Tilbake til søk
Skift
språk
språk
Fregatten Jylland - tingerlaataannallit nunarsuarmi takinersaat
Fregatten Jylland - verdens lengste treskip
Stefan Nielsen
Oversatt til bokmål av Ellen Birgitte Johnsrud
4
Fregattaen Jylland nunarsuarmi tingerlaataannalinni takinersaavoq suli pigineqartoq. 71meterisut takitigivoq 14 meteringajaallunilu sanimut. 20. November 1860- mi singinneqaqqaarpoq.
Fregatten Jylland er verdens lengste treskip som fortsatt er bevart. Det er 71 meter langt og nesten 14 meter bredt. Skipet ble sjøsatt 20. november 1860.
6
Fregatten Jylland Niels-Juelip sananiarlugit pilersaarutaani sisamaasuni pingajuusoq. Allat tassaapput ‘Niels Juel’, ‘Fregatten Sjælland’ aamma ‘Peder Skram’.
Fregatten Jylland var det tredje av fire planlagte skip i Niels Juel-klassen. De andre het ´Niels Juel´, ´Fregatten Sjælland´ og ´Peder Skram´.
8
Fregatti sananeqarami tingerlaatersortutut aalamillu ingerlateqartussatut sanaajuvoq. Pingasunik napparuteqarpoq 29-nik tingerlaasersinnaalluni ataatsimillu aalamik ingerlateqartumik 400hk sakkortugisumik motoreqarluni.
Fregatten ble bygd som både seilskip og dampskip. Det hadde tre master med 29 seil og en dampmotor med 400 HK.
10
Taamanikkut imarsiornermi umiarsuit sukkanersarivaat. 15 knob tikillugu sukkatigisinnaagami (27km/t).
På det tidspunktet var det flåtens raskeste skip. Det kunne seile opp til 15 knop (27 km/t).
12
Fregatti 437-nik paarlakaajaattunik inuttaqarpoq. Nal. ak sisamat sulereerunik nal.ak sisamat sinissapput aamma nal. ak sisamat nerinermut qasuersernermullu atorneqartarlutik. Sulisuni nukarliit 14-nik ukioqartarput taaneqartarlutik “krudtaber” paassanik aallertartuummata.
Fregatten hadde et mannskap på 437 mann som arbeidet i skiftlag: 4 timers arbeid, 4 timers søvn og 4 timer til mat og avslapping. De yngste var 14 år og ble kalt “krutt-aper”, fordi de skulle hente krutt.
14
Umiarsuaq 44-nik qamutileqarpoq. 30-nik svenskinik savimminernik qamutileqarluni allallu 14-t.
Skipet hadde 44 kanoner i alt. 30 svenske jernkanoner og 14 andre.
16
1862- mi umiarsuaqSavalimmiuniippoq aammalu nunarsuarmi saqqummersitsinersuarmut Londonimi peqataalluni.
I 1862 var skipet på Færøyene og var med på verdensutstillingen i London.
18
1864- mi Danmark Preussenimut Østrigimullu sorsulerpoq. Slesviskit sorsuunnerisa aappaannik taaneqartumik. Fregatten aamma Helgoland-mi sorsuunnermut 9. maj peqataavoq.
I 1864 ble det krig mellom Danmark på den ene siden og Preussen og Østerrike på den andre. Krigen het den 2. Slesviske krigen. Fregatten var med på ´Slaget ved Helgoland´ den 9. mai.
20
Immami saassussineq nal.ak marlunnik sivisussuseqarpoq. Jyllandi 611-riarluni qamutilissimavoq. Fregatten Jyllandip saneraa putuneqarpoq Damarkilu inunnik 14-nik annaasaqarpoq, taakkulu Kristansandimi Norgemiittumi tamarmik ilineqarput.
Sjøslaget varte i to timer, og Jylland avfyrte 611 skudd. Det ble skutt hull i siden på fregatten Jylland, og Danmark mistet 14 mann i alt. Disse ble begravet i Kristiansand i Norge.
22
Danmark immami saassussinermi ajugaavoq, kisianni sorsuunnermi ajorsarluni, taamaalilluni Danmarkip Slesvig-Holsten (Tysklandip avannaa) -avunga Kongeåen-p (Sønderjylland) annaavaa.
Danmark vant sjøslaget, men tapte krigen. Danmark mistet Slesvig-Holstein i Nord-Tyskland og helt opp til Kongeåen i Sønderjylland.
24
1874-1886 Umiarsuaq kunngit Christian qulingiluaata umiarsuarivaa. Kunngi Savalimmiut aamma Ruslandi taassuminnga tikeraartarpai.
Fra 1874-1886 fungerte fregatten som kongeskip for kong Christian den 9. Han besøkte både Island, Færøyene og Russland med skipet.
26
1936-miit 1959-mut umiarsuaq Københavnimiippoq. Tassaniinnerani atuartut Københavnip eqqamiuilu atuarnerminni “aallaarsimaarfigisarpaat”.
Fra 1936-1959 lå fregatten i København. Her fungerte det som hotellskip for barn fra landsbygda som var på leirskole i København.
28
1960-mi umiarsuaq Jyllandimut Ebeltoftimut pivoq. Suli ullumikkut tassaniippoq. Ukiorpassuit nutarterneqareerluni 1994- mi katersugaasivittut ammarneqarpoq.
I 1960 kom fregatten Jylland til Ebeltoft, hvor den ligger i dag. Etter mange års restaurering kunne skipet innvies som museum i 1994.
30
Finnes det berømte skip i landet ditt?
Fregatten Jylland - tingerlaataannallit nunarsuarmi takinersaat
Foto/ Myndir/ Asseq/ Valokuva/ Guvvieh/ Nuotraukos/ Photo:
S1+10: Carl Locher - 1876+1877 - commons.wikimedia.org
S4: www.fregatten-jylland.dk
S6+12: Christian Mølsted - 1862-1930 - commons.wikimedia.org
S8+14+30: Stefan Åge Hardonk Nielsen
S16+18: Carl Dahl (1812-1865) - commons.wikimedia.org
S20: Josef Carl Berthold Puettner (1821-1881) - commons.wikimedia.org
S22: NordNordWest - commons.wikimedia.org
S24: Laurits Regner Tuxen (1853-1927) - commons.wikimedia.org
S28: Mdj - commons.wikimedia.org
fregatten-jylland.dk
© 2022 atlantbib.org
X