke.
Play audiofile

I år 1412 døde Margrete av pest på et skip utenfor Flensburg i Nord-Tyskland. Hun ligger begravet i Roskilde Domkirke.

21
22

Erik var ikke en god konge. Hvis han mødte den mindste modstand, trak han sværdet. Kalmarunionen faldt langsomt sammen. Først i 1520 med det Stockholmske blodbad og endelig i 1523 da Gustav Vasa blev konge i Sverige.
Play audiofile

Erik var ikke en god konge. Hvis han møtte den minste motstand trakk han sverdet. Kalmarunionen falt langsomt sammen. Først i 1520 med det Stockholmske blodbad, og endelig i 1523, da Gustav Vasa ble konge i Sverige.

23
24

Hvordan er historien om Margrete 1. i dit land?
Play audiofile

Hvordan er historien om Margrete den 1. i ditt land?

25
Margrete 1. - Nordens dronning

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1+20 Stefan Nielsen:
S4: Hans Peter Hansen - 1884
S6: Johan Thomas Lundbye - 1842
S8: maxpixel.freegreatpicture.com
S10: Hans Knieper - 1580
S12: Johannes Steenstrup - 1900 - commons.wikimedia.org
S14: Zamek Książąt Pomorskich - Wystawa Muzeum
S16: Commons.wikimedia.org
S18: Rigsarkivet - 1397 - flickr.com
S22: Kort Steinkamp & Hans Kruse - 1524 - commons.wikimedia.org
S24: Jacob Truedson Demitz - commons.wikimedia.org
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Margrete 1. - Nordens dronning
DA IS SV BM NN
2
Margrete den 1. - Nordens dronning

Annemarie Carstensen, Elias Jeppesen og Marcus Plauborg Idorn - 6. kl. Filipskolen

Oversat til bokmål af Ellen Birgitte Johnsrud
Indlæst på dansk af Stine Bakmann Nexø Hansen
3
4

Margrete 1. var Danmarks første kvindelige regent. Hun levede i en tid, hvor kvinder ikke havde noget at skulle have sagt. Men andre lærte hurtigt, at Margrete var snu og klog.
Play audiofile

Margrete den 1. var Danmarks første kvinnelige regent. Hun levde i en tid hvor kvinner ikke hadde noe de skulle ha sagt. Men mange lærte raskt at Margrete var både slu og klok.

5
6

Hun blev født i marts 1353. Hun voksede op på Vordingborg Slot, som hendes far Valdemar Atterdag fik bygget.
Play audiofile

Hun ble født i mars 1353. Hun vokste opp på Vordingborg slott, bygget av hennes far, Valdemar Atterdag.

7
8

Som 6-årig blev hun forlovet med den norske konge Håkon. Som 10-årig blev hun gift og flyttede til Akershus i Oslo for at lære at blive norsk dronning.
Play audiofile

Som 6-åring ble hun forlovet med den norske kong Håkon. Som 10-åring ble hun gift og flyttet til Akershus i Oslo for å lære å bli norsk dronning.

9
10

Som 17-årig fødte Margrete en søn. Han skulle regere Norge, når Håkon døde. Men da Margretes far døde uden en søn, der kunne overtage tronen, skulle der findes en arving til Danmark.
Play audiofile

Som 17-åring fødte Margrete en sønn som het Olav. Han skulle herske over Norge når Håkon døde. Men da Margretes far døde uten en sønn som kunne overta tronen, måtte de finne en arving til Danmark.

11
12

Margrete skyndte sig til Danmark og fik gjort Oluf til tronarving. Men Oluf var kun et barn, så indtil han blev gammel nok, styrede Margrete landet.
Play audiofile

Margrete skyndte seg til Danmark og fikk gjort Olav til tronarving. Men Olav var bare et barn, så til han ble gammel nok styrte Margrete landet.

13
14

Oluf døde desværre allerede som 16-årig i Skåne. I stedet adopterede Margrete sin søsters barnebarn, Bugislav af Pommern, og ændrede hans navn til Erik af Pommern.
Play audiofile

Olav døde dessverre allerede som 16-åring i Skåne. I stedet adopterte Margrete da sin søsters barnebarn, Bugislav af Pommern, og endret hans navn til Erik av Pommern.

15
16

Erik skulle krones. Kroningen skete i Kalmar i Sverige. Der blev også holdt et møde, hvor Margrete ønskede at forene Norge, Sverige og Danmark i én union. Den hed Kalmarunionen.
Play audiofile

Erik skulle krones. Kroningen skjedde i Kalmar i Sverige. Det ble også holdt et møte hvor Margrete ønsket å forene Norge, Sverige og Danmark i én union. Den het Kalmarunionen.

17
18

Det lykkedes! Til mødet i 1397 blev der skrevet et unionsbrev, som var en slags grundlov, hvor der stod, hvordan unionen skulle styres fremover. Fordi Erik stadig var mindreårig, var det Margrete, der var regent for hele Norden.
Play audiofile

Det lyktes! Til møtet i 1397 ble det skrevet et unionsbrev som var en slags grundlov, hvor det stod hvordan unionen skulle styres framover. Fordi Erik fortsatt var mindreårig, var det Margrete som ble regent for hele Norden.

19
20

I år 1412 døde Margrete af pest på et skib ud for Flensborg i Nordtyskland. Hun ligger begravet i Roskilde Domkirke.
Play audiofile

I år 1412 døde Margrete av pest på et skip utenfor Flensburg i Nord-Tyskland. Hun ligger begravet i Roskilde Domkirke.

21
22

Erik var ikke en god konge. Hvis han mødte den mindste modstand, trak han sværdet. Kalmarunionen faldt langsomt sammen. Først i 1520 med det Stockholmske blodbad og endelig i 1523 da Gustav Vasa blev konge i Sverige.
Play audiofile

Erik var ikke en god konge. Hvis han møtte den minste motstand trakk han sverdet. Kalmarunionen falt langsomt sammen. Først i 1520 med det Stockholmske blodbad, og endelig i 1523, da Gustav Vasa ble konge i Sverige.

23
24

Hvordan er historien om Margrete 1. i dit land?
Play audiofile

Hvordan er historien om Margrete den 1. i ditt land?

25
Margrete 1. - Nordens dronning

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1+20 Stefan Nielsen:
S4: Hans Peter Hansen - 1884
S6: Johan Thomas Lundbye - 1842
S8: maxpixel.freegreatpicture.com
S10: Hans Knieper - 1580
S12: Johannes Steenstrup - 1900 - commons.wikimedia.org
S14: Zamek Książąt Pomorskich - Wystawa Muzeum
S16: Commons.wikimedia.org
S18: Rigsarkivet - 1397 - flickr.com
S22: Kort Steinkamp & Hans Kruse - 1524 - commons.wikimedia.org
S24: Jacob Truedson Demitz - commons.wikimedia.org
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Jutlandia - en dansk historie
DA IS BM NN SV
2
Jutlandia - en dansk historie

Stefan Nielsen

Oversat til bokmål af Ellen Birgitte Johnsrud
Indlæst på dansk af Oliver Hall Svensson
3
4

M/S Jutlandia var et skib, som blev bygget på Nakskov Skibsværft på Lolland som passagerskib og fragtskib i 1934.
Play audiofile

M/S Jutlandia ble bygget på Nakskog skipsverft på Lolland som passasjerskip og lasteskip i 1934.

5
6

M/S betyder motorskib. Jutlandia betyder “Jylland” på latin. Frem til 1951 fungerede det som passager- og fragtskib.
Play audiofile

M/S betyr motorskip. “Jutlandia” betyr “Jylland” på latin. Fram til 1951 fungerte skipet som passasjer- og lasteskip.

7
8

M/S Jutlandia er kendt i Danmark, fordi det fungerede som hospitalsskib under Koreakrigen, som aktivt varede fra 1950 til 1953. Men krigen er faktisk ikke afsluttet endnu mellem Nordkorea og Sydkorea (2017).
Play audiofile

M/S Jutlandia er berømt i Danmark fordi det var sykehusskip under Korea-krigen. Korea-krigen var aktiv mellom 1950 og 1953. Men krigen mellom Nord-Korea og Sør-Korea varer fortsatt (2017).

9
10

I 1951 blev Jutlandia sendt afsted til Korea og sejlede under tre forskellige flag. Dannebrog, FN-flag og Røde Kors-flag. Tjenesten varede i 999 dage - frem til 1953.
Play audiofile

1951 ble Jutlandia sendt av gårde til Korea og seilte under tre forskellige flag. Det danske “Dannebrog”, FN-flagget og Røde Kors-flagget. Tjenesten varte i 999 dager - fram til 1953.

11
12

Jutlandia nåede at behandle næsten 5000 sårede soldater og ca. 6000 civile koreanere på de tre år.
Play audiofile

Jutlandia klarte å behandle nesten 5000 sårede soldater og ca. 6000 sivile koreanere i løpet av de tre årene.

13
14

I 1960 blev Jutlandia brugt som kongeskib under den thailandske konges besøg i Norden. I 1963 brugte Dronning Margrethe 2. skibet på en længere rejse.
Play audiofile

I 1960 ble Jutlandia brukt som kongeskip under den Thailandske kongens besøk i Norden. I 1963 brukte dronning Margrethe den 2. skipet på en lengre reise.

15
16

Jutlandia blev ophugget i Bilbao, Spanien i 1965.
Play audiofile

Jutlandia ble hugget opp i Bilbao i Spania i 1965.

17
18

På Langelinje i København står der en mindesten for hospitalsskibet Jutlandia. Teksten står både på dansk og koreansk. Der står:
Play audiofile

På Langelinje i København står det en minnesten for sykehusskipet Jutlandia. Teksten står både på dansk og koreansk. Det står:

19
20

“23. januar 1951 – 16. oktober 1953. Danmarks bidrag til De Forenede Nationers Enhedskommando under Korea-Krigen. Denne sten fra Korea er givet i taknemmelighed af koreanske veteraner.”
Play audiofile

23. januar 1951 – 16. oktober 1953. Danmarks bidrag til De Forente Nasjoners Enhetskommando under Korea-Krigen. Denne steinen fra Korea er gitt i takknemlighet av koreanske veteraner.

21
22

Musikeren Kim Larsen har gjort historien om Jutlandia kendt for de fleste i Danmark. Den blev udgivet i 1986 og er stadig en af de mest spillede live-numre.
Play audiofile

Musikeren Kim Larsen har gjort historien om Jutlandia kjent for de fleste i Danmark. Den ble utgitt i 1986 og er stadig et av de mest spilte live-numrene.

23
24

Mange danske skoleelever synger Kim Larsen & Bellamis sang “Jutlandia” i skolerne.
Play audiofile

Mange danske skoleelever synger Kim Larsen & Bellamis sang “Jutlandia” på skolen.

25
26

Hvad ved du om Nordkorea og Sydkorea?
Play audiofile

Hva vet du om Nord-Korea og Sør-Korea?

27
Jutlandia - en dansk historie

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1+14: Svend Lehmann Nielsen- commons.wikimedia.org
S4+6+12: www.nakskovlokalarkiv.dk
S10: Madden + Wilfried Huss - commons.wikimedia.org/ ©Røde Kors
S16: mystampworld.net
S18: Leif Jørgensen - commons.wikimedia.org
S20: Ngchikit - commons.wikimedia.org
S22: Hreinn Gudlaugsson - commons.wikimedia.org
S24: Jørund Føreland Pedersen - commons.wikimedia.org
S26: www.discogs.com
S28:Darwinek - commons.wikimedia.org
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Jutlandia - en dansk historie
DA IS BM NN SV
2
Jutlandia - en dansk historie

Stefan Nielsen

Oversat til bokmål af Ellen Birgitte Johnsrud
Indlæst på dansk af Oliver Hall Svensson
3
4

M/S Jutlandia var et skib, som blev bygget på Nakskov Skibsværft på Lolland som passagerskib og fragtskib i 1934.
Play audiofile

M/S Jutlandia ble bygget på Nakskog skipsverft på Lolland som passasjerskip og lasteskip i 1934.

5
6

M/S betyder motorskib. Jutlandia betyder “Jylland” på latin. Frem til 1951 fungerede det som passager- og fragtskib.
Play audiofile

M/S betyr motorskip. “Jutlandia” betyr “Jylland” på latin. Fram til 1951 fungerte skipet som passasjer- og lasteskip.

7
8

M/S Jutlandia er kendt i Danmark, fordi det fungerede som hospitalsskib under Koreakrigen, som aktivt varede fra 1950 til 1953. Men krigen er faktisk ikke afsluttet endnu mellem Nordkorea og Sydkorea (2017).
Play audiofile

M/S Jutlandia er berømt i Danmark fordi det var sykehusskip under Korea-krigen. Korea-krigen var aktiv mellom 1950 og 1953. Men krigen mellom Nord-Korea og Sør-Korea varer fortsatt (2017).

9
10

I 1951 blev Jutlandia sendt afsted til Korea og sejlede under tre forskellige flag. Dannebrog, FN-flag og Røde Kors-flag. Tjenesten varede i 999 dage - frem til 1953.
Play audiofile

1951 ble Jutlandia sendt av gårde til Korea og seilte under tre forskellige flag. Det danske “Dannebrog”, FN-flagget og Røde Kors-flagget. Tjenesten varte i 999 dager - fram til 1953.

11
12

Jutlandia nåede at behandle næsten 5000 sårede soldater og ca. 6000 civile koreanere på de tre år.
Play audiofile

Jutlandia klarte å behandle nesten 5000 sårede soldater og ca. 6000 sivile koreanere i løpet av de tre årene.

13
14

I 1960 blev Jutlandia brugt som kongeskib under den thailandske konges besøg i Norden. I 1963 brugte Dronning Margrethe 2. skibet på en længere rejse.
Play audiofile

I 1960 ble Jutlandia brukt som kongeskip under den Thailandske kongens besøk i Norden. I 1963 brukte dronning Margrethe den 2. skipet på en lengre reise.

15
16

Jutlandia blev ophugget i Bilbao, Spanien i 1965.
Play audiofile

Jutlandia ble hugget opp i Bilbao i Spania i 1965.

17
18

På Langelinje i København står der en mindesten for hospitalsskibet Jutlandia. Teksten står både på dansk og koreansk. Der står:
Play audiofile

På Langelinje i København står det en minnesten for sykehusskipet Jutlandia. Teksten står både på dansk og koreansk. Det står:

19
20

“23. januar 1951 – 16. oktober 1953. Danmarks bidrag til De Forenede Nationers Enhedskommando under Korea-Krigen. Denne sten fra Korea er givet i taknemmelighed af koreanske veteraner.”
Play audiofile

23. januar 1951 – 16. oktober 1953. Danmarks bidrag til De Forente Nasjoners Enhetskommando under Korea-Krigen. Denne steinen fra Korea er gitt i takknemlighet av koreanske veteraner.

21
22

Musikeren Kim Larsen har gjort historien om Jutlandia kendt for de fleste i Danmark. Den blev udgivet i 1986 og er stadig en af de mest spillede live-numre.
Play audiofile

Musikeren Kim Larsen har gjort historien om Jutlandia kjent for de fleste i Danmark. Den ble utgitt i 1986 og er stadig et av de mest spilte live-numrene.

23
24

Mange danske skoleelever synger Kim Larsen & Bellamis sang “Jutlandia” i skolerne.
Play audiofile

Mange danske skoleelever synger Kim Larsen & Bellamis sang “Jutlandia” på skolen.

25
26

Hvad ved du om Nordkorea og Sydkorea?
Play audiofile

Hva vet du om Nord-Korea og Sør-Korea?

27
Jutlandia - en dansk historie

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1+14: Svend Lehmann Nielsen- commons.wikimedia.org
S4+6+12: www.nakskovlokalarkiv.dk
S10: Madden + Wilfried Huss - commons.wikimedia.org/ ©Røde Kors
S16: mystampworld.net
S18: Leif Jørgensen - commons.wikimedia.org
S20: Ngchikit - commons.wikimedia.org
S22: Hreinn Gudlaugsson - commons.wikimedia.org
S24: Jørund Føreland Pedersen - commons.wikimedia.org
S26: www.discogs.com
S28:Darwinek - commons.wikimedia.org
Forrige side Næste side

Pages