Skift
sprog
Play audiofile
Vandfald i Island
Vandfald i Island

Svanhvít Hreinsdóttir

Oversat til dansk af Svanhvít Hreinsdóttir
Indlæst på dansk af Hjalte Aaby Salling Sørensen
Indlæst på dansk af Hjalte Aaby Salling Sørensen
3
4

I Island er der meget vand. Der er meget grundvand, det sner og regner. Der kommer også vand, når gletsjerne smelter, mest om sommeren. I Island er der bjerge og bakker og derfor mange vandfald.
Play audiofile

I Island er der meget vand. Der er meget grundvand, det sner og regner. Der kommer også vand, når gletsjerne smelter, mest om sommeren. I Island er der bjerge og bakker og derfor mange vandfald.
Play audiofile

5
6

Nogle af elvene er bjergelve og de er klare og rene. Gletsjer-elvene kommer fra gletsjerne og de bærer en masse ler og sand med sig. Ofte mødes disse elve, og det er interessant at se dem blande sig sammen.
Play audiofile

Nogle af elvene er bjergelve og de er klare og rene. Gletsjer-elvene kommer fra gletsjerne og de bærer en masse ler og sand med sig. Ofte mødes disse elve, og det er interessant at se dem blande sig sammen.
Play audiofile

7
8

Dettifoss er Islands kraftigste vandfald og det er 100 meter bredt og 45 meter højt. Elven, den ligger i, hedder Jökulsá á Fjöllum. Tæt på Dettifoss er to mindre vandfald - Hafragilsfoss og Selfoss.
Play audiofile

Dettifoss er Islands kraftigste vandfald og det er 100 meter bredt og 45 meter højt. Elven, den ligger i, hedder Jökulsá á Fjöllum. Tæt på Dettifoss er to mindre vandfald - Hafragilsfoss og Selfoss.
Play audiofile

9
10

Gullfoss er det mest berømte og mest besøgte vandfald i Island. Gullfoss ligger i elven Hvítá og den kommer fra Langjökull. Vandfaldet er i alt 32 meter, som er fordelt på to vandfald.
Play audiofile

Gullfoss er det mest berømte og mest besøgte vandfald i Island. Gullfoss ligger i elven Hvítá og den kommer fra Langjökull. Vandfaldet er i alt 32 meter, som er fordelt på to vandfald.
Play audiofile

11
12

Nedenfor Eyjafjallajökull er Seljalandsfoss. Det er 62 meter højt og populært hos turister. Det er muligt at gå om bagved vandfaldet, som mange synes er helt specielt.
Play audiofile

Nedenfor Eyjafjallajökull er Seljalandsfoss. Det er 62 meter højt og populært hos turister. Det er muligt at gå om bagved vandfaldet, som mange synes er helt specielt.
Play audiofile

13
14

Skógafoss er et 60 meter højt og 25 meter bredt vandfald i Skógá. Det er det sidste i rækken af mange vandfald i Skógá og det smukkeste. Et sagn siger, at i grotten bagved vandfaldet, er der en guldkiste.
Play audiofile

Skógafoss er et 60 meter højt og 25 meter bredt vandfald i Skógá. Det er det sidste i rækken af mange vandfald i Skógá og det smukkeste. Et sagn siger, at i grotten bagved vandfaldet, er der en guldkiste.
Play audiofile

15
16

Dynjandi ligger på Vestfjordene og øverst er vandfaldet 30 meter bredt men 60 meter nederst. Det er 100 meter højt og der er flere vandfald længere nede.
Play audiofile

Dynjandi ligger på Vestfjordene og øverst er vandfaldet 30 meter bredt men 60 meter nederst. Det er 100 meter højt og der er flere vandfald længere nede.
Play audiofile

17
18

I nationalparken i Skaftafell ligger Svartifoss. Der er meget smukt søjlebasalt omkring vandfaldet.
Play audiofile

I nationalparken i Skaftafell ligger Svartifoss. Der er meget smukt søjlebasalt omkring vandfaldet.
Play audiofile

19
20

Hraunfossar (lavavandfaldet) ligger ikke i en elv, men vandet kommer direkte fra lavaen i mange små vandfald, som falder i Hvítá i Borgarfjörður.
Play audiofile

Hraunfossar (lavavandfaldet) ligger ikke i en elv, men vandet kommer direkte fra lavaen i mange små vandfald, som falder i Hvítá i Borgarfjörður.
Play audiofile

21
22

Goðafoss (Gudernes vandfald) er i Skjálfandafljót og er 12 meter højt. Det siges at lagmanden Thorgeir kastede sine hedenske gudestatuer i vandfaldet, da Island valgte kristendommen i år 1000. Derfor har vandfaldet fået dette navn.
Play audiofile

Goðafoss (Gudernes vandfald) er i Skjálfandafljót og er 12 meter højt. Det siges at lagmanden Thorgeir kastede sine hedenske gudestatuer i vandfaldet, da Island valgte kristendommen i år 1000. Derfor har vandfaldet fået dette navn.
Play audiofile

23
24

Ikke alle vandfalde er store, men i Elliðaárdal i Reykjavík, Islands hovedstad, er der et lille vandfald, som børn elsker at hoppe i, når vejret er godt.
Play audiofile

Ikke alle vandfalde er store, men i Elliðaárdal i Reykjavík, Islands hovedstad, er der et lille vandfald, som børn elsker at hoppe i, når vejret er godt.
Play audiofile

25
26

Findes der vandfald i dit land?
Play audiofile

Findes der vandfald i dit land?
Play audiofile

27
Vandfald i Island

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1+16: Diego delso - commons.wikimedia.org
S4: Jacqueline Macou - pixabay.com
S6: www.ferlir.is
S8: Txetxu - flickr.com
S10: Gamene - flickr.com
S12+20+22: 12019 - pixabay.com
S14: Jeremy Goldberg - commons.wikimedia.org
S18: Andrés Nieto Porras - flickr.com
S24: Svanhvít Hreinsdóttir
S26: Marshall Sisterson - pixabay.com
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Vandfald i Island
Vandfald i Island

Svanhvít Hreinsdóttir

Oversat til dansk af Svanhvít Hreinsdóttir
Indlæst på dansk af Hjalte Aaby Salling Sørensen
Indlæst på dansk af Hjalte Aaby Salling Sørensen
3
4

I Island er der meget vand. Der er meget grundvand, det sner og regner. Der kommer også vand, når gletsjerne smelter, mest om sommeren. I Island er der bjerge og bakker og derfor mange vandfald.
Play audiofile

I Island er der meget vand. Der er meget grundvand, det sner og regner. Der kommer også vand, når gletsjerne smelter, mest om sommeren. I Island er der bjerge og bakker og derfor mange vandfald.
Play audiofile

5
6

Nogle af elvene er bjergelve og de er klare og rene. Gletsjer-elvene kommer fra gletsjerne og de bærer en masse ler og sand med sig. Ofte mødes disse elve, og det er interessant at se dem blande sig sammen.
Play audiofile

Nogle af elvene er bjergelve og de er klare og rene. Gletsjer-elvene kommer fra gletsjerne og de bærer en masse ler og sand med sig. Ofte mødes disse elve, og det er interessant at se dem blande sig sammen.
Play audiofile

7
8

Dettifoss er Islands kraftigste vandfald og det er 100 meter bredt og 45 meter højt. Elven, den ligger i, hedder Jökulsá á Fjöllum. Tæt på Dettifoss er to mindre vandfald - Hafragilsfoss og Selfoss.
Play audiofile

Dettifoss er Islands kraftigste vandfald og det er 100 meter bredt og 45 meter højt. Elven, den ligger i, hedder Jökulsá á Fjöllum. Tæt på Dettifoss er to mindre vandfald - Hafragilsfoss og Selfoss.
Play audiofile

9
10

Gullfoss er det mest berømte og mest besøgte vandfald i Island. Gullfoss ligger i elven Hvítá og den kommer fra Langjökull. Vandfaldet er i alt 32 meter, som er fordelt på to vandfald.
Play audiofile

Gullfoss er det mest berømte og mest besøgte vandfald i Island. Gullfoss ligger i elven Hvítá og den kommer fra Langjökull. Vandfaldet er i alt 32 meter, som er fordelt på to vandfald.
Play audiofile

11
12

Nedenfor Eyjafjallajökull er Seljalandsfoss. Det er 62 meter højt og populært hos turister. Det er muligt at gå om bagved vandfaldet, som mange synes er helt specielt.
Play audiofile

Nedenfor Eyjafjallajökull er Seljalandsfoss. Det er 62 meter højt og populært hos turister. Det er muligt at gå om bagved vandfaldet, som mange synes er helt specielt.
Play audiofile

13
14

Skógafoss er et 60 meter højt og 25 meter bredt vandfald i Skógá. Det er det sidste i rækken af mange vandfald i Skógá og det smukkeste. Et sagn siger, at i grotten bagved vandfaldet, er der en guldkiste.
Play audiofile

Skógafoss er et 60 meter højt og 25 meter bredt vandfald i Skógá. Det er det sidste i rækken af mange vandfald i Skógá og det smukkeste. Et sagn siger, at i grotten bagved vandfaldet, er der en guldkiste.
Play audiofile

15
16

Dynjandi ligger på Vestfjordene og øverst er vandfaldet 30 meter bredt men 60 meter nederst. Det er 100 meter højt og der er flere vandfald længere nede.
Play audiofile

Dynjandi ligger på Vestfjordene og øverst er vandfaldet 30 meter bredt men 60 meter nederst. Det er 100 meter højt og der er flere vandfald længere nede.
Play audiofile

17
18

I nationalparken i Skaftafell ligger Svartifoss. Der er meget smukt søjlebasalt omkring vandfaldet.
Play audiofile

I nationalparken i Skaftafell ligger Svartifoss. Der er meget smukt søjlebasalt omkring vandfaldet.
Play audiofile

19
20

Hraunfossar (lavavandfaldet) ligger ikke i en elv, men vandet kommer direkte fra lavaen i mange små vandfald, som falder i Hvítá i Borgarfjörður.
Play audiofile

Hraunfossar (lavavandfaldet) ligger ikke i en elv, men vandet kommer direkte fra lavaen i mange små vandfald, som falder i Hvítá i Borgarfjörður.
Play audiofile

21
22

Goðafoss (Gudernes vandfald) er i Skjálfandafljót og er 12 meter højt. Det siges at lagmanden Thorgeir kastede sine hedenske gudestatuer i vandfaldet, da Island valgte kristendommen i år 1000. Derfor har vandfaldet fået dette navn.
Play audiofile

Goðafoss (Gudernes vandfald) er i Skjálfandafljót og er 12 meter højt. Det siges at lagmanden Thorgeir kastede sine hedenske gudestatuer i vandfaldet, da Island valgte kristendommen i år 1000. Derfor har vandfaldet fået dette navn.
Play audiofile

23
24

Ikke alle vandfalde er store, men i Elliðaárdal i Reykjavík, Islands hovedstad, er der et lille vandfald, som børn elsker at hoppe i, når vejret er godt.
Play audiofile

Ikke alle vandfalde er store, men i Elliðaárdal i Reykjavík, Islands hovedstad, er der et lille vandfald, som børn elsker at hoppe i, når vejret er godt.
Play audiofile

25
26

Findes der vandfald i dit land?
Play audiofile

Findes der vandfald i dit land?
Play audiofile

27
Vandfald i Island

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1+16: Diego delso - commons.wikimedia.org
S4: Jacqueline Macou - pixabay.com
S6: www.ferlir.is
S8: Txetxu - flickr.com
S10: Gamene - flickr.com
S12+20+22: 12019 - pixabay.com
S14: Jeremy Goldberg - commons.wikimedia.org
S18: Andrés Nieto Porras - flickr.com
S24: Svanhvít Hreinsdóttir
S26: Marshall Sisterson - pixabay.com
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Nordens flag
Nordens flag

Stefan Åge Hardonk Nielsen


Indlæst på dansk af Aleksander Nielsen
Indlæst på dansk af Aleksander Nielsen
3
4

Her er Sveriges flag. Det er blåt med et gult kors. Det stammer tilbage fra 1500-tallet.
Play audiofile

Her er Sveriges flag. Det er blåt med et gult kors. Det stammer tilbage fra 1500-tallet.
Play audiofile

5
6

Her er Norges flag. Det er både rødt, hvidt og blåt. Det stammer fra år 1821.
Play audiofile

Her er Norges flag. Det er både rødt, hvidt og blåt. Det stammer fra år 1821.
Play audiofile

7
8

Islands flag er mest blå. Det har et rødt og et hvidt kors. Det har været officielt flag i Island siden 1915.
Play audiofile

Islands flag er mest blå. Det har et rødt og et hvidt kors. Det har været officielt flag i Island siden 1915.
Play audiofile

9
10

Her er Danmarks flag. Det er rødt og hvidt. Det hedder Dannebrog.
Play audiofile

Her er Danmarks flag. Det er rødt og hvidt. Det hedder Dannebrog.
Play audiofile

11
12

Færøerne har også et flag. Det er rødt, hvidt og blåt. Flaget hedder Merkið, som betyder "Mærket". Det blev første gang anvendt i 1919.
Play audiofile

Færøerne har også et flag. Det er rødt, hvidt og blåt. Flaget hedder Merkið, som betyder "Mærket". Det blev første gang anvendt i 1919.
Play audiofile

13
14

Grønlands flag kaldes Erfalasorput, som betyder “Vores flag”. Det har en sol i midten, som stiger op fra havet. Flaget er rødt og hvidt.
Play audiofile

Grønlands flag kaldes Erfalasorput, som betyder “Vores flag”. Det har en sol i midten, som stiger op fra havet. Flaget er rødt og hvidt.
Play audiofile

15
16

Her er flaget fra Finland. Det er hvidt og blåt. Det kaldes Siniristilippu, som betyder "blå korsflag".
Play audiofile

Her er flaget fra Finland. Det er hvidt og blåt. Det kaldes Siniristilippu, som betyder "blå korsflag".
Play audiofile

17
18

Der er blå, gul og rød i Ålands flag. Det er fra 1953. Det ligner det svenske flag med et rødt kors i midten for at vise sine svenske rødder, selvom man hører til Finland.
Play audiofile

Der er blå, gul og rød i Ålands flag. Det er fra 1953. Det ligner det svenske flag med et rødt kors i midten for at vise sine svenske rødder, selvom man hører til Finland.
Play audiofile

19
20

Her er det samiske flag, som bruges af samere i Norge, Sverige, Finland og Rusland. Det har været anerkendt siden 1992.
Play audiofile

Her er det samiske flag, som bruges af samere i Norge, Sverige, Finland og Rusland. Det har været anerkendt siden 1992.
Play audiofile

21
22

Kan du tegne andre flag?
Play audiofile

Kan du tegne andre flag?
Play audiofile

23
Nordens flag

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1: Søren Sigfusson - norden.org
S4: Håkan Dahlström
S6: Connie Isabell Kristiansen
S8: Worldislandinfo.com
S10: Kenneth Friis Christensen
S12: Thordis Dahl Hansen
S14: Anna Aleksandrova
S16: Iago Laz
S18: Mark A. Wilson
S20: Connie Isabell Kristiansen
S22: ACME Squares
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Du mit underskønne land - den færøske nationalsang
Du mit underskønne land - den færøske nationalsang

5. flokkur í Skúlanum við Streymin

Oversat til dansk af Thordis Dahl Hansen
Indlæst på dansk af Anders Skov Elgaard
Indlæst på dansk af Anders Skov Elgaard
3
4

Den færøske nationalsang hedder “Du mit underskønne land”.
Play audiofile

Den færøske nationalsang hedder “Du mit underskønne land”.
Play audiofile

5
6

Símun av Skarði digtede nationalsangen den 1. februar 1906.
Play audiofile

Símun av Skarði digtede nationalsangen den 1. februar 1906.
Play audiofile

7
8

Símun av Skarði levede fra 1872 til 1942. Han digtede mange fædrelandssange.
Play audiofile

Símun av Skarði levede fra 1872 til 1942. Han digtede mange fædrelandssange.
Play audiofile

9
10

Petur Alberg har skrevet melodien til nationalsangen.
Play audiofile

Petur Alberg har skrevet melodien til nationalsangen.
Play audiofile

11
12

Nationalsangen blev sunget offentligt første gang den 26. december, 2. juledag, 1907.
Play audiofile

Nationalsangen blev sunget offentligt første gang den 26. december, 2. juledag, 1907.
Play audiofile

13
14

Nationalsangen har tre vers.
Play audiofile

Nationalsangen har tre vers.
Play audiofile

15
16

Første vers i nationalsangen lyder således:
Play audiofile

Første vers i nationalsangen lyder således:
Play audiofile

17
18

"Du mit underskønne land,
mit kæreste eje!
Play audiofile

"Du mit underskønne land,
mit kæreste eje!
Play audiofile

19
20

om vinteren så hvidbræmmet,
om sommeren med havblik,
Play audiofile

om vinteren så hvidbræmmet,
om sommeren med havblik,
Play audiofile

21
22

du omfavner mig,
så tæt i din favn.
Play audiofile

du omfavner mig,
så tæt i din favn.
Play audiofile

23
24

I øer så mægtige,
Gud velsigne det navn,
Play audiofile

I øer så mægtige,
Gud velsigne det navn,
Play audiofile

25
26

som forfædrene gav jer,
da de opdagede jer.
Play audiofile

som forfædrene gav jer,
da de opdagede jer.
Play audiofile

27
28

Ja, Gud velsigne Færøerne, mit land!"
Play audiofile

Ja, Gud velsigne Færøerne, mit land!"
Play audiofile

29
30

Hvad ved du om jeres nationalsang?
Play audiofile

Hvad ved du om jeres nationalsang?
Play audiofile

31
Du mit underskønne land - den færøske nationalsang

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1+4+16: David Reinert Hansen
S6: Thordis Dahl Hansen + Símun av Skarði - commons.wikimedia.org
S8: Símun av Skarði - commons.wikimedia.org
S10: Petur Alberg (1885–1940) - commons.wikimedia.org
S12+14+18+20+22+24+26+28+30: Thordis Dahl Hansen
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Du mit underskønne land - den færøske nationalsang
Du mit underskønne land - den færøske nationalsang

5. flokkur í Skúlanum við Streymin

Oversat til dansk af Thordis Dahl Hansen
Indlæst på dansk af Anders Skov Elgaard
Indlæst på dansk af Anders Skov Elgaard
3
4

Den færøske nationalsang hedder “Du mit underskønne land”.
Play audiofile

Den færøske nationalsang hedder “Du mit underskønne land”.
Play audiofile

5
6

Símun av Skarði digtede nationalsangen den 1. februar 1906.
Play audiofile

Símun av Skarði digtede nationalsangen den 1. februar 1906.
Play audiofile

7
8

Símun av Skarði levede fra 1872 til 1942. Han digtede mange fædrelandssange.
Play audiofile

Símun av Skarði levede fra 1872 til 1942. Han digtede mange fædrelandssange.
Play audiofile

9
10

Petur Alberg har skrevet melodien til nationalsangen.
Play audiofile

Petur Alberg har skrevet melodien til nationalsangen.
Play audiofile

11
12

Nationalsangen blev sunget offentligt første gang den 26. december, 2. juledag, 1907.
Play audiofile

Nationalsangen blev sunget offentligt første gang den 26. december, 2. juledag, 1907.
Play audiofile

13
14

Nationalsangen har tre vers.
Play audiofile

Nationalsangen har tre vers.
Play audiofile

15
16

Første vers i nationalsangen lyder således:
Play audiofile

Første vers i nationalsangen lyder således:
Play audiofile

17
18

"Du mit underskønne land,
mit kæreste eje!
Play audiofile

"Du mit underskønne land,
mit kæreste eje!
Play audiofile

19
20

om vinteren så hvidbræmmet,
om sommeren med havblik,
Play audiofile

om vinteren så hvidbræmmet,
om sommeren med havblik,
Play audiofile

21
22

du omfavner mig,
så tæt i din favn.
Play audiofile

du omfavner mig,
så tæt i din favn.
Play audiofile

23
24

I øer så mægtige,
Gud velsigne det navn,
Play audiofile

I øer så mægtige,
Gud velsigne det navn,
Play audiofile

25
26

som forfædrene gav jer,
da de opdagede jer.
Play audiofile

som forfædrene gav jer,
da de opdagede jer.
Play audiofile

27
28

Ja, Gud velsigne Færøerne, mit land!"
Play audiofile

Ja, Gud velsigne Færøerne, mit land!"
Play audiofile

29
30

Hvad ved du om jeres nationalsang?
Play audiofile

Hvad ved du om jeres nationalsang?
Play audiofile

31
Du mit underskønne land - den færøske nationalsang

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1+4+16: David Reinert Hansen
S6: Thordis Dahl Hansen + Símun av Skarði - commons.wikimedia.org
S8: Símun av Skarði - commons.wikimedia.org
S10: Petur Alberg (1885–1940) - commons.wikimedia.org
S12+14+18+20+22+24+26+28+30: Thordis Dahl Hansen
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Kender du Haderslev?
Kender du Haderslev?

Betina Bek Faaborg


Indlæst på dansk af Kathrine Lysen
Indlæst på dansk af Kathrine Lysen
3
4

Haderslev er en by i Sønderjylland. Der bor ca. 22.000 mennesker. Om vinteren kan man køre med veterantoget dertil.
Play audiofile

Haderslev er en by i Sønderjylland. Der bor ca. 22.000 mennesker. Om vinteren kan man køre med veterantoget dertil.
Play audiofile

5
6

Haderslev har ikke altid været dansk. Fra 1864 -1920 var Haderslev en tysk by. Her er et mindesmærke fra da, Haderslev blev dansk igen.
Play audiofile

Haderslev har ikke altid været dansk. Fra 1864 -1920 var Haderslev en tysk by. Her er et mindesmærke fra da, Haderslev blev dansk igen.
Play audiofile

7
8

Det røde vandtårn er byens vartegn. Taget er lavet af kobber. Kobber bliver grønt, når det bliver gammelt.
Play audiofile

Det røde vandtårn er byens vartegn. Taget er lavet af kobber. Kobber bliver grønt, når det bliver gammelt.
Play audiofile

9
10

Når det er jul står juletræet på byens torv blandt de gamle huse. Sidste lørdag i november samles folk på torvet og vækker julemanden.
Play audiofile

Når det er jul står juletræet på byens torv blandt de gamle huse. Sidste lørdag i november samles folk på torvet og vækker julemanden.
Play audiofile

11
12

Haderslev er en domkirkeby. Kirken hedder Vor Frue Kirke og kan let ses fra hele byen.
Play audiofile

Haderslev er en domkirkeby. Kirken hedder Vor Frue Kirke og kan let ses fra hele byen.
Play audiofile

13
14

På havnen ligger Streetdome. Har kan man skate og lave parkour både ude og inde. På den gamle silo kan man klatre og rapelle.
Play audiofile

På havnen ligger Streetdome. Har kan man skate og lave parkour både ude og inde. På den gamle silo kan man klatre og rapelle.
Play audiofile

15
16

På kasernen bor der soldater. Den 4. maj samles mange mennesker på pladsen foran kasernen til lysfest for at fejre Danmarks befrielse efter 2. verdenskrig.
Play audiofile

På kasernen bor der soldater. Den 4. maj samles mange mennesker på pladsen foran kasernen til lysfest for at fejre Danmarks befrielse efter 2. verdenskrig.
Play audiofile

17
18

Om sommeren kan man sejle med hjuldamperen Helene ud på Haderslev Fjord.
Play audiofile

Om sommeren kan man sejle med hjuldamperen Helene ud på Haderslev Fjord.
Play audiofile

19
20

Haderslev dyrehave er Danmarks næststørste. I dyrehaven bor krondyr og dådyr. To af hjortene er meget specielle, da de er helt hvide. De kaldes albinoer.
Play audiofile

Haderslev dyrehave er Danmarks næststørste. I dyrehaven bor krondyr og dådyr. To af hjortene er meget specielle, da de er helt hvide. De kaldes albinoer.
Play audiofile

21
22

Haderslev (Vojens) er kendt for deres ishockeyhold SønderjyskE. Men de er også gode til fodbold og håndbold.
Play audiofile

Haderslev (Vojens) er kendt for deres ishockeyhold SønderjyskE. Men de er også gode til fodbold og håndbold.
Play audiofile

23
24

Kløften er i dag en park. I gamle dage drev bønderne deres køer til marked herigennem. Om sommeren er her en stor musikfestival.
Play audiofile

Kløften er i dag en park. I gamle dage drev bønderne deres køer til marked herigennem. Om sommeren er her en stor musikfestival.
Play audiofile

25
Kender du Haderslev?

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1: Haderslev Kommune
S4+20+22: Kenneth Faaborg
S6+8+10+14+24: Betina Bek Faaborg
S12: Claude David
S16: JEK - commons.wikimedia.org
S18: Visithaderslev.dk
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Danske sommerhuse
2
Danske sommerhuse

Jette Laursen


Indlæst på dansk af Lukas Hastrup
Indlæst på dansk af Lukas Hastrup
3
4

Der er mere end 200.000 sommerhuse langs den danske kyststrækning.
Play audiofile

Der er mere end 200.000 sommerhuse langs den danske kyststrækning.
Play audiofile

5
6

De første sommerhuse i Danmark blev bygget i 1800-tallet af rige mennesker.
Play audiofile

De første sommerhuse i Danmark blev bygget i 1800-tallet af rige mennesker.
Play audiofile

7
8

I 1938 fik alle ret til to ugers ferie, og mange blev interesserede i små billige sommerhuse.
Play audiofile

I 1938 fik alle ret til to ugers ferie, og mange blev interesserede i små billige sommerhuse.
Play audiofile

9
10

En stor del af de danske sommerhuse er bygget i 60´erne og 70´erne.
Play audiofile

En stor del af de danske sommerhuse er bygget i 60´erne og 70´erne.
Play audiofile

11
12

Danskerne bruger deres sommerhuse i weekender og ferier.
Play audiofile

Danskerne bruger deres sommerhuse i weekender og ferier.
Play audiofile

13
14

Sommerhusene bliver også lejet ud til især tyske turister.
Play audiofile

Sommerhusene bliver også lejet ud til især tyske turister.
Play audiofile

15
16

De fleste sommerhuse er bygget af træ.
Play audiofile

De fleste sommerhuse er bygget af træ.
Play audiofile

17
18

Nogle sommerhuse har stråtag.
Play audiofile

Nogle sommerhuse har stråtag.
Play audiofile

19
20

Andre har tagpap på taget.
Play audiofile

Andre har tagpap på taget.
Play audiofile

21
22

Mange sommerhuse er sorte og har hvide vinduer.
Play audiofile

Mange sommerhuse er sorte og har hvide vinduer.
Play audiofile

23
24

De fleste sommerhuse har en lys indretning.
Play audiofile

De fleste sommerhuse har en lys indretning.
Play audiofile

25
26

Der er ofte træbeklædning indvendig, og der er tit køjesenge i et sommerhus.
Play audiofile

Der er ofte træbeklædning indvendig, og der er tit køjesenge i et sommerhus.
Play audiofile

27
28

Har du prøvet at bo i sommerhus?
Play audiofile

Har du prøvet at bo i sommerhus?
Play audiofile

29
Danske sommerhuse

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1-28: Jette Laursen
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Du mit underskønne land - den færøske nationalsang
Du mit underskønne land - den færøske nationalsang

5. flokkur í Skúlanum við Streymin

Oversat til dansk af Thordis Dahl Hansen
Indlæst på dansk af Anders Skov Elgaard
Indlæst på dansk af Anders Skov Elgaard
3
4

Den færøske nationalsang hedder “Du mit underskønne land”.
Play audiofile

Den færøske nationalsang hedder “Du mit underskønne land”.
Play audiofile

5
6

Símun av Skarði digtede nationalsangen den 1. februar 1906.
Play audiofile

Símun av Skarði digtede nationalsangen den 1. februar 1906.
Play audiofile

7
8

Símun av Skarði levede fra 1872 til 1942. Han digtede mange fædrelandssange.
Play audiofile

Símun av Skarði levede fra 1872 til 1942. Han digtede mange fædrelandssange.
Play audiofile

9
10

Petur Alberg har skrevet melodien til nationalsangen.
Play audiofile

Petur Alberg har skrevet melodien til nationalsangen.
Play audiofile

11
12

Nationalsangen blev sunget offentligt første gang den 26. december, 2. juledag, 1907.
Play audiofile

Nationalsangen blev sunget offentligt første gang den 26. december, 2. juledag, 1907.
Play audiofile

13
14

Nationalsangen har tre vers.
Play audiofile

Nationalsangen har tre vers.
Play audiofile

15
16

Første vers i nationalsangen lyder således:
Play audiofile

Første vers i nationalsangen lyder således:
Play audiofile

17
18

"Du mit underskønne land,
mit kæreste eje!
Play audiofile

"Du mit underskønne land,
mit kæreste eje!
Play audiofile

19
20

om vinteren så hvidbræmmet,
om sommeren med havblik,
Play audiofile

om vinteren så hvidbræmmet,
om sommeren med havblik,
Play audiofile

21
22

du omfavner mig,
så tæt i din favn.
Play audiofile

du omfavner mig,
så tæt i din favn.
Play audiofile

23
24

I øer så mægtige,
Gud velsigne det navn,
Play audiofile

I øer så mægtige,
Gud velsigne det navn,
Play audiofile

25
26

som forfædrene gav jer,
da de opdagede jer.
Play audiofile

som forfædrene gav jer,
da de opdagede jer.
Play audiofile

27
28

Ja, Gud velsigne Færøerne, mit land!"
Play audiofile

Ja, Gud velsigne Færøerne, mit land!"
Play audiofile

29
30

Hvad ved du om jeres nationalsang?
Play audiofile

Hvad ved du om jeres nationalsang?
Play audiofile

31
Du mit underskønne land - den færøske nationalsang

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1+4+16: David Reinert Hansen
S6: Thordis Dahl Hansen + Símun av Skarði - commons.wikimedia.org
S8: Símun av Skarði - commons.wikimedia.org
S10: Petur Alberg (1885–1940) - commons.wikimedia.org
S12+14+18+20+22+24+26+28+30: Thordis Dahl Hansen
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Jutlandia - en dansk historie
Jutlandia - en dansk historie

Stefan Nielsen


Indlæst på dansk af Oliver Hall Svensson (sang: Anne-Katrine Klitgaard & Emmelie Beldringe)
Indlæst på dansk af Oliver Hall Svensson (sang: Anne-Katrine Klitgaard & Emmelie Beldringe)
3
4

M/S Jutlandia var et skib, som blev bygget på Nakskov Skibsværft på Lolland som passagerskib og fragtskib i 1934.
Play audiofile

M/S Jutlandia var et skib, som blev bygget på Nakskov Skibsværft på Lolland som passagerskib og fragtskib i 1934.
Play audiofile

5
6

M/S betyder motorskib. Jutlandia betyder “Jylland” på latin. Frem til 1951 fungerede det som passager- og fragtskib.
Play audiofile

M/S betyder motorskib. Jutlandia betyder “Jylland” på latin. Frem til 1951 fungerede det som passager- og fragtskib.
Play audiofile

7
8

M/S Jutlandia er kendt i Danmark, fordi det fungerede som hospitalsskib under Koreakrigen, som aktivt varede fra 1950 til 1953. Men krigen er faktisk ikke afsluttet endnu mellem Nordkorea og Sydkorea (2017).
Play audiofile

M/S Jutlandia er kendt i Danmark, fordi det fungerede som hospitalsskib under Koreakrigen, som aktivt varede fra 1950 til 1953. Men krigen er faktisk ikke afsluttet endnu mellem Nordkorea og Sydkorea (2017).
Play audiofile

9
10

I 1951 blev Jutlandia sendt afsted til Korea og sejlede under tre forskellige flag. Dannebrog, FN-flag og Røde Kors-flag. Tjenesten varede i 999 dage - frem til 1953.
Play audiofile

I 1951 blev Jutlandia sendt afsted til Korea og sejlede under tre forskellige flag. Dannebrog, FN-flag og Røde Kors-flag. Tjenesten varede i 999 dage - frem til 1953.
Play audiofile

11
12

Jutlandia nåede at behandle næsten 5000 sårede soldater og ca. 6000 civile koreanere på de tre år.
Play audiofile

Jutlandia nåede at behandle næsten 5000 sårede soldater og ca. 6000 civile koreanere på de tre år.
Play audiofile

13
14

I 1960 blev Jutlandia brugt som kongeskib under den thailandske konges besøg i Norden. I 1963 brugte Dronning Margrethe 2. skibet på en længere rejse.
Play audiofile

I 1960 blev Jutlandia brugt som kongeskib under den thailandske konges besøg i Norden. I 1963 brugte Dronning Margrethe 2. skibet på en længere rejse.
Play audiofile

15
16

Jutlandia blev ophugget i Bilbao, Spanien i 1965.
Play audiofile

Jutlandia blev ophugget i Bilbao, Spanien i 1965.
Play audiofile

17
18

På Langelinje i København står der en mindesten for hospitalsskibet Jutlandia. Teksten står både på dansk og koreansk. Der står:
Play audiofile

På Langelinje i København står der en mindesten for hospitalsskibet Jutlandia. Teksten står både på dansk og koreansk. Der står:
Play audiofile

19
20

“23. januar 1951 – 16. oktober 1953. Danmarks bidrag til De Forenede Nationers Enhedskommando under Korea-Krigen. Denne sten fra Korea er givet i taknemmelighed af koreanske veteraner.”
Play audiofile

“23. januar 1951 – 16. oktober 1953. Danmarks bidrag til De Forenede Nationers Enhedskommando under Korea-Krigen. Denne sten fra Korea er givet i taknemmelighed af koreanske veteraner.”
Play audiofile

21
22

Musikeren Kim Larsen har gjort historien om Jutlandia kendt for de fleste i Danmark. Den blev udgivet i 1986 og er stadig en af de mest spillede live-numre.
Play audiofile

Musikeren Kim Larsen har gjort historien om Jutlandia kendt for de fleste i Danmark. Den blev udgivet i 1986 og er stadig en af de mest spillede live-numre.
Play audiofile

23
24

Mange danske skoleelever synger Kim Larsen & Bellamis sang “Jutlandia” i skolerne.
Play audiofile

Mange danske skoleelever synger Kim Larsen & Bellamis sang “Jutlandia” i skolerne.
Play audiofile

25
26

Sangen “Jutlandia”.
Play audiofile

Sangen “Jutlandia”.
Play audiofile

27
28

Hvad ved du om Nordkorea og Sydkorea?
Play audiofile

Hvad ved du om Nordkorea og Sydkorea?
Play audiofile

29
Jutlandia - en dansk historie

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1+14: Svend Lehmann Nielsen- commons.wikimedia.org
S4+6+12: www.nakskovlokalarkiv.dk
S10: Madden + Wilfried Huss - commons.wikimedia.org/ ©Røde Kors
S16: mystampworld.net
S18: Leif Jørgensen - commons.wikimedia.org
S20: Ngchikit - commons.wikimedia.org
S22: Hreinn Gudlaugsson - commons.wikimedia.org
S24: Jørund Føreland Pedersen - commons.wikimedia.org
S26: www.discogs.com
S27: Tekst/ musik: Kim Larsen (Forklædt som voksen -1986)
S28:Darwinek - commons.wikimedia.org
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Vandfald i Island
Vandfald i Island

Svanhvít Hreinsdóttir

Oversat til dansk af Svanhvít Hreinsdóttir
Indlæst på dansk af Hjalte Aaby Salling Sørensen
Indlæst på dansk af Hjalte Aaby Salling Sørensen
3
4

I Island er der meget vand. Der er meget grundvand, det sner og regner. Der kommer også vand, når gletsjerne smelter, mest om sommeren. I Island er der bjerge og bakker og derfor mange vandfald.
Play audiofile

I Island er der meget vand. Der er meget grundvand, det sner og regner. Der kommer også vand, når gletsjerne smelter, mest om sommeren. I Island er der bjerge og bakker og derfor mange vandfald.
Play audiofile

5
6

Nogle af elvene er bjergelve og de er klare og rene. Gletsjer-elvene kommer fra gletsjerne og de bærer en masse ler og sand med sig. Ofte mødes disse elve, og det er interessant at se dem blande sig sammen.
Play audiofile

Nogle af elvene er bjergelve og de er klare og rene. Gletsjer-elvene kommer fra gletsjerne og de bærer en masse ler og sand med sig. Ofte mødes disse elve, og det er interessant at se dem blande sig sammen.
Play audiofile

7
8

Dettifoss er Islands kraftigste vandfald og det er 100 meter bredt og 45 meter højt. Elven, den ligger i, hedder Jökulsá á Fjöllum. Tæt på Dettifoss er to mindre vandfald - Hafragilsfoss og Selfoss.
Play audiofile

Dettifoss er Islands kraftigste vandfald og det er 100 meter bredt og 45 meter højt. Elven, den ligger i, hedder Jökulsá á Fjöllum. Tæt på Dettifoss er to mindre vandfald - Hafragilsfoss og Selfoss.
Play audiofile

9
10

Gullfoss er det mest berømte og mest besøgte vandfald i Island. Gullfoss ligger i elven Hvítá og den kommer fra Langjökull. Vandfaldet er i alt 32 meter, som er fordelt på to vandfald.
Play audiofile

Gullfoss er det mest berømte og mest besøgte vandfald i Island. Gullfoss ligger i elven Hvítá og den kommer fra Langjökull. Vandfaldet er i alt 32 meter, som er fordelt på to vandfald.
Play audiofile

11
12

Nedenfor Eyjafjallajökull er Seljalandsfoss. Det er 62 meter højt og populært hos turister. Det er muligt at gå om bagved vandfaldet, som mange synes er helt specielt.
Play audiofile

Nedenfor Eyjafjallajökull er Seljalandsfoss. Det er 62 meter højt og populært hos turister. Det er muligt at gå om bagved vandfaldet, som mange synes er helt specielt.
Play audiofile

13
14

Skógafoss er et 60 meter højt og 25 meter bredt vandfald i Skógá. Det er det sidste i rækken af mange vandfald i Skógá og det smukkeste. Et sagn siger, at i grotten bagved vandfaldet, er der en guldkiste.
Play audiofile

Skógafoss er et 60 meter højt og 25 meter bredt vandfald i Skógá. Det er det sidste i rækken af mange vandfald i Skógá og det smukkeste. Et sagn siger, at i grotten bagved vandfaldet, er der en guldkiste.
Play audiofile

15
16

Dynjandi ligger på Vestfjordene og øverst er vandfaldet 30 meter bredt men 60 meter nederst. Det er 100 meter højt og der er flere vandfald længere nede.
Play audiofile

Dynjandi ligger på Vestfjordene og øverst er vandfaldet 30 meter bredt men 60 meter nederst. Det er 100 meter højt og der er flere vandfald længere nede.
Play audiofile

17
18

I nationalparken i Skaftafell ligger Svartifoss. Der er meget smukt søjlebasalt omkring vandfaldet.
Play audiofile

I nationalparken i Skaftafell ligger Svartifoss. Der er meget smukt søjlebasalt omkring vandfaldet.
Play audiofile

19
20

Hraunfossar (lavavandfaldet) ligger ikke i en elv, men vandet kommer direkte fra lavaen i mange små vandfald, som falder i Hvítá i Borgarfjörður.
Play audiofile

Hraunfossar (lavavandfaldet) ligger ikke i en elv, men vandet kommer direkte fra lavaen i mange små vandfald, som falder i Hvítá i Borgarfjörður.
Play audiofile

21
22

Goðafoss (Gudernes vandfald) er i Skjálfandafljót og er 12 meter højt. Det siges at lagmanden Thorgeir kastede sine hedenske gudestatuer i vandfaldet, da Island valgte kristendommen i år 1000. Derfor har vandfaldet fået dette navn.
Play audiofile

Goðafoss (Gudernes vandfald) er i Skjálfandafljót og er 12 meter højt. Det siges at lagmanden Thorgeir kastede sine hedenske gudestatuer i vandfaldet, da Island valgte kristendommen i år 1000. Derfor har vandfaldet fået dette navn.
Play audiofile

23
24

Ikke alle vandfalde er store, men i Elliðaárdal i Reykjavík, Islands hovedstad, er der et lille vandfald, som børn elsker at hoppe i, når vejret er godt.
Play audiofile

Ikke alle vandfalde er store, men i Elliðaárdal i Reykjavík, Islands hovedstad, er der et lille vandfald, som børn elsker at hoppe i, når vejret er godt.
Play audiofile

25
26

Findes der vandfald i dit land?
Play audiofile

Findes der vandfald i dit land?
Play audiofile

27
Vandfald i Island

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1+16: Diego delso - commons.wikimedia.org
S4: Jacqueline Macou - pixabay.com
S6: www.ferlir.is
S8: Txetxu - flickr.com
S10: Gamene - flickr.com
S12+20+22: 12019 - pixabay.com
S14: Jeremy Goldberg - commons.wikimedia.org
S18: Andrés Nieto Porras - flickr.com
S24: Svanhvít Hreinsdóttir
S26: Marshall Sisterson - pixabay.com
Forrige side Næste side

Pages