Skift
sprog
Play audiofile
Sveriges nationalsang
Sveriges nationalsang

Klass 4 - Frösakullsskolan

Oversat til dansk af 6. a - Vonsild Skole
Indlæst på dansk af Osvald Valeur Madsen
Indlæst på dansk af Osvald Valeur Madsen
3
4

Sveriges nationalsang er skrevet af Richard Dybeck i år 1844. Han skrev teksten til en gammel folkemelodi fra Västmanland.
Play audiofile

Sveriges nationalsang er skrevet af Richard Dybeck i år 1844. Han skrev teksten til en gammel folkemelodi fra Västmanland.
Play audiofile

5
6

“Du gamle, Du frie, Du bjergrige nord
Du tavse, Du muntre skønhed.
Play audiofile

“Du gamle, Du frie, Du bjergrige nord
Du tavse, Du muntre skønhed.
Play audiofile

7
8

Jeg hilser Dig, du dejligste land på jord,
Play audiofile

Jeg hilser Dig, du dejligste land på jord,
Play audiofile

9
10

Din sol, Din himmel, Dine grønne enge.
Din sol, Din himmel, Dine grønne enge.
Play audiofile

Din sol, Din himmel, Dine grønne enge.
Din sol, Din himmel, Dine grønne enge.
Play audiofile

11
12

Du troner på minderne fra gamle dage, da dit navn var æret og kendt over hele jorden.
Play audiofile

Du troner på minderne fra gamle dage, da dit navn var æret og kendt over hele jorden.
Play audiofile

13
14

Jeg ved, at Du er, og du bliver, hvad du var.
Play audiofile

Jeg ved, at Du er, og du bliver, hvad du var.
Play audiofile

15
16

Ja, jeg vil leve, jeg vil dø i Norden.
Ja, jeg vil leve, jeg vil dø i Norden."
Play audiofile

Ja, jeg vil leve, jeg vil dø i Norden.
Ja, jeg vil leve, jeg vil dø i Norden."
Play audiofile

17
18

Sveriges kendte fodboldspiller Zlatan Ibrahimovic har lavet sin egen version af nationalsangen i en reklame for Volvo.
Play audiofile

Sveriges kendte fodboldspiller Zlatan Ibrahimovic har lavet sin egen version af nationalsangen i en reklame for Volvo.
Play audiofile

19
20

Sverige fejrer nationaldagen den 6. juni. Der synger vi nationalsangen.
Play audiofile

Sverige fejrer nationaldagen den 6. juni. Der synger vi nationalsangen.
Play audiofile

21
22

Hvilken dag fejrer I jeres nationaldag?
Play audiofile

Hvilken dag fejrer I jeres nationaldag?
Play audiofile

23
Sveriges nationalsang

Foto:
S1: Anton Borgström
S4: L.W. Herrlin - Wikimedia.org
S6: Jennie Kelloniemi
S8+12+14+16: Lisa Borgström
S10: Rudy And Peter Skitterians
S18: Илья Хохлов - Wikimedia.org
S20: Unif - Pixabay.com
S22: Frankie Fouganthin
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Danmarks nationalsang
Danmarks nationalsang

Stefan Åge Hardonk Nielsen


Indlæst på dansk af Mathilde Schrøder Petersen
Indlæst på dansk af Mathilde Schrøder Petersen
3
4

“Der er et yndigt land” er den ene af Danmarks to nationalsange.
Play audiofile

“Der er et yndigt land” er den ene af Danmarks to nationalsange.
Play audiofile

5
6

Den er skrevet i 1823 af Adam Oehlenschläger.
Play audiofile

Den er skrevet i 1823 af Adam Oehlenschläger.
Play audiofile

7
8

Han var dansk digter og forfatter fra København. Han levede i 1779 - 1850.
Play audiofile

Han var dansk digter og forfatter fra København. Han levede i 1779 - 1850.
Play audiofile

9
10

Melodien er lavet af H.E. Krøyer. Første vers lyder sådan:
Play audiofile

Melodien er lavet af H.E. Krøyer. Første vers lyder sådan:
Play audiofile

11
12

“Der er et yndigt land,
Det står med brede bøge,
Play audiofile

“Der er et yndigt land,
Det står med brede bøge,
Play audiofile

13
14

nær salten østerstrand
nær salten østerstrand.
Play audiofile

nær salten østerstrand
nær salten østerstrand.
Play audiofile

15
16

Det bugter sig i bakke, dal,
det hedder gamle Danmark,
Play audiofile

Det bugter sig i bakke, dal,
det hedder gamle Danmark,
Play audiofile

17
18

og det er Frejas sal,
og det er Frejas sal.”
Play audiofile

og det er Frejas sal,
og det er Frejas sal.”
Play audiofile

19
20

Hvornår synger du dit lands nationalsang?
Play audiofile

Hvornår synger du dit lands nationalsang?
Play audiofile

21
Danmarks nationalsang

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1: David Mark
S4+10: Stefan Åge Hardonk Nielsen
S6: Friedrich Carl Grøger
S8: Det Kongelige Bibliotek
S12: Elisabeth Karen Nielsen
S14: Werner Detjen
S16: Dirk Brechmann
S18: Ane Cecilie Blichfeldt/ norden.org
S20: Kobby Barda
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Kongelige danske slotte
2
Kongelige danske slotte

Kathrine Lysen, Sophus Lorentzen, Melanie Corydon & Andreas Rosengreen


Indlæst på dansk af Jens-Kristian Tersløse
Indlæst på dansk af Jens-Kristian Tersløse
3
4

Der findes mange slotte i Danmark. Fire slotte er residensslotte, hvor kongefamilien bor på skift. Andre er i dag museer.
Play audiofile

Der findes mange slotte i Danmark. Fire slotte er residensslotte, hvor kongefamilien bor på skift. Andre er i dag museer.
Play audiofile

5
6

Amalienborg Slot ligger i København. Det blev bygget i 1750´erne. Amalienborg Slot er opkaldt efter slottet Sophie Amalienborg, som blev opført af Frederik 3.s hustru Dronning Sophie Amalie. Det brændte i 1689.
Play audiofile

Amalienborg Slot ligger i København. Det blev bygget i 1750´erne. Amalienborg Slot er opkaldt efter slottet Sophie Amalienborg, som blev opført af Frederik 3.s hustru Dronning Sophie Amalie. Det brændte i 1689.
Play audiofile

7
8

I 1794 flyttede den danske kongefamilie ind på Amalienborg. Amalienborg er opdelt i fire palæer. Ved slottet kan man se Livgarden, som passer på kongefamilien. Arkitekten, som tegnede Amalienborg, hed Nicolai Eigtved.
Play audiofile

I 1794 flyttede den danske kongefamilie ind på Amalienborg. Amalienborg er opdelt i fire palæer. Ved slottet kan man se Livgarden, som passer på kongefamilien. Arkitekten, som tegnede Amalienborg, hed Nicolai Eigtved.
Play audiofile

9
10

Fredensborg Slot stod færdigt i 1724, som jagtslot for Frederik 4. Det siges han selv tegnede det. Det er i dag det andet mest brugte slot af kongefamilien.
Play audiofile

Fredensborg Slot stod færdigt i 1724, som jagtslot for Frederik 4. Det siges han selv tegnede det. Det er i dag det andet mest brugte slot af kongefamilien.
Play audiofile

11
12

Ved statsbesøg på Fredensborg Slot er der tradition for, at de besøgene skal skrive deres navn på en af slottets ruder med en diamant.
Play audiofile

Ved statsbesøg på Fredensborg Slot er der tradition for, at de besøgene skal skrive deres navn på en af slottets ruder med en diamant.
Play audiofile

13
14

Marselisborg Slot ligger i Århus. Det er i dag sommerresidens for kongefamilien. Marselisborg Slot har navn efter den hollandsk købmand Marselis, som Frederik 3. skyldte penge.
Play audiofile

Marselisborg Slot ligger i Århus. Det er i dag sommerresidens for kongefamilien. Marselisborg Slot har navn efter den hollandsk købmand Marselis, som Frederik 3. skyldte penge.
Play audiofile

15
16

Århus by købte Marselisborg tilbage i 1896. Stedet blev i 1898 skænket som en bryllupsgave fra jyderne til kongehuset. I 1967 overdrog Frederik 9. slottet til Prinsesse Margrethe og Prins Henrik.
Play audiofile

Århus by købte Marselisborg tilbage i 1896. Stedet blev i 1898 skænket som en bryllupsgave fra jyderne til kongehuset. I 1967 overdrog Frederik 9. slottet til Prinsesse Margrethe og Prins Henrik.
Play audiofile

17
18

Gråsten Slot ligger i Sønderjylland. Det blev bygget som et jagtslot i 1500-tallet. Slottet nedbrændte i 1603, men blev opbygget igen. Dronning Margrethe 2. bruger slottet om sommeren.
Play audiofile

Gråsten Slot ligger i Sønderjylland. Det blev bygget som et jagtslot i 1500-tallet. Slottet nedbrændte i 1603, men blev opbygget igen. Dronning Margrethe 2. bruger slottet om sommeren.
Play audiofile

19
20

Christiansborg Slot ligger i København og det stod færdig i 1780. Slottet var kongeslot inden Amalienborg. Det har været brændt ned to gange - i 1794 og 1884.
Play audiofile

Christiansborg Slot ligger i København og det stod færdig i 1780. Slottet var kongeslot inden Amalienborg. Det har været brændt ned to gange - i 1794 og 1884.
Play audiofile

21
22

Christiansborg har siden 1918 været brugt af Folketinget og regeringen. Kongehuset bruger stadig dele af Christiansborg til gallamiddage og nytårskur.
Play audiofile

Christiansborg har siden 1918 været brugt af Folketinget og regeringen. Kongehuset bruger stadig dele af Christiansborg til gallamiddage og nytårskur.
Play audiofile

23
24

Rosenborg blev bygget af Christian 4. i 1600-tallet. Det var beregnet som lystslot. Rosenborg ligger midt i Kongens Have i København.
Play audiofile

Rosenborg blev bygget af Christian 4. i 1600-tallet. Det var beregnet som lystslot. Rosenborg ligger midt i Kongens Have i København.
Play audiofile

25
26

Rosenborg passer i dag på kongehusets skatte og fungerer som museum. Her kan man både se kronjuvelerne og flere kongekroner - både. Christian 4.s krone og Dronningekronen.
Play audiofile

Rosenborg passer i dag på kongehusets skatte og fungerer som museum. Her kan man både se kronjuvelerne og flere kongekroner - både. Christian 4.s krone og Dronningekronen.
Play audiofile

27
28

Eremitageslottet ligger i Dyrehaven nord for København. Det var kendt for store kongelige jagtmiddage. Eremitage er et andet ord for middag. Kongehuset bruger i dag slottet til den årlige Hubertusjagt.
Play audiofile

Eremitageslottet ligger i Dyrehaven nord for København. Det var kendt for store kongelige jagtmiddage. Eremitage er et andet ord for middag. Kongehuset bruger i dag slottet til den årlige Hubertusjagt.
Play audiofile

29
30

Slottet blev bygget af Christian 4. Han brugte det som jagtslot. I 2015 kom jagtmarkerne, hvor Erimitageslottet ligger, på UNESCO´s liste over bevaringsværdig kuturarv.
Play audiofile

Slottet blev bygget af Christian 4. Han brugte det som jagtslot. I 2015 kom jagtmarkerne, hvor Erimitageslottet ligger, på UNESCO´s liste over bevaringsværdig kuturarv.
Play audiofile

31
32

Findes der slotte i dit land?
Play audiofile

Findes der slotte i dit land?
Play audiofile

33
Kongelige danske slotte

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1:Davis Huang - flickr.com
S4: Odvardt Helmoldt de Lode (c. 1726-1757) - commons.wikimedia.org
S6: 简体中文 - pixabay.com
S8: Per A.J. Andersson - commons.wikimedia.org
S10: Hans Christoffer Lønborg 1728 - commons.wikimedia.org
S12+30: Chin tin tin - commons.wikimedia.org
S14: Lars Plougmann - commons.wikimedia.org
S16: Villy Fink Isaksen - commons.wikimedia.org
S18: Erik Christensen - commons.wikimedia.org
S20: Eimoberg - flickr.com
S22: Peter Leth - flickr.com
S24: Søren Storm Hansen - flickr.com
S26: Thomas Angermann - flickr.com
S28: Robert de Jong - commons.wikimedia.org
S32: Maxpixel.freegreatpicture.com
Forrige side Næste side
Skift
sprog
De islandske julemænd
De islandske julemænd

Helga Dögg Sverrisdóttir

Oversat til dansk af Helga Dögg Sverrisdóttir
3
4

De islandske julemænd er i familie med trolde. Der er 13 i alt. Før i tiden skræmte de børn og stjal fra folk. I dag giver de børnene noget i skoen f. eks. en mandarin, slik eller legetøj. Børn sætter skoen i vinduet 13 dage før jul. Hvis de er uartige, får de en kartoffel i skoen.

De islandske julemænd er i familie med trolde. Der er 13 i alt. Før i tiden skræmte de børn og stjal fra folk. I dag giver de børnene noget i skoen f. eks. en mandarin, slik eller legetøj. Børn sætter skoen i vinduet 13 dage før jul. Hvis de er uartige, får de en kartoffel i skoen.

5
6

Julemændenes far og mor hedder Leppalúði og Grýla. Det siges at Grýla spiser uartige børn. Julekatten, som Leppalúði holder, tager børn, som ikke får nyt tøj til jul.

Julemændenes far og mor hedder Leppalúði og Grýla. Det siges at Grýla spiser uartige børn. Julekatten, som Leppalúði holder, tager børn, som ikke får nyt tøj til jul.

7
8

Den 12. december begynder julemændene at komme til beboede områder. Den første hedder Stekkjastaur. Før i tiden prøvede han at suge mælken af fårene i stalden hos landmændene.

Den 12. december begynder julemændene at komme til beboede områder. Den første hedder Stekkjastaur. Før i tiden prøvede han at suge mælken af fårene i stalden hos landmændene.

9
10

Den 13. december kommer Giljagaur. Før malkemaskinens tid listede han ind i stalden og stjal skummet i mælkespandene.

Den 13. december kommer Giljagaur. Før malkemaskinens tid listede han ind i stalden og stjal skummet i mælkespandene.

11
12

Julemanden, som kommer den 14. december, hedder Stúfur fordi han er den mindste. Han stjæler folks stegepander og spiser resterne i dem.

Julemanden, som kommer den 14. december, hedder Stúfur fordi han er den mindste. Han stjæler folks stegepander og spiser resterne i dem.

13
14

Den 15. december kommer Thvörusleikir oppe fra fjeldet. Han slikker grydeskeen, som gryden blev skrabet med.

Den 15. december kommer Thvörusleikir oppe fra fjeldet. Han slikker grydeskeen, som gryden blev skrabet med.

15
16

Den 16. december kommer Pottasleikir på besøg. Han prøver at finde gryder, som ikke er vasket op for at slikke resterne.

Den 16. december kommer Pottasleikir på besøg. Han prøver at finde gryder, som ikke er vasket op for at slikke resterne.

17
18

Askasleikir kommer den 17. december. Han skjulter sig under sengen. Hvis nogen, i gamle dage, satte deres trækar med mad på gulvet, greb han det og slikkede alt, som var i det.

Askasleikir kommer den 17. december. Han skjulter sig under sengen. Hvis nogen, i gamle dage, satte deres trækar med mad på gulvet, greb han det og slikkede alt, som var i det.

19
20

Hurðaskellir kommer til husene 18. december. Han går rundt og smækker med døre, så folk ikke kan sove.

Hurðaskellir kommer til husene 18. december. Han går rundt og smækker med døre, så folk ikke kan sove.

21
22

Julemanden, som kommer 19. december hedder Skyrgámur. Han elsker skyr. Han listede sig ind i spisekammeret og åd skyr fra et kar.

Julemanden, som kommer 19. december hedder Skyrgámur. Han elsker skyr. Han listede sig ind i spisekammeret og åd skyr fra et kar.

23
24

Bjúgnakrækir kommer på besøg den 20. december. Han elsker at spise tykke lammepølser og stjæler dem, han kan finde.

Bjúgnakrækir kommer på besøg den 20. december. Han elsker at spise tykke lammepølser og stjæler dem, han kan finde.

25
26

Den 21. december kommer Gluggagæir på besøg. Han er ikke så grådig med mad, som nogle af hans brødre, men han er nysgerrig og kigger ind af vinduerne.

Den 21. december kommer Gluggagæir på besøg. Han er ikke så grådig med mad, som nogle af hans brødre, men han er nysgerrig og kigger ind af vinduerne.

27
28

Gáttathefur kommer den 22. december. Han har en stor næse og synes godt om duften af tynde ´løvbrød´ (laufabrauð) og andre kager, når der bages før julen.

Gáttathefur kommer den 22. december. Han har en stor næse og synes godt om duften af tynde ´løvbrød´ (laufabrauð) og andre kager, når der bages før julen.

29
30

Lillejuleaften, den 23. december, kommer Ketkrókur, som er sulten efter kød. Han bruger alle kneb for at finde kød.

Lillejuleaften, den 23. december, kommer Ketkrókur, som er sulten efter kød. Han bruger alle kneb for at finde kød.

31
32

Kertasnikir kommer juleaftensdag 24. december. I gamle dage var lys sjældne og værdifulde, og derfor var det en stor glæde, når børnene fik deres eget lys til jul. Derfor ville Kertasnýkir også have et lys.

Kertasnikir kommer juleaftensdag 24. december. I gamle dage var lys sjældne og værdifulde, og derfor var det en stor glæde, når børnene fik deres eget lys til jul. Derfor ville Kertasnýkir også have et lys.

33
34

Hvordan er historien om julemanden i dit land?

Hvordan er historien om julemanden i dit land?

35
De islandske julemænd

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1-34: Þjóminjasafn Íslands

www.thjodminjasafn.is
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Havet omkring Halmstad
SV IS DA
2
Havet omkring Halmstad

Klass 2 - Frösakullsskolan

Oversat til dansk af 5. a Vonsild Skole
Indlæst på dansk af Freja Vibeke Vad Nicolajsen
Indlæst på dansk af Freja Vibeke Vad Nicolajsen
3
4

Det meste af livet i havet findes langs strandene. Her på vestkysten i Sverige trives tang og alger, og mange havdyr lever i tangen.
Play audiofile

Det meste af livet i havet findes langs strandene. Her på vestkysten i Sverige trives tang og alger, og mange havdyr lever i tangen.
Play audiofile

5
6

Rejer ligner små krebs. De har lange og tynde antenner. De kan blive 15 cm lange. Man fisker mange rejer ved vestkysten i Sverige.
Play audiofile

Rejer ligner små krebs. De har lange og tynde antenner. De kan blive 15 cm lange. Man fisker mange rejer ved vestkysten i Sverige.
Play audiofile

7
8

En hummer lever i saltvand på 10-30 meters dybde. I Sverige kan man finde den i Skagerrak og Kattegat. Man må kun fange hummer med en hummer-ruse. Hummeren er en delikatesse, som spises kogt, gratineret eller som hummersuppe.
Play audiofile

En hummer lever i saltvand på 10-30 meters dybde. I Sverige kan man finde den i Skagerrak og Kattegat. Man må kun fange hummer med en hummer-ruse. Hummeren er en delikatesse, som spises kogt, gratineret eller som hummersuppe.
Play audiofile

9
10

Krebsen er grønsort, 15 cm lang og har 10 ben. Den spiser fisk, smådyr og alle slags døde dyr. Når man koger en krebs, bliver den rød. I Sverige holder vi en fest og spiser krebs i begyndelsen af august. Det kaldes ´krebsegilde´.
Play audiofile

Krebsen er grønsort, 15 cm lang og har 10 ben. Den spiser fisk, smådyr og alle slags døde dyr. Når man koger en krebs, bliver den rød. I Sverige holder vi en fest og spiser krebs i begyndelsen af august. Det kaldes ´krebsegilde´.
Play audiofile

11
12

Strandkrabben er grønlig og prikket på skjoldet. Krabber æder rejer og muslinger. Hunnen vogter sine æg i 7-9 måneder inden de klækkes.
Play audiofile

Strandkrabben er grønlig og prikket på skjoldet. Krabber æder rejer og muslinger. Hunnen vogter sine æg i 7-9 måneder inden de klækkes.
Play audiofile

13
14

Brandmanden kan man finde på den svenske vestkyst. Brandmanden har fangarme, som udskiller en gift, der ved berøring kan føles ubehagelig eller smertefuld. Den brænder ikke på oversiden.
Play audiofile

Brandmanden kan man finde på den svenske vestkyst. Brandmanden har fangarme, som udskiller en gift, der ved berøring kan føles ubehagelig eller smertefuld. Den brænder ikke på oversiden.
Play audiofile

15
16

Øre-goplen kaldes også vandmand og er den mest almindelige vandmand i Sverige. Den bliver 25 cm og er lidt blålig i farven. Vandmanden spiser fiskelarver og vandlopper.
Play audiofile

Øre-goplen kaldes også vandmand og er den mest almindelige vandmand i Sverige. Den bliver 25 cm og er lidt blålig i farven. Vandmanden spiser fiskelarver og vandlopper.
Play audiofile

17
18

Laksen er Hallands regions-symbol. Laksen lever i vores have og floder. Man kan fange laks med fiskekrog eller net. Den største, man har fanget, vejede 36 kilo.
Play audiofile

Laksen er Hallands regions-symbol. Laksen lever i vores have og floder. Man kan fange laks med fiskekrog eller net. Den største, man har fanget, vejede 36 kilo.
Play audiofile

19
20

Torsken spiser krabber, søstjerner, sild og muslinger. Torsk betyder tørfisk. Før i tiden tørrede man torsken, men i dag putter man den i fryseren. Fiskepinde er lavet af torsk.
Play audiofile

Torsken spiser krabber, søstjerner, sild og muslinger. Torsk betyder tørfisk. Før i tiden tørrede man torsken, men i dag putter man den i fryseren. Fiskepinde er lavet af torsk.
Play audiofile

21
22

Rødspætten er en fladfisk. Den graver sig ned i sandet om dagen. Om natten svømmer den på bunden og spiser krabber, muslinger og søstjerner.
Play audiofile

Rødspætten er en fladfisk. Den graver sig ned i sandet om dagen. Om natten svømmer den på bunden og spiser krabber, muslinger og søstjerner.
Play audiofile

23
24

Hvilke dyr findes i havet, hvor du bor?
Play audiofile

Hvilke dyr findes i havet, hvor du bor?
Play audiofile

25
Havet omkring Halmstad

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1+4+24: Lisa Borgström
S6: Commons.wikimedia.org
S8: Bart Braun - commons.wikimedia.org
S10: Pxhere.com
S12: D. Hazerli - commons.wikimedia.org
S14: Jim G - flickr.com
S16: Cherie1212 - pixabay.com
S18: Hans-Petter Fjeld - commons.wikimedia.org
S20: Pixabay.com
S22: 4028mdk09 - commons.wikimedia.org
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Islands redningskorps
2
Islands redningskorps

Helga Dögg Sverrisdóttir

Oversat til dansk af Helga Dögg Sverrisdóttir
Indlæst på dansk af Marie Luise Bauer-Schliebs
Indlæst på dansk af Marie Luise Bauer-Schliebs
3
4

Redningsforeningen Landsbjörg dækker hele landet og består af redningskorps, som hjælper med sikkerhed i Island.
Play audiofile

Redningsforeningen Landsbjörg dækker hele landet og består af redningskorps, som hjælper med sikkerhed i Island.
Play audiofile

5
6

Redningskorpset arbejder i hele landet, men antallet af medlemmer afhænger af, hvor mange der bor i kommunen. I denne bog kan du læse om deres arbejde.
Play audiofile

Redningskorpset arbejder i hele landet, men antallet af medlemmer afhænger af, hvor mange der bor i kommunen. I denne bog kan du læse om deres arbejde.
Play audiofile

7
8

Foreningen blev grundlagt den 2. oktober 1999, og da blev det den største frivillige forening i Island med omkring 18.000 medlemmer.
Play audiofile

Foreningen blev grundlagt den 2. oktober 1999, og da blev det den største frivillige forening i Island med omkring 18.000 medlemmer.
Play audiofile

9
10

Kommer folk til skade oppe i bjergene, kommer redningskorpset. De arbejder sammen med politiet og Falck. Hvis det ikke er muligt at få alle ned, hjælper helikopteren.
Play audiofile

Kommer folk til skade oppe i bjergene, kommer redningskorpset. De arbejder sammen med politiet og Falck. Hvis det ikke er muligt at få alle ned, hjælper helikopteren.
Play audiofile

11
12

Redningskorpset har opbygget kendskab og erfaring med at kunne reagere hurtigt, når det sker en ulykke i Island, som politiet og Falck-redderne ikke kan klare.
Play audiofile

Redningskorpset har opbygget kendskab og erfaring med at kunne reagere hurtigt, når det sker en ulykke i Island, som politiet og Falck-redderne ikke kan klare.
Play audiofile

13
14

Deres arbejde vækker opmærksomhed i hele verden. Blandt andet sørger godt teknisk udstyr for, at arbejdet er på et højt fagligt niveau på ulykkesstedet.
Play audiofile

Deres arbejde vækker opmærksomhed i hele verden. Blandt andet sørger godt teknisk udstyr for, at arbejdet er på et højt fagligt niveau på ulykkesstedet.
Play audiofile

15
16

For at vedligeholde det lærte får medlemmerne kurser.
Play audiofile

For at vedligeholde det lærte får medlemmerne kurser.
Play audiofile

17
18

Om sommeren arbejder korpset i fjeldene og hjælper til med alt muligt. Det er både islændinge og turister, som får hjælp. Helt gratis.
Play audiofile

Om sommeren arbejder korpset i fjeldene og hjælper til med alt muligt. Det er både islændinge og turister, som får hjælp. Helt gratis.
Play audiofile

19
20

Korpset arbejder ofte under svære omstændigheder, blandt andet når vejret er dårligt. Når der kommer vulkanudbrud, oversvømmelser og meget sne. Dyrene bliver også hjulpet.
Play audiofile

Korpset arbejder ofte under svære omstændigheder, blandt andet når vejret er dårligt. Når der kommer vulkanudbrud, oversvømmelser og meget sne. Dyrene bliver også hjulpet.
Play audiofile

21
22

Om vinteren hjælper de mennesker på grund af sneen og dårligt vejr.
Play audiofile

Om vinteren hjælper de mennesker på grund af sneen og dårligt vejr.
Play audiofile

23
24

Om vinteren bruger redningskorpset snescootere.
Play audiofile

Om vinteren bruger redningskorpset snescootere.
Play audiofile

25
26

Om efteråret kommer der nogle gange store ting flyvende. Trampoliner flyver afsted og tagene på husene bliver ødelagt.
Play audiofile

Om efteråret kommer der nogle gange store ting flyvende. Trampoliner flyver afsted og tagene på husene bliver ødelagt.
Play audiofile

27
28

Når vejret er meget dårligt og folk, som arbejder på sygehuse eller plejehjem, ikke kan komme på arbejde, så kommer redningskorpset i store biler og kører personalet på arbejde.
Play audiofile

Når vejret er meget dårligt og folk, som arbejder på sygehuse eller plejehjem, ikke kan komme på arbejde, så kommer redningskorpset i store biler og kører personalet på arbejde.
Play audiofile

29
30

Hundekorpset er en afdeling af redningsforeningen. Hundene bliver trænet til at lede efter folk, som er forsvundet.
Play audiofile

Hundekorpset er en afdeling af redningsforeningen. Hundene bliver trænet til at lede efter folk, som er forsvundet.
Play audiofile

31
32

For at få nye medlemmer har korpset en ungdoms-afdeling. De bliver trænet på forskellige måder.
Play audiofile

For at få nye medlemmer har korpset en ungdoms-afdeling. De bliver trænet på forskellige måder.
Play audiofile

33
34

For at tjene penge til korpset sælger de blandt andet nytårsfyrværkeri.
Play audiofile

For at tjene penge til korpset sælger de blandt andet nytårsfyrværkeri.
Play audiofile

35
36

Kunne du tænke dig at være med i et redningskorps?
Play audiofile

Kunne du tænke dig at være med i et redningskorps?
Play audiofile

37
Islands redningskorps

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1+4+6+10+12+14+16+18+22+24+30+32+34+36: Björgunarsveitin Kjölur
S8: Slysavarnadeild.is
S20: Björgunarsveitin Dagrenning, Hvolsvelli
S26+28: Mbl.is

http://kjolur.123.is
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Traditionel dansk mad
DA SV IS
2
Traditionel dansk mad

Victoria Pedersen, Nikoline Jepsen & Wiktoria Tusinska - Vonsild Skole


Indlæst på dansk af Anwen Sophia Price
Indlæst på dansk af Anwen Sophia Price
3
4

I Danmark har vi mange retter, som vi tænker på som rigtig dansk mad.
Play audiofile

I Danmark har vi mange retter, som vi tænker på som rigtig dansk mad.
Play audiofile

5
6

"Stegt flæsk med persillesovs" er Danmarks nationalret. Stegt flæsk er tynde skiver svinekød, der serveres med kogte kartofler og persillesovs.
Play audiofile

"Stegt flæsk med persillesovs" er Danmarks nationalret. Stegt flæsk er tynde skiver svinekød, der serveres med kogte kartofler og persillesovs.
Play audiofile

7
8

"Medisterpølse" (´med ister´ = ´med fedt´) er en pølse, der oftest er lavet af svinekød. Den steges oftest på panden og serveres med kogte kartofler og brun sovs.
Play audiofile

"Medisterpølse" (´med ister´ = ´med fedt´) er en pølse, der oftest er lavet af svinekød. Den steges oftest på panden og serveres med kogte kartofler og brun sovs.
Play audiofile

9
10

“Frikadeller” er lavet af blandet kalve- og svinefars. Man steger frikadeller på panden eller i ovnen og spiser kogte kartofler og brun sovs til.
Play audiofile

“Frikadeller” er lavet af blandet kalve- og svinefars. Man steger frikadeller på panden eller i ovnen og spiser kogte kartofler og brun sovs til.
Play audiofile

11
12

“Tarteletter” laves af butterdej. Man kan fylde tarteletterne med forskelligt fyld. Oftest spiser man dem med hønsekød og asparges.
Play audiofile

“Tarteletter” laves af butterdej. Man kan fylde tarteletterne med forskelligt fyld. Oftest spiser man dem med hønsekød og asparges.
Play audiofile

13
14

“Hamburgerryg” er kogt svinekød. Den serveres med forskellige typer kartofler eller kål. I Sønderjylland spiser man ofte hamburgerryg til nytår sammen med kålpølser og grønkål.
Play audiofile

“Hamburgerryg” er kogt svinekød. Den serveres med forskellige typer kartofler eller kål. I Sønderjylland spiser man ofte hamburgerryg til nytår sammen med kålpølser og grønkål.
Play audiofile

15
16

“Svensk pølseret” består af pølser, kartofler og en flødetomatsovs. Selvom det hedder ´svensk pølseret´ er den opfundet i Danmark.
Play audiofile

“Svensk pølseret” består af pølser, kartofler og en flødetomatsovs. Selvom det hedder ´svensk pølseret´ er den opfundet i Danmark.
Play audiofile

17
18

“Boller i karry” er en kendt dansk ret. Retten består af ris, kogte kødboller af svinekød og en karrysovs. Retten er blevet spist siden 1930´erne.
Play audiofile

“Boller i karry” er en kendt dansk ret. Retten består af ris, kogte kødboller af svinekød og en karrysovs. Retten er blevet spist siden 1930´erne.
Play audiofile

19
20

“Flæskesteg” er svinekød skåret af ryggen eller nakken af grisen. Flæskesteg serveres oftest med kogte kartofler, brune kartofler og brun sovs. Mange danskere spiser flæskesteg til jul. Mange elsker flæskesværet på toppen.
Play audiofile

“Flæskesteg” er svinekød skåret af ryggen eller nakken af grisen. Flæskesteg serveres oftest med kogte kartofler, brune kartofler og brun sovs. Mange danskere spiser flæskesteg til jul. Mange elsker flæskesværet på toppen.
Play audiofile

21
22

"Smørrebrød" er en typisk dansk ret, der oftest serveres til festlige lejligheder. Smørrebrød er rugbrød med forskellige slags pålæg såsom æg og rejer, roastbeef, fiskefilet, hamburgerryg eller leverpostej pyntet med forskelligt grønt.
Play audiofile

"Smørrebrød" er en typisk dansk ret, der oftest serveres til festlige lejligheder. Smørrebrød er rugbrød med forskellige slags pålæg såsom æg og rejer, roastbeef, fiskefilet, hamburgerryg eller leverpostej pyntet med forskelligt grønt.
Play audiofile

23
24

“Kold kartoffelsalat” er populær om sommeren. Kartoffelsalat spises ofte med frikadeller, pølser og grillkød.
Play audiofile

“Kold kartoffelsalat” er populær om sommeren. Kartoffelsalat spises ofte med frikadeller, pølser og grillkød.
Play audiofile

25
26

"Røde pølser" og hotdogs er meget udbredt i Danmark. Der findes mange pølsevogne i de danske byer. Man spiser ofte ketchup, remoulade, sennep, syltede agurker, rå og ristede løg til.
Play audiofile

"Røde pølser" og hotdogs er meget udbredt i Danmark. Der findes mange pølsevogne i de danske byer. Man spiser ofte ketchup, remoulade, sennep, syltede agurker, rå og ristede løg til.
Play audiofile

27
28

“Risengrød” spises ofte i december måned op til jul. Det er en grød lavet på grødris og mælk. Man strøer ofte kanelsukker på og en smørklat i toppen.
Play audiofile

“Risengrød” spises ofte i december måned op til jul. Det er en grød lavet på grødris og mælk. Man strøer ofte kanelsukker på og en smørklat i toppen.
Play audiofile

29
30

Udenlandsk mad er også blevet meget populært i Danmark. Mange danske børns livretter er pizza, burger, tacos, sushi eller lasagne.
Play audiofile

Udenlandsk mad er også blevet meget populært i Danmark. Mange danske børns livretter er pizza, burger, tacos, sushi eller lasagne.
Play audiofile

31
32

Har du smagt nogle danske retter?
Har I retter, som ligner i dit land?
Hvad er din livret?
Play audiofile

Har du smagt nogle danske retter?
Har I retter, som ligner i dit land?
Hvad er din livret?
Play audiofile

33
Traditionel dansk mad

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1: pxhere.com
S4+12+20: Mogens Petersen - pixabay.com
S6+8+16+18: Nillerdk - commons.wikimedia.org
S10: Henrik Larsen - pixabay.com
S14: Elfenbeinturm - commons.wikimedia.org
S22: Thomas Angermann - flickr.com
S24+26+28: Cyclonebill - flickr.com
S30: Andreas Riedelmeier - pixabay.com
S32: Nicole - pixabay.com
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Vi cykler i Danmark
2
Vi cykler i Danmark

Tóra Bærentsen, Gabriella Dakovic, Rakel Khouri, Nicholas Simson - 5. kl. Filipskolen, Amager


Indlæst på dansk af Wiktoria Tusinska
Indlæst på dansk af Wiktoria Tusinska
3
4

Cyklens historie går tilbage til 1800-tallet, hvor Carl von Dreis fra Tyskland opfandt en sparkecykel i 1817. Den blev videreudviklet af både en skotte, en englænder og en franskmand.
Play audiofile

Cyklens historie går tilbage til 1800-tallet, hvor Carl von Dreis fra Tyskland opfandt en sparkecykel i 1817. Den blev videreudviklet af både en skotte, en englænder og en franskmand.
Play audiofile

5
6

Den første cykel med pedaler kom til Danmark i 1869. Forhjulet var større end baghjulet og det var svært at holde balancen, så derfor fik den øgenavnet “Væltepeter”.
Play audiofile

Den første cykel med pedaler kom til Danmark i 1869. Forhjulet var større end baghjulet og det var svært at holde balancen, så derfor fik den øgenavnet “Væltepeter”.
Play audiofile

7
8

I dag findes der mange forskellige typer cykler. Klassiske cykler, mountainbikes, racercykler, elcykler og ladcykler.
Play audiofile

I dag findes der mange forskellige typer cykler. Klassiske cykler, mountainbikes, racercykler, elcykler og ladcykler.
Play audiofile

9
10

Der er 5,7 mio. mennesker i Danmark og 4 mio. der cykler. Årligt sælges der 1,5 mio. cykler i Danmark. Danskere cykler cirka 2,3 mia. kilometer om året.
Play audiofile

Der er 5,7 mio. mennesker i Danmark og 4 mio. der cykler. Årligt sælges der 1,5 mio. cykler i Danmark. Danskere cykler cirka 2,3 mia. kilometer om året.
Play audiofile

11
12

Danmark er det 2. bedste cykelland i Europa, kun overgået af Holland. Danskerne cykler sammenlagt 2.531.799 cykelture. I gennemsnit 3,1 km pr. tur, som svarer til 71.500 gange rundt om jorden.
Play audiofile

Danmark er det 2. bedste cykelland i Europa, kun overgået af Holland. Danskerne cykler sammenlagt 2.531.799 cykelture. I gennemsnit 3,1 km pr. tur, som svarer til 71.500 gange rundt om jorden.
Play audiofile

13
14

“Alle børn cykler” er en dansk kampagne, der afholdes årligt. Den er med til at få børn til at cykle mere. Man får point, hvis en elev cykler til skole - og ekstra, hvis de cykler med cykelhjelm. De bedste kan vinde gode præmier.
Play audiofile

“Alle børn cykler” er en dansk kampagne, der afholdes årligt. Den er med til at få børn til at cykle mere. Man får point, hvis en elev cykler til skole - og ekstra, hvis de cykler med cykelhjelm. De bedste kan vinde gode præmier.
Play audiofile

15
16

På cykel må man aldrig køre over et fodgængerfelt eller fortov, køre i modsat retning på cykelstien eller køre uden hænder på styret. Det kan give en bøde på op til 700 kr.
Play audiofile

På cykel må man aldrig køre over et fodgængerfelt eller fortov, køre i modsat retning på cykelstien eller køre uden hænder på styret. Det kan give en bøde på op til 700 kr.
Play audiofile

17
18

Man må aldrig køre overfor rødt, bruge håndholdt mobil eller overtræde ubetinget vigepligt. Det kan give en bøde på op til 1000 kr.
Play audiofile

Man må aldrig køre overfor rødt, bruge håndholdt mobil eller overtræde ubetinget vigepligt. Det kan give en bøde på op til 1000 kr.
Play audiofile

19
20

Gode råd:
- Brug cykelhjelm!
- Ræk hånden ud, når du drejer!
- Kør med lys på i mørket!
- Kør aldrig over for rødt!
Play audiofile

Gode råd:
- Brug cykelhjelm!
- Ræk hånden ud, når du drejer!
- Kør med lys på i mørket!
- Kør aldrig over for rødt!
Play audiofile

21
22

Danmark har mange kendte cykelryttere. Mest kendt er Bjarne Riis, som vandt Tour de France i 1996 og nu Jakob Fuglsang, som er blandt de bedste i verden på landevej.
Play audiofile

Danmark har mange kendte cykelryttere. Mest kendt er Bjarne Riis, som vandt Tour de France i 1996 og nu Jakob Fuglsang, som er blandt de bedste i verden på landevej.
Play audiofile

23
24

Har du en cykel?
Hvad bruger du den til?
Play audiofile

Har du en cykel?
Hvad bruger du den til?
Play audiofile

25
Vi cykler i Danmark

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1:Tony Webster - commons.wikimedia.org
S4: Andreas Praefcke - commons.wikimedia.org
S6: Eric Michelat - pixabay.com
S8: WorkCycles - commons.wikimedia.org
S10: Pexels - pixabay.com
S12: Cyklistforbundet.dk
S14: Silje Bergum Kinsten - commons.wikimedia.org
S16: Howard Lake - flickr.com
S18: U.S. Air Force/ Staff Sgt. Debbie Lockhart
S20: Marco Ullrich - commons.wikimedia.org
S22: Pxhere.com
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Det danske kongehus
2
Det danske kongehus

Sille Nielsen, Lucas Ørsøe, Lucas Pedersen, Djamilla Kronborg og Alexander Levandovski, Vonsild Skole


Indlæst på dansk af Wiktoria Tusinska
Indlæst på dansk af Wiktoria Tusinska
3
4

Det danske kongehus består af Dronning Margrethe, Prins Henrik, Kronprins Frederik, Kronprinsesse Mary, Prins Joachim og Prinsesse Marie og deres familier.
Play audiofile

Det danske kongehus består af Dronning Margrethe, Prins Henrik, Kronprins Frederik, Kronprinsesse Mary, Prins Joachim og Prinsesse Marie og deres familier.
Play audiofile

5
6

Slotsanlægget, hvor dronningen bor, består af fire palæer, der omkranses af en ottekantet plads. Midt på pladsen står Salys rytterstatue af Frederik 5., som var grundlæggeren af Amalienborg og Frederiksstaden.
Play audiofile

Slotsanlægget, hvor dronningen bor, består af fire palæer, der omkranses af en ottekantet plads. Midt på pladsen står Salys rytterstatue af Frederik 5., som var grundlæggeren af Amalienborg og Frederiksstaden.
Play audiofile

7
8

Danmarks regent er Dronning Margrethe 2. Hun blev indsat som dronning efter sin fars død i 1972.
Play audiofile

Danmarks regent er Dronning Margrethe 2. Hun blev indsat som dronning efter sin fars død i 1972.
Play audiofile

9
10

Kronprins Frederik er den ældste af dronning Margrethes sønner. Det er ham, som skal være regent efter Dronning Margrethe 2. Han bliver Kong Frederik 10.
Play audiofile

Kronprins Frederik er den ældste af dronning Margrethes sønner. Det er ham, som skal være regent efter Dronning Margrethe 2. Han bliver Kong Frederik 10.
Play audiofile

11
12

Kronprins Frederik er født den 26. maj 1968. Han er gift med Kronprinsesse Mary, som kommer fra Australien. De har fire børn sammen.
Play audiofile

Kronprins Frederik er født den 26. maj 1968. Han er gift med Kronprinsesse Mary, som kommer fra Australien. De har fire børn sammen.
Play audiofile

13
14

Prins Joachim er født den 7. juni 1969. Han er gift med Prinsesse Marie fra Frankrig, som han har to børn med. Han har også to børn fra sit tidligere ægteskab med Grevinde Alexandra.
Play audiofile

Prins Joachim er født den 7. juni 1969. Han er gift med Prinsesse Marie fra Frankrig, som han har to børn med. Han har også to børn fra sit tidligere ægteskab med Grevinde Alexandra.
Play audiofile

15
16

Nytårsaften er det traditionen, at Dronning Margrethe holder sin nytårstale kl. 18.00. Hendes taler slutter altid med “Gud bevare Danmark”.
Play audiofile

Nytårsaften er det traditionen, at Dronning Margrethe holder sin nytårstale kl. 18.00. Hendes taler slutter altid med “Gud bevare Danmark”.
Play audiofile

17
18

Dronning Margrethe og kongehuset besøger ofte Færøerne og Grønland, som er en del af det danske kongerige.
Play audiofile

Dronning Margrethe og kongehuset besøger ofte Færøerne og Grønland, som er en del af det danske kongerige.
Play audiofile

19
20

Det danske kongehus har eksisteret i over 1000 år. Kongerækken kendes fra Gorm den Gamle i år 958 til nu. Det danske kongehus er et af verdens ældste.
Play audiofile

Det danske kongehus har eksisteret i over 1000 år. Kongerækken kendes fra Gorm den Gamle i år 958 til nu. Det danske kongehus er et af verdens ældste.
Play audiofile

21
22

Er der en kongelig familie i dit land?
Play audiofile

Er der en kongelig familie i dit land?
Play audiofile

23
Det danske kongehus

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1: Bill Ebbesen - commons.wikimedia.org
S4+16: Kongehuset.dk
S6: Mstyslav Chernov - commons.wikimedia.org
S8: Dutch National Archives 1966 - commons.wikimedia.org
S10: Mogens Engelund - commons.wikimedia.org
S12+14: Frankie Fouganthin - commons.wikimedia.org
S18: Erik Christensen - commons.wikimedia.org
S20: August Carl Vilhelm Thomsen (1813-86)
S22: Commons.wikimedia.org

Se mere på:
http://kongehuset.dk/
Forrige side Næste side
Skift
sprog
Play audiofile
Det Kongelige Teater
2
Det Kongelige Teater

Nina Zachariassen


Indlæst på dansk af Marie Luise Bauer-Schliebs
Indlæst på dansk af Marie Luise Bauer-Schliebs
3
4

Det Kongelige Teater ligger på Kongens Nytorv i København. Det blev bygget i 1748.
Play audiofile

Det Kongelige Teater ligger på Kongens Nytorv i København. Det blev bygget i 1748.
Play audiofile

5
6

I starten var det udelukkende kongens teater, hvor der kun blev opført skuespil for kongen. Det var Frederik 5. som var konge.
Play audiofile

I starten var det udelukkende kongens teater, hvor der kun blev opført skuespil for kongen. Det var Frederik 5. som var konge.
Play audiofile

7
8

Sidenhen er det dog blevet til hele folkets scene.
Play audiofile

Sidenhen er det dog blevet til hele folkets scene.
Play audiofile

9
10

I Det Kongelige Teater kan man opleve fire forskellige kunstarter.
Play audiofile

I Det Kongelige Teater kan man opleve fire forskellige kunstarter.
Play audiofile

11
12

Man kan både opleve teater, ballet, opera og orkester-koncerter.
Play audiofile

Man kan både opleve teater, ballet, opera og orkester-koncerter.
Play audiofile

13
14

Teatret er blevet ombygget flere gange på grund af pladsmangel.
Play audiofile

Teatret er blevet ombygget flere gange på grund af pladsmangel.
Play audiofile

15
16

På grund af de mange ombygninger, blev teatret mindre kønt at se på, og man besluttede derfor at bygge et helt nyt teater.
Play audiofile

På grund af de mange ombygninger, blev teatret mindre kønt at se på, og man besluttede derfor at bygge et helt nyt teater.
Play audiofile

17
18

Det nye teater stod færdigt i 1874, og det er den bygning, vi i dag kan se på Kongens Nytorv. Udenfor sidder Ludvig Holberg og Adam Oehlenschläger som store statuer.
Play audiofile

Det nye teater stod færdigt i 1874, og det er den bygning, vi i dag kan se på Kongens Nytorv. Udenfor sidder Ludvig Holberg og Adam Oehlenschläger som store statuer.
Play audiofile

19
20

Teatret har én enkelt scene, som vi i dag kalder for Gamle Scene. Her er der plads til 1400 tilskuere, og der er en helt særlig indgang til de kongelige.
Play audiofile

Teatret har én enkelt scene, som vi i dag kalder for Gamle Scene. Her er der plads til 1400 tilskuere, og der er en helt særlig indgang til de kongelige.
Play audiofile

21
22

I 2004 fik Det Kongelige Teater overdraget Operahuset på Holmen i København af Mærsk Mc-Kinney Møller.
Play audiofile

I 2004 fik Det Kongelige Teater overdraget Operahuset på Holmen i København af Mærsk Mc-Kinney Møller.
Play audiofile

23
24

Operahuset har to scener. En stor scene med plads til 1500 publikummer, og en lille scene med plads til 200 publikummer.
Play audiofile

Operahuset har to scener. En stor scene med plads til 1500 publikummer, og en lille scene med plads til 200 publikummer.
Play audiofile

25
26

Skuespilhuset på Kvæsthusbroen er også en del af Det Kongelige Teater. Skuespilhuset er fra 2007 og har tre scener, som tilsammen kan rumme 950 publikummer.
Play audiofile

Skuespilhuset på Kvæsthusbroen er også en del af Det Kongelige Teater. Skuespilhuset er fra 2007 og har tre scener, som tilsammen kan rumme 950 publikummer.
Play audiofile

27
28

Skuespilhuset er bygget i kubistisk stil, og minder meget om Operahuset i Oslo.
Play audiofile

Skuespilhuset er bygget i kubistisk stil, og minder meget om Operahuset i Oslo.
Play audiofile

29
30

Er der flotte teaterbygninger der, hvor du bor?
Play audiofile

Er der flotte teaterbygninger der, hvor du bor?
Play audiofile

31
Det Kongelige Teater

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh:
S1+18: Heje - commons.wikimedia.org
S4: Royal Danish Theatre, 1748
S6: Ukendt - Rosenborgmuseet
S8: Christian Als - kglteater.dk
S10: Niki Dinov - pixabay.com
S12+20+30: Nina Zachariassen
S14: Royal Danish Theatre, 1773
S16: loc.gov / commons.wikimedia.org
S22: Håkan Dahlström - flickr.com
S24: Lars Schmidt - kglteater.dk
S26: Mahlum - commons.wikimedia.org
S28: Martin Künzel - commons.wikimedia.org

Besøg:
https://kglteater.dk
Forrige side Næste side

Pages