Skift
sprog
Play audiofile
Vilde dyr i Island
Vilde dyr i Island

Svanhvít Hreinsdóttir

Oversat til dansk af Svanhvít Hreinsdóttir
Indlæst på dansk af Benjamin Bendix Hansen
Indlæst på dansk af Benjamin Bendix Hansen
3
4

I Island er der ikke mange vilde dyr i forhold til andre lande. Grunden til det er, at Island er en ø langt fra andre lande og derfor er det svært for dyrene at komme til landet.
Play audiofile

I Island er der ikke mange vilde dyr i forhold til andre lande. Grunden til det er, at Island er en ø langt fra andre lande og derfor er det svært for dyrene at komme til landet.
Play audiofile

5
6

I havet langs Island er to typer af sæler, spættet sæl og gråsæl. Spættet sæl findes omkring hele Island og den er 1,5-2 meter lang og vejer omkring 100 kilo. Gråsælen er mere sjælden og den er større. Førhen fangede man en masse sæler, spiste kødet og brugte skindet.
Play audiofile

I havet langs Island er to typer af sæler, spættet sæl og gråsæl. Spættet sæl findes omkring hele Island og den er 1,5-2 meter lang og vejer omkring 100 kilo. Gråsælen er mere sjælden og den er større. Førhen fangede man en masse sæler, spiste kødet og brugte skindet.
Play audiofile

7
8

Ræven er det eneste pattedyr, som fandtes i Island før menneskene. Sandsynligvis har ræven været her siden slutningen af sidste istid. Den hedder også polarræv eller fjeldræv.
Play audiofile

Ræven er det eneste pattedyr, som fandtes i Island før menneskene. Sandsynligvis har ræven været her siden slutningen af sidste istid. Den hedder også polarræv eller fjeldræv.
Play audiofile

9
10

Ræven findes over hele Island. Nogle ræve er brune hele året, mens andre er gråbrune om sommeren og hvide om vinteren. Ræven laver en hule med flere end én udgang. Der føder den 4-10 unger af gangen.
Play audiofile

Ræven findes over hele Island. Nogle ræve er brune hele året, mens andre er gråbrune om sommeren og hvide om vinteren. Ræven laver en hule med flere end én udgang. Der føder den 4-10 unger af gangen.
Play audiofile

11
12

Minken kommer oprindeligt fra Nordamerika. Den kom først til Island i 1931 fordi nogen ville opdrætte mink i bure og sælge skindet. Minkene slap ud og sprede sig over hele landet. Minken er aggressiv og god til fange sit bytte.
Play audiofile

Minken kommer oprindeligt fra Nordamerika. Den kom først til Island i 1931 fordi nogen ville opdrætte mink i bure og sælge skindet. Minkene slap ud og sprede sig over hele landet. Minken er aggressiv og god til fange sit bytte.
Play audiofile

13
14

Rotter eller brunrotter kom først til Island omkring år 1750 og sås først i Reykjavik. De er sikkert kommet med skibe fra Europa. I dag findes de over hele landet og lever mest ved havet og på lossepladser.
Play audiofile

Rotter eller brunrotter kom først til Island omkring år 1750 og sås først i Reykjavik. De er sikkert kommet med skibe fra Europa. I dag findes de over hele landet og lever mest ved havet og på lossepladser.
Play audiofile

15
16

I Island findes der to typer mus. Husmusen, som bor tæt på mennesker og æder alt, som den kan fordøje og ødelægger mad. Skovmusen bor i naturen men også tæt på folks boliger. Den spiser frø og insekter. Mus er ca. 6-12 cm. og får mange unger.
Play audiofile

I Island findes der to typer mus. Husmusen, som bor tæt på mennesker og æder alt, som den kan fordøje og ødelægger mad. Skovmusen bor i naturen men også tæt på folks boliger. Den spiser frø og insekter. Mus er ca. 6-12 cm. og får mange unger.
Play audiofile

17
18

Rensdyr blev først fragtet til Island i 1771 fra Norge og nogle år senere kom flere dyr. I dag er der ca. 3000-4000 rensdyr og de holder til i Østlandet. Om sommeren er dyrene i højlandet, men om vinteren er de tættere på folks beboelse.
Play audiofile

Rensdyr blev først fragtet til Island i 1771 fra Norge og nogle år senere kom flere dyr. I dag er der ca. 3000-4000 rensdyr og de holder til i Østlandet. Om sommeren er dyrene i højlandet, men om vinteren er de tættere på folks beboelse.
Play audiofile

19
20

Om efteråret er det tilladt at skyde et bestemt antal rensdyr, ellers bliver de for mange. Man skal betale for at få lov til at skyde rensdyr.
Play audiofile

Om efteråret er det tilladt at skyde et bestemt antal rensdyr, ellers bliver de for mange. Man skal betale for at få lov til at skyde rensdyr.
Play audiofile

21
22

Hvilke vilde dyr, tror du, der er i havet omkring Island?
Play audiofile

Hvilke vilde dyr, tror du, der er i havet omkring Island?
Play audiofile

23
Vilde dyr i Island

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1: Tanya Simms - pixabay.com
S4: Commons.wikimedia.org
S6: Kai Kalhh - pixabay.com
S8: Skeeze - pixabay.com
S10: Diapicard - pixabay.com
S12: Mwanner - commons.wikimedia.org
S14: Silvia - pixabay.com
S16: Laurana Serres-Giardi - commons.wikimedia.org
S18: Alexandre Buisse - commons.wikimedia.org
S20+22: Pxhere.com
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Danske øer
DA IS SV
2
Danske øer

4. b Brændkjærskolen, Kolding


Indlæst på dansk af Emma D. Jordhøj
Indlæst på dansk af Emma D. Jordhøj
3
4

Danmark har 407 øer, hvoraf kun 82 af øerne er beboede. Mange af de større øer er forbundet med broer. Øresundsbron forbinder Sjælland med Sverige. Storebæltsbroen forbinder Fyn med Sjælland og Lillebæltsbroen forbinder Fyn med Jylland. Færger og småfly forbinder de mindre øer.
Play audiofile

Danmark har 407 øer, hvoraf kun 82 af øerne er beboede. Mange af de større øer er forbundet med broer. Øresundsbron forbinder Sjælland med Sverige. Storebæltsbroen forbinder Fyn med Sjælland og Lillebæltsbroen forbinder Fyn med Jylland. Færger og småfly forbinder de mindre øer.
Play audiofile

5
6

Bornholm ligger i den sydlige del af Østersøen. Der er 135 km til Møn, som er nærmeste danske kyst og 40 km til Skåne i Sydsverige. Bornholm er 40 km lang og har næsten 40.000 indbyggere. Øen har flere solskinstimer end resten af Danmark.
Play audiofile

Bornholm ligger i den sydlige del af Østersøen. Der er 135 km til Møn, som er nærmeste danske kyst og 40 km til Skåne i Sydsverige. Bornholm er 40 km lang og har næsten 40.000 indbyggere. Øen har flere solskinstimer end resten af Danmark.
Play audiofile

7
8

Lolland er Danmarks fjerdestørste ø med et areal på ca. 1.242 km2 og ca. 60.600 indbyggere. Lolland ligger i Østersøen. Langs øens kyst ligger flotte havne og mange strande. På Lolland kan man besøge Knuthenborg Safari Park, Maribo Domkirke og Middelaldercentret.
Play audiofile

Lolland er Danmarks fjerdestørste ø med et areal på ca. 1.242 km2 og ca. 60.600 indbyggere. Lolland ligger i Østersøen. Langs øens kyst ligger flotte havne og mange strande. På Lolland kan man besøge Knuthenborg Safari Park, Maribo Domkirke og Middelaldercentret.
Play audiofile

9
10

Langeland ligger mellem Fyn og Lolland. Øen er 52 km lang og godt 7 km bred. Der bor ca. 12.600 på øen. Man kan enten sejle fra Lolland eller køre fra Fyn over Tåsinge til Langeland. Langelandsfortet blev tidligere brugt til at forsvare øen og er nu et museum.
Play audiofile

Langeland ligger mellem Fyn og Lolland. Øen er 52 km lang og godt 7 km bred. Der bor ca. 12.600 på øen. Man kan enten sejle fra Lolland eller køre fra Fyn over Tåsinge til Langeland. Langelandsfortet blev tidligere brugt til at forsvare øen og er nu et museum.
Play audiofile

11
12

Als ligger i det sydfynske øhav. Øen er 321 km2, og der bor ca. 51.900 mennesker. På øen ligger der en teknisk oplevelsespark, som hedder “Universe”. Der ligger også Sønderborg Slot. Slottet har mange kanoner, som blev brugt i de to Slesvigske krige og Napoleonskrigene.
Play audiofile

Als ligger i det sydfynske øhav. Øen er 321 km2, og der bor ca. 51.900 mennesker. På øen ligger der en teknisk oplevelsespark, som hedder “Universe”. Der ligger også Sønderborg Slot. Slottet har mange kanoner, som blev brugt i de to Slesvigske krige og Napoleonskrigene.
Play audiofile

13
14

Samsø ligger i Kattegat og er 114 km2. Øen har 3.700 indbyggere. Samsø er et godt sted at cykle, og der er gode naturområder. Samsø har også en masse smukke gamle byer - 22 i alt. Den største by på øen hedder Tranebjerg.
Play audiofile

Samsø ligger i Kattegat og er 114 km2. Øen har 3.700 indbyggere. Samsø er et godt sted at cykle, og der er gode naturområder. Samsø har også en masse smukke gamle byer - 22 i alt. Den største by på øen hedder Tranebjerg.
Play audiofile

15
16

Fanø har ca. 3350 indbyggere og mange turister. Fanø er hjemsted for op mod 1000 sæler, som svømmer rundt i farvandet ved Fanø. I skoven, på markerne og også inde i byerne kan man møde råvildt og vilde kaniner.
Play audiofile

Fanø har ca. 3350 indbyggere og mange turister. Fanø er hjemsted for op mod 1000 sæler, som svømmer rundt i farvandet ved Fanø. I skoven, på markerne og også inde i byerne kan man møde råvildt og vilde kaniner.
Play audiofile

17
18

Rømø er en dansk ø i Vadehavet. Den 129 km2 store ø har 647 indbyggere. Øen ligger ca. 10 km ude i Nordsøen og er forbundet med fastlandet ved Rømø-dæmningen. På Rømø holdes der hvert år drage-festival, hvor alle må flyve med drager på stranden.
Play audiofile

Rømø er en dansk ø i Vadehavet. Den 129 km2 store ø har 647 indbyggere. Øen ligger ca. 10 km ude i Nordsøen og er forbundet med fastlandet ved Rømø-dæmningen. På Rømø holdes der hvert år drage-festival, hvor alle må flyve med drager på stranden.
Play audiofile

19
20

Mandø ligger mellem Fanø og Rømø midt i Nationalpark Vadehavet. Mandø er et naturparadis på ca. 8 km2. Man kører med traktor på havbunden for at komme til øen. Man kan bl.a. opleve sælsafari og “sort sol” - hvor store stæreflokke gør himlen mørk.
Play audiofile

Mandø ligger mellem Fanø og Rømø midt i Nationalpark Vadehavet. Mandø er et naturparadis på ca. 8 km2. Man kører med traktor på havbunden for at komme til øen. Man kan bl.a. opleve sælsafari og “sort sol” - hvor store stæreflokke gør himlen mørk.
Play audiofile

21
22

Læsø ligger midt i Kattegat. Der bor ca. 1850 mennesker og øen er 118 km2. Læsø er kendt for sydesalt og gårde med tangtage. Læsø nævnes i nordisk mytologi for stedet, hvor guderne festede og jætten Ægirs hjemsted.
Play audiofile

Læsø ligger midt i Kattegat. Der bor ca. 1850 mennesker og øen er 118 km2. Læsø er kendt for sydesalt og gårde med tangtage. Læsø nævnes i nordisk mytologi for stedet, hvor guderne festede og jætten Ægirs hjemsted.
Play audiofile

23
24

Anholt ligger også i Kattegat midt mellem Danmark og Sverige. På Anholt bor der 145 mennesker. Øen er 11 km lang, og den er ca. 6 km bred. Anholt har et flot landskab med klitter, skov og åben hede. Man kan spise gode hummere på øen.
Play audiofile

Anholt ligger også i Kattegat midt mellem Danmark og Sverige. På Anholt bor der 145 mennesker. Øen er 11 km lang, og den er ca. 6 km bred. Anholt har et flot landskab med klitter, skov og åben hede. Man kan spise gode hummere på øen.
Play audiofile

25
26

Sprogø er en lille ø i Storebælt. Det er den mest besøgte ø i Danmark, fordi alle biler kører over Sprogø, når de skal til Fyn eller Sjælland. Der bor ingen mennesker på øen. Øen bruges som forbindelsespunkt til Storebæltsbroen. Denne ø er 1,5 km2.
Play audiofile

Sprogø er en lille ø i Storebælt. Det er den mest besøgte ø i Danmark, fordi alle biler kører over Sprogø, når de skal til Fyn eller Sjælland. Der bor ingen mennesker på øen. Øen bruges som forbindelsespunkt til Storebæltsbroen. Denne ø er 1,5 km2.
Play audiofile

27
28

Har du besøgt en dansk ø?
Play audiofile

Har du besøgt en dansk ø?
Play audiofile

29
Danske øer

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1: JialiangGao - commons.wikimedia.org
S4: Kresten Hartvig Klit - commons.wikimedia.org
S6: pxhere.com + Jens Bludau + Erik Frohne - commons.wikimedia.org
S8: Los688 + Sir48 - commons.wikimedia.org / Holger Langmaier - pixabay.com
S10: Langeland Kommune - commons.wikimedia.org + Google Maps
S12: Nis Hoff +Michiel1972 +Erik Christensen - commons.wikimedia.org
S14: Bob Collowân + Michiel1972 - commons.wikimedia.org - Guido Könsgen - pixabay.com
S16: Carsten Strecker + Erik Frohne + Brommedk + Pmau - commons.wikimedia.org / Marcel Langthim - pixbay.com
S18: Carport + Carsten Wiehe - commons.wikimedia.org
S20: Orla Madsen + Erik Christensen + Christoffer Rasmussen - commons.wikimedia.org
S22: Seier+Seier - flickr.com + Tomasz Sienicki - commons.wikimedia.org
S24: M.Minderhoud + JialiangGao - commons.wikimedia.org + pxhere.com
S26: Quatro.sinko - flickr.com
S28: Elgaard - commons.wikimedia.org
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Danske øer
DA IS SV
2
Danske øer

4. b Brændkjærskolen, Kolding


Indlæst på dansk af Emma D. Jordhøj
Indlæst på dansk af Emma D. Jordhøj
3
4

Danmark har 407 øer, hvoraf kun 82 af øerne er beboede. Mange af de større øer er forbundet med broer. Øresundsbron forbinder Sjælland med Sverige. Storebæltsbroen forbinder Fyn med Sjælland og Lillebæltsbroen forbinder Fyn med Jylland. Færger og småfly forbinder de mindre øer.
Play audiofile

Danmark har 407 øer, hvoraf kun 82 af øerne er beboede. Mange af de større øer er forbundet med broer. Øresundsbron forbinder Sjælland med Sverige. Storebæltsbroen forbinder Fyn med Sjælland og Lillebæltsbroen forbinder Fyn med Jylland. Færger og småfly forbinder de mindre øer.
Play audiofile

5
6

Bornholm ligger i den sydlige del af Østersøen. Der er 135 km til Møn, som er nærmeste danske kyst og 40 km til Skåne i Sydsverige. Bornholm er 40 km lang og har næsten 40.000 indbyggere. Øen har flere solskinstimer end resten af Danmark.
Play audiofile

Bornholm ligger i den sydlige del af Østersøen. Der er 135 km til Møn, som er nærmeste danske kyst og 40 km til Skåne i Sydsverige. Bornholm er 40 km lang og har næsten 40.000 indbyggere. Øen har flere solskinstimer end resten af Danmark.
Play audiofile

7
8

Lolland er Danmarks fjerdestørste ø med et areal på ca. 1.242 km2 og ca. 60.600 indbyggere. Lolland ligger i Østersøen. Langs øens kyst ligger flotte havne og mange strande. På Lolland kan man besøge Knuthenborg Safari Park, Maribo Domkirke og Middelaldercentret.
Play audiofile

Lolland er Danmarks fjerdestørste ø med et areal på ca. 1.242 km2 og ca. 60.600 indbyggere. Lolland ligger i Østersøen. Langs øens kyst ligger flotte havne og mange strande. På Lolland kan man besøge Knuthenborg Safari Park, Maribo Domkirke og Middelaldercentret.
Play audiofile

9
10

Langeland ligger mellem Fyn og Lolland. Øen er 52 km lang og godt 7 km bred. Der bor ca. 12.600 på øen. Man kan enten sejle fra Lolland eller køre fra Fyn over Tåsinge til Langeland. Langelandsfortet blev tidligere brugt til at forsvare øen og er nu et museum.
Play audiofile

Langeland ligger mellem Fyn og Lolland. Øen er 52 km lang og godt 7 km bred. Der bor ca. 12.600 på øen. Man kan enten sejle fra Lolland eller køre fra Fyn over Tåsinge til Langeland. Langelandsfortet blev tidligere brugt til at forsvare øen og er nu et museum.
Play audiofile

11
12

Als ligger i det sydfynske øhav. Øen er 321 km2, og der bor ca. 51.900 mennesker. På øen ligger der en teknisk oplevelsespark, som hedder “Universe”. Der ligger også Sønderborg Slot. Slottet har mange kanoner, som blev brugt i de to Slesvigske krige og Napoleonskrigene.
Play audiofile

Als ligger i det sydfynske øhav. Øen er 321 km2, og der bor ca. 51.900 mennesker. På øen ligger der en teknisk oplevelsespark, som hedder “Universe”. Der ligger også Sønderborg Slot. Slottet har mange kanoner, som blev brugt i de to Slesvigske krige og Napoleonskrigene.
Play audiofile

13
14

Samsø ligger i Kattegat og er 114 km2. Øen har 3.700 indbyggere. Samsø er et godt sted at cykle, og der er gode naturområder. Samsø har også en masse smukke gamle byer - 22 i alt. Den største by på øen hedder Tranebjerg.
Play audiofile

Samsø ligger i Kattegat og er 114 km2. Øen har 3.700 indbyggere. Samsø er et godt sted at cykle, og der er gode naturområder. Samsø har også en masse smukke gamle byer - 22 i alt. Den største by på øen hedder Tranebjerg.
Play audiofile

15
16

Fanø har ca. 3350 indbyggere og mange turister. Fanø er hjemsted for op mod 1000 sæler, som svømmer rundt i farvandet ved Fanø. I skoven, på markerne og også inde i byerne kan man møde råvildt og vilde kaniner.
Play audiofile

Fanø har ca. 3350 indbyggere og mange turister. Fanø er hjemsted for op mod 1000 sæler, som svømmer rundt i farvandet ved Fanø. I skoven, på markerne og også inde i byerne kan man møde råvildt og vilde kaniner.
Play audiofile

17
18

Rømø er en dansk ø i Vadehavet. Den 129 km2 store ø har 647 indbyggere. Øen ligger ca. 10 km ude i Nordsøen og er forbundet med fastlandet ved Rømø-dæmningen. På Rømø holdes der hvert år drage-festival, hvor alle må flyve med drager på stranden.
Play audiofile

Rømø er en dansk ø i Vadehavet. Den 129 km2 store ø har 647 indbyggere. Øen ligger ca. 10 km ude i Nordsøen og er forbundet med fastlandet ved Rømø-dæmningen. På Rømø holdes der hvert år drage-festival, hvor alle må flyve med drager på stranden.
Play audiofile

19
20

Mandø ligger mellem Fanø og Rømø midt i Nationalpark Vadehavet. Mandø er et naturparadis på ca. 8 km2. Man kører med traktor på havbunden for at komme til øen. Man kan bl.a. opleve sælsafari og “sort sol” - hvor store stæreflokke gør himlen mørk.
Play audiofile

Mandø ligger mellem Fanø og Rømø midt i Nationalpark Vadehavet. Mandø er et naturparadis på ca. 8 km2. Man kører med traktor på havbunden for at komme til øen. Man kan bl.a. opleve sælsafari og “sort sol” - hvor store stæreflokke gør himlen mørk.
Play audiofile

21
22

Læsø ligger midt i Kattegat. Der bor ca. 1850 mennesker og øen er 118 km2. Læsø er kendt for sydesalt og gårde med tangtage. Læsø nævnes i nordisk mytologi for stedet, hvor guderne festede og jætten Ægirs hjemsted.
Play audiofile

Læsø ligger midt i Kattegat. Der bor ca. 1850 mennesker og øen er 118 km2. Læsø er kendt for sydesalt og gårde med tangtage. Læsø nævnes i nordisk mytologi for stedet, hvor guderne festede og jætten Ægirs hjemsted.
Play audiofile

23
24

Anholt ligger også i Kattegat midt mellem Danmark og Sverige. På Anholt bor der 145 mennesker. Øen er 11 km lang, og den er ca. 6 km bred. Anholt har et flot landskab med klitter, skov og åben hede. Man kan spise gode hummere på øen.
Play audiofile

Anholt ligger også i Kattegat midt mellem Danmark og Sverige. På Anholt bor der 145 mennesker. Øen er 11 km lang, og den er ca. 6 km bred. Anholt har et flot landskab med klitter, skov og åben hede. Man kan spise gode hummere på øen.
Play audiofile

25
26

Sprogø er en lille ø i Storebælt. Det er den mest besøgte ø i Danmark, fordi alle biler kører over Sprogø, når de skal til Fyn eller Sjælland. Der bor ingen mennesker på øen. Øen bruges som forbindelsespunkt til Storebæltsbroen. Denne ø er 1,5 km2.
Play audiofile

Sprogø er en lille ø i Storebælt. Det er den mest besøgte ø i Danmark, fordi alle biler kører over Sprogø, når de skal til Fyn eller Sjælland. Der bor ingen mennesker på øen. Øen bruges som forbindelsespunkt til Storebæltsbroen. Denne ø er 1,5 km2.
Play audiofile

27
28

Har du besøgt en dansk ø?
Play audiofile

Har du besøgt en dansk ø?
Play audiofile

29
Danske øer

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1: JialiangGao - commons.wikimedia.org
S4: Kresten Hartvig Klit - commons.wikimedia.org
S6: pxhere.com + Jens Bludau + Erik Frohne - commons.wikimedia.org
S8: Los688 + Sir48 - commons.wikimedia.org / Holger Langmaier - pixabay.com
S10: Langeland Kommune - commons.wikimedia.org + Google Maps
S12: Nis Hoff +Michiel1972 +Erik Christensen - commons.wikimedia.org
S14: Bob Collowân + Michiel1972 - commons.wikimedia.org - Guido Könsgen - pixabay.com
S16: Carsten Strecker + Erik Frohne + Brommedk + Pmau - commons.wikimedia.org / Marcel Langthim - pixbay.com
S18: Carport + Carsten Wiehe - commons.wikimedia.org
S20: Orla Madsen + Erik Christensen + Christoffer Rasmussen - commons.wikimedia.org
S22: Seier+Seier - flickr.com + Tomasz Sienicki - commons.wikimedia.org
S24: M.Minderhoud + JialiangGao - commons.wikimedia.org + pxhere.com
S26: Quatro.sinko - flickr.com
S28: Elgaard - commons.wikimedia.org
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Islandske talemåder 2
IS DA
2
Islandske talemåder 2

4. bekkur Síðuskóla á Akureyri

Oversat til dansk af Helga Dögg Sverrisdóttir
Indlæst på dansk af Lody Albadry
Indlæst på dansk af Lody Albadry
3
4

,,At ligge som en orm på guld” betyder, at man passer godt på sine ting.
Play audiofile

,,At ligge som en orm på guld” betyder, at man passer godt på sine ting.
Play audiofile

5
6

,,At humpe ud af rækken” betyder, at man ikke er med mere i det, man lavede.
Play audiofile

,,At humpe ud af rækken” betyder, at man ikke er med mere i det, man lavede.
Play audiofile

7
8

,,Ikke at kunne nå op i egen næse” betyder, at man er vred.
Play audiofile

,,Ikke at kunne nå op i egen næse” betyder, at man er vred.
Play audiofile

9
10

,,At stå midt i” betyder, at man er optaget med noget.
Play audiofile

,,At stå midt i” betyder, at man er optaget med noget.
Play audiofile

11
12

,,At vende bladet” betyder, at man laver om på noget, f.eks. sin opførsel.
Play audiofile

,,At vende bladet” betyder, at man laver om på noget, f.eks. sin opførsel.
Play audiofile

13
14

,,At glide på rumpen” betyder, at man stopper med det, man ville have gjort.
Play audiofile

,,At glide på rumpen” betyder, at man stopper med det, man ville have gjort.
Play audiofile

15
16

,,At ramme sømmet på hovedet” betyder, at man finder ind til kernen i en sag.
Play audiofile

,,At ramme sømmet på hovedet” betyder, at man finder ind til kernen i en sag.
Play audiofile

17
18

,,At hælde vand på en gås” betyder, at noget er håbløst eller resultat ikke bliver, som man håbede.
Play audiofile

,,At hælde vand på en gås” betyder, at noget er håbløst eller resultat ikke bliver, som man håbede.
Play audiofile

19
20

,,At have mange jern i ilden” betyder, at man har mange opgaver.
Play audiofile

,,At have mange jern i ilden” betyder, at man har mange opgaver.
Play audiofile

21
22

,,At gå med noget i maven” betyder, at man har lyst til at gøre noget, men ikke gør det.
Play audiofile

,,At gå med noget i maven” betyder, at man har lyst til at gøre noget, men ikke gør det.
Play audiofile

23
24

Bruger du ofte talemåder?
Play audiofile

Bruger du ofte talemåder?
Play audiofile

25
Islandske talemåder 2

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1: Ásthildur- Síðuskóla Akureyri
S4+24:Nadía Ósk- Síðuskóla Akureyri
S6: Sigrún- Síðuskóla Akureyri
S8: Jóhann- Síðuskóla Akureyri
S10: Árni- Síðuskóla Akureyri
S12: Alexander- Síðuskóla Akureyri
S14: Halla- Síðuskóla Akureyri
S16: Sveinar- Síðuskóla Akureyri
S18: Unnar- Síðuskóla Akureyri
S20: Ármann- Síðuskóla Akureyri
S22: Heiðrún Helga-Síðuskóla á Akureyri
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Sápmi/ Samerland
Sápmi/ Samerland

Tone Marie Larsen & Anita Dunfjeld Aagård

Oversat til dansk af Nina Zachariassen
Indlæst på dansk af Marie List Hansen
Indlæst på dansk af Marie List Hansen
3
4

Saepmie (Sápmi) er området, hvor samerne traditionelt har boet i Norge, Sverige, Finland og Rusland.
Play audiofile

Saepmie (Sápmi) er området, hvor samerne traditionelt har boet i Norge, Sverige, Finland og Rusland.
Play audiofile

5
6

Samerne er et urfolk, der boede i det område, hvor konger og statsledere lavede grænserne mellem landene i norden. I Norges grundlov står der, at staten Norge er dannet til to befolkningsgrupper - nordmænd og samere.
Play audiofile

Samerne er et urfolk, der boede i det område, hvor konger og statsledere lavede grænserne mellem landene i norden. I Norges grundlov står der, at staten Norge er dannet til to befolkningsgrupper - nordmænd og samere.
Play audiofile

7
8

Man ved ikke, hvor mange samere der er i verden, men man tror, der findes ca. 50-80.000 samere. Ud af dem er der ca. 2000 i Rusland, 7000 i Finland, 17.000 i Sverige og 40.000 i Norge.
Play audiofile

Man ved ikke, hvor mange samere der er i verden, men man tror, der findes ca. 50-80.000 samere. Ud af dem er der ca. 2000 i Rusland, 7000 i Finland, 17.000 i Sverige og 40.000 i Norge.
Play audiofile

9
10

Der findes 9 forskellige samiske sprog. Der er så stor forskel på sprogene, at det kun er de nærmeste, som forstår hinanden. Forskellen mellem sydsamisk og nordsamisk er lidt som forskellen mellem norsk og islandsk.
Play audiofile

Der findes 9 forskellige samiske sprog. Der er så stor forskel på sprogene, at det kun er de nærmeste, som forstår hinanden. Forskellen mellem sydsamisk og nordsamisk er lidt som forskellen mellem norsk og islandsk.
Play audiofile

11
12

Samernes tøj, kofter, viser, hvor de kommer fra eller hvor deres familie kommer fra. Samerne bruger kofterne både når de fejrer noget, når nogen bliver begravet, til møder og når de vil vise, hvem de er.
Play audiofile

Samernes tøj, kofter, viser, hvor de kommer fra eller hvor deres familie kommer fra. Samerne bruger kofterne både når de fejrer noget, når nogen bliver begravet, til møder og når de vil vise, hvem de er.
Play audiofile

13
14

Det samiske flag er fælles for alle samere. De fire farver viser, at samerne bor i fire lande. Den røde farve symboliserer ild, den grønne natur, den gule solen og den blå, vandet. Cirklen symboliserer solen og månen.
Play audiofile

Det samiske flag er fælles for alle samere. De fire farver viser, at samerne bor i fire lande. Den røde farve symboliserer ild, den grønne natur, den gule solen og den blå, vandet. Cirklen symboliserer solen og månen.
Play audiofile

15
16

Samerfolkets dag er den 6. februar. Denne dag blev valgt, fordi den 6. februar 1917 var den første gang at samere fra hele Norge og nogle fra Sverige var samlet til et landsmøde i Trondhjem for at diskutere samiske rettigheder.
Play audiofile

Samerfolkets dag er den 6. februar. Denne dag blev valgt, fordi den 6. februar 1917 var den første gang at samere fra hele Norge og nogle fra Sverige var samlet til et landsmøde i Trondhjem for at diskutere samiske rettigheder.
Play audiofile

17
18

I begyndelsen af 1900-tallet havde samere ikke samme rettigheder, som de har i dag. I Norge forsøgte myndighederne at gøre samerne norske, fordi de mente, at så kunne alle tale samme sprog, blive ét folk og have fælles kultur i Norge.
Play audiofile

I begyndelsen af 1900-tallet havde samere ikke samme rettigheder, som de har i dag. I Norge forsøgte myndighederne at gøre samerne norske, fordi de mente, at så kunne alle tale samme sprog, blive ét folk og have fælles kultur i Norge.
Play audiofile

19
20

Nu lærer mange samiske børn samisk i skolen og man kan høre samisk musik i radioen. På billedet åbner Kong Harald og Kronprins Håkon Magnus Samertinget i Norge.
Play audiofile

Nu lærer mange samiske børn samisk i skolen og man kan høre samisk musik i radioen. På billedet åbner Kong Harald og Kronprins Håkon Magnus Samertinget i Norge.
Play audiofile

21
22

Der findes samerting i både Norge, Sverige, Finland og Rusland. Samertingene arbejder for at udvikle samernes sprog, kultur og samfundsliv.
Play audiofile

Der findes samerting i både Norge, Sverige, Finland og Rusland. Samertingene arbejder for at udvikle samernes sprog, kultur og samfundsliv.
Play audiofile

23
24

Kan du huske hvor Sápmi (Samerland) er?
Play audiofile

Kan du huske hvor Sápmi (Samerland) er?
Play audiofile

25
Sápmi/ Samerland

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/Guvvieh:
S1: Yevgeny Pashnin - commons.wikimedia.org + Anita Dunfjeld Aagård
S1+24: Annamari Molnar - flickr.com
S4: Bff - commons.wikimedia.org
S6: Julia Velkova - commons.wikimedia.org
S8: Karin Beate Nøsterud - commons.wikimedia.org
S12+20: Sámediggi Sametinget - flickr.com
S10: Ningyou - commons.wikimedia.org
S14: Jeltz - commons.wikimedia.org
S16: Schrøderarkivet/Sverresborg - commons.wikimedia.org
S18: Nasjonalbiblioteket - commons.wikimedia.org
S22: Illustratedjc - commons.wikimedia.org
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Selma Lagerlöf - en svensk forfatter
SV DA IS
2
Selma Lagerlöf - en svensk forfatter

Ellie Stache och Ingrid Matsson Andreas

Oversat til dansk af Nina Zachariassen
Indlæst på dansk af Johanna Artmann Andresen
Indlæst på dansk af Johanna Artmann Andresen
3
4

Selma Ottilia Lovisa Lagerlöf er født i 1858 på Mårbacka i Värmland den 20. november.
Play audiofile

Selma Ottilia Lovisa Lagerlöf er født i 1858 på Mårbacka i Värmland den 20. november.
Play audiofile

5
6

Selma blev født med en hofteskade, som betød, at leddene ikke sad ordentligt fast. Da Selma var 3½ år blev hun lam i begge ben, men pludselig forsvandt det bare.
Play audiofile

Selma blev født med en hofteskade, som betød, at leddene ikke sad ordentligt fast. Da Selma var 3½ år blev hun lam i begge ben, men pludselig forsvandt det bare.
Play audiofile

7
8

En lærer kom til Mårbacka og underviste hende og hendes søskende i engelsk og fransk.
Play audiofile

En lærer kom til Mårbacka og underviste hende og hendes søskende i engelsk og fransk.
Play audiofile

9
10

Hun var et begavet barn og holdt af at læse. Allerede i 7 års alderen bestemte hun sig for, at hun ville være forfatter. Den første roman, hun læste, var en indianerbog - Osceola af Thomas Mayne Reid.
Play audiofile

Hun var et begavet barn og holdt af at læse. Allerede i 7 års alderen bestemte hun sig for, at hun ville være forfatter. Den første roman, hun læste, var en indianerbog - Osceola af Thomas Mayne Reid.
Play audiofile

11
12

Hun har skrevet mange bøger, blandt andet om “Nils Holgerssons fantastiske rejse gennem Sverige” og “Gösta Berglings saga”.
Play audiofile

Hun har skrevet mange bøger, blandt andet om “Nils Holgerssons fantastiske rejse gennem Sverige” og “Gösta Berglings saga”.
Play audiofile

13
14

Hun vandt Nobelprisen i litteratur i 1909. Hun var Sveriges første kvinde, som vandt Nobelprisen i litteratur.
Play audiofile

Hun vandt Nobelprisen i litteratur i 1909. Hun var Sveriges første kvinde, som vandt Nobelprisen i litteratur.
Play audiofile

15
16

Frem til år 2016 var Selma Lagerlöf på 20-kroner sedlen. Billedet er nu skiftet ud med et billede af Astrid Lindgren.
Play audiofile

Frem til år 2016 var Selma Lagerlöf på 20-kroner sedlen. Billedet er nu skiftet ud med et billede af Astrid Lindgren.
Play audiofile

17
18

Hun var en af Sveriges mest værdsatte forfattere. Hun arbejdede også som lærer.
Play audiofile

Hun var en af Sveriges mest værdsatte forfattere. Hun arbejdede også som lærer.
Play audiofile

19
20

Selma engagerede sig i kampen om kvinders stemmeret. Hun hjalp mange tyskere med at flygte, da nazisterne overtog magten i Tyskland.
Play audiofile

Selma engagerede sig i kampen om kvinders stemmeret. Hun hjalp mange tyskere med at flygte, da nazisterne overtog magten i Tyskland.
Play audiofile

21
22

Hun døde den 16. marts 1940 i Mårbacka af en hjerneblødning og lungebetændelse. Hun er begravet på Östra Ämterviks kirkegård.
Play audiofile

Hun døde den 16. marts 1940 i Mårbacka af en hjerneblødning og lungebetændelse. Hun er begravet på Östra Ämterviks kirkegård.
Play audiofile

23
24

Kender du nogle kendte forfattere fra dit land?
Play audiofile

Kender du nogle kendte forfattere fra dit land?
Play audiofile

25
Selma Lagerlöf - en svensk forfatter

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1: Nobelprize.org - commons.wikimedia.org
S4: Jan Granath - flickr.com
S6: Anna Olsson - 1881 - commons.wikimedia.org
S8: Jensens - commons.wikimedia.org
S10: Capitan Mayne Reid + Deryni - commons.wikimedia.org
S12: John Bauer - 1906
S14: Commons.wikimedia.org
S16: Lisa Borgström (Leksakspeng)
S18: Aftonbladet - 1933 - commons.wikimedia.org
S20: Carl Larsson - 1908
S22: Johanna Faber
S24: Марка СССР - 1959 - commons.wikimedia.org
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Selma Lagerlöf - en svensk forfatter
SV DA IS
2
Selma Lagerlöf - en svensk forfatter

Ellie Stache och Ingrid Matsson Andreas

Oversat til dansk af Nina Zachariassen
Indlæst på dansk af Johanna Artmann Andresen
Indlæst på dansk af Johanna Artmann Andresen
3
4

Selma Ottilia Lovisa Lagerlöf er født i 1858 på Mårbacka i Värmland den 20. november.
Play audiofile

Selma Ottilia Lovisa Lagerlöf er født i 1858 på Mårbacka i Värmland den 20. november.
Play audiofile

5
6

Selma blev født med en hofteskade, som betød, at leddene ikke sad ordentligt fast. Da Selma var 3½ år blev hun lam i begge ben, men pludselig forsvandt det bare.
Play audiofile

Selma blev født med en hofteskade, som betød, at leddene ikke sad ordentligt fast. Da Selma var 3½ år blev hun lam i begge ben, men pludselig forsvandt det bare.
Play audiofile

7
8

En lærer kom til Mårbacka og underviste hende og hendes søskende i engelsk og fransk.
Play audiofile

En lærer kom til Mårbacka og underviste hende og hendes søskende i engelsk og fransk.
Play audiofile

9
10

Hun var et begavet barn og holdt af at læse. Allerede i 7 års alderen bestemte hun sig for, at hun ville være forfatter. Den første roman, hun læste, var en indianerbog - Osceola af Thomas Mayne Reid.
Play audiofile

Hun var et begavet barn og holdt af at læse. Allerede i 7 års alderen bestemte hun sig for, at hun ville være forfatter. Den første roman, hun læste, var en indianerbog - Osceola af Thomas Mayne Reid.
Play audiofile

11
12

Hun har skrevet mange bøger, blandt andet om “Nils Holgerssons fantastiske rejse gennem Sverige” og “Gösta Berglings saga”.
Play audiofile

Hun har skrevet mange bøger, blandt andet om “Nils Holgerssons fantastiske rejse gennem Sverige” og “Gösta Berglings saga”.
Play audiofile

13
14

Hun vandt Nobelprisen i litteratur i 1909. Hun var Sveriges første kvinde, som vandt Nobelprisen i litteratur.
Play audiofile

Hun vandt Nobelprisen i litteratur i 1909. Hun var Sveriges første kvinde, som vandt Nobelprisen i litteratur.
Play audiofile

15
16

Frem til år 2016 var Selma Lagerlöf på 20-kroner sedlen. Billedet er nu skiftet ud med et billede af Astrid Lindgren.
Play audiofile

Frem til år 2016 var Selma Lagerlöf på 20-kroner sedlen. Billedet er nu skiftet ud med et billede af Astrid Lindgren.
Play audiofile

17
18

Hun var en af Sveriges mest værdsatte forfattere. Hun arbejdede også som lærer.
Play audiofile

Hun var en af Sveriges mest værdsatte forfattere. Hun arbejdede også som lærer.
Play audiofile

19
20

Selma engagerede sig i kampen om kvinders stemmeret. Hun hjalp mange tyskere med at flygte, da nazisterne overtog magten i Tyskland.
Play audiofile

Selma engagerede sig i kampen om kvinders stemmeret. Hun hjalp mange tyskere med at flygte, da nazisterne overtog magten i Tyskland.
Play audiofile

21
22

Hun døde den 16. marts 1940 i Mårbacka af en hjerneblødning og lungebetændelse. Hun er begravet på Östra Ämterviks kirkegård.
Play audiofile

Hun døde den 16. marts 1940 i Mårbacka af en hjerneblødning og lungebetændelse. Hun er begravet på Östra Ämterviks kirkegård.
Play audiofile

23
24

Kender du nogle kendte forfattere fra dit land?
Play audiofile

Kender du nogle kendte forfattere fra dit land?
Play audiofile

25
Selma Lagerlöf - en svensk forfatter

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1: Nobelprize.org - commons.wikimedia.org
S4: Jan Granath - flickr.com
S6: Anna Olsson - 1881 - commons.wikimedia.org
S8: Jensens - commons.wikimedia.org
S10: Capitan Mayne Reid + Deryni - commons.wikimedia.org
S12: John Bauer - 1906
S14: Commons.wikimedia.org
S16: Lisa Borgström (Leksakspeng)
S18: Aftonbladet - 1933 - commons.wikimedia.org
S20: Carl Larsson - 1908
S22: Johanna Faber
S24: Марка СССР - 1959 - commons.wikimedia.org
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Det islandske herrelandshold i håndbold
IS DA SV
2
Det islandske herrelandshold i håndbold

Helga Dögg Sverrisdóttir

Oversat til dansk af Helga Dögg Sverrisdóttir
3
4

Håndbold har en lang tradition i Island. I 1921 bragte idrætslæreren Valdimar Sveinbjörnsson den med til Island, efter at han havde uddannet sig i Danmark.

Håndbold har en lang tradition i Island. I 1921 bragte idrætslæreren Valdimar Sveinbjörnsson den med til Island, efter at han havde uddannet sig i Danmark.

5
6

Holdets hjemmedragter er røde eller blå med hvidt i. Farverne viser farverne i det islandske flag. Målmandens dragt har andre farver.

Holdets hjemmedragter er røde eller blå med hvidt i. Farverne viser farverne i det islandske flag. Målmandens dragt har andre farver.

7
8

Island er meget ofte med til de internationale turneringer. Det islandske flag pynter her til EM i Kroatien 2018.

Island er meget ofte med til de internationale turneringer. Det islandske flag pynter her til EM i Kroatien 2018.

9
10

Holdets bedste resultater er en 5. plads til VM i 1997, en 3. plads til EM i 2010 og en 2. plads til OL i 2008.

Holdets bedste resultater er en 5. plads til VM i 1997, en 3. plads til EM i 2010 og en 2. plads til OL i 2008.

11
12

Den største triumf var sølv til OL i Beijing i 2008. Holdet spillede mod Frankrig. De spillede også mod Frankrig om bronze til OL i 1992, men endte på 4. pladsen.

Den største triumf var sølv til OL i Beijing i 2008. Holdet spillede mod Frankrig. De spillede også mod Frankrig om bronze til OL i 1992, men endte på 4. pladsen.

13
14

Islændinge er gode til at støtte op om holdet, både hjemme og på udebane. Det undrer mange, hvor dygtige holdet er, fordi der kun er ca. 340.000 mennesker i Island.

Islændinge er gode til at støtte op om holdet, både hjemme og på udebane. Det undrer mange, hvor dygtige holdet er, fordi der kun er ca. 340.000 mennesker i Island.

15
16

Det nationale TV viser alle kampe og mange følger med både hjemme og i udlandet. Man synger med, når nationalsangen bliver spillet.

Det nationale TV viser alle kampe og mange følger med både hjemme og i udlandet. Man synger med, når nationalsangen bliver spillet.

17
18

Holdet bliver altid kaldt ,,Vores drenge” og her bliver de hyldet, da de kom hjem efter OL i 2008. Gudmundur Gudmundsson var træner for holdet.

Holdet bliver altid kaldt ,,Vores drenge” og her bliver de hyldet, da de kom hjem efter OL i 2008. Gudmundur Gudmundsson var træner for holdet.

19
20

Den, som har spillet fleste kampe for Island, er målmanden Gudmundur Hrafnkelsson. Han spillede 407 kampe. Efter ham er det Guðjón Valur Sigurðsson.

Den, som har spillet fleste kampe for Island, er målmanden Gudmundur Hrafnkelsson. Han spillede 407 kampe. Efter ham er det Guðjón Valur Sigurðsson.

21
22

Guðjón Valur er den, som har scoret flest mål i verden. Det nåede ham til EM i 2018. Han har scoret næsten 1800 mål i 343 kampe.

Guðjón Valur er den, som har scoret flest mål i verden. Det nåede ham til EM i 2018. Han har scoret næsten 1800 mål i 343 kampe.

23
24

Mange af de bedste spillere spiller i udlandet, bla. i Danmark, Norge, Spanien og Tyskland.

Mange af de bedste spillere spiller i udlandet, bla. i Danmark, Norge, Spanien og Tyskland.

25
26

Island har mange gode håndboldspillere. På billedet er tre af dem: Aron Atlason, Sverre Jakobsson og Alexander Patterson.

Island har mange gode håndboldspillere. På billedet er tre af dem: Aron Atlason, Sverre Jakobsson og Alexander Patterson.

27
28

Laugardalshöll er holdets hjemmebane og har været det i årtier. Islændinge kender det under navnet ,,Hallen.”

Laugardalshöll er holdets hjemmebane og har været det i årtier. Islændinge kender det under navnet ,,Hallen.”

29
30

Har du set en håndboldkamp med det islandske landshold?

Har du set en håndboldkamp med det islandske landshold?

31
Det islandske herrelandshold i håndbold

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1+6+8+14: Handknattleiksamband Íslands - HSI.is
S4: Eeinkaskjol.is
S10+26+30: Steindy - commons.wikimedia.org
S12: Sutibu - flickr.com
S16: Ester Ösp Sigurðardóttir
S18: Bjarki S - commons.wikimedia.org
S20: Fimmeinn.is
S22: Doha Stadium Plus Qatar - flickr.com
S24: Scontent-ams3-1.xx.fbcdn.net
S28: Helgi Halldórsson - commons.wikimedia.org
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Selma Lagerlöf - en svensk forfatter
SV DA IS
2
Selma Lagerlöf - en svensk forfatter

Ellie Stache och Ingrid Matsson Andreas

Oversat til dansk af Nina Zachariassen
Indlæst på dansk af Johanna Artmann Andresen
Indlæst på dansk af Johanna Artmann Andresen
3
4

Selma Ottilia Lovisa Lagerlöf er født i 1858 på Mårbacka i Värmland den 20. november.
Play audiofile

Selma Ottilia Lovisa Lagerlöf er født i 1858 på Mårbacka i Värmland den 20. november.
Play audiofile

5
6

Selma blev født med en hofteskade, som betød, at leddene ikke sad ordentligt fast. Da Selma var 3½ år blev hun lam i begge ben, men pludselig forsvandt det bare.
Play audiofile

Selma blev født med en hofteskade, som betød, at leddene ikke sad ordentligt fast. Da Selma var 3½ år blev hun lam i begge ben, men pludselig forsvandt det bare.
Play audiofile

7
8

En lærer kom til Mårbacka og underviste hende og hendes søskende i engelsk og fransk.
Play audiofile

En lærer kom til Mårbacka og underviste hende og hendes søskende i engelsk og fransk.
Play audiofile

9
10

Hun var et begavet barn og holdt af at læse. Allerede i 7 års alderen bestemte hun sig for, at hun ville være forfatter. Den første roman, hun læste, var en indianerbog - Osceola af Thomas Mayne Reid.
Play audiofile

Hun var et begavet barn og holdt af at læse. Allerede i 7 års alderen bestemte hun sig for, at hun ville være forfatter. Den første roman, hun læste, var en indianerbog - Osceola af Thomas Mayne Reid.
Play audiofile

11
12

Hun har skrevet mange bøger, blandt andet om “Nils Holgerssons fantastiske rejse gennem Sverige” og “Gösta Berglings saga”.
Play audiofile

Hun har skrevet mange bøger, blandt andet om “Nils Holgerssons fantastiske rejse gennem Sverige” og “Gösta Berglings saga”.
Play audiofile

13
14

Hun vandt Nobelprisen i litteratur i 1909. Hun var Sveriges første kvinde, som vandt Nobelprisen i litteratur.
Play audiofile

Hun vandt Nobelprisen i litteratur i 1909. Hun var Sveriges første kvinde, som vandt Nobelprisen i litteratur.
Play audiofile

15
16

Frem til år 2016 var Selma Lagerlöf på 20-kroner sedlen. Billedet er nu skiftet ud med et billede af Astrid Lindgren.
Play audiofile

Frem til år 2016 var Selma Lagerlöf på 20-kroner sedlen. Billedet er nu skiftet ud med et billede af Astrid Lindgren.
Play audiofile

17
18

Hun var en af Sveriges mest værdsatte forfattere. Hun arbejdede også som lærer.
Play audiofile

Hun var en af Sveriges mest værdsatte forfattere. Hun arbejdede også som lærer.
Play audiofile

19
20

Selma engagerede sig i kampen om kvinders stemmeret. Hun hjalp mange tyskere med at flygte, da nazisterne overtog magten i Tyskland.
Play audiofile

Selma engagerede sig i kampen om kvinders stemmeret. Hun hjalp mange tyskere med at flygte, da nazisterne overtog magten i Tyskland.
Play audiofile

21
22

Hun døde den 16. marts 1940 i Mårbacka af en hjerneblødning og lungebetændelse. Hun er begravet på Östra Ämterviks kirkegård.
Play audiofile

Hun døde den 16. marts 1940 i Mårbacka af en hjerneblødning og lungebetændelse. Hun er begravet på Östra Ämterviks kirkegård.
Play audiofile

23
24

Kender du nogle kendte forfattere fra dit land?
Play audiofile

Kender du nogle kendte forfattere fra dit land?
Play audiofile

25
Selma Lagerlöf - en svensk forfatter

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1: Nobelprize.org - commons.wikimedia.org
S4: Jan Granath - flickr.com
S6: Anna Olsson - 1881 - commons.wikimedia.org
S8: Jensens - commons.wikimedia.org
S10: Capitan Mayne Reid + Deryni - commons.wikimedia.org
S12: John Bauer - 1906
S14: Commons.wikimedia.org
S16: Lisa Borgström (Leksakspeng)
S18: Aftonbladet - 1933 - commons.wikimedia.org
S20: Carl Larsson - 1908
S22: Johanna Faber
S24: Марка СССР - 1959 - commons.wikimedia.org
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Norge
Norge

Mari Gjengstø Mostad

Oversat til dansk af 5. a Vonsild Skole
3
4

Norge grænser op til Sverige, Finland og Rusland og har søgrænse til Danmark. Norge hører til Skandinavien. Der bor omtrent 5 millioner mennesker her. Hovedstaden er Oslo, hvor der bor over 700.000 mennesker.

Norge grænser op til Sverige, Finland og Rusland og har søgrænse til Danmark. Norge hører til Skandinavien. Der bor omtrent 5 millioner mennesker her. Hovedstaden er Oslo, hvor der bor over 700.000 mennesker.

5
6

Det norske flag er rødt, hvidt og blåt. Norges nationaldag er den 17. maj, fordi Norge fik sin egen grundlov den 17. maj 1814. Norge blev da løsrevet fra Danmark efter 400 år i union. I 1905 blev landet også løsrevet fra Sverige.

Det norske flag er rødt, hvidt og blåt. Norges nationaldag er den 17. maj, fordi Norge fik sin egen grundlov den 17. maj 1814. Norge blev da løsrevet fra Danmark efter 400 år i union. I 1905 blev landet også løsrevet fra Sverige.

7
8

Norge er et monarki i lighed med Sverige og Danmark. Norges kongepar er Kong Harald 5. og Dronning Sonja. Kronprinsparret hedder Håkon og Mette-Marit.

Norge er et monarki i lighed med Sverige og Danmark. Norges kongepar er Kong Harald 5. og Dronning Sonja. Kronprinsparret hedder Håkon og Mette-Marit.

9
10

Norges største indtægtskilde er olie. Der findes mange store olieplatforme i Nordsøen, som pumper olie op.

Norges største indtægtskilde er olie. Der findes mange store olieplatforme i Nordsøen, som pumper olie op.

11
12

Norge har en meget smuk natur, noget som gør landet populært blandt turister, som kommer for at opleve den. Det er vældig populært at tage “Hurtigruten” (norsk krydstogtsskib) for at se den norske kyst.

Norge har en meget smuk natur, noget som gør landet populært blandt turister, som kommer for at opleve den. Det er vældig populært at tage “Hurtigruten” (norsk krydstogtsskib) for at se den norske kyst.

13
14

Norge er særlig kendt for smukt nordlys i de nordligste dele af landet.

Norge er særlig kendt for smukt nordlys i de nordligste dele af landet.

15
16

Den norske opera og ballet ligger i Oslo og er en af Norges mest kendte bygninger.

Den norske opera og ballet ligger i Oslo og er en af Norges mest kendte bygninger.

17
18

Kendte personer/grupper fra Norge er bl.a. Edvard Munch (kunstner), Henrik Ipsen (forfatter), Thor Heyerdahl (opdagelsesrejsende), AHA (popgruppe), Kygo (artist) og Jens Stoltenberg (NATO-chef).

Kendte personer/grupper fra Norge er bl.a. Edvard Munch (kunstner), Henrik Ipsen (forfatter), Thor Heyerdahl (opdagelsesrejsende), AHA (popgruppe), Kygo (artist) og Jens Stoltenberg (NATO-chef).

19
20

Skisport er stort i Norge. En af vores bedste udøvere er Marit Bjørgen, som både har vundet OL- og VM guld mange gange.

Skisport er stort i Norge. En af vores bedste udøvere er Marit Bjørgen, som både har vundet OL- og VM guld mange gange.

21
22

Ved du mere om Norge?

Ved du mere om Norge?

23
Norge

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1: Peter Arvell + Monika Neumann - pixabay.com + Pxhere
S4: Peggy und Marco Lachmann-Anke - pixabay.com
S6: Morten Johnsen - commons.wikimedia.org
S8: Jørgen Gomnæs / Det kongelige hoff
S10: Hannes Grobe - commons.wikimedia.org
S12: Kerstin Riemer - pixabay.com
S14: Noel Bauza - goodfreephotos.com
S16: Maxpixel.freegreatpicture.com
S18: Edvard Munch “Skrik” (1883–1944)
S18: Henrik Ibsen af Henrik Olrik (1830-1890)
S18: A-HA - Jamesbond Raul - commons.wikimedia.org
S18: Thor Heyerdal - Shyamal - commons.wikimedia.org
S18: KYGO - Marco Verch - flickr.com
S18: Jens Stoltenberg - Magnus Fröderberg - commons.wikimedia.org
S20: Bjarte Hetland - commons.wikimedia.org
S22: M. Maggs - pixabay.com
Forrige side Næste side

Pages