Skift
sprog
Play audiofile
Elmegård - en traditionel dansk gård
DA SV IS BM
2
Elmegård - en tradisjonell dansk gård

Jette Laursen

Oversat til bokmål af Mari Gjengstø Mostad
Indlæst på dansk af Laura Juhl Kristensen
3
4

Elmegård ligger i Brenderup på Fyn og er en traditionel dansk gård.
Play audiofile

Elmegård ligger i Brenderup på Fyn og er en tradisjonell dansk gård.

5
6

Elmegård ligger på Elmegårdsvej.
Play audiofile

Elmegård ligger på Elmegårdsvei.

7
8

Elmegård er en bindingsværksgård. Bindingsværk er en byggemetode, hvor der bygges et skelet af tømmer, som bærer husets tag og holder sammen på væggene.
Play audiofile

Elmegård er en bindingsverksgård. Bindingsverk er en byggemetode hvor det bygges et skjelett av tømmer som bærer husets tak, og holder sammen på veggene.

9
10

Elmegård har været i den samme families eje gennem 6 generationer - i ca. 300 år.
Play audiofile

Elmegård har vært i den samme families eie gjennom 6 generasjoner - i ca. 300 år.

11
12

Elmegård har stråtag. Stråtag er en ældgammel tagtype. Stråtag har en holdbarhed på 40-60 år på nordvendte sider og 20-40 år på sydvendte sider.
Play audiofile

Elmegård har stråtak. Stråtak er en eldgammel taktype. Stråtak har en holdbarhet på 40-60 år på nordvendte sider og 20-40 år på sydvendte sider.

13
14

Her er gårdens spisestue.
Play audiofile

Her er gårdens spisestue.

15
16

Mellem stuerne er der døre med små glasvinduer.
Play audiofile

Mellom stuene er det dører med små glassvinduer.

17
18

I køkkenet er der plads til både at lave mad og spise.
Play audiofile

I kjøkkenet er der plass til både å lage mat og å spise.

19
20

Der hører både skov og marker til gården.
Play audiofile

Det hører både skog og marker til gården.

21
22

I maskinhuset står der en gammel traktor.
Play audiofile

I maskinhuset står det en gammel traktor.

23
24

Kender du nogen, der bor på en gammel gård?
Play audiofile

Kjenner du noen som bor på en gammel gård?

25
Elmegård - en traditionel dansk gård

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1+6-24: Jette Laursen
S4: Google Maps
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Christian 4. - en dansk/norsk konge
DA SV BM IS
2
Christian 4. - en dansk/norsk konge

Caroline Ranzau, Emil Kristensen, Nikolaj Markussen og Line Henriksen

Oversat til bokmål af Mari Gjengstø Mostad
Indlæst på dansk af Alexander Egon Levandovski Fuchs
3
4

Christian 4. blev født d. 12. april 1577 på Frederiksborg Slot. Hans far døde, da han var 11 år gammel. Han var ikke gammel nok til at være konge, og blev derfor først kronet som 19 årig.
Play audiofile

Christian 4. ble født 12. april 1577 på Frederiksborg Slott. Hans far døde da han var 11 år gammel. Han var ikke gammel nok til å være konge, og ble først kronet som 19-åring.

5
6

Christian 4. var konge af Danmark og Norge fra 1588 til 1648. Han blev kronet d. 17. august 1596 i Vor Frue Kirke i København.
Play audiofile

Christian 4. var konge av Danmark og Norge fra 1588 til 1648. Han ble kronet 17. august 1596 i Vår Frue Kirke i København.

7
8

Christian 4. var gift to gange og havde flere elskerinder. Han fik mere end 20 børn med dem. I 1597 blev han gift med Anna Cathrine af Brandenburg, og i 1615 blev han gift med Kirsten Munk.
Play audiofile

Christian 4. var gift to ganger, og hadde flere elskerinner. Han fikk mer enn 20 barn med dem. I 1597 ble han gift med Anna Cathrine av Brandenburg og i 1615 ble han gift med Kirsten Munk.

9
10

Christian 4. deltog i tre krige: Kalmarkrigen (1611-1613). Kejserkrigen (1625-1629). Torstenssonkrigen (1643-1645). Ud af de tre krige, vandt han kun Kalmarkrigen.
Play audiofile

Christian 4. deltok i tre kriger: Kalmarkrigen (1611-1613). Keiserkrigen (1625-1629). Torstenssonkrigen (1643-1645). Av de tre krigene vant han kun Kalmarkrigen.

11
12

Christian 4. mistede højre øje i 1644 under slaget mellem Danmark og Sverige i Torstenssonkrigen.
Play audiofile

Christian 4. mistet høyre øye i 1644 under slaget mellom Danmark og Sverige i Torstenssonkrigen.

13
14

Christian 4. led mange nederlag, men alligevel er han en af de mest kendte konger i Danmark. Måske fordi han anlagde mange byer og byggede mange kendte bygninger.
Play audiofile

Christian 4. led mange nedelag, men allikevel er han en av de mest kjente konger i Danmark. Kanskje fordi han anla mange byer og bygde mange kjente bygninger.

15
16

Han anlagde bl.a. Christianssand i Norge, Christiania, som nu hedder Oslo, Christianstad i Sverige og mange flere. Han byggede bl.a Rundetårn, Rosenborg Slot, Holmens Kirke og Børsen.
Play audiofile

Han anla bl.a. Christianssand i Norge, Christiania, som nå heter Oslo, Christianstad i Sverige og mange flere. Han bygde bl.a også Rundetårn, Rosenborg Slott, Holmens Kirke og Børsen.

17
18

Han døde på Rosenborg Slot d. 28. februar 1648 efter at have regeret i 59 år. Han ligger begravet i Roskilde Domkirke.
Play audiofile

Han døde på Rosenborg Slott 28. februar 1648 etter å ha regjert i 59 år. Han ligger begravet i Roskilde Domkirke.

19
20

Sønnen, Frederik 3., overtog tronen efter Christian 4.s død i 1648.
Play audiofile

Sønnen, Frederik 3. overtok tronen etter Christian 4’s død i 1648.

21
22

Kender du til konger fra dit land?
Play audiofile

Kjenner du til konger fra ditt land?

23
Christian 4. - en dansk/norsk konge

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1: Karel van Mander/ Glasshouse - commons.wikimedia.org
S4: Otto Bache (1839-1927) ”Christian d. 4.’s kroning 1596” - commons.wikimedia.org
S6: Thomas Angermann - flickr.com
S8: Pieter Isaacsz, ”Chr. IV og Anne Cathrine” ca. 1612
S10: Wonja Kalmarske 1611 - commons.wikimedia.org
S12: Vilhelm Nikolai Marstrand - 1866 - commons.wikimedia.org
S14: Madhurantakam - commons.wikimedia.org
S16: Commons.wikimedia.org
S18: Kongernes Samling, Rosenborg Slot
S20: Wolfgang Heimbach (1615-1678) - “Kong Frederik d. 3.”
S22: Våbenskjold for det danske kongehus - commons.wikimedia.org
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Svenske slotte
SV DA BM
2
Svenske slott

Lisa Borgström

Oversat til bokmål af Mari Gjengstø Mostad
Indlæst på dansk af Lars Olesen
3
4

Bo Jonsson (Grip) byggede det oprindelige slot Gripsholm omkring år 1380. I begyndelsen af 1400-tallet overtog Dronning Margrethe 1 (1353-1412) slottet af Bo Jonssons arvinger på kongehusets regning.
Play audiofile

Bo Jonsson (Grip) fikk i rundt 1380 bygget det orginale slottet Gripsholm. I begynnelsen av 1400-tallet løste dronning Margareta !1353-1412) inn slottet av Bo Jonssons arvinger på vegne av kronen.

5
6

Gustav Vasa opholdt sig flere gange på Gripsholm, og i 1537 begyndte han at opføre det nye slot. I dag opbevarer den svenske stat sin store portrætsamling på cirka 4500 værker på Gripsholm.
Play audiofile

Gustav Vasa oppholdte seg på Gripsholm flere ganger, og i 1537 begynte han å bygge det nye slottet. Idag på Gripsholm oppbevarer den svenske staten sin store portrettsamling, som omfatter cirka 4500 verk.

7
8

På den østlige side af Lovön i Mälaren ligger Drottningsholms slot. Huset blev i 1559 ophøjet til kongsgård og cirka 22 år senere (1581) byggede Johan III en stenbygning med tårn.
Play audiofile

På den østlige bredden av Lovön i Mälaren ligger Drottningholms slott. Huset omtales i 1559 som kongsgård, og cirka 22 år senere (1581) fikk Johan III bygget en steinbygning med tårn.

9
10

Siden 1935 har slottet været en fredet bygning og i 1991 blev den sat på FNs Unesco Verdensarvsliste over verdens mest beskyttelsesværdige kulturarv. Siden starten af 1980’erne har den svenske kongefamilie haft sit hjem på slottet.
Play audiofile

Siden 1935 har slottet vært en statlig historisk bygning, og i 1991 ble det oppført på FN-organet UNESCOs verdensarvliste over verdens mest fredede kulturarv. Siden tidlig på 1980-tallet har den svenske kongefamilien bodd på slottet.

11
12

Örebro slot ligger på en ø i Svartån i Örebro. Slottet har form som et rektangel med runde tårne i hjørnerne. Det indeholder ca. 80 rum foruden kælderen, som har været anvendt til fængsel.
Play audiofile

Örebro slott ligger på en holme i Svartån i Örebro. Slottet har form som et rektangel med utbygde sirkelrunde tårn i hjørnene, og inneholder cirka 80 rom, foruten kjelleren som er blitt brukt som fengsel.

13
14

I middelalderen blev slottet belejret mange gange og beboet af både svenske og danske konger og befalingsmænd. Danskernes belejring ødelagde borgen. Da Gustav Vasa tog slottet i besiddelse i 1522, genopbyggede han det og gjorde det større.
Play audiofile

I middelalderen ble slottet beleiret mange ganger, og ble bebodd av både konger og herrer, både svensker og dansker. Danmarks beleiring ødela borgen. Da Gustav Vasa tok slottet i sin besittelse i 1522 gjenoppbygde han det som var blitt ødelagt.

15
16

Da Halmstad slot blev opført i 1595 tilhørte Halmstad Danmark. Slottet blev bygget af den danske konge, Christian 4, i årene 1595-1615. I 1645 gik slottet over i svensk eje, da Halland blev svensk med fredsaftalen i Brömsebro.
Play audiofile

Når Halmstads slott ble bygd i 1595 tilhørte Halmstad Danmark. Slottet ble bygd til den danske kongen Christian IV, i årene mellom 1595-1615. I 1645 gikk slottet over i svensk eie, da Halland ble svensk ved freden i Brömsebro.

17
18

I 1968 blev væggene malet lakserøde og i 1997-98 blev farven ændret til den røde farve, som de har i dag. Frem til 1998 havde lensstyrelsen (Regionen) sine lokaler på slottet.
Play audiofile

I 1968 ble veggene malt lakserosa, og i 1997-1998 ble fargen endret til den røde fargen som de har i dag. Fram til 1998 hadde fylkesstyret sine lokaler i slottet.

19
20

Kalmar slot ligger på en halvø. Man ved ikke helt præcist, hvornår borgen først blev bygget, men man tror, at det var i slutningen af 1100-tallet, da et forsvarstårn blev bygget. I middelalderen blev borgen udbygget til Sveriges stærkeste fæstning.
Play audiofile

Kalmar slott er plassert på en liten halvøy. man vet ikke nøyaktig når den første borgen ble bygd, men man tror at det var rundt slutten av 1100-tallet da et forsvarstårn ble bygget. Under middelalderen ble borgen landets sterkeste festning.

21
22

I slutningen af 1200-tallet under Magnus Ladulås tid (ca. 1240-1290) blev borgen udbygget med fem store tårne. Den 17. juni 1397 blev Erik af Pommern kronet til konge af Sverige, Norge og Danmark. Kalmar slot er åbent for offentligheden i dag.
Play audiofile

På slutten av 1200-tallet, under Magnus Ladulås’ tid (ca. 1240-1290), ble borgen bygd ut med fem store tårn. 17. juni 1397 ble Erik av Pommern kronet til konge av Sverige, Norge og Danmark. Kalmar slott er i dag åpen for allmennheten.

23
24

Tjolöholms slot ligger på en halvø i Kungsbackafjorden i Fjärås. I 1892 købte James Fredrik Dickson den gamle herregård Tjolöholm for at opbygge et stutteri med opdræt af race-heste.
Play audiofile

Tjolöholms slott ligger på en halvøy i Kungsnackafjorden i Fjärås. I 1892 kjøpte James Fredrik Dickson det gamle godset Tjolöholm for å bygge opp en stall med oppdrett av rasehester.

25
26

I dag ejes Tjolöholm af Stiftelsen Tjolöholm og slottet er åbent for offentligheden med rundvisninger og andre aktiviteter alle dage om sommeren.
Play audiofile

Idag eies Tjolöholm av Stiftelsen Tjolöholm, og slottet er åpent for allmennheten med visninger samt andre aktiviteter hver dag om sommeren.

27
28

Borgholms slotsruin ligger lige udenfor byen Borgholm på Ølands kyst. I april 1611 overgav Hans Ulfsparre sig og overlod slottet til danskerne. Efter freden i Knäred 1613 blev slottet returneret til Sverige, men da var det i en dårlig forfatning.
Play audiofile

Borgholms slottsruin ligger strax utanför staden Borgholm på Ölands kust. I april 1611 gav Hans Ulfsparre upp och överlämnade slottet till danskarna. Efter freden i Knäred 1613 återlämnades slottet men var då i ett illa medfaret skick.

29
30

I 1772 blev den sidste gudstjeneste holdt i slotskirken, hvorefter den stod øde frem til 1803. I dag har man guidede ture, værksteder og ridderskole og om sommeren optræder artister inde i borggården.
Play audiofile

I 1772 ble den siste gudstjenesten i slottskirken holdt, hvorpå slottet stod øde fram til 1803. I dag har man guidede turer, slottsverkstad og rideskole, og om sommeren bruker artister å opptre inne på borggården.

31
32

Kender du andre slotte i Sverige?
Play audiofile

Kjenner du til andre slott i Sverige?

33
Svenske slotte

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva:
S1:Thomaskalmar - commons.wikimedia.org (Stävlö Slott)
S4: Xauxa Håkan Svensson - commons.wikimedia.org
S6+22: Alexandru Baboş - commons.wikimedia.org
S8: Fogel - commons.wikimedia.org
S10: Wing-Chi Poon - commons.wikimedia.org
S12: Örebro kommun - commons.wikimedia.org
S14: Edaen - commons.wikimedia.org
S16: Jann Weidemann - pixabay.com
S18: Erlend Bjørtvedt - commons.wikimedia.org
S20: Martin Grädler - commons.wikimedia.org
S24: Tor Svensson - commons.wikimedia.org
S26: Wolfgangus Mozart - commons.wikimedia.org
S28: L.G.foto - commons.wikimedia.org
S30: Moralist - commons.wikimedia.org
S32: Marcinek - commons.wikimedia.org (Skokloster slott)
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Danmarks besættelse
DA BM SV IS FO
2
Danmarks besettelse

Pernille Kousgaard Andersen & Rebekka Hardonk Nielsen

Oversat til bokmål af Mari Gjengstø Mostad
Indlæst på dansk af Pernille Kousgaard Andersen
Indlæst på bokmål af Mari Gjengstø Mostad
3
4

2. verdenskrig begyndte i 1939, da Tyskland invaderede Polen. Den 9. april 1940 blev Danmark invaderet af tyske tropper.
Play audiofile

2. verdenskrig begynte i 1939, da Tyskland invaderte Polen. Den 9. april ble Danmark invadert av tyske tropper.
Play audiofile

5
6

Man vidste at tyskerne var på vej til Norge efter jernmalm, og derfor gjorde man ikke noget, da man opdagede de tyske flåder i Storebælt et par dage før. Her ses de ruter tyskerne brugte op igennem Danmark.
Play audiofile

Man visste at tyskerne var på vei mot Norge etter jernmalm, og derfor ble det ikke gjort noe da man oppdaget de tyske flåtene i Storebælt et par dager før. Her vises de rutene som tyskerne brukte opp gjennom Danmark.
Play audiofile

7
8

Det var et overraskelsesangreb kl. 4 om morgenen. Danskerne blev vækket af kampfly og soldater.
Play audiofile

Det var et overraskelsesangrep kl 4 om morgenen. Danskene ble vekket av kampfly og soldater.
Play audiofile

9
10

Danmark overgav sig meget hurtigt til tyskerne, da hæren ikke var stærk nok til at kæmpe imod.
Play audiofile

Danmark overga seg veldig raskt til tyskerne, da hæren ikke var sterk nok til å kjempe imot.
Play audiofile

11
12

Telefonforbindelsen blev afbrudt og derfor kæmpede få militærenheder i Sønderjylland videre, fordi de ikke vidste, at Danmark havde overgivet sig. 16 soldater døde den 9. april 1940.
Play audiofile

Telefonforbindelsen ble avbrutt, og derfor var det noen få militærenheter i Sønderjylland som kjempet videre, fordi de visste ikke at Danmark hadde overgitt seg. 16 soldater døde den 9. april 1940.
Play audiofile

13
14

I Aalborg blev de første flyvesedler kastet ned. Det var en seddel på ukorrekt dansk, som hed “Oprop!” - hvor tyskerne forklarede, at de beskyttede Danmark mod englænderne.
Play audiofile

I Aalborg ble de første flygebladene kastet ned. Det var en blad på ukorrekt dansk, som het “Oprop!”, hvor tyskerne forklarte at de beskyttet Danmark mot engelskmennene.
Play audiofile

15
16

De sidste år af krigen kom der en del modstandsgrupper, som kæmpede mod tyskerne. De hjalp englænderne med at tage imod våben og soldater eller lave sabotage. En kendt gruppe hed "Hvidstengruppen". Mange blev henrettet af tyskerne.
Play audiofile

De siste år av krigen kom det en del motstandgrupper som kjempet mot tyskerne. De hjalp engelskmennene med å ta imot våpen og soldater, eller å lage sabotasje. En kjent gruppe het “Hvidstengruppen”. Mange ble henrettet av tyskerne.
Play audiofile

17
18

Danmark var besat i fem år og blev officielt frit den 5. maj 1945.
Play audiofile

Danmark var okkupert i fem år og ble fritt den 5. mai 1945.
Play audiofile

19
20

To dage efter blev Bornholm bombet af Sovjetunionen og besat den 9. maj. Bornholm blev derfor først frit den 5. april 1946 - et år efter resten af Danmark.
Play audiofile

To dager etter ble Bornholm bombet av Sovjetunionen, og ble okkupert den 9. mai. Bornholm ble derfor først fritt den 5. april 1946 - ett år etter resten av Danmark.
Play audiofile

21
22

I dag mindes man i Danmark stadig 9. april og Danmarks befrielse 5. maj. Mange sætter lys i vinduerne d. 4. maj om aftenen som et symbol på befrielsen.
Play audiofile

I dag minnes man i Danmark stadig 9. april og Danmarks befrielse 5. mai. Mange setter lys i vinduene på kvelden den 4. mai som et symbol på befrielsen.
Play audiofile

23
24

Kender du nogen, som har oplevet krig i virkeligheden? Hvad er deres historie?
Play audiofile

Kjenner du noen som har opplevd krig i virkeligheten? Hva er deres historie?
Play audiofile

25
Danmarks besættelse

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1: Lars Lindeberg - commons.wikimedia.org
S4+8: Nationalmuseet - samlinger.natmus.dk
S6: Weserübung-Süd_Norsk.PNG/ Lindberg - commons.wikimedia.org
S10+18: Nationalmuseet - flickr.com
S12: Ukendt - commons.wikimedia.org
S14: Comrade King - flickr.com
S16: Hans Jørn Storgaard Andersen - commons.wikimedia.org
S20: Ukende - Frihedsmuseet - flickr.com
S22: torange.biz
S24: U.S. Navy - 1944 - commons.wikimedia.org
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Danmarks besættelse
DA BM SV IS FO
2
Danmarks besettelse

Pernille Kousgaard Andersen & Rebekka Hardonk Nielsen

Oversat til bokmål af Mari Gjengstø Mostad
Indlæst på dansk af Pernille Kousgaard Andersen
Indlæst på bokmål af Mari Gjengstø Mostad
3
4

2. verdenskrig begyndte i 1939, da Tyskland invaderede Polen. Den 9. april 1940 blev Danmark invaderet af tyske tropper.
Play audiofile

2. verdenskrig begynte i 1939, da Tyskland invaderte Polen. Den 9. april ble Danmark invadert av tyske tropper.
Play audiofile

5
6

Man vidste at tyskerne var på vej til Norge efter jernmalm, og derfor gjorde man ikke noget, da man opdagede de tyske flåder i Storebælt et par dage før. Her ses de ruter tyskerne brugte op igennem Danmark.
Play audiofile

Man visste at tyskerne var på vei mot Norge etter jernmalm, og derfor ble det ikke gjort noe da man oppdaget de tyske flåtene i Storebælt et par dager før. Her vises de rutene som tyskerne brukte opp gjennom Danmark.
Play audiofile

7
8

Det var et overraskelsesangreb kl. 4 om morgenen. Danskerne blev vækket af kampfly og soldater.
Play audiofile

Det var et overraskelsesangrep kl 4 om morgenen. Danskene ble vekket av kampfly og soldater.
Play audiofile

9
10

Danmark overgav sig meget hurtigt til tyskerne, da hæren ikke var stærk nok til at kæmpe imod.
Play audiofile

Danmark overga seg veldig raskt til tyskerne, da hæren ikke var sterk nok til å kjempe imot.
Play audiofile

11
12

Telefonforbindelsen blev afbrudt og derfor kæmpede få militærenheder i Sønderjylland videre, fordi de ikke vidste, at Danmark havde overgivet sig. 16 soldater døde den 9. april 1940.
Play audiofile

Telefonforbindelsen ble avbrutt, og derfor var det noen få militærenheter i Sønderjylland som kjempet videre, fordi de visste ikke at Danmark hadde overgitt seg. 16 soldater døde den 9. april 1940.
Play audiofile

13
14

I Aalborg blev de første flyvesedler kastet ned. Det var en seddel på ukorrekt dansk, som hed “Oprop!” - hvor tyskerne forklarede, at de beskyttede Danmark mod englænderne.
Play audiofile

I Aalborg ble de første flygebladene kastet ned. Det var en blad på ukorrekt dansk, som het “Oprop!”, hvor tyskerne forklarte at de beskyttet Danmark mot engelskmennene.
Play audiofile

15
16

De sidste år af krigen kom der en del modstandsgrupper, som kæmpede mod tyskerne. De hjalp englænderne med at tage imod våben og soldater eller lave sabotage. En kendt gruppe hed "Hvidstengruppen". Mange blev henrettet af tyskerne.
Play audiofile

De siste år av krigen kom det en del motstandgrupper som kjempet mot tyskerne. De hjalp engelskmennene med å ta imot våpen og soldater, eller å lage sabotasje. En kjent gruppe het “Hvidstengruppen”. Mange ble henrettet av tyskerne.
Play audiofile

17
18

Danmark var besat i fem år og blev officielt frit den 5. maj 1945.
Play audiofile

Danmark var okkupert i fem år og ble fritt den 5. mai 1945.
Play audiofile

19
20

To dage efter blev Bornholm bombet af Sovjetunionen og besat den 9. maj. Bornholm blev derfor først frit den 5. april 1946 - et år efter resten af Danmark.
Play audiofile

To dager etter ble Bornholm bombet av Sovjetunionen, og ble okkupert den 9. mai. Bornholm ble derfor først fritt den 5. april 1946 - ett år etter resten av Danmark.
Play audiofile

21
22

I dag mindes man i Danmark stadig 9. april og Danmarks befrielse 5. maj. Mange sætter lys i vinduerne d. 4. maj om aftenen som et symbol på befrielsen.
Play audiofile

I dag minnes man i Danmark stadig 9. april og Danmarks befrielse 5. mai. Mange setter lys i vinduene på kvelden den 4. mai som et symbol på befrielsen.
Play audiofile

23
24

Kender du nogen, som har oplevet krig i virkeligheden? Hvad er deres historie?
Play audiofile

Kjenner du noen som har opplevd krig i virkeligheten? Hva er deres historie?
Play audiofile

25
Danmarks besættelse

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1: Lars Lindeberg - commons.wikimedia.org
S4+8: Nationalmuseet - samlinger.natmus.dk
S6: Weserübung-Süd_Norsk.PNG/ Lindberg - commons.wikimedia.org
S10+18: Nationalmuseet - flickr.com
S12: Ukendt - commons.wikimedia.org
S14: Comrade King - flickr.com
S16: Hans Jørn Storgaard Andersen - commons.wikimedia.org
S20: Ukende - Frihedsmuseet - flickr.com
S22: torange.biz
S24: U.S. Navy - 1944 - commons.wikimedia.org
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Svenske slotte
SV DA BM
2
Svenske slott

Lisa Borgström

Oversat til bokmål af Mari Gjengstø Mostad
Indlæst på dansk af Lars Olesen
3
4

Bo Jonsson (Grip) byggede det oprindelige slot Gripsholm omkring år 1380. I begyndelsen af 1400-tallet overtog Dronning Margrethe 1 (1353-1412) slottet af Bo Jonssons arvinger på kongehusets regning.
Play audiofile

Bo Jonsson (Grip) fikk i rundt 1380 bygget det orginale slottet Gripsholm. I begynnelsen av 1400-tallet løste dronning Margareta !1353-1412) inn slottet av Bo Jonssons arvinger på vegne av kronen.

5
6

Gustav Vasa opholdt sig flere gange på Gripsholm, og i 1537 begyndte han at opføre det nye slot. I dag opbevarer den svenske stat sin store portrætsamling på cirka 4500 værker på Gripsholm.
Play audiofile

Gustav Vasa oppholdte seg på Gripsholm flere ganger, og i 1537 begynte han å bygge det nye slottet. Idag på Gripsholm oppbevarer den svenske staten sin store portrettsamling, som omfatter cirka 4500 verk.

7
8

På den østlige side af Lovön i Mälaren ligger Drottningsholms slot. Huset blev i 1559 ophøjet til kongsgård og cirka 22 år senere (1581) byggede Johan III en stenbygning med tårn.
Play audiofile

På den østlige bredden av Lovön i Mälaren ligger Drottningholms slott. Huset omtales i 1559 som kongsgård, og cirka 22 år senere (1581) fikk Johan III bygget en steinbygning med tårn.

9
10

Siden 1935 har slottet været en fredet bygning og i 1991 blev den sat på FNs Unesco Verdensarvsliste over verdens mest beskyttelsesværdige kulturarv. Siden starten af 1980’erne har den svenske kongefamilie haft sit hjem på slottet.
Play audiofile

Siden 1935 har slottet vært en statlig historisk bygning, og i 1991 ble det oppført på FN-organet UNESCOs verdensarvliste over verdens mest fredede kulturarv. Siden tidlig på 1980-tallet har den svenske kongefamilien bodd på slottet.

11
12

Örebro slot ligger på en ø i Svartån i Örebro. Slottet har form som et rektangel med runde tårne i hjørnerne. Det indeholder ca. 80 rum foruden kælderen, som har været anvendt til fængsel.
Play audiofile

Örebro slott ligger på en holme i Svartån i Örebro. Slottet har form som et rektangel med utbygde sirkelrunde tårn i hjørnene, og inneholder cirka 80 rom, foruten kjelleren som er blitt brukt som fengsel.

13
14

I middelalderen blev slottet belejret mange gange og beboet af både svenske og danske konger og befalingsmænd. Danskernes belejring ødelagde borgen. Da Gustav Vasa tog slottet i besiddelse i 1522, genopbyggede han det og gjorde det større.
Play audiofile

I middelalderen ble slottet beleiret mange ganger, og ble bebodd av både konger og herrer, både svensker og dansker. Danmarks beleiring ødela borgen. Da Gustav Vasa tok slottet i sin besittelse i 1522 gjenoppbygde han det som var blitt ødelagt.

15
16

Da Halmstad slot blev opført i 1595 tilhørte Halmstad Danmark. Slottet blev bygget af den danske konge, Christian 4, i årene 1595-1615. I 1645 gik slottet over i svensk eje, da Halland blev svensk med fredsaftalen i Brömsebro.
Play audiofile

Når Halmstads slott ble bygd i 1595 tilhørte Halmstad Danmark. Slottet ble bygd til den danske kongen Christian IV, i årene mellom 1595-1615. I 1645 gikk slottet over i svensk eie, da Halland ble svensk ved freden i Brömsebro.

17
18

I 1968 blev væggene malet lakserøde og i 1997-98 blev farven ændret til den røde farve, som de har i dag. Frem til 1998 havde lensstyrelsen (Regionen) sine lokaler på slottet.
Play audiofile

I 1968 ble veggene malt lakserosa, og i 1997-1998 ble fargen endret til den røde fargen som de har i dag. Fram til 1998 hadde fylkesstyret sine lokaler i slottet.

19
20

Kalmar slot ligger på en halvø. Man ved ikke helt præcist, hvornår borgen først blev bygget, men man tror, at det var i slutningen af 1100-tallet, da et forsvarstårn blev bygget. I middelalderen blev borgen udbygget til Sveriges stærkeste fæstning.
Play audiofile

Kalmar slott er plassert på en liten halvøy. man vet ikke nøyaktig når den første borgen ble bygd, men man tror at det var rundt slutten av 1100-tallet da et forsvarstårn ble bygget. Under middelalderen ble borgen landets sterkeste festning.

21
22

I slutningen af 1200-tallet under Magnus Ladulås tid (ca. 1240-1290) blev borgen udbygget med fem store tårne. Den 17. juni 1397 blev Erik af Pommern kronet til konge af Sverige, Norge og Danmark. Kalmar slot er åbent for offentligheden i dag.
Play audiofile

På slutten av 1200-tallet, under Magnus Ladulås’ tid (ca. 1240-1290), ble borgen bygd ut med fem store tårn. 17. juni 1397 ble Erik av Pommern kronet til konge av Sverige, Norge og Danmark. Kalmar slott er i dag åpen for allmennheten.

23
24

Tjolöholms slot ligger på en halvø i Kungsbackafjorden i Fjärås. I 1892 købte James Fredrik Dickson den gamle herregård Tjolöholm for at opbygge et stutteri med opdræt af race-heste.
Play audiofile

Tjolöholms slott ligger på en halvøy i Kungsnackafjorden i Fjärås. I 1892 kjøpte James Fredrik Dickson det gamle godset Tjolöholm for å bygge opp en stall med oppdrett av rasehester.

25
26

I dag ejes Tjolöholm af Stiftelsen Tjolöholm og slottet er åbent for offentligheden med rundvisninger og andre aktiviteter alle dage om sommeren.
Play audiofile

Idag eies Tjolöholm av Stiftelsen Tjolöholm, og slottet er åpent for allmennheten med visninger samt andre aktiviteter hver dag om sommeren.

27
28

Borgholms slotsruin ligger lige udenfor byen Borgholm på Ølands kyst. I april 1611 overgav Hans Ulfsparre sig og overlod slottet til danskerne. Efter freden i Knäred 1613 blev slottet returneret til Sverige, men da var det i en dårlig forfatning.
Play audiofile

Borgholms slottsruin ligger strax utanför staden Borgholm på Ölands kust. I april 1611 gav Hans Ulfsparre upp och överlämnade slottet till danskarna. Efter freden i Knäred 1613 återlämnades slottet men var då i ett illa medfaret skick.

29
30

I 1772 blev den sidste gudstjeneste holdt i slotskirken, hvorefter den stod øde frem til 1803. I dag har man guidede ture, værksteder og ridderskole og om sommeren optræder artister inde i borggården.
Play audiofile

I 1772 ble den siste gudstjenesten i slottskirken holdt, hvorpå slottet stod øde fram til 1803. I dag har man guidede turer, slottsverkstad og rideskole, og om sommeren bruker artister å opptre inne på borggården.

31
32

Kender du andre slotte i Sverige?
Play audiofile

Kjenner du til andre slott i Sverige?

33
Svenske slotte

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva:
S1:Thomaskalmar - commons.wikimedia.org (Stävlö Slott)
S4: Xauxa Håkan Svensson - commons.wikimedia.org
S6+22: Alexandru Baboş - commons.wikimedia.org
S8: Fogel - commons.wikimedia.org
S10: Wing-Chi Poon - commons.wikimedia.org
S12: Örebro kommun - commons.wikimedia.org
S14: Edaen - commons.wikimedia.org
S16: Jann Weidemann - pixabay.com
S18: Erlend Bjørtvedt - commons.wikimedia.org
S20: Martin Grädler - commons.wikimedia.org
S24: Tor Svensson - commons.wikimedia.org
S26: Wolfgangus Mozart - commons.wikimedia.org
S28: L.G.foto - commons.wikimedia.org
S30: Moralist - commons.wikimedia.org
S32: Marcinek - commons.wikimedia.org (Skokloster slott)
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Danmarks besættelse
DA BM SV IS FO
2
Danmarks besettelse

Pernille Kousgaard Andersen & Rebekka Hardonk Nielsen

Oversat til bokmål af Mari Gjengstø Mostad
Indlæst på dansk af Pernille Kousgaard Andersen
Indlæst på bokmål af Mari Gjengstø Mostad
3
4

2. verdenskrig begyndte i 1939, da Tyskland invaderede Polen. Den 9. april 1940 blev Danmark invaderet af tyske tropper.
Play audiofile

2. verdenskrig begynte i 1939, da Tyskland invaderte Polen. Den 9. april ble Danmark invadert av tyske tropper.
Play audiofile

5
6

Man vidste at tyskerne var på vej til Norge efter jernmalm, og derfor gjorde man ikke noget, da man opdagede de tyske flåder i Storebælt et par dage før. Her ses de ruter tyskerne brugte op igennem Danmark.
Play audiofile

Man visste at tyskerne var på vei mot Norge etter jernmalm, og derfor ble det ikke gjort noe da man oppdaget de tyske flåtene i Storebælt et par dager før. Her vises de rutene som tyskerne brukte opp gjennom Danmark.
Play audiofile

7
8

Det var et overraskelsesangreb kl. 4 om morgenen. Danskerne blev vækket af kampfly og soldater.
Play audiofile

Det var et overraskelsesangrep kl 4 om morgenen. Danskene ble vekket av kampfly og soldater.
Play audiofile

9
10

Danmark overgav sig meget hurtigt til tyskerne, da hæren ikke var stærk nok til at kæmpe imod.
Play audiofile

Danmark overga seg veldig raskt til tyskerne, da hæren ikke var sterk nok til å kjempe imot.
Play audiofile

11
12

Telefonforbindelsen blev afbrudt og derfor kæmpede få militærenheder i Sønderjylland videre, fordi de ikke vidste, at Danmark havde overgivet sig. 16 soldater døde den 9. april 1940.
Play audiofile

Telefonforbindelsen ble avbrutt, og derfor var det noen få militærenheter i Sønderjylland som kjempet videre, fordi de visste ikke at Danmark hadde overgitt seg. 16 soldater døde den 9. april 1940.
Play audiofile

13
14

I Aalborg blev de første flyvesedler kastet ned. Det var en seddel på ukorrekt dansk, som hed “Oprop!” - hvor tyskerne forklarede, at de beskyttede Danmark mod englænderne.
Play audiofile

I Aalborg ble de første flygebladene kastet ned. Det var en blad på ukorrekt dansk, som het “Oprop!”, hvor tyskerne forklarte at de beskyttet Danmark mot engelskmennene.
Play audiofile

15
16

De sidste år af krigen kom der en del modstandsgrupper, som kæmpede mod tyskerne. De hjalp englænderne med at tage imod våben og soldater eller lave sabotage. En kendt gruppe hed "Hvidstengruppen". Mange blev henrettet af tyskerne.
Play audiofile

De siste år av krigen kom det en del motstandgrupper som kjempet mot tyskerne. De hjalp engelskmennene med å ta imot våpen og soldater, eller å lage sabotasje. En kjent gruppe het “Hvidstengruppen”. Mange ble henrettet av tyskerne.
Play audiofile

17
18

Danmark var besat i fem år og blev officielt frit den 5. maj 1945.
Play audiofile

Danmark var okkupert i fem år og ble fritt den 5. mai 1945.
Play audiofile

19
20

To dage efter blev Bornholm bombet af Sovjetunionen og besat den 9. maj. Bornholm blev derfor først frit den 5. april 1946 - et år efter resten af Danmark.
Play audiofile

To dager etter ble Bornholm bombet av Sovjetunionen, og ble okkupert den 9. mai. Bornholm ble derfor først fritt den 5. april 1946 - ett år etter resten av Danmark.
Play audiofile

21
22

I dag mindes man i Danmark stadig 9. april og Danmarks befrielse 5. maj. Mange sætter lys i vinduerne d. 4. maj om aftenen som et symbol på befrielsen.
Play audiofile

I dag minnes man i Danmark stadig 9. april og Danmarks befrielse 5. mai. Mange setter lys i vinduene på kvelden den 4. mai som et symbol på befrielsen.
Play audiofile

23
24

Kender du nogen, som har oplevet krig i virkeligheden? Hvad er deres historie?
Play audiofile

Kjenner du noen som har opplevd krig i virkeligheten? Hva er deres historie?
Play audiofile

25
Danmarks besættelse

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1: Lars Lindeberg - commons.wikimedia.org
S4+8: Nationalmuseet - samlinger.natmus.dk
S6: Weserübung-Süd_Norsk.PNG/ Lindberg - commons.wikimedia.org
S10+18: Nationalmuseet - flickr.com
S12: Ukendt - commons.wikimedia.org
S14: Comrade King - flickr.com
S16: Hans Jørn Storgaard Andersen - commons.wikimedia.org
S20: Ukende - Frihedsmuseet - flickr.com
S22: torange.biz
S24: U.S. Navy - 1944 - commons.wikimedia.org
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
H.A. Djurhuus - en færøsk digter
FO DA BM SV IS
2
H.A. Djurhuus - en færøysk dikter

June-Eyð Joensen og 3. flokkur í Skúlanum við Streymin

Oversat til bokmål af Mari Gjengstø Mostad
Indlæst på dansk af Nicolai Barros
3
4

Hans Andrias Djurhuus kaldes for “Færøernes folkekæreste digter”. Alle færinge kender nogle af hans børnerim.
Play audiofile

Hans Andrias Djurhuus kalles for “Færøyenes mest folkekjære dikter”. Alle fra Færøyene kjenner til noen av hans barnerim.

5
6

Hans Andrias Djurhuus blev født 20. oktober 1883 og døde 6. maj 1951. Han blev 67 år gammel.
Play audiofile

Hans Andrias Djurhuus ble født 20. oktober 1883, og døde 6. mai 1951. Han ble 67 år gammel.

7
8

Hans Andrias voksede op i huset Åstuen i Thorshavn. Hans far var fisker, og hans mor tog sig af hjemmet. Familien levede under fattige kår, men de havde stor interesse for kultur og historie.
Play audiofile

Hans Andrias er oppvokst i huset Åstue i Thorshavn. Hans far var fisker, og hans mor tok seg av hjemmet. Familien levde under fattige kår, men de hadde stor interesse for kultur og historie.

9
10

Hans Andrias var bror til en anden kendt færøsk digter J.H.O. Djurhuus, og de to kaldes for Åstuebrødrene.
Play audiofile

Hans Andrias var bror til en annen kjent færøysk dikter, J.H.O. Djurhuus, og de to kalles Åstuebrødrene.

11
12

Hans Andrias gik på Færøernes folkehøjskole. Der lærte han om færøsk sprog og færøsk litteratur og begyndte da at digte på færøsk.
Play audiofile

Hans Andrias gikk på Færøyenes folkeskole. Der lærte han om færøysk språk og færøysk litteratur, og begynte da å dikte på færøysk.

13
14

Senere begyndte han på lærerseminariet, og han var lærer både i folkeskolen, realskolen og på lærerseminariet.
Play audiofile

Deretter begynte han på lærerskolen, og han var lærer både i folkeskolen, realskolen og på lærerskolen.

15
16

Hans Andrias var en meget aktiv digter. Han skrev digte, salmer, sange og rim, og han skrev også noveller, eventyr, skuespil og en roman.
Play audiofile

Hans Andrias var en meget aktiv dikter. Han skrev dikt, salmer, sanger og rim, og han skrev også noveller, eventyr, skuespill og en roman.

17
18

Livsglæde og en positiv indstilling til livet kendetegner hans digtning.
Play audiofile

Livsglede og en positiv holdning til livet kjennetegner hans diktning.

19
20

“Gå du tryg” er hans mest kendte salme. Den synges tit både i skolerne og i kirkerne på Færøerne. Første vers lyder således:
Play audiofile

“Gå du tryg” er hans mest kjente salme. Den synges ofte både på skoler og i kirker på Færøyene. Første vers lyder slik:

21
22

“Gå du tryg frem med godt mod, alle lyse engle følger dig. Herren, han er din bedste ven, hans øje ser alle farer.”
Play audiofile

“Gå du trygg frem med godt mod, alle lyse engler følger deg. Herren, han er din beste venn, hans øye ser alle farer.”
Play audiofile

23
24

Hans mest kendte børnerim er “Dukke min er blå”. Det rim kender alle børn på Færøerne. Det lyder således:
Play audiofile

Hans mest kjente barnerim er “Dukke min er blå”. Det kjenner alle barn på Færøyene til. Det lyder slik:

25
26

“Dukke min er blå, hest min er sort, kat min er grå, måne min er klar, forgylder hver en å. Og en sommerdag, skal vi rejse langt bort, da skal dukken bæres, da er søster glad."
Play audiofile

“Dukken min er blå, hesten min er sort, katten min er grå, månen min er klar, forgyller hver en å. Og en sommerdag, skal vi reise langt bort, da skal dukken bæres, da er søster glad.”
Play audiofile

27
28

Kan du synge et børnerim?
Play audiofile

Kan du synge et barnerim?

29
H.A. Djurhuus - en færøsk digter

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva:
S1+20+26: June-Eyð Joensen
S4: Commons.wikimedia.org
S6: Stefan Nielsen
S8: British Library - 1898 - commons.wikimedia.org
S10+12+14+16+18+24+28: Postverk Føroya - Philatelic Office - commons.wikimedia.org
S22: Lea Mariusardóttir
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Dansk Melodi Grand Prix
DA SV BM FO IS
2
Dansk Melodi Grand Prix

Lone Friis

Oversat til bokmål af Mari Gjengstø Mostad
Indlæst på dansk af Mille Schou (Sang: Ole Jensen, Wiktoria Tusinska & Frederik Skovby)
3
4

Melodi Grand Prix er en sangkonkurrence, som holdes hvert år i Danmark for at finde et bidrag til det internationale Melodi Grand Prix - Eurovision.
Play audiofile

Melodi Grand Prix er en sangkonkurranse som holdes hvert år i Danmark for å finne et bidrag til det store internasjonale Melodi Grand Prix - Eurovision.

5
6

Det første danske Melodi Grand Prix blev afholdt i 1957. Det var Gustav Winckler og Birthe Wilke, der vandt med sangen “Skibet skal sejle i nat”.
Play audiofile

Den første danske Melodi Grand Prix ble holdt i 1957. Det var Gustav Winckler og Birthe Wilke som vant med sangen “Skibet skal sejle i nat”.

7
8

Sangen “Skibet skal sejle i nat”.
Play audiofile

Sangen “Skibet skal sejle i nat”.
Play audiofile

9
10

I 1963 vandt Danmark for første gang det Internationale Melodi Grand Prix med sangen “Dansevisen”, som blev sunget af Grethe og Jørgen Ingemann. Det skete i London.
Play audiofile

I 1963 vant Danmark for første gang det internasjonale Melodi Grand Prix med sangen “Dansevisen”, som ble sunget av Grethe og Jørgen Ingemann. Dette skjedde i London.

11
12

Sangen “Dansevisen”.
Play audiofile

Sangen “Dansevisen”.
Play audiofile

13
14

Frem til 1966 kunne man selv bestemme, hvilket sprog, man ville synge på ved det Internationale Melodi Grand Prix. Herefter blev det ændret, så man fremover skulle synge på det sprog, hvis land man repræsenterede.
Play audiofile

Frem til 1966 kunne man selv bestemme hvilket språk man ville synge på ved det internasjonale Melodi Grand Prix. Deretter ble det endret, slik at man skulle synge på samme språk som det det landet man representerte.

15
16

I 1967-77 deltog Danmark ikke. I 1973 blev det igen besluttet, at det skulle være valgfrit, om man ville synge på sit eget sprog eller et andet. Det betød, at mange begyndte at synge på engelsk.

Play audiofile

I 1967-77 deltok Danmark ikke. I 1973 ble det igjen besluttet at det skulle være valgfritt om man ville synge på sitt eget språk eller et annet. Det betydde at mange begynte å synge på engelsk.

17
18

I år 2000 vandt Brødrene Olsen i Stockholm med sangen “Fly on the Wings of Love”. De havde oversat sangen til engelsk. På dansk hedder sangen “Smuk som et stjerneskud”.
Play audiofile

I 2000 vant Brødrene Olsen i Stockholm med sangen “Fly on the wings of love”. De hadde oversatt sangen til engelsk. På dansk heter sangen “Smuk som et stjerneskud”.

19
20

Sangen “Smuk som et stjerneskud” - "Fly on the wings of love".
Play audiofile

Sangen “Smuk som et stjerneskud” - "Fly on the wings of love".
Play audiofile

21
22

I 2013 sang Emmelie de Forest sangen “Only Teardrops”, som hun vandt det Internationale Melodi Grand Prix med i Malmö.
Play audiofile

I 2013 sang Emmelie de Forest sangen “Only Teardrops”, som hun vant det internasjonale Melodi Grand Prix med i Malmö.

23
24

Sangen “Only Teardrops”.
Play audiofile

Sangen “Only Teardrops”.
Play audiofile

25
26

Kender du andre danske sange fra Melodi Grand Prix?
Play audiofile

Kjenner du andre danske sanger fra Melodi Grand Prix?

27
Dansk Melodi Grand Prix

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1+26: Dansk Melodi Grand Prix - commons.wikimedia.org
S4: Miloszk22 - commons.wikimedia.org
S6+8: DR - 1957 - commons.wikimedia.org
S9: Tekst: Poul Sørensen - Musik: Fiehn
S10+12: Jacob Maarbjerg (før 1970) - commons.wikimedia.org
S11: Tekst/ musik: Grethe & Jørgen Ingmann
S14: EBU - commons.wikimedia.org
S16: AVRO - commons.wikimedia.org
S18: Robin Skjoldborg - commons.wikimedia.org
S20: © Wouter van Vliet, EuroVisionary
S21: Tekst/ musik: Jørgen Olsen
S22+24: Albin Olsson - commons.wikimedia.org
S23: Tekst/ musik: Lise Cabble, Julia Fabrin Jakobsen og Thomas Stengaard
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Danmarks besættelse
DA BM SV IS FO
2
Danmarks besettelse

Pernille Kousgaard Andersen & Rebekka Hardonk Nielsen

Oversat til bokmål af Mari Gjengstø Mostad
Indlæst på dansk af Pernille Kousgaard Andersen
Indlæst på bokmål af Mari Gjengstø Mostad
3
4

2. verdenskrig begyndte i 1939, da Tyskland invaderede Polen. Den 9. april 1940 blev Danmark invaderet af tyske tropper.
Play audiofile

2. verdenskrig begynte i 1939, da Tyskland invaderte Polen. Den 9. april ble Danmark invadert av tyske tropper.
Play audiofile

5
6

Man vidste at tyskerne var på vej til Norge efter jernmalm, og derfor gjorde man ikke noget, da man opdagede de tyske flåder i Storebælt et par dage før. Her ses de ruter tyskerne brugte op igennem Danmark.
Play audiofile

Man visste at tyskerne var på vei mot Norge etter jernmalm, og derfor ble det ikke gjort noe da man oppdaget de tyske flåtene i Storebælt et par dager før. Her vises de rutene som tyskerne brukte opp gjennom Danmark.
Play audiofile

7
8

Det var et overraskelsesangreb kl. 4 om morgenen. Danskerne blev vækket af kampfly og soldater.
Play audiofile

Det var et overraskelsesangrep kl 4 om morgenen. Danskene ble vekket av kampfly og soldater.
Play audiofile

9
10

Danmark overgav sig meget hurtigt til tyskerne, da hæren ikke var stærk nok til at kæmpe imod.
Play audiofile

Danmark overga seg veldig raskt til tyskerne, da hæren ikke var sterk nok til å kjempe imot.
Play audiofile

11
12

Telefonforbindelsen blev afbrudt og derfor kæmpede få militærenheder i Sønderjylland videre, fordi de ikke vidste, at Danmark havde overgivet sig. 16 soldater døde den 9. april 1940.
Play audiofile

Telefonforbindelsen ble avbrutt, og derfor var det noen få militærenheter i Sønderjylland som kjempet videre, fordi de visste ikke at Danmark hadde overgitt seg. 16 soldater døde den 9. april 1940.
Play audiofile

13
14

I Aalborg blev de første flyvesedler kastet ned. Det var en seddel på ukorrekt dansk, som hed “Oprop!” - hvor tyskerne forklarede, at de beskyttede Danmark mod englænderne.
Play audiofile

I Aalborg ble de første flygebladene kastet ned. Det var en blad på ukorrekt dansk, som het “Oprop!”, hvor tyskerne forklarte at de beskyttet Danmark mot engelskmennene.
Play audiofile

15
16

De sidste år af krigen kom der en del modstandsgrupper, som kæmpede mod tyskerne. De hjalp englænderne med at tage imod våben og soldater eller lave sabotage. En kendt gruppe hed "Hvidstengruppen". Mange blev henrettet af tyskerne.
Play audiofile

De siste år av krigen kom det en del motstandgrupper som kjempet mot tyskerne. De hjalp engelskmennene med å ta imot våpen og soldater, eller å lage sabotasje. En kjent gruppe het “Hvidstengruppen”. Mange ble henrettet av tyskerne.
Play audiofile

17
18

Danmark var besat i fem år og blev officielt frit den 5. maj 1945.
Play audiofile

Danmark var okkupert i fem år og ble fritt den 5. mai 1945.
Play audiofile

19
20

To dage efter blev Bornholm bombet af Sovjetunionen og besat den 9. maj. Bornholm blev derfor først frit den 5. april 1946 - et år efter resten af Danmark.
Play audiofile

To dager etter ble Bornholm bombet av Sovjetunionen, og ble okkupert den 9. mai. Bornholm ble derfor først fritt den 5. april 1946 - ett år etter resten av Danmark.
Play audiofile

21
22

I dag mindes man i Danmark stadig 9. april og Danmarks befrielse 5. maj. Mange sætter lys i vinduerne d. 4. maj om aftenen som et symbol på befrielsen.
Play audiofile

I dag minnes man i Danmark stadig 9. april og Danmarks befrielse 5. mai. Mange setter lys i vinduene på kvelden den 4. mai som et symbol på befrielsen.
Play audiofile

23
24

Kender du nogen, som har oplevet krig i virkeligheden? Hvad er deres historie?
Play audiofile

Kjenner du noen som har opplevd krig i virkeligheten? Hva er deres historie?
Play audiofile

25
Danmarks besættelse

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1: Lars Lindeberg - commons.wikimedia.org
S4+8: Nationalmuseet - samlinger.natmus.dk
S6: Weserübung-Süd_Norsk.PNG/ Lindberg - commons.wikimedia.org
S10+18: Nationalmuseet - flickr.com
S12: Ukendt - commons.wikimedia.org
S14: Comrade King - flickr.com
S16: Hans Jørn Storgaard Andersen - commons.wikimedia.org
S20: Ukende - Frihedsmuseet - flickr.com
S22: torange.biz
S24: U.S. Navy - 1944 - commons.wikimedia.org
Forrige side Næste side

Pages