DA IS FO
Play audiofile
Bier og biavl
DA IS FO
2
Bier og biavl

Carl-Gustav Hardonk Nissen


Indlæst på dansk af Rebekka Hardonk Nielsen
3
4

Mennesket har altid elsket biernes honning. Et 8000 år gammelt hulemaleri fra Spanien viser et menneske, der tager honning direkte fra en bikube.Play audiofile

5
6

I middelalderen brugte man honning som et sødemiddel, da man ikke havde adgang til sukker, som vi har i dag. Man kan sagtens bruge honning i stedet for sukker i f.eks. bagværk.Play audiofile

7
8

Man kan holde bier på mange forskellige måder. Biernes huse kalder man for bistader. I det fri bor bierne i bikuber, de selv laver i hule træstammer eller lignende.Play audiofile

9
10

Bierne bygger altid i sekskanter (hexagon). Derfor har biavleren sat tynde vokstavler i  bistadet, som bierne bygger videre på. Når bierne har bygget pladen op til den rigtige tykkelse, kan den bruges til yngel, pollen eller honning. De hvide prikker i midten af cellen er et æg, dronningen har lagt.Play audiofile

11
12

Midt på sommeren, når der er flest bier, kan et stade indeholde op mod 60.000 bier. Bistadet indeholder tre forskellige typer af bier: Dronning, droner og arbejderbier. Dronningen er den største bi.Play audiofile

13
14

Der er kun én dronning i et bistade. Hun lægger kun æg. Droner er der kun få af. De skal parre sig med dronninger fra andre bistader for at sprede stadets gener. De fleste bier er arbejderbier. De opfostrer yngel, henter pollen og nektar og lave det til honning. Dronningen bestemmer biernes køn.Play audiofile

15
16

Biavleren arbejder med bierne fra foråret til efteråret. Biavleren kigger bl.a. efter, om bierne har “pollenbukser” på. “Pollenbukser” kalder man de små kugler af blomsterstøv, som bierne har samlet på bagbenene.Play audiofile

17
18

Bier besøger mange blomster på én flyvetur. Hver gang en bi besøger en blomst, får den lidt blomsterstøv på kroppen, som den tager med til en anden blomst. Dette kaldes bestøvning. Dette er meget vigtigt for planterne.Play audiofile

19
20

I starten af sommeren begynder bierne at indsamle honning til vinterforråd. Biavleren kigger til bierne ca. en gang om ugen for at se, om bierne har det godt.Play audiofile

21
22

Biavleren kigger ofte på, om der er plads nok. Bliver pladsen for trang, laver bierne en dronning ekstra. Halvdelen vil så forlade bistadet og sætte sig i et træ eller i en busk. Det hedder, at de “sværmer”. Ingen ejer en sværm, så den må alle tage med hjem og og putte i et tomt bistade.Play audiofile

23
24

Biavleren høster honning når ⅔ af tavlerne er forseglede med voks. Voksen fjernes og tavlerne slynges i en honningslynge. Honningen kommer i en spand, hvor den røres, til den er klar til at komme på glas.Play audiofile

25
26

De fleste bier dør i løbet af sommeren. Resten får en sukkermasse som erstatning for honningen om efteråret. Om vinteren passer bierne sig selv. De sidder i en klump, hvor temperaturen er 30-35℃. De bevæger sig meget langsomt for at spare på energien.Play audiofile

27
28

De fleste høster honning to gange om året. Der findes mange typer honning: Rapshonning, blomsterhonning, lynghonning og mange flere.Play audiofile

29
30

Hvis vi ikke havde bier, ville træer, blomster og bærbuske efterhånden uddø, og vi ville ikke kunne få den dejlige mad frugttræer giver. FNs verdensmål nummer 15 handler om at beskytte “Livet på land”.Play audiofile

31
32

Derfor skal vi passe på bierne og sørge for, der findes rigeligt med blomster i naturen og ikke bruge plantegifte, som dræber bierne. Mange kan ikke se forskel på en hveps og en bi. Kan du?Play audiofile

33
Bier og biavl

Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh/ Nuotraukos/ Photo:
S1: Pexels.com + globalgoals.org
S4: Jose Morella - es.wikiloc.com
S6: Taccuino Sanitatis - 14. årh. - commons.wikimedia.org
S8+10+12+20+24+26+28: Carl-Gustav Hardonk Nissen
S14: Franz Schmid - pixabay.com
S16: Pixnio.com
S18: Tim Hill - pixnio.com
S22: Berit Hardonk Nissen
S30: Globalgoals.org
S32: Ralph - Pixabay.com + David Hablützel - pexels.com
Forrige side Næste side
X