Skift
sprog
Svensk verdensarv
SV DA
2
Svensk verdensarv

Sanna Åberg och Selma von Hofsten

Oversat til dansk af Nina Zachariassen
3
4

Der findes 15 verdensarv (2018) i Sverige udpeget af UNESCO. Foreningen “Verdensarv i Sverige” er en interesseorganisation, som arbejder sammen med UNESCO.

Der findes 15 verdensarv (2018) i Sverige udpeget af UNESCO. Foreningen “Verdensarv i Sverige” er en interesseorganisation, som arbejder sammen med UNESCO.

5
6

Drottningholms slottsområde ligger på Lovön i Mälaren. Det er Sveriges første verdensarv og blev optaget på verdensarvslisten i 1991.

Drottningholms slottsområde ligger på Lovön i Mälaren. Det er Sveriges første verdensarv og blev optaget på verdensarvslisten i 1991.

7
8

Helleristningen i Tanum, Bohuslän, som er fra bronzealderen, er endnu en verdensarv, som blev optaget på listen i 1994.

Helleristningen i Tanum, Bohuslän, som er fra bronzealderen, er endnu en verdensarv, som blev optaget på listen i 1994.

9
10

Gammelstads kirkeby ligger i Luleå. I Gammelstad findes Norrlands største stenkirke fra 1492. Gammelstads kirkeby blev optaget på verdensarvslisten i 1996.

Gammelstads kirkeby ligger i Luleå. I Gammelstad findes Norrlands største stenkirke fra 1492. Gammelstads kirkeby blev optaget på verdensarvslisten i 1996.

11
12

Skovkirkegården i Stockholm blev skabt af Erik Gunnar Asplund og Sigurd Lewerentz. Skovkirkegården har fungeret som forbillede for skovkirkegårde over hele verden. Skovkirkegården blev optaget på verdensarvslisten i 1999.

Skovkirkegården i Stockholm blev skabt af Erik Gunnar Asplund og Sigurd Lewerentz. Skovkirkegården har fungeret som forbillede for skovkirkegårde over hele verden. Skovkirkegården blev optaget på verdensarvslisten i 1999.

13
14

Höga Kusten (“Høje kyst”) er et kystområde i Ångermanland. Det er en af de steder på jorden, hvor hævningen i landskabet er skabt af indlandsisen. Höga Kusten blev optaget på verdensarvslisten i år 2000.

Höga Kusten (“Høje kyst”) er et kystområde i Ångermanland. Det er en af de steder på jorden, hvor hævningen i landskabet er skabt af indlandsisen. Höga Kusten blev optaget på verdensarvslisten i år 2000.

15
16

Falun og Stora Kopparberget er et minde over Sveriges industritid. Falun og Stora Kopparberget blev optaget på verdensarvslisten i år 2001.

Falun og Stora Kopparberget er et minde over Sveriges industritid. Falun og Stora Kopparberget blev optaget på verdensarvslisten i år 2001.

17
18

Radiostationen Grimeton ligger i Varberg. Bygningen er et unikt monument, som viser udvikling af bl.a. radiotransmission. Grimeton blev optaget på verdensarvslisten i 2004.

Radiostationen Grimeton ligger i Varberg. Bygningen er et unikt monument, som viser udvikling af bl.a. radiotransmission. Grimeton blev optaget på verdensarvslisten i 2004.

19
20

Hälsingegårdarna består af syv gårde fra 1800-tallet. De rigt dekorerede festrum anvendes kun til særlige lejligheder. Hälsingegårdarna blev optaget på verdensarvslisten i 2012.

Hälsingegårdarna består af syv gårde fra 1800-tallet. De rigt dekorerede festrum anvendes kun til særlige lejligheder. Hälsingegårdarna blev optaget på verdensarvslisten i 2012.

21
22

Nu har du læst om otte forskellige verdensarv i Sverige, men der findes syv mere. De hedder Laponia, Struves meridianbue, Engelsbergs bruk, Birka og Hovgården, Hansestaden Visby, Søndre Ølands kulturlandskab og Orlogsbyen Karlskrona.

Nu har du læst om otte forskellige verdensarv i Sverige, men der findes syv mere. De hedder Laponia, Struves meridianbue, Engelsbergs bruk, Birka og Hovgården, Hansestaden Visby, Søndre Ølands kulturlandskab og Orlogsbyen Karlskrona.

23
24

Findes der verdensarv, hvor du bor?

Findes der verdensarv, hvor du bor?

25
Svensk verdensarv

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1: Ann Louise Hagevi - commons.wikimedia.org (Engelsbergs bruk)
S4: Bengt A Lundberg / Riksantikvarieämbetet - commons.wikimedia.org (Gammelstads kyrkstad)
S6+12: Holger Ellgaard - commons.wikimedia.org
S8: Bjoertvedt - commons.wikimedia.org
S10: Gabriel Hildebrand / Riksantikvarieämbetet - commons.wikimedia.org
S14: Ö1anho1103 - commons.wikimedia.org
S16: Falu koppargruva ca 1907 - commons.wikimedia.org
S18: Chrumps - commons.wikimedia.org
S20: Sara Mörtsell - commons.wikimedia.org
S22: M. Klüber - commons.wikimedia.org (Laponia)
S24: Patrik Nylin - commons.wikimedia.org (Kungsholms Fort, Karlskrona)
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Vilde dyr i Island
Vilde dyr i Island

Svanhvít Hreinsdóttir

Oversat til dansk af Svanhvít Hreinsdóttir
Indlæst på dansk af Benjamin Bendix Hansen
Indlæst på dansk af Benjamin Bendix Hansen
3
4

I Island er der ikke mange vilde dyr i forhold til andre lande. Grunden til det er, at Island er en ø langt fra andre lande og derfor er det svært for dyrene at komme til landet.
Play audiofile

I Island er der ikke mange vilde dyr i forhold til andre lande. Grunden til det er, at Island er en ø langt fra andre lande og derfor er det svært for dyrene at komme til landet.
Play audiofile

5
6

I havet langs Island er to typer af sæler, spættet sæl og gråsæl. Spættet sæl findes omkring hele Island og den er 1,5-2 meter lang og vejer omkring 100 kilo. Gråsælen er mere sjælden og den er større. Førhen fangede man en masse sæler, spiste kødet og brugte skindet.
Play audiofile

I havet langs Island er to typer af sæler, spættet sæl og gråsæl. Spættet sæl findes omkring hele Island og den er 1,5-2 meter lang og vejer omkring 100 kilo. Gråsælen er mere sjælden og den er større. Førhen fangede man en masse sæler, spiste kødet og brugte skindet.
Play audiofile

7
8

Ræven er det eneste pattedyr, som fandtes i Island før menneskene. Sandsynligvis har ræven været her siden slutningen af sidste istid. Den hedder også polarræv eller fjeldræv.
Play audiofile

Ræven er det eneste pattedyr, som fandtes i Island før menneskene. Sandsynligvis har ræven været her siden slutningen af sidste istid. Den hedder også polarræv eller fjeldræv.
Play audiofile

9
10

Ræven findes over hele Island. Nogle ræve er brune hele året, mens andre er gråbrune om sommeren og hvide om vinteren. Ræven laver en hule med flere end én udgang. Der føder den 4-10 unger af gangen.
Play audiofile

Ræven findes over hele Island. Nogle ræve er brune hele året, mens andre er gråbrune om sommeren og hvide om vinteren. Ræven laver en hule med flere end én udgang. Der føder den 4-10 unger af gangen.
Play audiofile

11
12

Minken kommer oprindeligt fra Nordamerika. Den kom først til Island i 1931 fordi nogen ville opdrætte mink i bure og sælge skindet. Minkene slap ud og sprede sig over hele landet. Minken er aggressiv og god til fange sit bytte.
Play audiofile

Minken kommer oprindeligt fra Nordamerika. Den kom først til Island i 1931 fordi nogen ville opdrætte mink i bure og sælge skindet. Minkene slap ud og sprede sig over hele landet. Minken er aggressiv og god til fange sit bytte.
Play audiofile

13
14

Rotter eller brunrotter kom først til Island omkring år 1750 og sås først i Reykjavik. De er sikkert kommet med skibe fra Europa. I dag findes de over hele landet og lever mest ved havet og på lossepladser.
Play audiofile

Rotter eller brunrotter kom først til Island omkring år 1750 og sås først i Reykjavik. De er sikkert kommet med skibe fra Europa. I dag findes de over hele landet og lever mest ved havet og på lossepladser.
Play audiofile

15
16

I Island findes der to typer mus. Husmusen, som bor tæt på mennesker og æder alt, som den kan fordøje og ødelægger mad. Skovmusen bor i naturen men også tæt på folks boliger. Den spiser frø og insekter. Mus er ca. 6-12 cm. og får mange unger.
Play audiofile

I Island findes der to typer mus. Husmusen, som bor tæt på mennesker og æder alt, som den kan fordøje og ødelægger mad. Skovmusen bor i naturen men også tæt på folks boliger. Den spiser frø og insekter. Mus er ca. 6-12 cm. og får mange unger.
Play audiofile

17
18

Rensdyr blev først fragtet til Island i 1771 fra Norge og nogle år senere kom flere dyr. I dag er der ca. 3000-4000 rensdyr og de holder til i Østlandet. Om sommeren er dyrene i højlandet, men om vinteren er de tættere på folks beboelse.
Play audiofile

Rensdyr blev først fragtet til Island i 1771 fra Norge og nogle år senere kom flere dyr. I dag er der ca. 3000-4000 rensdyr og de holder til i Østlandet. Om sommeren er dyrene i højlandet, men om vinteren er de tættere på folks beboelse.
Play audiofile

19
20

Om efteråret er det tilladt at skyde et bestemt antal rensdyr, ellers bliver de for mange. Man skal betale for at få lov til at skyde rensdyr.
Play audiofile

Om efteråret er det tilladt at skyde et bestemt antal rensdyr, ellers bliver de for mange. Man skal betale for at få lov til at skyde rensdyr.
Play audiofile

21
22

Hvilke vilde dyr, tror du, der er i havet omkring Island?
Play audiofile

Hvilke vilde dyr, tror du, der er i havet omkring Island?
Play audiofile

23
Vilde dyr i Island

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1: Tanya Simms - pixabay.com
S4: Commons.wikimedia.org
S6: Kai Kalhh - pixabay.com
S8: Skeeze - pixabay.com
S10: Diapicard - pixabay.com
S12: Mwanner - commons.wikimedia.org
S14: Silvia - pixabay.com
S16: Laurana Serres-Giardi - commons.wikimedia.org
S18: Alexandre Buisse - commons.wikimedia.org
S20+22: Pxhere.com
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Andreas Mogensen - en dansk astronaut
2
Andreas Mogensen - en dansk astronaut

Emilie Nielsen, Elvira Bøgelund, Laura Dalsgaard og Nida Ellahi - 7. b Vestegnens Privatskole


Indlæst på dansk af Nida Ellahi
Indlæst på dansk af Nida Ellahi
3
4

Den 2. september 2015 blev Andreas Mogensen den første dansker i rummet. Han blev sendt afsted fra Kasakhstan af ESA (European Space Agency).
Play audiofile

Den 2. september 2015 blev Andreas Mogensen den første dansker i rummet. Han blev sendt afsted fra Kasakhstan af ESA (European Space Agency).
Play audiofile

5
6

Han var ude i rummet i 9 dage, 20 timer og 14 minutter. Han var på besøg på rumstationen ISS i 8 dage.
Play audiofile

Han var ude i rummet i 9 dage, 20 timer og 14 minutter. Han var på besøg på rumstationen ISS i 8 dage.
Play audiofile

7
8

Det tog lidt over tre timer at komme fra rumstationen ISS til Jorden igen, hvor han landede sammen med to andre astronauter - fra Kasakhstan og Rusland.
Play audiofile

Det tog lidt over tre timer at komme fra rumstationen ISS til Jorden igen, hvor han landede sammen med to andre astronauter - fra Kasakhstan og Rusland.
Play audiofile

9
10

Da han kom hjem fik Den Kongelige Belønningsmedalje af første grad af Dronning Margrethe 2.
Play audiofile

Da han kom hjem fik Den Kongelige Belønningsmedalje af første grad af Dronning Margrethe 2.
Play audiofile

11
12

Andreas Enevold Mogensen blev født d. 2 november 1976. Han har gået i skole og gymnasium i Hellerup.
Play audiofile

Andreas Enevold Mogensen blev født d. 2 november 1976. Han har gået i skole og gymnasium i Hellerup.
Play audiofile

13
14

Andreas Mogensen har studeret rumteknologi i London. Han har også taget en ph.d.-grad i rumfart i Texas, USA.
Play audiofile

Andreas Mogensen har studeret rumteknologi i London. Han har også taget en ph.d.-grad i rumfart i Texas, USA.
Play audiofile

15
16

I Tyskland har han været ansat som ingeniør hos HE Space Operations og senere i England ved Surrey Space Center.
Play audiofile

I Tyskland har han været ansat som ingeniør hos HE Space Operations og senere i England ved Surrey Space Center.
Play audiofile

17
18

Han har skrevet to bøger: “Vil du med i rummet?” og “Min rejse til rummet”.
Play audiofile

Han har skrevet to bøger: “Vil du med i rummet?” og “Min rejse til rummet”.
Play audiofile

19
20

Andreas Mogensen har blogget om sine dage i rummet. Han er også meget aktiv på de sociale medier, som Twitter og Facebook.
Play audiofile

Andreas Mogensen har blogget om sine dage i rummet. Han er også meget aktiv på de sociale medier, som Twitter og Facebook.
Play audiofile

21
22

Hvordan tror du, det er at være i rummet?
Play audiofile

Hvordan tror du, det er at være i rummet?
Play audiofile

23
Andreas Mogensen - en dansk astronaut

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1+8+14+16+20: NASA/ Johnson - flickr.com
S4: NASA/ Carla Cioffi - commons.wikimedia.org
S6: NASA - commons.wikimedia.org
S10: © Sara Rosenkilde Kristiansen - Kongehuset.dk
S12: Andreas Schepers - flickr.com
S18: Brigitte Bailliul - flickr.com
S22: Roscosmos/Spacepatches.nl/Jorge Cartes - commons.wikimedia.org
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Andreas Mogensen - en dansk astronaut
2
Andreas Mogensen - en dansk astronaut

Emilie Nielsen, Elvira Bøgelund, Laura Dalsgaard og Nida Ellahi - 7. b Vestegnens Privatskole


Indlæst på dansk af Nida Ellahi
Indlæst på dansk af Nida Ellahi
3
4

Den 2. september 2015 blev Andreas Mogensen den første dansker i rummet. Han blev sendt afsted fra Kasakhstan af ESA (European Space Agency).
Play audiofile

Den 2. september 2015 blev Andreas Mogensen den første dansker i rummet. Han blev sendt afsted fra Kasakhstan af ESA (European Space Agency).
Play audiofile

5
6

Han var ude i rummet i 9 dage, 20 timer og 14 minutter. Han var på besøg på rumstationen ISS i 8 dage.
Play audiofile

Han var ude i rummet i 9 dage, 20 timer og 14 minutter. Han var på besøg på rumstationen ISS i 8 dage.
Play audiofile

7
8

Det tog lidt over tre timer at komme fra rumstationen ISS til Jorden igen, hvor han landede sammen med to andre astronauter - fra Kasakhstan og Rusland.
Play audiofile

Det tog lidt over tre timer at komme fra rumstationen ISS til Jorden igen, hvor han landede sammen med to andre astronauter - fra Kasakhstan og Rusland.
Play audiofile

9
10

Da han kom hjem fik Den Kongelige Belønningsmedalje af første grad af Dronning Margrethe 2.
Play audiofile

Da han kom hjem fik Den Kongelige Belønningsmedalje af første grad af Dronning Margrethe 2.
Play audiofile

11
12

Andreas Enevold Mogensen blev født d. 2 november 1976. Han har gået i skole og gymnasium i Hellerup.
Play audiofile

Andreas Enevold Mogensen blev født d. 2 november 1976. Han har gået i skole og gymnasium i Hellerup.
Play audiofile

13
14

Andreas Mogensen har studeret rumteknologi i London. Han har også taget en ph.d.-grad i rumfart i Texas, USA.
Play audiofile

Andreas Mogensen har studeret rumteknologi i London. Han har også taget en ph.d.-grad i rumfart i Texas, USA.
Play audiofile

15
16

I Tyskland har han været ansat som ingeniør hos HE Space Operations og senere i England ved Surrey Space Center.
Play audiofile

I Tyskland har han været ansat som ingeniør hos HE Space Operations og senere i England ved Surrey Space Center.
Play audiofile

17
18

Han har skrevet to bøger: “Vil du med i rummet?” og “Min rejse til rummet”.
Play audiofile

Han har skrevet to bøger: “Vil du med i rummet?” og “Min rejse til rummet”.
Play audiofile

19
20

Andreas Mogensen har blogget om sine dage i rummet. Han er også meget aktiv på de sociale medier, som Twitter og Facebook.
Play audiofile

Andreas Mogensen har blogget om sine dage i rummet. Han er også meget aktiv på de sociale medier, som Twitter og Facebook.
Play audiofile

21
22

Hvordan tror du, det er at være i rummet?
Play audiofile

Hvordan tror du, det er at være i rummet?
Play audiofile

23
Andreas Mogensen - en dansk astronaut

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1+8+14+16+20: NASA/ Johnson - flickr.com
S4: NASA/ Carla Cioffi - commons.wikimedia.org
S6: NASA - commons.wikimedia.org
S10: © Sara Rosenkilde Kristiansen - Kongehuset.dk
S12: Andreas Schepers - flickr.com
S18: Brigitte Bailliul - flickr.com
S22: Roscosmos/Spacepatches.nl/Jorge Cartes - commons.wikimedia.org
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Andreas Mogensen - en dansk astronaut
2
Andreas Mogensen - en dansk astronaut

Emilie Nielsen, Elvira Bøgelund, Laura Dalsgaard og Nida Ellahi - 7. b Vestegnens Privatskole


Indlæst på dansk af Nida Ellahi
Indlæst på dansk af Nida Ellahi
3
4

Den 2. september 2015 blev Andreas Mogensen den første dansker i rummet. Han blev sendt afsted fra Kasakhstan af ESA (European Space Agency).
Play audiofile

Den 2. september 2015 blev Andreas Mogensen den første dansker i rummet. Han blev sendt afsted fra Kasakhstan af ESA (European Space Agency).
Play audiofile

5
6

Han var ude i rummet i 9 dage, 20 timer og 14 minutter. Han var på besøg på rumstationen ISS i 8 dage.
Play audiofile

Han var ude i rummet i 9 dage, 20 timer og 14 minutter. Han var på besøg på rumstationen ISS i 8 dage.
Play audiofile

7
8

Det tog lidt over tre timer at komme fra rumstationen ISS til Jorden igen, hvor han landede sammen med to andre astronauter - fra Kasakhstan og Rusland.
Play audiofile

Det tog lidt over tre timer at komme fra rumstationen ISS til Jorden igen, hvor han landede sammen med to andre astronauter - fra Kasakhstan og Rusland.
Play audiofile

9
10

Da han kom hjem fik Den Kongelige Belønningsmedalje af første grad af Dronning Margrethe 2.
Play audiofile

Da han kom hjem fik Den Kongelige Belønningsmedalje af første grad af Dronning Margrethe 2.
Play audiofile

11
12

Andreas Enevold Mogensen blev født d. 2 november 1976. Han har gået i skole og gymnasium i Hellerup.
Play audiofile

Andreas Enevold Mogensen blev født d. 2 november 1976. Han har gået i skole og gymnasium i Hellerup.
Play audiofile

13
14

Andreas Mogensen har studeret rumteknologi i London. Han har også taget en ph.d.-grad i rumfart i Texas, USA.
Play audiofile

Andreas Mogensen har studeret rumteknologi i London. Han har også taget en ph.d.-grad i rumfart i Texas, USA.
Play audiofile

15
16

I Tyskland har han været ansat som ingeniør hos HE Space Operations og senere i England ved Surrey Space Center.
Play audiofile

I Tyskland har han været ansat som ingeniør hos HE Space Operations og senere i England ved Surrey Space Center.
Play audiofile

17
18

Han har skrevet to bøger: “Vil du med i rummet?” og “Min rejse til rummet”.
Play audiofile

Han har skrevet to bøger: “Vil du med i rummet?” og “Min rejse til rummet”.
Play audiofile

19
20

Andreas Mogensen har blogget om sine dage i rummet. Han er også meget aktiv på de sociale medier, som Twitter og Facebook.
Play audiofile

Andreas Mogensen har blogget om sine dage i rummet. Han er også meget aktiv på de sociale medier, som Twitter og Facebook.
Play audiofile

21
22

Hvordan tror du, det er at være i rummet?
Play audiofile

Hvordan tror du, det er at være i rummet?
Play audiofile

23
Andreas Mogensen - en dansk astronaut

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1+8+14+16+20: NASA/ Johnson - flickr.com
S4: NASA/ Carla Cioffi - commons.wikimedia.org
S6: NASA - commons.wikimedia.org
S10: © Sara Rosenkilde Kristiansen - Kongehuset.dk
S12: Andreas Schepers - flickr.com
S18: Brigitte Bailliul - flickr.com
S22: Roscosmos/Spacepatches.nl/Jorge Cartes - commons.wikimedia.org
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Grindehvalen
2
Grindehvalen

2. flokkur í Skúlanum við Streymin

Oversat til dansk af June-Eyð Joensen
3
4

Grindehvalen er en tandhval, som tilhører delfinfamilien og er derfor i familie med f.eks. skækhuggeren og øresvinet.

Grindehvalen er en tandhval, som tilhører delfinfamilien og er derfor i familie med f.eks. skækhuggeren og øresvinet.

5
6

Den art grindehval, som lever ved Færøerne, kaldes “langluffet grindehval”. Denne art har længere luffer end den “kortluffede grindehval”.

Den art grindehval, som lever ved Færøerne, kaldes “langluffet grindehval”. Denne art har længere luffer end den “kortluffede grindehval”.

7
8

Den langluffede grindehval lever både på den sydlige og nordlige halvkugle. Man regner med, at der er omkring 800.000 grindehvaler i de nordlige have.

Den langluffede grindehval lever både på den sydlige og nordlige halvkugle. Man regner med, at der er omkring 800.000 grindehvaler i de nordlige have.

9
10

Grindehvalen er et pattedyr. Grindehvalernes unger dier mælk fra deres mor i mindst halvandet år. De får tænder, når de er 6 måneder gamle.

Grindehvalen er et pattedyr. Grindehvalernes unger dier mælk fra deres mor i mindst halvandet år. De får tænder, når de er 6 måneder gamle.

11
12

Grindehvalen spiser omkring 50 kg føde om dagen. Den foretrækker at spise blæksprutter, men ved Færøerne spiser den også blåhvilling og guldlaks, hvis der er for få blæksprutter.

Grindehvalen spiser omkring 50 kg føde om dagen. Den foretrækker at spise blæksprutter, men ved Færøerne spiser den også blåhvilling og guldlaks, hvis der er for få blæksprutter.

13
14

Man siger, at grindehvalen “ser” med ørerne. Grindehvalen sender lydbølger ud gennem spækket i hovedet. Når de f.eks. rammer en blækspruttestime, sendes lyden tilbage (ekko), og på den måde ved hvalen, hvad der er forude.

Man siger, at grindehvalen “ser” med ørerne. Grindehvalen sender lydbølger ud gennem spækket i hovedet. Når de f.eks. rammer en blækspruttestime, sendes lyden tilbage (ekko), og på den måde ved hvalen, hvad der er forude.

15
16

Grindehvalen trækker vejret gennem dens åndehul. En vandsky ses næsten en meter op i luften, når den ånder ud.

Grindehvalen trækker vejret gennem dens åndehul. En vandsky ses næsten en meter op i luften, når den ånder ud.

17
18

Grindehvalen færdes i flok, og det er hunnerne, der styrer grindeflokken og har magten. Hunnerne lever også længere end hannerne og bliver op til 60-65 år gamle.

Grindehvalen færdes i flok, og det er hunnerne, der styrer grindeflokken og har magten. Hunnerne lever også længere end hannerne og bliver op til 60-65 år gamle.

19
20

Hannerne er større end hunnerne. De bliver omkring 6,5 meter lange og vejer 2,5 ton.

Hannerne er større end hunnerne. De bliver omkring 6,5 meter lange og vejer 2,5 ton.

21
22

Færinge jager grindehvaler for at spise dem. Man mener, at man har gjort det siden folk bosatte sig på øerne i 800-tallet.

Færinge jager grindehvaler for at spise dem. Man mener, at man har gjort det siden folk bosatte sig på øerne i 800-tallet.

23
24

Der er meget hvalkød og spæk på en grindehval. Det, som man ikke spiser ferskt, saltes og tørres, så holdbarheden øges. En delikatesse er at spise tørret hvalkød og spæk sammen med tørret fisk og kolde kartofler.

Der er meget hvalkød og spæk på en grindehval. Det, som man ikke spiser ferskt, saltes og tørres, så holdbarheden øges. En delikatesse er at spise tørret hvalkød og spæk sammen med tørret fisk og kolde kartofler.

25
26

Myndighederne fraråder, at færinger spiser grind, fordi der er for mange tungmetaller i maden. Men traditionen at jage og spise grind, lever stadig blandt færinge.

Myndighederne fraråder, at færinger spiser grind, fordi der er for mange tungmetaller i maden. Men traditionen at jage og spise grind, lever stadig blandt færinge.

27
28

Har du nogensinde set en grindehval?

Har du nogensinde set en grindehval?

29
Grindehvalen

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1: U.S. Fish and Wildlife Service Northeast Region- flickr.com
S4+20: Barney Moss - commons.wikimedia.org
S6: Chris huh - commons.wikimedia.org
S8: Pcb21 - commons.wikimedia.org
S10+18: Mmo iwdg - commons.wikimedia.org
S12: © Hans Hillewaert - commons.wikimedia.org
S14: Shung - commons.wikimedia.org
S16: 2315319 - pixabay.com
S22+26: Eileen Sandá - commons.wikimedia.org
S24: Arne List - flickr.com
S28: NOAA Photo Library - commons.wikimedia.org
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Færøerne
2
Færøerne

Thordis Hansen, Sonni Djurhuus, Anni Joensen og June-Eyð Joensen - Skúlin við Streymin

Oversat til dansk af June-Eyð Joensen
Indlæst på dansk af Frederik Skovby
Indlæst på dansk af Frederik Skovby
3
4

Færøerne er 18 øer, der ligger i Nordatlanten mellem Norge, Island og Skotland. Færøerne er i rigsfællesskab med Danmark og Grønland.
Play audiofile

Færøerne er 18 øer, der ligger i Nordatlanten mellem Norge, Island og Skotland. Færøerne er i rigsfællesskab med Danmark og Grønland.
Play audiofile

5
6

Færøerne er en nation, og vores flag hedder Merkið. Det blev tegnet i 1919, men blev først anerkendt d. 25. april 1940. Siden 1947 er d. 25. april blevet fejret som færingernes flagdag.
Play audiofile

Færøerne er en nation, og vores flag hedder Merkið. Det blev tegnet i 1919, men blev først anerkendt d. 25. april 1940. Siden 1947 er d. 25. april blevet fejret som færingernes flagdag.
Play audiofile

7
8

Færøernes nye våbenskjold er en vædder på et blåt skjold, som bruges af lagmanden, ministerier og ambassader. Vædderen har været lagmandens segl siden middelalderen og var også på det første færøske flag, som man kender til.
Play audiofile

Færøernes nye våbenskjold er en vædder på et blåt skjold, som bruges af lagmanden, ministerier og ambassader. Vædderen har været lagmandens segl siden middelalderen og var også på det første færøske flag, som man kender til.
Play audiofile

9
10

Thorshavn er hovedstad på Færøerne og blandt de mindste hovedstæder i verden. Her ligger Lagtinget, den offentlige administration og meget andet, som man normalt finder i en by.
Play audiofile

Thorshavn er hovedstad på Færøerne og blandt de mindste hovedstæder i verden. Her ligger Lagtinget, den offentlige administration og meget andet, som man normalt finder i en by.
Play audiofile

11
12

Der bor omkring 50.000 mennesker på Færøerne. Første gang befolkningstallet oversteg 50.000 var i 2017. Mange færinge bor også i andre lande, både i Norden og ude i verden.
Play audiofile

Der bor omkring 50.000 mennesker på Færøerne. Første gang befolkningstallet oversteg 50.000 var i 2017. Mange færinge bor også i andre lande, både i Norden og ude i verden.
Play audiofile

13
14

På Færøerne taler vi færøsk. Selv om færøsk er et lille sprog, så er det et sprog med mange dialekter. Bogstavet “ð” (edd) findes kun i færøsk og islandsk skriftsprog. Dog har “ð” ingen udtale på færøsk længere.
Play audiofile

På Færøerne taler vi færøsk. Selv om færøsk er et lille sprog, så er det et sprog med mange dialekter. Bogstavet “ð” (edd) findes kun i færøsk og islandsk skriftsprog. Dog har “ð” ingen udtale på færøsk længere.
Play audiofile

15
16

Olej er vores nationalfest. Den holdes 28.-29. juli i Thorshavn. Til olej åbnes Lagtinget, og mange færinge samles til forskellige arrangementer.
Play audiofile

Olej er vores nationalfest. Den holdes 28.-29. juli i Thorshavn. Til olej åbnes Lagtinget, og mange færinge samles til forskellige arrangementer.
Play audiofile

17
18

Den færøske klædedragt er vores nationaldragt. Den færøske klædedragt bruges ved mange forskellige lejligheder, f.eks. til olej, bryllupper og færøsk kædedans.
Play audiofile

Den færøske klædedragt er vores nationaldragt. Den færøske klædedragt bruges ved mange forskellige lejligheder, f.eks. til olej, bryllupper og færøsk kædedans.
Play audiofile

19
20

Den færøske kædedans stammer fra middelalderen. Det er en dans uden instrumenter, i stedet synger vi kvad. Kvadene fortæller ofte historier om helte fra gamle dage.
Play audiofile

Den færøske kædedans stammer fra middelalderen. Det er en dans uden instrumenter, i stedet synger vi kvad. Kvadene fortæller ofte historier om helte fra gamle dage.
Play audiofile

21
22

Der er et meget rigt fugleliv på Færøerne. Cirka 54 fuglearter yngler her om sommeren. En af dem er strandskaden, som er vores nationalfugl. Man siger, at strandskaderne kommer til gregoriusdag, 12. marts, og denne dag fejrer vi også.
Play audiofile

Der er et meget rigt fugleliv på Færøerne. Cirka 54 fuglearter yngler her om sommeren. En af dem er strandskaden, som er vores nationalfugl. Man siger, at strandskaderne kommer til gregoriusdag, 12. marts, og denne dag fejrer vi også.
Play audiofile

23
24

Den mest almindelige vækst er græs. Der vokser omkring 400 plantearter på Færøerne. En af dem er engkabbelejen, som også er vores nationalblomst. Den blomstrer i maj og juni.
Play audiofile

Den mest almindelige vækst er græs. Der vokser omkring 400 plantearter på Færøerne. En af dem er engkabbelejen, som også er vores nationalblomst. Den blomstrer i maj og juni.
Play audiofile

25
26

Turismen er i vækst. Mange turister kommer til Færøerne for at opleve naturen, kulturen og maden. De største industrier er dog fiskeri og fiskeopdræt.
Play audiofile

Turismen er i vækst. Mange turister kommer til Færøerne for at opleve naturen, kulturen og maden. De største industrier er dog fiskeri og fiskeopdræt.
Play audiofile

27
28

Hvad ved du mere om Færøerne?
Play audiofile

Hvad ved du mere om Færøerne?
Play audiofile

29
Færøerne

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1: EileenSanda + Erik Christensen commons.wikimedia.org + RAV_ - pixabay.com
S1+10+24+28: Thordis Dahl Hansen
S4+14+26: Postverk Føroya - Philatelic Office - commons.wikimedia.org
S6: Birgir Kruse
S8: Marmelad - commons.wikimedia.org
S12: Erik Fløan - commons.wikimedia.org
S16+20: Eileen Sandá - commons.wikimedia.org
S18: Erik Christensen - commons.wikimedia.org
S22: Silas Olofson
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Færøerne
2
Færøerne

Thordis Hansen, Sonni Djurhuus, Anni Joensen og June-Eyð Joensen - Skúlin við Streymin

Oversat til dansk af June-Eyð Joensen
Indlæst på dansk af Frederik Skovby
Indlæst på dansk af Frederik Skovby
3
4

Færøerne er 18 øer, der ligger i Nordatlanten mellem Norge, Island og Skotland. Færøerne er i rigsfællesskab med Danmark og Grønland.
Play audiofile

Færøerne er 18 øer, der ligger i Nordatlanten mellem Norge, Island og Skotland. Færøerne er i rigsfællesskab med Danmark og Grønland.
Play audiofile

5
6

Færøerne er en nation, og vores flag hedder Merkið. Det blev tegnet i 1919, men blev først anerkendt d. 25. april 1940. Siden 1947 er d. 25. april blevet fejret som færingernes flagdag.
Play audiofile

Færøerne er en nation, og vores flag hedder Merkið. Det blev tegnet i 1919, men blev først anerkendt d. 25. april 1940. Siden 1947 er d. 25. april blevet fejret som færingernes flagdag.
Play audiofile

7
8

Færøernes nye våbenskjold er en vædder på et blåt skjold, som bruges af lagmanden, ministerier og ambassader. Vædderen har været lagmandens segl siden middelalderen og var også på det første færøske flag, som man kender til.
Play audiofile

Færøernes nye våbenskjold er en vædder på et blåt skjold, som bruges af lagmanden, ministerier og ambassader. Vædderen har været lagmandens segl siden middelalderen og var også på det første færøske flag, som man kender til.
Play audiofile

9
10

Thorshavn er hovedstad på Færøerne og blandt de mindste hovedstæder i verden. Her ligger Lagtinget, den offentlige administration og meget andet, som man normalt finder i en by.
Play audiofile

Thorshavn er hovedstad på Færøerne og blandt de mindste hovedstæder i verden. Her ligger Lagtinget, den offentlige administration og meget andet, som man normalt finder i en by.
Play audiofile

11
12

Der bor omkring 50.000 mennesker på Færøerne. Første gang befolkningstallet oversteg 50.000 var i 2017. Mange færinge bor også i andre lande, både i Norden og ude i verden.
Play audiofile

Der bor omkring 50.000 mennesker på Færøerne. Første gang befolkningstallet oversteg 50.000 var i 2017. Mange færinge bor også i andre lande, både i Norden og ude i verden.
Play audiofile

13
14

På Færøerne taler vi færøsk. Selv om færøsk er et lille sprog, så er det et sprog med mange dialekter. Bogstavet “ð” (edd) findes kun i færøsk og islandsk skriftsprog. Dog har “ð” ingen udtale på færøsk længere.
Play audiofile

På Færøerne taler vi færøsk. Selv om færøsk er et lille sprog, så er det et sprog med mange dialekter. Bogstavet “ð” (edd) findes kun i færøsk og islandsk skriftsprog. Dog har “ð” ingen udtale på færøsk længere.
Play audiofile

15
16

Olej er vores nationalfest. Den holdes 28.-29. juli i Thorshavn. Til olej åbnes Lagtinget, og mange færinge samles til forskellige arrangementer.
Play audiofile

Olej er vores nationalfest. Den holdes 28.-29. juli i Thorshavn. Til olej åbnes Lagtinget, og mange færinge samles til forskellige arrangementer.
Play audiofile

17
18

Den færøske klædedragt er vores nationaldragt. Den færøske klædedragt bruges ved mange forskellige lejligheder, f.eks. til olej, bryllupper og færøsk kædedans.
Play audiofile

Den færøske klædedragt er vores nationaldragt. Den færøske klædedragt bruges ved mange forskellige lejligheder, f.eks. til olej, bryllupper og færøsk kædedans.
Play audiofile

19
20

Den færøske kædedans stammer fra middelalderen. Det er en dans uden instrumenter, i stedet synger vi kvad. Kvadene fortæller ofte historier om helte fra gamle dage.
Play audiofile

Den færøske kædedans stammer fra middelalderen. Det er en dans uden instrumenter, i stedet synger vi kvad. Kvadene fortæller ofte historier om helte fra gamle dage.
Play audiofile

21
22

Der er et meget rigt fugleliv på Færøerne. Cirka 54 fuglearter yngler her om sommeren. En af dem er strandskaden, som er vores nationalfugl. Man siger, at strandskaderne kommer til gregoriusdag, 12. marts, og denne dag fejrer vi også.
Play audiofile

Der er et meget rigt fugleliv på Færøerne. Cirka 54 fuglearter yngler her om sommeren. En af dem er strandskaden, som er vores nationalfugl. Man siger, at strandskaderne kommer til gregoriusdag, 12. marts, og denne dag fejrer vi også.
Play audiofile

23
24

Den mest almindelige vækst er græs. Der vokser omkring 400 plantearter på Færøerne. En af dem er engkabbelejen, som også er vores nationalblomst. Den blomstrer i maj og juni.
Play audiofile

Den mest almindelige vækst er græs. Der vokser omkring 400 plantearter på Færøerne. En af dem er engkabbelejen, som også er vores nationalblomst. Den blomstrer i maj og juni.
Play audiofile

25
26

Turismen er i vækst. Mange turister kommer til Færøerne for at opleve naturen, kulturen og maden. De største industrier er dog fiskeri og fiskeopdræt.
Play audiofile

Turismen er i vækst. Mange turister kommer til Færøerne for at opleve naturen, kulturen og maden. De største industrier er dog fiskeri og fiskeopdræt.
Play audiofile

27
28

Hvad ved du mere om Færøerne?
Play audiofile

Hvad ved du mere om Færøerne?
Play audiofile

29
Færøerne

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1: EileenSanda + Erik Christensen commons.wikimedia.org + RAV_ - pixabay.com
S1+10+24+28: Thordis Dahl Hansen
S4+14+26: Postverk Føroya - Philatelic Office - commons.wikimedia.org
S6: Birgir Kruse
S8: Marmelad - commons.wikimedia.org
S12: Erik Fløan - commons.wikimedia.org
S16+20: Eileen Sandá - commons.wikimedia.org
S18: Erik Christensen - commons.wikimedia.org
S22: Silas Olofson
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Grindehvalen
2
Grindehvalen

2. flokkur í Skúlanum við Streymin

Oversat til dansk af June-Eyð Joensen
3
4

Grindehvalen er en tandhval, som tilhører delfinfamilien og er derfor i familie med f.eks. skækhuggeren og øresvinet.

Grindehvalen er en tandhval, som tilhører delfinfamilien og er derfor i familie med f.eks. skækhuggeren og øresvinet.

5
6

Den art grindehval, som lever ved Færøerne, kaldes “langluffet grindehval”. Denne art har længere luffer end den “kortluffede grindehval”.

Den art grindehval, som lever ved Færøerne, kaldes “langluffet grindehval”. Denne art har længere luffer end den “kortluffede grindehval”.

7
8

Den langluffede grindehval lever både på den sydlige og nordlige halvkugle. Man regner med, at der er omkring 800.000 grindehvaler i de nordlige have.

Den langluffede grindehval lever både på den sydlige og nordlige halvkugle. Man regner med, at der er omkring 800.000 grindehvaler i de nordlige have.

9
10

Grindehvalen er et pattedyr. Grindehvalernes unger dier mælk fra deres mor i mindst halvandet år. De får tænder, når de er 6 måneder gamle.

Grindehvalen er et pattedyr. Grindehvalernes unger dier mælk fra deres mor i mindst halvandet år. De får tænder, når de er 6 måneder gamle.

11
12

Grindehvalen spiser omkring 50 kg føde om dagen. Den foretrækker at spise blæksprutter, men ved Færøerne spiser den også blåhvilling og guldlaks, hvis der er for få blæksprutter.

Grindehvalen spiser omkring 50 kg føde om dagen. Den foretrækker at spise blæksprutter, men ved Færøerne spiser den også blåhvilling og guldlaks, hvis der er for få blæksprutter.

13
14

Man siger, at grindehvalen “ser” med ørerne. Grindehvalen sender lydbølger ud gennem spækket i hovedet. Når de f.eks. rammer en blækspruttestime, sendes lyden tilbage (ekko), og på den måde ved hvalen, hvad der er forude.

Man siger, at grindehvalen “ser” med ørerne. Grindehvalen sender lydbølger ud gennem spækket i hovedet. Når de f.eks. rammer en blækspruttestime, sendes lyden tilbage (ekko), og på den måde ved hvalen, hvad der er forude.

15
16

Grindehvalen trækker vejret gennem dens åndehul. En vandsky ses næsten en meter op i luften, når den ånder ud.

Grindehvalen trækker vejret gennem dens åndehul. En vandsky ses næsten en meter op i luften, når den ånder ud.

17
18

Grindehvalen færdes i flok, og det er hunnerne, der styrer grindeflokken og har magten. Hunnerne lever også længere end hannerne og bliver op til 60-65 år gamle.

Grindehvalen færdes i flok, og det er hunnerne, der styrer grindeflokken og har magten. Hunnerne lever også længere end hannerne og bliver op til 60-65 år gamle.

19
20

Hannerne er større end hunnerne. De bliver omkring 6,5 meter lange og vejer 2,5 ton.

Hannerne er større end hunnerne. De bliver omkring 6,5 meter lange og vejer 2,5 ton.

21
22

Færinge jager grindehvaler for at spise dem. Man mener, at man har gjort det siden folk bosatte sig på øerne i 800-tallet.

Færinge jager grindehvaler for at spise dem. Man mener, at man har gjort det siden folk bosatte sig på øerne i 800-tallet.

23
24

Der er meget hvalkød og spæk på en grindehval. Det, som man ikke spiser ferskt, saltes og tørres, så holdbarheden øges. En delikatesse er at spise tørret hvalkød og spæk sammen med tørret fisk og kolde kartofler.

Der er meget hvalkød og spæk på en grindehval. Det, som man ikke spiser ferskt, saltes og tørres, så holdbarheden øges. En delikatesse er at spise tørret hvalkød og spæk sammen med tørret fisk og kolde kartofler.

25
26

Myndighederne fraråder, at færinger spiser grind, fordi der er for mange tungmetaller i maden. Men traditionen at jage og spise grind, lever stadig blandt færinge.

Myndighederne fraråder, at færinger spiser grind, fordi der er for mange tungmetaller i maden. Men traditionen at jage og spise grind, lever stadig blandt færinge.

27
28

Har du nogensinde set en grindehval?

Har du nogensinde set en grindehval?

29
Grindehvalen

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1: U.S. Fish and Wildlife Service Northeast Region- flickr.com
S4+20: Barney Moss - commons.wikimedia.org
S6: Chris huh - commons.wikimedia.org
S8: Pcb21 - commons.wikimedia.org
S10+18: Mmo iwdg - commons.wikimedia.org
S12: © Hans Hillewaert - commons.wikimedia.org
S14: Shung - commons.wikimedia.org
S16: 2315319 - pixabay.com
S22+26: Eileen Sandá - commons.wikimedia.org
S24: Arne List - flickr.com
S28: NOAA Photo Library - commons.wikimedia.org
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Islandske vulkaner
IS DA SV
2
Islandske vulkaner

Margrét Embla Reynisdóttir

Oversat til dansk af Margrét Embla Reynisdóttir
Indlæst på dansk af Margrét Embla Reynisdóttir
Indlæst på dansk af Margrét Embla Reynisdóttir
3
4

Island er et af de mest aktive vulkanske steder i verden. Det er fordi Island ligger på både Amerikas og Europas kontinentalplader, som glider fra hinanden.
Play audiofile

Island er et af de mest aktive vulkanske steder i verden. Det er fordi Island ligger på både Amerikas og Europas kontinentalplader, som glider fra hinanden.
Play audiofile

5
6

Hekla er Islands mest kendte vulkan. Den er ung og meget kraftig. Hekla har været i udbrud 20 gange på 2000 år. I middelalderen troede folk, at Hekla var indgangen til helvede.
Play audiofile

Hekla er Islands mest kendte vulkan. Den er ung og meget kraftig. Hekla har været i udbrud 20 gange på 2000 år. I middelalderen troede folk, at Hekla var indgangen til helvede.
Play audiofile

7
8

Katla er Heklas lillesøster. Katla ligger under Mýrdalsjökull. Den kan være farlig på grund af gasudslip.
Play audiofile

Katla er Heklas lillesøster. Katla ligger under Mýrdalsjökull. Den kan være farlig på grund af gasudslip.
Play audiofile

9
10

Eyjafjallajökull er 1667 meter højt og er dækket af en gletsjer. Vulkanen har ikke været i udbrud ofte, men det sidste udbrud var i 2010. Ved udbruddets start stoppede al flytrafik i hele Europa og 100.000 rutefly blev aflyst.
Play audiofile

Eyjafjallajökull er 1667 meter højt og er dækket af en gletsjer. Vulkanen har ikke været i udbrud ofte, men det sidste udbrud var i 2010. Ved udbruddets start stoppede al flytrafik i hele Europa og 100.000 rutefly blev aflyst.
Play audiofile

11
12

Eldfell er en vulkan, som ligger på Vestmannaøerne. Sidste udbrud begyndte den 23. januar 1973. Det skete uforudset og alle indbyggere blev nødt til at flygte.
Play audiofile

Eldfell er en vulkan, som ligger på Vestmannaøerne. Sidste udbrud begyndte den 23. januar 1973. Det skete uforudset og alle indbyggere blev nødt til at flygte.
Play audiofile

13
14

Surtsey formede sig ved et udbrud, som var ved havets overflade den 14. november 1963. Surtsey er en af Vestmannas udøer. Vulkanens aktivitet stod på i over fire år.
Play audiofile

Surtsey formede sig ved et udbrud, som var ved havets overflade den 14. november 1963. Surtsey er en af Vestmannas udøer. Vulkanens aktivitet stod på i over fire år.
Play audiofile

15
16

Bárðarbunga ligger i Vatnajökull og er en stor og kraftfuld vulkan. Den er 200 km lang og 25 km bred. Bárðarbunga går i udbrud med 250-600 års mellemrum. Sidste gang var 2014-2015.
Play audiofile

Bárðarbunga ligger i Vatnajökull og er en stor og kraftfuld vulkan. Den er 200 km lang og 25 km bred. Bárðarbunga går i udbrud med 250-600 års mellemrum. Sidste gang var 2014-2015.
Play audiofile

17
18

Öræfajökull er syd for Vatnajökull. Öræfajökull er Islands højeste bjerg. Det er 2119 meter højt. I Öræfajökull er udbruddene ofte meget kraftige og farlige.
Play audiofile

Öræfajökull er syd for Vatnajökull. Öræfajökull er Islands højeste bjerg. Det er 2119 meter højt. I Öræfajökull er udbruddene ofte meget kraftige og farlige.
Play audiofile

19
20

Hvad ved du om vulkaner?
Play audiofile

Hvad ved du om vulkaner?
Play audiofile

21
Islandske vulkaner

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1+10: David Karnå - commons.wikimedia.org
S4: Gislandia - commons.wikimedia.org
S6: Sverrir Thorolfsson - flickr.com
S8: Icelandic Glacial Landscapes - Katla 1918 - commons.wikimedia.org
S12: Hansueli Krapf - commons.wikimedia.org
S14: Howell Williams - 1963 - commons.wikimedia.org
S16: Peter Hartree - flickr.com
S18: Theo Crazzolara - flickr.com
S20: Olikristinn - commons.wikimedia.org
Forrige side Næste side

Pages