Skift
sprog
Play audiofile
Det danske kongehus
Det danske kongehus

Sille Nielsen, Lucas Ørsøe, Lucas Pedersen, Djamilla Kronborg og Alexander Levandovski, Vonsild Skole


Indlæst på dansk af Wiktoria Tusinska
Indlæst på dansk af Wiktoria Tusinska
3
4

Det danske kongehus består af Dronning Margrethe, Prins Henrik (død 2018), Kronprins Frederik, Kronprinsesse Mary, Prins Joachim og Prinsesse Marie og deres familier.
Play audiofile

Det danske kongehus består af Dronning Margrethe, Prins Henrik (død 2018), Kronprins Frederik, Kronprinsesse Mary, Prins Joachim og Prinsesse Marie og deres familier.
Play audiofile

5
6

Slotsanlægget, hvor dronningen bor, består af fire palæer, der omkranses af en ottekantet plads. Midt på pladsen står Salys rytterstatue af Frederik 5., som var grundlæggeren af Amalienborg og Frederiksstaden.
Play audiofile

Slotsanlægget, hvor dronningen bor, består af fire palæer, der omkranses af en ottekantet plads. Midt på pladsen står Salys rytterstatue af Frederik 5., som var grundlæggeren af Amalienborg og Frederiksstaden.
Play audiofile

7
8

Danmarks regent er Dronning Margrethe 2. Hun blev indsat som dronning efter sin fars død i 1972.
Play audiofile

Danmarks regent er Dronning Margrethe 2. Hun blev indsat som dronning efter sin fars død i 1972.
Play audiofile

9
10

Kronprins Frederik er den ældste af dronning Margrethes sønner. Det er ham, som skal være regent efter Dronning Margrethe 2. Han bliver Kong Frederik 10.
Play audiofile

Kronprins Frederik er den ældste af dronning Margrethes sønner. Det er ham, som skal være regent efter Dronning Margrethe 2. Han bliver Kong Frederik 10.
Play audiofile

11
12

Kronprins Frederik er født den 26. maj 1968. Han er gift med Kronprinsesse Mary, som kommer fra Australien. De har fire børn sammen.
Play audiofile

Kronprins Frederik er født den 26. maj 1968. Han er gift med Kronprinsesse Mary, som kommer fra Australien. De har fire børn sammen.
Play audiofile

13
14

Prins Joachim er født den 7. juni 1969. Han er gift med Prinsesse Marie fra Frankrig, som han har to børn med. Han har også to børn fra sit tidligere ægteskab med Grevinde Alexandra.
Play audiofile

Prins Joachim er født den 7. juni 1969. Han er gift med Prinsesse Marie fra Frankrig, som han har to børn med. Han har også to børn fra sit tidligere ægteskab med Grevinde Alexandra.
Play audiofile

15
16

Nytårsaften er det traditionen, at Dronning Margrethe holder sin nytårstale kl. 18.00. Hendes taler slutter altid med “Gud bevare Danmark”.
Play audiofile

Nytårsaften er det traditionen, at Dronning Margrethe holder sin nytårstale kl. 18.00. Hendes taler slutter altid med “Gud bevare Danmark”.
Play audiofile

17
18

Dronning Margrethe og kongehuset besøger ofte Færøerne og Grønland, som er en del af det danske kongerige.
Play audiofile

Dronning Margrethe og kongehuset besøger ofte Færøerne og Grønland, som er en del af det danske kongerige.
Play audiofile

19
20

Det danske kongehus har eksisteret i over 1000 år. Kongerækken kendes fra Gorm den Gamle i år 958 til nu. Det danske kongehus er et af verdens ældste.
Play audiofile

Det danske kongehus har eksisteret i over 1000 år. Kongerækken kendes fra Gorm den Gamle i år 958 til nu. Det danske kongehus er et af verdens ældste.
Play audiofile

21
22

Er der en kongelig familie i dit land?
Play audiofile

Er der en kongelig familie i dit land?
Play audiofile

23
Det danske kongehus

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1: Bill Ebbesen - commons.wikimedia.org
S4+16: Kongehuset.dk
S6: Mstyslav Chernov - commons.wikimedia.org
S8: Dutch National Archives 1966 - commons.wikimedia.org
S10: Mogens Engelund - commons.wikimedia.org
S12+14: Frankie Fouganthin - commons.wikimedia.org
S18: Erik Christensen - commons.wikimedia.org
S20: August Carl Vilhelm Thomsen (1813-86)
S22: Commons.wikimedia.org

Se mere på:
http://kongehuset.dk/
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Det Kongelige Teater
2
Det Kongelige Teater

Nina Zachariassen


Indlæst på dansk af Marie Luise Bauer-Schliebs
Indlæst på dansk af Marie Luise Bauer-Schliebs
3
4

Det Kongelige Teater ligger på Kongens Nytorv i København. Det blev bygget i 1748.
Play audiofile

Det Kongelige Teater ligger på Kongens Nytorv i København. Det blev bygget i 1748.
Play audiofile

5
6

I starten var det udelukkende kongens teater, hvor der kun blev opført skuespil for kongen. Det var Frederik 5. som var konge.
Play audiofile

I starten var det udelukkende kongens teater, hvor der kun blev opført skuespil for kongen. Det var Frederik 5. som var konge.
Play audiofile

7
8

Sidenhen er det dog blevet til hele folkets scene.
Play audiofile

Sidenhen er det dog blevet til hele folkets scene.
Play audiofile

9
10

I Det Kongelige Teater kan man opleve fire forskellige kunstarter.
Play audiofile

I Det Kongelige Teater kan man opleve fire forskellige kunstarter.
Play audiofile

11
12

Man kan både opleve teater, ballet, opera og orkester-koncerter.
Play audiofile

Man kan både opleve teater, ballet, opera og orkester-koncerter.
Play audiofile

13
14

Teatret er blevet ombygget flere gange på grund af pladsmangel.
Play audiofile

Teatret er blevet ombygget flere gange på grund af pladsmangel.
Play audiofile

15
16

På grund af de mange ombygninger, blev teatret mindre kønt at se på, og man besluttede derfor at bygge et helt nyt teater.
Play audiofile

På grund af de mange ombygninger, blev teatret mindre kønt at se på, og man besluttede derfor at bygge et helt nyt teater.
Play audiofile

17
18

Det nye teater stod færdigt i 1874, og det er den bygning, vi i dag kan se på Kongens Nytorv. Udenfor sidder Ludvig Holberg og Adam Oehlenschläger som store statuer.
Play audiofile

Det nye teater stod færdigt i 1874, og det er den bygning, vi i dag kan se på Kongens Nytorv. Udenfor sidder Ludvig Holberg og Adam Oehlenschläger som store statuer.
Play audiofile

19
20

Teatret har én enkelt scene, som vi i dag kalder for Gamle Scene. Her er der plads til 1400 tilskuere, og der er en helt særlig indgang til de kongelige.
Play audiofile

Teatret har én enkelt scene, som vi i dag kalder for Gamle Scene. Her er der plads til 1400 tilskuere, og der er en helt særlig indgang til de kongelige.
Play audiofile

21
22

I 2004 fik Det Kongelige Teater overdraget Operahuset på Holmen i København af Mærsk Mc-Kinney Møller.
Play audiofile

I 2004 fik Det Kongelige Teater overdraget Operahuset på Holmen i København af Mærsk Mc-Kinney Møller.
Play audiofile

23
24

Operahuset har to scener. En stor scene med plads til 1500 publikummer, og en lille scene med plads til 200 publikummer.
Play audiofile

Operahuset har to scener. En stor scene med plads til 1500 publikummer, og en lille scene med plads til 200 publikummer.
Play audiofile

25
26

Skuespilhuset på Kvæsthusbroen er også en del af Det Kongelige Teater. Skuespilhuset er fra 2007 og har tre scener, som tilsammen kan rumme 950 publikummer.
Play audiofile

Skuespilhuset på Kvæsthusbroen er også en del af Det Kongelige Teater. Skuespilhuset er fra 2007 og har tre scener, som tilsammen kan rumme 950 publikummer.
Play audiofile

27
28

Skuespilhuset er bygget i kubistisk stil, og minder meget om Operahuset i Oslo.
Play audiofile

Skuespilhuset er bygget i kubistisk stil, og minder meget om Operahuset i Oslo.
Play audiofile

29
30

Er der flotte teaterbygninger der, hvor du bor?
Play audiofile

Er der flotte teaterbygninger der, hvor du bor?
Play audiofile

31
Det Kongelige Teater

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1+18: Heje - commons.wikimedia.org
S4: Royal Danish Theatre, 1748
S6: Ukendt - Rosenborgmuseet
S8: Christian Als - kglteater.dk
S10: Niki Dinov - pixabay.com
S12+20+30: Nina Zachariassen
S14: Royal Danish Theatre, 1773
S16: loc.gov / commons.wikimedia.org
S22: Håkan Dahlström - flickr.com
S24: Lars Schmidt - kglteater.dk
S26: Mahlum - commons.wikimedia.org
S28: Martin Künzel - commons.wikimedia.org

Besøg:
https://kglteater.dk
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
H.A. Djurhuus - en færøsk digter
H.A. Djurhuus - en færøsk digter

June-Eyð Joensen og 3. flokkur í Skúlanum við Streymin

Oversat til dansk af June-Eyð Joensen
Indlæst på dansk af Nicolai Barros
Indlæst på dansk af Nicolai Barros
3
4

Hans Andrias Djurhuus kaldes for “Færøernes folkekæreste digter”. Alle færinge kender nogle af hans børnerim.
Play audiofile

Hans Andrias Djurhuus kaldes for “Færøernes folkekæreste digter”. Alle færinge kender nogle af hans børnerim.
Play audiofile

5
6

Hans Andrias Djurhuus blev født 20. oktober 1883 og døde 6. maj 1951. Han blev 67 år gammel.
Play audiofile

Hans Andrias Djurhuus blev født 20. oktober 1883 og døde 6. maj 1951. Han blev 67 år gammel.
Play audiofile

7
8

Hans Andrias voksede op i huset Åstuen i Thorshavn. Hans far var fisker, og hans mor tog sig af hjemmet. Familien levede under fattige kår, men de havde stor interesse for kultur og historie.
Play audiofile

Hans Andrias voksede op i huset Åstuen i Thorshavn. Hans far var fisker, og hans mor tog sig af hjemmet. Familien levede under fattige kår, men de havde stor interesse for kultur og historie.
Play audiofile

9
10

Hans Andrias var bror til en anden kendt færøsk digter J.H.O. Djurhuus, og de to kaldes for Åstuebrødrene.
Play audiofile

Hans Andrias var bror til en anden kendt færøsk digter J.H.O. Djurhuus, og de to kaldes for Åstuebrødrene.
Play audiofile

11
12

Hans Andrias gik på Færøernes folkehøjskole. Der lærte han om færøsk sprog og færøsk litteratur og begyndte da at digte på færøsk.
Play audiofile

Hans Andrias gik på Færøernes folkehøjskole. Der lærte han om færøsk sprog og færøsk litteratur og begyndte da at digte på færøsk.
Play audiofile

13
14

Senere begyndte han på lærerseminariet, og han var lærer både i folkeskolen, realskolen og på lærerseminariet.
Play audiofile

Senere begyndte han på lærerseminariet, og han var lærer både i folkeskolen, realskolen og på lærerseminariet.
Play audiofile

15
16

Hans Andrias var en meget aktiv digter. Han skrev digte, salmer, sange og rim, og han skrev også noveller, eventyr, skuespil og en roman.
Play audiofile

Hans Andrias var en meget aktiv digter. Han skrev digte, salmer, sange og rim, og han skrev også noveller, eventyr, skuespil og en roman.
Play audiofile

17
18

Livsglæde og en positiv indstilling til livet kendetegner hans digtning.
Play audiofile

Livsglæde og en positiv indstilling til livet kendetegner hans digtning.
Play audiofile

19
20

“Gå du tryg” er hans mest kendte salme. Den synges tit både i skolerne og i kirkerne på Færøerne. Første vers lyder således:
Play audiofile

“Gå du tryg” er hans mest kendte salme. Den synges tit både i skolerne og i kirkerne på Færøerne. Første vers lyder således:
Play audiofile

21
22

“Gå du tryg frem med godt mod, alle lyse engle følger dig. Herren, han er din bedste ven, hans øje ser alle farer.”
Play audiofile

“Gå du tryg frem med godt mod, alle lyse engle følger dig. Herren, han er din bedste ven, hans øje ser alle farer.”
Play audiofile

23
24

Hans mest kendte børnerim er “Dukke min er blå”. Det rim kender alle børn på Færøerne. Det lyder således:
Play audiofile

Hans mest kendte børnerim er “Dukke min er blå”. Det rim kender alle børn på Færøerne. Det lyder således:
Play audiofile

25
26

“Dukke min er blå, hest min er sort, kat min er grå, måne min er klar, forgylder hver en å. Og en sommerdag, skal vi rejse langt bort, da skal dukken bæres, da er søster glad."
Play audiofile

“Dukke min er blå, hest min er sort, kat min er grå, måne min er klar, forgylder hver en å. Og en sommerdag, skal vi rejse langt bort, da skal dukken bæres, da er søster glad."
Play audiofile

27
28

Kan du synge et børnerim?
Play audiofile

Kan du synge et børnerim?
Play audiofile

29
H.A. Djurhuus - en færøsk digter

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva:
S1+20+26: June-Eyð Joensen
S4: Commons.wikimedia.org
S6: Stefan Nielsen
S8: British Library - 1898 - commons.wikimedia.org
S10+12+14+16+18+24+28: Postverk Føroya - Philatelic Office - commons.wikimedia.org
S22: Lea Mariusardóttir
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Marcus Ericsson - en svensk racerkører
SV DA IS
2
Marcus Ericsson - en svensk racerkører

Nielsen & Borgström

Oversat til dansk af PLC-netværket Kolding Kommune
Indlæst på dansk af Louise Teresa Gram
Indlæst på dansk af Louise Teresa Gram
3
4

Marcus Ericsson er født den 2. september 1990 i Kumla ved Örebro. Han er en svensk Formel 1 racerkører.
Play audiofile

Marcus Ericsson er født den 2. september 1990 i Kumla ved Örebro. Han er en svensk Formel 1 racerkører.
Play audiofile

5
6

Ericsson blev allerede som 9 årig opdaget, da han kørte gokart i racerkøreren Fredrik Ekbloms gokarthal. Ericsson kørte gokartløb frem til 2006.
Play audiofile

Ericsson blev allerede som 9 årig opdaget, da han kørte gokart i racerkøreren Fredrik Ekbloms gokarthal. Ericsson kørte gokartløb frem til 2006.
Play audiofile

7
8

I 2007 startede han sin karriere i det britiske Formel BMW mesterskab. Han vandt titlen allerede det første år.
Play audiofile

I 2007 startede han sin karriere i det britiske Formel BMW mesterskab. Han vandt titlen allerede det første år.
Play audiofile

9
10

Han skiftede derefter til Formel 3 i Storbritannien og Japan. Allerede i 2009 vandt han mesterskabet.
Play audiofile

Han skiftede derefter til Formel 3 i Storbritannien og Japan. Allerede i 2009 vandt han mesterskabet.
Play audiofile

11
12

I 2010 rykkede han op i GP2 serien, klassen lige under Formel 1. Han kørte i serien frem til 2013. Hans bedste placering blev en sjetteplads i hans sidste sæson.
Play audiofile

I 2010 rykkede han op i GP2 serien, klassen lige under Formel 1. Han kørte i serien frem til 2013. Hans bedste placering blev en sjetteplads i hans sidste sæson.
Play audiofile

13
14

I 2014 fik han en kontrakt med det britiske Formel 1 hold Caterhem F1 Team, som er det gamle Lotus-hold. Her opnåede han en 11. plads i Monaco som det bedste resultat.
Play audiofile

I 2014 fik han en kontrakt med det britiske Formel 1 hold Caterhem F1 Team, som er det gamle Lotus-hold. Her opnåede han en 11. plads i Monaco som det bedste resultat.
Play audiofile

15
16

Siden sæsonen 2015 har Marcus Ericsson kørt for det schweiziske hold Sauber F1 Team. Hans bedst placering i et løb er en 8. plads. Det var i hans første løb. Hans bedste pladsering totalt i en sæson er en 18. plads.
Play audiofile

Siden sæsonen 2015 har Marcus Ericsson kørt for det schweiziske hold Sauber F1 Team. Hans bedst placering i et løb er en 8. plads. Det var i hans første løb. Hans bedste pladsering totalt i en sæson er en 18. plads.
Play audiofile

17
18

Sauber-teamet har kørt Formel 1 siden 1993, og ejes af Peter Sauber. Sauberbiler kører med Ferrari-motorer. Der er to kørere på holdet. Den anden er Pascal Wehrlein fra Tyskland (2017).
Play audiofile

Sauber-teamet har kørt Formel 1 siden 1993, og ejes af Peter Sauber. Sauberbiler kører med Ferrari-motorer. Der er to kørere på holdet. Den anden er Pascal Wehrlein fra Tyskland (2017).
Play audiofile

19
20

Ti svenskere har kørt Formel 1 i en kortere eller længere periode. Den mest vindende er Ronnie Peterson, som har kørt Formel 1 i ni sæsoner. I løbet af de ni sæsoner vandt han 10 løb. Han døde efter en ulykke på Monza banen i 1978.
Play audiofile

Ti svenskere har kørt Formel 1 i en kortere eller længere periode. Den mest vindende er Ronnie Peterson, som har kørt Formel 1 i ni sæsoner. I løbet af de ni sæsoner vandt han 10 løb. Han døde efter en ulykke på Monza banen i 1978.
Play audiofile

21
22

Kender du nogle racerkørere i dit land?
Play audiofile

Kender du nogle racerkørere i dit land?
Play audiofile

23
Marcus Ericsson - en svensk racerkører

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1: Daniel Reinhard/ Certina Watches - commons.wikimedia.org
S4: Caterham F1 Team - commons.wikimedia.org
S6: Maxpixel.freegreatpicture.com
S8: GlitterEvelina - commons.wikimedia.org
S10: Nick Bramhall - commons.wikimedia.org
S12: GP2/LAT - commons.wikimedia.org
S14+22: Morio - commons.wikimedia.org
S16: Veilleux79 - commons.wikimedia.org
S18: Dave Jefferys - commons.wikimedia.org
S20: Jonan2 - commons.wikimedia.org

http://marcusericsson.com
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Nordens tal
Nordens tal

Hïngsedaelien skuvle/ Ljungdalens Skola

Oversat til dansk af Carina Gm Liljedahl
Indlæst på dansk af Wiktoria Tusinska
Indlæst på dansk af Wiktoria Tusinska
3
4

I norden siger vi tallene forskelligt. I denne bog kan du se lighederne og forskellene.
Play audiofile

I norden siger vi tallene forskelligt. I denne bog kan du se lighederne og forskellene.
Play audiofile

5
6

nul,
en, to, tre, fire, fem, seks, syv, otte, ni, ti.

Play audiofile

nul,
en, to, tre, fire, fem, seks, syv, otte, ni, ti.

Play audiofile

7
8

ti, elleve, tolv, tretten, fjorten, femten, seksten, sytten, atten, nitten, tyve.

Play audiofile

ti, elleve, tolv, tretten, fjorten, femten, seksten, sytten, atten, nitten, tyve.

Play audiofile

9
10

enogtyve, toogtyve, treogtyve, fireogtyve, femogtyve, seksogtyve, syvogtyve, otteogtyve, niogtyve, tredive.
Play audiofile

enogtyve, toogtyve, treogtyve, fireogtyve, femogtyve, seksogtyve, syvogtyve, otteogtyve, niogtyve, tredive.
Play audiofile

11
12

ti, tyve, tredive, fyrre, halvtreds, tres, halvfjerds, firs, halvfems, hundrede.
Play audiofile

ti, tyve, tredive, fyrre, halvtreds, tres, halvfjerds, firs, halvfems, hundrede.
Play audiofile

13
14

hundrede, to hundrede, tre hundrede, fire hundrede, fem hundrede, seks hundrede, syv hundrede, otte hundrede, ni hundrede, tusind.
Play audiofile

hundrede, to hundrede, tre hundrede, fire hundrede, fem hundrede, seks hundrede, syv hundrede, otte hundrede, ni hundrede, tusind.
Play audiofile

15
16

tusind, to tusinde, tre tusinde, fire tusinde, fem tusinde, seks tusinde, syv tusinde, otte tusinde, ni tusinde, ti tusinde.
Play audiofile

tusind, to tusinde, tre tusinde, fire tusinde, fem tusinde, seks tusinde, syv tusinde, otte tusinde, ni tusinde, ti tusinde.
Play audiofile

17
18

ti tusinde, tyve tusinde, tredive tusinde…
og
hundrede tusinde, to hundrede tusinde, tre hundrede tusinde...
Play audiofile

ti tusinde, tyve tusinde, tredive tusinde…
og
hundrede tusinde, to hundrede tusinde, tre hundrede tusinde...
Play audiofile

19
20

en million, to millioner, tre millioner…
og
en milliard, to milliarder, tre milliarder…
Play audiofile

en million, to millioner, tre millioner…
og
en milliard, to milliarder, tre milliarder…
Play audiofile

21
22

Prøv at tælle til 20 på et andet sprog. Hvad er ens og hvad er anderledes?
Play audiofile

Prøv at tælle til 20 på et andet sprog. Hvad er ens og hvad er anderledes?
Play audiofile

23
Nordens tal

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1: Dave Bleasdale - flickr.com
S4: Abbey Hendrickson - commons.wikimedia.org
S6: Morten Olsen Haugen - commons.wikimedia.org
S8+14: maxpixel.freegreatpicture.com
S10: Teo - commons.wikimedia.org
S12: Mike - pexels.com
S16: James Cridland - flickr.com
S18: Matt Brown - flickr.com
S20: pxhere.com
S22: Mateusz Dach - pexels.com
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Christian 4. - en dansk/norsk konge
2
Christian 4. - en dansk/norsk konge

Caroline Ranzau, Emil Kristensen, Nikolaj Markussen og Line Henriksen


Indlæst på dansk af Alexander Egon Levandovski Fuchs
Indlæst på dansk af Alexander Egon Levandovski Fuchs
3
4

Christian 4. blev født d. 12. april 1577 på Frederiksborg Slot. Hans far døde, da han var 11 år gammel. Han var ikke gammel nok til at være konge, og blev derfor først kronet som 19 årig.
Play audiofile

Christian 4. blev født d. 12. april 1577 på Frederiksborg Slot. Hans far døde, da han var 11 år gammel. Han var ikke gammel nok til at være konge, og blev derfor først kronet som 19 årig.
Play audiofile

5
6

Christian 4. var konge af Danmark og Norge fra 1588 til 1648. Han blev kronet d. 17. august 1596 i Vor Frue Kirke i København.
Play audiofile

Christian 4. var konge af Danmark og Norge fra 1588 til 1648. Han blev kronet d. 17. august 1596 i Vor Frue Kirke i København.
Play audiofile

7
8

Christian 4. var gift to gange og havde flere elskerinder. Han fik mere end 20 børn med dem. I 1597 blev han gift med Anna Cathrine af Brandenburg, og i 1615 blev han gift med Kirsten Munk.
Play audiofile

Christian 4. var gift to gange og havde flere elskerinder. Han fik mere end 20 børn med dem. I 1597 blev han gift med Anna Cathrine af Brandenburg, og i 1615 blev han gift med Kirsten Munk.
Play audiofile

9
10

Christian 4. deltog i tre krige: Kalmarkrigen (1611-1613). Kejserkrigen (1625-1629). Torstenssonkrigen (1643-1645). Ud af de tre krige, vandt han kun Kalmarkrigen.
Play audiofile

Christian 4. deltog i tre krige: Kalmarkrigen (1611-1613). Kejserkrigen (1625-1629). Torstenssonkrigen (1643-1645). Ud af de tre krige, vandt han kun Kalmarkrigen.
Play audiofile

11
12

Christian 4. mistede højre øje i 1644 under slaget mellem Danmark og Sverige i Torstenssonkrigen.
Play audiofile

Christian 4. mistede højre øje i 1644 under slaget mellem Danmark og Sverige i Torstenssonkrigen.
Play audiofile

13
14

Christian 4. led mange nederlag, men alligevel er han en af de mest kendte konger i Danmark. Måske fordi han anlagde mange byer og byggede mange kendte bygninger.
Play audiofile

Christian 4. led mange nederlag, men alligevel er han en af de mest kendte konger i Danmark. Måske fordi han anlagde mange byer og byggede mange kendte bygninger.
Play audiofile

15
16

Han anlagde bl.a. Christianssand i Norge, Christiania, som nu hedder Oslo, Christianstad i Sverige og mange flere. Han byggede bl.a Rundetårn, Rosenborg Slot, Holmens Kirke og Børsen.
Play audiofile

Han anlagde bl.a. Christianssand i Norge, Christiania, som nu hedder Oslo, Christianstad i Sverige og mange flere. Han byggede bl.a Rundetårn, Rosenborg Slot, Holmens Kirke og Børsen.
Play audiofile

17
18

Han døde på Rosenborg Slot d. 28. februar 1648 efter at have regeret i 59 år. Han ligger begravet i Roskilde Domkirke.
Play audiofile

Han døde på Rosenborg Slot d. 28. februar 1648 efter at have regeret i 59 år. Han ligger begravet i Roskilde Domkirke.
Play audiofile

19
20

Sønnen, Frederik 3., overtog tronen efter Christian 4.s død i 1648.
Play audiofile

Sønnen, Frederik 3., overtog tronen efter Christian 4.s død i 1648.
Play audiofile

21
22

Kender du til konger fra dit land?
Play audiofile

Kender du til konger fra dit land?
Play audiofile

23
Christian 4. - en dansk/norsk konge

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1: Karel van Mander/ Glasshouse - commons.wikimedia.org
S4: Otto Bache (1839-1927) ”Christian d. 4.’s kroning 1596” - commons.wikimedia.org
S6: Thomas Angermann - flickr.com
S8: Pieter Isaacsz, ”Chr. IV og Anne Cathrine” ca. 1612
S10: Wonja Kalmarske 1611 - commons.wikimedia.org
S12: Vilhelm Nikolai Marstrand - 1866 - commons.wikimedia.org
S14: Madhurantakam - commons.wikimedia.org
S16: Commons.wikimedia.org
S18: Kongernes Samling, Rosenborg Slot
S20: Wolfgang Heimbach (1615-1678) - “Kong Frederik d. 3.”
S22: Våbenskjold for det danske kongehus - commons.wikimedia.org
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Dansk Melodi Grand Prix
Dansk Melodi Grand Prix

Lone Friis


Indlæst på dansk af Mille Schou (Sang: Ole Jensen, Wiktoria Tusinska & Frederik Skovby)
Indlæst på dansk af Mille Schou (Sang: Ole Jensen, Wiktoria Tusinska & Frederik Skovby)
3
4

Melodi Grand Prix er en sangkonkurrence, som holdes hvert år i Danmark for at finde et bidrag til det internationale Melodi Grand Prix - Eurovision.
Play audiofile

Melodi Grand Prix er en sangkonkurrence, som holdes hvert år i Danmark for at finde et bidrag til det internationale Melodi Grand Prix - Eurovision.
Play audiofile

5
6

Det første danske Melodi Grand Prix blev afholdt i 1957. Det var Gustav Winckler og Birthe Wilke, der vandt med sangen “Skibet skal sejle i nat”.
Play audiofile

Det første danske Melodi Grand Prix blev afholdt i 1957. Det var Gustav Winckler og Birthe Wilke, der vandt med sangen “Skibet skal sejle i nat”.
Play audiofile

7
8

Sangen “Skibet skal sejle i nat”.
Play audiofile

Sangen “Skibet skal sejle i nat”.
Play audiofile

9
10

I 1963 vandt Danmark for første gang det Internationale Melodi Grand Prix med sangen “Dansevisen”, som blev sunget af Grethe og Jørgen Ingemann. Det skete i London.
Play audiofile

I 1963 vandt Danmark for første gang det Internationale Melodi Grand Prix med sangen “Dansevisen”, som blev sunget af Grethe og Jørgen Ingemann. Det skete i London.
Play audiofile

11
12

Sangen “Dansevisen”.
Play audiofile

Sangen “Dansevisen”.
Play audiofile

13
14

Frem til 1966 kunne man selv bestemme, hvilket sprog, man ville synge på ved det Internationale Melodi Grand Prix. Herefter blev det ændret, så man fremover skulle synge på det sprog, hvis land man repræsenterede.
Play audiofile

Frem til 1966 kunne man selv bestemme, hvilket sprog, man ville synge på ved det Internationale Melodi Grand Prix. Herefter blev det ændret, så man fremover skulle synge på det sprog, hvis land man repræsenterede.
Play audiofile

15
16

I 1967-77 deltog Danmark ikke. I 1973 blev det igen besluttet, at det skulle være valgfrit, om man ville synge på sit eget sprog eller et andet. Det betød, at mange begyndte at synge på engelsk.

Play audiofile

I 1967-77 deltog Danmark ikke. I 1973 blev det igen besluttet, at det skulle være valgfrit, om man ville synge på sit eget sprog eller et andet. Det betød, at mange begyndte at synge på engelsk.

Play audiofile

17
18

I år 2000 vandt Brødrene Olsen i Stockholm med sangen “Fly on the Wings of Love”. De havde oversat sangen til engelsk. På dansk hedder sangen “Smuk som et stjerneskud”.
Play audiofile

I år 2000 vandt Brødrene Olsen i Stockholm med sangen “Fly on the Wings of Love”. De havde oversat sangen til engelsk. På dansk hedder sangen “Smuk som et stjerneskud”.
Play audiofile

19
20

Sangen “Smuk som et stjerneskud” - "Fly on the wings of love".
Play audiofile

Sangen “Smuk som et stjerneskud” - "Fly on the wings of love".
Play audiofile

21
22

I 2013 sang Emmelie de Forest sangen “Only Teardrops”, som hun vandt det Internationale Melodi Grand Prix med i Malmö.
Play audiofile

I 2013 sang Emmelie de Forest sangen “Only Teardrops”, som hun vandt det Internationale Melodi Grand Prix med i Malmö.
Play audiofile

23
24

Sangen “Only Teardrops”.
Play audiofile

Sangen “Only Teardrops”.
Play audiofile

25
26

Kender du andre danske sange fra Melodi Grand Prix?
Play audiofile

Kender du andre danske sange fra Melodi Grand Prix?
Play audiofile

27
Dansk Melodi Grand Prix

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1+26: Dansk Melodi Grand Prix - commons.wikimedia.org
S4: Miloszk22 - commons.wikimedia.org
S6+8: DR - 1957 - commons.wikimedia.org
S9: Tekst: Poul Sørensen - Musik: Fiehn
S10+12: Jacob Maarbjerg (før 1970) - commons.wikimedia.org
S11: Tekst/ musik: Grethe & Jørgen Ingmann
S14: EBU - commons.wikimedia.org
S16: AVRO - commons.wikimedia.org
S18: Robin Skjoldborg - commons.wikimedia.org
S20: © Wouter van Vliet, EuroVisionary
S21: Tekst/ musik: Jørgen Olsen
S22+24: Albin Olsson - commons.wikimedia.org
S23: Tekst/ musik: Lise Cabble, Julia Fabrin Jakobsen og Thomas Stengaard
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Islands redningskorps
2
Islands redningskorps

Helga Dögg Sverrisdóttir

Oversat til dansk af Helga Dögg Sverrisdóttir
Indlæst på dansk af Marie Luise Bauer-Schliebs
Indlæst på dansk af Marie Luise Bauer-Schliebs
3
4

Redningsforeningen Landsbjörg dækker hele landet og består af redningskorps, som hjælper med sikkerhed i Island.
Play audiofile

Redningsforeningen Landsbjörg dækker hele landet og består af redningskorps, som hjælper med sikkerhed i Island.
Play audiofile

5
6

Redningskorpset arbejder i hele landet, men antallet af medlemmer afhænger af, hvor mange der bor i kommunen. I denne bog kan du læse om deres arbejde.
Play audiofile

Redningskorpset arbejder i hele landet, men antallet af medlemmer afhænger af, hvor mange der bor i kommunen. I denne bog kan du læse om deres arbejde.
Play audiofile

7
8

Foreningen blev grundlagt den 2. oktober 1999, og da blev det den største frivillige forening i Island med omkring 18.000 medlemmer.
Play audiofile

Foreningen blev grundlagt den 2. oktober 1999, og da blev det den største frivillige forening i Island med omkring 18.000 medlemmer.
Play audiofile

9
10

Kommer folk til skade oppe i bjergene, kommer redningskorpset. De arbejder sammen med politiet og Falck. Hvis det ikke er muligt at få alle ned, hjælper helikopteren.
Play audiofile

Kommer folk til skade oppe i bjergene, kommer redningskorpset. De arbejder sammen med politiet og Falck. Hvis det ikke er muligt at få alle ned, hjælper helikopteren.
Play audiofile

11
12

Redningskorpset har opbygget kendskab og erfaring med at kunne reagere hurtigt, når det sker en ulykke i Island, som politiet og Falck-redderne ikke kan klare.
Play audiofile

Redningskorpset har opbygget kendskab og erfaring med at kunne reagere hurtigt, når det sker en ulykke i Island, som politiet og Falck-redderne ikke kan klare.
Play audiofile

13
14

Deres arbejde vækker opmærksomhed i hele verden. Blandt andet sørger godt teknisk udstyr for, at arbejdet er på et højt fagligt niveau på ulykkesstedet.
Play audiofile

Deres arbejde vækker opmærksomhed i hele verden. Blandt andet sørger godt teknisk udstyr for, at arbejdet er på et højt fagligt niveau på ulykkesstedet.
Play audiofile

15
16

For at vedligeholde det lærte får medlemmerne kurser.
Play audiofile

For at vedligeholde det lærte får medlemmerne kurser.
Play audiofile

17
18

Om sommeren arbejder korpset i fjeldene og hjælper til med alt muligt. Det er både islændinge og turister, som får hjælp. Helt gratis.
Play audiofile

Om sommeren arbejder korpset i fjeldene og hjælper til med alt muligt. Det er både islændinge og turister, som får hjælp. Helt gratis.
Play audiofile

19
20

Korpset arbejder ofte under svære omstændigheder, blandt andet når vejret er dårligt. Når der kommer vulkanudbrud, oversvømmelser og meget sne. Dyrene bliver også hjulpet.
Play audiofile

Korpset arbejder ofte under svære omstændigheder, blandt andet når vejret er dårligt. Når der kommer vulkanudbrud, oversvømmelser og meget sne. Dyrene bliver også hjulpet.
Play audiofile

21
22

Om vinteren hjælper de mennesker på grund af sneen og dårligt vejr.
Play audiofile

Om vinteren hjælper de mennesker på grund af sneen og dårligt vejr.
Play audiofile

23
24

Om vinteren bruger redningskorpset snescootere.
Play audiofile

Om vinteren bruger redningskorpset snescootere.
Play audiofile

25
26

Om efteråret kommer der nogle gange store ting flyvende. Trampoliner flyver afsted og tagene på husene bliver ødelagt.
Play audiofile

Om efteråret kommer der nogle gange store ting flyvende. Trampoliner flyver afsted og tagene på husene bliver ødelagt.
Play audiofile

27
28

Når vejret er meget dårligt og folk, som arbejder på sygehuse eller plejehjem, ikke kan komme på arbejde, så kommer redningskorpset i store biler og kører personalet på arbejde.
Play audiofile

Når vejret er meget dårligt og folk, som arbejder på sygehuse eller plejehjem, ikke kan komme på arbejde, så kommer redningskorpset i store biler og kører personalet på arbejde.
Play audiofile

29
30

Hundekorpset er en afdeling af redningsforeningen. Hundene bliver trænet til at lede efter folk, som er forsvundet.
Play audiofile

Hundekorpset er en afdeling af redningsforeningen. Hundene bliver trænet til at lede efter folk, som er forsvundet.
Play audiofile

31
32

For at få nye medlemmer har korpset en ungdoms-afdeling. De bliver trænet på forskellige måder.
Play audiofile

For at få nye medlemmer har korpset en ungdoms-afdeling. De bliver trænet på forskellige måder.
Play audiofile

33
34

For at tjene penge til korpset sælger de blandt andet nytårsfyrværkeri.
Play audiofile

For at tjene penge til korpset sælger de blandt andet nytårsfyrværkeri.
Play audiofile

35
36

Kunne du tænke dig at være med i et redningskorps?
Play audiofile

Kunne du tænke dig at være med i et redningskorps?
Play audiofile

37
Islands redningskorps

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1+4+6+10+12+14+16+18+22+24+30+32+34+36: Björgunarsveitin Kjölur
S8: Slysavarnadeild.is
S20: Björgunarsveitin Dagrenning, Hvolsvelli
S26+28: Mbl.is

http://kjolur.123.is
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Islands redningskorps
2
Islands redningskorps

Helga Dögg Sverrisdóttir

Oversat til dansk af Helga Dögg Sverrisdóttir
Indlæst på dansk af Marie Luise Bauer-Schliebs
Indlæst på dansk af Marie Luise Bauer-Schliebs
3
4

Redningsforeningen Landsbjörg dækker hele landet og består af redningskorps, som hjælper med sikkerhed i Island.
Play audiofile

Redningsforeningen Landsbjörg dækker hele landet og består af redningskorps, som hjælper med sikkerhed i Island.
Play audiofile

5
6

Redningskorpset arbejder i hele landet, men antallet af medlemmer afhænger af, hvor mange der bor i kommunen. I denne bog kan du læse om deres arbejde.
Play audiofile

Redningskorpset arbejder i hele landet, men antallet af medlemmer afhænger af, hvor mange der bor i kommunen. I denne bog kan du læse om deres arbejde.
Play audiofile

7
8

Foreningen blev grundlagt den 2. oktober 1999, og da blev det den største frivillige forening i Island med omkring 18.000 medlemmer.
Play audiofile

Foreningen blev grundlagt den 2. oktober 1999, og da blev det den største frivillige forening i Island med omkring 18.000 medlemmer.
Play audiofile

9
10

Kommer folk til skade oppe i bjergene, kommer redningskorpset. De arbejder sammen med politiet og Falck. Hvis det ikke er muligt at få alle ned, hjælper helikopteren.
Play audiofile

Kommer folk til skade oppe i bjergene, kommer redningskorpset. De arbejder sammen med politiet og Falck. Hvis det ikke er muligt at få alle ned, hjælper helikopteren.
Play audiofile

11
12

Redningskorpset har opbygget kendskab og erfaring med at kunne reagere hurtigt, når det sker en ulykke i Island, som politiet og Falck-redderne ikke kan klare.
Play audiofile

Redningskorpset har opbygget kendskab og erfaring med at kunne reagere hurtigt, når det sker en ulykke i Island, som politiet og Falck-redderne ikke kan klare.
Play audiofile

13
14

Deres arbejde vækker opmærksomhed i hele verden. Blandt andet sørger godt teknisk udstyr for, at arbejdet er på et højt fagligt niveau på ulykkesstedet.
Play audiofile

Deres arbejde vækker opmærksomhed i hele verden. Blandt andet sørger godt teknisk udstyr for, at arbejdet er på et højt fagligt niveau på ulykkesstedet.
Play audiofile

15
16

For at vedligeholde det lærte får medlemmerne kurser.
Play audiofile

For at vedligeholde det lærte får medlemmerne kurser.
Play audiofile

17
18

Om sommeren arbejder korpset i fjeldene og hjælper til med alt muligt. Det er både islændinge og turister, som får hjælp. Helt gratis.
Play audiofile

Om sommeren arbejder korpset i fjeldene og hjælper til med alt muligt. Det er både islændinge og turister, som får hjælp. Helt gratis.
Play audiofile

19
20

Korpset arbejder ofte under svære omstændigheder, blandt andet når vejret er dårligt. Når der kommer vulkanudbrud, oversvømmelser og meget sne. Dyrene bliver også hjulpet.
Play audiofile

Korpset arbejder ofte under svære omstændigheder, blandt andet når vejret er dårligt. Når der kommer vulkanudbrud, oversvømmelser og meget sne. Dyrene bliver også hjulpet.
Play audiofile

21
22

Om vinteren hjælper de mennesker på grund af sneen og dårligt vejr.
Play audiofile

Om vinteren hjælper de mennesker på grund af sneen og dårligt vejr.
Play audiofile

23
24

Om vinteren bruger redningskorpset snescootere.
Play audiofile

Om vinteren bruger redningskorpset snescootere.
Play audiofile

25
26

Om efteråret kommer der nogle gange store ting flyvende. Trampoliner flyver afsted og tagene på husene bliver ødelagt.
Play audiofile

Om efteråret kommer der nogle gange store ting flyvende. Trampoliner flyver afsted og tagene på husene bliver ødelagt.
Play audiofile

27
28

Når vejret er meget dårligt og folk, som arbejder på sygehuse eller plejehjem, ikke kan komme på arbejde, så kommer redningskorpset i store biler og kører personalet på arbejde.
Play audiofile

Når vejret er meget dårligt og folk, som arbejder på sygehuse eller plejehjem, ikke kan komme på arbejde, så kommer redningskorpset i store biler og kører personalet på arbejde.
Play audiofile

29
30

Hundekorpset er en afdeling af redningsforeningen. Hundene bliver trænet til at lede efter folk, som er forsvundet.
Play audiofile

Hundekorpset er en afdeling af redningsforeningen. Hundene bliver trænet til at lede efter folk, som er forsvundet.
Play audiofile

31
32

For at få nye medlemmer har korpset en ungdoms-afdeling. De bliver trænet på forskellige måder.
Play audiofile

For at få nye medlemmer har korpset en ungdoms-afdeling. De bliver trænet på forskellige måder.
Play audiofile

33
34

For at tjene penge til korpset sælger de blandt andet nytårsfyrværkeri.
Play audiofile

For at tjene penge til korpset sælger de blandt andet nytårsfyrværkeri.
Play audiofile

35
36

Kunne du tænke dig at være med i et redningskorps?
Play audiofile

Kunne du tænke dig at være med i et redningskorps?
Play audiofile

37
Islands redningskorps

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1+4+6+10+12+14+16+18+22+24+30+32+34+36: Björgunarsveitin Kjölur
S8: Slysavarnadeild.is
S20: Björgunarsveitin Dagrenning, Hvolsvelli
S26+28: Mbl.is

http://kjolur.123.is
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Svenske træer
SV DA IS
2
Svenske træer

Åk 4 på Frösakullsskolan

Oversat til dansk af PLC-netværket Kolding Kommune
Indlæst på dansk af Marie Luise Bauer-Schliebs
Indlæst på dansk af Marie Luise Bauer-Schliebs
3
4

Bøgen er et løvtræ, som findes i det sydlige Sverige. Bøgen er fredet. Det betyder, at man skal plante nye bøgetræer, når man fælder en bøgeskov. Af bøgetræ kan man lave ispinde, møbler og parketgulv.
Play audiofile

Bøgen er et løvtræ, som findes i det sydlige Sverige. Bøgen er fredet. Det betyder, at man skal plante nye bøgetræer, når man fælder en bøgeskov. Af bøgetræ kan man lave ispinde, møbler og parketgulv.
Play audiofile

5
6

Egen kaldes for “træernes konge”. Egetræer kan blive 400-500 år gamle. Men den ældste blev plantet for 900 år siden. Nu anvendes egetræet til møbler, dørtrin og parketgulv mm.
Play audiofile

Egen kaldes for “træernes konge”. Egetræer kan blive 400-500 år gamle. Men den ældste blev plantet for 900 år siden. Nu anvendes egetræet til møbler, dørtrin og parketgulv mm.
Play audiofile

7
8

Aspen trives på lyse steder som skovbryn, lunde, lysninger og ryddede arealer og findes i næsten hele Sverige. Den bliver cirka 100 år gammel og cirka 20 meter høj. Af aspens bløde træ laver man tændstikker.
Play audiofile

Aspen trives på lyse steder som skovbryn, lunde, lysninger og ryddede arealer og findes i næsten hele Sverige. Den bliver cirka 100 år gammel og cirka 20 meter høj. Af aspens bløde træ laver man tændstikker.
Play audiofile

9
10

Vi har tre slags birk: vortebirk, dunbirk og dværgbirk. Birken vokser i hele landet og kan blive cirka 25 meter høj og omkring 100 år gammel. Birk er almindelig i Sverige. Birketræ er særligt smukt til møbler.
Play audiofile

Vi har tre slags birk: vortebirk, dunbirk og dværgbirk. Birken vokser i hele landet og kan blive cirka 25 meter høj og omkring 100 år gammel. Birk er almindelig i Sverige. Birketræ er særligt smukt til møbler.
Play audiofile

11
12

Der findes skørpil, båndpil og hængepil i Sverige. Skørpilen vokser næsten altid ved søer og åer. Af båndpil kan man flette kurve. Hængepilen ser vi i vore svenske parker.
Play audiofile

Der findes skørpil, båndpil og hængepil i Sverige. Skørpilen vokser næsten altid ved søer og åer. Af båndpil kan man flette kurve. Hængepilen ser vi i vore svenske parker.
Play audiofile

13
14

Linden er et løvtræ. Linden kan blive over 30 meter høj. Bladene ligner hjerter. Linden vokser mest i de sydlige dele af Sverige. Af lindens bark kan man lave bast. Af basten kan man lave snor og reb.
Play audiofile

Linden er et løvtræ. Linden kan blive over 30 meter høj. Bladene ligner hjerter. Linden vokser mest i de sydlige dele af Sverige. Af lindens bark kan man lave bast. Af basten kan man lave snor og reb.
Play audiofile

15
16

Der findes to forskellige slags elletræer i Sverige - rødel og gråel. Gråellen vokser i det nordlige Sverige og rødellen vokser i det sydlige Sverige. Ellen anvendes til møbler og træsko.
Play audiofile

Der findes to forskellige slags elletræer i Sverige - rødel og gråel. Gråellen vokser i det nordlige Sverige og rødellen vokser i det sydlige Sverige. Ellen anvendes til møbler og træsko.
Play audiofile

17
18

Grantræet er et nåletræ med korte nåle og store kogler. Grantræet vokser i næsten hele Sverige. Træet er specielt godt til at lave papir af.
Play audiofile

Grantræet er et nåletræ med korte nåle og store kogler. Grantræet vokser i næsten hele Sverige. Træet er specielt godt til at lave papir af.
Play audiofile

19
20

Skovfyr vokser i hele Sverige på nær i bjergene. Fyrren er et kogletræ. Skovfyrren kan blive over 30 m høj. De kan blive op til 800 år i Norrland (Nordsverige). Fyrrens tykke stammer kan blive til planker, som man kan bruge til husbyggeri.
Play audiofile

Skovfyr vokser i hele Sverige på nær i bjergene. Fyrren er et kogletræ. Skovfyrren kan blive over 30 m høj. De kan blive op til 800 år i Norrland (Nordsverige). Fyrrens tykke stammer kan blive til planker, som man kan bruge til husbyggeri.
Play audiofile

21
22

Lønnen kan blive omkring 150 år gammel og 20-25 meter høj. Lønnen vokser vildt i Syd- og Midtsverige. Træet anvendes mest til møbler, æsker og instrumenter.
Play audiofile

Lønnen kan blive omkring 150 år gammel og 20-25 meter høj. Lønnen vokser vildt i Syd- og Midtsverige. Træet anvendes mest til møbler, æsker og instrumenter.
Play audiofile

23
24

Vokser nogle af disse træer i dit land?
Play audiofile

Vokser nogle af disse træer i dit land?
Play audiofile

25
Svenske træer

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1+24: Lisa Borgström
S4: Malene Thyssen - commons.wikimedia.org
S6: Jorchr - commons.wikimedia.org
S8: Commons.wikimedia.org
S10: Dalimiro - pixabay.com
S12+14+20: Pxhere.com
S16: Nova - commons.wikimedia.org
S18: 746656 - pixabay.com
S22: Rudy and Peter Skitterians - pixabay.com
Forrige side Næste side

Pages