Skift
sprog
Play audiofile
Nordens tal
2
Atuarfik Ukaliusaq

Hïngsedaelien skuvle/ Ljungdalens Skola

Oversat til grønlandsk af Bente Møller
Indlæst på dansk af Wiktoria Tusinska
3
4

I norden siger vi tallene forskelligt. I denne bog kan du se lighederne og forskellene.
Play audiofile

Nunani avannarlerni kisitsisit assigiinngitsunik taaguuteqartippavut.

5
6

nul,
en, to, tre, fire, fem, seks, syv, otte, ni, ti.

Play audiofile

nul,
ataaseq, marluk, pingasut, sisamat, tallimat, arfinillit, arfineq marluk, arfineq pingasut, qulingiluat, qulit.

7
8

ti, elleve, tolv, tretten, fjorten, femten, seksten, sytten, atten, nitten, tyve.

Play audiofile

qulit, aqqanillit, aqqaneq marluk, tretten, fjorten, femten, seksten, sytten, atten, nitten, tyve.

9
10

enogtyve, toogtyve, treogtyve, fireogtyve, femogtyve, seksogtyve, syvogtyve, otteogtyve, niogtyve, tredive.
Play audiofile

enogtyve, toogtyve, treogtyve, fireogtyve, femogtyve, seksogtyvei, syvogtyve, otteogtyve, niogtyve, tredive.

11
12

ti, tyve, tredive, fyrre, halvtreds, tres, halvfjerds, firs, halvfems, hundrede.
Play audiofile

ti, tyve, tredivie, fyrre, halvtreds, treds, halfjerds, firs, halvfems, hundrede.

13
14

hundrede, to hundrede, tre hundrede, fire hundrede, fem hundrede, seks hundrede, syv hundrede, otte hundrede, ni hundrede, tusind.
Play audiofile

et hundrede, to hundrede, tre hundrede, fire hundrede, fem hundrede, seks hundrede, syv hundrede, otte hundrede, ni hundrede, tusind.

15
16

tusind, to tusinde, tre tusinde, fire tusinde, fem tusinde, seks tusinde, syv tusinde, otte tusinde, ni tusinde, ti tusinde.
Play audiofile

er tusindi, to tusinde, tre tusinde, fire tusinde, fem tusinde, seks tusinde, syv tusinde, oorta tusinde, ni tusinde, ti tusinde.

17
18

ti tusinde, tyve tusinde, tredive tusinde…
og
hundrede tusinde, to hundrede tusinde, tre hundrede tusinde...
Play audiofile

ti tusinde, tyve tusinde, tredive tusinde...
aamma
hundrede tusinde, to hundrede tusinde, tre hundrede tusinde...

19
20

en million, to millioner, tre millioner…
og
en milliard, to milliarder, tre milliarder…
Play audiofile

en million, to million-it, tre millionit...
aamma
Miliardi, to milliardit, tre milliardit...

21
22

Prøv at tælle til 20 på et andet sprog. Hvad er ens og hvad er anderledes?
Play audiofile

Misilillugu allamiusut tyvemut kisitsigit. Suut assigiippat suut assigiinngillat?

23
Nordens tal

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1: Dave Bleasdale - flickr.com
S4: Abbey Hendrickson - commons.wikimedia.org
S6: Morten Olsen Haugen - commons.wikimedia.org
S8+14: maxpixel.freegreatpicture.com
S10: Teo - commons.wikimedia.org
S12: Mike - pexels.com
S16: James Cridland - flickr.com
S18: Matt Brown - flickr.com
S20: pxhere.com
S22: Mateusz Dach - pexels.com
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Christian 4. - en dansk/norsk konge
2
Christian 4. - en dansk/norsk konge

Caroline Ranzau, Emil Kristensen, Nikolaj Markussen og Line Henriksen


Indlæst på dansk af Alexander Egon Levandovski Fuchs
3
4

Christian 4. blev født d. 12. april 1577 på Frederiksborg Slot. Hans far døde, da han var 11 år gammel. Han var ikke gammel nok til at være konge, og blev derfor først kronet som 19 årig.Play audiofile

5
6

Christian 4. var konge af Danmark og Norge fra 1588 til 1648. Han blev kronet d. 17. august 1596 i Vor Frue Kirke i København.Play audiofile

7
8

Christian 4. var gift to gange og havde flere elskerinder. Han fik mere end 20 børn med dem. I 1597 blev han gift med Anna Cathrine af Brandenburg, og i 1615 blev han gift med Kirsten Munk.Play audiofile

9
10

Christian 4. deltog i tre krige: Kalmarkrigen (1611-1613). Kejserkrigen (1625-1629). Torstenssonkrigen (1643-1645). Ud af de tre krige, vandt han kun Kalmarkrigen.Play audiofile

11
12

Christian 4. mistede højre øje i 1644 under slaget mellem Danmark og Sverige i Torstenssonkrigen.Play audiofile

13
14

Christian 4. led mange nederlag, men alligevel er han en af de mest kendte konger i Danmark. Måske fordi han anlagde mange byer og byggede mange kendte bygninger.Play audiofile

15
16

Han anlagde bl.a. Christianssand i Norge, Christiania, som nu hedder Oslo, Christianstad i Sverige og mange flere. Han byggede bl.a Rundetårn, Rosenborg Slot, Holmens Kirke og Børsen.Play audiofile

17
18

Han døde på Rosenborg Slot d. 28. februar 1648 efter at have regeret i 59 år. Han ligger begravet i Roskilde Domkirke.Play audiofile

19
20

Sønnen, Frederik 3., overtog tronen efter Christian 4.s død i 1648.Play audiofile

21
22

Kender du til konger fra dit land?Play audiofile

23
Christian 4. - en dansk/norsk konge

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1: Karel van Mander/ Glasshouse - commons.wikimedia.org
S4: Otto Bache (1839-1927) ”Christian d. 4.’s kroning 1596” - commons.wikimedia.org
S6: Thomas Angermann - flickr.com
S8: Pieter Isaacsz, ”Chr. IV og Anne Cathrine” ca. 1612
S10: Wonja Kalmarske 1611 - commons.wikimedia.org
S12: Vilhelm Nikolai Marstrand - 1866 - commons.wikimedia.org
S14: Madhurantakam - commons.wikimedia.org
S16: Commons.wikimedia.org
S18: Kongernes Samling, Rosenborg Slot
S20: Wolfgang Heimbach (1615-1678) - “Kong Frederik d. 3.”
S22: Våbenskjold for det danske kongehus - commons.wikimedia.org
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Dansk Melodi Grand Prix
Dansk Melodi Grand Prix

Lone Friis


Indlæst på dansk af Mille Schou
3
4

Melodi Grand Prix er en sangkonkurrence, som holdes hvert år i Danmark for at finde et bidrag til det internationale Melodi Grand Prix - Eurovision.Play audiofile

5
6

Det første danske Melodi Grand Prix blev afholdt i 1957. Det var Gustav Winckler og Birthe Wilke, der vandt med sangen “Skibet skal sejle i nat”.Play audiofile

7
8

I 1963 vandt Danmark for første gang det Internationale Melodi Grand Prix med sangen “Dansevisen”, som blev sunget af Grethe og Jørgen Ingemann. Det skete i London.Play audiofile

9
10

Frem til 1966 kunne man selv bestemme, hvilket sprog, man ville synge på ved det Internationale Melodi Grand Prix. Herefter blev det ændret, så man fremover skulle synge på det sprog, hvis land man repræsenterede. Play audiofile

11
12

I 1967-77 deltog Danmark ikke. I 1973 blev det igen besluttet, at det skulle være valgfrit, om man ville synge på sit eget sprog eller et andet. Det betød, at mange begyndte at synge på engelsk.
Play audiofile

13
14

I år 2000 vandt Brødrene Olsen i Stockholm med sangen “Fly on the Wings of Love”. De havde oversat sangen til engelsk. På dansk hedder sangen “Smuk som et stjerneskud”.Play audiofile

15
16

I 2013 sang Emmelie de Forest sangen “Only Teardrops”, som hun vandt det Internationale Melodi Grand Prix med i Malmö.Play audiofile

17
18

Kender du andre danske sange fra Melodi Grand Prix?Play audiofile

19
Dansk Melodi Grand Prix

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1+26: Dansk Melodi Grand Prix - commons.wikimedia.org
S4: Miloszk22 - commons.wikimedia.org
S6+8: DR - 1957 - commons.wikimedia.org
S9: Tekst: Poul Sørensen - Musik: Fiehn
S10+12: Jacob Maarbjerg (før 1970) - commons.wikimedia.org
S11: Tekst/ musik: Grethe & Jørgen Ingmann
S14: EBU - commons.wikimedia.org
S16: AVRO - commons.wikimedia.org
S18: Robin Skjoldborg - commons.wikimedia.org
S20: © Wouter van Vliet, EuroVisionary
S21: Tekst/ musik: Jørgen Olsen
S22+24: Albin Olsson - commons.wikimedia.org
S23: Tekst/ musik: Lise Cabble, Julia Fabrin Jakobsen og Thomas Stengaard
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Islands redningskorps
2
Islands redningskorps

Helga Dögg Sverrisdóttir


Indlæst på dansk af Marie Luise Bauer-Schliebs
3
4

Redningsforeningen Landsbjörg dækker hele landet og består af redningskorps, som hjælper med sikkerhed i Island.Play audiofile

5
6

Redningskorpset arbejder i hele landet, men antallet af medlemmer afhænger af, hvor mange der bor i kommunen. I denne bog kan du læse om deres arbejde.Play audiofile

7
8

Foreningen blev grundlagt den 2. oktober 1999, og da blev det den største frivillige forening i Island med omkring 18.000 medlemmer.Play audiofile

9
10

Kommer folk til skade oppe i bjergene, kommer redningskorpset. De arbejder sammen med politiet og Falck. Hvis det ikke er muligt at få alle ned, hjælper helikopteren.Play audiofile

11
12

Redningskorpset har opbygget kendskab og erfaring med at kunne reagere hurtigt, når det sker en ulykke i Island, som politiet og Falck-redderne ikke kan klare.Play audiofile

13
14

Deres arbejde vækker opmærksomhed i hele verden. Blandt andet sørger godt teknisk udstyr for, at arbejdet er på et højt fagligt niveau på ulykkesstedet.Play audiofile

15
16

For at vedligeholde det lærte får medlemmerne kurser.Play audiofile

17
18

Om sommeren arbejder korpset i fjeldene og hjælper til med alt muligt. Det er både islændinge og turister, som får hjælp. Helt gratis.Play audiofile

19
20

Korpset arbejder ofte under svære omstændigheder, blandt andet når vejret er dårligt. Når der kommer vulkanudbrud, oversvømmelser og meget sne. Dyrene bliver også hjulpet.Play audiofile

21
22

Om vinteren hjælper de mennesker på grund af sneen og dårligt vejr.Play audiofile

23
24

Om vinteren bruger redningskorpset snescootere.Play audiofile

25
26

Om efteråret kommer der nogle gange store ting flyvende. Trampoliner flyver afsted og tagene på husene bliver ødelagt.Play audiofile

27
28

Når vejret er meget dårligt og folk, som arbejder på sygehuse eller plejehjem, ikke kan komme på arbejde, så kommer redningskorpset i store biler og kører personalet på arbejde.Play audiofile

29
30

Hundekorpset er en afdeling af redningsforeningen. Hundene bliver trænet til at lede efter folk, som er forsvundet.Play audiofile

31
32

For at få nye medlemmer har korpset en ungdoms-afdeling. De bliver trænet på forskellige måder.Play audiofile

33
34

For at tjene penge til korpset sælger de blandt andet nytårsfyrværkeri.Play audiofile

35
36

Kunne du tænke dig at være med i et redningskorps?Play audiofile

37
Islands redningskorps

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1+4+6+10+12+14+16+18+22+24+30+32+34+36: Björgunarsveitin Kjölur
S8: Slysavarnadeild.is
S20: Björgunarsveitin Dagrenning, Hvolsvelli
S26+28: Mbl.is

http://kjolur.123.is
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Islands redningskorps
2
Islands redningskorps

Helga Dögg Sverrisdóttir


Indlæst på dansk af Marie Luise Bauer-Schliebs
3
4

Redningsforeningen Landsbjörg dækker hele landet og består af redningskorps, som hjælper med sikkerhed i Island.Play audiofile

5
6

Redningskorpset arbejder i hele landet, men antallet af medlemmer afhænger af, hvor mange der bor i kommunen. I denne bog kan du læse om deres arbejde.Play audiofile

7
8

Foreningen blev grundlagt den 2. oktober 1999, og da blev det den største frivillige forening i Island med omkring 18.000 medlemmer.Play audiofile

9
10

Kommer folk til skade oppe i bjergene, kommer redningskorpset. De arbejder sammen med politiet og Falck. Hvis det ikke er muligt at få alle ned, hjælper helikopteren.Play audiofile

11
12

Redningskorpset har opbygget kendskab og erfaring med at kunne reagere hurtigt, når det sker en ulykke i Island, som politiet og Falck-redderne ikke kan klare.Play audiofile

13
14

Deres arbejde vækker opmærksomhed i hele verden. Blandt andet sørger godt teknisk udstyr for, at arbejdet er på et højt fagligt niveau på ulykkesstedet.Play audiofile

15
16

For at vedligeholde det lærte får medlemmerne kurser.Play audiofile

17
18

Om sommeren arbejder korpset i fjeldene og hjælper til med alt muligt. Det er både islændinge og turister, som får hjælp. Helt gratis.Play audiofile

19
20

Korpset arbejder ofte under svære omstændigheder, blandt andet når vejret er dårligt. Når der kommer vulkanudbrud, oversvømmelser og meget sne. Dyrene bliver også hjulpet.Play audiofile

21
22

Om vinteren hjælper de mennesker på grund af sneen og dårligt vejr.Play audiofile

23
24

Om vinteren bruger redningskorpset snescootere.Play audiofile

25
26

Om efteråret kommer der nogle gange store ting flyvende. Trampoliner flyver afsted og tagene på husene bliver ødelagt.Play audiofile

27
28

Når vejret er meget dårligt og folk, som arbejder på sygehuse eller plejehjem, ikke kan komme på arbejde, så kommer redningskorpset i store biler og kører personalet på arbejde.Play audiofile

29
30

Hundekorpset er en afdeling af redningsforeningen. Hundene bliver trænet til at lede efter folk, som er forsvundet.Play audiofile

31
32

For at få nye medlemmer har korpset en ungdoms-afdeling. De bliver trænet på forskellige måder.Play audiofile

33
34

For at tjene penge til korpset sælger de blandt andet nytårsfyrværkeri.Play audiofile

35
36

Kunne du tænke dig at være med i et redningskorps?Play audiofile

37
Islands redningskorps

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1+4+6+10+12+14+16+18+22+24+30+32+34+36: Björgunarsveitin Kjölur
S8: Slysavarnadeild.is
S20: Björgunarsveitin Dagrenning, Hvolsvelli
S26+28: Mbl.is

http://kjolur.123.is
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Svenske træer
SV DA IS
2
Svenske træer

Åk 4 på Frösakullsskolan


Indlæst på dansk af Marie Luise Bauer-Schliebs
3
4

Bøgen er et løvtræ, som findes i det sydlige Sverige. Bøgen er fredet. Det betyder, at man skal plante nye bøgetræer, når man fælder en bøgeskov. Af bøgetræ kan man lave ispinde, møbler og parketgulv.Play audiofile

5
6

Egen kaldes for “træernes konge”. Egetræer kan blive 400-500 år gamle. Men den ældste blev plantet for 900 år siden. Nu anvendes egetræet til møbler, dørtrin og parketgulv mm.Play audiofile

7
8

Aspen trives på lyse steder som skovbryn, lunde, lysninger og ryddede arealer og findes i næsten hele Sverige. Den bliver cirka 100 år gammel og cirka 20 meter høj. Af aspens bløde træ laver man tændstikker.Play audiofile

9
10

Vi har tre slags birk: vortebirk, dunbirk og dværgbirk. Birken vokser i hele landet og kan blive cirka 25 meter høj og omkring 100 år gammel. Birk er almindelig i Sverige. Birketræ er særligt smukt til møbler.Play audiofile

11
12

Der findes skørpil, båndpil og hængepil i Sverige. Skørpilen vokser næsten altid ved søer og åer. Af båndpil kan man flette kurve. Hængepilen ser vi i vore svenske parker.Play audiofile

13
14

Linden er et løvtræ. Linden kan blive over 30 meter høj. Bladene ligner hjerter. Linden vokser mest i de sydlige dele af Sverige. Af lindens bark kan man lave bast. Af basten kan man lave snor og reb.Play audiofile

15
16

Der findes to forskellige slags elletræer i Sverige - rødel og gråel. Gråellen vokser i det nordlige Sverige og rødellen vokser i det sydlige Sverige. Ellen anvendes til møbler og træsko.Play audiofile

17
18

Grantræet er et nåletræ med korte nåle og store kogler. Grantræet vokser i næsten hele Sverige. Træet er specielt godt til at lave papir af.Play audiofile

19
20

Skovfyr vokser i hele Sverige på nær i bjergene. Fyrren er et kogletræ. Skovfyrren kan blive over 30 m høj. De kan blive op til 800 år i Norrland (Nordsverige). Fyrrens tykke stammer kan blive til planker, som man kan bruge til husbyggeri.Play audiofile

21
22

Lønnen kan blive omkring 150 år gammel og 20-25 meter høj. Lønnen vokser vildt i Syd- og Midtsverige. Træet anvendes mest til møbler, æsker og instrumenter.Play audiofile

23
24

Vokser nogle af disse træer i dit land?Play audiofile

25
Svenske træer

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1+24: Lisa Borgström
S4: Malene Thyssen - commons.wikimedia.org
S6: Jorchr - commons.wikimedia.org
S8: Commons.wikimedia.org
S10: Dalimiro - pixabay.com
S12+14+20: Pxhere.com
S16: Nova - commons.wikimedia.org
S18: 746656 - pixabay.com
S22: Rudy and Peter Skitterians - pixabay.com
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Nordens tal
2
Atuarfik Ukaliusaq

Hïngsedaelien skuvle/ Ljungdalens Skola

Oversat til grønlandsk af Bente Møller
Indlæst på dansk af Wiktoria Tusinska
3
4

I norden siger vi tallene forskelligt. I denne bog kan du se lighederne og forskellene.
Play audiofile

Nunani avannarlerni kisitsisit assigiinngitsunik taaguuteqartippavut.

5
6

nul,
en, to, tre, fire, fem, seks, syv, otte, ni, ti.

Play audiofile

nul,
ataaseq, marluk, pingasut, sisamat, tallimat, arfinillit, arfineq marluk, arfineq pingasut, qulingiluat, qulit.

7
8

ti, elleve, tolv, tretten, fjorten, femten, seksten, sytten, atten, nitten, tyve.

Play audiofile

qulit, aqqanillit, aqqaneq marluk, tretten, fjorten, femten, seksten, sytten, atten, nitten, tyve.

9
10

enogtyve, toogtyve, treogtyve, fireogtyve, femogtyve, seksogtyve, syvogtyve, otteogtyve, niogtyve, tredive.
Play audiofile

enogtyve, toogtyve, treogtyve, fireogtyve, femogtyve, seksogtyvei, syvogtyve, otteogtyve, niogtyve, tredive.

11
12

ti, tyve, tredive, fyrre, halvtreds, tres, halvfjerds, firs, halvfems, hundrede.
Play audiofile

ti, tyve, tredivie, fyrre, halvtreds, treds, halfjerds, firs, halvfems, hundrede.

13
14

hundrede, to hundrede, tre hundrede, fire hundrede, fem hundrede, seks hundrede, syv hundrede, otte hundrede, ni hundrede, tusind.
Play audiofile

et hundrede, to hundrede, tre hundrede, fire hundrede, fem hundrede, seks hundrede, syv hundrede, otte hundrede, ni hundrede, tusind.

15
16

tusind, to tusinde, tre tusinde, fire tusinde, fem tusinde, seks tusinde, syv tusinde, otte tusinde, ni tusinde, ti tusinde.
Play audiofile

er tusindi, to tusinde, tre tusinde, fire tusinde, fem tusinde, seks tusinde, syv tusinde, oorta tusinde, ni tusinde, ti tusinde.

17
18

ti tusinde, tyve tusinde, tredive tusinde…
og
hundrede tusinde, to hundrede tusinde, tre hundrede tusinde...
Play audiofile

ti tusinde, tyve tusinde, tredive tusinde...
aamma
hundrede tusinde, to hundrede tusinde, tre hundrede tusinde...

19
20

en million, to millioner, tre millioner…
og
en milliard, to milliarder, tre milliarder…
Play audiofile

en million, to million-it, tre millionit...
aamma
Miliardi, to milliardit, tre milliardit...

21
22

Prøv at tælle til 20 på et andet sprog. Hvad er ens og hvad er anderledes?
Play audiofile

Misilillugu allamiusut tyvemut kisitsigit. Suut assigiippat suut assigiinngillat?

23
Nordens tal

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1: Dave Bleasdale - flickr.com
S4: Abbey Hendrickson - commons.wikimedia.org
S6: Morten Olsen Haugen - commons.wikimedia.org
S8+14: maxpixel.freegreatpicture.com
S10: Teo - commons.wikimedia.org
S12: Mike - pexels.com
S16: James Cridland - flickr.com
S18: Matt Brown - flickr.com
S20: pxhere.com
S22: Mateusz Dach - pexels.com
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Svenske træer
SV DA IS
2
Svenske træer

Åk 4 på Frösakullsskolan


Indlæst på dansk af Marie Luise Bauer-Schliebs
3
4

Bøgen er et løvtræ, som findes i det sydlige Sverige. Bøgen er fredet. Det betyder, at man skal plante nye bøgetræer, når man fælder en bøgeskov. Af bøgetræ kan man lave ispinde, møbler og parketgulv.Play audiofile

5
6

Egen kaldes for “træernes konge”. Egetræer kan blive 400-500 år gamle. Men den ældste blev plantet for 900 år siden. Nu anvendes egetræet til møbler, dørtrin og parketgulv mm.Play audiofile

7
8

Aspen trives på lyse steder som skovbryn, lunde, lysninger og ryddede arealer og findes i næsten hele Sverige. Den bliver cirka 100 år gammel og cirka 20 meter høj. Af aspens bløde træ laver man tændstikker.Play audiofile

9
10

Vi har tre slags birk: vortebirk, dunbirk og dværgbirk. Birken vokser i hele landet og kan blive cirka 25 meter høj og omkring 100 år gammel. Birk er almindelig i Sverige. Birketræ er særligt smukt til møbler.Play audiofile

11
12

Der findes skørpil, båndpil og hængepil i Sverige. Skørpilen vokser næsten altid ved søer og åer. Af båndpil kan man flette kurve. Hængepilen ser vi i vore svenske parker.Play audiofile

13
14

Linden er et løvtræ. Linden kan blive over 30 meter høj. Bladene ligner hjerter. Linden vokser mest i de sydlige dele af Sverige. Af lindens bark kan man lave bast. Af basten kan man lave snor og reb.Play audiofile

15
16

Der findes to forskellige slags elletræer i Sverige - rødel og gråel. Gråellen vokser i det nordlige Sverige og rødellen vokser i det sydlige Sverige. Ellen anvendes til møbler og træsko.Play audiofile

17
18

Grantræet er et nåletræ med korte nåle og store kogler. Grantræet vokser i næsten hele Sverige. Træet er specielt godt til at lave papir af.Play audiofile

19
20

Skovfyr vokser i hele Sverige på nær i bjergene. Fyrren er et kogletræ. Skovfyrren kan blive over 30 m høj. De kan blive op til 800 år i Norrland (Nordsverige). Fyrrens tykke stammer kan blive til planker, som man kan bruge til husbyggeri.Play audiofile

21
22

Lønnen kan blive omkring 150 år gammel og 20-25 meter høj. Lønnen vokser vildt i Syd- og Midtsverige. Træet anvendes mest til møbler, æsker og instrumenter.Play audiofile

23
24

Vokser nogle af disse træer i dit land?Play audiofile

25
Svenske træer

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1+24: Lisa Borgström
S4: Malene Thyssen - commons.wikimedia.org
S6: Jorchr - commons.wikimedia.org
S8: Commons.wikimedia.org
S10: Dalimiro - pixabay.com
S12+14+20: Pxhere.com
S16: Nova - commons.wikimedia.org
S18: 746656 - pixabay.com
S22: Rudy and Peter Skitterians - pixabay.com
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Marcus Ericsson - en svensk racerkører
SV DA IS
2
Marcus Ericsson - en svensk racerkører

Nielsen & Borgström


Indlæst på dansk af Louise Teresa Gram
3
4

Marcus Ericsson er født den 2. september 1990 i Kumla ved Örebro. Han er en svensk Formel 1 racerkører.Play audiofile

5
6

Ericsson blev allerede som 9 årig opdaget, da han kørte gokart i racerkøreren Fredrik Ekbloms gokarthal. Ericsson kørte gokartløb frem til 2006.Play audiofile

7
8

I 2007 startede han sin karriere i det britiske Formel BMW mesterskab. Han vandt titlen allerede det første år.Play audiofile

9
10

Han skiftede derefter til Formel 3 i Storbritannien og Japan. Allerede i 2009 vandt han mesterskabet.Play audiofile

11
12

I 2010 rykkede han op i GP2 serien, klassen lige under Formel 1. Han kørte i serien frem til 2013. Hans bedste placering blev en sjetteplads i hans sidste sæson.Play audiofile

13
14

I 2014 fik han en kontrakt med det britiske Formel 1 hold Caterhem F1 Team, som er det gamle Lotus-hold. Her opnåede han en 11. plads i Monaco som det bedste resultat.Play audiofile

15
16

Siden sæsonen 2015 har Marcus Ericsson kørt for det schweiziske hold Sauber F1 Team. Hans bedst placering i et løb er en 8. plads. Det var i hans første løb. Hans bedste pladsering totalt i en sæson er en 18. plads.Play audiofile

17
18

Sauber-teamet har kørt Formel 1 siden 1993, og ejes af Peter Sauber. Sauberbiler kører med Ferrari-motorer. Der er to kørere på holdet. Den anden er Pascal Wehrlein fra Tyskland (2017).Play audiofile

19
20

Ti svenskere har kørt Formel 1 i en kortere eller længere periode. Den mest vindende er Ronnie Peterson, som har kørt Formel 1 i ni sæsoner. I løbet af de ni sæsoner vandt han 10 løb. Han døde efter en ulykke på Monza banen i 1978.Play audiofile

21
22

Kender du nogle racerkørere i dit land?Play audiofile

23
Marcus Ericsson - en svensk racerkører

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1: Daniel Reinhard/ Certina Watches - commons.wikimedia.org
S4: Caterham F1 Team - commons.wikimedia.org
S6: Maxpixel.freegreatpicture.com
S8: GlitterEvelina - commons.wikimedia.org
S10: Nick Bramhall - commons.wikimedia.org
S12: GP2/LAT - commons.wikimedia.org
S14+22: Morio - commons.wikimedia.org
S16: Veilleux79 - commons.wikimedia.org
S18: Dave Jefferys - commons.wikimedia.org
S20: Jonan2 - commons.wikimedia.org

http://marcusericsson.com
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Fugle i Sverige
Fugle i Sverige

Åk 3 på Frösakullsskolan


Indlæst på dansk af Safiya Ceran Brodersen
3
4

Om sommeren bor blåmejsen i skoven, og om vinteren ser du den ved foderbrættet. Den kan lægge 16 æg. Blåmejsen spiser frø, larver og insekter.Play audiofile

5
6

Musvitten er en almindelig fugl, som spiser fedt, frø og insekter. Den lægger 8-10 æg. Musvitten er let genkendelig på sin gule vest.Play audiofile

7
8

Dompappen bor langt inde i skoven om sommeren. Hannen er rød på brystet og sort på hovedet. Dompappen spiser knopper, frø og bær.Play audiofile

9
10

Gråspurven er grå på hovedet. Gråspurven spiser frø og insekter. Gråspurven lægger 4-8 æg. Den lever i store flokke med skovspurven.Play audiofile

11
12

Kragen har en grå kappe med sorte arme. Kragen kaldes også “gråkappe”. Kragen spiser for det meste andres æg og unger.Play audiofile

13
14

Husskaden bygger sin rede i samme træ år efter år. Den vil gerne bo nær os mennesker. Skaden spiser insekter, orme, bær, fugleæg og madrester. Den kan godt lide ting som skinner.Play audiofile

15
16

Vipstjerten kommer i april. Vipstjerten spiser insekter. Den bor i Nordafrika om vinteren. Den har en sort hagesmæk og en lang hale, som den vipper med.Play audiofile

17
18

Svanen kan veje 12 kg. Svanen findes både i søer og i havet. Svanen spiser planter og alger, som de plukker på bunden. Om efteråret flytter svanen til det sydlige Sverige.Play audiofile

19
20

Stæren kommer i marts. Stæren er sort med lyse prikker. Stæren spiser orme, bær, frø og insekter. Den bor i England om vinteren.Play audiofile

21
22

Sølvmågen ligner stormmågen. Sølvmågen spiser fisk og smådyr. Om efteråret flytter den til Vesteuropa, men mange bliver i Sverige.Play audiofile

23
24

Stormmågen bor sammen i store grupper, gerne ved havet. Stormmågen spiser fisk, orme og insekter. Om efteråret flytter den til Vesteuropa, men mange bliver i Sverige.Play audiofile

25
26

Gråanden findes i søer, i havet og i damme i vore parker. Hunnen er plettet for ikke at være synlig, når hun ruger på sine 8-15 æg. Gråanden spiser planter og smådyr i vandet.Play audiofile

27
28

Gøgen kommer i maj fra Afrika, hvor den bor om vinteren. Hunnen lægger sine æg i andre fugles reder. Vi ser den sjældent, men hører den ofte. Gøgen råber “kuk kuk”.Play audiofile

29
30

Har du hørt gøgen sige “kuk kuk”?Play audiofile

31
Fugle i Sverige

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva:
S1: Wokandapix - pixabay.com
S4: Magnus Johansson - commons.wikimedia.org
S6: Wim De Graff - pixabay.com
S8: David Mark - pixabay.com
S10: Sanam Maharjan - pixabay.com
S12: Iva Balk - pixabay.com
S14: Pierre-Selim - flickr.com
S16: Andreas Trepte - commons.wikimedia.org
S18: Alice Birkin - publicdomainpictures.net
S20: Natalie Chaplin - pixabay.com
S22: Milliways42 - pixabay.com
S24: Unsplash - pixabay.com
S26: Scott Cunningham - publicdomainpictures.net
S28: Stefan Berndtsson - flickr.com
S30: Marian Deacu - pixabay.com
Forrige side Næste side

Pages