Skift
sprog
Play audiofile
Danske talemåder 1
Danskit oqariartaasii 1

3. b Vonsild Skole

Oversat til grønlandsk af Agapeta Skifte Jensen
Indlæst på dansk af Jeppe Bygebjerg Kristensen
3
4

Vi bruger talemåder (idiomer) i Danmark for at sige noget kort og præcist, hvor man ellers skulle bruge mange ord. Talemåder er et slags billedsprog.
Play audiofile

Qallunaat Nunaanni oqariartaatsit (idiomer) atortarpagut. Naatsunik ersarissunillu oqarniaraangatta. Oqariartaatsit “assiliartalerlugit oqaatsiupput”.

5
6

“At have ild i røven” betyder:
at man ikke kan sidde stille eller er urolig.
Play audiofile

“Nullutit ikuallapput”: isumaqartinneqarpoq: eqqissilluni issiasinnaannginneq. Kalaallisut “Quartasoq”.

7
8

“At stikke næsen i alting” betyder:
at man blander sig i alt.
Play audiofile

Qingaq sunut tamanut saatillugu: isumaqartinneqarpoq: suut tamaasa akuliuffigigai.

9
10

“At hælde vand ud af ørene” betyder:
at man snakker om ligegyldige ting hele tiden.
Play audiofile

Siutikkut imeq kuuttoq: soqutaanngitsunik oqaluinnaavittut taama oqarfigineqartarput.

11
12

“At slå to fluer med et smæk” betyder:
at man gør to ting på samme tid.
Play audiofile

Ataatsikkut niviukkat marluk pisarai: ataatsikkut arlariinnik suliaqartunut atorneqartarpoq.

13
14

“At sidde på nåle” betyder:
at man er spændt.
Play audiofile

Meqqutinut issianeq: Isumaqartinneqarpoq pissanganeq.

15
16

“At være i den syvende himmel” betyder:
at man er forelsket.
Play audiofile

Qilaat arfineq aappaaniinneq: isumaqarpoq asannileqqaneq.

17
18

“At tage gas på nogen” betyder:
at man laver sjov med en.
Play audiofile

20

“At have lange fingre” betyder:
at man er en tyv og stjæler.
Play audiofile

Takisuunik assallit: isumaqarpoq tillittartoq.

21
22

Kender du andre talemåder?
Play audiofile

Allanik oqariartaatsinik nalunngisaqarpit?

23
Danske talemåder 1

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1: pexels.com/ commons.wikimedia.org
S4: Emilie Møller Carlsen - Vonsild Skole
S6+16: Lody Akram Al-Badry - Vonsild Skole
S8: Frederikke Lund Hedegaard - Vonsild Skole
S10+14: Emma Grønne - Vonsild Skole
S12: Celina Laisbo - Vonsild Skole
S18: Casper Grant Larsen - Vonsild Skole
S20: Andreas Hansen - Vonsild Skole
S22: Freja Gaardsted Pedersen - Vonsild Skole
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Danske talemåder 1
Danskit oqariartaasii 1

3. b Vonsild Skole

Oversat til grønlandsk af Agapeta Skifte Jensen
Indlæst på dansk af Jeppe Bygebjerg Kristensen
3
4

Vi bruger talemåder (idiomer) i Danmark for at sige noget kort og præcist, hvor man ellers skulle bruge mange ord. Talemåder er et slags billedsprog.
Play audiofile

Qallunaat Nunaanni oqariartaatsit (idiomer) atortarpagut. Naatsunik ersarissunillu oqarniaraangatta. Oqariartaatsit “assiliartalerlugit oqaatsiupput”.

5
6

“At have ild i røven” betyder:
at man ikke kan sidde stille eller er urolig.
Play audiofile

“Nullutit ikuallapput”: isumaqartinneqarpoq: eqqissilluni issiasinnaannginneq. Kalaallisut “Quartasoq”.

7
8

“At stikke næsen i alting” betyder:
at man blander sig i alt.
Play audiofile

Qingaq sunut tamanut saatillugu: isumaqartinneqarpoq: suut tamaasa akuliuffigigai.

9
10

“At hælde vand ud af ørene” betyder:
at man snakker om ligegyldige ting hele tiden.
Play audiofile

Siutikkut imeq kuuttoq: soqutaanngitsunik oqaluinnaavittut taama oqarfigineqartarput.

11
12

“At slå to fluer med et smæk” betyder:
at man gør to ting på samme tid.
Play audiofile

Ataatsikkut niviukkat marluk pisarai: ataatsikkut arlariinnik suliaqartunut atorneqartarpoq.

13
14

“At sidde på nåle” betyder:
at man er spændt.
Play audiofile

Meqqutinut issianeq: Isumaqartinneqarpoq pissanganeq.

15
16

“At være i den syvende himmel” betyder:
at man er forelsket.
Play audiofile

Qilaat arfineq aappaaniinneq: isumaqarpoq asannileqqaneq.

17
18

“At tage gas på nogen” betyder:
at man laver sjov med en.
Play audiofile

20

“At have lange fingre” betyder:
at man er en tyv og stjæler.
Play audiofile

Takisuunik assallit: isumaqarpoq tillittartoq.

21
22

Kender du andre talemåder?
Play audiofile

Allanik oqariartaatsinik nalunngisaqarpit?

23
Danske talemåder 1

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1: pexels.com/ commons.wikimedia.org
S4: Emilie Møller Carlsen - Vonsild Skole
S6+16: Lody Akram Al-Badry - Vonsild Skole
S8: Frederikke Lund Hedegaard - Vonsild Skole
S10+14: Emma Grønne - Vonsild Skole
S12: Celina Laisbo - Vonsild Skole
S18: Casper Grant Larsen - Vonsild Skole
S20: Andreas Hansen - Vonsild Skole
S22: Freja Gaardsted Pedersen - Vonsild Skole
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Det danske kongehus
2
Det danske kongehus

Sille Nielsen, Lucas Ørsøe, Lucas Pedersen, Djamilla Kronborg og Alexander Levandovski, Vonsild Skole


Indlæst på dansk af Wiktoria Tusinska
3
4

Det danske kongehus består af Dronning Margrethe, Prins Henrik, Kronprins Frederik, Kronprinsesse Mary, Prins Joachim og Prinsesse Marie og deres familier.Play audiofile

5
6

Slotsanlægget, hvor dronningen bor, består af fire palæer, der omkranses af en ottekantet plads. Midt på pladsen står Salys rytterstatue af Frederik 5., som var grundlæggeren af Amalienborg og Frederiksstaden.Play audiofile

7
8

Danmarks regent er Dronning Margrethe 2. Hun blev indsat som dronning efter sin fars død i 1972.Play audiofile

9
10

Kronprins Frederik er den ældste af dronning Margrethes sønner. Det er ham, som skal være regent efter Dronning Margrethe 2. Han bliver Kong Frederik 10.Play audiofile

11
12

Kronprins Frederik er født den 26. maj 1968. Han er gift med Kronprinsesse Mary, som kommer fra Australien. De har fire børn sammen.Play audiofile

13
14

Prins Joachim er født den 7. juni 1969. Han er gift med Prinsesse Marie fra Frankrig, som han har to børn med. Han har også to børn fra sit tidligere ægteskab med Grevinde Alexandra.Play audiofile

15
16

Nytårsaften er det traditionen, at Dronning Margrethe holder sin nytårstale kl. 18.00. Hendes taler slutter altid med “Gud bevare Danmark”.Play audiofile

17
18

Dronning Margrethe og kongehuset besøger ofte Færøerne og Grønland, som er en del af det danske kongerige.Play audiofile

19
20

Det danske kongehus har eksisteret i over 1000 år. Kongerækken kendes fra Gorm den Gamle i år 958 til nu. Det danske kongehus er et af verdens ældste.Play audiofile

21
22

Er der en kongelig familie i dit land?Play audiofile

23
Det danske kongehus

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1: Bill Ebbesen - commons.wikimedia.org
S4+16: Kongehuset.dk
S6: Mstyslav Chernov - commons.wikimedia.org
S8: Dutch National Archives 1966 - commons.wikimedia.org
S10: Mogens Engelund - commons.wikimedia.org
S12+14: Frankie Fouganthin - commons.wikimedia.org
S18: Erik Christensen - commons.wikimedia.org
S20: August Carl Vilhelm Thomsen (1813-86)
S22: Commons.wikimedia.org

Se mere på:
http://kongehuset.dk/
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Danske talemåder 1
Danskit oqariartaasii 1

3. b Vonsild Skole

Oversat til grønlandsk af Agapeta Skifte Jensen
Indlæst på dansk af Jeppe Bygebjerg Kristensen
3
4

Vi bruger talemåder (idiomer) i Danmark for at sige noget kort og præcist, hvor man ellers skulle bruge mange ord. Talemåder er et slags billedsprog.
Play audiofile

Qallunaat Nunaanni oqariartaatsit (idiomer) atortarpagut. Naatsunik ersarissunillu oqarniaraangatta. Oqariartaatsit “assiliartalerlugit oqaatsiupput”.

5
6

“At have ild i røven” betyder:
at man ikke kan sidde stille eller er urolig.
Play audiofile

“Nullutit ikuallapput”: isumaqartinneqarpoq: eqqissilluni issiasinnaannginneq. Kalaallisut “Quartasoq”.

7
8

“At stikke næsen i alting” betyder:
at man blander sig i alt.
Play audiofile

Qingaq sunut tamanut saatillugu: isumaqartinneqarpoq: suut tamaasa akuliuffigigai.

9
10

“At hælde vand ud af ørene” betyder:
at man snakker om ligegyldige ting hele tiden.
Play audiofile

Siutikkut imeq kuuttoq: soqutaanngitsunik oqaluinnaavittut taama oqarfigineqartarput.

11
12

“At slå to fluer med et smæk” betyder:
at man gør to ting på samme tid.
Play audiofile

Ataatsikkut niviukkat marluk pisarai: ataatsikkut arlariinnik suliaqartunut atorneqartarpoq.

13
14

“At sidde på nåle” betyder:
at man er spændt.
Play audiofile

Meqqutinut issianeq: Isumaqartinneqarpoq pissanganeq.

15
16

“At være i den syvende himmel” betyder:
at man er forelsket.
Play audiofile

Qilaat arfineq aappaaniinneq: isumaqarpoq asannileqqaneq.

17
18

“At tage gas på nogen” betyder:
at man laver sjov med en.
Play audiofile

20

“At have lange fingre” betyder:
at man er en tyv og stjæler.
Play audiofile

Takisuunik assallit: isumaqarpoq tillittartoq.

21
22

Kender du andre talemåder?
Play audiofile

Allanik oqariartaatsinik nalunngisaqarpit?

23
Danske talemåder 1

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1: pexels.com/ commons.wikimedia.org
S4: Emilie Møller Carlsen - Vonsild Skole
S6+16: Lody Akram Al-Badry - Vonsild Skole
S8: Frederikke Lund Hedegaard - Vonsild Skole
S10+14: Emma Grønne - Vonsild Skole
S12: Celina Laisbo - Vonsild Skole
S18: Casper Grant Larsen - Vonsild Skole
S20: Andreas Hansen - Vonsild Skole
S22: Freja Gaardsted Pedersen - Vonsild Skole
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Dybbøl Mølle
2
Dybbøl Mølle

Nina Zachariassen


Indlæst på dansk af Marie Luise Bauer-Schliebs
3
4

Dybbøl Mølle finder man på Dybbøl Banke lige vest for Sønderborg i Sønderjylland.Play audiofile

5
6

Den første mølle var af træ, og blev bygget i 1744. I 1800 blev møllen ramt af et lyn og brændte. Møllen blev dog hurtigt genopbygget, og flere forskellige familier stod for mølledriften mange år frem.Play audiofile

7
8

I 1848 udbrød Den første Slesvigske krig, også kaldet treårskrigen. Her var møllen involveret af flere omgange, og blev blandt andet brugt som observationspost.Play audiofile

9
10

Den 13. april 1849 mødtes danske og tyske tropper i Dybbøl, hvor tyskerne bombarderede Dybbøl Banke. I slaget blev møllen ramt og brændte ned. Møllen blev genopbygget i 1853 efter krigens afslutning.Play audiofile

11
12

I 1864 udbrød Den anden Slesvigske krig, og her blev møllen igen brugt. Det vrimlede med soldater på Dybbøl Banke, og danske officerer flyttede ind på møllen hos det daværende møllepar. Play audiofile

13
14

Den 15. marts 1864 startede et voldsomt bombardement på Dybbøl, og to dage senere gik en granat gennem taget på møllen og taget blev ødelagt.Play audiofile

15
16

Den 10. april 1864 blev selve møllen ramt af en granat og den 18. april 1864 blev møllen stormet og mange soldater omkom.Play audiofile

17
18

Møllen blev genopbygget efter krigen som en hollandsk mølle i teglsten. I 1935 var møllen udsat for brand, og måtte igen genopbygges.Play audiofile

19
20

Man kan i dag se mange mindesten i området, som er rejst til minde om de faldne soldater. Man mindes også de omkomne hvert år på Dybbøldag d. 18. april. Man markerer dagen med en officiel militærceremoni.Play audiofile

21
22

I 1995 startede Museet på Sønderborg Slot med at lave udstillinger i møllen, og man kan stadig den dag i dag, opleve mange spændende udstillinger i møllen.Play audiofile

23
24

Hvordan ser møllerne ud, hvor du bor?Play audiofile

25
Dybbøl Mølle

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1: Guendel - commons.wikimedia.org
S4: Ziko van Dijk - commons.wikimedia.org
S6+24: Erik Christensen - commons.wikimedia.org
S8+10+14+16: Rigsarkivet - flickr.com
S12: Vilhelm Rosenstand - 1894
S18+22: Arne List - commons.wikimedia.org
S20: Knuzer - commons.wikimedia.org
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Dybbøl Mølle
2
Dybbøl Mølle

Nina Zachariassen


Indlæst på dansk af Marie Luise Bauer-Schliebs
3
4

Dybbøl Mølle finder man på Dybbøl Banke lige vest for Sønderborg i Sønderjylland.Play audiofile

5
6

Den første mølle var af træ, og blev bygget i 1744. I 1800 blev møllen ramt af et lyn og brændte. Møllen blev dog hurtigt genopbygget, og flere forskellige familier stod for mølledriften mange år frem.Play audiofile

7
8

I 1848 udbrød Den første Slesvigske krig, også kaldet treårskrigen. Her var møllen involveret af flere omgange, og blev blandt andet brugt som observationspost.Play audiofile

9
10

Den 13. april 1849 mødtes danske og tyske tropper i Dybbøl, hvor tyskerne bombarderede Dybbøl Banke. I slaget blev møllen ramt og brændte ned. Møllen blev genopbygget i 1853 efter krigens afslutning.Play audiofile

11
12

I 1864 udbrød Den anden Slesvigske krig, og her blev møllen igen brugt. Det vrimlede med soldater på Dybbøl Banke, og danske officerer flyttede ind på møllen hos det daværende møllepar. Play audiofile

13
14

Den 15. marts 1864 startede et voldsomt bombardement på Dybbøl, og to dage senere gik en granat gennem taget på møllen og taget blev ødelagt.Play audiofile

15
16

Den 10. april 1864 blev selve møllen ramt af en granat og den 18. april 1864 blev møllen stormet og mange soldater omkom.Play audiofile

17
18

Møllen blev genopbygget efter krigen som en hollandsk mølle i teglsten. I 1935 var møllen udsat for brand, og måtte igen genopbygges.Play audiofile

19
20

Man kan i dag se mange mindesten i området, som er rejst til minde om de faldne soldater. Man mindes også de omkomne hvert år på Dybbøldag d. 18. april. Man markerer dagen med en officiel militærceremoni.Play audiofile

21
22

I 1995 startede Museet på Sønderborg Slot med at lave udstillinger i møllen, og man kan stadig den dag i dag, opleve mange spændende udstillinger i møllen.Play audiofile

23
24

Hvordan ser møllerne ud, hvor du bor?Play audiofile

25
Dybbøl Mølle

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1: Guendel - commons.wikimedia.org
S4: Ziko van Dijk - commons.wikimedia.org
S6+24: Erik Christensen - commons.wikimedia.org
S8+10+14+16: Rigsarkivet - flickr.com
S12: Vilhelm Rosenstand - 1894
S18+22: Arne List - commons.wikimedia.org
S20: Knuzer - commons.wikimedia.org
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Danske talemåder 1
Danskit oqariartaasii 1

3. b Vonsild Skole

Oversat til grønlandsk af Agapeta Skifte Jensen
Indlæst på dansk af Jeppe Bygebjerg Kristensen
3
4

Vi bruger talemåder (idiomer) i Danmark for at sige noget kort og præcist, hvor man ellers skulle bruge mange ord. Talemåder er et slags billedsprog.
Play audiofile

Qallunaat Nunaanni oqariartaatsit (idiomer) atortarpagut. Naatsunik ersarissunillu oqarniaraangatta. Oqariartaatsit “assiliartalerlugit oqaatsiupput”.

5
6

“At have ild i røven” betyder:
at man ikke kan sidde stille eller er urolig.
Play audiofile

“Nullutit ikuallapput”: isumaqartinneqarpoq: eqqissilluni issiasinnaannginneq. Kalaallisut “Quartasoq”.

7
8

“At stikke næsen i alting” betyder:
at man blander sig i alt.
Play audiofile

Qingaq sunut tamanut saatillugu: isumaqartinneqarpoq: suut tamaasa akuliuffigigai.

9
10

“At hælde vand ud af ørene” betyder:
at man snakker om ligegyldige ting hele tiden.
Play audiofile

Siutikkut imeq kuuttoq: soqutaanngitsunik oqaluinnaavittut taama oqarfigineqartarput.

11
12

“At slå to fluer med et smæk” betyder:
at man gør to ting på samme tid.
Play audiofile

Ataatsikkut niviukkat marluk pisarai: ataatsikkut arlariinnik suliaqartunut atorneqartarpoq.

13
14

“At sidde på nåle” betyder:
at man er spændt.
Play audiofile

Meqqutinut issianeq: Isumaqartinneqarpoq pissanganeq.

15
16

“At være i den syvende himmel” betyder:
at man er forelsket.
Play audiofile

Qilaat arfineq aappaaniinneq: isumaqarpoq asannileqqaneq.

17
18

“At tage gas på nogen” betyder:
at man laver sjov med en.
Play audiofile

20

“At have lange fingre” betyder:
at man er en tyv og stjæler.
Play audiofile

Takisuunik assallit: isumaqarpoq tillittartoq.

21
22

Kender du andre talemåder?
Play audiofile

Allanik oqariartaatsinik nalunngisaqarpit?

23
Danske talemåder 1

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1: pexels.com/ commons.wikimedia.org
S4: Emilie Møller Carlsen - Vonsild Skole
S6+16: Lody Akram Al-Badry - Vonsild Skole
S8: Frederikke Lund Hedegaard - Vonsild Skole
S10+14: Emma Grønne - Vonsild Skole
S12: Celina Laisbo - Vonsild Skole
S18: Casper Grant Larsen - Vonsild Skole
S20: Andreas Hansen - Vonsild Skole
S22: Freja Gaardsted Pedersen - Vonsild Skole
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Jul i Island
IS DA
2
Jul i Island

7. bekkur Síðuskóla á Akureyri


Indlæst på dansk af Pernille Marie Hesselholt Sanvig
3
4

Julen holdes fra den 24. december til den 6. januar. 24. december er juleaften. Der åbner vi gaver. 25. december fejer vi Jesu fødsel. 2. juledag er den 26.Play audiofile

5
6

Vi holder jul for at fejre Jesu fødsel. I 4. og 5. århundrede begyndte traditionen, hvor vi mindes fødslen den 25. december.Play audiofile

7
8

Den 12. december sætter børnene en sko i vinduet. Den første julemand kommer natten til 12. december og den sidste julemand kommer natten før juleaften. Det er altid en ny julemand, som kommer, hver nat.Play audiofile

9
10

De fleste islændinge pynter op før jul. Mange sætter lys i vinduer og næsten alle bruger kugler på juletræet. Mange har også udendørs pynt.Play audiofile

11
12

Det første juletræ kom til Island omkring 1850. Islændinge pynter juletræet og lægger pakker under. Pakkerne bliver åbnet juleaften, den 24. december.Play audiofile

13
14

Mange islændinge spiser aspargessuppe, hummersuppe og graved laks som forret juleaften.Play audiofile

15
16

Det er blevet mere almindeligt, at islændinge spiser rype juleaften. De går på jagt oppe på fjeldene for at skyde dem.Play audiofile

17
18

Det er en tradition for mange til jul, at spise hamburgerryg stegt med brun farin og ananas. Man spiser også sukkerbrunede kartofler til.Play audiofile

19
20

Løvbrød (Laufabrauð) er en tynd og sprød hvedekage og er en vigtig del af islandsk jul. I starten af advent mødes mange islandske familier for at skære kagerne ud og stege dem. Løvbrød spises med røget lammekød juledag.Play audiofile

21
22

Før jul bager mange småkager. Vi bager mange slags: marengstoppe, jødekager, kokoskager og vaniljekranse.Play audiofile

23
24

I skolerne har vi en juleklippedag i december. Der laver vi al slags julepynt og bruger for eksempel toiletruller, aviser, gamle bøger og krukker.Play audiofile

25
26

I islandske skoler er det en tradition, at spille skuespil om julemændene efter Johannes fra Kötlums version, når der holdes julefest.Play audiofile

27
28

I Island kan man have rød jul eller hvid jul. Forskellen er, at når der er sne udenfor, er det hvid jul, men rød jul, når der ikke er sne.Play audiofile

29
30

Den 23. december er det lillejuleaften. Der spiser mange islænding rådden rokke til frokost eller aftensmad.Play audiofile

31
32

Spiser I fisk i juletiden hjemme hos dig?Play audiofile

33
Jul i Island

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1+28: Sigurður Arnarson
S4+12+14+16+18: Helga Dögg Sverrisdóttir
S6: flickr.com
S8+24+26:Síðuskóli Akureyri
S10: Helgi Halldórsson - commons.wikimedia.org
S20: Kristín Svava Stefánsdóttir
S22: Sivva Eysteins - flickr.com
S30: Jóhann Rafnsson
S32 Frida Eyjolfs - flickr.com
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Kender du Dalvik?
IS DA SV
2
Kender du Dalvik?

Helga Dögg Sverrisdóttir

3
4

Dalvík er en lille by i Nordisland. Der bor lidt færre end 2000 mennesker.

5
6

Kommunens våbenskjold har tre fjelde, som symboliserer de tre byer i kommunen. Byens erhverv er fiskeindustri og landbrug.

7
8

Den 2. juni 1934 kom et kraftigt jordskælv i Eyjafjord. Indbyggerne i Dalvik mærkede det kraftigst. Siden da er det blevet kaldt Dalvik-skælvet.

9
10

Ingen døde under jordskælvet, men mange huse blev ødelagt.

11
12

Dalvik kirke blev indviet i 1960, men inden da hørte sognet til Upsasogn, som ikke er langt derfra.

13
14

I Dalvik kan det sne meget så dem, som bor der, er vant til meget sne.

15
16

Ved Dalvik er der et godt skiområde, og der er mange børn, som står på ski om vinteren.

17
18

Amatørteatret i Dalvik ligger i huset Ungo, som er den hvide del på billedet.

19
20

I Dalvik, ligesom i de fleste byer i Island, er der en svømmehal. Børn lærer at svømme i 1. klasse.

21
22

I dag er Dalvik mest kendt for "Den store fiskedag", som er en årlig fest. Det er en familiefest, hvor alt er gratis. Festen trækker mange turister, fordi den er meget speciel.

23
24

Beboerne byder gæsterne på fiskesuppe fredag aften. Man venter i kø for at få suppe, og man besøger forskellige stande for smagsprøver.

25
26

Om lørdagen er ,,Den store fiskedag”, hvor folk mødes og spiser fisk. Fiskeburger er populær blandt gæsterne.

27
28

Om aftenen er der en stor koncert, og når den er færdig, viser redningskorpset et kæmpe fyrværkeri.

29
30

Dalvik er kendt for Islands højeste mand blev født her. Johann Kristinn Peterson blev kaldt Johann Svarfdælingur. Han døde i 1984 i sin hjemby.

31
32

Dalviks venskabsbyer fra Norden er Viborg i Danmark, Lund i Svergie, Hamar i Norge og Ittoqqortoormit (Scoresbysund) i Grønland.

33
34

Kender du en by som holder fiskefest?

35
Kender du Dalvik?

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1: Floheinstein - flickr.com
S4: Marin Kardjilov - commons.wikimedia.org
S6: Dalivik.is - commons.wikimedia.org
S:8+10+28: Julli.is
S12: Lovepro - flickr.com
S14: Guðný Ólafsdóttir - flickr.com
16: Ahjartar - commons.wikimedia.org
S18: Íþróttamiðstöðin á Dalvík - facebook.com
S20+22+24+28+30+32: Helga Dögg Sverrisdóttir
S26: Doddijons - Flickr.com
S34: Fiskdagurinn mikli
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Pokémon - Del 2
2
Pokémon - Del 2

Åk 2 på Frösakullsskolan


Indlæst på dansk af Daniel Larsen
3
4

Pokèmon startede som en animeret japansk TV tegneserie i 1990´erne. I Sverige blev det første afsnit sendt på TV4 i marts 2000.Play audiofile

5
6

Melodien "Gotta Catch 'Em All".Play audiofile

7
8

Pokémon er en af historiens mest succesfulde spilserier og har spredt sig langt ud over computerspilsverdenen. Billedet forestiller en Boeing 747, som er dekoreret med Pokémon-figurer.Play audiofile

9
10

Oddish ligner en blå plante med en rund krop og røde øjne. Fem store grønne blade gror fra hans hoved. Oddish lever i græs og er en nat-Pokémon.Play audiofile

11
12

Meowth er en kattelignende Pokémon med cremefarvet pels. Den tiltrækkes af skinnende og runde genstande. Meowth er en legesyg Pokémon.Play audiofile

13
14

Venusaur har en stor blomst på sin ryg. Venusaur er en udvikling af Balbasaur og Ivysaur.Play audiofile

15
16

Snorlax er en enorm Pokémon. Snorlax´ dage handler kun om at spise og sove. Snorlax er lydig.Play audiofile

17
18

Slowpoke er en lyserød Pokémon, som ligner en blanding mellem en salamander og en flodhest. Slowpoke bruger halen til at fange mad, ved at dyppe halen i vandet.Play audiofile

19
20

Beedrill har sorte striber over hele sin krop og ligner mest en to-benet hveps. Beedrills bo skal man aldrig nærme sig.Play audiofile

21
22

Ekans bliver længere med alderen. Ekans lever i græs, på savanner og sletter. Han snor sig rundt om træers grene om natten for at hvile sig.Play audiofile

23
24

Psyduck har altid hovedpine. Han anvender en mystisk kraft. Det er en gul Pokémon, som ligner en and eller et næbdyr.Play audiofile

25
26

Ponyta er svag, når den fødes. Ponyta bliver stærkere, når den snubler og falder for at holde trit med sine forældre. Denne Pokémon har en flammende manke og hale.Play audiofile

27
28

Abra er en to-fodet Pokémon, som er mest gul. Abra kan genkende farer ved at læse tanker. Abra sover i atten timer i døgnet. Abra bor i byen.Play audiofile

29
30

Har du spillet nogle andre Pokémonspil end Pokémon Go?Play audiofile

31
Pokémon - Del 2

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva:
S1: The Pokémon Company - commons.wikimedia.org
S4: BagoGames - flickr.com
S6: Ken Fielding - commons.wikimedia.org
S8: Victor Unt - Frösakullsskolan
S10: Olivia Sjöö - Frösakullsskolan
S12: Axel Normark - Frösakullsskolan
S14: Emilie Schaffer - Frösakullsskolan
S16: Inez Schöbel - Frösakullsskolan
S18: William Johansson - Frösakullsskolan
S20: Simon Lundh - Frösakullsskolan
S22: Herman Nilsson - Frösakullsskolan
S24: Moa Sveningsson - Frösakullsskolan
S26: Elliot Nilsson - Frösakullsskolan
S28: Colin Woodcock - publicdomainpictures.net
Forrige side Næste side

Pages