Skift
sprog
Play audiofile
Danske talemåder 2
DA IS KL
2
Danske talemåder 2

3. b Vonsild Skole


Indlæst på dansk af Philip Biltoft
Indlæst på dansk af Philip Biltoft
3
4

“At være i lommen på en” betyder:
at man ikke bestemmer selv.
Play audiofile

“At være i lommen på en” betyder:
at man ikke bestemmer selv.
Play audiofile

5
6

“At tage tyren ved hornene” betyder:
at man gør noget, selv om man ikke har lyst til det.
Play audiofile

“At tage tyren ved hornene” betyder:
at man gør noget, selv om man ikke har lyst til det.
Play audiofile

7
8

“At have et hjerte af guld” betyder:
at man er et kærligt menneske.
Play audiofile

“At have et hjerte af guld” betyder:
at man er et kærligt menneske.
Play audiofile

9
10

“At have ben i næsen” betyder:
at man er modig.
Play audiofile

“At have ben i næsen” betyder:
at man er modig.
Play audiofile

11
12

“At få blod på tanden” betyder:
at man får meget lyst til at gøre noget.
Play audiofile

“At få blod på tanden” betyder:
at man får meget lyst til at gøre noget.
Play audiofile

13
14

“At tale med store bogstaver” betyder:
at man skælder ud.
Play audiofile

“At tale med store bogstaver” betyder:
at man skælder ud.
Play audiofile

15
16

“At gå i baglås” betyder:
at man ikke vil gøre, det man skal.
Play audiofile

“At gå i baglås” betyder:
at man ikke vil gøre, det man skal.
Play audiofile

17
18

“At have en kort lunte” betyder:
at man let bliver sur.
Play audiofile

“At have en kort lunte” betyder:
at man let bliver sur.
Play audiofile

19
20

“At gå under jorden” betyder:
at man gemmer sig for nogen.
Play audiofile

“At gå under jorden” betyder:
at man gemmer sig for nogen.
Play audiofile

21
22

Kender du andre talemåder fra dit land?
Play audiofile

Kender du andre talemåder fra dit land?
Play audiofile

23
Danske talemåder 2

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1: Commons.wikimedia.org
S4: Lody Akram Al-Badry
S6+16: Martha Hylleqvist Weile
S8: Victor Degn-Karholt
S10: Andreas Hansen
S12: Amalie Guldberg Poulsen
S14: Emma Grønne
S18: Tobias Tønning Nyrup Johs
S20: Mikkeline Askebjerg Meyer Mærsk
S22: Mercedes Mina Khaksar
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Flatey - en lille islandsk ø
IS DA SV
2
Flatey - en lille islandsk ø

Helga Dögg Sverrisdóttir

Oversat til dansk af Helga Dögg Sverrisdóttir
3
4

Flatey ligger i Breiðafjord, som er i Vestisland. Man skal sejle for at komme til øen.

Flatey ligger i Breiðafjord, som er i Vestisland. Man skal sejle for at komme til øen.

5
6

Det siges at den første bosætter på Flatey var Thrandur Tyndben. Før i tiden var øen et stort handelssted for øerne rundt om.

Det siges at den første bosætter på Flatey var Thrandur Tyndben. Før i tiden var øen et stort handelssted for øerne rundt om.

7
8

For at kommer ud til øen skal man sejle med færgen Baldur fra Stykkisholm. Mange turister besøger øen hvert år.

For at kommer ud til øen skal man sejle med færgen Baldur fra Stykkisholm. Mange turister besøger øen hvert år.

9
10

På Flatey er der en butik, hvor turisterne kan købe det, de mangler. Man kan også overnatte på øen.

På Flatey er der en butik, hvor turisterne kan købe det, de mangler. Man kan også overnatte på øen.

11
12

Der findes ingen biler på øen. Derfor bruger man traktor med vogn til at fragte varere og mennesker rundt. Før i tiden boede der over 100 mennesker på øen.

Der findes ingen biler på øen. Derfor bruger man traktor med vogn til at fragte varere og mennesker rundt. Før i tiden boede der over 100 mennesker på øen.

13
14

Husene er vedligeholdte og de er i mange farver. Der bor to familier hele året på Flatey, men mange flere om sommeren. Landsbyen er velholdt.

Husene er vedligeholdte og de er i mange farver. Der bor to familier hele året på Flatey, men mange flere om sommeren. Landsbyen er velholdt.

15
16

Flatey opstod efter et vulkanudbrud for 11-12 millioner år siden. Øen er ca. to km. lang, omkring 400 meter bred, hvor den er bredest og 20 meter bred, hvor den er smallest.

Flatey opstod efter et vulkanudbrud for 11-12 millioner år siden. Øen er ca. to km. lang, omkring 400 meter bred, hvor den er bredest og 20 meter bred, hvor den er smallest.

17
18

Flatey er den størst ø af de 40 øer og holme som den tilhører. Beboerne fisker omkring øen.

Flatey er den størst ø af de 40 øer og holme som den tilhører. Beboerne fisker omkring øen.

19
20

Da er meget fugleliv på øen, fordi der ikke findes katte, mus eller rotter. Fuglene trives godt og der findes søpapegøjer, måger, strandskader og ryler, som du ser på billedet.

Da er meget fugleliv på øen, fordi der ikke findes katte, mus eller rotter. Fuglene trives godt og der findes søpapegøjer, måger, strandskader og ryler, som du ser på billedet.

21
22

Det er fundet omkring 150 planter på Flatey. Turister må kun gå på stierne, så de ikke ødelægger planterne.

Det er fundet omkring 150 planter på Flatey. Turister må kun gå på stierne, så de ikke ødelægger planterne.

23
24

Mange kunstnere har fundet inspiration på øen, bl.a. Matthias Jochumsson, som skrev Islands nationalsang. Øen er også populær at bruge i film. Serien om Nonna og Manna blev filmet på Flatey.

Mange kunstnere har fundet inspiration på øen, bl.a. Matthias Jochumsson, som skrev Islands nationalsang. Øen er også populær at bruge i film. Serien om Nonna og Manna blev filmet på Flatey.

25
26

Kender du en anden ø, hvor der bor så få mennesker?

Kender du en anden ø, hvor der bor så få mennesker?

27
Flatey - en lille islandsk ø

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1: Brian Gratwicke - flickr.com
S4-14+18+22-26: Helga Dögg Sverrisdóttir
S16: ©Mats Wibe Lund
S20: Elma - flickr.com
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Danske talemåder 2
DA IS KL
2
Danske talemåder 2

3. b Vonsild Skole


Indlæst på dansk af Philip Biltoft
Indlæst på dansk af Philip Biltoft
3
4

“At være i lommen på en” betyder:
at man ikke bestemmer selv.
Play audiofile

“At være i lommen på en” betyder:
at man ikke bestemmer selv.
Play audiofile

5
6

“At tage tyren ved hornene” betyder:
at man gør noget, selv om man ikke har lyst til det.
Play audiofile

“At tage tyren ved hornene” betyder:
at man gør noget, selv om man ikke har lyst til det.
Play audiofile

7
8

“At have et hjerte af guld” betyder:
at man er et kærligt menneske.
Play audiofile

“At have et hjerte af guld” betyder:
at man er et kærligt menneske.
Play audiofile

9
10

“At have ben i næsen” betyder:
at man er modig.
Play audiofile

“At have ben i næsen” betyder:
at man er modig.
Play audiofile

11
12

“At få blod på tanden” betyder:
at man får meget lyst til at gøre noget.
Play audiofile

“At få blod på tanden” betyder:
at man får meget lyst til at gøre noget.
Play audiofile

13
14

“At tale med store bogstaver” betyder:
at man skælder ud.
Play audiofile

“At tale med store bogstaver” betyder:
at man skælder ud.
Play audiofile

15
16

“At gå i baglås” betyder:
at man ikke vil gøre, det man skal.
Play audiofile

“At gå i baglås” betyder:
at man ikke vil gøre, det man skal.
Play audiofile

17
18

“At have en kort lunte” betyder:
at man let bliver sur.
Play audiofile

“At have en kort lunte” betyder:
at man let bliver sur.
Play audiofile

19
20

“At gå under jorden” betyder:
at man gemmer sig for nogen.
Play audiofile

“At gå under jorden” betyder:
at man gemmer sig for nogen.
Play audiofile

21
22

Kender du andre talemåder fra dit land?
Play audiofile

Kender du andre talemåder fra dit land?
Play audiofile

23
Danske talemåder 2

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1: Commons.wikimedia.org
S4: Lody Akram Al-Badry
S6+16: Martha Hylleqvist Weile
S8: Victor Degn-Karholt
S10: Andreas Hansen
S12: Amalie Guldberg Poulsen
S14: Emma Grønne
S18: Tobias Tønning Nyrup Johs
S20: Mikkeline Askebjerg Meyer Mærsk
S22: Mercedes Mina Khaksar
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Carl Milles - en svensk skulptør
SV IS DA
2
Carl Milles - en svensk skulptør

Åk 4 på Frösakullsskolan

Oversat til dansk af Nina Zachariassen
3
4

Millesgården er et kunstmuseum og en skulpturpark på Lidingö. Det var kunstneren og skulptøren Carl Milles og hans hustru Olgas hjem, atelier og have.

Millesgården er et kunstmuseum og en skulpturpark på Lidingö. Det var kunstneren og skulptøren Carl Milles og hans hustru Olgas hjem, atelier og have.

5
6

I 1906 købte Carl og Olga Milles en grund på Lidingö. I 1936 blev Millesgården lavet om til en stiftelse, som blev givet som gave til det svenske folk. På Millesgården findes der mange kunstværker af Milles.

I 1906 købte Carl og Olga Milles en grund på Lidingö. I 1936 blev Millesgården lavet om til en stiftelse, som blev givet som gave til det svenske folk. På Millesgården findes der mange kunstværker af Milles.

7
8

Carl Emil Wilhelm Milles blev født den 23. juni 1875 i Knivsta Kommune. Han døde den 19. september 1955. Han var en af Sveriges mest berømte skulptører. I 1899 havde han for første gang en udstilling i Paris-salonen, og fortsatte med at udstille der hvert år frem til 1906.

Carl Emil Wilhelm Milles blev født den 23. juni 1875 i Knivsta Kommune. Han døde den 19. september 1955. Han var en af Sveriges mest berømte skulptører. I 1899 havde han for første gang en udstilling i Paris-salonen, og fortsatte med at udstille der hvert år frem til 1906.

9
10

Olga Milles blev født i 1874 i Graz i Østrig. Hun var portrætkunstner. Olga giftede sig med Carl Milles i 1905. De fik ingen børn.

Olga Milles blev født i 1874 i Graz i Østrig. Hun var portrætkunstner. Olga giftede sig med Carl Milles i 1905. De fik ingen børn.

11
12

Carl Milles lavede det meste af sin kunst i Europa, men senere også i USA. Han er kendt for sine fontæner og sine andre værker der er imponerende store. På billedet ses Aganippe-fontænen.

Carl Milles lavede det meste af sin kunst i Europa, men senere også i USA. Han er kendt for sine fontæner og sine andre værker der er imponerende store. På billedet ses Aganippe-fontænen.

13
14

Poseidon er havets gud i den græske mytologi. Carl fik i 1920erne opgaven at skabe en fontæne på Götapladsen i Göteborg. Poseidon er syv meter høj og er et af Göteborgs mest kendte vartegn.

Poseidon er havets gud i den græske mytologi. Carl fik i 1920erne opgaven at skabe en fontæne på Götapladsen i Göteborg. Poseidon er syv meter høj og er et af Göteborgs mest kendte vartegn.

15
16

I 1921 fik Carl Milles opgaven, at komme med et forslag til en brønd til torvet i Halmstad. Fem år senere var statuen færdig, og den hedder “Europa og tyren”. Rundt omkring den svømmer mænd med fiskehaler, som er en del af Poseidons følge.

I 1921 fik Carl Milles opgaven, at komme med et forslag til en brønd til torvet i Halmstad. Fem år senere var statuen færdig, og den hedder “Europa og tyren”. Rundt omkring den svømmer mænd med fiskehaler, som er en del af Poseidons følge.

17
18

“Genius” kaldes også for “Den lyrespillende engel”. Den mandlige engel bøjer sig mod marken samtidig med, at han holder en lyre mod himlen. Første gang den blev vist var i 1923 og i dag står den på Gösta Ekmans grav.

“Genius” kaldes også for “Den lyrespillende engel”. Den mandlige engel bøjer sig mod marken samtidig med, at han holder en lyre mod himlen. Første gang den blev vist var i 1923 og i dag står den på Gösta Ekmans grav.

19
20

Carl Milles skabte “Folke Filbyter” i 1927 til Linköping, hvor skulpturen er en del af fontænen “Folkungabrunn”. Carl Milles ven skrev bogen “Folkungaträdet” og Carl valgte et afsnit fra bogen til at skabe “Folke Filbyter”.

Carl Milles skabte “Folke Filbyter” i 1927 til Linköping, hvor skulpturen er en del af fontænen “Folkungabrunn”. Carl Milles ven skrev bogen “Folkungaträdet” og Carl valgte et afsnit fra bogen til at skabe “Folke Filbyter”.

21
22

Carl fik af en engelsk Lord til opgave at skabe “Vildsvinene” i 1929. En af dem ses på billedet her. Det svenske kongehus har købt skulpturerne og de findes i dag på Ulriksdals Slot.

Carl fik af en engelsk Lord til opgave at skabe “Vildsvinene” i 1929. En af dem ses på billedet her. Det svenske kongehus har købt skulpturerne og de findes i dag på Ulriksdals Slot.

23
24

“Mennesket og Pegasus” fra 1949 er en skulptur, som er løftet op på en høj søjle, som står i Iowa, USA. Pegasus har kraftige vinger og flyver skråt op mod himlen. Det er et symbol på menneskets muligheder og fantasiens kraft.

“Mennesket og Pegasus” fra 1949 er en skulptur, som er løftet op på en høj søjle, som står i Iowa, USA. Pegasus har kraftige vinger og flyver skråt op mod himlen. Det er et symbol på menneskets muligheder og fantasiens kraft.

25
26

Statuen “Guds hånd” er en lille mand i en stor hånd. Manden balancerer på den store hånds tommel- og pegefinger. Carl Milles arbejdede med “Guds hånd” i fire år. Den blev lavet til byen Eskilstuna.

Statuen “Guds hånd” er en lille mand i en stor hånd. Manden balancerer på den store hånds tommel- og pegefinger. Carl Milles arbejdede med “Guds hånd” i fire år. Den blev lavet til byen Eskilstuna.

27
28

“Skøjteprinsessen” blev skabt i 1949. Carl Milles fik sin idé fra en dygtig skøjteløber på Rockerfeller Plaza i New York. Skøjteprinsessen har armene udstrakt og den korte kjole svinger i en piruet.

“Skøjteprinsessen” blev skabt i 1949. Carl Milles fik sin idé fra en dygtig skøjteløber på Rockerfeller Plaza i New York. Skøjteprinsessen har armene udstrakt og den korte kjole svinger i en piruet.

29
30

“Spirit of Transportation” er noget af Carl Milles sidste arbejde, som forestiller en indianer, som bærer en kano på skulderen. Statuen blev lavet i 1952. Carl blev inspireret af den måde, indianerne bevægede sig i vand og på land.

“Spirit of Transportation” er noget af Carl Milles sidste arbejde, som forestiller en indianer, som bærer en kano på skulderen. Statuen blev lavet i 1952. Carl blev inspireret af den måde, indianerne bevægede sig i vand og på land.

31
32

Den 19. september 1955 dør Carl Milles i sit hjem på Millesgården og blev begravet i Skovkapellet. Efter Carl Milles død levede Olga Milles sine sidste år i Graz, hvor hun døde i 1967, 93 år gammel. Olga Milles ligger begravet på Millesgården sammen med Carl Milles.

Den 19. september 1955 dør Carl Milles i sit hjem på Millesgården og blev begravet i Skovkapellet. Efter Carl Milles død levede Olga Milles sine sidste år i Graz, hvor hun døde i 1967, 93 år gammel. Olga Milles ligger begravet på Millesgården sammen med Carl Milles.

33
34

Kender du til nogle skulptører fra dit land?

Kender du til nogle skulptører fra dit land?

35
Carl Milles - en svensk skulptør

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1: Holger Ellgaard - commons.wikimedia.org
S4+6+8+12+14+18-34: Lisa Borgstörm
S10: commons.wikimedia.org
S16: Ghostrider - commons.wikimedia.org

Se mere:
www.millesgarden.se
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
De islandske julemænd
De islandske julemænd

Helga Dögg Sverrisdóttir

Oversat til dansk af Helga Dögg Sverrisdóttir
Indlæst på dansk af Oliver Dahl Jensen
Indlæst på dansk af Oliver Dahl Jensen
3
4

De islandske julemænd er i familie med trolde. Der er 13 i alt. Før i tiden skræmte de børn og stjal fra folk. I dag giver de børnene noget i skoen f. eks. en mandarin, slik eller legetøj. Børn sætter skoen i vinduet 13 dage før jul. Hvis de er uartige, får de en kartoffel i skoen.
Play audiofile

De islandske julemænd er i familie med trolde. Der er 13 i alt. Før i tiden skræmte de børn og stjal fra folk. I dag giver de børnene noget i skoen f. eks. en mandarin, slik eller legetøj. Børn sætter skoen i vinduet 13 dage før jul. Hvis de er uartige, får de en kartoffel i skoen.
Play audiofile

5
6

Julemændenes far og mor hedder Leppalúði og Grýla. Det siges at Grýla spiser uartige børn. Julekatten, som Leppalúði holder, tager børn, som ikke får nyt tøj til jul.
Play audiofile

Julemændenes far og mor hedder Leppalúði og Grýla. Det siges at Grýla spiser uartige børn. Julekatten, som Leppalúði holder, tager børn, som ikke får nyt tøj til jul.
Play audiofile

7
8

Den 12. december begynder julemændene at komme til beboede områder. Den første hedder Stekkjastaur. Før i tiden prøvede han at suge mælken af fårene i stalden hos landmændene.
Play audiofile

Den 12. december begynder julemændene at komme til beboede områder. Den første hedder Stekkjastaur. Før i tiden prøvede han at suge mælken af fårene i stalden hos landmændene.
Play audiofile

9
10

Den 13. december kommer Giljagaur. Før malkemaskinens tid listede han ind i stalden og stjal skummet i mælkespandene.
Play audiofile

Den 13. december kommer Giljagaur. Før malkemaskinens tid listede han ind i stalden og stjal skummet i mælkespandene.
Play audiofile

11
12

Julemanden, som kommer den 14. december, hedder Stúfur fordi han er den mindste. Han stjæler folks stegepander og spiser resterne i dem.
Play audiofile

Julemanden, som kommer den 14. december, hedder Stúfur fordi han er den mindste. Han stjæler folks stegepander og spiser resterne i dem.
Play audiofile

13
14

Den 15. december kommer Thvörusleikir oppe fra fjeldet. Han slikker grydeskeen, som gryden blev skrabet med.
Play audiofile

Den 15. december kommer Thvörusleikir oppe fra fjeldet. Han slikker grydeskeen, som gryden blev skrabet med.
Play audiofile

15
16

Den 16. december kommer Pottasleikir på besøg. Han prøver at finde gryder, som ikke er vasket op for at slikke resterne.
Play audiofile

Den 16. december kommer Pottasleikir på besøg. Han prøver at finde gryder, som ikke er vasket op for at slikke resterne.
Play audiofile

17
18

Askasleikir kommer den 17. december. Han gemmer sig under sengen. Hvis nogen, i gamle dage, satte deres trækar med mad på gulvet, greb han det og slikkede alt, som var i det.
Play audiofile

Askasleikir kommer den 17. december. Han gemmer sig under sengen. Hvis nogen, i gamle dage, satte deres trækar med mad på gulvet, greb han det og slikkede alt, som var i det.
Play audiofile

19
20

Hurðaskellir kommer til husene 18. december. Han går rundt og smækker med døre, så folk ikke kan sove.
Play audiofile

Hurðaskellir kommer til husene 18. december. Han går rundt og smækker med døre, så folk ikke kan sove.
Play audiofile

21
22

Julemanden, som kommer 19. december hedder Skyrgámur. Han elsker skyr. Han listede sig ind i spisekammeret og åd skyr fra et kar.
Play audiofile

Julemanden, som kommer 19. december hedder Skyrgámur. Han elsker skyr. Han listede sig ind i spisekammeret og åd skyr fra et kar.
Play audiofile

23
24

Bjúgnakrækir kommer på besøg den 20. december. Han elsker at spise tykke lammepølser og stjæler dem, han kan finde.
Play audiofile

Bjúgnakrækir kommer på besøg den 20. december. Han elsker at spise tykke lammepølser og stjæler dem, han kan finde.
Play audiofile

25
26

Den 21. december kommer Gluggagæir på besøg. Han er ikke så grådig med mad, som nogle af hans brødre, men han er nysgerrig og kigger ind af vinduerne.
Play audiofile

Den 21. december kommer Gluggagæir på besøg. Han er ikke så grådig med mad, som nogle af hans brødre, men han er nysgerrig og kigger ind af vinduerne.
Play audiofile

27
28

Gáttathefur kommer den 22. december. Han har en stor næse og synes godt om duften af tynde ´løvbrød´ (laufabrauð) og andre kager, når der bages før julen.
Play audiofile

Gáttathefur kommer den 22. december. Han har en stor næse og synes godt om duften af tynde ´løvbrød´ (laufabrauð) og andre kager, når der bages før julen.
Play audiofile

29
30

Lillejuleaften, den 23. december, kommer Ketkrókur, som er sulten efter kød. Han bruger alle kneb for at finde kød.
Play audiofile

Lillejuleaften, den 23. december, kommer Ketkrókur, som er sulten efter kød. Han bruger alle kneb for at finde kød.
Play audiofile

31
32

Kertasnikir kommer juleaftensdag 24. december. I gamle dage var lys sjældne og værdifulde, og derfor var det en stor glæde, når børnene fik deres eget lys til jul. Derfor ville Kertasnikir også have et lys.
Play audiofile

Kertasnikir kommer juleaftensdag 24. december. I gamle dage var lys sjældne og værdifulde, og derfor var det en stor glæde, når børnene fik deres eget lys til jul. Derfor ville Kertasnikir også have et lys.
Play audiofile

33
34

Hvordan er historien om julemanden i dit land?
Play audiofile

Hvordan er historien om julemanden i dit land?
Play audiofile

35
De islandske julemænd

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1-34: Þjóminjasafn Íslands

www.thjodminjasafn.is
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Lucia - en svensk tradition
2
Lucia - en svensk tradition

Lisa Borgström & Susanne Arvidson

Oversat til dansk af 3. b Vonsild Skole
3
4

Lucia er en svensk højtid, som fejres den 13. december. Fejringen af Lucia i nyere tid startede i Vestsverige i den rige overklasse.

Lucia er en svensk højtid, som fejres den 13. december. Fejringen af Lucia i nyere tid startede i Vestsverige i den rige overklasse.

5
6

I Sverige mindes vi kvinden fra den sicilianske by Siracusa. Hun blev en kristen martyr i år 304. Hun kaldes for Sankta Lucia og er grunden til nutidens lysfest.

I Sverige mindes vi kvinden fra den sicilianske by Siracusa. Hun blev en kristen martyr i år 304. Hun kaldes for Sankta Lucia og er grunden til nutidens lysfest.

7
8

Lucia kommer af det latinske ord “lux”, som betyder lys. På Sicilien er Lucia et navn, som betyder “Den lysende”.

Lucia kommer af det latinske ord “lux”, som betyder lys. På Sicilien er Lucia et navn, som betyder “Den lysende”.

9
10

Lucia kom fra en rig familie, men gav alt det hun ejede væk. Allerede som barn aflagde hun et løfte om at leve som jomfru. Hun er skytsengel for blinde og svagtseende.

Lucia kom fra en rig familie, men gav alt det hun ejede væk. Allerede som barn aflagde hun et løfte om at leve som jomfru. Hun er skytsengel for blinde og svagtseende.

11
12

I 1927 arrangerede avisen Stockholms Dagblad en udvælgelse til Sveriges Lucia. De lavede et optog gennem hovedstaden.

I 1927 arrangerede avisen Stockholms Dagblad en udvælgelse til Sveriges Lucia. De lavede et optog gennem hovedstaden.

13
14

Vi begyndte at fejre Lucia i de fleste svenske byer. Alle byer ville have sit eget Lucia. Højtiden begyndte at blive fejret i skoler og på arbejdspladser.

Vi begyndte at fejre Lucia i de fleste svenske byer. Alle byer ville have sit eget Lucia. Højtiden begyndte at blive fejret i skoler og på arbejdspladser.

15
16

Forrest går Lucia alene. Et normalt luciaoptog består af piger i hvide kjoler, drenge med stjerner, peberkage-drenge og julemænd, som synger om Lucia, Sankt Stefan og jul.

Forrest går Lucia alene. Et normalt luciaoptog består af piger i hvide kjoler, drenge med stjerner, peberkage-drenge og julemænd, som synger om Lucia, Sankt Stefan og jul.

17
18

Traditionen tro spiser man “Lussekatte” og peberkager på Luciadag. En lussekat er en bolle af hvededej, som er gullig på grund af safran.

Traditionen tro spiser man “Lussekatte” og peberkager på Luciadag. En lussekat er en bolle af hvededej, som er gullig på grund af safran.

19
20

Den italienske komponist Teodoro Cottrau har skrevet musikken til “Natten går tunga fjät” (Luciasangen). Den svenske tekst er skrevet af Arvid Rosén i 1928.

Den italienske komponist Teodoro Cottrau har skrevet musikken til “Natten går tunga fjät” (Luciasangen). Den svenske tekst er skrevet af Arvid Rosén i 1928.

21
22

“Natten går med tunge skridt, på gård og i stue.
På jorden solen har forladt, skyggerne hersker.
I vort mørke hus, stiger med tændte lys
Sankta Lucia, Sankta Lucia.”

“Natten går med tunge skridt, på gård og i stue.
På jorden solen har forladt, skyggerne hersker.
I vort mørke hus, stiger med tændte lys
Sankta Lucia, Sankta Lucia.”

23
24

Sangen “Natten går tunga fjät”.
Play audiofile

Sangen “Natten går tunga fjät”.
Play audiofile

25
26

Fejrer I Lucia i jeres land?

Fejrer I Lucia i jeres land?

27
Lucia - en svensk tradition

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1+26: Christina Zetterberg - pixabay.com
S4: Frida Gabot - pixabay.com
S6: Commons.wikimedia.org
S8: Sailko - commons.wikimedia.org
S10: Pxhere.com
S12: Stockholms Dagblad - commons.wikimedia.org
S14: Flickr.com
S16+20: Forslunds Gymnasium - flickr.com
S18: Elaine Ashton - flickr.com
S22: Teodoro Cottrau - commons.wikimedia.org
S24: Claudia Gründer - commons.wikimedia.org
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Drangey - en ø i Skagafjord
IS DA SV
2
Drangey - en ø i Skagafjord

Helga Dögg Sverrisdóttir

Oversat til dansk af Helga Dögg Sverrisdóttir
3
4

Drangey er en ca. 700.000 år gammelt tuf-kløft i Skagafjord.

Drangey er en ca. 700.000 år gammelt tuf-kløft i Skagafjord.

5
6

Øen er 180 meter høj og lodret. Man kan kun komme op på øen ét sted.

Øen er 180 meter høj og lodret. Man kan kun komme op på øen ét sted.

7
8

Før i tiden hentede beboerne i Skagafjord mad på øen - fugle og æg. Det siges, at der blev fanget omkring 200.000 fugle her.

Før i tiden hentede beboerne i Skagafjord mad på øen - fugle og æg. Det siges, at der blev fanget omkring 200.000 fugle her.

9
10

Man fanger stadig fugle på øen og rapeller efter æg. Når man sejler rundt om Drangey kan man se sæler.

Man fanger stadig fugle på øen og rapeller efter æg. Når man sejler rundt om Drangey kan man se sæler.

11
12

Øen er frodig og før i tiden sejlede man får til øen, så de kunne græsse.

Øen er frodig og før i tiden sejlede man får til øen, så de kunne græsse.

13
14

Sagnet siger, at en huskarl og en kælling ledte efter en kvie til en okse omkring øen, men blev til sten.

Sagnet siger, at en huskarl og en kælling ledte efter en kvie til en okse omkring øen, men blev til sten.

15
16

“Kællingen” står syd for Drangey mens “huskarlen”, som stod nord for øen, er forsvundet i havet. På billedet ser du “Kællingen”.

“Kællingen” står syd for Drangey mens “huskarlen”, som stod nord for øen, er forsvundet i havet. På billedet ser du “Kællingen”.

17
18

Første gang, man hører om øen, er i Grettes Saga. Her fortælles der om Grette Stærke Ásmundsson og hans bror Illuges liv og død på Drangey omk. år 1030.

Første gang, man hører om øen, er i Grettes Saga. Her fortælles der om Grette Stærke Ásmundsson og hans bror Illuges liv og død på Drangey omk. år 1030.

19
20

Grette var fredløs og var på flugt. Han boede på Drangey med sin bror Illuge og trællen Glaumur. Han blev dræbt på øen.

Grette var fredløs og var på flugt. Han boede på Drangey med sin bror Illuge og trællen Glaumur. Han blev dræbt på øen.

21
22

Der har været mange ulykker på øen og derfor fik man biskop Gudmund den Gode til at indvie øen ca. år 1203.

Der har været mange ulykker på øen og derfor fik man biskop Gudmund den Gode til at indvie øen ca. år 1203.

23
24

Drangey er et populært turistmål og det er spændende at komme der. Herfra starter turen.

Drangey er et populært turistmål og det er spændende at komme der. Herfra starter turen.

25
26

Findes der en lille ø, som fortæller en historie i dit land?

Findes der en lille ø, som fortæller en historie i dit land?

27
Drangey - en ø i Skagafjord

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1+6+8+12+14+16+18+22+24: Helga Dögg Sverrisdóttir
S4: Palthrow - commons.wikimedia.org
S10 Andrew Jenner - pixabay.com
S20: Grettir - commons.wikimedia.org
S26: O. Schulz - 1889 - commons.wikimedia.org
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Skandinavien
Skandinavien

Stefan Nielsen


Indlæst på dansk af Jeppe Bygebjerg Kristensen
Indlæst på dansk af Jeppe Bygebjerg Kristensen
3
4

Skandinavien betegner landene Danmark, Norge og Sverige, som deler fælles sprog, kultur og historie. Der bor ca. 20 millioner i Skandinavien.
Play audiofile

Skandinavien betegner landene Danmark, Norge og Sverige, som deler fælles sprog, kultur og historie. Der bor ca. 20 millioner i Skandinavien.
Play audiofile

5
6

Når man på engelsk taler om “Scandinavia” er Island, Færøerne og Finland også medregnet. Men dét betegnes oftest som “Norden”. I hele Norden bor der over 26 millioner mennesker.
Play audiofile

Når man på engelsk taler om “Scandinavia” er Island, Færøerne og Finland også medregnet. Men dét betegnes oftest som “Norden”. I hele Norden bor der over 26 millioner mennesker.
Play audiofile

7
8

Allerede i år 77 e.Kr. nævnes Skandinavien første gang af den romerske naturvidenskabsmand Plinius den Ældre.
Play audiofile

Allerede i år 77 e.Kr. nævnes Skandinavien første gang af den romerske naturvidenskabsmand Plinius den Ældre.
Play audiofile

9
10

Man mener, at ordet “Skandinavien” kommer fra ordet “Skåne”, som er et område, der ligger i Sydsverige.
Play audiofile

Man mener, at ordet “Skandinavien” kommer fra ordet “Skåne”, som er et område, der ligger i Sydsverige.
Play audiofile

11
12

Fra 1397-1523 var de tre lande samlet under én fælles regent. Det hed Kalmarunionen. Det fælles flag var gult og rødt.
Play audiofile

Fra 1397-1523 var de tre lande samlet under én fælles regent. Det hed Kalmarunionen. Det fælles flag var gult og rødt.
Play audiofile

13
14

H.C. Andersen skrev i 1839 et digt, som hedder “Jeg er en Skandinav”. Han skrev det fordi, han syntes, at de tre lande havde meget tilfælles og var som ét folk.
Play audiofile

H.C. Andersen skrev i 1839 et digt, som hedder “Jeg er en Skandinav”. Han skrev det fordi, han syntes, at de tre lande havde meget tilfælles og var som ét folk.
Play audiofile

15
16

Ude i verden opfattes dansk, norsk og svensk som dialekter af samme sprog, fordi man kan forstå hinanden, hvis man gør sig umage. Islandsk og færøsk ligner mere det, som man talte for 1000 år siden i Skandinavien.
Play audiofile

Ude i verden opfattes dansk, norsk og svensk som dialekter af samme sprog, fordi man kan forstå hinanden, hvis man gør sig umage. Islandsk og færøsk ligner mere det, som man talte for 1000 år siden i Skandinavien.
Play audiofile

17
18

De tre lande har også arbejdet tæt sammen på forskellige områder. Mest kendt er SAS, som er et flyselskab.
Play audiofile

De tre lande har også arbejdet tæt sammen på forskellige områder. Mest kendt er SAS, som er et flyselskab.
Play audiofile

19
20

Der er lavet en del fælles TV-serier og musikprogrammer. Bl.a. Matador, Fleksnes og MGP Nordic.
Play audiofile

Der er lavet en del fælles TV-serier og musikprogrammer. Bl.a. Matador, Fleksnes og MGP Nordic.
Play audiofile

21
22

I Skandinavien bruges møntfoden “Kroner”. Danske kroner (DKK) , norske kroner (NOK) og svenske kroner (SEK). De er ikke lige meget værd.
Play audiofile

I Skandinavien bruges møntfoden “Kroner”. Danske kroner (DKK) , norske kroner (NOK) og svenske kroner (SEK). De er ikke lige meget værd.
Play audiofile

23
24

Regeringerne i Skandinavien og de nordiske lande arbejder for mere samarbejde. De hedder Nordisk Ministerråd.
Play audiofile

Regeringerne i Skandinavien og de nordiske lande arbejder for mere samarbejde. De hedder Nordisk Ministerråd.
Play audiofile

25
26

Alle tre lande har deres eget kongehus. Både det danske og norske kongehus tilhører den Glückburgske-fyrsteslægt. Det svenske kongehus tilhører Bernadotte-slægten.
Play audiofile

Alle tre lande har deres eget kongehus. Både det danske og norske kongehus tilhører den Glückburgske-fyrsteslægt. Det svenske kongehus tilhører Bernadotte-slægten.
Play audiofile

27
28

Kan du se, hvilke lande, de tre våbenskjold hver især hører til?
Play audiofile

Kan du se, hvilke lande, de tre våbenskjold hver især hører til?
Play audiofile

29
Skandinavien

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1: Gerhard Mercator (1595) - commons.wikimedia.org
S4: Elias Schäfer - pixabay.com
S6: Malene Thyssen - commons.wikimedia.org
S8: Pliny the Elder - 1635 - commons.wikimedia.org
S10: Lapplänning - commons.wikimedia.org
S12+28: commons.wikimedia.org
S14: Bergen Public Library Norway - commons.wikimedia.org
S16: Arne Torp - norden.org
S18: Bene Riobó - commons.wikimedia.org
S20: discogs.com
S22: Steinar Hovland - pixabay.com
S24: Norden.org
S26: Laurits Tuxen - Amalienborg Museum - 1883/ 1886
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Danske talemåder 1
Danske talemåder 1

3. b Vonsild Skole


Indlæst på dansk af Jeppe Bygebjerg Kristensen
Indlæst på dansk af Jeppe Bygebjerg Kristensen
3
4

Vi bruger talemåder (idiomer) i Danmark for at sige noget kort og præcist, hvor man ellers skulle bruge mange ord. Talemåder er et slags billedsprog.
Play audiofile

Vi bruger talemåder (idiomer) i Danmark for at sige noget kort og præcist, hvor man ellers skulle bruge mange ord. Talemåder er et slags billedsprog.
Play audiofile

5
6

“At have ild i røven” betyder:
at man ikke kan sidde stille eller er urolig.
Play audiofile

“At have ild i røven” betyder:
at man ikke kan sidde stille eller er urolig.
Play audiofile

7
8

“At stikke næsen i alting” betyder:
at man blander sig i alt.
Play audiofile

“At stikke næsen i alting” betyder:
at man blander sig i alt.
Play audiofile

9
10

“At hælde vand ud af ørene” betyder:
at man snakker om ligegyldige ting hele tiden.
Play audiofile

“At hælde vand ud af ørene” betyder:
at man snakker om ligegyldige ting hele tiden.
Play audiofile

11
12

“At slå to fluer med et smæk” betyder:
at man gør to ting på samme tid.
Play audiofile

“At slå to fluer med et smæk” betyder:
at man gør to ting på samme tid.
Play audiofile

13
14

“At sidde på nåle” betyder:
at man er spændt.
Play audiofile

“At sidde på nåle” betyder:
at man er spændt.
Play audiofile

15
16

“At være i den syvende himmel” betyder:
at man er forelsket.
Play audiofile

“At være i den syvende himmel” betyder:
at man er forelsket.
Play audiofile

17
18

“At tage gas på nogen” betyder:
at man laver sjov med en.
Play audiofile

“At tage gas på nogen” betyder:
at man laver sjov med en.
Play audiofile

19
20

“At have lange fingre” betyder:
at man er en tyv og stjæler.
Play audiofile

“At have lange fingre” betyder:
at man er en tyv og stjæler.
Play audiofile

21
22

Kender du andre talemåder?
Play audiofile

23
Danske talemåder 1

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1: pexels.com/ commons.wikimedia.org
S4: Emilie Møller Carlsen - Vonsild Skole
S6+16: Lody Akram Al-Badry - Vonsild Skole
S8: Frederikke Lund Hedegaard - Vonsild Skole
S10+14: Emma Grønne - Vonsild Skole
S12: Celina Laisbo - Vonsild Skole
S18: Casper Grant Larsen - Vonsild Skole
S20: Andreas Hansen - Vonsild Skole
S22: Freja Gaardsted Pedersen - Vonsild Skole
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Drangey - en ø i Skagafjord
IS DA SV
2
Drangey - en ø i Skagafjord

Helga Dögg Sverrisdóttir

Oversat til dansk af Helga Dögg Sverrisdóttir
3
4

Drangey er en ca. 700.000 år gammelt tuf-kløft i Skagafjord.

Drangey er en ca. 700.000 år gammelt tuf-kløft i Skagafjord.

5
6

Øen er 180 meter høj og lodret. Man kan kun komme op på øen ét sted.

Øen er 180 meter høj og lodret. Man kan kun komme op på øen ét sted.

7
8

Før i tiden hentede beboerne i Skagafjord mad på øen - fugle og æg. Det siges, at der blev fanget omkring 200.000 fugle her.

Før i tiden hentede beboerne i Skagafjord mad på øen - fugle og æg. Det siges, at der blev fanget omkring 200.000 fugle her.

9
10

Man fanger stadig fugle på øen og rapeller efter æg. Når man sejler rundt om Drangey kan man se sæler.

Man fanger stadig fugle på øen og rapeller efter æg. Når man sejler rundt om Drangey kan man se sæler.

11
12

Øen er frodig og før i tiden sejlede man får til øen, så de kunne græsse.

Øen er frodig og før i tiden sejlede man får til øen, så de kunne græsse.

13
14

Sagnet siger, at en huskarl og en kælling ledte efter en kvie til en okse omkring øen, men blev til sten.

Sagnet siger, at en huskarl og en kælling ledte efter en kvie til en okse omkring øen, men blev til sten.

15
16

“Kællingen” står syd for Drangey mens “huskarlen”, som stod nord for øen, er forsvundet i havet. På billedet ser du “Kællingen”.

“Kællingen” står syd for Drangey mens “huskarlen”, som stod nord for øen, er forsvundet i havet. På billedet ser du “Kællingen”.

17
18

Første gang, man hører om øen, er i Grettes Saga. Her fortælles der om Grette Stærke Ásmundsson og hans bror Illuges liv og død på Drangey omk. år 1030.

Første gang, man hører om øen, er i Grettes Saga. Her fortælles der om Grette Stærke Ásmundsson og hans bror Illuges liv og død på Drangey omk. år 1030.

19
20

Grette var fredløs og var på flugt. Han boede på Drangey med sin bror Illuge og trællen Glaumur. Han blev dræbt på øen.

Grette var fredløs og var på flugt. Han boede på Drangey med sin bror Illuge og trællen Glaumur. Han blev dræbt på øen.

21
22

Der har været mange ulykker på øen og derfor fik man biskop Gudmund den Gode til at indvie øen ca. år 1203.

Der har været mange ulykker på øen og derfor fik man biskop Gudmund den Gode til at indvie øen ca. år 1203.

23
24

Drangey er et populært turistmål og det er spændende at komme der. Herfra starter turen.

Drangey er et populært turistmål og det er spændende at komme der. Herfra starter turen.

25
26

Findes der en lille ø, som fortæller en historie i dit land?

Findes der en lille ø, som fortæller en historie i dit land?

27
Drangey - en ø i Skagafjord

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1+6+8+12+14+16+18+22+24: Helga Dögg Sverrisdóttir
S4: Palthrow - commons.wikimedia.org
S10 Andrew Jenner - pixabay.com
S20: Grettir - commons.wikimedia.org
S26: O. Schulz - 1889 - commons.wikimedia.org
Forrige side Næste side

Pages