Skift
sprog
Play audiofile
Margrete 1. - Nordens dronning
Margrete 1. - Nordens dronning

Annemarie Carstensen, Elias Jeppesen og Marcus Plauborg Idorn - 6. kl. Filipskolen


Indlæst på dansk af Stine Bakmann Nexø Hansen
Indlæst på dansk af Stine Bakmann Nexø Hansen
3
4

Margrete 1. var Danmarks første kvindelige regent. Hun levede i en tid, hvor kvinder ikke havde noget at skulle have sagt. Men andre lærte hurtigt, at Margrete var snu og klog.
Play audiofile

Margrete 1. var Danmarks første kvindelige regent. Hun levede i en tid, hvor kvinder ikke havde noget at skulle have sagt. Men andre lærte hurtigt, at Margrete var snu og klog.
Play audiofile

5
6

Hun blev født i marts 1353. Hun voksede op på Vordingborg Slot, som hendes far Valdemar Atterdag fik bygget.
Play audiofile

Hun blev født i marts 1353. Hun voksede op på Vordingborg Slot, som hendes far Valdemar Atterdag fik bygget.
Play audiofile

7
8

Som 6-årig blev hun forlovet med den norske konge Håkon. Som 10-årig blev hun gift og flyttede til Akershus i Oslo for at lære at blive norsk dronning.
Play audiofile

Som 6-årig blev hun forlovet med den norske konge Håkon. Som 10-årig blev hun gift og flyttede til Akershus i Oslo for at lære at blive norsk dronning.
Play audiofile

9
10

Som 17-årig fødte Margrete en søn. Han skulle regere Norge, når Håkon døde. Men da Margretes far døde uden en søn, der kunne overtage tronen, skulle der findes en arving til Danmark.
Play audiofile

Som 17-årig fødte Margrete en søn. Han skulle regere Norge, når Håkon døde. Men da Margretes far døde uden en søn, der kunne overtage tronen, skulle der findes en arving til Danmark.
Play audiofile

11
12

Margrete skyndte sig til Danmark og fik gjort Oluf til tronarving. Men Oluf var kun et barn, så indtil han blev gammel nok, styrede Margrete landet.
Play audiofile

Margrete skyndte sig til Danmark og fik gjort Oluf til tronarving. Men Oluf var kun et barn, så indtil han blev gammel nok, styrede Margrete landet.
Play audiofile

13
14

Oluf døde desværre allerede som 16-årig i Skåne. I stedet adopterede Margrete sin søsters barnebarn, Bugislav af Pommern, og ændrede hans navn til Erik af Pommern.
Play audiofile

Oluf døde desværre allerede som 16-årig i Skåne. I stedet adopterede Margrete sin søsters barnebarn, Bugislav af Pommern, og ændrede hans navn til Erik af Pommern.
Play audiofile

15
16

Erik skulle krones. Kroningen skete i Kalmar i Sverige. Der blev også holdt et møde, hvor Margrete ønskede at forene Norge, Sverige og Danmark i én union. Den hed Kalmarunionen.
Play audiofile

Erik skulle krones. Kroningen skete i Kalmar i Sverige. Der blev også holdt et møde, hvor Margrete ønskede at forene Norge, Sverige og Danmark i én union. Den hed Kalmarunionen.
Play audiofile

17
18

Det lykkedes! Til mødet i 1397 blev der skrevet et unionsbrev, som var en slags grundlov, hvor der stod, hvordan unionen skulle styres fremover. Fordi Erik stadig var mindreårig, var det Margrete, der var regent for hele Norden.
Play audiofile

Det lykkedes! Til mødet i 1397 blev der skrevet et unionsbrev, som var en slags grundlov, hvor der stod, hvordan unionen skulle styres fremover. Fordi Erik stadig var mindreårig, var det Margrete, der var regent for hele Norden.
Play audiofile

19
20

I år 1412 døde Margrete af pest på et skib ud for Flensborg i Nordtyskland. Hun ligger begravet i Roskilde Domkirke.
Play audiofile

I år 1412 døde Margrete af pest på et skib ud for Flensborg i Nordtyskland. Hun ligger begravet i Roskilde Domkirke.
Play audiofile

21
22

Erik var ikke en god konge. Hvis han mødte den mindste modstand, trak han sværdet. Kalmarunionen faldt langsomt sammen. Først i 1520 med det Stockholmske blodbad og endelig i 1523 da Gustav Vasa blev konge i Sverige.
Play audiofile

Erik var ikke en god konge. Hvis han mødte den mindste modstand, trak han sværdet. Kalmarunionen faldt langsomt sammen. Først i 1520 med det Stockholmske blodbad og endelig i 1523 da Gustav Vasa blev konge i Sverige.
Play audiofile

23
24

Hvordan er historien om Margrete 1. i dit land?
Play audiofile

Hvordan er historien om Margrete 1. i dit land?
Play audiofile

25
Margrete 1. - Nordens dronning

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1+20 Stefan Nielsen:
S4: Hans Peter Hansen - 1884
S6: Johan Thomas Lundbye - 1842
S8: maxpixel.freegreatpicture.com
S10: Hans Knieper - 1580
S12: Johannes Steenstrup - 1900 - commons.wikimedia.org
S14: Zamek Książąt Pomorskich - Wystawa Muzeum
S16: Commons.wikimedia.org
S18: Rigsarkivet - 1397 - flickr.com
S22: Kort Steinkamp & Hans Kruse - 1524 - commons.wikimedia.org
S24: Jacob Truedson Demitz - commons.wikimedia.org
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Du mit underskønne land - den færøske nationalsang
Du mit underskønne land - den færøske nationalsang

5. flokkur í Skúlanum við Streymin

Oversat til dansk af Thordis Dahl Hansen
Indlæst på dansk af Anders Skov Elgaard
Indlæst på dansk af Anders Skov Elgaard
3
4

Den færøske nationalsang hedder “Du mit underskønne land”.
Play audiofile

Den færøske nationalsang hedder “Du mit underskønne land”.
Play audiofile

5
6

Símun av Skarði digtede nationalsangen den 1. februar 1906.
Play audiofile

Símun av Skarði digtede nationalsangen den 1. februar 1906.
Play audiofile

7
8

Símun av Skarði levede fra 1872 til 1942. Han digtede mange fædrelandssange.
Play audiofile

Símun av Skarði levede fra 1872 til 1942. Han digtede mange fædrelandssange.
Play audiofile

9
10

Petur Alberg har skrevet melodien til nationalsangen.
Play audiofile

Petur Alberg har skrevet melodien til nationalsangen.
Play audiofile

11
12

Nationalsangen blev sunget offentligt første gang den 26. december, 2. juledag, 1907.
Play audiofile

Nationalsangen blev sunget offentligt første gang den 26. december, 2. juledag, 1907.
Play audiofile

13
14

Nationalsangen har tre vers.
Play audiofile

Nationalsangen har tre vers.
Play audiofile

15
16

Første vers i nationalsangen lyder således:
Play audiofile

Første vers i nationalsangen lyder således:
Play audiofile

17
18

"Du mit underskønne land,
mit kæreste eje!
Play audiofile

"Du mit underskønne land,
mit kæreste eje!
Play audiofile

19
20

om vinteren så hvidbræmmet,
om sommeren med havblik,
Play audiofile

om vinteren så hvidbræmmet,
om sommeren med havblik,
Play audiofile

21
22

du omfavner mig,
så tæt i din favn.
Play audiofile

du omfavner mig,
så tæt i din favn.
Play audiofile

23
24

I øer så mægtige,
Gud velsigne det navn,
Play audiofile

I øer så mægtige,
Gud velsigne det navn,
Play audiofile

25
26

som forfædrene gav jer,
da de opdagede jer.
Play audiofile

som forfædrene gav jer,
da de opdagede jer.
Play audiofile

27
28

Ja, Gud velsigne Færøerne, mit land!"
Play audiofile

Ja, Gud velsigne Færøerne, mit land!"
Play audiofile

29
30

Hvad ved du om jeres nationalsang?
Play audiofile

Hvad ved du om jeres nationalsang?
Play audiofile

31
Du mit underskønne land - den færøske nationalsang

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1+4+16: David Reinert Hansen
S6: Thordis Dahl Hansen + Símun av Skarði - commons.wikimedia.org
S8: Símun av Skarði - commons.wikimedia.org
S10: Petur Alberg (1885–1940) - commons.wikimedia.org
S12+14+18+20+22+24+26+28+30: Thordis Dahl Hansen
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Du mit underskønne land - den færøske nationalsang
Du mit underskønne land - den færøske nationalsang

5. flokkur í Skúlanum við Streymin

Oversat til dansk af Thordis Dahl Hansen
Indlæst på dansk af Anders Skov Elgaard
Indlæst på dansk af Anders Skov Elgaard
3
4

Den færøske nationalsang hedder “Du mit underskønne land”.
Play audiofile

Den færøske nationalsang hedder “Du mit underskønne land”.
Play audiofile

5
6

Símun av Skarði digtede nationalsangen den 1. februar 1906.
Play audiofile

Símun av Skarði digtede nationalsangen den 1. februar 1906.
Play audiofile

7
8

Símun av Skarði levede fra 1872 til 1942. Han digtede mange fædrelandssange.
Play audiofile

Símun av Skarði levede fra 1872 til 1942. Han digtede mange fædrelandssange.
Play audiofile

9
10

Petur Alberg har skrevet melodien til nationalsangen.
Play audiofile

Petur Alberg har skrevet melodien til nationalsangen.
Play audiofile

11
12

Nationalsangen blev sunget offentligt første gang den 26. december, 2. juledag, 1907.
Play audiofile

Nationalsangen blev sunget offentligt første gang den 26. december, 2. juledag, 1907.
Play audiofile

13
14

Nationalsangen har tre vers.
Play audiofile

Nationalsangen har tre vers.
Play audiofile

15
16

Første vers i nationalsangen lyder således:
Play audiofile

Første vers i nationalsangen lyder således:
Play audiofile

17
18

"Du mit underskønne land,
mit kæreste eje!
Play audiofile

"Du mit underskønne land,
mit kæreste eje!
Play audiofile

19
20

om vinteren så hvidbræmmet,
om sommeren med havblik,
Play audiofile

om vinteren så hvidbræmmet,
om sommeren med havblik,
Play audiofile

21
22

du omfavner mig,
så tæt i din favn.
Play audiofile

du omfavner mig,
så tæt i din favn.
Play audiofile

23
24

I øer så mægtige,
Gud velsigne det navn,
Play audiofile

I øer så mægtige,
Gud velsigne det navn,
Play audiofile

25
26

som forfædrene gav jer,
da de opdagede jer.
Play audiofile

som forfædrene gav jer,
da de opdagede jer.
Play audiofile

27
28

Ja, Gud velsigne Færøerne, mit land!"
Play audiofile

Ja, Gud velsigne Færøerne, mit land!"
Play audiofile

29
30

Hvad ved du om jeres nationalsang?
Play audiofile

Hvad ved du om jeres nationalsang?
Play audiofile

31
Du mit underskønne land - den færøske nationalsang

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1+4+16: David Reinert Hansen
S6: Thordis Dahl Hansen + Símun av Skarði - commons.wikimedia.org
S8: Símun av Skarði - commons.wikimedia.org
S10: Petur Alberg (1885–1940) - commons.wikimedia.org
S12+14+18+20+22+24+26+28+30: Thordis Dahl Hansen
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Svalbard
Svalbard

Marita Flataunet-Jensen & Johan Alexander Kristiansen

Oversat til dansk af 6. a Vonsild Skole
Indlæst på dansk af Mille Schou
Indlæst på dansk af Mille Schou
3
4

Svalbard er en fællesbetegnelse for de norske ishavsøer, som ligger midt imellem det norske fastland og Nordpolen.
Play audiofile

Svalbard er en fællesbetegnelse for de norske ishavsøer, som ligger midt imellem det norske fastland og Nordpolen.
Play audiofile

5
6

På Svalbard bor der ca. 2150 personer. De største beboelser er i Longyearbyen, Barentsburg og Ny-Ålesund.
Play audiofile

På Svalbard bor der ca. 2150 personer. De største beboelser er i Longyearbyen, Barentsburg og Ny-Ålesund.
Play audiofile

7
8

Svalbard består af flere øer. Longyearbyen ligger på øen Spitsbergen, og er det administrative center for øgruppen.
Play audiofile

Svalbard består af flere øer. Longyearbyen ligger på øen Spitsbergen, og er det administrative center for øgruppen.
Play audiofile

9
10

Landskabet på Svalbard består af ca. 61% gletchere. En gletcher er en ismasse, som ikke smelter væk i løbet af sommeren.
Play audiofile

Landskabet på Svalbard består af ca. 61% gletchere. En gletcher er en ismasse, som ikke smelter væk i løbet af sommeren.
Play audiofile

11
12

Inde i gletchere findes der grotter. Der kan man gå ind og se på spændende sten- og isformationer, som er skabt af naturen.
Play audiofile

Inde i gletchere findes der grotter. Der kan man gå ind og se på spændende sten- og isformationer, som er skabt af naturen.
Play audiofile

13
14

Gletcherne på Svalbard smelter og bliver mindre for hvert år. Det sker fordi klimaet er blevet varmere de sidste 100 år.
Play audiofile

Gletcherne på Svalbard smelter og bliver mindre for hvert år. Det sker fordi klimaet er blevet varmere de sidste 100 år.
Play audiofile

15
16

Når solen er mere end 6° under horisonten og det er fuldstændig mørkt, kaldes det for polarnat. Der er polarnat på Svalbard fra ca. den 11. nov. til den 30. jan. På denne tid er det normalt, at himmelen lyses op af nordlys.
Play audiofile

Når solen er mere end 6° under horisonten og det er fuldstændig mørkt, kaldes det for polarnat. Der er polarnat på Svalbard fra ca. den 11. nov. til den 30. jan. På denne tid er det normalt, at himmelen lyses op af nordlys.
Play audiofile

17
18

Isbjørne er en fredet dyreart, som er et af verdens største rovdyr. Der lever ca. 5000 isbjørne i Svalbardområdet.
Play audiofile

Isbjørne er en fredet dyreart, som er et af verdens største rovdyr. Der lever ca. 5000 isbjørne i Svalbardområdet.
Play audiofile

19
20

Det kan få store konsekvenser for isbjørnen, at gletcherne smelter på Svalbard. Isen er et vigtigt jagtområde for den, og mindre is gør det vanskeligt for bjørnen at skaffe nok mad.
Play audiofile

Det kan få store konsekvenser for isbjørnen, at gletcherne smelter på Svalbard. Isen er et vigtigt jagtområde for den, og mindre is gør det vanskeligt for bjørnen at skaffe nok mad.
Play audiofile

21
22

Der har været minedrift på Svalbard i over hundrede år. Det er en vigtig del af indtægterne på Svalbard, sammen med turisme og forskning.
Play audiofile

Der har været minedrift på Svalbard i over hundrede år. Det er en vigtig del af indtægterne på Svalbard, sammen med turisme og forskning.
Play audiofile

23
24

På Svalbard kan du tage på snescootersafari. Det er en fin og hurtig måde at opleve øsamfundet på.
Play audiofile

På Svalbard kan du tage på snescootersafari. Det er en fin og hurtig måde at opleve øsamfundet på.
Play audiofile

25
26

Hvad ville du lave, hvis du skulle besøge Svalbard?
Play audiofile

Hvad ville du lave, hvis du skulle besøge Svalbard?
Play audiofile

27
Svalbard

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva:
S1+12+16+24: Noel Bauza - pixabay.com
S4: Comonist - commons.wikimedia.org
S6: Oona Räisänen - commons.wikimedia.org
S8: Bjørn Christian Tørrissen - commons.wikimedia.org
S10: Niels Elgaard Larsen, commons.wikimedia.com
S14: Andreas Weith, commons.wikimedia.com
S18: Robynm - pixabay.com
S20: Arturo de Frias Marques, commons.wikimedia.com
S22: Bjørtvedt - commons.wikimedia.org
S26: Xiaomingyan - commons.wikimedia.org
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Nordens lande
Nordens lande

Atlantbib

Oversat til dansk af Svanhvít Hreinsdóttir
Indlæst på dansk af Mille Schou
Indlæst på dansk af Mille Schou
3
4

I denne bog kan du læse lidt om de nordiske lande og områder.
Play audiofile

I denne bog kan du læse lidt om de nordiske lande og områder.
Play audiofile

5
6

I Grønland bor der ca. 57.000 mennesker. Hovedstaden hedder Nuuk. Der findes 18 byer og rigtig mange bygder. Man kan kun bo ved kysten, da indlandsisen fylder det meste af landet.
Play audiofile

I Grønland bor der ca. 57.000 mennesker. Hovedstaden hedder Nuuk. Der findes 18 byer og rigtig mange bygder. Man kan kun bo ved kysten, da indlandsisen fylder det meste af landet.
Play audiofile

7
8

De fleste på Grønland er inuitter og taler grønlandsk. Man lærer også dansk, da Grønland er en del af Kongeriget Danmark.
Play audiofile

De fleste på Grønland er inuitter og taler grønlandsk. Man lærer også dansk, da Grønland er en del af Kongeriget Danmark.
Play audiofile

9
10

Island er Europas tyndest befolkede selvstændige land. Her bor kun 332.000 mennesker. Islands hovedstad hedder Reykjavik.
Play audiofile

Island er Europas tyndest befolkede selvstændige land. Her bor kun 332.000 mennesker. Islands hovedstad hedder Reykjavik.
Play audiofile

11
12

Island er en vulkanø skabt af lava. Der findes flere aktive vulkaner på øen.
Play audiofile

Island er en vulkanø skabt af lava. Der findes flere aktive vulkaner på øen.
Play audiofile

13
14

Færøerne er en øgruppe af 18 øer. Streymoy (Strømø) er den største ø. Hovedstaden hedder Thorshavn. Den ligger på Strømø.
Play audiofile

Færøerne er en øgruppe af 18 øer. Streymoy (Strømø) er den største ø. Hovedstaden hedder Thorshavn. Den ligger på Strømø.
Play audiofile

15
16

På Færøerne bor der 49.000 mennesker. De fleste taler færøsk, men kan også tale dansk. Færøerne har deres eget flag.
Play audiofile

På Færøerne bor der 49.000 mennesker. De fleste taler færøsk, men kan også tale dansk. Færøerne har deres eget flag.
Play audiofile

17
18

I Norge bor der 5.2 millioner mennesker. Oslo er landets hovedstad og største by. I Norge taler de fleste norsk, men man har to skriftsprog: bokmål og nynorsk.
Play audiofile

I Norge bor der 5.2 millioner mennesker. Oslo er landets hovedstad og største by. I Norge taler de fleste norsk, men man har to skriftsprog: bokmål og nynorsk.
Play audiofile

19
20

Norge er kendt for sine flotte fjorde og bjerge. Det største bjerg er Galdhøpiggen, som er 2469 m højt.
Play audiofile

Norge er kendt for sine flotte fjorde og bjerge. Det største bjerg er Galdhøpiggen, som er 2469 m højt.
Play audiofile

21
22

I Danmark bor der 5,6 millioner mennesker. De fleste bor i København, som er Danmarks hovedstad.
Play audiofile

I Danmark bor der 5,6 millioner mennesker. De fleste bor i København, som er Danmarks hovedstad.
Play audiofile

23
24

Fastlandet hedder Jylland. Det er forbundet med Tyskland. De to største øer hedder Sjælland og Fyn.
Play audiofile

Fastlandet hedder Jylland. Det er forbundet med Tyskland. De to største øer hedder Sjælland og Fyn.
Play audiofile

25
26

I Sverige bor der ca. 10 millioner mennesker. Her taler de fleste svensk. Sverige er det største land i Skandinavien.
Play audiofile

I Sverige bor der ca. 10 millioner mennesker. Her taler de fleste svensk. Sverige er det største land i Skandinavien.
Play audiofile

27
28

De tre største byer hedder Stockholm, Göteborg og Malmø. Hovedstaden er Stockholm. Sveriges to største øer hedder Øland og Gotland. De ligger i Østersøen.
Play audiofile

De tre største byer hedder Stockholm, Göteborg og Malmø. Hovedstaden er Stockholm. Sveriges to største øer hedder Øland og Gotland. De ligger i Østersøen.
Play audiofile

29
30

Finland kaldes ofte “de tusind søers land” fordi der er mange skovsøer. Der bor 5,5 millioner mennesker i Finland. Hovedstaden hedder Helsinki.
Play audiofile

Finland kaldes ofte “de tusind søers land” fordi der er mange skovsøer. Der bor 5,5 millioner mennesker i Finland. Hovedstaden hedder Helsinki.
Play audiofile

31
32

De fleste taler finsk, som er meget anderledes fra de andre nordiske sprog. Men næsten 300.000 finnere taler svensk.
Play audiofile

De fleste taler finsk, som er meget anderledes fra de andre nordiske sprog. Men næsten 300.000 finnere taler svensk.
Play audiofile

33
34

Åland består af over 6500 øer. Øerne hører under Finland, men har selvstyre. Hovedstaden hedder Mariehamn.
Play audiofile

Åland består af over 6500 øer. Øerne hører under Finland, men har selvstyre. Hovedstaden hedder Mariehamn.
Play audiofile

35
36

På Ålandsøerne bor der ca. 26.500 mennesker. De fleste taler svensk.
Play audiofile

På Ålandsøerne bor der ca. 26.500 mennesker. De fleste taler svensk.
Play audiofile

37
38

Ved du andet om de nordiske lande?
Play audiofile

Ved du andet om de nordiske lande?
Play audiofile

39
Nordens lande

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva:
S1: Henry Bredsted - commons.wikimedia.org / S4: S. Solberg J. - commons.wikimedia.org
S6: Nanopixi - commons.wikimedia.org / S8: Kim Hansen - commons.wikimedia.org
S10: Tookapic - pexels.com / S12: Adrian Kirby - pixabay.com
S14: Erik Fløan - commons.wikimedia.org / S16: Matthew Ross - commons.wikimedia.org
S18: Alexandra von Gutthenbach-Lindau - pixabay.com
S20: Kerstin Riemer - pixabay.com / S22: Jens Peter Olesen - pixabay.com
S24: Elias Schäfer - pixabay.com / S26: Karin Beate Nøsterud - commons.wikimedia.org
S28: Edward Stojakovic - flickr.com / S30: M. Passinen - commons.wikimedia.org
S32: Søren Sigfusson - norden.org / S34: Visitaland.com
S36: Niko Lipsanen - travel.domnik.net / S38: Nordic Council - commons.wikimedia.org
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Fugle i Sverige
Fugle i Sverige

Åk 3 på Frösakullsskolan

Oversat til dansk af 3. b Vonsild Skole
Indlæst på dansk af Safiya Ceran Brodersen
Indlæst på dansk af Safiya Ceran Brodersen
3
4

Om sommeren bor blåmejsen i skoven, og om vinteren ser du den ved foderbrættet. Den kan lægge 16 æg. Blåmejsen spiser frø, larver og insekter.
Play audiofile

Om sommeren bor blåmejsen i skoven, og om vinteren ser du den ved foderbrættet. Den kan lægge 16 æg. Blåmejsen spiser frø, larver og insekter.
Play audiofile

5
6

Musvitten er en almindelig fugl, som spiser fedt, frø og insekter. Den lægger 8-10 æg. Musvitten er let genkendelig på sin gule vest.
Play audiofile

Musvitten er en almindelig fugl, som spiser fedt, frø og insekter. Den lægger 8-10 æg. Musvitten er let genkendelig på sin gule vest.
Play audiofile

7
8

Dompappen bor langt inde i skoven om sommeren. Hannen er rød på brystet og sort på hovedet. Dompappen spiser knopper, frø og bær.
Play audiofile

Dompappen bor langt inde i skoven om sommeren. Hannen er rød på brystet og sort på hovedet. Dompappen spiser knopper, frø og bær.
Play audiofile

9
10

Gråspurven er grå på hovedet. Gråspurven spiser frø og insekter. Gråspurven lægger 4-8 æg. Den lever i store flokke med skovspurven.
Play audiofile

Gråspurven er grå på hovedet. Gråspurven spiser frø og insekter. Gråspurven lægger 4-8 æg. Den lever i store flokke med skovspurven.
Play audiofile

11
12

Kragen har en grå kappe med sorte arme. Kragen kaldes også “gråkappe”. Kragen spiser for det meste andres æg og unger.
Play audiofile

Kragen har en grå kappe med sorte arme. Kragen kaldes også “gråkappe”. Kragen spiser for det meste andres æg og unger.
Play audiofile

13
14

Husskaden bygger sin rede i samme træ år efter år. Den vil gerne bo nær os mennesker. Skaden spiser insekter, orme, bær, fugleæg og madrester. Den kan godt lide ting som skinner.
Play audiofile

Husskaden bygger sin rede i samme træ år efter år. Den vil gerne bo nær os mennesker. Skaden spiser insekter, orme, bær, fugleæg og madrester. Den kan godt lide ting som skinner.
Play audiofile

15
16

Vipstjerten kommer i april. Vipstjerten spiser insekter. Den bor i Nordafrika om vinteren. Den har en sort hagesmæk og en lang hale, som den vipper med.
Play audiofile

Vipstjerten kommer i april. Vipstjerten spiser insekter. Den bor i Nordafrika om vinteren. Den har en sort hagesmæk og en lang hale, som den vipper med.
Play audiofile

17
18

Svanen kan veje 12 kg. Svanen findes både i søer og i havet. Svanen spiser planter og alger, som de plukker på bunden. Om efteråret flytter svanen til det sydlige Sverige.
Play audiofile

Svanen kan veje 12 kg. Svanen findes både i søer og i havet. Svanen spiser planter og alger, som de plukker på bunden. Om efteråret flytter svanen til det sydlige Sverige.
Play audiofile

19
20

Stæren kommer i marts. Stæren er sort med lyse prikker. Stæren spiser orme, bær, frø og insekter. Den bor i England om vinteren.
Play audiofile

Stæren kommer i marts. Stæren er sort med lyse prikker. Stæren spiser orme, bær, frø og insekter. Den bor i England om vinteren.
Play audiofile

21
22

Sølvmågen ligner stormmågen. Sølvmågen spiser fisk og smådyr. Om efteråret flytter den til Vesteuropa, men mange bliver i Sverige.
Play audiofile

Sølvmågen ligner stormmågen. Sølvmågen spiser fisk og smådyr. Om efteråret flytter den til Vesteuropa, men mange bliver i Sverige.
Play audiofile

23
24

Stormmågen bor sammen i store grupper, gerne ved havet. Stormmågen spiser fisk, orme og insekter. Om efteråret flytter den til Vesteuropa, men mange bliver i Sverige.
Play audiofile

Stormmågen bor sammen i store grupper, gerne ved havet. Stormmågen spiser fisk, orme og insekter. Om efteråret flytter den til Vesteuropa, men mange bliver i Sverige.
Play audiofile

25
26

Gråanden findes i søer, i havet og i damme i vore parker. Hunnen er plettet for ikke at være synlig, når hun ruger på sine 8-15 æg. Gråanden spiser planter og smådyr i vandet.
Play audiofile

Gråanden findes i søer, i havet og i damme i vore parker. Hunnen er plettet for ikke at være synlig, når hun ruger på sine 8-15 æg. Gråanden spiser planter og smådyr i vandet.
Play audiofile

27
28

Gøgen kommer i maj fra Afrika, hvor den bor om vinteren. Hunnen lægger sine æg i andre fugles reder. Vi ser den sjældent, men hører den ofte. Gøgen råber “kuk kuk”.
Play audiofile

Gøgen kommer i maj fra Afrika, hvor den bor om vinteren. Hunnen lægger sine æg i andre fugles reder. Vi ser den sjældent, men hører den ofte. Gøgen råber “kuk kuk”.
Play audiofile

29
30

Har du hørt gøgen sige “kuk kuk”?
Play audiofile

Har du hørt gøgen sige “kuk kuk”?
Play audiofile

31
Fugle i Sverige

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva:
S1: Wokandapix - pixabay.com
S4: Magnus Johansson - commons.wikimedia.org
S6: Wim De Graff - pixabay.com
S8: David Mark - pixabay.com
S10: Sanam Maharjan - pixabay.com
S12: Iva Balk - pixabay.com
S14: Pierre-Selim - flickr.com
S16: Andreas Trepte - commons.wikimedia.org
S18: Alice Birkin - publicdomainpictures.net
S20: Natalie Chaplin - pixabay.com
S22: Milliways42 - pixabay.com
S24: Unsplash - pixabay.com
S26: Scott Cunningham - publicdomainpictures.net
S28: Stefan Berndtsson - flickr.com
S30: Marian Deacu - pixabay.com
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Nordens nationalsange
Nordens nationalsange

Atlantbib

Oversat til dansk af Stefan Nielsen
Indlæst på dansk af Pernille Marie Sanvig
Indlæst på dansk af Pernille Marie Sanvig
3
4

Alle mennesker har en tilknytning til et land eller en befolkningsgruppe. Ofte har man et flag, et sprog og en nationalsang, som man føler sig knyttet til. Her kan du læse om nordens nationalsange.
Play audiofile

Alle mennesker har en tilknytning til et land eller en befolkningsgruppe. Ofte har man et flag, et sprog og en nationalsang, som man føler sig knyttet til. Her kan du læse om nordens nationalsange.
Play audiofile

5
6

Finlands nationalsang hedder “Maamme” (Vort land). Den er oprindeligt skrevet på svensk af Johan Ludvig Runeberg i 1848 og oversat til finsk i 1889 af Paavo Cajander. Melodien er den samme som Estlands nationalsang.
Play audiofile

Finlands nationalsang hedder “Maamme” (Vort land). Den er oprindeligt skrevet på svensk af Johan Ludvig Runeberg i 1848 og oversat til finsk i 1889 af Paavo Cajander. Melodien er den samme som Estlands nationalsang.
Play audiofile

7
8

På Åland har man siden selvstyret d. 9. juni 1922 sunget “Ålänningens sång” (Ålændernes sang) denne dag. Den er skrevet af John Grandell.
Play audiofile

På Åland har man siden selvstyret d. 9. juni 1922 sunget “Ålänningens sång” (Ålændernes sang) denne dag. Den er skrevet af John Grandell.
Play audiofile

9
10

I Sverige hedder nationalsangen “Du gamla du fria” (Du gamle, du frie). Den er skrevet af Richard Dybeck i 1844.
Play audiofile

I Sverige hedder nationalsangen “Du gamla du fria” (Du gamle, du frie). Den er skrevet af Richard Dybeck i 1844.
Play audiofile

11
12

“Ja, vi elsker dette landet” (Ja, vi elsker dette land) bliver brugt som Norges nationalsang. Den er dog aldrig blevet anerkendt som nationalsang i Norge. Den er skrevet af Bjørnstjerne Bjørnson i 1860érne.
Play audiofile

“Ja, vi elsker dette landet” (Ja, vi elsker dette land) bliver brugt som Norges nationalsang. Den er dog aldrig blevet anerkendt som nationalsang i Norge. Den er skrevet af Bjørnstjerne Bjørnson i 1860érne.
Play audiofile

13
14

Samernes fælles nationalsang er skrevet af Isak Saba i 1906 på nordsamisk. Den er senere oversat til de andre samiske sprog. Den hedder “Sámi soga lávlla” (Samerfolkets sang). Først i 1986 blev den valgt som samernes nationalsang.
Play audiofile

Samernes fælles nationalsang er skrevet af Isak Saba i 1906 på nordsamisk. Den er senere oversat til de andre samiske sprog. Den hedder “Sámi soga lávlla” (Samerfolkets sang). Først i 1986 blev den valgt som samernes nationalsang.
Play audiofile

15
16

I Danmark er den mest brugte nationalsang “Der er et yndigt land”. Den er skrevet af Adam Oehlenschläger i 1819. Den anden hedder “Kong Christian stod ved højen Mast” af Johannes Ewald fra 1778.
Play audiofile

I Danmark er den mest brugte nationalsang “Der er et yndigt land”. Den er skrevet af Adam Oehlenschläger i 1819. Den anden hedder “Kong Christian stod ved højen Mast” af Johannes Ewald fra 1778.
Play audiofile

17
18

“Nunarput Utoqqarsuanngoravit” (Vort ældgamle land) har siden 1916 været Grønlands nationalsang. Den er skrevet af grønlænderen Henrik Lund.
Play audiofile

“Nunarput Utoqqarsuanngoravit” (Vort ældgamle land) har siden 1916 været Grønlands nationalsang. Den er skrevet af grønlænderen Henrik Lund.
Play audiofile

19
20

På Færøerne er nationalsangen skrevet i 1906 af Símun av Skarði. Den hedder “Mítt alfagra land” (Du, mit meget skønne land).
Play audiofile

På Færøerne er nationalsangen skrevet i 1906 af Símun av Skarði. Den hedder “Mítt alfagra land” (Du, mit meget skønne land).
Play audiofile

21
22

På Island er nationalsangen en salme fra 1874 skrevet af Matthías Jochumsson. Den hedder “Lofsöngur” (Lovsang). Først i 1983 blev den officielt anerkendt som Islands nationalsang.
Play audiofile

På Island er nationalsangen en salme fra 1874 skrevet af Matthías Jochumsson. Den hedder “Lofsöngur” (Lovsang). Først i 1983 blev den officielt anerkendt som Islands nationalsang.
Play audiofile

23
24

Kan du synge med på nogle af nationalmelodierne?
Play audiofile

Kan du synge med på nogle af nationalmelodierne?
Play audiofile

25
Nordens nationalsange

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1: Eileen Sandá - commons.wikimedia.org
S4: commons.wikimedia.org
S6-22: norden.org
S24: Ane Cecilie Blichfeldt - norden.org
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Du mit underskønne land - den færøske nationalsang
Du mit underskønne land - den færøske nationalsang

5. flokkur í Skúlanum við Streymin

Oversat til dansk af Thordis Dahl Hansen
Indlæst på dansk af Anders Skov Elgaard
Indlæst på dansk af Anders Skov Elgaard
3
4

Den færøske nationalsang hedder “Du mit underskønne land”.
Play audiofile

Den færøske nationalsang hedder “Du mit underskønne land”.
Play audiofile

5
6

Símun av Skarði digtede nationalsangen den 1. februar 1906.
Play audiofile

Símun av Skarði digtede nationalsangen den 1. februar 1906.
Play audiofile

7
8

Símun av Skarði levede fra 1872 til 1942. Han digtede mange fædrelandssange.
Play audiofile

Símun av Skarði levede fra 1872 til 1942. Han digtede mange fædrelandssange.
Play audiofile

9
10

Petur Alberg har skrevet melodien til nationalsangen.
Play audiofile

Petur Alberg har skrevet melodien til nationalsangen.
Play audiofile

11
12

Nationalsangen blev sunget offentligt første gang den 26. december, 2. juledag, 1907.
Play audiofile

Nationalsangen blev sunget offentligt første gang den 26. december, 2. juledag, 1907.
Play audiofile

13
14

Nationalsangen har tre vers.
Play audiofile

Nationalsangen har tre vers.
Play audiofile

15
16

Første vers i nationalsangen lyder således:
Play audiofile

Første vers i nationalsangen lyder således:
Play audiofile

17
18

"Du mit underskønne land,
mit kæreste eje!
Play audiofile

"Du mit underskønne land,
mit kæreste eje!
Play audiofile

19
20

om vinteren så hvidbræmmet,
om sommeren med havblik,
Play audiofile

om vinteren så hvidbræmmet,
om sommeren med havblik,
Play audiofile

21
22

du omfavner mig,
så tæt i din favn.
Play audiofile

du omfavner mig,
så tæt i din favn.
Play audiofile

23
24

I øer så mægtige,
Gud velsigne det navn,
Play audiofile

I øer så mægtige,
Gud velsigne det navn,
Play audiofile

25
26

som forfædrene gav jer,
da de opdagede jer.
Play audiofile

som forfædrene gav jer,
da de opdagede jer.
Play audiofile

27
28

Ja, Gud velsigne Færøerne, mit land!"
Play audiofile

Ja, Gud velsigne Færøerne, mit land!"
Play audiofile

29
30

Hvad ved du om jeres nationalsang?
Play audiofile

Hvad ved du om jeres nationalsang?
Play audiofile

31
Du mit underskønne land - den færøske nationalsang

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1+4+16: David Reinert Hansen
S6: Thordis Dahl Hansen + Símun av Skarði - commons.wikimedia.org
S8: Símun av Skarði - commons.wikimedia.org
S10: Petur Alberg (1885–1940) - commons.wikimedia.org
S12+14+18+20+22+24+26+28+30: Thordis Dahl Hansen
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
17. maj - Norges nationaldag
17. maj - Norges nationaldag

6.trinn, Tanem oppvekstsenter

Oversat til dansk af 3. b - Vonsild Skole/ LF
Indlæst på dansk af Tinke Nygaard Johansen
Indlæst på dansk af Tinke Nygaard Johansen
3
4

17. maj er Norges nationaldag.
Play audiofile

17. maj er Norges nationaldag.
Play audiofile

5
6

Norges grundlov blev vedtaget på Eidsvoll, 17. maj 1814. Derfor er det Norges nationaldag denne dag.
Play audiofile

Norges grundlov blev vedtaget på Eidsvoll, 17. maj 1814. Derfor er det Norges nationaldag denne dag.
Play audiofile

7
8

Norge har været et demokratisk land siden 1814. Demokrati er et andet ord for folkestyre.
Play audiofile

Norge har været et demokratisk land siden 1814. Demokrati er et andet ord for folkestyre.
Play audiofile

9
10

Før 1814 var det den danske konge som bestemte over Norge. Danmark styrede Norge i over 400 år, før landet blev et selvstændigt land.
Play audiofile

Før 1814 var det den danske konge som bestemte over Norge. Danmark styrede Norge i over 400 år, før landet blev et selvstændigt land.
Play audiofile

11
12

Norges nationaldag bliver fejret ekstra meget i forhold til andre landes nationaldage. Man går blandt andet i børneoptog denne dag.
Play audiofile

Norges nationaldag bliver fejret ekstra meget i forhold til andre landes nationaldage. Man går blandt andet i børneoptog denne dag.
Play audiofile

13
14

17. maj kaldes også “børnenes dag”, fordi skolebørn og musikkorps synger og spiller musik i børneoptog over hele landet.
Play audiofile

17. maj kaldes også “børnenes dag”, fordi skolebørn og musikkorps synger og spiller musik i børneoptog over hele landet.
Play audiofile

15
16

Børn synger og spiller norske nationalsange og andre 17. maj-sange i optoget. Børnenes optog i Oslo går forbi slottet. Der vinker kongefamilien til børnene.
Play audiofile

Børn synger og spiller norske nationalsange og andre 17. maj-sange i optoget. Børnenes optog i Oslo går forbi slottet. Der vinker kongefamilien til børnene.
Play audiofile

17
18

Studenterne fejrer, at de snart er færdige på gymnasiet. De har deres eget optog, som vi kalder for “russetoget”.
Play audiofile

Studenterne fejrer, at de snart er færdige på gymnasiet. De har deres eget optog, som vi kalder for “russetoget”.
Play audiofile

19
20

Norges første nationalsang hed “Vi ere en nasjon vi med” og er skrevet af forfatteren Henrik Wergeland.
Play audiofile

Norges første nationalsang hed “Vi ere en nasjon vi med” og er skrevet af forfatteren Henrik Wergeland.
Play audiofile

21
22

“Ja, vi elsker dette landet” er nationalsangen, som vi forbinder mest med 17. maj. Den er skrevet af Bjørnestjerne Bjørnson og begynder sådan:
Play audiofile

“Ja, vi elsker dette landet” er nationalsangen, som vi forbinder mest med 17. maj. Den er skrevet af Bjørnestjerne Bjørnson og begynder sådan:
Play audiofile

23
24

“Ja, vi elsker dette land
som det stiger frem
furet og vejrbidt over vandet,
med de tusindevis af hjem…”
Play audiofile

“Ja, vi elsker dette land
som det stiger frem
furet og vejrbidt over vandet,
med de tusindevis af hjem…”
Play audiofile

25
26

Efter børneoptoget arrangeres der lege og aktiviteter for både børn og voksne.
Play audiofile

Efter børneoptoget arrangeres der lege og aktiviteter for både børn og voksne.
Play audiofile

27
28

Kartoffelløb, sækkeløb og tovtrækning er typiske aktiviteter, som laves denne dag.
Play audiofile

Kartoffelløb, sækkeløb og tovtrækning er typiske aktiviteter, som laves denne dag.
Play audiofile

29
30

Is, pølser og sodavand er meget almindeligt at spise meget af den 17. maj.
Play audiofile

Is, pølser og sodavand er meget almindeligt at spise meget af den 17. maj.
Play audiofile

31
32

Det er almindeligt at pynte sig på denne dag. Mange tager folkedragt eller festdragt på.
Play audiofile

Det er almindeligt at pynte sig på denne dag. Mange tager folkedragt eller festdragt på.
Play audiofile

33
34

Hvordan fejres nationaldagen i dit land?
Play audiofile

Hvordan fejres nationaldagen i dit land?
Play audiofile

35
17. maj - Norges nationaldag

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva:
S1: Anniken Bye
S4: Søren Sigfusson
S6: Jechstra - Nasjonalbiblioteket.no
S8: Stortingsarkivet
S10: Thorvaldsensmuseum.dk
S12+32+34: Isabell Kristiansen
S14: Jan Davis
S16: Morten Johnsen
S18: Sean Hayford Oleary
S20+22+24: Nasjonalbibliotekets bildesamling
S26: Jarl Andreas Andersson
S28: Frøydis Cecilie Kristiansen
S30: Tormod Ulsberg
Forrige side Næste side

Pages